Klimapodcasten: Den grønne løsning

Follow Klimapodcasten: Den grønne løsning
Share on
Copy link to clipboard

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. Informations klimapodcast taler hver uge med en forsker om dem.

Dagbladet Information


    • Apr 20, 2021 LATEST EPISODE
    • monthly NEW EPISODES
    • 19m AVG DURATION
    • 47 EPISODES


    Search for episodes from Klimapodcasten: Den grønne løsning with a specific topic:

    Latest episodes from Klimapodcasten: Den grønne løsning

    Grønne universiteter

    Play Episode Listen Later Apr 20, 2021 16:47


    Studerende skal uddannes til at bidrage til og finde løsninger for den grønne omstilling. Og derfor vil regeringen arbejde på at få skrevet bæredygtighed ind i universiteternes formål. Det fortalte uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for nylig på et samråd i Folketinget. Og Syddansk Universitet har som det første universitet i Danmark siden 2019 arbejdet ud fra FN's 17 verdensmål om eksempelvis klima og social retfærdighed. Tanken er, at verdensmålene skal gennemsyre alt på universitetet lige fra kantinedrift til forskningsområder. Men hvordan ser et bæredygtigt universitet ud? Og skal universiteterne, der ellers er frie institutioner, overhovedet tage del i kampen mod klimakrisen?  Det fortæller Syddansk Universitets prorektor Sebastian Mernild, der også er klimaforsker, om i denne uges afsnit af klimapodcasten.  Afsnittet er det sidste i denne sæson. Men fortsæt endelig med at følge Informations klimapodcast 'Den grønne løsning' i iTunes, eller hvor du ellers lytter til podcast. For vi vender stærkt tilbage. 

    For eller imod økonomisk vækst?

    Play Episode Listen Later Apr 12, 2021 22:05


    I 50 år har forskere advaret om konsekvenserne ved grænseløs vækst. Og i 50 år er advarslerne blevet afvist med budskaber om det nødvendige i en fortsat voksende økonomi. Lige siden Anden Verdenskrig har ambitionen om evig BNP-vækst været ledestjerne for al politik – og næsten lige så længe har debatten været en skyttegravskrig mellem fortalere og kritikere af vækst. Midt i det hele står historiker Bo Fritzbøger, der er lektor på Københavns Universitet og i årevis har beskæftiget sig med miljø og bæredygtighed i et historisk perspektiv. I ugens afsnit af Informations klimapodcast tager han os med på en tidsrejse over de forestillinger om vækst og ikke mindst grænserne for vækst, som gennem årtier er blevet formuleret i samfundsdebatten. For mens flere og flere advarer om, at vækst strider med ambitionerne om at bremse de eskalerende klimaforandringer, så synes den økonomiske politik postcorona atter at tilstræbe vækst. Men er det på nogen måde realistisk at undgå klimakrisen, hvis ikke vi samtidig gør op med vækstparadigmet? Lyt med i ugens afsnit af Informations klimapodcast.

    En gigantisk isterning

    Play Episode Listen Later Apr 7, 2021 17:34


    Grønlands indlandsis er som en gigantisk isterning. Den dækker et areal svarende til 81 procent af hele Grønland, indeholder 2,8 millioner kubikkilometer is, og hvis den smeltede bort, ville verdenshavene stige med svimlende syv meter. Og i øjeblikket smelter indlandsisen i rekordfart. Signe Bech Andersen, som er statsgeolog ved GEUS, har i flere årtier nærmest årligt besøgt Grønland i sit arbejde som forsker. Hun er taget afsted for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set de store konsekvenser, klimaforandringerne har for den. Det fortæller hun om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast. Her kan du også blive klogere på indlandsisen, hvordan den opstod, hvorfor den smelter bort – og hvad det får af konsekvenser for os alle sammen.

    Hvorfor er det så svært at droppe kødet?

    Play Episode Listen Later Mar 22, 2021 20:36


    Mens eksperter taler om behovet for at mindske verdens kødproduktion, taler landbruget om at lave mere kød mere klimaeffektivt. Men at adskille koen og dens klimagasser er både unaturligt og uhensigtsmæssigt, siger lektor i antropologi Frida Hastrup fra Københavns Universitet i denne uges klimapodcast.

