Studenterforeningen

Fredagstaler nr. 80 er Mikkel Thorup som taler under overskriften: Konspirationsteori og demokrati. Konspirationsteorier forstås ofte som trusler imod demokratiet, særligt efter Qanon-konspirationens rolle i stormen på Capitol i USA i januar eller imod videnskab og sund fornuft som i konspirationer om vacciner, 5g-netværk, klimaet etc. Men måske billedet er mere komplekst end som så. For det første kan mange konspirationsteorier siges at være (måske overdrevne) reaktioner på udemokratiske udviklinger. De er tegn på, at alt ikke er, som det skal være, at demokratiet ikke lever op til sine egne idealer. For det andet kan vi forstå store dele af konspirationsteorier som klassisk magtkritik, som del af at holde magten ansvarlig, hvor konspirationsteorier udvikler redskaber og teorier om, hvordan man holder usynlig magt ansvarlig. Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

MAVEFORNEMMELSE OG FORNUFT Mange af de vigtigste spørgsmål vi konfronteres med på samfundsmæssigt plan eller i vores nære liv, er normative spørgsmål. De vedrører måden vi bør handle og indrette os. Men er den type spørgsmål blot udtryk for holdninger, hvor en vurdering er lige så god som enhver anden? Eller kan man tage stilling til den type spørgsmål på mere eller mindre kvalificerede måder? Jesper Ryberg er professor i etik og retsfilosofi på Roskilde Universitet. Han er leder af forskningsgruppen Research Group for Criminal Justice Ethics. En stor del af hans forskning vedrører etiske spørgsmål om retssystemers indretning og virke. Han er tidligere modtager af bl.a. Eliteforsk-prisen, Carlsbergfondets Forskningspris, og Forskningskommunikationsprisen.

"Fredagstaler nr. 76 er Ditlev Tamm som taler under overskriften: Jura og jurister - og deres historie:" Denne tale starter med en introduktion af det Kongelige Videnskabernes Selskab, fortalt af Ditlev Tamm som selv er medlem. Emnet om jura og jurister starter ca. 17 minutter inde i talen. Juraens historie er et fascinerende emne også for ikke jurister, der i dagens samfund må acceptere, at jurister og andre såkaldte djøf'er spiller en stigende rolle. Hvordan er juraen egentlig opstået, hvad er jura og hvad er det, jurister kan, og som er særegent for deres måde at tænke på, og hvad er det for traditioner, som juristerne som profession bærer med sig. Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive stillet og søgt besvaret i dagens tale. Ditlev Tamm er forfatter, cand.mag. et jur., samfundsdebatør og Professor i retshistorie ved Københavns Universitet. I sin forfattervirksomhed har han blandt andet skrevet bøger om J. B. S. Estrup, Det Konservative Folkeparti og balletmesteren August Bournonville. Han er desuden æresdoktor ved Helsinki Universitet, medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Ridder af 1. grad af Dannebrog. Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 75 er Tyra Grove Krause som taler under overskriften: Fremtidens epidemier. Selvom vi i dag oftere dør af kroniske sygdomme end af infektioner, så har WHO udpeget pandemisk influenza, udbrud med nye farlige virus og bakterier, antibiotikaresistens og vaccinetøven til at være blandt de 10 største trusler imod folkesundheden på verdensplan. Hvad betyder disse trusler og hvad gør man internationalt for at takle dem? Tyra Grove Krause er statsepidemiolog, afdelingschef, overlæge og PhD ved Statens Serum Institut, hvor hun arbejder med overvågning af infektioner og vaccinationer samt efterforskning af sygdomsudbrud i Danmark. Derudover indgår Statens Serum Institut i det internationale beredskab imod infektioner og smitsomme sygdomme sammen med WHO og European Center for Disease Control. Talen er nr. 75 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 7. februar 2020. Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 74 er Christoph Ellersgaard som taler under overskriften: Kernen af det danske magtnetværk. Det er altid omdiskuteret hvem, der magten i et samfund. I oplægget ved Christoph Ellersgaard forsøge at kvalificere diskussionen ved at kortlægge personerne placeret i kernen af de danske magtnetværk: Magteliten. Oplægget vil også diskutere hvorfor og hvordan magteliten forandrer sig. Endelig vil Christoph Ellersgaard komme med et bud på, hvordan man kan undgå, at eliten koncentrerer for megen magt på sine hænder. Talen er nr. 74 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 6. december 2019 Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 73 er Alex Frank Larsen som taler under overskriften: Giver det mening at undskylde?. Drenge på Godhavn, kvinder på Sprogø, børn ud af Grønland, slavegjorte i Dansk Vestindien, samt hemmelige overgreb på patienter med LSD og de hvide snit. Den danske stat har historisk efterladt et omfattende synderegister med tvang og mishandling, som nutiden har det svært med. Hvad har vi lært? Hvad stiller vi op? Alex Frank Larsen har som vedholdende reporter, forfatter og TV-producent bragt en lang række af sådanne forhold frem i lyset. Det har blandt andet udløst det historiske retsopgør i tamilsagen, en særlov til psykiatriske patienter, samt Cavling- og andre priser til journalisten. København d. 8. november 2019 Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse: Anna Ida Häggquist Speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

I januar i år blev Aalborg kåret som den 8. mest attraktive rejsedestination af New York Times. I den forbindelse udtalte direktøren for VisitAalborg, at kåringen var et resultat af de senere års byudvikling. Han mener at Aalborgs placering på listen er et bevis på, at byudviklingen er blevet forvaltet rigtigt. Men hvordan bestemmer man hvilken retning en bys udvikling skal gå? Og hvad er succeskriterierne for byudvikling; er det flere turister, færre hjemløse, klimavenlighed eller kan man rumme det hele? Det sætter vi i Studenterforeningen spørgsmålstegn ved til denne udgave af Torsdagstanker. Panelet: Ellen Højgaard Jensen er uddannet geograf og direktør for Dansk Byplan Laboratorium. Hun har en lang erfaring indenfor boligforhold og byudvikling, og deltager aktivt i debatten om hvordan fremtidens danske byer skal se ud. For tiden er hun aktiv i diskussionen om Københavns fremtid, og hvilke konsekvenser, muligheder og udfordringer ved forskellige udviklingsretninger i hovedstaden. Mark Vacher er lektor på SAXO-instituttet på Københavns universitet og er specialiseret i urbanitet og urbane forhold. Hans forskning dækker bl.a. byplanlægning i forhold til industrialisering og afindustrialisering, men han har også været helt tæt på hjemmet og undersøgt domesticering af forskellige slags boligbyggeri. Esben Neander Kristensen, Direktør i Gehl Architects arbejder med arkitektur og urbane projekter og har gjort det i hele verden. Esben ser på, hvordan man igennem urbant design og udvikling kan skabe steder, distrikter og byer med mennesket i fokus. Med sit internationale perspektiv kan Esben give et bud på hvad arkitekturen kan gøre for det enkelte menneske, og hvilken retning byudviklingen er på vej hen globalt. Med #TorsdagsTanker-konceptet sætter vi fokus på samfundsrelevante emner i et tværfagligt videns- og debatkoncept. Med et kompetent panel af eksperter fra forskellige dele af et spændende felt søger vi, sammen med publikum, at blive klogere på emnet og hinanden. Tidligere emner har været: "Optimering", “Elsker dig forevigt?” og "dit frie valg?".

Fredagstaler nr. 72 er Frederik Rosén som taler under overskriften: Krig og kulturværdier. Kulturværdier er gennem de seneste årtier i stigende grad blevet udsat for angreb og tilsigtede ødelæggelser i forbindelse med væbnede konflikter og terrorisme. Frederik Rosén vil med udgangspunkt i sin forskning og centrale internationale rolle i forbindelse med at udvikle militære tilgange til at håndtere disse nye udfordringer, for bl.a. NATO, reflektere over kulturværdiers nye rolle i konflikter samt det international samfunds reaktioner. Hvorfor er kulturværdier blevet et sikkerhedspolitisk emne? Hvordan har stater og internationale organisationer så som FN og NATO forholdt sig til udfordringerne? Hvad har forskningens rolle været i forhold til at udvikle det internationale tilgange til og beredskab på området? Frederik Rosén er chefkonsulent ved Det Samfundsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet og leder af Nordic Center for Cultural Heritage and Armed Conflict (CHAC). Han har en ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet, har været lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Talen er nr. 72 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 4. oktober 2019 Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse: Nicolai Lynge Nielsen Speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 70 er Annamaria Giraldi som taler under overskriften: Den lille forskel - er den der? Hvorfor har man sex og kan man måle lyst? Alle mennesker har en seksualitet. Men kan man måle lyst, og findes der for lidt eller for meget seksuel lyst? Er der forskel på mænd og kvinders lyst og de seksuelle problemer de kan have? Traditionelt har man set relativt ens på mænds seksualitet gennem tiderne, mens opfattelsen af kvinders lyst har været mere varieret. Fra noget, der ikke eksisterede, til noget der nu er med til at definere et godt liv. Overlæge i psykiatri på Sexologisk Klinik, Rigshospitalet og Ph.D og Professor i klinisk sexologi på Københavns Universitet, Annamaria Giraldi vil tale om noget af den forskning, der har set på mænd og kvinders seksualitet og komme ind på hvordan den tid vi lever i påvirker vores seksuelle samliv. Talen er nr. 70 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 7. juni 2019 Teknik og produktion: Ane Würtz Lauridsen Optagelse: Anna Ida Häggquist Speak: Ane Würtz Lauridsen Musik: Anders Lundager Madsen

Studenterforeningen har kærlighed på hjernen og vi vil gerne gå dybere ind i hvordan vi danskere har det med kærligheden. Inden for de sidste tyve år er der sket enormt meget i jagten på den eneste ene; datingapps er i stor grad blevet en udbredt måde at søge efter kærligheden – uanset om det blot er for en aften eller om det er for evigt. Overser vi som individer i tosomheden også mulighederne og er vi blevet for kræsne? Stille vi for mange krav til enten en partner vi har eller endnu ikke har mødt? Spørgsmålene er mange og vi stiller skarpt på emnet med et kvalificeret panel: Præst og cand.phil i retorik Helene Dam har været sognepræst i en af Københavns smukkeste kirker i mere end 30 år. Holmens kirke. Den er populær at blive gift i og Helene ved et og andet om kærligheden i kirkens rum. Hun har stærke holdninger til vores forelskelses- og kærlighedskultur i vores samtid og til Berlingske har hun i marts udtalt: »Mange er mere optaget af forelskelsen end kærligheden. Vi vil blændes og have ægtefællen til at sætte os i godt humør. Hele tiden. Men det er forelskelse og ikke kærlighed. For kærligheden viser sig, når vi ser den andens mindre flatterende sider og så alligevel elsker.« Det er ikke kun kærligheden mellem to mennesker, der optager Helene – også kærligheden og næstekærligheden især i samfundet, kunne godt trænge til lidt opmærksomhed. Vigga Wagtberg er terapeut og har klinik i det indre København. I klinikken har Vigga samtaler med par om emner som: forskellen på mænds og kvinders følelsesliv, konflikt-håndtering, relationsdynamikker, seksualitet, kærlighed, sammenhængen mellem adfærd og følelseslivet og de følelsesmæssige baggrunde for at en relation udvikler afstand eller nærhed. Vigga er derudover medlem af Mensa og er aktiv i foreningen som frivillig mentor for nye medlemmer, der søger hjælp til at håndtere kombinationen af høj intelligens og sensitivitet. Forfatter og debattør Jakob Olrik har enorm viden inden for sexologi og arbejder hele tiden på udbredelsen af emnet. I fællesskab med Joan Ørting oprettede Jakob i 2006 sexolog- og parterapiuddannelsen i Villa Wilder på Christianshavn. Det var Jakobs hovedmål at udbrede viden om sexologi og sætte danskernes seksualitet på dagsordenen. Gennem flere foredrag og bøger turnerer Jakob landet tyndt og får danskere i snak om det svære emne: SEX. Særligt bogen ’Natsværmer’ fra 2016 gav stor opmærksomhed. Jakob er derudover en kendt person i medieverdenen og udbreder sin viden på sin egen blog og som debattør på medier som Euroman, Politiken, Jyllandsposten, Radio 24/7 osv. Med #Torsdagstanker sætter vi fokus på samfundsrelevante emner i et tværfagligt videns- og debatkoncept. Med et kompetent panel af eksperter fra forskellige dele af et spændende felt søger vi, sammen med publikum, at blive klogere på emnet og hinanden. Moderator: Taus Toft Christiansen Teknik og produktion: Ane Würtz Lauridsen Optagelse: Ane Würtz Lauridsen og Villiam Bartholdy Speak: Ane Würtz Lauridsen Musik: Anders Lundager Madsen

Optimering, nu og i fremtiden. Hvad, hvorfor og hvornår? Paneldeltagerne giver et indblik i og mening om, hvordan vi nu og i fremtiden vil forsøge at optimere os selv og den verden vi lever i, samt hvilke etiske dilemmaer dette kan medføre. I denne udgave af #Torsdagstanker stiller vi skarpt på optimering teknologi medicin og medier. Panelet består af Thomas Søbirk Petersen, professor (mso) i Etik samt siddende i etisk råd, Mikkel Willum Johansen, cand.mag i filosofi Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU.

Fredagstaler nr. 69 er Marie Nipper som taler under overskriften: LIGHT AND SPACE – lys og rum i kunsten fra 1960erne til i dag. Med afsæt i den minimalistiske pioner Dan Flavins værker med neonlys fra 1960erne, skabte en gruppe californiske kunstnere i 1970erne en ny bevægelse kaldet Light & Space Art. Kunstnere som Robert Irwin, James Turrell, Maria Nordman og Douglas Wheeler eksperimenterede med en rumkunst, der var baseret på lys. Marie Nipper, mag.art og direktør Copenhagen Contemporary, vil tale om, hvordan de historiske Light and Space-kunstnerne har påvirket nogle af nutidens mest populære samtidskunstnere som Olafur Eliasson, Jeppe Hein og Spencer Finch. Talen er nr. 69 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 3. maj 2019 Teknik og produktion: Villiam Bartholdy Optagelse: Nicolai Lynge Nielsen Speak: Villiam Bartholdy Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 68 er Peter Kurt Westergaard som taler under overskriften: Dobbeltgængeren Nietzsche I de sidste arbejdsår, breve og udgivelser tildeler Nietzsche de selvbiografiske beretninger og egen udviklingshistorie en mere fremtrædende plads i sin tænkning. Nietzsches sidste og usædvanlige bog Ecce Homo handler om, hvordan man bliver, hvad man er. Bogen er en intellektuel autobiografi, hvor han beskriver, hvem han er og hvordan han er blevet den han er. Bogen færdiggøres få måneder før hans mentale sammenbrud i januar 1889. Den indledes med erklæringen om, at han ”finder det uomgængeligt at sige, hvem jeg er” – ”Hør mig! For jeg er den og den. Lad frem for alt være med at forveksle mig!” – Peter K. Westergaard, lektor i idéhistorie og religionsfilosofi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, vil fortælle om hvorfor Nietzsche finder det uomgængeligt at fortælle om sig selv og sit liv. Og hvilken relevans mener Nietzsche, at hans egen biografi har for hans tænkning og for en forståelse af hans indsigter? En del af svaret kan måske findes i autobiografiens bekendelse: ”Jeg er en dobbeltgænger!” Talen er nr. 66 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 5. april 2019 Teknik og produktion: Villiam Bartholdy Optagelse og speak: Villiam Bartholdy Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 67 er Søren pind som taler under overskriften: Fra new normal til new moral - et blik ind I den nye verden. I maj måned sidste år forlod Søren Pind dansk politik til fordel for et virke, hvor han føler, at han gør en forskel - som arbejdende bestyrelsesformand i virksomheden Langkjaer Cyber Defence og som vært på programmet "Pind og Sass" på TV2 News. "Jeg har savnet i politik, at der var en interesse for at lykkes med ting. At kunne tage noget fra a til b. Når vi vil være et førende digitalt samfund, kræver det, at vi er sikkerhedsbevidste", udtalte Søren Pind til DR sidste år. Det var vigtigt for Søren Pind at vælge et nyt arbejde, som han ville blive glad for. Han havde fået nok af bureaukrati. Drømmen om at blive iværksætter igen var stor, og selvom hans toppolitiske karriere afspejler en glæde ved sikkerhedsområdet, var han i slutningen af 2018 klar til at søge nye græsgange. Talen er nr. 67 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 1. marts 2019 OBS: Pga. tekniske problemer er lydkvaliteten ikke helt optimal, men vi håber du kan nyde talen alligevel. Teknik og produktion: Villiam Bartholdy Optagelse: Ane Würtz Lauridsen Speak: Villiam Bartholdy Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstale nr. 66 er Anne Sophia Hermansen, som taler under overskriften: Hvorfor er det vigtigt at deltage i den offentlige debat? Hvorfor deltage i debatten? Hvorfor er det væsentligt at deltage i den offentlige debat? Er det ikke bare ævl og kævl og krig? Og hvordan håndterer man det faktum, at når man stikker måsen frem, får man taget temperaturen? Demokrati er ikke kun for politikere, men for alle og det er ikke mindst en pligt for akademikere at flytte viden fra forskning til offentlighed. Også selv om det kan gå hårdt for sig i diverse kommentarspor. På baggrund af ti års erfaring med offentlig debat, shitstorme og trusler viser jeg rundt i landskabet af superdebatter og uddeler tips og tricks til, hvordan man får sat en dagsorden i medierne. Foredraget er især relevant for kvinder, eftersom de er i fåtal i dansk debat - og hånden på hjertet: så kloge er mænd måske heller ikke at høre på. Anne Sophia Hermansen er uddannet mag.art. og arbejder som redaktionschef på Kultur og Livstil på Berlingske. Hun har tidligere arbejdet som radiovært på Radio24Syv og tv-vært på Tv2News og Danmarks Radio. Hun er flere gange blevet fremhævet som en af de kvinder med størst indflydelse på samfundsdebatten. Hun har figureret på Politikens årlige liste over landets 100 mest markante meningsdannere, og hun er blevet udvalgt af Alt for Damerne som en af 11 kvinder med størst indflydelse i Danmark. ELLE har også fremhævet hende som en af de 10 kvinder, som har været mest markant over de seneste fem år, og Femina har beskrevet hende som den kvinde udenfor politik med størst indflydelse på samfundsdebatten. Talen er nr. 66 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i København d. 1. februar 2018 Teknik og produktion: Villiam Bartholdy Optagelse: Ane Würtz Lauridsen Speak: Villiam Bartholdy Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstale nr. 65 er Anni Mogensen, som taler under overskriften: Kedsomhedsknappen Kan Nationalmuseet være museum for hele Danmark? 43% af danskerne har ikke været på Nationalmuseet de sidste 10 år. Der kan findes fire overordnede grunde til, at danskerne ikke har besøgt Nationalmuseet: museet fremstår på en kedelighedsplatform, museet er usynligt, museet har ikke en klar kernefortælling og museet opfattes som en engangsforestilling. Og hvad gør man ved det? Anni Mogensen er uddannet cand.mag i retorik og samfundsfag fra Københavns Universitet, og er i dag Museumschef for Nationalmuseet. Hun har det seneste år været med til at implementere den efterhånden landskendte ‘Kedsomhedsknap’ på Nationalmuseet. Anni Mogensen vil tale om knappens indflydelse og grundene til at Nationalmuseet valgte at indføre den. Anni Mogensen har en lang karriere indenfor kommunikationsfaget og har tidligere siddet i stillingen som kommunikationschef for Golden Days. Talen er nr. 65 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 7. december 2018 Teknik og produktion: Villiam Bartholdy Optagelse og speak: Villiam Bartholdy Musik: Anders Lundager Madsen

Må grov kriminalitet være underholdende eller er den forbeholdt de, som beskæftiger sig med den på faglig vis? Fungerer true crime-genren som oplysning og får vi mere indsigt i retsmedicinerens eller efterforskerens arbejde - eller giver den nærmere et forskruet billede af, hvad dette arbejde indebærer? I denne udgave af #Torsdagstanker stiller vi spørgsmålstegn ved true crime-genrens indflydelse på vores opfattelse af kriminalsager. Denne #TorsdagsTanker's panel er: Emil Eusebius Jakobsen: Emil er journalist og dokumentarist. Han er lige nu på P1 Dokumentar, hvor han blandt andet har lavet den tankevækkende podcast "Det Perfekte Offer. Frederik Strand: Frederik er cand. mag. i filosofi og historie og er til dagligt museumsleder på Politimuseet. Derudover skriver han bøger om dansk kriminalhistorie og er lige nu aktuel med bogen "Jagten på morderne stopper aldrig - Genåbnede danske kriminalsager" Peter Mygind Leth: Professor og institutleder på retsmedicinsk institut på Syddansk Universitet. Han rejser derudover rundt i landet med foredraget "Øl og mord", hvor han fortæller om historiske kriminalsager fra hele verden. Med #TorsdagsTanker-konceptet sætter vi fokus på samfundsrelevante emner i et tværfagligt videns- og debatkoncept. Med et kompetent panel af eksperter fra forskellige dele af et spændende felt søger vi, sammen med publikum, at blive klogere på emnet og hinanden. Moderator: Malou Astrup Clemmensen Teknik og produktion: Villiam Bartholdy Optagelse og speak: Ane Würtz Lauridsen og Villiam Bartholdy Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstale nr. 64 er Stefan Hermann som taler under overskriften: Dannelse fra dagtilbud til universitetet. Hvorfor taler vi så meget om dannelse, fra dagtilbud til universitet? Fordi vi længes efter en fortid, der aldrig har eksisteret? Fordi vi føler os afmægtige over for tempo, fremdrift og målinger? Oplægget giver et bud og tillader sig den frihed ikke alene at rette en kritik mod staten, men også de institutioner og kredse som påkalder sig dannelsen. Stefan Hermann er rektor på Københavns Professionshøjskole. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har blandet andet tidligere været vicedirektør på ARKEN Museum for Moderne Kunst, chefkonsulent i Undervisningsministeriet og fuldmægtig i Kulturministeriet. Stefan har skrevet adskillige artikler og bøger om uddannelsespolitiske, pædagogiske og sociologiske problemstillinger. Blandt udgivelserne er ”Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring” (2003) og ”Magt & oplysning - Folkeskolen 1950-2006” (2007) Talen er nr. 64 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 26. oktober 2018 Teknik og produktion: Villiam Bartholdy Optagelse og speak: Villiam Bartholdy Musik: Anders Lundager Madsen

TANKER OM EN KONGE: BETYDNINGEN AF SVEND TVESKÆGS FØRSTE TOGT TIL ENGLAND Svend Tveskægs erobring af England fik afgørende betydning for den politiske udvikling i England gennem 1000-tallet, men hvordan udvikledes Svends tanker om en erobring fra hans togter i 990’erne til den endelige erobring i 1013? Lasse Christian Arboe Sonne vil se nærmere på Svends tidlige år som danerkonge og hans muligvis første togt i England. Lasse er ph.d. og lektor i historie ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Lasse Sonnes primære forskningsområde er vikingetidens- og middelalderens historie, men han interesserer sig også for religionshistorie. Disse forskningsområder smeltes sammen i bogen "Thor-kult i vikingetiden: Historiestudier i vikingetidens religion", fra 2013. Derudover har Lasse Sonne, i samarbejde med andre forfattere, skrevet "Svend Estridsen" (2016), som omhandler vikingekongens regeringsperiode og Politikens populære "Turen går til Vikingetiden" (2017). Talen er nr. 63 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 5. oktober 2018 Teknik og produktion: Ane Würtz Lauridsen og Villiam Bartholdy Optagelse og speak: Villiam Bartholdy Musik: Anders Lundager Madsen

PLANTERNE VIL DRÆBE DIG Planter er højt udviklede væsener, der bestemt ikke bryder sig om at blive spist, heller ikke af vegetarer. I køleskabet er løg, selleri og salatblade stadig sprællevende, og gør, hvad de kan, for at undgå deres skæbne. En beskyttet økologisk tilværelse i et drivhus passer planterne fint, hvilket forklarer, hvorfor de efter at have levet der heller ikke smager af noget. Michael Broberg Palmgren er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Palmgren har en kandidatgrad i Molecular Biology fra Københavns Universitet og har siden opnået både en Ph.D. i Plant Biochemistry fra Lunds Universitet, og graden af dr. scient fra Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer på Københavns Universitet. Til daglig forsker Palmgren i biologiske pumper i planter. Målet er at finde ud af, hvordan de fungerer, hvordan de reguleres og hvad deres fysiologiske funktion er. Pumperne som studereres er bl.a. essentielle for planters næringsstofoptagelse, stresstolerance, sekretoriske processer (fx dannelse af cellevægge) og planters interaktion med omverdenen. Talen er nr. 62 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 7. september 2018 Teknik og produktion: Villiam Bartholdy Optagelse og speak: Villiam Bartholdy Musik: Anders Lundager Madsen

BAROQUE, BILDUNG OG BIBEL I KARL LAGERFELDS DESIGN OG PERSONLIGE STIL - FORTOLKNING AF EN ÆSTETIK Den tysk-fødte tøjdesigner og fotograf m.m. Karl Lagerfeld (f. 1933) er en af modebranchens mest markante og kontroversielle skikkelser. At trænge bagom Lagerfelds nøje konstruerede facade og paradoksfyldte selvfremstilling stiller os over for udfordringer. Lagerfelds store alsidighed giver os unikke muligheder for tværfaglig efterforskning indenfor almenhistorie, kunst-, litteratur- og religionshistorie og kønsstudier. På den baggrund har jeg indkredset de tre temaer: Barok, Bildung og Bibel. Mit igangværende studium er en nøje analyse og kritisk fortolkning af Lagerfelds æstetiske og intellektuelle særpræg, således også hans påvirkninger fra barok og rokoko, tilegnelse af Bildung og optagethed af bestemte katolske og jødiske "bibelske" temaer. Jeg vil så diskutere, hvordan en dynamisk sammenhæng mellem disse påvirkninger har motiveret Lagerfelds karakteristiske tilgang til både design og hans personlige stil. Michael A. Langkjær er en alsidig historiker der har belyst og behandlet en række emner så som Oplysningstiden, Det britiske imperium og USA's historie. Siden 2006 har et af Langkjærs hovedforskningsfelter været at belyse efterkrigstidens angloamerikanske ungdoms- og rock-mode, dragter og kostumer som stiludtryk inden for en almenshistorisk ramme. Fra 2011 til 2016 har han været i redaktionen af et internationalt, fagfællebedømt tidsskrift: Catwalk: The Journal of Fashion, Beauty and Style, baseret i Oxford. Talen er nr. 60 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 8. juni 2018 Teknik og produktion: Ane Würtz Lauridsen og Villiam Bartholdy Optagelse og speak: Villiam Bartholdy Musik: Anders Lundager Madsen

BRONZEALDERKVINDERS FORTÆLLINGER Egtvedpigen har fornyligt vist os at ”rejser” i bronzealderen var noget som man kunne gøre ret ofte og ret hurtigt selv for mere end 3.000 år siden. Men var hun en enkeltsående tilfælde eller var dette med at rejse helt almindelig i bronzealderen? ”Tales of Bronze Age Women” - på dansk ”Bronzealderkvinders fortællinger” - er et nyt 3-årigt tværfagligt forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet, hvor vi er pt i gang med at undersøge mobilitet, identitet og samfundsroller hos bronzealderkvinder i Danmark. Hør om hvor langt vi er nået i projektet, og hvad vi har lært indtil til videre." Karin M. Frei er forskningsprofessor i Arkæometri ved Nationalmuseet. Hun har en kandidatgrad i geologi/geokemi fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og har desuden Ph.D. i arkæometri ved Den Danske Grundforskningsfond’s Center for Tekstilforskning (CTR) ved Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet. I sin Ph.D. udviklede Karin en metode baseret på strontium-isotopsystemet til at undersøge herkomsten af antikke tekstilers råmaterialer. Karin har sidenhen gennemført adskillige Post Doc’s og deltaget i forskellige tværfaglige projekter og forskningsprojekter. Optagelse: Villiam Bartholdy Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Hvorledes indgår opmærksomhedsfunktionen i den almindelige afvikling af hjernens arbejde, er det den vigtigste hjernefunktion af dem alle og hvad sker der hvis den svigter? Peter Lund Madsen er uddannet hos professor Niels A. Lassen, Københavns Universitet, og professor Louis Sokoloff, Laboratory of Cerebral Metabolism, National Institute of Mental Health, Bethesda, MD, USA. Han har arbejdet med undersøgelser af hjernens aktivitetsniveauer under søvn, drømme, stress og afslapning. Han har en lang række af udgivelser bag sig og derudover er han ambassadør for OCD-Foreningen. Talen er nr. 59 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 6. april 2018 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

En af lægevidenskabens ubetinget største bedrifter var da forskere som Louis Pasteur og Robert Koch opdagede mikroorganismernes rolle i smitsomme sygdomme. Det medførte, af gode årsager, et pasteuriseret verdensbillede, både praktisk og mentalt: Vi vasker, skrubber, fryser, varmebehandler, pakker ind i plastik, forarbejder, vokser, sprøjter, bruger antibakterielle midler til at rengøre med, og har automater med antibakterielt håndvask stående på vores arbejdspladser. Men der er noget der tyder på, at vi snart skal til at indstille os på at rumme en langt mere kompleks forståelse af de roller bakterierne spiller i vores sygdom og sundhed. Der er nemlig i de sidste 7-8 år kommet en lavine af biomedicinsk forskning, der stiller vores forhold til den mikrobielle verden i et andet lys. Et billede, hvor mennesket fremstår i en anden form, som små økosystemer, hvis velbefindende og daglige liv er bygget på et komplekst sammenspil mellem menneskelige og mikrobielle dele. Denne tale ser på nogen af de kulturelle og filosofiske åbninger og forandringer, som den nye mikrobiomforskning byder os at overveje – hvad betyder det, hvis vi skal til at forså os selv som små økosystemer? Adam Bencard er lektor og medicinhistoriker ved Medical Museion og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet. Han har desuden været kurator for udstillingen Mind the Gut, vinder af Bikubenfondens pris Vision 2015. Talen er nr. 58 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 2. februar 2018 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Den akademiske tradition er, at forsøge at besvare de svære spørgsmål med afsæt i videnskabens nyeste erkendelser. Det er en udfordring og en forpligtelse. Vækstens dilemma består i på den ene side et krav om, at produktionen som et minimum stiger i takt med, at klodens befolkning vokser fra i dag ca. 7 mia. til op mod 11 mia. ved udgangen af dette århundrede. Det vil sige mere end 50 pct. På den anden side er den miljøbelastning, som produktionen i dag udsætter klodens ressourcer og klima for af et omfang, som ikke er bæredygtigt. Herom vidner allerede de i visse egne stærkt forringende levevilkår bl.a. i de lavtliggende kystområder i Sydøstasien, tørke i Afrika og skovbrande adskillige steder. Hvilke løsningsmuligheder kan anvises på dette tilsyneladende uløselige modsætningsforhold mellem vækst og miljø – og er de overhovedet politisk mulige? Professor, dr. scient. adm. Jesper Jespersen arbejder på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Før det underviste han i international økonomi på Copenhagen Business School. Han blev i januar 2009 udpeget som adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Jesper Jespersen er erklæret tilhænger af John Maynard Keynes’ bidrag til økonomisk teori. Talen er nr. 57 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 1. december 2017 Optagelse: Ane W. Lauritzen og Villiam Bartholdy Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Som barn frygtede jeg dommedag - den kunne komme når som helst. De fleste moderne mennesker betragter Danmark som et sekulært land, hvor religion ikke yder nogen særlig indflydelse på det enkelte individ. Alligevel kender alle sikkert en eller flere, som er opvokset i et strengt religiøst miljø, hvor forbud, kontrol og religiøse leveregler havde en større prioritet, end at være en del af det resterende samfund. Simon Nielsen Ørregaard er uddannet bibliotekar, tidligere Jehovas Vidne og formand for netværksforeningen Eftertro. Eftertro er en forening der blev oprettet i maj 2016 med henblik på at yde hjælp og støtte til mennesker der er i tvivl om deres tro eller har forladt en tro og muligvis oplever hvad det indebærer af social kontrol, udstødelse eller misrøgt Talen er nr. 56 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 3. november 2017 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Menneskerettighederne står for skud i denne tid. De får skyld for, at vi ikke kan udvise kriminelle udlændinge, og at vi ikke kan have den flygtningepolitik, som vi ønsker. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er særligt i skudlinjen, og regeringen har valgt, at det kommende formandskab for Europarådet skal benyttes til et opgør med domstolens dynamiske fortolkning. Er der noget galt med menneskerettighederne? Er de forældede? Lægger de unødigt bånd på vores folkevalgte politikere? Og hvad risikerer vi at miste, hvis vi vender det hele ryggen? Louise Holck er vicedirektør på Institut for Menneskerettigheder. Hun har arbejdet med menneskerettigheder i en årrække og har bl.a. været medlem af Flygtningenævnet ligesom hun i dag er bestyrelsesmedlem i bl.a. Dignity, Institut mod Tortur. Talen er nr. 55 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 6. oktober 2017 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Et flertal i befolkningen eller 56 procent mener ifølge en ny megafonmåling, at medierne har for stor indflydelse på det danske samfund. Men er det nu også sandt? Eller er medierne snarere på hælene og bragt i defensiven af de sociale medier og stærk international konkurrence? Kan vi undvære den såkaldt fjerde statsmagt i form af en mangfoldig stærk og kritisk presse, hvis vi skal have et velfungerende demokrati? Politikerne skal i 2018 finde frem til, hvad der skal være de lovgivningsmæssige rammer for fremtidens mediebillede i form af et nyt medieforlig, og hele efteråret kommer derfor til at blive en lang mediedebat. Lisbeth Knudsen, chefredaktør og direktør for MANDAG MORGEN har 40 års erfaring i mediebranchen og har været centralt placeret i forhold til mediebranchen og mediedebatten i mange år. Hun leverer sit syn på mediemagt og/eller medieafmagt og mediedebatten. Talen er nr. 54 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 1. september 2017 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

I talen kigger speciallæge, forfatter og innovationschef Imran Rashid tilbage på de sidste par årtiers digitale udvikling og beskriver hvordan den har forandret os som mennesker - på godt og ondt. Imran Rashid kaster i sine tankevækkende foredrag lys over konsekvenserne af den rivende digitale udvikling, der påvirker os alle sammen. Imran har en baggrund som speciallæge i almen medicin, som han i sine foredrag dygtigt kombinerer med sin brede erfaring inden for digitalisering og innovation. Talen er nr. 53 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 2. juni 2017 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

GLOBAL ORDEN OG UORDEN I TRUMPS TIDSALDER Talen er nr. 52 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 5. maj 2017 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Nørrebros indvandringshistorie strækker sig fra svenske tjenestepiger, russisk-jødiske flygtninge over tyske krigsflygtninge og tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere til nutiden, hvor Nørrebro både fejres og fordømmes som Københavns fremmeste indvandrerkvarter. – Hvilke roller har indvandrere spillet i kvarteret igennem tiden? Hvem var de, både som grupper og individer? Hvordan spillede indvandring sammen med den fortælling om Nørrebro, som er blevet udviklet og genskabt over de sidste 150 år, hvor byen København har været i rivende udvikling? I hvilke perioder har indvandrerne været synlige, og i hvilke perioder er de knapt blevet bemærket – selvom de har været der? Garbi Schmidt er Professor (MSO) ved RUC, og talen bygger på hendes to bøger "Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010" (doktordisputats) og "Ebba' (roman). Talen er nr. 51 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 21. april 2017 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Ole Kværnø er dekan ved Forsvarsakademiet og beskæftiger sig med geopolitisk forsvars- og sikkerhedspolitik. Kværnø har desuden bestredet stillingen 'Chief Governance' under Nato i Afghanistan. Talen er nr. 50 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 10. marts 2017 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Er Trump det endegyldige døddstød til USA som seriøs forkæmper for menneskerettigheder internationalt? I talen: "Storhed og fald" vil Rasmus Sinding Søndergaard komme med betragtninger herpå, ligesom vi skal se nærmere på den historiske udvikling i menneskerettighedernes rolle i amerikansk udenrigspolitik. Rasmus Sinding Søndergaard er ekstern lektor ved Københavns Universitet samt kommende "Carlsberg Foundation posdoc" ved Georgetown University. Talen er nr. 49 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 10. februar 2017 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Med finansering fra Ny Carlsbergfondet vil Københavns Universitet på Inge Lehmanns fødselsdag, d. 13. maj 2017, hædre hende med et monumentet på Frue Plads. Men hvem er denne ukendte dansker? Inge Lehmann er internationalt anerkendt som seismologiens ’Grand Old Lady’ og var i mange år ansat ved Geodætisk Institut. Hun stod bag flere vigtige opdagelser. I 1936 påviste hun således ud fra målinger af jordskælv, at jorden havde en indre kerne. Arkivar og forsker ved Rigsarkivet Lif Lund Jacobsen gør os til denne fredagstale klogere på Inge Lehmann og hendes betydning for seismologien. Talen er nr. 48 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 2. december 2016 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Nina Groes, Direktør for Kvinfo, taler under overskriften: Fanget af forventninger til Studenterforeningens Fredagstaler. Talen er nr. 45 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 2. september 2016 Optagelse: Lasse Dahl Birch produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister og ledende senior i Studenterforeningen, taler om dansk politik i dag. Talen er nr. 44 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 3. juni 2016 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Offentlige kontroverser har ofte træk, der kan synes patologiske. Parterne i en uenighed kan synes immune overfor argumenter og grunde, og selv langstrakte debatter fører ofte ikke nødvendighed til enighed, men undertiden til polarisering. Det gælder formentlig i varierende omfang for debatter om genetisk modificerede organismer, global opvarmning, miljøpolitik, flygtningepolitik, og andre ting. Cand.phil, cand.med, PhD og lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Klemens Kappel, diskuterer i sin tale bl.a. diskutere nogle af de mekanismer, der foreslås som forklaringer på at debatter er patologiske, og diskutere nogle forslag til hvad man kan gøre for at imødegå patologiske debatter. Talen er nr. 43 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 6. maj 2016 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Sidste år ankom lidt over en million flygtninge- og bådmigranter over Middelhavet især til Grækenland; i år er antallet allerede over 153.000 mennesker. EU’s hidtidige respons på flygtningesituationen har været utilstrækkelig og præget af et fokus på at lukke og ’stoppe huller’ i EU’s ydre grænser, bl.a. ved at opføre grænsehegn ved Schengens ydre landegrænser, øget patruljering af Middelhavet, og senest en aftale med Tyrkiet om tilbagesendelser af flygtninge. Seniorforsker ved DIIS, Nauja Kleist, giver sit bud på hvorfor disse tiltag ikke løser flygtningekrisen og forklarer EU’s beskyttelsesparadoks. Talen er nr. 42 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 1. april 2016 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Lars Normann Jørgensen, tidligere Generalsekretær for Amnesty International i Danmark taler bl.a. om menneskerettigheder forskellige steder på kloden: Mexico, Guantanamo (USA), Israel, Zambia, Nepal, Libyen og Danmark. Talen er nr. 41 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 4. marts 2016 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Kristian Cedervall Lauta er adjunkt ved det Juridiske Fakultet og forsker til dagligt i ret og katastrofer. Kristian deltager i en række tværfaglige og internationale projekter, og udgør sammen med Professor Morten Broberg den daglige forskningsledelse i det tværdiciplinære stjerneprojekt Changing Disasters. Derudover er han medstifter af det inter-institutionelle forskningscenter COPE; dansk repræsentant i det nordiske centre of excellence NORDRESS; samt COST-netværket Disaster Bioethics. Kristian Cedervall Lauta taler som fredagstaler bl.a. om, hvad en kastastrofe er, om man kan være ansvarlig for en naturkatastrofe, og hvorfor. Talen er nr. 40 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 4. december 2015 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Christian Ibsen er direktør i CONCITO, Danmarks grønne tænketank. Han er uddannet Cand. Polit. med fokus på miljøøkonomi, og har arbejdet en årrække i henholdsvis Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet med fokus på særligt den nationale og internationale klimadagsorden. Frem mod 2009 havde Christian særlig fokus på den faglige forberedelse af COP15 i København, hvor han var en del af det danske forhandlingsteam. Christian har senest – fra 2010-2014 – været Plan- og Klimachef i Fredensborg Kommune, hvor han bl.a. har haft fokus på klimatilpasning og byudvikling, og implementeringen af en fælles klima- og energivision for hovedstaden. Talen omhandler: - Den nye globale bæredygtighedsdagsorden, herunder 2015 som startskuddet til en ny, global bæredygtig verden. - Bæredygtighedsmålene i New York og så vil han komme ind på klimaaftalen i Paris, som løber af stablen i starten af december 2015. Talen er nr. 39 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 6. november 2015 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Anja Cetti. Andersen er astronom og astrofysiker ved Niels Bohr Institute i København. Hun har tidligere været tilknyttet Nordisk Institut for Teoretisk Fysik, og er nu tilknyttet Københavns Universitets Dark Cosmolgy Centre. Talen er nr. 38 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 2. oktober 2015 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Bo Thisted Simonsen, viceafdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet, er Fredagstaler under overskriften: Genetikere på forbryderjagt. Hvad er en retsgenetisk undersøgelse, hvad er en DNA-profil, og hvordan kan man forstå den bevismæssige vægt af DNA-undersøgelser? Retsgenetikken har de seneste mange år gennemgået en rivende udvikling, og benyttes stadigt i stigende omfang som efterforskningsværktøj. I Danmark omfatter retsgenetikken undersøgelser i straffe-, faderskabs- og familiesammenføringssager - overvejende med anvendelse af følsom dna-teknik. Bliv klogere på, hvornår genetikken har ret. Talen er nr. 37 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 11. september 2015 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Steen Nepper Larsen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik v/Aarhus Universitet og kritiker bl.a. tilknyttet Information, er Fredagstaler under overskriften: Dannelsestankens aktualitet og revitalisering. Paradoksalt nok lader dannelsen sig slet ikke planlægges eller designes af skolesystemet eller af læreren, da den må skabes og erobres af hvert enkelt menneske hele livet igennem. Dannelsen lader sig ikke operationalisere eller formalisere, til stor fortrydelse for økonomistyring, taxametertænkning, skiftende ministre og statslige og lokale uddannelsesplanlæggere. Den er principielt frisat (fra) nyttekalkulationer, prognoser og andre statistiske stiløvelser fra arbejdsmarkedet. Talen agter at tage nogle gevaldige livtag med dannelsesbegrebets idéhistorie og fremvise dets stedsegrønne aktualitet med henblik på en efterfølgende fælles drøftelse. Talen er nr. 35 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 8. maj 2015 Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Peter Viggo Jakobsen, lektor, Ph.D. ved Forsvarsakademiet, er Fredagstaler i Studenterforeningen under overskriften: Hvorfor danskerne er så vilde med at gå i krig. Mellem 1864 og 1999 brugte det danske forsvar kun militær magt i selvforsvar når vores soldater blev angrebet. Siden da har Danmark været i krig i forreste linje hver eneste gang lejligheden har budt sig – senest i Mali. Den politiske og folkelige opbakning har været større i Danmark end noget andet sted. Hvad er der sket? Hvorfor er vi som nation blevet så krigsglade, tabene i Afghanistan og Irak til trods, og er det noget der vil fortsætte? Talen er nr. 34 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 10. april 2015. Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Jan Sonnergaard, forfatter og cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi, er Fredagstaler i Studenterforeningen under overskriften: Kringsat af fjolser. Gå ind i din tid. Talen er nr. 33 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 6. marts 2015. Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Alt det vi hader og frygter mest ved krig ligger i ordene: Civile i krig. Dræbte børn, voldtægt, sult, sygdom, bombede byer. Det er universelt at skelne i krig mellem de aktive og de andre. Men vores skelnen mellem civil og militær er vestlig, ikke særlig gammel, og slet ikke universel. Heller ikke nu. At forstå hvorfor civile alligevel hele tiden er i krig, er nøglen til at forstå, hvorfor krigen er så fordømt og alligevel ikke vil gå væk. Gunner Lind, professor dr. phil. i historie ved Københavns Universitet, er Fredagstaler i Studenterforeningen under overskriften: Civile i krig. Talen er nr. 32 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 6. februar 2015. Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen