Podcasts about aftalen

Degradering af Mike Waltz. Regeringen er klar til at bruge 60 mia. kr. på havvind. Novo vinder stort marked og bliver foretrukken medicin i USA. Mangeårig diplomat deler sin analyse af Donald Trump. Aftalen om mineraler mellem USA og Ukraine. Tesla er ikke længere i top-10 over mest solgte biler i Danmark. Regnskaber fra Amazon og Apple.   Vært: Trine Duvander (trdu@borsen.dk)

Velkommen til det vigtigste afsnit om Verdens Pinligste Far nogensinde: Verdens Pinligste Far flytter hjemmefra.Fra 1. maj 2025 ligger podcasten ikke længere på Spotify eller Apple Podcasts. Men bare rolig – den flytter bare hjemmefra! Fremover finder du alle historierne på Podimo, Mofibo, Saxo Premium, Nextory, Bookmate, eReolen og eReolen Go! (der er eReolens app målrettet til børn). Måske kender du allerede nogle af disse apps eller hjemmesider, hvor du kan lytte tillydbøger og podcasts. Og det bedste er, at på eReolen kan du høre podcasten helt gratis!Hvis du hører dette efter 1. maj og tænker: »Hvor er alle afsnittene blevet af?« – så søg bare på »Verdens Pinligste Far« i din yndlings‑app, tryk Følg, og lyt videre der.Hvorfor flytter podcasten?Jeg vil gerne have, at endnu flere børn og familier får glæde af Verdens Pinligste Far. Derfor har jeg indgået et samarbejde med Saga Egmont, som er eksperter i at få historier ud til skoler, biblioteker og apps, du allerede bruger. Aftalen varer i mange år, så podcasten er på ingen måde på vej væk –den får bare flere steder at bo.Tusind tak!Jeg vil virkelig gerne sige tusind tak til dig, der har lyttet, og delt podcasten med venner og familie. Uden din støtte var de pinlige historier aldrig blevet lyttet til af så mange.Det har også været fantastisk at møde mange af jer på biblioteker, skoler og kulturhuse rundt i Danmark. Tegningerne, jeres mails og alle de gode grin hænger stadig på min væg og gør mig glad hver dag.En lille pause – batteriet blinker rødtMen efter seks år med et nyt afsnit hver måned føles mit hoved som en telefon på 1% strøm tilbage. Jeg har skrevet, indtalt, klippet og lagt musik og lydeffekter på alle historierne selv. Og det er også mig som har svaret på alle mails og kommentarer.Så nu tager jeg en kort pause, mens Saga Egmont passer godt på podcasten, og når batteriet er ladet op, vender jeg måske tilbage med nye historier - hvem ved?Så, lyt til de over 100 afsnit der findes om Verdens Pinligste Far, og del dem med en ven eller klassekamerat.Og husk: Selv om alle forældre kan være pinlige, får Verdens Pinligste Far din familie til at virke helt cool!Pas på dig selv derude og lyt med næste gang.

Selvom indholdet i aftalen bag Grøn Trepart har været både kritiseret og rost, så står resultatet fast. Aftalen er underskrevet, og alle parter har et fælles grundlag at planlægge fremtiden ud fra. Men nu vil Radikale Venstres folketingskandidat og næstformand i region hovedstaden Thomas Rohden genåbne aftalen have genåbnet aftalen for at få placeret en større del af regningen hos landbruget, fordi der skal bruges så mange penge på forsvaret, kan man læse i Politiken. Kan man derfor stole på Radikale Venstre og de aftaler de indgår, når de indenfor et år vil genåbne en af de mest omsiggribende politiske aftaler nogensinde? Værter: Nicolai Dandanell og Anne PhillipsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Skal vi tillade amerikanske soldater på dansk jord? 42 % af danskerne siger nej tak til tropper og baser fra USA. Forsvars-samarbejdsaftalen mellem USA og Danmark vil give amerikanske soldater, materiel og fly adgang til baser i Jylland. Aftalen skal til afstemning i Folketinget i april. Hvad ville du stemme? Ja eller nej? Skal vi åbne for soldater fra USA, når præsident Trump samtidig vil overtage Grønland? Er USA stadig vores vigtigste allierede? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Bo Bøgeskov Thomsen, bag borgerforslaget: "Ingen amerikanske tropper på dansk jord i disse tider", Martin Tamm Andersen, Kosovo-Irak-Afghanistan-veteran, Johannes Henriksen, nyheds- og debatredaktør, Kristeligt Dagblad, Torben Ørting, formand for Folk & Sikkerhed og pensioneret kontreadmiral, Trine Pertou Mach, udenrigsordfører (Ø) og Niels Jespersen, chefredaktør PIO, Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Vært: Gitte Hansen.

Skal vi tillade amerikanske soldater på dansk jord? 42 % af danskerne siger nej tak til tropper og baser fra USA. Forsvars-samarbejdsaftalen mellem USA og Danmark vil give amerikanske soldater, materiel og fly adgang til baser i Jylland. Aftalen skal til afstemning i Folketinget i april. Hvad ville du stemme? Ja eller nej? Skal vi åbne for soldater fra USA, når præsident Trump samtidig vil overtage Grønland? Er USA stadig vores vigtigste allierede? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Bo Bøgeskov Thomsen, bag borgerforslaget: "Ingen amerikanske tropper på dansk jord i disse tider", Martin Tamm Andersen, Kosovo-Irak-Afghanistan-veteran, Johannes Henriksen, nyheds- og debatredaktør, Kristeligt Dagblad, Torben Ørting, formand for Folk & Sikkerhed og pensioneret kontreadmiral, Trine Pertou Mach, udenrigsordfører (Ø) og Niels Jespersen, chefredaktør PIO, Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Vært: Gitte Hansen.

Skal vi tillade amerikanske soldater på dansk jord? 42 % af danskerne siger nej tak til tropper og baser fra USA. Forsvars-samarbejdsaftalen mellem USA og Danmark vil give amerikanske soldater, materiel og fly adgang til baser i Jylland. Aftalen skal til afstemning i Folketinget i april. Hvad ville du stemme? Ja eller nej? Skal vi åbne for soldater fra USA, når præsident Trump samtidig vil overtage Grønland? Er USA stadig vores vigtigste allierede? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Bo Bøgeskov Thomsen, bag borgerforslaget: "Ingen amerikanske tropper på dansk jord i disse tider", Martin Tamm Andersen, Kosovo-Irak-Afghanistan-veteran, Johannes Henriksen, nyheds- og debatredaktør, Kristeligt Dagblad, Torben Ørting, formand for Folk & Sikkerhed og pensioneret kontreadmiral, Trine Pertou Mach, udenrigsordfører (Ø) og Niels Jespersen, chefredaktør PIO, Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Vært: Gitte Hansen.

"Den løsning af det tjekkoslovakiske problem, som vi nu har fundet, er i mine øjne blot begyndelsen på en større løsning, hvor hele Europa kan leve i fred". Sådan sagde Storbritanniens premierminister, Neville Chamberlain, da han 30. september 1938 stolt kunne fremvise en aftale, han havde indgået med Hitler i München. Aftalen tillod en tysk annektering af Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet. Chamberlain er blevet ansigtet på den såkaldte 'appeasement-politik', som søgte at undgå en militær konfrontation med det nazistiske Tyskland. Hvordan lyder den tjekkiske version af München-forliget? Hvilket historisk eftermæle har Chamberlain fået? Og er Ukraine nutidens Tjekkoslovakiet? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og journalist Vibe Termansen og post.doc. på Københavns Universitet Emil Eiby Seidenfaden. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Amerikanske soldater får hidtil usete beføjelser på dansk jord, hvis den kontroversielle og historiske forsvarsaftale mellem Danmark og USA efter planen bliver vedtaget i Folketinget til marts. Aftalen blev indgået med Joe Bidens USA i 2023, og den giver amerikanerne uhindret adgang til tre baser i Jylland – Skrydstrup, Karup og Aalborg. Her kan amerikanske soldater agere i såkaldte “black sites” uden for dansk lov og ret. I mellemtiden har Donald Trump rykket den gamle verdensorden op med rod, og det får flere eksperter til at advare om, hvorvidt det er klogt at vedtage en så vidtgående aftale med USA lige nu. Hvis den vedtages, er den uopsigelig i 10 år. Undersøgende journalist Helene Kristine Holst har afdækket sagen og besøgt Skrydstrup, hvor aftalen skaber splittelse. Hvilke konsekvenser kan aftalen med amerikanerne få? Gæst: Helene Kristine Holst, undersøgende journalist på Jyllands-Posten Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse og klip: Pernille Skytte Foto: Brendan Smialowski / AFP Der er lånt klip fra Associated Press, Al Jazeera, BBC, DR, Forsvaret, TV 2 og Reuters Læs Jyllands-Postens afdækning af konsekvenserne af den historiske forsvarsaftale med USA her: I en lille by i Jylland har USA skabt splittelse: »Det er noget lort« Efter Trumps vilde meldinger vil De Konservative sætte Danmarks store aftale med USA på pause Per Stig Møller og Mogens Lykketoft har kigget på forsvarsaftale med USA: Nu kommer de med et opråb Norge har lavet særlig forsvarsaftale med USA. Og meget tyder på, at de har været klogere end Danmark »Meget problematisk«: Regeringens aftale med USA kan få store konsekvenser for miljøet Hvad sker der, hvis en dansk kvinde bliver voldtaget af en amerikansk soldat? »Det er ret vildt«, advarer ekspert Amerikanerne lod, som om de druknede ham igen og igen. Nu frygter eksperter det samme i Danmark Voldsomme våben og fritagelse for dansk rettergang. Så vild er aftalen med amerikanerne Midt i historisk krise vil regeringen give USA's militær hidtil usete beføjelser i Danmark: »Det er fuldstændig vanvittigt«See omnystudio.com/listener for privacy information.

Folketinget skulle aldrig have givet grønlænderne lovning på overhøjhed over verdens største ø, som man gjorde med Selvstyreloven, mener Lars Kaaber, den ene af podcastens to værter. Den anden, Andreas Karker, mener ikke, at man kunne lade være. Berlingske Tidendes udenrigskommentator Kristian Mouritzen fortæller, at USA allerede har fået overdraget den militære kontrol med Grønland. Det fik USA med Kauffmann-aftalen i 1941 og fornyet med forsvarsaftalen i 1951. Aftalen er uopsigelig.  

Den nemme del af den grønne trepart er landet: Aftalen, der blev forhandlet på Christiansborg. Du venter den svære del: Kommunernes implementering af aftalen. Hvor svær bliver den opgave? Hvori ligger de største udfordringer? Johannes Lundsfryd Jensen, som er formand for KL's klima og miljøudvalg og i øvrigt borgmester i Middelfart Kommune, svarer på de spørgsmål i dagens afsnit af Altinget Ajour.Gæst: Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL's klima- og miljøudvalg og borgmester i MiddelfartVært: Ida Thagesen, podcastredaktør på AltingetProducere: Emma Klitnæs og Clara Vestergaard Lausen, podcastassistenter på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velkommen indenfor til tirsdagens hattrick En historisk aftale er i dag blevet underskrevet mellem Kvindedivisionsforeningen og Spillerforeningen. Aftalen sikrer minimumsløn i kvindefodbold.Den tidligere Chelsea-spiller Oscar har siden 2017 spillet for Shanghai Port, og det har bestemt ikke skadet hans pengepung. Nu er der dog indført et lønloft i Kina, som betyder, at Oscar må lede efter en ny klub.Sidst, men ikke mindst, har en sneboldkamp i Farum nu fået økonomiske konsekvenser for både AGF og FCN.Vært og produktion: Oliver Routledge Lyddesign: William DinesenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Aftalen om Den grønne trepart har givet Venstre fornyet selvtillid og frigjort partiet fra landbruget, mener Weekendavisens politiske journalist Hans Mortensen:  »Det brede landbrug støtter dem, mens det vrede landbrug bliver hos Inger Støjberg. Det betyder, at Venstre kan gå efter nogle andre vælgergrupper.«  Er det historisk, spørger Martin Krasnik både Hans Mortensen og Arne Hardis i Avistid.  Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I takt med flere geopolitiske konflikter som krigen i Ukraine oplever storbanker cyberangreb, der ifølge bankcheferne skal tages meget alvorligt. Der er landet grøn trepartsaftale med bred politisk opbakning i Folketinget. På trods af svingende aktiekurser og uvisheder ser topchef hos Bavarian Nordic, Paul Chaplin, lyst på fremtiden. Vært: Trine Duvander (trdu@borsen.dk)

Regeringen og dele af oppositionen indgik kort før sommerferien en aftale for at lette iværksætteri i Danmark. Aftalen omfatter skattelettelser, øget diversitet og bedre adgang til kapital. Oppositionen kritiserer dog processen for at være forhastet og uden tilstrækkelig forhandlingsvillighed fra regeringens side. Hør historien i Ajour.Gæst: Marie Møller Munksgaard, redaktør Altinget ErhvervVært: Ida Thagesen, podcastvært Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Han træder ud af flyet til store klapsalver. På landingsbanen venter både Kamala Harris, Joe Biden og hans mor, som han løfter højt op i luften i et kram. Journalisten Evan Gershkovich har siddet bag tremmer i Rusland i mere end et år, men nu er han hjemme igen, efter USA, Rusland og flere andre lande er blevet enige om en historisk stor fangeudveksling. Aftalen bliver hyldet som en diplomatisk sejr, men den får også kritik for at tilskynde Putin til at fængsle endnu flere uskyldige mennesker for at bruge dem til at forhandle sine egne lakajer ud af Vestens fængsler. Som for eksempel Vadim Kraikov, der skød og dræbte en mand ved højlys dag i Berlin, og som nu vender hjem til et luksusliv i Moskva. Så hvad er det i virkeligheden for en pris, USA og dets allierede betaler for at få Evan og de andre ud af Ruslands fængsler? I dagens udsendelse fortæller Evans ven og kollega på The Wall Street Journal, korrespondent Sune Engel Rasmussen, om at få Evan hjem igen. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 12/8.

Regeringen har lavet en ny rammeaftale på handicapområdet sammen med Konservative, LA og Radikale Venstre. Aftalen bliver kritiseret for at være en spareøvelse, snarere end et velfærdsløft til mennesker med handicap. Sammen med digter og handicapaktivist Caspar Eric trækker Udsyn tråde tilbage i dansk velfærdshistorie. Hvordan er mennesker med handicap blevet defineret som gruppe gennem tiden? Og er der tegn i tiden på et skred i måden vi betragter handicapområdet på? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Efter det franske nederlag til Nazityskland i juni 1940 indgik en ny regering under ledelse af den 84-årige marskal og krigshelt fra1. verdenskrig, Philippe Pétain, en våbenstilstandsaftale med den tyske besættelsesmagt. Aftalen gav den formelt set neutrale franske regering lov til at administrere den østlige del af landet i samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Styrets hovedsæde lå i kurbyen Vichy, hvorfor eftertiden siden har benævnt Pétains regering som ”Vichy-styret”. Vichy-styret gik under, da de allierede i løbet af sommeren og efteråret 1944 generobrede store dele af Frankrig, og tyskerne flyttede Pétain med til Tyskland, der dog selv søgte tilbage via Schweiz i april 1945.  I sommeren 1945 begyndte så en retssag mod Pétain, der også fik betydelig international opmærksomhed. Retten forløb i tre uger. En jury skulle afgøre, om Pétain var en forræder, der i al for høj grad havde samarbejdet med tyskerne eller om han fortsat var fædrelandets helt og skjold, der blot havde forsøgt at mildne konsekvenserne for franskmændene under besættelsen. Sagen endte med, at Pétain blev idømt dødsstraf, der dog blev ændret til livsvarigt fængsel. Alligevel er Frankrig aldrig blevet færdig med at diskutere hverken retssagen eller Pétains skyld. Diskussionerne fortsatte i årtierne efter krigen og helt op til vores tid. I programmet medvirker lektor og ph. D. i fransk ved Københavns Universitet, Jørn Boisen og vi taler om sagen mod Pétain og Vichy-styret med udgangspunkt i den britiske historieprofessor Julian Jacksons bog: ”France on Trial: The case of marshall Pétain” på dansk: Frankrig på anklagebænken: Marskal Pétain-sagen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dramaet om kvindelig værnepligt spidser til: Både Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er imod, og da de sammen har vetoret i forhold til nye forsvarsaftaler, kan de blokere. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) står over for et skarpt valg: Skal han gennemtrumfe kvindelig værnepligt - og dermed sprænge forligskredsen? Og udstille LA-formand Alex Vanopslagh som ikke-regeringsduelig? Eller vil Venstres formand selv bøje af? Forhandlingerne tyder på det sidste: Aftalen om øget værnepligt - som ventes at blive landet snart - tegner til at udskyde de sværeste beslutninger.Hør også om Mona Juuls start som konservativ formand og regeringens to store forlig, der er gledet lidt uden om offentlighedens søgelys.  Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen

Hvordan hamonerer det, at landbruget frygter for arbejdspladser, men sender små grise til Polen? Aftalen om den længe ventede nye ældrelov blev præsenteret i aftes. Hvor god er ældreloven? Og hvad gør billedet bedre end andre rørende billeder fra Gaza? Dagens værter: Cecilie Lange og Bjarne Steensbeck.

En historisk milepæl for borgers fundamentale rettigheder. Sådan lød det blandt andet fra direktøren fra det norske menneskerettighedsinstitut Adele Matheson Mestad ovenpå den afgørelse, som faldt d. 9. april ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her fik en schweizisk forening, der repræsenterede en gruppe pensionister, medhold i, at den schweiziske regering ikke havde gjort nok for at sikre deres liv og hverdag mod klimaforandringer. Afgørelsen er blevet diskuteret vidt og bredt - for hvilken betydning kan sagen få for resten af de europæiske lande? Og hvilken betydning kan det få for Paris-aftalen og dens reelle retlige virkning? Gæst: Sune Fugleholm, advokat og partner hos Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Vi sætter lyd til to af ugens bedste historier på Finans Impact. I denne uges podcast kommer vi omkring både aftalen om brintrør igennem Jylland og en norsk investor, der sortlister alkohol. (01:09) Carlsberg og Heineken på eksklusionsliste i norsk pensionskæmpeNorges største pensionsselskab, KLP, har bandlyst bryggerierne Carlsberg og Heineken. Det har de, fordi pensionsselskabet ikke vil sende penge efter selskaber, der lever af at sælge alkohol. Det er, mener KLP, at sammenligne med f.eks. tobak. Journalist Iben Schmidt er i studiet for at fortælle om nye strømninger blandt investorer. (08:30) Hvad betyder regeringens aftale om brintrør for den grønne omstilling? I sidste uge præsenterede regeringen aftalen om et brintrør, der forventes at koste 15 mia. kr. Aftalen har været længe ventet fra industrien. Uden et brintrør er det nemlig svært at få økonomien til at hænge sammen i de store havvindmølleparker, fordi en betydelig del af den grønne strøm skal omdannes til brint og eksporteres til Tyskland. Journalist Victor Emil Kristensen dækker energisektoren på Finans og er med i studiet. (18:02) Yellen advarer Kina om hjælp til Rusland Bloomberg har været med USA's finansminister Janet Yellen i Kina, hvor hun var for at tale om samarbejde mellem USA og Kina. Hun holdt sig imidlertid ikke tilbage for også at tale med store ord om Kinas påståede støtte til Ruslands krigsindsats. I studiet: Journalist Iben Schmidt, journalist Victor Emil Kristensen og redaktør Signe Ferslev. Teknik og lyddesign: Kasper Søegaard og Anders Thykier.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der har aldrig før været så mange børn, der ikke kan rummes i den almindelige folkeskole. Men det skal regeringens nye skoleaftale ændre på. Aftalen indeholder 33 initiativer, der skal sikre bedre rammer for fremtidens folkeskole.  Lærerne, skolelederne og forældrene mener dog ikke, at den løser folkeskolens altoverskyggende problem: inklusionsproblemet. Hvad siger undervisningsminister Mattias Tesfaye til kritikken? Gæst: Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister (S). Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aftalen om at leje 300 fængselspladser i Kosovo er blevet udskudt igen og igen. I sidste uge lød det dog fra justitsminister Peter Hummelgaard, at aftalen er et skridt nærmere. Men dét er en smule godtroende fra ministerens side, lyder det fra en Balkan-ekspert. Parlamentet i Kosovo har nemlig stadig ikke kunnet finde et tilstrækkeligt flertal for aftalen. Med andre; Peter Hummelgaard og resten af regeringen er fanget i et balkansk, indenrigspolitisk slagsmål.Gæst:Zlatko Jovanovic, forfatter og analytiker hos DEO (Demokrati i Europa OplysningsforbundetVært og tilrettelægger:Niels Frederik RickersProducer:Mollie FengerRedaktør:Peter Schwartz

Torsdag aften præsenterede forligskredsen den første delaftale i det ti år lange forsvarsforlig. Aftalen afsætter de første 16 af forligets i alt 155 mia. kroner til både materielanskaffelser og fastholdelsestiltag. Aftalen vækker begejstring blandt politikerne, men har fået en temmelig lunken modtagelse blandt soldater og fagforeninger, som savner lydhørhed på Christiansborg. Værter og tilrettelæggere: Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester. Medvirkende: Sascha Faxe (forsvarsordfører, Alternativet), Caspar Stefani (premierløjtnant og debattør), Jesper Korsgaard Hansen (formand, Centralforeningen for Stampersonel) og Niels Tønning (formand, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark)See omnystudio.com/listener for privacy information.

I aftes blev en afstemning i FN's Sikkerhedsråd om en resolution, der opfordrer til en pause i kampene mellem Israel og Hamas, endnu engang udskudt. Hvorfor er det vigtigt, at FN vedtager en resolution, der opfordrer til pause i kampene mellem Israel og Hamas? I går kunne EU-kommissær Ylva Johansson præsentere ny EU-aftale på asyl- og migrationsområdet. Aftalen har været en varm kartoffel i mange år - efter at asylsystemet brød sammen under flygtningekrisen i 2015 og 2016. En del af aftalen handler om en omfordelingsmekanisme - altså at man kan betale andre lande for at tage alle flygtningene. Hvori ligger det solidariske i at man kan betale andre lande for at tage imod flygtningene? For første gang i 100 år har vinderen af Miss France skønhedskonkurrencen kort hår. Det lyder umiddelbart uskyldigt, men i Frankrig har det skabt stor debat. Hvorfor skaber det debat i Frankrig, at en korthåret kvinde vinder Miss France? Dagens værter: Jan Falkentoft og Bjarne Steensbeck.

Den 20. december er det to år siden, S-regeringen lavede den stærkt kritiserede aftale om at leje 300 fængselspladser i Kosovo til danske fanger. SVM-regeringen arbejder for at få aftalen i mål, men det sidste år er det blevet endnu sværere – og nu får Danmark tilmed anmærkninger fra FN's torturkomité.Gæster: Katrine Falk Lønstrup og Simon Lessel, journalister på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark brød tidligere på ugen med årtiers faste ikke-stationeringspolitik, da regeringen annoncerede en forsvarsaftale med USA. Aftalen er uopsigelig i 10 år og tillader amerikanerne at etablere en permanent tilstedeværelse på dansk jord - til nogles fortrydelse og andres glæde. Her skal de være tættere på truslen fra især Rusland, der også fylder i FE's seneste risikovurdering. Den ser vi nærmere på i denne uges program, hvor vi også skal tale om materielanskaffelser og militære bidrag til Det Røde Hav. Indhold: - Danmark indgår kontroversiel forsvarsaftale med USA - FE udgiver dyster risikovurdering
- Materielanskaffelser til Forsvaret er for langsomme
- Hvad kan Danmark bidrage med i Det Røde Hav? Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester. Medvirkende: Carsten Bach (forsvarsordfører, LA), Anja Dalgaard-Nielsen (efterretningschef, FE), Lars Bangert Struwe (generalsekretær, Atlantsammenslutningen) og Jens Wenzel Kristoffersen (militæranalytiker, CMS)See omnystudio.com/listener for privacy information.

De kommende ti år kommer vi til at se amerikanske soldater i de danske gader, og USA kan opbevare militært isenkram på dansk jord.Dermed har forsvarsaftalen med USA forbundet Danmark endnu tættere til den amerikanske supermagt. Aftalen er mere vidtgående end det, vi så under Den Kolde Krig, men hvad kommer den konkret til at betyde for Danmarks og Europas sikkerhed?Gæst: Jette Elbæk Maressa, sikkerhedspolitisk korrespondent på Jyllands-PostenVært: Jacob GrosenTilrettelægger: Mathias Bonde

Det tog 28 COP-møder at nævne elefanten i rummet, men nu er det formidlet til verden, at den fossile æra hører fortiden til. COP28, der sluttede i Dubai onsdag formiddag, er gået bedre end frygtet af mange. Aftalen er blevet kaldt historisk, men ifølge Jørgen Steen Nielsen lå det historiske i mødets vært, Emiraternes Sultan al Jaber, og hans evne til at fremlægge fortløbende aftaleudkast helt uden de hundredvis af 'kantede parenteser', der normalt afspejler landenes uenigheder, og at gennemføre plenarmøder for alle lande stort set uden debat og sammenstød, samt at få slutdokumentet vedtaget onsdag formiddag på omkring 30 sekunder – uden diskussion. Jørgen uddyber. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over at opråbene mod Gazakrigens rædsler har flyttet noget – selv den danske regering. For selv om det er sent, er det trods alt et fremskridt, at Danmark anført af udenrigsministeren har skiftet position på krigen i Gaza og tirsdag stemte mod Israel og USA for en øjeblikkelig våbenhvile. Christian Monggaard er her også til en snak om Nattevagten – dæmoner går i arv, Ole Bornedals opfølger til den 30 år gamle gyser. Og den er desværre slet ikke på niveau med sin vellykkede, banebrydende forgænger. I stedet byder den på en veritabel parade af utroværdigheder, klicheer og bizarre bifigurer, skriver filmredaktøren. Han forklarer.

Forventningerne til COP28 var lave inden mødet gik i gang, og derfor har der været en del positive reaktioner på, at der overhovedet blev landet en aftale. Men aftalen er omvendt ikke bindende for landene, hvilket også forklarer hvorfor, at det ikke gav nogen reaktioner på oliepris eller aktiekursen for olieselskaber.  Med i studiet til at kaste en nærmere blik på COP28 er Børsens udenrigsredaktør, Hakon Redder, og Børsens klimareporter, Christian Østergaard.  Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen

For at omgå koranloven har islamkritikkerren Rasmus Paludan startet en teatertrup og vil lave et teaterstykke, hvor koranen bliver brændt af - det må man nemlig godt. Er et teaterstykke med Rasmus Paludan provokunst eller politisk agitation? Et stort flertal af medlemmerne af FN's Generalforsamling havde hermed stemt FOR en resolution, der kaldte på en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. OG for første gang stemte Danmark også ja. I oktober undlod Danmark at stemme i en lignende afstemning i samme FN-organ - blandt andet fordi Hamas' terrorangreb i Israel i starten af oktober ikke blev fordømt i teksten, lød det dengang fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Nu stemmer vi for. Hvad er anderledes mellem denne resolution og den tidligere? For få øjeblikke siden landede en aftale på klimatopmødet COP28 i Dubai. Aftalen er IKKE bindende, men OPFORDRER landene til at gennemføre "dybe, hurtige og vedvarende" nedskæringer i udledningen af drivhusgasser. Hvad siger den her COP28 om den globale handlekraft i forhold til at håndtere vores udfordringer med klimaforandringer? Dagens værter: Pernille Rudbæk og Ole Brink.

Der er flertal for det i folketinget. Aftalen er lavet. Der er lavet en lov for det. Det er besluttet, hvor de skal ligge henne i Danmark. Pengene er fundet på finansloven. Der er lavet detaljerede planer for de første fem og arbejdet er igangsat for de næste 10. Der er stort flertal i befolkningen for vildere natur i Danmark. Alligevel rokker naturnationalparkerne sig ikke ud af stedet, og hverken minister eller naturstyrelsen vil tale med os om dem. I stedet inviterer vi Rune Engelbreth Larsen i studiet til en samtale om naturnationalparkernes tilbliven, og sammen undersøger vi, hvorfor de er gået i stå. Vi taler med formand for biodiversitetsrådet professor Signe Normand om beskyttet natur i Danmark, med politisk kommentator Lars Trier Mogensen om politisk taktik og vælgertække og med ordførerne fra Liberal Alliance og Radikale, Ole Birk Olesen og Zenia Stampe om deres fornemmelse for regeringens handlingslammelse på naturfronten. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Rune Engelbreth Larsen, Signe Normand, Lars Trier Mogensen, Ole Birk Olesen, Zenia Stampe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Debatten raser om, hvorvidt SF har hjulpet regeringen ud af en kattepine, eller om oppositionspartiet har aftvunget regeringen substantielle indrømmelser i forhold til efterretningstilsynet og Samsam-sagen. Sebastian Gjerding har set på indholdet af aftalen. I sidste uge døde den tidligere amerikansk sikkerhedsrådgiver, udenrigsminister og det hyldede strategiske geni Henry Kissinger 100 år gammel. Rune Lykkeberg har et par ord med på vejen, ikke så meget til Kissinger som til en samtid, der hylder hans kynisme, når det er det modsatte, vi har brug for. Som han skriver:»Hvis man vil forstå modstanden mod Vesten, kan man se mod Irak, Afghanistan eller Israels sønderbombning af Gaza. Eller bare den autoritet, krigsforbryderen Kissinger fik som stor intellektuel i Vesten.«  Og så er klimamedarbejder Marie Sæhl med på Skype fra Dubai, hvor det ser stadig mere sort ud for dem af os, der havde håbet på en sluttekst, der indholder ordene 'fossile brændsler' og 'udfasning'.

For selv om Valdes Jul på TV2 har en klar agenda, så bliver den ikke belærende, bliver en kulturredaktør og en anmelder enige om i dagens program. (01:50) Vi begynder i USA, hvor nu også skuespillerne har underskrevet en ny aftale, efter at Hollywood i godt og vel seks måneder har været lammet. Aftalen beskytter blandt andet skuespillerne mod at blive udskiftet med AI-genererede skuespillere. Men er kunstig intelligens virkelig allerede kommet så langt, at vi i princippet ikke længere behøver skuespiller? Medvirkende: Casper Christensen, podcastvært Filmnørdens Hjørne. (12:17) Tilbage til koranloven, hvor en billedkunstner mener, at lovforslaget med alle dets konsekvenser for den kunstneriske frihed bedst kan beskrives som fascistoid omgang med kunsten. Men kan man så ikke bare bryde loven for at udfordre den? Medvirkende: Augusta Atla, billedkunstner og skribent. (27:34) En ny bog om de bedste værtshuse i Kongeriget er netop landet. Vi besøger et af de værtshuse, der er fundet værdige til at indgå i "Stamsteder", for at finde ud af hvordan det står til med værtshuskulturen i 2023. Medvirkende: Thomas Lund Hansen, forfatter. Ina Lindgren, medejer af Dick Turpin Bodega. "Schriver", stamkunde på Dick Turpin Bodega. (42:17) Og endelig får vi afgjort årets julekalenderkrig mellem DR og TV2, hvor førstnævnte har fået skæld ud for sin dubbing fra norsk og sidstnævnte beskrives som "økofeministisk" og vi spørger, om det nu er hvad vi skal forvente os af en julekalender anno 2023. Medvirkende: Annette Hyllested, kulturredaktør Avisen Danmark. Katrine Sommer Boysen, anmelder Jyllands-Posten. See omnystudio.com/listener for privacy information.

FN's komite mod tortur fraråder Danmark at føre planerne ud i livet. Aftalen om at leje 300 fængselspladser i Kosovo har været meget længe undervejs. De første indsatte skulle allerede have afsonet i Kosovo, men aftalen er ikke godkendt endnu. I sidste uge kunne vi fortælle, at oppositionen i Kosovo blokerer for aftalen, fordi de kræver et nyvalg. Og nu er FN's tortur komite også kritiske overfor projektet.Gæster: Elna Søndergaard, juridisk seniorrådgiver i Dignity, dansk institut mod torturTilrettelægger og producer:Majlinda Urban KuciVært:August StenbroenRedaktør:Simon Reenberg

50 gidsler til gengæld for 4 dages våbenhvile og frigivelsen af cirka 150 palæstinensiske fanger. Vi ser på, hvem der får mest ud af aftalen. Regeringen lægger op til at bruge 13 milliarder kroner i Forsvaret, men Forsvaret selv er ikke glade. Vores svenske naboer har i ugevis lagt arm med verdens rigeste mand, Elon Musk, i en sag om overenskomster til Tesla-mekanikere. Vært: Annika Wetterling. Medvirkende: Steffen Gram, international korrespondent i DR. Mads Korsager, DRs forsvarskorrespondent. Veli-Pekka Säikkälä, Avtalssekreterare, IF Metalls förbundskontor.

Natten til onsdag indgik Israel og Hamas en aftale om at lade våbnene hvile i fire dage. Som en del af aftalen løslader Hamas 50 gidsler i bytte for 150 palæstinensere, som sidder fængslet i Israel.  Aftalen er en sejr for Hamas, vurderer Berlingskes mellemøstkorrespondent, Carolina Kamil. Hvorfor? Og hvad betyder den korte pause - og det der følger - for de civile i Gaza?  Vært: Kaare Svejstrup.   See omnystudio.com/listener for privacy information.

Natten til onsdag blev der indgået en midlertidig våbenhvile i krigen mellem Hamas og Israel. Aftalen betyder, at omkring 50 israelske gidsler skal løslades - til gengæld løslader Israel 150 palæstinensiske fanger fra israelske fængsler. Hvad er signalværdien i, at Israel nu får den her aftale igennem? Og hvorfor har Hamas været så interesserede i at lande en aftale om våbenhvile med Israel? EU-parlamentet arbejder for at begrænse emballage og tager i dag stilling til, hvordan de mener, at plastik og anden emballage skal begrænses. Det sker efter, at kommissionen har fremlagt sit forslag for et år siden. Der er lagt op til reduceringer og decideret emballageforbud. Økologisk Landsforening frygter, at de nye EU-regler vil gøre, at der kommer færre økologiske varer på hylderne i butikkerne, fordi kontrolgebyrerne får det til at være for dyrt for detailkæderne. Går plastiklov udover økologi? Chefredaktører, der er personlige bekendte med mennesker i magtfulde positioner, som for eksempel en departementschef i Statsministeriet, bør som minimum afholde sig helt fra at skrive om disse relationer. Er det et generelt problem, hvis forholdene mellem chefredaktører og magthavere bliver for tæt? Og siger denne debat noget om, at den journalistiske og politiske branche på en eller anden måde måske er blevet for sammenspist? Dagens værter: Jan Falkentoft og Pernille Rudbæk.

Amerikanerne har sovet i timen, når det kommer til Afrika, mens russerne og særligt kineserne har investeret massivt på kontinentet. Men nu er USA vågnet op til dåd, og har blandt andet indgået en forsvarsaftale med Kenya om træning, udstyr og penge. Aftalen skal forsøge at øge amerikanernes indflydelse på et kontinent, der er ombejlet af stormagter.Medvirkende:Rasmus Sinding Søndergaard, forsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.Thomas Mandrup, master i Afrika-studier og lektor ved Forsvarsakademiet (09:48).Vært: Oliver Bærentsen.

Aftalen om affaldssortering skulle egentlig gøre branchen grønnere og reducere udledningen af CO2 fra dansk affaldsforbrænding. Det var nemlig et af den tidligere regeringens allerførste konkrete initiativer for at nå klimamålet i 2030. Men selv om aftalen er gammel, er den ikke vedtaget endnu. Og nu gør både organisationer, kommuner, partier og branchen alt for at få revet aftalen i stykker, inden det skal stemmes igennem inden sommerferien. Værter: Tobias Leth Klinge og Andreas Just. Tilrettelægger: Theodora Renard.

”Insider” er titlen på Simon Emil Ammitzbøll-Billes beretning fra de lukkede rum, da han som ledende skikkelse i Liberal Alliance og daværende minister i VLAK-regeringen både så og medvirkede til at det borgerlige projekt sank i grus i årene mellem 2015-2019. Ammitzbøll- Bille er gæst.Den danske stat herunder Folkekirken bør afbryde al samarbejde med den russisk-ortodokse kirke i Danmark. Det mener Emil Hilton Saggau, kirkehistoriker fra Lunds Universitet, i et indlæg i Kristeligt Dagblad. Vi tager debatten med ham.Danmark er blandt de få lande, der har en såkaldt ”særlig strategiske partnerskabsaftale med Kina” som tilbage i 2008 blev indgået af Fogh-regeringen. Aftalen skulle munde ud i et omfattende samarbejde om forskning, uddannelse og klima, men også et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og et kinesisk militæruniversitet. Nu mener udenrigsminister Lars Løkke, at tiden er kommet til en fornyelse af aftalen, men Thomas Rohden, afgående formand for Kina-Kritisk Selskab, er ikke begejstret. Rohden er med i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter seks ugers armlægning og et sidste døgn med godt 26 timers uafbrudte maratonforhandlinger, kunne topforhandlerne ENDELIG præsentere et industrifolig søndag. Aftalen betyder en ordentlig sum penge ned i lommen på industriens lønmodtagerne, men det altafgørende spørgsmål om reallønnen afhænger af de lokale forhandlinger.Store bededag er ikke nævnt med et ORD i den nye overenskomsts flere hundrede sider - men den spøger stadig i kulissen som den store joker.Det store OK23-bal er nu for alvor skudt i gang!Værter: Kristoffer Nordskov og Gitte RedderProducer: Sarah Falsing

I dag har det første skib med afgrøder forladt Ukraine. Eksporten af korn og andre fødevarer fra et af verdens allerstørste korneksportlande har ellers ligget stille i knap et halvt år. Men en nylig FN-aftale mellem Tyrkiet, Rusland og Ukraine har banet vejen for, at det første fragtskib i dag er sejlet ud fra havnen i den ukrainske by Odesa. Men hvor solid er aftalen, og betyder det, at en fødevarekrise nu er afværget? Og hvilken interesse har russerne i at lade de ukrainske afgrøder fortsætte med at forlade Ukraine og komme ud til et kornsultent verdensmarked? EU-landene har indgået en aftale om at reducere deres gasforbrug med 15 procent for at undgå en energikrise, når vinterkulden kommer. Aftalen gælder fra i dag, men hvordan skal de forskellige medlemslande skære ned? Og gør det den store forskel, når der alligevel vil mangle gas i Europa til vinter? Denne uges sommertema ser på det valgår, vi går i møde. For inden næste sommer skal danskerne have været en tur i stemmeboksen, og allerede nu presser støttepartiet Radikale Venstre på for, at statsminister Mette Frederiksen snart trykker på den sagnomspundne, imaginære valgknap. Vi dykker ned i, hvad der får regeringer til at udskrive valg, og så taler vi ungdomspartierne, der sover med støvlerne på og er klar til kamp. Astrid Berg er dagens vært, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Ifølge Rusland er det Vestens skyld, at knap 50 millioner mennesker nu trues af hungersnød. Det er Vestens sanktioner og ikke fordi Rusland blokerer ukrainske havne og kornlagre. Det hævder den russiske udenrigsminister, som i disse dage er på rundtur til en række afrikanske lande, der alle er afhængige af korn fra blandt andet Ukraine. Aftalen mellem FN, Rusland, Ukraine og Tyrkiet åbner på papiret muligheden for, at Ukraine igen kan sejle korn ud fra sine Sortehavshavne og sælge det til de især afrikanske lande, der trues af hungersnød. Men Rusland fortsætter med at blokere de ukrainske havne. Er aftalen ren propaganda fra russisk side, og hvad skal der til, før danske skibe tør sejle med korn fra Ukraine? Antallet af covid-indlagte på sygehusene stiger. Og ifølge Statens Serum Institut har myndighederne ikke det reelle billede af sygdommen, fordi de fleste hjemmetester sig. Vi spørger seruminstituttets direktør, om corona bliver ved med at være en "ufarlig" sygdom, som ikke kræver test og restriktioner? Denne uges sommertema sætter fokus på, hvordan verdensøkonomien forandrer sig lige nu. Det er nok blevet tydeligt for de fleste, ikke mindst med prisstigningerne verden rundt, at tingene ikke er, som de plejer. Betyder det, at der er en global økonomisk krise i vente? Vi ser på krisetegn, redningskranse og kampen mod inflationen. Mathias Bay Lynggaard er dagens vært, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Den flere uger lange pilotstrejke er slut. SAS piloterne har givet, men også fået, og fagforeningen Dansk Metal fremhæver selv, at der fremover kun gælder een overenskomst på pilotområdet i SAS: Nemlig den med Dansk Metal. Men hvad betyder det for de piloter, der flyver for SAS, men under en anden overenskomst med Flybranchens Personale Union? Det nyhøstede korn hober sig op i Ukraine, mens mangel på korn skaber fødevarekrise i Mellemøsten og i Afrika. Derfor vakte det forhåbninger om en løsning, da Ukraine, Tyrkiet, Rusland og FN i sidste uge indgik en aftale om sikker transport af ukrainsk korn fra havne langs Sortehavet. Aftalen ventes underskrevet i dag eller i morgen, men kan den også gennemføres? Ud over korn er også krig of energi på dagsordenen på et møde i Teheran, hvor Ruslands præsident Putin og Tyrkiets præsident Erdogan er taget hen for at mødes med landets præsident Ebrahim Raisi. I dagens sommertema stiller vi skarpt på to af de områder, hvor stormagternes interesser støder sammen, nemlig det Sydkinesiske Hav, hvor stormagtsspillet mellem USA og Kina buldrer afsted og i Arktis, der midt i stormagtsrivaliseringen kæmper for at beholde sin lavspændingsstatus. Verdensordenen er uden tvivl i forandring, men hvor er den på vej hen? Henrik Lerche er dagens vært, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Staten har pålagt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium en ny serviceaftale, der dækker rengøring, kantinedrift og pasning af konservatoriets have. Aftalen, der trådte i kraft den første maj, har vist sig at være så meget dyrere end den tidligere aftale, at den formentlig kommer til at koste undervisningstimer på konservatoriet, der uddanner nogle af Danmarks bedste musikere. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Landets regioner har sammen med regeringen indgået en aftale, som sætter rammerne for økonomien i regionerne for næste år. Aftalen er et billede på den situation, Danmark og verden er i lige nu, siger finansminister Nicolai Wammen. Orientering ser på, hvad der kommer til at være penge til, og hvad der må spares på. En gruppe homoseksuelle og transkønnede personer har stiftet en ny forening, Dansk Regnbueråd kalder de sig. Foreningen er stiftet i protest mod den eksisterende forening LGBT+ Danmark, som de mener, er blevet for ekstreme i deres synspunkter. Vi spørger hvorfor. Inflationen herhjemme stiger og stiger, og priserne har ikke været højere i næsten 40 år. Det rammer især folk på kontanthjælp, og det har fået Mødrehjælpen til at foreslå, at lade kontanthjælpen følge inflationen, men det er ikke alle på Christiansborg, der er enige. Vi tager debatten. Værter: Kirstine Dons Christensen og Maria Dohn. Redaktør: Jette Damgaard. www.dr.dk/orientering

Aftalen om fordelingen af gymnasieelever ser ud til at blive et stort tema ved næste valgkamp. For det er ikke hvilken som helst aftale, men et af regeringens prestigeprojekter. Den handler nemlig om at mindske uligheden, både mellem indkomstgrupper og mellem land og by. Men det er vores alle sammens øjestene, der skal betale, og det er den skønne formative gymnasieungdom, der er på spil. Følelserne er i kog. Laura Friis Wang er i studiet og holder hovedet koldt. Der er også store følelser på spil hos filmredaktøren. Han er nemlig i Cannes, og han elsker det. Christian Monggaard er i radioen og giver et par anbefalinger til alle de gode film, der snart kommer i vores biografer. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over onsdagens afstemning om forsvarsforbeholdet. Og så spørger jeg ham, hvorfor han egentlig valgte at deltage i statsministerens omdiskuterede podcast.

Den konservative britiske regering vil have genforhandlet Brexit-aftalen for så vidt angår Nordirland. Her er man stadig en del af EU's toldunion og i øvrigt det eneste sted i kongeriget, der ikke er plaget af varemangel. Imens kan Boris Johnsons tidligere spindoktor fortælle offentligheden, at den britiske premierminister aldrig havde en intention om at overholde aftalen, som han med stort besvær indgik EU. Aftalen skulle blot være på plads inden parlamentsvalget. Berlingskes Poul Høi beretter på en telefon fra York. Inden 2024 skal Danmark leve op til NATOs fælles målsætning om at bruge to procent af BNP. I weekenden påpegede tidligere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, at danske politikere nu må finde de 14 milliarder kr. ekstra, så vi når helt i mål. Lige nu bruger Danmark kun 1,4 pct. og det er for sølle. Frihed koster, påpegede Fogh. Atlantsammenslutningens generalsekretær Lars Bangert Struwe er også bekymret for det danske forsvar, som han ikke mener bliver prioriteret. Bag den pæne facade mangler der materiel. Lige fra feltflasker til ammunition. Politikerne har ikke forstået, hvor dårlig en tilstand, Forsvaret er i. Lars Bangert Struwe er med i studiet.   Regeringen vil med et nyt boligudspil og 10 milliarder kr. i ryggen over de næste 15 år skaffe 22.000 billige boliger, der hovedsageligt skal ligge i Hovedstaden. Her har det rødglødende boligmarked i de senere år har gjort det svært for almindelige indkomster at finde en bolig, som de kan betale. Men vil udspillet løse problemet? Debat mellem bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (Socialdemokratiet) og Liberal Alliances Alex Vanopslagh. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kun en uge inden Den Anden Verdenskrigs udbrud indgik diktatorerne i Sovjetunionen og Nazityskland den 23. august 1939 en såkaldt ”ikke-angrebs-pagt”, der skulle få stor betydning, og som den dag i dag fortsat er stærkt omdiskuteret. For den såkaldte ”Hitler-Stalin-pagt eller ”Ribbentrop-Molotov-pagt” som den også kaldes efter udenrigsministrene, der forhandlede den på plads, havde også en hemmelig del, der opdelte Østeuropa i interessesfærer. De to lande gav med aftalen hinanden mulighed for at underlægge sig en række lande uden at den anden part blandede sig i det. Det sås tydeligst ved, at det ellers selvstændige Polen blev delt omtrent lige over kun nogle uger efter, at Tyskland angreb landet, mens Sovjetunionen året efter fik frie hænder til at indlemme de tre baltiske lande. Befolkninger i de erobrede områder blev siden udsat for utallige lidelser i form af henrettelser og deportationer. Aftalen, der også handlede om udveksling af varer, holdt i ét år og 10 måneder indtil den blev pludselig opsagt af Tyskland, da landet angreb Sovjetunionen den 22. juni 1941. Den britiske historiker Roger Moorhouse har i bogen ”En djævelsk alliance – Hitlers pagt med Stalin 1939-41” beskrevet aftalen og de konsekvenser, som den fik. I programmet medvirker cand. mag. og militærhistoriker Niels Bo Poulsen, der er chef for Institut for Militærhistorie og Krigsteori på Forsvarsakademiet. See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.