    Skal vi fortsat være et landbrugsland?

    Play Episode Listen Later Mar 15, 2021 24:10


    Jesper Svensgaards verden har nærmest altid kredset om landbruget. Lige fra familiens gård i barndommens Vestjylland til jobbet som forsker på Københavns Universitet og nu klimaanalytiker i den grønne tænketank Concito.  Med hans lange erfaring i ryggen zoomer Informations klimapodcast i denne uge ind på ét af de sværeste områder af den grønne omstilling: landbruget.  Landbruget står for knap en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning, arealanvendelse medregnet, og hele 80 procent af landbrugsjorden bruges på at dyrke foder til husdyr som køer og svin. Så der venter en svær opgave, når regeringen og Folketinget snart for alvor tager hul på forhandlingerne. Og politisk er der stadig enorme uenigheder om, hvordan og hvor meget dansk landbrug skal bidrage til at opfylde det overordnede 70-procentsmål i 2030.  Men hvad er egentlig de bedste grønne løsninger i landbruget? Hvordan kan vi udvikle erhvervet til at blive grønnere uden også at afvikle det? Hvor langt kan vi nå, hvis politikerne nægter at reducere antallet af husdyr? Og er det overhovedet klogt at skære ned på antallet af grise og køer – eller flytter udledningerne bare til udlandet? Lyt med og få Jesper Svensgaards svar på de spørgsmål. Selv er han ikke i tvivl om, at Danmark også i 2050 vil være et stolt landbrugsland. Det bliver bare et helt andet landbrug, end vi kender i dag.

    Hvad skal vi spise for klimaets skyld?

    Play Episode Listen Later Mar 8, 2021 21:18


    En mørbrad udleder lige så meget CO2 som en køretur til Paris. Den opsigtsvækkende klimanyhed kunne man læse på DR i slutningen af januar. Sammenligningen var baseret på tal fra den grønne tænketank Concitos nye klimadatabase, der giver et overblik over klimabelastningen fra 500 af de mest almindelige føde- og drikkevarer. Fra havregryn og neskaffe til rødvin og fetaost.  Jannick Schmidt, som er lektor på Aalborg Universitet og direktør ved firmaet 2.-0 LCA consultants, har været med til at lave beregningerne bag klimadatabasen.  I denne uges udgave af klimapodcasten fortæller han om, hvad man kan bruge en klimadatabase til, og hvad den viser er bedst og værst for klimaet at spise. Og så forklarer han, hvordan det hænger sammen, at en oksemørbrad er så stor en CO2-synder. 

    Klima på skoleskemaet

    Play Episode Listen Later Mar 1, 2021 26:41


    Klimakrisen er ikke børn og unges skyld, den er skabt af generationerne før dem. Men det er børnene og de unge, der skal vokse op i den klimaforandrede verden. Men hvordan klæder man bedst børn på til at forstå og agere i klimaforandringernes tid? Og hvordan undgår man at skræmme dem – kan man overhovedet det? De svære spørgsmål handler denne uges udgave af Informations klimapodcast om.  Her fortæller lektor Andy Højholdt fra Københavns Professionshøjskole om, hvordan man bedst formidler viden om klimaet til børn og unge. Og han argumenterer for, hvorfor det ifølge ham er afgørende, at klimaet kommer til at spille en større rolle på både læreruddannelsen og landets folkeskoler. I podcastafsnittet indgår lydklip fra de lærerstuderende på Københavns Professionshøjskoles interview med 6. og 7. klasser om hvad de tænker om og frygter ved det forandrede klima. 

    Grønne forskningsmilliarder

    Play Episode Listen Later Feb 22, 2021 21:14


    Iført og orange hjelm og omgivet af ingeniører præsenterede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i efteråret 2020 regeringens historisk ambitiøse grønne forskningsstrategi i en video på ministeriets hjemmeside.  »Vi har forskere, der er gode til det, vi har erhvervsliv, der er klar. Nu skal vi også politisk skabe nogle rammer,« sagde hun.  Som en del af forskningsstrategien bliver der afsat 2,7 milliarder kroner til grøn forskning og innovation, bare i 2021. En del af pengene fordeles på de fire missioner CO2-fangst og -lagrin, grønne brændstoffer, klima- og miljøvenligt landbrug og cirkulær økonomi.  Men spørgsmålet er, hvad man får for det store beløb – kommer de mange forskningskroner i sidste ende til at gøre en forskel for klimaet? Ikke nødvendigvis, for der mangler en klar køreplan for, hvordan forskningskronerne konkret skal bidrage til drivhusgasreduktationer, mener Jeppe Wohlert, som er programleder i Tænketanken DEA. I en ny rapport giver han sit bud på, hvordan de grønne forskningsmilliarder bedst bruges i den grønne omstilling.  Hør Jeppe Wohlers fortælle om konklusionerne i ugens afsnit af klimapodcasten, hvor han bl.a. forklarer, hvorfor en CO2-afgift er afgørende for, at den grønne forskningsstrategi skal lykkes. 

    Landbrugets lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift

    Play Episode Listen Later Feb 15, 2021 20:55


    Det er en vanskelig øvelse, danske landmænd står over for. Landbruget udgør en femtedel af Danmarks klimabelastning, og erhvervets udledninger har været stort set uændret siden 2005. Der er derfor lagt op til svære forhandlinger, når regeringen og Folketingets partier over de næste uger skal forsøge at lave en plan for at mindske landbrugets udledning af klimagasser. Et centralt indgreb i den forbindelse handler om udtagning af lavbundsjorder. Det er et tiltag, som møder opbakning hele vejen fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer til Danmarks Naturfredningsforening. De 170.000 hektar lavtliggende jorder er nemlig yderst klimabelastende og ikke særligt produktive. Alligevel er manøvren med udtagning af lavbundsjorder svær. For hvilke landmænd skal opgive deres jord? Hvordan kompenserer vi dem? Og hvor mange marker drejer det sig om? Det er nogle af de spørgsmål, som professor og næstformand for Klimarådet, Jette Bredahl Jacobsen, forsøger at besvare i ugens afsnit af Informations klimapodcast.

    Kurs mod 3,2 graders opvarmning

    Play Episode Listen Later Feb 8, 2021 26:20


    Det var en milepæl, da verdens lande i Paris i 2015 indgik en aftale om at begrænse de globale temperaturstigninger til mellem 1,5 og to grader celsius. I dag – to et halvt år senere – står det dog mere og mere klart, at det efterhånden er for sent at leve op til 1,5-gradersmålet i Parisaftalen. Så hvad er status? Det tager vi op i Informations klimapodcast Den grønne løsning, hvor vi i denne uge taler med Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og hovedforfatter på den næste hovedrapport fra FN's Klimapanel, IPCC. Han udlægger de seneste klimarapporter og forklarer, hvilken temperaturstigning verden lige nu har kurs mod. For er der stadig er en chance for at undgå klimakatastroferne? Hvad skal der til for at overholde Parisaftalen? Og hvad er konsekvenserne, hvis vi ikke gør? Få svarene på de spørgsmål i ugens afsnit af klimapodcasten, hvor vi også taler om, hvordan præsident Biden måske kan starte en dominoeffekt af klimahandling.

    Skovene brænder

    Play Episode Listen Later Feb 1, 2021 23:24


    Det lignede noget fra en katastrofefilm. Blodrød himmel, meterhøje flammer og dyr og mennesker på flugt fra alt det, der engang var deres hjem. Billederne fra skovbrandene i Australien i begyndelsen af 2020 var dramatiske. Det var skovbrandene i sig selv også. Nogle af de værste i nyere tid, faktisk. 33 mennesker og omkring en milliard dyr mistede livet, og 3.000 hjem blev ødelagt. Få måneder senere sås lignede billeder fra Californien i USA. Skovbrande er ikke et nyt fænomen, men omfanget og hyppigheden, vi ser nu, er historisk, fortæller Laura Vang Rasmussen, som er adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Det skyldes især klimaforandringerne. »Global opvarmning og tørke gør, at mange skove i langt højere grad er mere eksponeret, og betingelserne for skovbrande bliver optimale. Skovene udtørrer om sommeren, og selv det mindste lynnedslag kan være katastrofalt,« siger hun. Denne uges afsnit af Informations klimapodcast 'Den Grønne Løsning' handler om fremtiden for verdens skove. Og den ser dyster ud. Du kan også læse artiklen her.Del den gerne med dine klimabekymrede venner.

