Podcasts about idehistorie

Teknologi til at optimere soldaters hjerner og til at forbinde hjernen med computere er ifølge Nato et af de største militære investeringsområder i dag. Og ifølge Nato vil vi i 2050 have teknologi, der kan øge soldaters opmærksomhed og koncentrationsevne - og måske også gøre dem mindre følsomme over for stress og frygt. Men skal vi hoppe jublende ind i de nye teknologiske muligheder – eller skal vi træde på bremsen?  Det undersøger vi i denne særepisode af Brainstorm, hvor vi tager dig med på en rejse ud i fremtiden.    For der er allerede i dag bygget hjerneteknologi ind i jægerpiloternes hjelme, så de kan zoome og skifte til nattesyn - helt uden at trykke på nogle knapper. Men hvordan ser fremtiden ud? Og hvordan kan hjerneteknologi potentielt ændre fremtidens krige? Det kan du blive klogere på i episoden, hvor du også får svar på: Om militæret vil kunne læse fjendens tanker i fremtiden Om fremtidens krige vil blive udkæmpet af cyborgs frem for mennesker Om man en dag vil kunne hacke hjernen på folk Episoden er optaget foran en sal fuld af gymnasieelever på Experimentarium i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Morten Dige, lektor, Afdeling for Filosofi og Idehistorie, Aarhus Universitet. Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

“Alle lever vi i idé-verdener, vi ikke selv har valgt, men som vi agerer i og skubber på. En vigtig idéhistorisk pointe er også, at idéer er noget vi bruger til at (be)gribe verden. At sætte ord på, at kategorisere, definere, betegne, er at ordne og skabe sin verden. Det samme gælder, hvis man ønsker at ændre på den", lyder det fra Mikkel Thorup.I denne episode af podcast-serien Adfærdsledelse på lyd samtale med Mikkel Thorup, professor i Idehistorie ved Aarhus Universitet, udforsker vi hvad det vi skal forstå ved ideer. Episoden giver lytteren en ide om, hvordan ideer driver forandring  og giver lytterne indsigt i, hvordan tanker formes, påvirker og revolutionerer både individet og samfundet. Med afsæt i både filosofiske og historiske perspektiver, undersøger vi de skøre og de geniale ideer, der styrer vores liv og vores samfund, og hvordan vi kan håndtere dem for at skabe liv og forandring.Hvad får du ud af lytte med:Forstå ideernes natur: Opdag hvad ideer egentlig er, hvordan de opstår, og hvordan de styrer vores handlinger og samfund.Anvend idéhistorie i praksis: Lær hvordan idéhistorisk viden kan anvendes til at skabe forandringer i organisatoriske og personlige sammenhænge.Kritisk tænkning: Styrk din evne til at analysere og kritisk forholde dig til de ideer, du møder, og forstå deres dybere betydning og konsekvenser.Naviger i komplekse ideer: Få redskaber til bedre at forstå og navigere i de komplekse ideer, der kan virke overvældende eller modstridende.Skab forandring med ideer: Lær hvordan du effektivt kan bruge ideer til at motivere, inspirere og realisere ændringer i både dit personlige liv og på arbejdspladsen.Vær med når vi dykker ned i ideernes verden, og opdag hvordan de kan låse op for nye perspektiver og muligheder. Om du er leder, kreativ tænker, eller blot nysgerrig på den kraft ideer har, vil denne podcast berige din forståelse og måske endda forandre din tilgang til de udfordringer og muligheder, livet byder på. Vores samtid kalder i den grad på at vi får en skarp ide om ideer - der både skøre ideers er virker og tilsyneladende ligegyldige ideer, der kan være farlige. Hvad er din ide om ideer? Lyt med og bliv udfordret af Mikkel. 

Gennem tiden har mange grublet over fænomenet Donald Trump. Hvorfor er han så populær? Og hvordan slipper han gang på gang afsted med at lyve? I dagens program søger vi råd i Idehistorien når vi spørger ni af verdens største tænkere om deres perspektiv på den tidligere amerikanske præsident. Medvirkende: Mikkel Thorup, professor i Idehistorie, Aarhus Universitet. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Den dag i dag er det nærmest et skældsord, når du beskylder en anden for at være "woke". Måske husker du, hvordan det lille ord blev brugt i diskussionen om dragshows på Frederiksberg Bibliotek. Det kan også være, at du har hørt om de amerikanske politikere, der går til valg på at være "anti-woke". Men hvad dækker det lille ord egentlig over - og hvad er historien bag? I dagens program vågner vi op og giver dig svar på begge dele. Medvirkende: Mikkel Thorup, professor i Idehistorie, Aarhus Universitet. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Fransk politik undergår i disse år dramatiske forandringer. Det gamle system med to relativt stabile blokke er væk, og et langt mere uklart og omskifteligt politisk landskab er opstået i stedet. Hvor står fransk politik efter parlamentsvalget i søndags? Og hvad kan vi lære af den franske politiske historie frem til i dag? Medvirkende: Nicolai Von Eggers, postdoc. ved Afdeling for Filosofi og Idehistorie med speciale i fransk politik og historie, Aarhus Universitet, Vært: Maja Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

I sommerferien præsenterer Kraniebrud nogle markante forskere og tendenser i forskningsverdenen, for at finde ud af, hvad der driver dem - og har drevet dem. Og for at skue bagom, hvad forskningen kan bringe os af indsigter. I dag kan du høre om Demokrati; den eneste styreform, som i vores tid anses for legitim: Alle siger, de går ind for demokratiet, men hvornår synes vi alligevel, at demokratiet bliver for demokratisk? I disse år trækker stærke kræfter i demokratiet og påvirker det fra flere sider - og der er stor forskel på, hvad vi egentlig mener, når vitaler om demokrati. Medvirkende Mikkel Thorup, professor i Idehistorie, Aarhus Universitet. Vært: Mikkel Krause

Sæson 20: Aktuelt Med Karl Marx blev vi kritiske over for den objektivisering af os som mennesker som kapitalen forudsætter. Med Michel Foucault blev vi så kritiske over for den subjektivisering som skaber rammerne for hvilke subjekter der kan findes i det moderne samfund. Sådan optegner Anders Fogh Jensen identitetspolitikkens idehistorie op i en samtale med Martin Krasnik, lyt med og få detaljerne på plads, god fornøjelse. Filosoffen Anders Fogh Jensen samler i denne podcast-serie en række optagelser fra oplæg, han har holdt. Optagelser, som han ønsker at dele med dig. Fælles for oplæggene er, at de handler om noget, det ene og det andet. Mere information om Filosoffen kan findes på www.filosoffen.dk eller på www.dannelsesrejser.dk.

Sæson 20: Aktuelt Med Karl Marx blev vi kritiske over for den objektivisering af os som mennesker som kapitalen forudsætter. Med Michel Foucault blev vi så kritiske over for den subjektivisering som skaber rammerne for hvilke subjekter der kan findes i det moderne samfund. Sådan optegner Anders Fogh Jensen identitetspolitikkens idehistorie op i en samtale med Martin Krasnik, lyt med og få detaljerne på plads, god fornøjelse. Filosoffen Anders Fogh Jensen samler i denne podcast-serie en række optagelser fra oplæg, han har holdt. Optagelser, som han ønsker at dele med dig. Fælles for oplæggene er, at de handler om noget, det ene og det andet. Mere information om Filosoffen kan findes på www.filosoffen.dk eller på www.dannelsesrejser.dk.

I flere år har vi vænnet os til at der er dine og mine fakta- for en politiker og at det godt kan lade sig gøre, kun at anerkende sine egne fakta. Den politiske melodi har bredt sig, også her til Danmark. Og i forbindelse med Corona-krisen, og de begrænsninger, mennesker og virksomheder skal affinde sig med, er en gammel diskussion blusset op på ny: Den om hvad, der er god skik og ordentlighed i arbejdet med at udøve politisk magt, - når man er regering. SKAL man lytte til sagkundskaben og faglige myndigheder, som Sundhedsstyrelsen, eller er det i orden at politikerne følger sin mavefornemmelse? Medvirkende: Jesper Olsen, formand for Transparency International, Michael Bang Petersen, professor, Statskundskab, Aarhus Universitet, Mikkel Thorup, professor, Idehistorie, Aarhus Universitet. Vært: Mikkel Krause

**Kanalen Mediano Magasinet er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank** Her er årets sidste udgave af Medianos antropologiske format, Kalejdoskopet. Denne udsendelse handler om dansk fodbolds idéhistorie og undersøger, om der er en særlig dansk måde at spille fodbold på. Vi kigger nærmere på: - Hvad er det med Ajax og Danmark? - Er Danmark virkelig ’Nordens Latinere’? - Har vi kørt den danske fodbolddebat i modsætningernes grøft ved at tale stil vs. pragmatisme Medvirkende: Kasper Hjulmand, Morten Olsen og Joakim Jakobsen Vært: Lasse Yde Hegnet.

"De er nogle krænkelsesparate mimoser. De har jo allerede loven på deres side. Nu må det være slut med den folkedomstol og lynchstemning." Argumenterne er mange imod den #metoo bølge, der for øjeblikket verserer i Danmark - sat i gang da tv-vært, Sofie Linde, tog bladet fra munden i august og fortalte om at være blevet krænket seksuelt. Og sammen med #metoo, stikker en regulær antifeminisme nu også sit hovede frem. Oplysningstænkere som Edmund Burke og Jean Jacques Rousseau bliver hentet ind til at forklare to modstående positioner i debatten, ligesom Simone De Beauvoir kan byde ind med sin "Kvinde er ikke noget man fødes som, det er noget man bliver". Medvirkende: Birgitte Possing, forfatter, professor emerita, Københavns Universitet, dr.phil. i komparative kulturstudier. Mikkel Thorup, professor i Idehistorie på Aarhus Universitet. Anna Libak, redaktør og lederskribent på Weekendavisen. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Vi søger, vi leder, og vi fortaber os i alverdens åndløse huller. Det moderne menneske er forvirret. Måske burde vi være reaktionære, se tilbage og faktisk forstå, hvad vi har mistet. Det kunne være ånden, vi har tabt. I dag leder jeg efter ånden og forsøger at svare på, hvorfor vi mennesker altid søger efter mening i det hele. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Sørine Gotfredsen, sognepræst ved Jesuskirken og forfatter. Hans-Jørgen Schanz, professor i Idehistorie ved Aarhus Universitet og forfatter. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Tiden mellem jul og nytår er noget helt særligt. Her mister ugedagene deres betydning, og vi oplever et lille åndehul uden deadlines, møder og virksomhedsmål. Her er der plads og ro til refleksion. Vi mærker efter, tænker os om og gør op. Bevidst eller ubevidst skaber vi fragmenterne til et nytårsforsæt.Lyt med, når idéhistoriker Mette Bærbach Bas reflekterer over det perfekte nytårsfortsæt, og få inspiration til at nå dine egne mål - også når hverdagen sætter ind.Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: https://kulturspejlet.dk/

En samtale med forfatter og professor i pædagogik, Ove Korsgaard, & idéhistoriker, mangeårig højskolepraktiker og pædagogisk konsulent, Jonas Møller.I forbindelse med højskolerens 175 jubilæum udgiver Højskolerne bogserien: "Højskolens 10 bud – på en skole for livet". Ove Korsgaard er forfatter til bind 0: STREJFTOG I HØJSKOLERNES IDÉHISTORIE Folkehøjskolen i 175 år Læs mere www.ffd.dk/10bud

Dansk kultur er ekstrem og spænder ben for kulturmødet. Sådan skriver idehistoriker og forfatter Mette Bærbach Bas i sin bog Kulturspejlet. Danskerne er nemlig ekstremt tillidsfulde, ekstremt individualistiske og ekstremt uformelle.Det forklarer faktisk alt det, der går galt, når vi skal samarbejde og sameksistere med udlændinge, hvad enten vi laver handler med russere, skal integrere flygtninge i vores lille land eller gifter os med en svensker. I denne podcastserie tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Det starter nemlig med os selv: Så snart vi indser, at det er os, der er de underlige, bliver det langt nemmere at finde løsninger og forklaringer på de svære kulturmøder.Podcasten er til dig, der bor eller arbejder sammen med folk fra andre kulturer, og som gerne vil have viden og redskaber til at begå dig mere gnidningsfrit med udlændinge og i højere grad få de resultater, du ønsker, i kulturmødet. Forfatterens ord og tekster tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed – og forhåbentlig også nysgerrighed.Vært: Mette Bærbach BasLæs mere her: https://kulturspejlet.dk/

Dorte Jørgensen - Professor i Filosofi og Idehistorie, Aarhus Universitet

Lyt til Arkivets svar på skihop fra Garmisch Partenkirchen! Mød Rødderne fra den Arkivariske Front (RAF)! Mød Institut for Emancipationsvidenskab! Og lær om de revolutionære forviklinger og bureaukratier, som har udfoldet sig på Institut for Idehistorie på Århus Universitet over de sidste 50 år. Først afsynger RAF en sang skrevet i solidaritet med de strejkende porcelænsarbejdere, som de har fundet i Idehistories store mørke kælder. Med lidt knas og overstyrring (beklageligvis). Godt Nytår! Med Asker Bryld Staunæs, Benjamin Asger Krog Møller, Christian Stender, Andrea Vibe Kilde og Jakob Jakobsen

Foredraget vil først afgrænse fænomenet oplysningstid, dels til den forudgående periode, dels til den efterfølgende. Herefter et kort blik på oplysningens kerneområder. Dernæst nogle af grundideerne, hvor det for alvor bliver klart, at vi har at gøre med noget radikalt nyt. Og endelig vil der afsluttes med nogle betragtninger over, på hvilken måde oplysningen rummer nogle grundsten til moderniteten.

Vesten er vild med frihed: Ytringfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt, og selv reklamerne for hårvask lover os frihed til at være den, vi drømmer om. Men faktisk bruger vi ordet frihed så meget, at vi har glemt, hvad det betyder. Idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz har i bogen ”Frihed” sat begrebet under en grundig omgang sprogvask. I dette interview fortæller om arbejdet med bogen, misforståelserne af frihedsbegrebet og hvad han selv forbinder med frihed i sit eget liv.