Carlsbergfondet's podcast

#5 2025 Når bakterier sætter sig på overflader, der er i kontakt med vand – såsom tandflader eller afløb på badeværelset – dannes der ofte biofilm. Biofilm er en slags beskyttende kappe, som bakterierne laver for at kunne vokse i ly af fjender - og dermed optimere betingelserne for vækst. Særligt problematisk bliver biofilm, når den dannes på implantater. Det betyder nemlig, at hverken antibiotikabehandling eller kroppens immunforsvarsmekanismer kan nedkæmpe bakterierne. Rikke Louise Meyer forsker i de mikrobiologiske processer, der fører til biofilmdannelse. Sammen med sin forskningsgruppe på Aarhus Universitet arbejder hun målrettet på at udvikle nye løsninger på de alvorlige sundhedsudfordringer, som biofilm medfører for patienter med implantater. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Hele vores samfund er digitalt filtret ind i techgiganternes maskinrum. Hvis vi ikke anså det som et problem tidligere, har den nye geopolitiske situation fået big techs indflydelse øverst på dagsordenen. For er vi blevet for digitalt afhængige og sårbare? Har algoritmerne overtaget ytringsfriheden på de sociale medier? Og er der overhovedet alternativer, så vi inden for en overskuelig fremtid kan opnå digital suverænitet? Hør samtalen mellem bl.a. professor i kommunikation og digitale transformationer Mikkel Flyverbom og ekspert i digitale medier og international politik Rebecca Adler-Nissen. Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en ny arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter går i dybden med tidens mest presserende spørgsmål. Vært er journalist Clement Kjersgaard.

#4 2025 Mutationer i proteinet calmodulin giver en markant øget risiko for pludselig hjertedød. Det skyldes, at proteinets evne til at binde calcium forringes betydeligt. Professor Michael Toft Overgaard har i mange år forsket i netop calmodulin og de potentielt fatale konsekvenser af calmodulin-mutationer. Han blev derfor for nogle år siden involveret i en sag, hvor en australsk kvinde - Kathleen Folbigg – havde tilbragt 20 år i fængsel for at have dræbt sine fire børn, der var døde på uforklarlig vis. Nye genetiske analyser havde imidlertid afsløret, at Kathleen Folbigg og to af børnene havde en mutation i CALM2, som koder for netop calmodulin. Michael Toft Overgaard blev hyret til undersøge, hvad denne specifikke mutation gjorde ved proteinets funktion. Det viste sig, at mutationen svækkede calcium-bindingen i netop den ende af molekylet, der regulerer mange vigtige ionkanaler i hjertet. Og altså med stor sandsynlighed var årsag til dødsfaldene, hvilket ledte til Kathleen Folbiggs frifindelse. Vært er Nynne Bjerre Christensen

#3 2025 Det er kun et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens kommer til at spille en rolle i retsvæsenet. Det vurderer professor Jesper Ryberg, der forsker i de etiske implikationer af brugen af AI i forbindelse med retssager. AI kan potentielt bruges på tre måder i udmåling af straffe. Til at levere information der kan inddrages, når straffe skal fastsættes. Til at give konkrete anbefalinger til, hvad der er passende straf. Eller til at fastlægge straffe i en straffesag uden at der er en menneskelig dommer med i loopet - en såkaldt 'robojudge'. Men bør vi lade AI få en større rolle i domstolenes arbejde? Er det etisk forsvarligt at lade algoritmer afgøre en straf? Vært er Nynne Bjerre Christensen

Donald Trumps fornyede interesse i Grønland har skabt rystelser i rigsfællesskabet og sat Grønland i centrum for global geopolitik.    Hans udmeldinger har ikke kun skabt uro på den internationale sikkerhedspolitiske scene, men også genåbnet debatten om Grønlands fremtid og forholdet til Danmark.   Hvad ligger bag Trumps ekspansionsønsker? Hvilken betydning har de udenrigspolitiske spændinger for Grønlands position? Og hvor står rigsfællesskabet nu?   Hør samtalen mellem bl.a. professor i geologi Minik Rosing, USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen og rektor for Grønlands Universitet Gitte Adler Reimer.   Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en ny arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter analyserer tidens mest presserende spørgsmål.    Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen

#2 2025 Motion og bevægelse betyder mere for musklers styrke og funktionsevne, end man måske lige regner med. Hvis man eksempelvis har været meget fysisk aktiv, men pludselig holder op med at være det, bliver musklerne dårligere til at optage sukker fra blodet og dermed svagere. Lektor Lykke Sylow forsker i de molekylærbiologiske mekanismer, der styrer kroppens fysiologi. De senere år har hun især været optaget af at forstå mekanismerne bag diabetes, samt hvorfor visse kræftformer forårsager drastisk vægttab og tab af muskelmasse og -styrke hos patienterne. Det er hendes håb, at forskningen kan medvirke til, at der på sigt kan udvikles medicin, som kan bremse de negative effekter af denne muskelnedbrydning, som er et stort problem for kræftramte. Vært er Nynne Bjerre Christensen