    Grønne aktiekurser

    Play Episode Listen Later Jan 25, 2021 24:22


    Grønne investeringer gavner både klimaet og kan være en god forretning. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller CBS-professor Ken Bechmann om, hvordan bæredygtighed er kommet til at spille en stadigt større rolle på aktiemarkedet. Hvis du vil gøre dine venner klogere på grønne investeringer, kan du dele denne artikel.

    Pyrolyse – en grøn gamechanger?

    Play Episode Listen Later Jan 18, 2021 23:29


    Landbrugets klimaaftryk er stort, og i klimadebatten får danske landmænd ofte en skurkerolle. Men med pyrolyseteknologi kan de måske fremover få en helterolle, mener Ulrik Birk Hansen fra DTU. I Informations klimapodcast fortæller han om, hvordan man via høj varme kan binde CO2 i en slags grillkul, der dermed fjerner kulstof fra atmosfæren. Du kan også læse artiklen her.

    Solceller på taget gør os mere energibevidste

    Play Episode Listen Later Jan 11, 2021 20:47


    Politisk kan man ikke lægge ansvaret for klimaomstillingen på individet. Vores adfærd skyldes ofte hverdagsrutiner og samfundsstrukturer. Derfor må politikerne lave nogle rammer for, at mennesker kan lægge deres liv om, forklarer professor Kirsten Gram-Hanssen i ugens afsnit af Informations klimapodcast. Du kan også læse artiklen her.

    Farvel til olien

    Play Episode Listen Later Jan 11, 2021 26:10


    En historisk beslutning eller symbolpolitik? Aftalen om at droppe ny oliejagt og i 2050 helt lukke for Nordsøen har været de seneste ugers helt store klimahistorie. Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, er gæst i Informations klimapodcast og fortæller om, hvorfor rådet flere gange har opfordret politikerne til at sætte en prop i Nordsøen. Hvis du vil gøre dine venner klogere på oliejagten, kan du dele denne artikel.

    Har vi nok grøn viden?

    Play Episode Listen Later Jan 5, 2021 24:07


    Danmark har et for smalt og ukoordineret vidensgrundlag i den grønne omstilling, og det gør det sværere for uvildige eksperter at udfordre den førte klimapolitik. Det fortæller professor Jens Hoff om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast. Du kan læse artiklen her.

    CO2-støvsuger kan hjælpe København med at nå klimamål i 2025

    Play Episode Listen Later Dec 7, 2020 20:58


    CO2-fangst spiller en hovedrolle i regeringens klimaplan. Og måske kan teknologien også hjælpe hovedstaden i mål med sit klimamål. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller lektor Philip Fosbøl fra DTU om den rivende udvikling på området. Hvis du vil gøre dine venner klogere på CO2-støvsugeren, kan du dele denne artikel.

    Laboratoriebøffer

    Play Episode Listen Later Nov 30, 2020 20:22


    Det lyder måske som noget fra en science fiction-film, men det er faktisk lykkedes forskere at producere kød i et laboratorie. Det kan måske blive et alternativ til de hakkebøffer, der er så skadelige for klimaet, fortæller lektor Margrethe Therkildsen i denne uges afsnit af Den grønne løsning. Hvis du vil gøre dine venner klogere på laboratoriebøffer, kan du dele denne artikel.

    Klimaangste børn

    Play Episode Listen Later Nov 23, 2020 19:43


    Mange børn er bange for klimaforandringerne. Hos nogle kammer det over i decideret angst. Men konkret handling, der giver børnene en følelsen af at kunne gøre noget for vores klima, kan dulme klimaangsten, fortæller Per Schultz Jørgensen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast. Hvis du vil gøre dine venner klogere på grønne biler, kan du dele denne artikel.

    Da Danmark blev klimatosset

    Play Episode Listen Later Nov 16, 2020 21:25


    Sommeren 2018. Søren Damsbo-Svendsen holder velfortjent ferie i sommerhus, inden hverdagen atter melder sig på universitetet. Danmark er ramt af hedebølger og tropenætter, og hver eneste dag har høj sol, skyfri himmel og 30 grader. Umiddelbart en perfekt dansk sommer. »Men der var også lidt en bismag af, at det her ikke er helt godt,« fortæller Søren Damsbo-Svendsen i ugens afsnit af Informations klimapodcast, som denne gang handler om, hvad der driver vores opmærksomhed på klimakrisen. Vejret den sommer satte vilde rekorder og var både den varmeste, tørreste og mest solrige i mange år. Forskere har siden koblet hedebølgen sammen med de globale klimaforandringer og temperaturstigninger. Efterfølgende begav Søren Damsbo-Svendsen sig til at studere, hvad der egentlig påvirker vores klimabevidsthed. Vi ved i forvejen, at diskussioner over middagsbordet med venner og familie samt kampagner og aktivisme fra politikere og grønne organisationer påvirker vores holdning til klimaet. Men Søren Damsbo-Svendsens nye studie, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift West European Politics, kommer med en tredje forklaring: Nemlig, at vejret er med til at gøre os mere klimabevidste. Psykologisk kan det forekomme som en naturlig forklaring, men for Søren Damsbo-Svendsen var det forskningsmæssigt en overraskende konklusion, at selv mindre udsving i vejret er med til at forme vores klimaholdninger. »Vi har set en helt exceptionel eksplosion i opmærksomheden på klimakrisen, og hvor vigtigt den er i forhold til andre politiske problemer, siden sommeren 2018. I foråret 2019 steg andelen af danskere, som mente, at klimaet var det vigtigste problem, fra omkring 20 procent til næsten 60 procent. Det er fuldstændig uhørt i en dansk kontekst,« siger han.

    Grøn bil kør

    Play Episode Listen Later Nov 9, 2020 21:07


    For to år siden gav Lars Løkke et løfte: I 2030 skulle der være én mio. grønne biler i Danmark. Siden da er salget af elbiler gået elendigt. Men nu forhandler partierne igen om fremtidens grønne bilpark. I Informations klimapodcast fortæller professor Brian Vad Mathiesen, hvad en aftale bør indeholde, og hvilke fælder politikerne for alt i verden bør undgå. Hvis du vil gøre dine venner klogere på grønne biler, kan du dele denne artikel.

    Grønne togrejser

    Play Episode Listen Later Nov 2, 2020 22:53


    Det føles måske ikke sådan, når man står i et forsinket eller overfyldt DSB-tog med en dyr billet til mange hundrede kroner. Men at rejse med tog er en af hverdagens små klimakampe.  For toget udleder langt mindre brændstof end fly, det kan fragte mange flere passager end en bil, og så kører stadigt flere tog på el. Alligevel er fly og personbilisme blevet manges foretrukne transportmidler, uanset om de skal på ferie eller arbejde. Men der ligger et stort grønt potentiale i at få flere til at tage toget, fortæller Malene Freudendal-Pedersen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast 'Den Grønne Løsning'. Hun er professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og forsker i mobilitet. »Toget har haft en storhedstid. Engang var det den hurtige, effektive transport. Og sådan kan det blive igen,« siger hun.

    Klimahaven

    Play Episode Listen Later Oct 26, 2020 21:35


    Professor Per Gundersen fra Københavns Universitet redder lidt af klimaet fra sin baghave. Her er han ladet træer og buske vokse vildt, og det binder både CO2 og giver plads til flere dyr og planter. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast besøger vi Per Gundersen i hans have. Læs også: Per Gundersens have suger ligeså meget Co2, som en returflyvetur til Thailand udleder.

    Når vandet kommer

    Play Episode Listen Later Oct 20, 2020 19:33


    Mens mange steder i verden vil blive mere tørre som følge af det varmere klima, så vil Danmark opleve flere oversvømmelser. Derfor bliver vi nødt til at klimatilpasse vores land til at kunne håndtere vandmasserne, fortæller Birgitte Hoffmann i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, der er tilbage i en ny sæson.

    I den økonomiske genopretning kan mindre ulighed være med til at skabe et grønnere samfund

    Play Episode Listen Later Jun 24, 2020 24:11


    Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning.

    Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

    Play Episode Listen Later Jun 15, 2020 17:22


    Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af 'Den Grønne Løsning'. Læs også: Vores idé om det gode liv er ret uafhængig af forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

    Et borgerting kan hjælpe med at skabe en grøn økonomi efter corona

    Play Episode Listen Later Jun 8, 2020 21:15


    Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter.   Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast.   Læs mere her: Et borgerting kan hjælpe med at skabe en grøn økonomi efter corona

    Klimaaktivismen skal tvinge politikerne til at handle grønt

    Play Episode Listen Later Jun 2, 2020 17:28


    Hvis man følger bare lidt med i nyhedsstrømmen, har de næsten været umulige at undgå de seneste år. Klimaaktivisterne. Anført af svenske Greta Thunberg har skoleelever verden over i bevægelsen Fridays for Future demonstreret for en bæredygtig fremtid. Og det har skabt overskrifter, når gruppen Extinction Rebillion har lavet civil ulydighed i klimakampens tegn. Men hvilken rolle spiller klimaaktivisterne egentlig for den grønne omstilling? Det spørgsmål giver lektor i antropologi på Københavns Universitet Stine Krøijer sit bud på i denne uges afsnit af Informations videnskabspodcast Den grønne løsning. Læs mere her: Klimaaktivismen skal pege på de ømme punkter og tvinge politikerne til at handle grønt

    CO2-afgifter kan være den arbejdshest, der for alvor trækker omstillingen i gang

    Play Episode Listen Later May 26, 2020 14:52


    Regeringen har afvist at ville bruge en høj CO2-afgift i klimaindsatsen. Men fravalget af CO2-afgift vil gøre omstillingen dyrere, mener Klimarådets formand, Peter Møllgaard. I Informations klimapodcast fortæller han, hvordan afgiftsinstrumentet vil gøre alle andre klimatiltag mere effektive.

    Græsprotein kan både gavne klimaet, regnskoven og den danske natur

    Play Episode Listen Later May 18, 2020 19:42


    Danmark importerer årligt godt 1,6 millioner ton soja, der primært bruges som protein til svin og kyllinger. Men sojaproduktion er med til at rydde skove til skade for miljø og klima. Heldigvis har danske forskere et grønnere alternativ klar: græsprotein. Det fortæller Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet om i ugens afsnit.

    Elbiler er gode for klima og miljø. Derfor skal vi have flere af dem på vejene

    Play Episode Listen Later May 11, 2020 16:21


    Man kan næsten se det på røgen fra udstødningsrøret. Biler er skadelige for klima og miljø. I hvert fald dem, som kører på diesel og benzin. Men med elbilen er det muligt at gøre vores persontransport mere bæredygtig. Og selv om udviklingen går trægt, kører der stadig flere elbiler rundt på de danske veje. »Elbilen er afgørende for at gøre biltrafikken grøn,« siger Jakob Stoustrup, der er prodekan på Aalborg Universitet og blandt andet forsker i elbilisme. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast 'Den grønne løsning' fortæller han om elbiler og deres grønne potentiale. Jakob Stoustrup kører selv rundt i en elbil. Han købte den i 2016, og den kan køre op til 200 kilometer på en opladning. Der er dog sket meget med elbilismen siden...

    Fjernvarme er ikke kun godt for klimaet. Det kan også hjælpe med at sætte gang i økonomien

    Play Episode Listen Later May 4, 2020 18:04


    Mange danske husstande opvarmes med fjernvarme, der er langt grønnere end sorte olie- og gasfyr. En oplagt klimaløsning er derfor at udvide fjernvarmenettet og samtidig øge andelen af vedvarende energi i fjernvarmesystemet, forklarer professor Brian Vad Mathiesen i Informations klimapodcast 'Den grønne løsning'. Det kan i lyset af coronakrisen også være med til at stimulere økonomien. Læs også:https: Fjernvarme er ikke kun godt for klimaet. Det kan også hjælpe med at sætte gang i økonomien 

    Det kræver både CO2-mærkning og politisk forandring, hvis vi skal spise mere klimavenligt

    Play Episode Listen Later Apr 27, 2020 18:20


    Fødevarer er en stor belastning for klimaet, men der er mange muligheder for at få os forbrugere til at vælge mere bæredygtigt, når vi handler ind. Mærkningsordninger og kampagner er ikke nok, der er også brug for politisk regulering, fortæller professor John Thøgersen fra Aarhus Universitet i Informations Klimapodcast 'Den Grønne Løsning'.   Læs også: Det kræver både CO2-mærkning og politisk forandring, hvis vi skal spise mere klimavenligt   

    Træer kan både opsuge og lagre CO2. Det er det, der gør dem så fantastiske for klimaet

    Play Episode Listen Later Apr 20, 2020 16:15


    Træer er afgørende for vores klima. Med fotosyntesen suger de CO2 fra atmosfæren, som de lagrer i stammer og grene, og herudover kan de eksempelvis anvendes som bæredygtigt byggemateriale. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller seniorforsker Thomas-Nord Larsen fra Københavns Universitet om træers fantastiske grønne potentiale. Læs også: Træer kan både opsuge og lagre CO2. Det er det, der gør dem så fantastiske for klimaet 

    COP26 er blevet udskudt. Men FN's klimaforskere knokler videre

    Play Episode Listen Later Apr 13, 2020 21:45


    Udskydelsen af FN's klimatopmøde vil forsinke en del af arbejdet med FN's næste store klimarapport. Man skal dog ikke være bekymret for, at arbejdet bliver ringere af den grund, siger professor og hovedforfatter Sebastian Mernild i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning. Læs også: COP26 er blevet udskudt. Men FN's klimaforskere knokler videre

    'Power-to-X' kan hjælpe os med at høste Danmarks store energipotentiale

    Play Episode Listen Later Apr 6, 2020 16:42


    'Power to X' gør det muligt at omdanne elektricitet til grønne brændstoffer og kan blive centralt i forhold til at omstille energiintensive virksomheder. Teknologien kan samtidig hjælpe os med at udnytte det store energipotentiale i Nordsøen, forklarer professor Søren Knudsen Kær i denne uges afsnit af Informations klimapodcast. Læs også: 'Power-to-X' kan hjælpe os med at høste Danmarks store energipotentiale.

    Fiktionen kan gøre os mere klimabevidste – og måske endda aktivistiske

    Play Episode Listen Later Mar 30, 2020 16:07


    Bøger og film om klimakrisen kan gøre læsere og seere mere bevidste om konsekvenserne heraf og dermed potentielt mere handlingsvillige i forhold til den grønne omstilling. Genren hedder klimafiktion, og den fortæller postdoc Gregers Andersen om i ugens afsnit af Informations klimapodcast 'Den Grønne Løsning. Læs også: Fiktionen kan gøre os klimabevidste – og måske endda aktivistiske

    Klimakrisen ødelægger vores natur. Men naturen kan være med til at redde klimaet

    Play Episode Listen Later Mar 23, 2020 10:53


    Teknologien alene kan ikke redde os i klimakrisen. Der er brug for, at vi får øjnene op for naturens store potentiale – både i forhold til at håndtere og bremse klimaforandringerne. Det fortæller lektor Marianne Zandersen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast 'Den grønne løsning'. Læs også: Klimakrisen ødelægger vores natur. Men naturen kan være med til at redde klimaet

    Drop tanken om klimaløsninger. Naturen skal tænkes ind i alle grene af samfundet

    Play Episode Listen Later Mar 16, 2020 19:26


    Katherine Richardson, der er professor i oceanografi og ekspert ved FN, har et budskab, som nok vil komme bag på mange: Klimakrisen er kun toppen af isbjerget. Det skriver hun i sin nye bog, Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?, der er udkommet på Informations Forlag. I tirsdagens afsnit af Informations klimapodcast, 'Den grønne løsning', uddyber hun pointen: »Jeg synes ikke, at klimaforandringer er vores største problem. Vores problem er, at Jordens ressourcer er begrænsede,« siger Katherine Richardson, der til dagligt også er professor på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet. Læs mere: Naturen skal tænkes ind i alle grene af samfundet

    Byerne belaster klimaet. Men de har også unikke muligheder for at drive den grønne omstilling

    Play Episode Listen Later Mar 9, 2020 16:17


    Verdens mange byer bidrager markant til udledningen af drivhusgasser. Men byerne kan også blive centrum for den grønne omstilling. Her er bedre mulighed for samarbejde og mindre fokus på egeninteresser end hos nationale regeringer, fortæller lektor Anders Blok i Informations klimapodcast 'Den Grønne Løsning'. København er et godt eksempel. Læs også: Byerne belaster klimaet. Men de har også unikke muligheder for at drive den grønne omstilling

    CO2-afgifter er et effektivt klimaværktøj. Men de kan skabe geografisk ulighed

    Play Episode Listen Later Mar 2, 2020 18:59


    Økonomer er bredt set enige om, at høje CO2-afgifter er et af de bedste redskaber til at reducere udledningen af drivhusgasser. Men ifølge økonomiprofessor Jette Bredahl Jacobsen skal man huske at tage højde for den geografiske ulighed, som afgifterne medfører. Det siger hun i dagens afsnit af Den grønne løsning, Informations klimapodcast.   Læs mere: Økonom: CO2-afgifter er et effektivt klimaværktøj. Men de kan skabe geografisk ulighed  

    Hvis den grønne omstilling skal foregå i hele verden, skal de rige lande hoste op med klimabistand

    Play Episode Listen Later Feb 24, 2020 17:38


    Klimabistand til ulandene er en vigtig del af den grønne omstilling, fortæller professor Jens Hesselbjerg Christensen i Informations klimapodcast 'Den Grønne Løsning'. Men den politiske velvilje mangler. Læs mere: Hvis den grønne omstilling skal foregå i hele verden, skal de rige lande hoste op med klimabistand

    Bygninger er barske for klimaet. Men robotterne kan måske hjælpe os

    Play Episode Listen Later Feb 17, 2020 17:36


    Både driften af og materialer til vores bygninger udgør et stort klimaproblem. Det kræver flere forskellige løsninger – blandt andet at vi bruger mindre cement og mere træ. Derudover kan robotstyrede bygninger være en af fremtidens løsninger, siger professor Mikkel K. Kragh i Informations klimapodcast 'Den grønne løsning'. Læs mere: Bygninger er barske for klimaet. Men robotterne kan måske hjælpe os

    Hvis tøjbranchen skal være bæredygtig, skal den producere 20 gange mindre

    Play Episode Listen Later Feb 10, 2020 18:48


    Danskerne er et af verdens allermest shoppende folkefærd. Vi køber tre gange mere tøj end det globale gennemsnit. Og det er mildest talt problematisk for vores jordklode. Tøjbranchens samlede klimaaftryk er blevet beregnet til at udgøre op mod ti procent af menneskeskabte drivhusgasser. Der går milliarder af liter vand til den globale tøjproduktion, og bomuldsmarker, især i Asien, overhældes med pesticider. Men det er faktisk ikke selve fremstillingen af bukser, kjoler og sko til hele verden, der er den primære årsag til, at tekstilindustrien er så skadelig for vores jordklode. Det er overproduktionens skyld, fortæller Else Skjold, som er lektor i bæredygtig mode på Kunstakademiets Designskole. Læs også: 95 procent af alt tøj skal aldrig produceres, hvis modeindustrien skal blive bæredygtig

    Den gode nyhed: Du må godt flyve til Mallorca. Den dårlige: Du skal nok skal vente seks år

    Play Episode Listen Later Feb 3, 2020 16:15


    Menneskets hang til at rejse kloden rundt i luftbårne maskiner udgør omkring fire procent af den globale klimabelastning. Men på SDU har professor Henrik Wenzel fundet en del af svaret på, hvordan vi fremover kan flyve mere klimavenligt. Det handler blandt andet om kolort, fortæller han i Informations klimapodcast 'Den grønne løsning'. Læs også: Den gode nyhed: Du må godt flyve til Mallorca. Den dårlige: Du skal nok skal vente seks år

    Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk

    Play Episode Listen Later Jan 27, 2020 19:05


    Med teknologien 'carbon capture' er det faktisk muligt at hive den skadelige CO2 ud af atmosfæren. Det må ikke blive en sovepude for den grønne omstilling, men det kan bidrage til den. Det fortæller lektor ved DTU Philip Loldrup Fosbøl om i første afsnit af Informations nye klimapodcast 'Den grønne løsning'. Klimapodcasten udkommer hver tirsdag.  Læs mere: CO2-støvsuger kan hive drivhusgassen tilbage i undergrunden

    Information præsenterer: Den grønne løsning

    Play Episode Listen Later Jan 23, 2020 1:12


    Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations klimapodcast taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne. Følg med hver uge her i din podcastafspiller.

    Claim Klimapodcasten: Den grønne løsning

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel