Podcasts about forvaltning

Dilemmaer og potentialer i det ungdomspædagogiske klubarbejdeHvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag?Det ungdomspædagogiske klubarbejde i Danmark er i konstant forandring, og klubberne står i dag over for en kompleks opgave: De skal både favne en stor mangfoldighed af unge med vidt forskellige behov og ønsker – og samtidig gøre sig attraktive i en virkelighed, hvor digitale fællesskaber, sociale medier og andre fritidstilbud tiltrækker de unges opmærksomhed. Formålet med klubber og andre fritidstilbud for større børn og unge er, at de – sammen med de unge selv – skal lave aktiviteter og samvær, der hjælper dem med at udvikle sig, blive mere selvstændige og få en forståelse for, hvad det vil sige at leve i et demokrati og tage ansvar i relationer med andre. Samtidig skal klubberne gøre de unge bekendt med andre muligheder inden for kultur, sport og fritid, så de selv kan finde ud af, hvad de gerne vil lave i deres fritid – også uden for klubben. Til sidst skal klubberne også hjælpe de unge med at finde vej i forhold til uddannelse og jobmuligheder senere i livet. Da klubberne er en del af kommunernes generelle fritidstilbud, kan en kommunalbestyrelse ydermere beslutte, at de også skal kunne støtte børn og unge, som har brug for lidt ekstra hjælp.  I denne episode af Velfærdsproften dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i det mangefacetterede ungdomspædagogiske klubarbejde og undersøger særligt to spørgsmål: Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag? Til navigation bruger velfærdsprofeterne et 'kompas' fra den ungdomspædagogiske forskning, der giver nye perspektiver på, hvordan klubber organiseres og opleves. Den består af tre analytiske klubkonfigurationer (udviklet af docent Helene Falkenberg samt lektorerne Lone Bæk Brønsted, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott fra pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole): AktivismecentretKompetenceværketBeskyttelsesrummet De tre figurer er ikke billeder på konkrete klubber – men tænkeredskaber, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan pædagogiske medarbejdere orienterer sig i hverdagen, og hvordan forskellige tilgange kan inkludere eller udelukke bestemte former for ungeliv. I episoden udfoldes klubkonfigurationerne i en samtale med Lone Bæk Brønsted og Katrine Scott – som også kommer forbi samspillet mellem politiske ambitioner, kommunale strategier og pædagogiske idealer. Sidst i udsendelsen dukker også lektor Lisbeth Madsen fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole op ved mikrofonen. Lisbeth, der blandt andet arbejder med udviklingsprojekter på det fritids- og klubpædagogiske område, giver et indblik i kommunernes arbejde med at udvikle attraktive og relevante klubtilbud for unge.Udover Lone Bæk Brønsted, Helene Falkenberg, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott, har Maj Borggaard Hansen og Jacob Graack-Larsen bidraget til indsamling af den empiri, der ligger til grund for de tre klubfigurer, som du kan læse mere om her: Ungdomspædagogisk klubarbejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge • Dansk pædagogisk Tidsskrift

25. mai 2025 - Siw-Hege Dahl gir oss noen velvalgte ord om Forvaltning

Villrein og villreinjakt er tema som betyr mye for mange jegere. Hvordan går det med villreinen vår? Hva er kvalitetnormen= Hvordan henger forvaltningen sammen og hva er Villreinsenteret? Det er noen av spørsmålene vi får svar på i denne praten! Har du også lyst til å bli med i Patron-jaktlaget? Da registrerer du deg kjapt og enkelt her: https://www.patreon.com/c/jegerpodden Bli med i Patreon-jaktlaget du også! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan navigerer udsatte borgere i en stadig mere digitaliseret offentlig sektor?Mindst én ud af fire voksne borgere i Danmark kæmper med de digitale krav, og det kan føre til øget marginalisering af de allerede udsatte.Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men mindst én ud af fire voksne borgere kæmper med de digitale krav, der følger med. For dem, der allerede befinder sig i en udsat position, kan digitaliseringen af velfærdsstaten skabe endnu flere barrierer – og i værste fald føre til øget marginalisering. I denne episode vi skarpt på de udfordringer, som digitale velfærdsløsninger skaber for udsatte borgere. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to gæster i podcaststudiet: Lektor og ph.d. Stella Mia Sieling-Monas ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker i digitalisering af velfærdsstaten og undersøger, hvilke konsekvenser det har for både borgere og fagprofessionelle – samt Sofie Bach Lundgaard, daglig leder af caféen Grace, der drives af Blå Kors. Grace er dog mere end bare en café. Det er et fristed for hjemløse og andre udsatte borgere. Her kan de kan få mad, varme og ikke mindst hjælp til at navigere i den digitale verden. Café Grace er dermed et eksempel på, hvordan lokal støtte kan gøre en forskel. I episoden deler Sofie sine erfaringer med at hjælpe hjemløse med digitale udfordringer. Det giver anledning til at diskutere behovet for håndholdt støtte og personlige hjælpere samt opkvalificering af frivillige og professionelle. Desuden fremhæves vigtigheden af alternativer til de digitale løsninger, når borgere har behov for at kommunikere med offentlige myndigheder. Det gennemgående spørgsmål er: Hvordan sikrer vi, at ingen lades i stikken i den digitale omstilling af velfærdsstaten?

Hvordan kan vi som voksne støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for denne episode af podcasten Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius dykker ned i børns tøven og de affektive processer, der ligger bag.Valgbaseret pædagogik og børns beslutningsprocesserI denne episode undersøger Velfærdsprofeten, hvordan valgbaseret pædagogik påvirker børns beslutningsprocesser og sociale dynamikker. Værterne sætter fokus på børns overgange fra skoleliv til fritidsklub og diskuterer, hvordan tøven kan forstås som en måde for børn at navigere i de voksnes organisering af deres skole- og fritidsliv.Derfor har de inviteret lektor og ph.d. Sofie Sauzet fra Københavns Professionshøjskole i studiet. Sofie Sauzet forsker i børns tøven som en affektiv praksis og deler sine indsigter om, hvordan børn navigerer mellem tilknytning og løsrivelse i deres daglige uddannelsesliv.Hvordan kan vi støtte børn?Podcasten giver også konkrete råd til, hvordan voksne kan støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser. Det handler om at skabe pædagogiske miljøer, der anerkender og respekterer børns affektive udtryk, og om at være opmærksom på de subtile tegn på tøven.Lyt medLyt med til denne episode af Velfærdsprofeten og få nye perspektiver på, hvordan vi kan støtte børn i deres komplekse følelsesliv og beslutningsprocesser. 

Compassion i det professionelle arbejdsliv defineres som evnen til at rumme og være der for borgere, som har svære følelser eller befinder sig i vanskelige situationer. Forskning på området har vist, at træning i compassion kan hjælpe den professionelle til at forbinde sig til et andet menneske uden at blive overvældet af den pågældendes lidelse. Men hvordan hænger træning i compassion egentlig sammen med stress, forråelse og udbrændthed? Er det en løsning, et svar eller måske et supplement? Hvad kan compassion egentlig tilbyde i en tid, hvor velfærdssektoren – og især den professionelle omsorg – er presset? I denne episode af Velfærdsprofeten zoomer værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius ind på denne særlige disciplin, der ifølge forskningen på området har potentiale til at påvirke både vores professionelle og personlige virke. Det handler kort fortalt om at udvikle evnen til at passe på sig selv og andre. Til at kaste lys over temaet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i podcaststudiet: Nanja Holland Hansen, psykolog og ph.d. med speciale indenfor compassion og mental sundhed – samt Katinka Anna Fomsgaard Kjær, der er oversygeplejerske på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

I denne episode af Velfærdsprofeten dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i konceptet bag Uddannelseshospitalet på Nordsjællands Hospital i Frederikssund.  Uddannelseshospitalet er et medicinsk afsnit med 22 sengepladser. Det blev etableret i 2020 som et praksislaboratorium i samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital. 144 sygeplejerskestuderende har gennem de sidste fire år været i praktik på Uddannelseshospitalet.Det særlige ved Uddannelseshospitalet er, at undervisere fra Københavns Professionshøjskole er til stede på afsnittet og deltager aktivt i den kliniske del af uddannelsen. Det giver de sygeplejerskestuderende mulighed for at kombinere teori og praksis på en unik måde, som har vist sig at øge de studerendes motivation og faglige sikkerhed markant.Følgeforskningen viser, at uddannelseshospitalet ikke kun gavner de studerende, men også bidrager til en kvalitetsforøgelse i klinisk praksis.  understreger, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og klinisk praksis skaber en dynamisk læringskultur, hvor både studerende og personale kontinuerligt udvikler deres kompetencer.I udsendelsen fortæller lektor og ph.d. Lotte Evron om, hendes erfaringer med at deltage som underviser på projektet, mens Lektor og ph.d. Karin Højbjerg, deler pointer fra følgeforskningen.Du kan også høre de sygeplejerskestuderende Sanne Hansen og Katrine Bundgaard fortælle om deres erfaringer om at være studerende på et uddannelseshospital.

Årets første episode af Velfærdsprofeten handler om udfordringerne med at tiltrække og tilknytte (nogle kalder det rekruttering og fastholdelse) af sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og mange andre vigtige fagprofessionelle i Danmark. Til det formål har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius inviteret Tove Hvid Persson til en samtale i podcaststudiet. Tove er direktør for Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.  Problemstillingen er ikke ny, men det er 6. del af regeringens uddannelsesreform fra oktober 2024: Forberedt på fremtiden, der netop handler om de professions- og erhvervsrettede uddannelser til fremtiden – og hvor regeringen lægger op til investeringer i at skabe bedre mulighe­der for uddannelse gennem hele arbejdslivet. Regeringsudspillet kommer i kølvandet på, at det er blevet stadig sværere at besætte ledige stillinger inden for vitale områder af vores velfærdssystem, hvilket har store konsekvenser for børn, familier og øvrige borgere – samt ikke mindst de professionelle, som mangler kollegaer i det daglige arbejde. I episoden udfolder Tove sine perspektiver og idéer til, hvordan efter- og videreuddannelse kan være en nøgle til at løse disse udfordringer. Hun deler tillige erfaringer og giver konkrete eksempler på, hvordan Københavns Professionshøjskole medvirker til at skabe attraktive karriereveje og faglig udvikling.

Gymnasielæreres arbejdsliv under lupDenne særepisode fra Velfærdsprofeten, der handler om det psykiske arbejdsliv blandt gymnasielærere – med særligt fokus på, hvad der henholdsvis nærer og nedslider. I udsendelsen afdækker vi arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden blandt danske gymnasielærere, og undersøger, om der mon findes en modgift til moralsk stress. Værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen får besøg af Docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole, som er en af forfatterne bag en ny rapport om gymnasielærernes arbejdsliv og Susanne Ekman: antropolog og ledelsestænker fra RUC.  Nana har sammen med sine kolleger – lektor Niels Borch Rasmussen og faglig koordinator Sofie Skovdal Mouritzen – skrevet rapporten "Gymnasielæreres arbejdsliv under lup: Arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden". Rapporten bygger på 702 skriftlige besvarelser og tre fokusgrupper, hvor gymnasielærerne har delt deres oplevelser og udfordringer. Nana Vaaben udfolder i denne bonusepisode de udfordringer, gymnasielærerne står overfor, fx stigende arbejdspres, komplekse arbejdsopgaver og følelsen af konstant at være bagud. Med den søde juletid som anledning fortæller Nana dog også om de glæder, der driver gymnasielærerne i deres arbejde – især samspillet med eleverne.  Susanne Ekman bidrager med sin store viden om den offentlige sektors udfordringer, herunder hvordan urealistiske forventninger og giftig gæld påvirker arbejdsglæden og værdigheden i den offentlige sektor med moralsk stress som følge. Susanne giver også et bud på, hvordan vi kan skabe bedre arbejdsvilkår og forebygge stress i fremtiden. Disse temaer er selvsagt også særdeles relevante for andre faggrupper, fx sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og politifolk. Andre undersøgelser har tillige afdækket de selvsamme udfordringer med urealistiske og komplekse krav samt oplevelsen af utilstrækkelighed og moralsk stress på tværs af velfærdsprofessionerne. Ved at forstå og finde fælles løsninger på problemstillingerne kan vi arbejde hen imod bedre arbejdsvilkår og øget trivsel for alle, der arbejder med at støtte og hjælpe andre mennesker.

Et børneliv fyldt med leg og bevægelse, gode børnefællesskaber samt trygge og støttende relationer, der klæder barnet på til at håndtere udfordringer, er fundamentet for et sundt voksenliv med høj livskvalitet.  Selvom Danmark bestræber sig på at modvirke ulighed i børns trivsel, ligger vi under OECD-gennemsnittet. Udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde og problemer med at omsætte viden til praksis er nogle af årsagerne. Derfor opretter Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden et nyt tværfagligt forskningscenter – Center for Bedre Børneliv – med særlig fokus på de mindste børn. Med et budget på 250 millioner kroner over ti år, skal centret bidrage til mere praksisnær forskning, der kan forbedre velfærden for de mindste. I denne denne episode af Velfærdsprofeten, har vi inviteret centerchef Janne Hedegaard Hansen i studiet til en samtale, hvor hun deler sine visioner for centret og forklarer, hvordan det nye forskningscenter skal styrke brugen af forskning i praksis. 

Knut Idland talte søndag 24. november i Filadelfia Kristiansand under taleserien "Bibelsk forvaltning". Mer informasjon om menigheten kan du finne på nettsiden vår filadelfiakristiansand.no.

I denne episode af Velfærdsprofeten har vi inviteret Martin Storm Andersen – der er lektor ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og underviser på matematikvejlederuddannelsen – i studiet for at dele sine erfaringer og indsigter om undersøgende matematik. Undersøgende matematik handler om at lade eleverne opdage og udforske matematiske sammenhænge. Dette gør ikke kun undervisningen mere interessant og engagerende. Det hjælper også eleverne med at udvikle kritisk tænkning, kreative problemløsningsevner og en dybere forståelse af matematiske begreber, hvilket er afgørende for deres dannelse og livsduelighed. En af de store didaktiske fordele ved undersøgende matematik er, at det motiverer eleverne. Når eleverne selv får lov til at undersøge og finde sammenhænge, bliver de mere engagerede i undervisningen. Dette skaber en dynamisk læringsproces, hvor eleverne ikke blot lærer at løse opgaver, men også forstår de underliggende principper og anvendelser af matematik.  I udsendelsen kan du blandt meget andet høre, hvordan Martin bruger Platons hulelignelse til at beskrive, hvad matematik er. I hulelignelsen ser vi skyggebilleder af idealernes verden. Når vi arbejder med matematik, laver vi repræsentationer af virkeligheden gennem konkrete eksempler og metoder – fx retvinklede trekanter. Martin understreger, at undersøgende matematik giver eleverne mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer til at navigere i en kompleks verden. Og han foreslår, at man starter med åbne aktiviteter, hvor eleverne selv kan definere problemstillinger og metoder. Dette kan være en udfordring for både lærere og elever. Derfor er det vigtigt at skabe trygge rammer med plads til eksperimenter og fejl.Her er de væsentligste referencer, som Martin Storm-Andersen refererer til i interviewet:Blomhøj, M. (2021). Samspil mellem fagdidaktisk forskning og udvikling af matematikundervisning-belyst gennem erfaringer fra et udviklingsprojekt i undersøgende matematikundervisning. Sammenlignende fagdidaktik, (6), 29-50.Boaler, J. (2022). Mathematical mindsets: Unleashing students' potential through creative mathematics, inspiring messages and innovative teaching. John Wiley & Sons.Brousseau, G., Sarrazy, B., & Novotná, J. (2020). Didactic contract in mathematics education. Encyclopedia of mathematics education, 197-202.Systemisk Klassekammerathjælp sykl.kp.dk  Yackel, E., & Cobb, P. (1996). Sociomathematical norms, argumentation, and autonomy in mathematics. Journal for research in mathematics education, 27(4), 458-477.

Michel Rivas talte søndag 3. november i Filadelfia Kristiansand under taleserien "Bibelsk forvaltning". Mer informasjon om menigheten kan du finne på nettsiden vår filadelfiakristiansand.no.

Denne uges episode tager os tilbage til juni og Folkemødet på Bornholm. For her var der debat i Djøf Advokats telt om AI og AI's påvirkning på advokatbranchen. Debatten kommer foruden advokater forbi domstolene og forvaltningen. For hvordan integrerer man AI-løsninger i det danske retssamfund uden at gå på kompromis med retssikkerheden? Det er omdrejningspunktet for debatten, der har deltagere med bredt repræsenteret i den juridiske verden. Hvad kan AI nu? Hvor langt er domstolene med integrationen af AI? Skal vi rulle det ud i borgernes møde med forvaltningen? Og hvad betyder det for advokaternes uddannelse, når AI kan erstatte de fuldmægtiges opgaver? Paneldeltagere: Professor i jura, Frederik Waage, formand for Djøf Advokat Rasmus Thingholm, chefjurist hos Institut for Menneskerettigheder Marya Akhtar, udviklingsdirektør hos Domstolsstyrelsen Merethe Eckhart og retsfilosof Jesper Ryberg. Moderator: Rasmus Lehmann Hylleberg Podcastvært: Dan Poulsen Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS, der leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden, er tilmeldt Pressenævnet.

Denne episode af Velfærdsprofeten er den første af i alt to udsendelser om Demokrati i børnehøjde.. I Danmark spiller grundskolen en vigtig rolle i at introducere børn til demokratiet. Ifølge folkeskoleloven skal skolens virke således ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det foregår ofte gennem fx debatter, elevråd, skolevalg og besøg på rådhuse eller i Folketinget.  Denne tilgang er imidlertid udtryk for en særlig måde at gøre sin stemme gældende, hvor børns synspunkter systematisk bliver underordnet voksnes. Det siger forsker Maria Louise Larsen Hedegaard, som velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret i podcaststudiet til en samtale. Her udfolder forskeren argumenterne i sin ph.d.-afhandling, der tager afsæt i den nye forskningsretning 'childism'.  Udgangspunktet i 'childism' er, at barnet allerede lever et liv, som det oplever og deltager i, og som det tænker og taler om og har holdninger, meninger og ideer til. Barnet er med andre ord allerede et politisk subjekt, ligesom voksne, det vil sige en borger i samfundet, som kan tænke, handle, føle og udtrykke sig.

Er tidens idealer for forældreskab foreneligt med et realistisk og rimeligt skole-hjem-samarbejde? Snart åbner dørene til et nyt skoleår. For en lang række forældre og børn er det også begyndelsen på et forhåbentlig godt og frugtbart skole-hjem-samarbejde. Men forældresamarbejdet er ikke altid en let størrelse.  Undersøgelser blandt lærerne peger på, at mange ikke føler sig godt nok klædt på til samarbejdet; at de ikke har tilstrækkelig tid; og at forældrene blander sig meget i deres guldklumpers trivsel – til tider for meget.  På den anden side oplever 38 procent af forældre til børn, der mistrives, at skolen direkte eller indirekte giver dem skylden for dette. Det viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra oktober 2022 med besvarelser fra 1.031 forældre til børn i folkeskolen.  På hjemmesiden hørende til magasinet Skolebørn – som udgives af organisationen Skole og Forældre – kan man således med få klik læse sig ind i overskrifter som ”5 forældre-tiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen” eller ”5 grunde til at du skal engagere dig i klassefællesskabet”. Men har forældrene bevæget sig for meget ind på de fagprofessionelles domæne? Og er forældresamarbejdet overhovedet nyttigt i forhold til at styrke trivsel og inklusion?  Disse spørgsmål granskes i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret forfatter, sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll i studiet til en samtale om, hvilken betydning tidens idealer for forældreskab har i forhold til skole-hjem-samarbejdet.  Velfærdsprofeterne får også besøg af adjunkt Mia Lund Kongsbak fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Mia har tidligere arbejdet med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), og hun fortæller blandt meget andet, hvordan børn i udsatte positioner ofte bliver ekstra udsatte, når forældrene skal stå for trivselsarbejdet. Værterne kommer naturligvis også omkring AULA og den til tider endeløse række af trivselsarrangementer. Og om behovet for flere grænser og rammer – sat fra de professionelles side – så samarbejdet bliver både realistisk og rimeligt.

I dagens udsendelse runder vi vores tur rundt på Folkemødet af bag den smukke gule kirke i Allinge, hvor vi mødes med Louise Torp Kristensen og Marie Sølling Jørgensen, som begge er ansat som sagsbehandlere i Bornholms Regionskommunes Center for Børn og Familie. De har lukket afdelingen ned til minimumsbemanding fredag for at kunne deltage i Folkemødet her i Allinge.Temaet i denne udsendelse af Velfærdsprofeten er et blik på Folkemødet fra et sagsbehandler perspektiv. Vi spørger Camilla og Louise, hvad de har hørt og set, der har været særligt spændende. Og så taler vi om, hvad det sætter gang i af tanker om egen praksis. Vi kommer bl.a. omkring både skriftlighed i sagsarbejde, moralsk stress og forråelse samt en masse andre spændende tematikker. 

Sundhedsstrukturkommissionen har netop udgivet deres afsluttende rapport med anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenets struktur kan se ud i fremtiden.  En af de gennemgående anbefalinger i Sundhedsstrukturkommissionen er, at flere opgaver skal udlægges til primærsektoren – med henblik på at sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi hører rigtig meget om, hvordan det vil få konsekvenser for de praktiserende lægers arbejde, men det nære sundhedsvæsen er så meget mere end lægerne.  At sikre et sammenhængende borgerforløb omfatter også sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. I dagens udsendelse fra Velfærdsprofeten undersøger vi, hvad kommissionens anbefalinger kan få af betydning for de professionelle i sundhedssektoren, samt hvilke kompetencer det kalder på.    Vi har sat Jesper Fisker stævne til en samtale om, hvilket sundhedsvæsen patienterne og de professionelle kan forvente i fremtiden. Jesper har siddet for bordenden som formand i Sundhedsstrukturkommissionen, og så er han direktør i Kræftens Bekæmpelse og så er han også formand for Københavns Professionshøjskoles bestyrelse. 

Forskning viser, at når medarbejdere og ledere står med ansvaret for små mennesker, der mistrives, og ikke har mulighed for at hjælpe dem – så mistrives de også selv. Velfærdsprofeten er taget til Bornholm, hvor medarbejdere og ledere i de bornholmske vuggestuer og børnehaver dagligt kæmper for at sikre alle børn en god hverdag. Men det er ikke nemt. Bornholm er præget af mange underretninger og en stram økonomi, som præger dagligdagen. I denne udsendelse fra Velfærdsprofeten på Folkemødet, har vi sat Camilla Finne Holm stævne til en samtale om social ulighed, mistrivsel og moralsk stress i Bornholms dagtilbud.  Camilla er ansat som faglig pædagogisk leder i Bornholms Regionskommune, og så er hun forkvinde for BUPL's lokale lederforening her på Bornholm. Vi spørger Camilla, hvad hun er mest bekymret for, hvilke sprækker hun får øje som fungerer og hvad det kræver at skabe bæredygtige dagtilbud i fremtiden.

Ny undersøgelse af lærernes flugt fra folkeskolen sætter fokus på skoleledelse og angiver fire vigtige roller, som skal varetages bedre. Hvert år dimitterer tusindvis af nye lærere. Desværre forlader alt for mange hurtigt faget. Ifølge Fagbladet Folkeskolen siger fire ud af ti nyuddannede lærere således farvel og tak til folkeskolen inden for fem år.  Det er selvsagt et alvorligt problem for det danske samfund, at – ikke alene de nyuddannede men også mange af de mere erfarne lærere – vælger at forlade faget. Hvis udviklingen fortsætter, kommer de danske folkeskoler til at mangle 13.000 uddannede lærere i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics. Der er derfor god grund til at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for, om lærerne vælger at blive i lærergerningen eller forlade den. Og det er netop temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret to eksperter fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: Docent Anja Svejgaard Pors og lektor Kristian Gylling Olesen. Anja og Kristian har sammen med deres kollega docent Nana Vaaben besøgt en række folkeskoler for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig – samt hvilke former for ledelse, det kalder det på. I undersøgelsen har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget: Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse. Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.  Desuden peger undersøgelsen på særligt én væsentlig faktor, som går på tværs. Den handler om betydningen af at være del af et fællesskab og behovet for, at skoleledelse udøves som et værtskab. Projektet er finansieret af LB Fonden.

Dilemmaer og utilsigtede konsekvenser skal med i overvejelserne, når vi indfører digitale løsninger og nye teknologier på velfærdsområderne.Danmark scorer højt på digitalisering af vores offentlige tjenester, når vi sammenligner os med resten af EU. Faktisk er vi kun overgået af Finland. Digitalisering af den offentlige sektor har da også været højt politisk prioriteret siden årtusindeskiftet – og er det fortsat.Stat, regioner og kommuner har aftalt en fælles offentlig digitaliseringsstrategi, der beskriver, hvordan digitalisering – herunder AI – er en væsentlig del af svaret på de store samfundsudfordringer, som Danmark står over for.Strategien udspringer altså af en forventning om, at digitalisering kan bidrage til at effektivisere og optimere den offentlige service og på den måde skabe velfærd og vækst. Det har betydet, at digitaliseringen er accelereret med rekordfart gennem løsninger som fx Digital Post, MitID, sundhed.dk og borger.dk. Ambitionen om et mere digitalt Danmark er i udstrakt grad også blevet omfavnet af befolkningen. Ifølge Danmarks Statistik brugte 65 procent af borgere mellem 15 og 89 år således de offentlige, digitale tjenester mindst én gang om ugen i 2023.Danskerne har da også en høj grad af tillid til de digitale løsninger. I 2023 svarede 78 procent i undersøgelsen it-anvendelse i befolkningen, at de er enige eller meget enige i udsagnet: ”Jeg har generelt tillid til offentlige, digitale løsninger.” I samme undersøgelse udtrykker 84 procent, at de er trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via Digital Post og e-Boks. Det kan skyldes, at danskerne har ret gode digitale færdigheder. Det vurderes, at 70 procent af den danske befolkning har enten 'basale' eller 'over basale' digitale færdigheder.  Så vi kan vel kun være begejstrerede for digitaliseringen – eller er der alligevel grund til skepsis?  Det undersøger vi i denne episode af Velfærdsprofeten, der sætter fokus på, hvad digitalisering betyder for opgaveløsning på velfærdsområdet – og blandt andet kommer omkring 'kernefaglighed', 'digital kompetence' og 'teknologimæthed'. Derfor har vi inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet, som begge forsker i dig digitalisering af velfærdsstaten: Docent Anja Svejgaard Pors fra området Ledelse, Organisation og Forvaltning ved Videreuddannelsen samt lektor Stella Mia Sieling-Monas fra socialrådgiveruddannelsen.

I den senere tid har vi set flere eksempler på, hvordan en række offentlige institutioner med stor betydning for vores infrastruktur har været udsat for hackerangreb.De fleste sektorer og organisationer regner i deres aktuelle beredskabsplanlægning med, at en hændelse er kortvarig og geografisk begrænset – måske fordi vi ikke har fantasi til at forestille os, at naboen eller nabobyen ikke kan hjælpe os.Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme problemer for driften af samfundskritiske funktioner i meget lang tid. Vi er nemlig dybt afhængige af de digitale velfærdsinstrumenter, fx vores digitale kommunikationssystemer – men også konkrete redskaber som fx dialysemaskiner og respiratorer, hvis hospitalerne skal fungere.Hvordan kan vi i velfærdssektoren ruste os til det nye trusselsbillede?Det undersøger værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor de til formålet har inviteret to eksperter i podcaststudiet: Lektor Laurits Rauer Nielsen ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt Anders Lolk Vestergaard, som er Sikkerheds- og Beredskabskoordinator i Odense Kommune.

I denne episoden svarer Mads og Roger på spørsmål fra kunder. I episoden svares det på spørsmål fra fond til landbasert oppdrett.Denne podcasten skal anses som markedsføringsmateriell, og innholdet må ikke oppfattes som en investeringsanbefaling. Podcasten er kun ment til informasjonsformål og generell spareveiledning. Nordnet tar ikke ansvar for eventuelle tap som måtte oppstå ved bruk av informasjonen i denne podcasten. Les mer på Nordnet.no Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lytt til talen fra søndag 1.oktober hvor Vetle Jarandsen talte om forvaltning. Du finner hele serien på podcast under navnet: Det jeg har, vil jeg gi deg

De mange trivselsudfordringer på børne- og ungeområdet kalder på et fornyet fokus på omsorg og trivsel i pædagogikken.Omsorg er et kerneområde i alle dele af det velfærdsprofessionelle arbejde, men vi mangler et fagligt sprog for den professionelle omsorg. Hvordan kan vi forstå omsorg som en grundlæggende kompetence for pædagogisk arbejde? Med andre ord: Hvorledes kan vi skabe et bedre fagligt sprog for omsorg på rød stue?  Det er temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger, hvad professionel omsorg er for en størrelse.  Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i studiet til en samtale om moralsk fantasi, omsorgsetik samt fælles faglige standarder for omsorg i det professionelle arbejde og meget mere: Ditte Winther-Lindqvist (ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet) samt Anne Suhr (ph.d. og adjunkt ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) Hvis du vil læse mere om professionel omsorg, kan du finde inspiration i nedenstående bøger, artikler, podcast, youtube-klip:Duncan-Bendix, J. (2023. Polyadic Caring in Early Childhood Settings. (upubliceret speciale). DPU. Aarhus Universitet. Minnesota Broadcast (u.å). A Discussion of Care - Interview with Prof. Joan C Tronto. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: https://youtu.be/H-utAjZ_obc?si=o6kfB_K0GkUOgWrz Nielsen, A. M., Kousholt, D., & Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Verdensomsorg i dagtilbud: grøn omstilling og opdragelse til noget andet end de fleste voksne kender er vanskeligt. 0-14, (3), 68-71. Suhr, A. (Udøver), Andersen, L. (Udvikler), & Bruzelius, S. R. (Udvikler). (2023). Velfærdsprofeten #88: Godhedsmagt: når de gode intentioner tager over. Podcast, musik- og lydproduktion, KP Alumne. https://share.transistor.fm/s/785e7e71 Tronto, J.C. (1993). Moral Boundaries: A Political Argument for an Ethic of Care. New York: Routledge Tronto, J. C. (2013). Caring democracy: markets, equality, and justice. New York: New York University Press.Tronto, J. C. (2005), An ethic of care. In: Cudd, A E.; Andreasen, R, O. (eds.), Feminist theory: a philosophical anthology, Oxford, UK Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, pp. 251–263 Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Bæredygtighedspædagogik - Omsorg er nøglen til forandring og trivsel. Abstract fra 9. årlige småbørnskonference på DPU, Copenhagen, Danmark. Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Behovet for en reformulering af den professionelle omsorg på 0-6 års området. Oplæg på konferencen.Omsorgskrise i dagtid d. 5. april 2022.https://youtu.be/7k6-zcAzVHo?si=rc3aStecgNXt21cL Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Kærlighed og omsorg: for børn i professionelle og private relationer. I A. B. Sköld (red.), Kærlighedens kartotek (s. 161-197). Klim. Winther-Lindqvist, D. A (2023): Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag Winther-Lindqvist, D. A. (Accepteret/In press). Omsorg. Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. (1. udg.) Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Professionel omsorg. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (2 udg., s. 556-570). Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2024).  Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik – det er Pandoras æske. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: Replik: Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik - det er Pandoras æske - skolemonitor.dk 

I episode 35 fikk vi æren av å gjeste Robert Næss, Investeringsdirektør i Nordea. Robert forvalter en rekke fond, blant annet, Nordea Norge Verdi og Nordea Globale Aksjer Etisk. Robert har i en årrekke levert svært god meravkastning over referanseindeks, og avkastningen i absolutte tall er veldig god.  I episoden fikk vi gjort et dypdykk ned i Roberts investeringsfilosofi, investeringsprosessen og særlig de globale aksjefondene. Robert tar oss gjennom sin dag-til-dag aktive forvaltning av fondene. Med hele verden som relevant investeringsunivers, er det mye tall som skal knas. I episoden kom vi innom en rekke interessante selskaper, som JNJ, BMY, Visa og big tech-selskapene Microsoft og Meta.  God lytt.  Ønsker du å komme i kontakt med Robert, er han å finne: Nordea: https://www.nordea.com/no/nyheter-innsikt/robert-naess X: https://twitter.com/naessrobert?lang=en

Bliver ældreplejen bedre, når den udføres af små selvstyrende teams i landets kommuner? Det undersøger vi i denne episode fra Velfærdsprofeten.Regeringen har varslet grundlæggende forandringer af ældreplejen. Ændringerne betyder, at de ældre får mere selvbestemmelse og mere omsorg – samt at medarbejderne i ældreplejen skal bruge mere tid med borgerne og mindre tid på regler og kontrol. Reformudspillet indeholder også en ny ældrelov, som skal sikre, at hjemmehjælpen i kommunerne som udgangspunkt skal gives af små faste teams, så de ældre, der modtager hjælpen, ikke skal møde så mange nye ansigter. Og det er netop denne del af ældrereformen, der er temaet for denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger potentialet i faste teams i den kommunale ældrepleje.  Mange kommuner er allerede begyndt at organisere deres hjemmepleje i små selvstyrende teams. Formålet er at understøtte en tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov – samt at udnytte og optimere de begrænsede ressourcer i ældreplejen.  Kommunerne har hentet inspireret fra den hollandske Buurtzorg-model, der er bygget op omkring små teams, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter samt SOSU-hjælpere i fællesskab selv tilrettelægger deres arbejde. På denne måde skæres forbruget af tid på ledelse og administration ned til et minimum, så ressourcerne kan anvendes i den direkte pleje.  Selvom de danske kommuner har organiseret deres selvstyrende faste teams lidt forskelligt, så er der alligevel en række fælles gennemgående træk, som især handler om planlægning, visitering og styring. Og det er særligt disse erfaringer, som denne episode vil kaste lys på. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet: Lektor Gry Segoli fra området SUND ved Videreuddannelsen samt og docent og ph.d. Benjamín Olivares Bøgeskov fra sygeplejerskeuddannelsen.  Gry og Benjamin forsker og underviser i ældrepleje, og i de seneste år har de sammen været særligt optaget af, hvordan faste selvstyrende og tværfaglige teams kan styrke kvalitet for både borgere og velfærdsprofessionelle i den kommunale hjemmepleje. NB. Som supplement til denne episode har velfærdsprofeterne også udgivet en 'explainer', hvor de vigtigste elementer i ældrereformen bliver gennemgået. Den kan du finde der, hvor du plejer at finde dine podcast.

D 30. januar 2024 præsenterede regeringen sit udspil til en ny ældrereform under overskriften  ”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”. Reformudspillet har helhedspleje som bærende princip, som er udfoldet i fem temaer, som skal udmøntes i en helt ny ældrelov.. I dagens udsendelse af velfærdsprofeten gennemgår vi hovedtrækkene i den kommende reform, så du kan blive lidt klogere på, hvordan reformudspillet kommer til at påvirke hverdagen for de ældre, deres pårørende og de professionelle, der er ansat i ældreplejen. Din vært er Lotte Andersen, som har fået besøg af  lektor Gry Segoli, som underviser og forsker i ældrepleje her på Københavns Professionshøjskole.

Burde vi følge trop med Sverige og hver især forberede os mere på, at der også kan komme krig i Danmark? Eller er det lidt for dramatisk, det svenskerne har gang i? Mener du, at det er politikerne. som skal sidde indfødsretsudvalget og tage beslutningerne om, hvem der skal have statsborgerskab? Eller burde vi finde en anden model? Bør det være Dronning Margrethe selv, som giver tronen videre til den kommende Kong Frederik på søndag? Eller skal det være statsministeren, sådan som traditionen foreskriver? Medvirkende: Jens Wenzel Kristoffersen (Forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis) Christian Friis Bach (Forsvarsordfører i Radikale Venstre) Flemming Juul Christiansen (Lektor i Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet) Mikkel Bjørn (Formand for indfødsretsudvalget) Helene Liliendahl Brydensholt (Næstformand for indfødsretsudvalget) Morten Messerschmidt (Formand for Dansk Folkeparti) See omnystudio.com/listener for privacy information.

Velfærdsprofetens sidste adventsepisode byder på gode råd og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden.  Tekst:Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og gaver – men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger. Men hvordan står det egentlig til med omsorgen i den danske velfærdssektor. Og hvad sker der, når de professionelle svigter?  Det har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius undersøgt i de første tre episoder af årets adventskalender. I år falder fjerde advent på selve juleaften. Derfor står denne sidste adventsepisode i gavernes tegn. Værterne har bedt gæsterne i adventskalenderen om at medbringe en gave – og de skal så åbnes nu. Hver gave indeholder gode råd, ideer og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden.  Ida Marie Mundt var gæst i den første adventsepisode. Her beskrev hun de små men afgørende skridt, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt. I denne episode får du hendes bud på en mere fagligt refleksiv og nærværende arbejdsgang. I anden adventsepisode havde velfærdsprofeterne besøg af Nana Vaaben og Kristian Gylling Olesen. De fortalte, hvordan tid har betydning for udøvelsen af professionel omsorg – både den tid, der er til rådighed i den aktuelle omsorgssituation, men også en bredere forståelse af begrebet tid og temporalitet, fordi den mening, vi tillægger nutiden, er formet af den erfaring, vi lever med og af den fremtid, vi forventer vil komme. I denne sidste udsendelse giver de en gave, som du kan finde via dette link:https://www.kp.dk/lp/rekruttering-og-fastholdelse/  I denne episode giver Nana og Kristian deres bud på, hvordan moralsk stress kan forebygges gennem etablering af et stærkere og mere omsorgsfuldt system. Og så uddeler de nogle dialogkort, som medarbejdere og ledere på velfærdsområderne med fordel kan tage i brug. Den tredje adventsepisode handlede om omsorg i sundhedsvæsenet, hvilket blev pakket ud af Lotte Evron. Hun fortalte om vigtigheden af at tage ansvar og om en gang i mellem at finde modet til at stå imod nogle arbejdsgange, der kan lede til omsorgssvigt og forråelse. Lottes gaver handler både om ansvar men også om at standse op.  Lyt til episoden her – og hør, hvordan du kan bringe julens glade budskab om omsorg med ind i det nye år.

Julen er hjerternes fest - en podcast om omsorg. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten, hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.Vores 1. adventsgæst er Ida Marie Mundt, som er lektor i specialpædagogik her ved Københavns Professionshøjskole.Lyt med & hør, hvad hun svarer, når vi spørger hende, hvad det er for en kultur, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt.  

Danmark er det land i verden, hvor flest småbørn går i dagtilbud. Dermed spiller dagtilbuddene en vigtig rolle i danske børns udvikling, trivsel og læring.Men gode er vores daginstitutioner egentlig? Det ved vi ikke så meget om. Eller det vil sige; det vidste vi ikke såmeget om indtil VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Danmarks Evalueringsinstitut EVA udkom med en rapport baseret på den førstete nationale undersøgelse af kvaliteten af det dagtilbudsliv, de mindste børn møder. Undersøgelsen resultater er ret nedslående. Den viser nemlig, at 38% af de kommunale dagtilbud for 0-2-årige børn er utilstrækkelige.I dagens udsendelse af Velfærdsprofeten undersøger vi, hvorfor kvaliteten i så mange daginstitutioner er utilstrækkelig og ikke mindst hvad vi kan gøre for at øge kvaliteten i pasningstilbuddene, så de i højere grad understøtter de yngste børns udvikling og trivsel.Vores gæst i studiet, som skal hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi styrker kvaliteten i de danske daginstitutioner er uddannelsesleder Anne Kjær fra Københavns Professionshøjskole. Anne Kjær har nemlig siddet med i den ekspertgruppen, som er tilknyttet undersøgelsen af kvalitet i dagtilbud. Velkommen til Anne. Senere i udsendelsen taler vi med områdeleder Stine Kart Skytte fra Roskilde Kommune. Stine deltog i en paneldebat om kvalitetsrapporten, som VIVE var vært for på årets Folkemøde på Bornholm. Vi bad Stine fortælle, hvordan hun læser og forstår rapporten om kvalitet i de kommunale dagtilbud.

Lytt til talen fra søndag 1.oktober hvor Vetle Jarandsen talte om forvaltning. Du finner hele serien på podcast under navnet: Det jeg har, vil jeg gi deg

Snart skal Stefan Hermann være chef for LIFE Fonden. Dermed stopper han som rektor for Københavns Professionshøjskole efter 15 år på posten. Velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret Stefan Hermann til en samtale om hans tid som rektor på Københavns Professionshøjskole – en post, han har bestridt i 15 år. Hvad er hans mest stolt af – og er der noget, han fortryder? I udsendelsen beder værterne også Stefan Hermann om en status – eller måske snarere en temperaturmåling på velfærdsprofessionerne. Hvad ser han i krystalkuglen? 

En smakebit av søndagens gudstjeneste på podcast. Her får du ukens tekstlesning, preken og en salme.

Hva skjer egentlig på en generalforsamling? Håvard har invitert Kristoffer Solem og Arild Skedsmo til studio for å snakke om hvordan selv små eiere kan endre kursen for store selskap, ja til og med kaste styret. Og hvordan forvaltes egentlig et indeksfond? Er det bare en maskin som står i hjørnet og kjøper litt av alle aksjer som finnes? Årets beste mulighet for aksjonærer til å påvirke selskapene de eier er nå. Velkommen til generalforsamlingssesongen!

Jo Birger Furulund har jaktet i hele sitt liv, og felte sine første vilt lenge før vi i redaksjonen var påtenkt. Han har også drevet med slakt og nedskjæring av vilt profesjonelt i mange år. Dermed har han et unikt innblikk i utviklingen i jegerstanden. I tillegg har han interessert seg for og hatt tydelige meninger omkring forvalting. Her har vi altså er prat om kretser omkring det som skjer før, under og etter skuddet. Noe som nok er interessant for de fleste med et hjerte som dunker for jakta. Har du også lyst til å bli med i Patreon-jaktlaget? Da registrerer du deg kjapt og enkelt her: https://www.patreon.com/jegerpodden Bli med i Patreon-jaktlaget du også! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er begær? Mange vil mene, at det er en del af kærligheden. Det kan ødelægge dit forhold, hvis du ikke begærer din partner – eller hvis du begærer en anden end din partner. Men begær er meget mere end kærlighed. Det er det, der gør os til individuelle mennesker med individuelle følelser. Men hvordan? Det spørgsmål stiller vi i dagens Kraniebrud, og vi søger mod psykoanalysens og filosofiens verden for at finde svaret. Medvirkende: Ana Maria Munar, lektor på Institut for Business, Humaniora og Jura på Copenhagen Business School, og Lonni Hall, lektor ved Professionshøjskolen Absalons Center for Ledelse og Forvaltning. Vært: Maja Jensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den tyske attenhundretalls-politikeren Otto von Bismarck skal en gang ha sagt at den som vet hvordan pølser og politikk blir laget, vil aldri mer få en god natts søvn. En ny podkastserie fra Datatilsynet tar likevel sjansen på å utforske forholdet mellom politikk og personvern nærmere.Episode 2 handler om en sektor som angår oss alle: Vet politikerne våre hvilke utfordringer bruk av data og deling av data på tvers i offentlig sektor har? Og har Stortinget egentlig kontroll på digitaliseringen av norsk forvaltning?Gjester i episoden er juridisk fagdirektør i Nav og medlem av Personvernkommisjonen, Haakon Hertzberg, og juridisk fagdirektør i Datatilsynet, Susanne Lie. Kari Laumann er programleder. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forvaltningen af kronvildt er fastlåst i sin form, og der er brug for en større grad af frihed, mener biodiversitetschef Mads Flinterup. Det kræver dog et større ansvar fra den enkelte aktør, og det er tiden endnu ikke moden til, påpeger han. Men vi skal have skabt en forståelse af kronvildtet, som noget vi er fælles om.

del 3 av Taleserien om Mammon

Per Eriksen

Thomas Nielsen er en forvalter med sterke resultater. Fondet han jobber for blir satt sammen av en egenutviklet modell Thomas har laget basert på historiske regnskapstall. Det gjør at han Thomas kun investerer gjennom tilgjengelige resultater, og ikke egen synsing om fremtiden.I denne episoden diskuterer vi hvorfor han fikk interesse for finans, hvordan han verdsetter selskaper, og hvilke fallgruver investorer kan gå i når man skal spå fremtiden. Håper du liker episoden! Hvis du har tid og lyst setter vi stor pris på om du deler episoden med nettverket ditt.Christopher kan nås på twitter gjennom @chrisvonheim og @bynnmedia. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Thomas Nielsen er en forvalter med sterke resultater. Fondet han jobber for blir satt sammen av en egenutviklet modell Thomas har laget basert på historiske regnskapstall. Det gjør at han Thomas kun investerer gjennom tilgjengelige resultater, og ikke egen synsing om fremtiden.I denne episoden diskuterer vi hvorfor han fikk interesse for finans, hvordan han verdsetter selskaper, og hvilke fallgruver investorer kan gå i når man skal spå fremtiden. Håper du liker episoden! Hvis du har tid og lyst setter vi stor pris på om du deler episoden med nettverket ditt.Christopher kan nås på twitter gjennom @chrisvonheim og @bynnmedia. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.