POPULARITY
Hvad er de progressive, venstreorienterede svar på tidens store spørgsmål – klimaforandringer, ulighed, oprustning og en ustabil verdensorden? Det taler Rune Lykkeberg med den unge stjerneøkonom og aktivist, britiske Grace Blakeley, om i denne uges Langsomme samtale --- Når nu venstrefløjen har haft ret i sin analyse af oligarkiet, af frihandelsaftalerne og af klimaproblemet – og det véd lyttere af Langsomme samtaler, at den har – ja, hvordan kan det så være, at venstrefløjen bliver ved med at tabe politisk? Hvordan kan det være, at den kritiske analyse og den store indignation ikke kan oversættes til et politisk program eller en virksom appel, som almindelige mennesker kan tilslutte sig og forstå? Det er dér, Rune Lykkeberg starter ugens langsomme samtale med den unge, socialistiske stjerneøkonom Grace Blakeley, der onsdag gæstede Dagmar-biografen i København i forbindelse med CPH:DOX. Grace Blakeley (f. 1993) er aktivist og politisk kommentator, uddannet fra Oxford University og én af de skarpeste intellektuelle i en ny generation af økonomiske tænkere. I sin seneste bog, Vulture Capitalism, der er udkommet på dansk fra Informations Forlag under titlen Rovdyrkapitalisme, vender Blakeley op og ned på alt det, vi troede, vi vidste om kapitalisme. For eksempel at Vestens velstand beror på frie markeder. For som Grace Blakeley viser, er nogle af verdens største virksomheder – som Boeing, Amazon og hele den amerikanske bilindustri – godt og grundigt viklet ind i statsapparaternes økonomi. I løbet af Lykkeberg og Blakeleys knap timelange samtale kommer de rundt om en række af tidens store udfordringer, som alle har det til fælles, at de kalder på et svar fra venstrefløjen: Hvordan kan man f.eks. lave en klimapolitik, der appellerer til andre end de højtuddannede og de privilegerede i storbyerne? Og hvordan skal den europæiske venstrefløj forholde sig til en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor vi enten har valget mellem at leve på USA's vilkårlige nåde eller acceptere en oprustning, som vil føre til en øget militarisering af både staten og samfundet? Grace Blakeleys bog Rovdyrkapitalisme kan købes på butik.information.dk. Er du abonnent på Dagbladet Information, får du tilmed 15 procents rabat.
I ugens liveudgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med de to franske økonomer og professorer Julia Cagé og Thomas Piketty om deres nye bog 'Den politiske konflikts historie', der undersøger valg og vælgeradfærd fra 1789 til i dag. Programmet er optaget på Københavns Universitet I denne liveudgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med to af verdens førende økonomer, Julia Cagé og Thomas Piketty fra henholdsvis Sciences Po Paris og Écoles des Hautes Études en Sciences Sociales. Privat danner de to verdensstjerner par, men professionelt har de sammen netop udgivet en ny bog, Den politiske konflikts historie, som er udkommet på dansk på Informations Forlag. I samtalen når de igennem bogens indhold, der er baseret på et omfattende researcharbejde. Cagé og Piketty har digitaliseret og gennemgået vælgerdata fra Den Franske Revolution til i dag, som giver et unikt historisk indblik i, hvordan demokratiet har udviklet sig, både i Frankrig og resten af verden. Ud fra bogen diagnosticerer de to økonomer venstrefløjens problemer i dag. For hvis venstrefløjen skal have succes, skal den opløse den nuværende territoriale konflikt mellem land og by og i stedet fokusere på den sociale konflikt – det, Cagé og Piketty mener er venstrefløjens egentlige opgave. Samtalen er optaget live på Københavns Universitet.
En af de største feministiske tænkere og forskere, italiensk-amerikanske Silvia Federici, gæster i denne uge Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. Det gør hun i forbindelse med udgivelsen af hendes storværk Caliban og heksen, som netop er udkommet på dansk på Informations Forlag. I hendes forskning kredser Federici omkring det historiske forhold mellem kvinderundertrykkelse og kapitalisme, og hvordan markedskræfter har formet kvinders syn på dem selv og deres rolle i samfundet. Hvis du selv ønsker at dykke mere ned i Federicis storværk, kan bogen nu købes på butik.information.dk.
Venstrefløjen har længe været udfordret af at skulle balancere mellem at føre en kulturel klassekamp for at sikre rettigheder til udsatte grupper og samtidig være bannerførere i den sociale klassekamp mellem dem, der sidder på pengene, og dem som er underordnet dem, der sidder på dem. Med sin nye bog Racisme skal måles for at overvinde diskrimination forsøger den franske økonom Thomas Piketty at give et svar på, hvordan man overfører tænkningen om den sociale ulighed til spørgsmålet om racisme. For racisme kan måles, mener den anerkendte ulighedsforsker, der i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg forklarer, hvordan vi bekæmper diskrimination ved at nedbryde uligheden mellem sociale klasser. Bogen er netop udkommet på Informations Forlag og kan købes på butik.information.dk.
Idéer virker. Idéer kan ændre verden. Det tager imidlertid ofte lang tid. På mange måder er det en af de optimistiske pointer i Rune Lykkebergs bog "Langsomme samtaler". Vi er konfronteret med en klimakrise, en stigende global, social og økonomisk ulighed og en krise i vores demokratier og i den demokratiske samtale. Alvorlige samfundsproblemer. Men der er lys i mørket. Og der er idéer, der kan lyse mørket op. Rune Lykkeberg har samlet mange af de idéer i sin nye, anmelderroste bog "Langsomme samtaler”. Rune Lykkeberg (1974) er chefredaktør på Dagbladet Information. Har tidligere udgivet Kampen om sandhederne (2008), Alle har ret (2012), Deutschstunde (red. sm. Peter Nielsen, (2017), Vesten mod Vesten (2019), Hegel (red. 2020) og Samtaler om Shakespeare (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters pris og Holbergmedaljen. ”Langsomme samtaler” er udkommet på Informations Forlag og kan købes hos Saxo her: https://www.saxo.com/dk/langsomme-samtaler_bog_9788794272049 Podcasten Andre Sider er blevet til i et samarbejde mellem Mediano og Saxo. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
For en kort stund virkede Esbjerg Havn i onsdags til at være EU's euforiske navle, da en håndfuld europæiske ledere skrev under på Esbjerg-erklæringen om at øge Vesterhavets vindkraftkapacitet til enorme 150 gigawatt. Vores europakorrespondent Mathias Sonne var der og fortæller om det vilde kvantespring i den europæiske energipolitik. Indlandsredaktør Anton Geist er også gæst, for ingen kan bedre give os baggrunden for al den ballade om ophævelse af tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens immunitet, der torsdag endte med et flertal for at opretholde den. Anton Geist var nemlig sammen med en gruppe gode kolleger med til at afsløre samarbejdet mellem det danske og det amerikanske efterretningsvæsen tilbage i 2014 – den sag, som Claus Hjort Frederiksen angiveligt kom til at bekræfte i medierne, og som han i dag er sigtet for. Lyt med sidst i programmet. Og lyt også til chefredaktør Rune Lykkebergs begejstring over vores kollega Jørgen Steen Nielsens nye bog 'Vejen hjem til Jorden', der udkommer på Informations Forlag den 2. juni. Heri reflekterer Jørgen Steen Nielsen over et halvt århundredes engagement i miljøbevægelsen og klimakampen. Om sejrene og nederlagene – og ikke mindst, hvordan det, der kunne ses som nederlag, faktisk også bevægede verden i en bedre retning.
Kære lytter Den tyske filosof Jan-Werner Müller er en af Informations mange yndlingsfilosoffer. Han udgav sin bog ’Hvad er populisme?’ samme år, som Brexit fandt sted, og Donald Trump blev valgt. Den var et tankevækkende og originalt forsøg på at forstå de vilde opbrud, som dengang forekom os uforståelige. Vi valgte at oversætte og udgive bogen på Informations Forlag, vi inviterede Jan-Werner Müller til landet, og han har løbende stillet op til interviews med os for at hjælpe os med at trække de store linjer i en verden, som kan forekomme kaotisk og uoverskuelig. Derfor var det oplagt for mig at vende tilbage til Jan-Werner Müller nu, hvor Trumps tid som præsident er ved at være forbi og høre, hvad vi har lært, hvor det hele kom fra, og hvor vi er på vej hen. Han forklarer i vores samtale, at Trump er en slags tegneserieudgave af Ronald Reagan, og at vi måske skal forstå hans præsidentperiode som »afslutningen på noget gammelt snarere end begyndelsen på noget nyt. Og måske er vi virkelig i en overgangsfase«. Hvis du vil vide, hvad der slutter, og hvad der kan komme efter, og i øvrigt høre Müllers overvejelser over hele verdenssituationen, så skal du være velkommen til at lytte med i denne langsomme samtale med Jan-Werner Müller. Det var sjovt at lave, forhåbentlig er det også sjovt at lytte til. Rune Lykkeberg
Kære lytter Den tyske filosof Jan-Werner Müller er en af Informations mange yndlingsfilosoffer. Han udgav sin bog 'Hvad er populisme?' samme år, som Brexit fandt sted, og Donald Trump blev valgt. Den var et tankevækkende og originalt forsøg på at forstå de vilde opbrud, som dengang forekom os uforståelige. Vi valgte at oversætte og udgive bogen på Informations Forlag, vi inviterede Jan-Werner Müller til landet, og han har løbende stillet op til interviews med os for at hjælpe os med at trække de store linjer i en verden, som kan forekomme kaotisk og uoverskuelig. Derfor var det oplagt for mig at vende tilbage til Jan-Werner Müller nu, hvor Trumps tid som præsident er ved at være forbi og høre, hvad vi har lært, hvor det hele kom fra, og hvor vi er på vej hen. Han forklarer i vores samtale, at Trump er en slags tegneserieudgave af Ronald Reagan, og at vi måske skal forstå hans præsidentperiode som »afslutningen på noget gammelt snarere end begyndelsen på noget nyt. Og måske er vi virkelig i en overgangsfase«. Hvis du vil vide, hvad der slutter, og hvad der kan komme efter, og i øvrigt høre Müllers overvejelser over hele verdenssituationen, så skal du være velkommen til at lytte med i denne langsomme samtale med Jan-Werner Müller. Det var sjovt at lave, forhåbentlig er det også sjovt at lytte til. Rune Lykkeberg
»Vi, der underskriver denne appel til regeringen og Folketinget, er bekymrede for, at manglende erkendelse af situationens alvor fører til, at vi gør for lidt for sent for at bremse klimakrisen.« Sådan lød en opfordring, som vi på Dagbladet Information sendte afsted sammen med 139 fremtrædende personer fra græsrodsbevægelser, erhvervslivet og den politiske sfære på Folketingets åbningsdag. Det var optur, men er der tegn på, at det rykker noget? Rune Lykkeberg er i studiet for at tale om det. Er du på listen? Ellers kan du stadig nå at skrive under, og det gør du lige HER. Men vi skal naturligvis også tale om den sag, der for en stund har fået alle andre diskussioner til at forstumme: Morten Østergaards afgang som formand for De Radikale. Vores politiske kommentator Lars Trier Mogensen udlægger ikke blot sagen om den oprindelige krænkelse af Lotte Rod og den efterfølgende håndtering, men også de personopgør og uenigheder om partilinjen, der var benzin på bålet. Og så skal vi tale om samtidskunst. I sidste uge udkom den tyske filosof Juliane Rebentisch’ Samtidskunstens teorier – en indføring på Informations Forlag, og i den anledningen udkom kultursektionen som et særtillæg. Sammen markerede de begyndelsen på en stor satsning om samtidskunsten, der vil løbe over de næste to år og forhåbentlig gøre os klogere på, hvordan man sætter grænsen mellem kunst og ikke-kunst. Samtidskunst har det med at ligne noget nogenlunde ordinært, kunstneren har slæbt ind ude fra verden og modereret en smule, så hvordan forstår vi samtidskunst, når den ikke er skarpt afgrænset fra resten af verden? Det kan man læse om i bøgerne, og så kan man bagefter høre Radio Information, hvor vores kunstredaktør Maria Kjær Themsen over syv små episoder vil gøre os klogere på centrale begreber og markante tendenser i samtidskunsten. Vi starter i dag med begrebet ’readymade’.
Interview med Rikke Frank Jørgensen, Seniorforsker, Ph.d. i kommunikation og ICT ved institut for Menneskerettigheder om bogen: 'Human Rights in the Age of Platforms'Medvirkende i bogen er blandt andre Shoshana Zuboff, der er forfatter til den meget omtalte bog 'Overvågningskapitalismens tidsalder'. Hun besøgte Danmark den 30. september, hvor hun præsenterede sin bog om overvågningskapitalismen i en samtale arrangeret af CBS, Informations Forlag og Institut for Menneskerettigheder. Bogen er tilgængelig i open acces. I nedenstående link kan du købe den, men også læse den online. [https://mitpress.mit.edu/books/human-rights-age-platforms] Interviewet med Rikke Frank Jørgensen bindes sammen af klip med Mark Zuckerberg vs kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez, Shoshana Zuboff, optaget på CBS og Margrethe Vestager, Executive Vice President of the European Commission for a Europe Fit for the Digital Age.
Katherine Richardson, der er professor i oceanografi og ekspert ved FN, har et budskab, som nok vil komme bag på mange: Klimakrisen er kun toppen af isbjerget. Det skriver hun i sin nye bog, Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?, der er udkommet på Informations Forlag. I tirsdagens afsnit af Informations klimapodcast, 'Den grønne løsning', uddyber hun pointen: »Jeg synes ikke, at klimaforandringer er vores største problem. Vores problem er, at Jordens ressourcer er begrænsede,« siger Katherine Richardson, der til dagligt også er professor på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet. Læs mere: Naturen skal tænkes ind i alle grene af samfundet
I 2050 er der 9-10 milliarder mennesker på Jorden, og hvis klodens ressourcer skal dække de behov, det medfører, er der behov for at tænke på mere end kun klimaet. Det mener professor fra Københavns Universitet, Katherine Richardson. _________________________ Hvis man skal sikre en bæredygtig udvikling for alle, er der brug for at tænke på tværs af hele samfundet - ikke kun på enkelte sektorer. Derfor er det ikke nok kun at fokusere på at løse klimaudfordringerne, som fokus er nu. Når verdens befolkning i 2050 er et sted mellem ni og 10 milliarder, vil det kræve en omstilling, hvis Jordens ressourcer skal dække de behov, det medfører - både i form af flere maver at mætte, og også i form af højere levestandard hos flere mennesker, end hvad tilfældet er i dag. Derfor kan man lige så godt tænke alle klodens ressourcer ind, når man forsøger at løse klimakrisen. Det er nogle af pointerne fra Katherine Richardson, der er professor og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Hun har i en ny bog, der hedder “Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?” sat fokus på problemet. Hun er gæst i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor hun forklarer nærmere om problemet. 'Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?' af Katherine Richardson. 80 sider, udkommer på Informations Forlag 23. januar. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
For nogle år siden tegnede økonomen Kate Raworth en doughnut: En lille cirkel inde i en større cirkel. Hullet i midten er der, hvor verden svigter, hvor folk ikke har tag over hovedet, strøm, mad på bordet eller politisk magt. Vi så gerne, at ingen endte der. På den anden side kan vi heller ikke producere hovedløst, for så ryger vi ud over kanten, ud over doughnuttens ydre cirkel. Det er der, hvor vi overopheder kloden, ødelægger verdenshavene og smadrer vores livsgrundlag. Vi skal derfor lære at leve sammen mellem doughnuttens to cirker – der, hvor vi opfylder menneskets behov uden at ødelægge planeten. Det er essensen i Kate Raworths doughnut-økonomi. For nylig holdt hun et foredrag for 500 mennesker på Københavns Universitet, som du nu kan høre i Radio Information. Efter foredraget kigger Kate Raworth forbi Informations podcaststudie til en snak med journalist Jørgen Steen Nielsen om, hvordan vi bedst bruger hendes billeder til at skabe en bæredygtig økonomi. Kate Raworth var i Danmark i anledningen af, at bogen Doughnut-økonomi er udkommet på dansk ved Informations Forlag.
Vi skal tale om to bøger i denne efterårsferiespecial af Radio Information. I sidste uge var det 50 år siden, at de danske biografgængere første gang mødte Olsen Banden. I den anledning udkom vores alvidende filmredaktør Christian Monggaard med en bassedreng af en bog om filmene, folkene og de hatte, de bar. Ham har vi naturligvis i studiet. Det kan kun blive hygge på hidtil uhørt niveau. Mere konflikt på drengen er der i debatten om kunkurrencestaten. I sidste måned udgav Informations Forlag professer emeritus Ove K. Pedersen bog Reaktionernes tid. Vi skal høre forfatteren fortælle om konkurrencestatens historiske baggrund, og vores velfærdsmedarbejder Mette-Line Thorup vil tegne debatten og dens positioner op. Og så er vi kommet til en sjælden perle i vores serie Vi tager økonomien tilbage: En kvindelig økonom. Endda den eneste kvinde, der har vundet den prestigefulde Nobelpris i samme – til dato har priskomiteen kun set sig i stand til at uddele én Nobelpris i økonomi til en kvinde, mens 78 mænd har fået den. Elinor Ostrom hed hun, og hun var med til at gøre op ved forestillingen om, at fælles ressourcer kun kan forvaltes af virksomheder og stater. Faktisk kan fire bønder godt dele en mark, uden at den derved bliver til en pløremark.
Så er der post! Fra Karen Blixens farm i Kenya, en julehilsen fra Herman Bang og et hjerteskærende nødråb fra en ung dansk emmigrant i New York i 1908 - og meget mere. Hør Ellen Hillingsø, Mathias Skov Rahbæk, Claus Høxbroe, Cecilie Lindqvist og Lotte Andersen give liv til en række stemmer fra fortiden i denne uges podcast. Oplæserne har hver især har fundet et brev i Det Kongelige Biblioteks samling - på mere end to millioner breve. Brevene har rejst gennem tid og rum og er nu frankeret til dine øregange i denne podcast. Den svenske skuespillerinde Cecilia Lindqvist medvirker i ugens afsnit, så glæd dig til et særligt brev sendt til Danmark fra vores nordiske naboland! Hvis du har lyst til at opleve en brevforestilling live, så er chancen næste gang tirsdag den 30. januar 2018 i Den Sorte Diamant med bl.a. Mikael Bertelsen, Erik Clausen, Marlene Schwartz, Caspar Eric, Bodil Jørgensen og Stine Stengade. Læs mere på densortediamant.dk. LIVE fra Det Kgl. Bibliotek holder pause over jul og nytår, men vi vender tilbage med nye udsendelser i 2018, så hold dig opdateret på vores facebookside, hvis du vil lytte med i næste sæson af LIVE fra Det Kgl. Bibliotek. Det Kgl. Bibliotek ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår. Læs om bogen "Breve fra..." der er udgivet af Det Kgl. Bibliotek og Informations Forlag
I denne uges særlige podcast vækkes brevet til live! I en tid hvor kommunikation i stigende grad digitaliseres, undersøger Det Kgl. Bibliotek brevets mulighed for at gemme livshistorier, lidenskaber og venskaber for eftertiden. En række danske kulturpersonligheder er gået på jagt efter unikke breve i Det Kgl. Biblioteks mere end 2 mio. breve for at finde de mest kærlige, forfærdende, humoristiske og intime breve fra bl.a. Knud Rasmussen, Jane Aamund og H.C. Andersen. De medvirkende er: Laura Bro, Lone Kühlmann, Elisabeth Møller Jensen, Niels Barfoed, Sonja Richter, Claus Hempler, Alen Meskovic og Michael Moritzen.Næste brevforestilling i Diamanten er 30/1 2018 Følg Den Sorte Diamant på Facebook Læs mere om "Breve fra...", der er udgivet af Informations Forlag i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek
I denne udgave af Ronkedorerne omtaler Nikolaj Ifversen: Anthony Beevor & Artemis Cooper: Paris efter befrielsen, udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof. Egon Clausen har læst: Michael Dobbs: Fra verdenskrig til kold krig, udkommet på Informations Forlag. Og Georg Metz slutter med at fortælle om Anders Bo Rasmussen: I krig for Lincoln, udkommet på Informations Forlag.
Nikolaj Ifversen, Egon Clausen og Jens Raahauge anbefaler bøger, de har læst. Egon Clausen taler om: "Moderskab og mødrehjælp" skrevet af Pia Fris Laneth. Otte portrætter og 100 års historie, udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag. Nikolaj Ifversen har valgt: ”Første Verdenskrig”af Hew Strachan, udkommet på Informations Forlag, og Jens Raahauge omtaler: "Dannelse, en samtidskritisk og idéhistorisk...