#1 2025 Hensynet til miljøet må ofte vige for andre hensyn, herunder især økonomiske. For vil man beskytte et område, koster det på pengepungen. Der skal blandt andet træffes juridiske afgørelser om, hvordan forskellige aktører kan kompenseres for tabt indtjening. Inden for miljøretten findes der imidlertid en masse regler, der enten ikke lever op til vores forventninger eller håndhæves på en måde, som gør, at forventningerne ikke bliver indfriet. Ole Windahl Pedersen er professor i miljøret, der dækker både EU-retlige og folkeretlige aspekter af alt fra luft- og vandforurening, klima, miljøvurderinger og affaldshåndtering. Han forsker især i miljørettens grundbegreber og værdier med det formål at forstå, hvordan og hvorfor miljøretten ofte trækkes i modstridende retninger. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Månedens Forsker #12 2024: Grundvidenskabelige studier af opmærksomhed og informationslagring i hjernen kan gennemføres ved hjælp af forskellige former for laboratorietests, hvor man udsætter forsøgspersoner for en række stimuli, som de i højt tempo skal reagere på. I sin forskning arbejder kognitionspsykolog Søren Kyllingsbæk netop med sådanne tests for at blive klogere på, hvad der styrer vores opmærksomhed, når den bliver udsat for forskellige påvirkninger og indtryk. Han undersøger også mekanismerne bag vores evne til at planlægge og håndtere komplekse intentioner på flere niveauer, der kan række et stykke ud i fremtiden. Søren Kyllingsbæks forskning viser overordnet, at vores kognitive apparat er godt gearet til at sortere i og lagre information og indtryk alt efter hvor relevante og vigtige, de er i bestemte situationer. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Månedens Forsker #11 2024: Sundhedsøkonom Anne Sophie Oxholm forsker i, hvordan læger trives. Det er nemlig ikke helt irrelevant for den behandling, man som patient bliver tilbudt, når man opsøger lægen. Studer fra England viser eksempelvis, at stressede læger udskriver mere bredspektret antibiotika end læger, der trives i deres arbejde. Også andre faktorer som nye politiske tiltag, nye kliniske retningslinjer og indretningen af de afregningssystemer, som lægerne aflønnes efter, kan påvirke deres måde at udøve lægegerningen på.  I WELLCARE-projektet undersøger Anne Sophie Oxholm konkret, hvordan lægers trivsel påvirker de behandlinger, som de tilbyder deres patienter. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Hvordan har udbredelsen af og holdningerne til skilsmisse ændret sig gennem tiderne? Hvilken betydning har hemmeligheder og voldelig adfærd haft for de intime relationer i familier? Og hvordan studerer man egentlig ægteskabsdynamikker i historisk perspektiv? Karen Vallgårda forsker i familie- og skilsmissehistorie, og hun ser tydelige skift i holdninger til brud mellem ægtefolk, som der ofte var - og stadig er - flere årsager til. Før i tiden kunne det være, at manden drak pengene op og misligholdt sin forsørgerpligt. Der kunne være utroskab involveret – også fra kvindens side. Eller det kunne ske, at gemytterne bare ikke kunne komme overens. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Månedens Forsker #9 2024: Svampe lever i symbiotiske relationer med deres omgivelser. Det kan eksempelvis have den fordel, at de bidrager til at bekæmpe skadedyr i det miljø, hvor de vokser. Svampene kan dog også forårsage skade, hvis de inficerer planter og afgrøder, som de interagerer med.  Generelt har svampe en fabelagtig evne til at tilpasse sig nye miljøer, hvilket gør dem i stand til ret uproblematisk at skifte vært. Henrik H. de Fine Licht forsker i mekanismerne bag denne særlige evne til værtsskifte, som bidrager til at sikre svampenes overlevelse og fremme deres sygdomsfremkaldende potentiale. Bag fænomenet ligger der nemlig helt unikke genetiske tilpasninger, som har udviklet sig evolutionært igennem tusindvis af år. Vært er Nynne Bjerre Christensen

For få uger siden modtog klassisk arkæolog Rubina Raja og biokemiker Jesper Q. Svejstrup Carlsbergfondets Forskningspriser ved et festligt arrangement i Ny Carlsberg Glyptotek. Hør de to interviews, som Raja og Svejstrup gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen. Rubina Raja fortæller bl.a. om sin forskning i gravportrætter fra oldtidsbyen Palmyra i det nuværende Syrien. Og Jesper Q. Svejstrup taler om sin forskning i transskription af gener og betydningen af denne for udviklingen af f.eks. kræft og neurologiske sygdomme.

Månedens Forsker #8 2024: Professor Torsten Nygård Kristensen forsker i insekter og deres tilpasningsevne til de ændrede klimatiske forhold, som verden står over for. Sammen med sit forskerhold arbejder han blandt andet på at 'skrue' på gener, der hæmmer eller fremmer bestemte egenskaber ved insekterne. Han eksperimenterer også med at tilføre insekterne såkaldte endosymbionter - bakterier, der lever inde i insekters celler. Nogle endosymbionter kan nemlig mindske insekters evne til at sprede virus, som er et kæmpe problem i landbruget. På den måde kan man gøre insekter til naturens egne små skadedyrsbekæmpere – og dermed på sigt reducere brugen af pesticider. Vært er Nynne Bjerre Christensen.

Folkemødet 2024: Hvem har adgang til og kontrol over teknologierne? Og hvordan sikrer vi, at kunstig intelligens skaber positive fremskridt til gavn for mennesker og samfund verden over? Brug af kunstig intelligens rejser en række spørgsmål, der berører vores liv og jobs, samfund og demokrati.  På Pioneer Centre for AI ved Københavns Universitet leder professor Serge Belongie forskning, der adresserer samfundets største udfordringer i forbindelse med AI.  Hør samtalen mellem professor Serge Belongie og videnskabsjournalist Lone Frank. Samtalen er på engelsk og er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt.

Folkemødet 2024: Populære sprogmodeller som chatGPT skaber nye muligheder for at syntetisere og tilgængeliggøre omfattende information. De benyttes da også i stigende grad af både borgere, journalister og politikere til at søge viden og forskningsbaseret indhold. Men de nye redskaber udfordrer også traditionelle ekspertkilder og forandrer, hvordan vi som samfund indsamler og anvender ekspertviden.  Det skaber tvivl om troværdigheden og kvaliteten af den information, der leveres.  Så hvordan sikrer vi en ansvarlig integration af AI? Hvilken rolle spiller forskere og forskningen? Og hvorfor er mennesker afgørende i AI-økosystemet? Hør samtalen mellem de tre professorer Anders Søgaard, Anja Bechmann og David Budtz Pedersen. Samtalen er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen

Månedens Forsker #7 2024: Den anspændte situation i Sahel-regionen i Afrika har siden 2011 haft EU's sikkerhedspolitiske bevågenhed. Regionen er nemlig blevet et alvorligt arnested for terrorisme og voldelige konflikter, som kræver Vestens opmærksomhed og interventioner. Signe Marie Cold-Ravnkilde har igennem mange år forsket i Sahel-regionen, som blandt andet rummer de tidligere franske kolonier Niger, Mali og Chad. I sit forskningsprojekt undersøger hun vestlige aktørers evne til at intervenere i konflikterne – ikke mindst med det formål at beskytte Europa mod sikkerhedstruslen fra terrorisme, migration og organiseret kriminalitet i området. Hun arbejder også med at forstå befolkningernes opfattelse af vestlig tilstedeværelse i Sahel-regionen, hvor sikkerhedssituationen er blevet stærkt forværret de senere år. Vært er Nynne Bjerre Christensen.

Folkemødet 2024: I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den vil være en attraktiv samarbejdspartner for fondene og ønsker at styrke samarbejdet med fondene om udviklingen af vores velfærdssamfund.  Men hvad er det egentlig, regeringen vil, når de skriver sådan? Anses fondene som pengetræer til projekter, som politikerne ikke selv vil bruge skattekroner på? Ønsker man at styrke samspillet for bedre at løse samfundsudfordringer? Og hvordan ser fondene selv på muligheden for øget samarbejde?  Hør debat mellem COO Søren Nedergaard, direktør Hanne Elisabeth Rasmussen, MF (LA) Lars-Christian Brask, MF (S) Mogens Jensen, MF (V) Kim Valentin og bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet Majken Schultz. Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde. Arrangør af debatten var Fondenes Videnscenter i samarbejde med Carlsbergfondet. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Månedens Forsker #6 2024: I Grønlands yderdistrikter leves livet i tæt forbundethed med naturen. Det betyder at, der foregår en konstant interaktion mellem mennesker og dyr, som præger både samfundslivet og det personlige liv. Janne Flora forsker aktuelt i relationer mellem dyr og mennesker i Grønlands bygder, hvor fangst stadig er hovedkilden til indtjening. Gennem feltarbejde og deltagerobservation forsøger hun eksempelvis at forstå den rolle, som kvinderne spiller i fangererhvervet. Desuden er hun optaget af at afklare den enorme kulturelle betydning, som fangstdyrene har. Ikke blot som mad, men ligeledes som kilde til sammenhængskraft i de små samfund. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Folkemødet 2024: Hvordan kan vi sikre, at politiske beslutninger i højere grad baseres på solid forskning og ikke blot på kortsigtede interesser? Og hvordan baner vi vejen for, at politikere får adgang til den mest aktuelle viden, når de skal lovgive?  Hør fhv. EU-kommissær, Connie Hedegaard, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, professor Michael Bang Petersen og direktør Sigge Winther Nielsen debattere, hvorfor forskere er centrale, når fremtidens policy-værktøjer skal udvikles. Bliv også klogere på, om fast videnskabelig rådgivning kan spille en central rolle i at forme fremtidens politiske landskab i Danmark og styrke politiske beslutninger på tværs af spektret fra grøn omstilling til teknologisk innovation. Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Månedens Forsker #5 2024: Den nærmeste exoplanet ligger cirka 4,3 lysår væk. Forskerne estimerer, at der findes milliarder af exoplaneter. De eksisterer nemlig omkring alle stjerner uden for vores eget solsystem.  Professor Lars A. Buchhave forsker i exoplaneter, og han er særligt optaget af at finde ud af, om der er liv på nogle af dem? Mange af exoplaneterne er nemlig jordlignende og ligger i en afstand af deres stjerne, som gør, at der hverken er for koldt eller for varmt til, at der i teorien kan opstå liv. For at undersøge det store spørgsmål studerer Lars A. Buchhave især atmosfæren omkring exoplaneterne, da forholdene her kan givet et hint om, hvorvidt betingelserne for liv er til stede eller ej. Vært er Nynne Bjerre Christensen.

Månedens Forsker #4 2024: Hvordan har klima, miljø og ændringer i pattedyrbestande spillet sammen gennem de seneste titusinder af år? Professor på Københavns Universitet Eline Lorenzen forsker i verdens økosystemer gennem tiderne – fra det sydlige Afrika til Arktis, hvor hun lige nu særligt har fokus på udviklingen af de store pattedyr som isbjørn og hvaler og deres interaktion med det omgivende miljø. Gennem brug af både nutidig og forhistorisk DNA undersøger hun blandt andet om og i hvilket omfang, bestande af store pattedyr har været under pres af klima og miljøændringer i tid og rum. Samtidig forsøger hun at give bud på, hvordan udviklingen kommer til at tegne sig de kommende århundreder. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Månedens Forsker #3 2024: Hvad er erindring? Hvorfor husker man nogle begivenheder frem for andre på et bestemt tidspunkt i livet? Og hvad betyder evnen til at genkalde sig oplevelser i fortiden for vores muligheder for at handle moralsk og indgå i sociale sammenhænge i komplekse samfund? Dorthe Berntsen er professor i psykologi på Aarhus Universitet, hvor hun igennem mere end 25 år har forsket i selvbiografisk hukommelse og erindringers betydning for, hvordan vi forstår os selv i både fortid og nutid. Selvom blandt andet hjernescanninger de senere år har bidraget til at kaste lys over, hvad der sker i hjernen, når erindringer tager form, er der stadig meget, vi ikke ved om eksempelvis samspillet mellem erindringer og evnen til at handle moralsk. Forskerne vil også gerne vide mere om, hvordan man gennem brug af bestemte ledetråde kan stimulere erindring hos demens- og alzheimerpatienter. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Månedens Forsker #2 2024: Tilbage i 1980'erne opdagede Jens Juul Holst tarmhormonet GLP-1, der i dag er hovedingrediens i blandt andet slankemidlet Wegovy og diabetespræparatet Ozempic. Fra begyndelsen stod det imidlertid ikke klart, at det lillebitte hormon skulle danne udgangspunkt for en verdensomspændende revolution i diabetesbehandling og bekæmpelse af overvægt. Der var nemlig mange andre tarmhormoner, som havde samme funktion, fortæller han. Siden dengang har Jens Juul Holst bevaret sin store interesse i tarmhormonernes funktion, og i dag arbejder han blandt andet med at forstå, hvordan gastric bypass – der i folkemunde kaldes fedmeoperationer – ændrer på tarmhormonernes balance på en måde, der så at sige mimer den medicinsk inducerede effekt ved indtagelse af Wegovy. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Månedens Forsker #1 2024:  Hvem styrer udviklingen inden for kunstig intelligens? Ifølge professor Anders Søgaard, der leder 'Center for Philosophy of Artificial Intelligence', er svaret: os alle.  Det er nemlig i samspil med brugerne, at AI-teknologierne indrettes og gradvis bliver mere og mere avancerede, forklarer han. De fleste ved godt, at platforme som søgemaskiner, sociale medier og oversættelsesprogrammer er udviklet med kunstig intelligens. Men der ligger også kunstig intelligens til grund, når et forsikringsselskab skal udregne, hvad forsikringer skal koste. Eller når en sensor udvikles til en bil. I dag forsker Anders Søgaard især i de filosofiske aspekter og samfundsmæssige implikationer af den stigende udbredelse af AI-teknologier. For hvordan sikrer man, at teknologierne først og fremmest løser problemer frem for at skabe problemer? Vært er Nynne Bjerre Christensen. 

Hvad er god søvn? Er drømmene sindets store eksperimentarium? Og hvad sker der egentlig med kroppen, hvis vi ikke sover de anbefalede 7-8 timer i døgnet? I denne særudgave af '24 spørgsmål til professoren' optaget på årets folkemøde fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum om drømmenes mysterier og søvnens betydning. Bliv blandt andet klogere på, hvordan søvn indvirker immunsystemets funktionsevne, og hør om, hvad søvn betyder for vores kognitive funktioner og evne til selvindsigt. Vært er videnskabsjournalist Lone Frank.

Månedens Forsker #12 2023:  Hvad skal der til for, at liv kan eksistere? Svaret er cellemembraner, som ved hjælp af avancerede membranproteiner kan sikre nødvendig adskillelse mellem det, der eksisterer inde i en celle, og det, der er udenfor. Samtidig kan de bittesmå biologiske ”maskiner” styre transporten af vigtige stoffer, der skal ind – eksempelvis sukker - og ud – eksempelvis affaldsstoffer - af cellerne. Lektor Bjørn Panyella Pedersen forsker i de højt specialiserede membranproteiner, der er specifikke for hvert enkelt stof, der skal transporteres hen over cellevæggen. Men hvordan er de i stand til at genkende eksempelvis fosfat fra steroler? Og hvordan undersøger man proteiner, som fysikkens love ikke lader os mennesker se? Vært er Nynne Bjerre Christensen

Borgernes klager i 1700-tallet afslører helt nye sider af samfundet i oplysningstiden. I denne særudgave af '24 spørgsmål til professoren' fra årets folkemøde fortæller historiker Ulrik Langen om kvinder, der både kunne være bolighajer og prygle deres mænd. Hør om, hvordan ægtefæller klagede til magistraten i København, når deres partner eksempelvis drak eller var tyrannisk. Bliv også klogere på, hvordan man dengang trak krænkelseskortet og brugte klager til at højne sin egen status. Vært er videnskabsjournalist Lone Frank.

Månedens Forsker #11 2023:    Øget afsmeltning af den grønlandske indlandsis kan i følge ny forskning kobles til sprækker i isens overflade. Sprækker, som forskerne førhen ikke anså for at ændre sig over tid, men som nu ser ud til at vokse i antal og strække sig langt ind til midten af iskappen.   I øjeblikket undersøger Shfaqat Abbas Khan, der er professor i geodæsi ved DTU Space og leder forskningsprojektet 'Crevasses as Indicators of Ice Sheet Sensitivity', de mange ubekendte faktorer, der har betydning for Indlandsisens afsmeltning. Her kan sprækkerne i isens overflade være en nøgle til afklaring af, hvad der sker under isen, og hvilke konsekvenser afsmeltningen har for havniveaustigninger globalt.   Vært er Nynne Bjerre Christensen. 

Claus & rødderne: #5 De mættede vores forfædre og er svaret på mange af vores problemer — men hvorfor spiser vi så få af dem? Og hvad skal der til, for at de for alvor får et gennembrud i indkøbskurvene? I denne samtale har bælgfrugterne hovedrollen, når professor i agroøkologi Henrik Hauggaard-Nielsen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger ærter, bønner og linser – helt fra dengang, vi spiste gule ærter sammen med flæsk, og frem til i dag, hvor de indtager en prominent position som vigtig proteinkilde i fødevaresystemet.  'Claus & rødderne' er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på afgrødernes historie, fortidens landbrug og ikke mindst fremtidens jordbrug.  Samtalen er optaget under Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Er globaliseringen skyld i massearbejdsløshed eller nøglen til øget velstand? Hvordan influerer forbrugeradfærd vores dagligdag og æstetiske omgivelser? Og hvordan kan vi ruste forbrugere og samfund til at navigere i en konstant foranderlig fremtid? Lyt med når professor i økonomi Philipp Schröder og billedkunstner Benedikte Bjerre mødes med journalist Nynne Bjerre Christensen til en samtale om globale markeder, inflation, forbrug og begær. Samtalen er en del af serien Videnskab|Lidenskab, der sætter kunstnere og forskere i stævne over et aktuelt tema. 

Claus & rødderne #4 Hvordan får vi genforenet os med de fødevaresystemer, vi er så afhængige af? Og hvilken rolle spiller quinoaen i fremtidens landbrug? I denne samtale har quinoaen hovedrollen, når lektor i afgrødevidenskab Christian Bugge Henriksen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger det lille frø, der i årtusinder har været en hjørnesten i det sydamerikanske køkken, men som indtil for få år siden var ukendt i Danmark. Sammen ser de nærmere på, hvorfor quinoaen nu bliver udråbt som fremtidens klimavenlige superfood. 'Claus & rødderne' er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst forskning i fremtidens jordbrug. Samtalen er optaget til Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.

Claus & rødderne #3: Hvornår blev kartoflen allemandseje? Er den det stadig? Eller er det tid til at gentænke dens rolle i vores madkultur?  I denne samtale har kartoflen hovedrollen, når museumsinspektør og madhistoriker på Det Grønne Museum Bettina Buhl og fødevareentusiast Claus Meyer hylder den lille gule knold. Sammen følger de dens færd fra Sydamerika over Atlanterhavet, igennem industrialiseringen, og frem til dens folkelige gennembrud på de danske middagsborde i det forrige århundrede. 'Claus & rødderne' er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og forskning i fremtidens jordbrug.  Samtalen er optaget til Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.  

Hvordan konstrueres minder? Hvordan organiserer vi erindringer i fortællingen om vores liv? Og hvilken betydning har erindring for opbygning og forankring af personlig identitet og kunstnerisk praksis? Det forsøger psykologiprofessor Dorthe Berntsen og billedkunstner og filmskaber Jane Jin Kaisen at give svar på i denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen. Samtalen kredser også om, hvad selvbiografisk hukommelse er, og hvordan vores opfattelse af fortiden formes og påvirkes af kulturelle perspektiver.  Videnskab|Lidenskab er en samtalerække, der sætter kunstnere og forskere i stævne over et aktuelt tema. 

Månedens Forsker #10 2023:    ”Idéen med blockchain-teknologien er at decentralisere det finansielle system. For hvorfor ikke gøre os uafhængige af banken som det fordyrende element, når vi overfører penge mellem hinanden?”   Jens Leth Hougaard er professor i økonomi på Københavns Universitet og leder for 'Center for Blockchains and Electronic Markets', hvor han forsker i den nye, digitale økonomi blockchain, som gør det muligt at handle online uden bankerne som mellemmænd. Det er muligt, fordi blockchain-teknologien bygger på en indlejret mekanisk tillid, der gør det svært og dyrt at snyde systemet.    Jens Leth Hougaard er særlig optaget af at udforske markedsdesigns og tillidsmekanismer inden for blockchain-økonomien. Han forsker også i, hvordan økonomien bedst kan indrettes, så aktørerne agerer præcis, som man ønsker.  Vært er Nynne Bjerre Christensen.   

Claus & rødderne #2: Tæmmede hveden os, eller var det os, der tæmmede hveden? Og hvorfor blev hveden så vigtig for udviklingen af den moderne civilisation?  Hveden har hovedrollen i denne samtale, hvor miljøarkæolog og seniorforsker på Nationalmuseet Morten Fischer Mortensen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger kornsortens vej fra uundværlig næringskilde i bronzealderen og frem til nyttig ingrediens i vores dages surdejsboller, weissbier og svinefoder.   'Claus & rødderne' er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst fremtidens jordbrug.   Samtalen er optaget under Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.  

Claus & rødderne #1:  Var det jæger-samlernes behov for kalorier, der udbredte byggen? Hvorfor er byg blevet synonym med øl? Og kan kornsorten bruges til andet? Lyt med, når forskningsleder og vicepræsident ved Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger byggen, som den har været brugt i brød, grød og øl gennem tiden. 'Claus & rødderne' er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på fortidens landbrug, afgrødernes historie og ikke mindst forskning i fremtidens jordbrug. Samtalen er optaget under Golden Days 2023.

Månedens Forsker #9 2023: ”Med vores DNA-støvsuger kan vi indfange de usynlige DNA-spor, som dyr efterlader i luften, og tage dem med hjem og analysere dem. Det giver os mulighed for på en meget lettere måde end hidtil at få et overblik over hvilke dyr, der befinder sig hvor.” Kristine Bohmann er lektor og forsker i miljø-DNA, som længe har været et blomstrende forskningsfelt, der har givet afkast i form af banebrydende ny viden om bl.a. dyrs færden og artssammensætningen i et område. Lige nu arbejder hun på at optimere DNA-opsamlingsmetoden. Det er for eksempel vigtigt at vide, hvor længe et spor efter en ræv kan blive hængende i luften. Og hvad betyder blæse- og regnvejr for kvaliteten og brugbarheden af de data, der indsamles? Vært er Nynne Bjerre Christensen

Tidligere på måneden  modtog litteraturforsker Anne-Marie Mai og biolog Jens-Christian Svenning Carlsbergfondets Forskningspriser ved et festligt arrangement i Ny Carlsberg Glyptotek. Hør de to interviews som Mai og Svenning gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen. Anne-Marie Mais fortæller blandt andet om sin forskning i ”stedet” som afgørende for forståelsen af litteraturens brug og betydning gennem tiden. Og få indsigt i Jens-Christian Svennings forskning i klimaets indvirkning på arters udbredelse op gennem historien samt store pattedyrs betydning for opretholdelsen af biodiversitet i verdens økosystemer.  Læs portrætter og se videoer om prismodtagerne

Månedens Forsker #8 2023: Hvad kan forklare, at nogle mennesker udvikler decideret skepticisme over for videnskab? Hvorfor er visse emner – såsom Covid 19-vacciner, global opvarmning og amerikansk våbenlovgivning - særligt udsatte for at blive genstand for modstand og argumentation, der ikke hviler på videnskabelig evidens og konsensus? Og hvor går grænsen egentlig mellem sund skepsis over for videnskabens resultater og decideret videnskabsskepticisme? Mikkel Gerken er filosof og forsker i, hvad der kendetegner videnskabsskepticisme og den videnskabsskeptiske argumentation, som i stigende grad finder vej til offentligheden gennem bl.a. sociale medier. Han giver også nogle bud på, hvordan videnskabens nuancer og flertydighed bedst bør kommunikeres for at imødegå, at skepticisme breder sig i vores samfund.  Vært er Nynne Bjerre Christensen

Verdens befolkning vokser, og klimaforandringerne skaber udfordringer, der sætter fødevaresikkerheden under pres. Vi har derfor brug for at udvikle mere bæredygtige og effektive måder at producere mad på. Bliv klogere på bl.a. en ny, lynhurtig forædlingsteknologi, der kan forbedre planters kvalitet og gøre dem mere robuste over for varme og tørke. Og få mere at vide om fordelene ved regenerativt landbrug, der øger biodiversiteten og fjerner CO2 fra atmosfæren.  Lyt til samtale mellem forskningsdirektør ved Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge, landmand med speciale i regenerativt landbrug Søren Ilsøe, CEO for Instituttet for Fremtidsforskning Daria Krivonos og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet Amalie Kofoed Bendtsen.  Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard.

Hvordan påvirker kunstig intelligens vores samfund og kreativitet? Hvilken indflydelse har algoritmer på vores måde at kommunikere og interagere på? Og hvem er egentlig kunstneren, når værket er skabt af en robot? I denne særudgave af Videnskab|Lidenskab fra årets Folkemøde mødes professor i datalogi og filosofi Anders Søgaard og kunstner Ditte Ejlerskov til en samtale om forholdet mellem menneske og maskine, chatbots, blockchain-teknologi og de etiske dilemmaer, der er forbundet med brugen af AI. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.  Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Månedens Forsker #7 2023: Luften, som vi indånder, er fyldt med bittesmå partikler kaldet aerosoler, som påvirker både luftkvalitet, menneskers sundhed og fremtidens klima. Trods årtiers forskning i aerosolernes kemiske sammensætning og rolle i eksempelvis skydannelse ved vi imidlertid stadig for lidt om deres egenskaber, og hvordan de påvirker udviklingen af det globale klima. Det forsøger professor på Aarhus Universitet Merete Bilde at råde bod på ved blandt andet i sit laboratorium at simulere de betingelser, under hvilke aerosolerne dannes og indgår i andre kemiske processer i atmosfæren. Hør hende fortælle om sin mangeårige forskning i de mange forskellige typer af partikler, og hvordan man undersøger dem og deres betydning for eksempelvis dannelsen af skyer. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Hvad sker der, når energiforsyning bliver et våben? Sikkerhedsforsker Trine Villumsen Berling fortæller om, hvordan Nato efter den kolde krig fejldefinerede sikkerhedspolitikken. Hun gør os også klogere på, hvorfor Vesten har negligeret betydningen af historie og kultur, mens man har forstået den i Øst.  Hør liveudgave af '24 spørgsmål til professoren' med seniorforsker Trine Villumsen Berling og videnskabsjournalist Lone Frank. Samtalen er en optagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt.

Hvad betyder det, når forskere erkender deres fejl, eller når vi opdager, at videnskaben ikke kan give os 100% sikker viden? Selvom forskere er trænede i at anerkende begrænsningerne ved deres forskning, kan det være udfordrende at formidle denne usikkerhed til en bredere befolkning. Hvordan kan videnskab formidles på en måde, der anerkender usikkerhed, uden at det skaber mistillid til videnskaben? Og hvad er mediernes rolle og ansvar i dette? Hør debat med filosofiprofessor ved Syddansk Universitet Mikkel Gerken, professor i ret og humaniora ved Københavns Universitet Helle Porsdam, professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild og Zetland-chefredaktør Lea Korsgaard. Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Månedens Forsker #6 Et nyt digitalt værktøj Link-Lives gør det muligt at komme helt tæt på fortidens mennesker i perioden 1787-1968 på en måde, som vi aldrig før har kunnet. Her kobles information om det enkelte menneske hentet fra eksempelvis kirkebøger og begravelsesprotokoller med andre informationer på en måde, så hele livsforløb kan genskabes. Historiker Anne Løkke fortæller i denne podcast om Link-Lives og de muligheder, som værktøjet giver for både at zoome ind på livsskæbner og samtidig få bedre overblik over de store linjer i dansk historie i forskellige historiske perioder.  Vært er Nynne Bjerre Christensen

Fri grundforskning er afgørende for at løse de store samfundsudfordringer, men forskningsstøtten bliver stadigt mere strategisk og missionsdrevet og mulighederne for at søge ikke-tematiserede midler fortsat mindre. Samtidig kommer midlerne i stigende grad fra eksterne fonde. Er det et problem med den øgede tendens til missionsdrevet forskning? Og hvad har det af betydning, at så stor en del af universiteternes forskning efterhånden finansieres af eksterne midler? Hør debat med bl.a. dekan ved Aarhus Universitet Maja Horst, forskningsordfører for Moderaterne Karin Liltorp, rektor på Syddansk Universitet Jens Ringsmose og forperson i Carlsbergfondet Majken Schultz. Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Månedens Forsker #5 2023: Energiforsyning har i mange år ikke været anset som et sikkerhedspolitisk spørgsmål i Europa. Og slet ikke Danmark, hvor vi har været vant til at være selvforsynende med olie og gas, mens vi har overladt indretningen af rørføringer og energiinfrastrukturen under fødderne på os til ingeniører. Med krigen i Ukraine er det imidlertid gået op for os, at vi i kraft af rørføringer fra øst mod vest er blevet sårbare pga. afhængighedsforholdet til Rusland, hvorfra rørføringen spreder sig ud over store dele af Europa. Trine Villumsen Berling forsker energiinfrastrukturs sikkerhedspolitiske betydning. I denne podcast fortæller hun om, hvordan især Tyskland de seneste årtier har overset en masse advarselslamper i iveren efter at etablere forsyningssamarbejder med russerne, mens polakkerne er blevet hånet for at stille sig kritisk over for udviklingen.  Vært er Nynne Bjerre Christensen Læs stort portræt: 'Trine Villumsen Berlings interesse for sikkerhedspolitik har ført hende ind i en verden af storpolitiske dimensioner'

Kan man forestille sig en verden, hvor vi arbejder mindre? Hvor arbejdet ikke definerer, hvem vi er? Og hvor arbejdet ikke afgør, hvilke mennesker vi omgås, eller hvilket værdisæt vi har? Antropologen James Suzman giver en kritisk indføring i arbejdets historie - fra fortidens jæger-samlerkultur til vore dages workaholics. James Suzman har gennem mange års forskning forsøgt at forstå, hvorfor vi arbejder så meget, som vi gør. Resultatet kulminerede i 2020, da han udgav den anmelderroste bog ‘Work: A Deep History'. Her går Suzman bl.a. i rette med forestillingen om, at arbejde definerer mennesker. Hør Suzmans talk fra sidste års Bloom Festival. Carlsbergfondet støtter Bloom, der er gratis og i år afholdes den 26.-28. maj i Søndermarken på Frederiksberg.

Månedens Forsker #4 2023: Når en stjerne skælver, udsender den lyde og toner, som giver sig udslag i bølger på stjernens overflade. Mens det ikke er muligt for astronomer at høre stjernernes lyde og toner, kan bølgerne aflæses ved hjælp af avanceret teleskop-teknologi og dermed bruges til at forstå, hvordan stjerner er opbygget. Metoden har revolutioneret vores viden om stjerners opbygning og udvikling – og bag den står ikke mindst professor Hans Kjeldsen, der som en af de første i verden fik ideen til at bruge skælvene og de heraf afledte bølger til at få mere præcis viden om stjerners kerne. Takket være en veludviklet næse for, hvordan man kan optimere eksisterende teknologi til præcisionsstudier af Solen, stjerner og exoplaneter, har Hans Kjeldsen deltaget i et utal af internationale teleskopsamarbejder, der har givet os nye kort på hånden i bestræbelserne på at svare på fundamentale spørgsmål om verdensrummet. Vært er Nynne Bjerre Christensen Læs stort portræt: 'Hans Kjeldsens livslange fascination af verdensrummet har revolutioneret vores viden om stjerner og exoplaneter'

Hvor bevæger astrofysikken sig hen i disse år? Med opdagelsen af pulsarerne - de pulserende neutronstjerner - ændrede Jocelyn Bell Burnell astrofysikken for altid. Pludselig blev astrofysikken, der førhen havde været en relativt upåagtet disciplin inden for fysikken, en af de vigtigste indgange til studiet af de naturlove, der styrer universet. Men hvilke erkendelser mangler at blive gjort? Kan vi nå frem til en mere fuldendt forståelse af universet? Og kommer James Webb-teleskopet, der blev sendt ud i rummet i december 2021, til at indfri forventningerne og revolutionere vores beskrivelse af de store sammenhænge? I denne samtale fra Bloom Festival 2022 kan du høre astrofysikerne Anja C. Andersen og Jocelyn Bell Burnell tale om astrofysikkens fremtid. Carlsbergfondet støtter Bloom, der er gratis og i år afholdes den 26.-28. maj. Læs er mere på Bloom.ooo

Kan man være imod empati? Eller er det at møde andre med empati det bedste, man kan gøre, i en kompleks verden?    De fleste mennesker er enige om, at verden ville være et bedre sted, hvis folk var mere empatiske. Men siden psykologen Paul Bloom i 2016 udgav bogen ‘Against Empathy' er forskere inden for alt fra psykologi og filosofi til neurovidenskab og antropologi begyndt at diskutere, hvorvidt empati udelukkende er for det gode.   I denne samtale fra Bloom festival 2022 tages empatien til eftersyn, når filosoffen Dan Zahavi, psykologen Signe Vangkilde og antropolog og biolog Andreas Roepstorff diskuterer empatiens fordele og ulemper – og hvad empati dybest set er.   Carlsbergfondet støtter Bloom, der er gratis og i år afholdes den 26.-28. maj. Læs mere om festivallen og årets navne på Bloom.ooo