Podcasts about genren

Die Spitz (dye zpitz) ass eng jonk Band aus dem Texas, déi am Hierscht hiren Debutalbum erausbruecht huet an dofir immens gutt Kriticken an der Press krut. Si mësche verschidde Genren a wiesselen och mol Instrumenter op der Bün.

I veckans avsnitt av ”Så in i Själen” har jag bjudit in coachen, yogaläraren och författaren Louise Strömberg. Numera ägnar hon större tiden åt att omfamna sin allra största yrkesdröm - att skriva romaner, i vilka hon sår frön av insikter, kunskap och inspiration. Genren räknas ofta som historisk feelgood och healing fiction. Och att få bjuda in läsarna i sin fantasivärld medan hon inspirerar till livskraft planerar Louise att göra livet ut! Arkösundserien har för närvarande tio planerade fristående delar. Och Louise är aktuell med den tredje - Där vinden dansar. berättelsen utspelar sig både i nutida Sverige och år 1899 i den Amerikanska vildmarken, vidare till Smoky Mountains, North Carolina där delar av cherokee-stammen lyckades fly upp i bergen och undkomma den stora tvångsförflyttningen (Trail of tears) på 1800-talet. Romanen skildrar deras kultur , tro och levnadssätt. Varmt välkomna till ”Så in i Själen”.Ni hittar Louise Strömberg på Instagram och hennes hemsida: https://www.louisestromberg.seFå reklamfria avsnitt tidigare på Supercast: https://sainisjalen.supercast.comProducerat av Silverdrake Förlagwww.silverdrakeforlag.seRedaktör: Marcus Tigerdraakemarcus@silverdrakeforlag.seKlipp: Victoria Tigerdraakevictoria.tigerdraake@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

År 1995 var også År 25 efter Black Sabbath, og i dette metalliske sølvbryllupsår anvender vi overskriften “Midtvejs-metalkrise”. Fordi den traditionelle heavy metal var kommet i outsider-rollen, hvor selveste Iron Maiden kom på glatis, mens masser af nye bands og subgenrer piblede frem. Men “krisen” var også, som ordet betyder: et slags vendepunkt på vej for den originale heavy metal. Men mere end noget andet var “hård rock” og “metal” blevet en meget mangfoldig musikkultur i både udtryk, attitude og alder. Hvor en ny generation i 1995 dyrkede bands som Fear Factory, Paradise Lost og albumdebutanterne Down og Rammstein, mens gamle, ikoniske navne som AC/DC, Motörhead, Black Sabbath og Ozzy stadigvæk holdt sig rimeligt relevante i året. Dette metalliske og multi-agtige midt-90'er år bliver gennemgået af studievært Jens "Jam" Rasmussen og de tre faste studiegæster: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - Trommeslager Phil Rudd er tilbage i AC/DC, som swinger igen på det nye album “Ballbreaker” og på turneen, der bringer os over til et par vilde shows i Mexico City. - Mikkey Dee tilfører ligeledes swinget i Motörhead på albummet "Sacrifice". Jungersen-jublen er vedblivende. - King Diamond udgiver albummet “The Spider's Lullaby”, mens bandets ex-guitarist Michael Denner har fokus på den næste Mercyful Fate-plade, der skal “bisses lidt op”. - En ung Michael Poulsen debuterer i bandet Dominus med sortklædt death metal og dybe dødsgrowl på albummet “View to the Dim”. - To generationer i fælles metal-indsats: Black Sabbath hyrer Bodycount-guitaristen Ernie C som producer på “Forbidden”, hvor frontmand Ice-T gæster. Sabbath-bassist Geezer Butler og bandet G/Z/R udsender albummet “Plastic Planet” med Burton C. Bell (Fear Factory) som sanger. - Ozzy udgiver “Ozzmosis”, som bliver hans sidste relevante album i en længere periode, mener Steffen Jungersen. - Blandt årets bedste album: Down med “NOLA” og Fear Factory med “Demanufacture”. - Interessante debutanter: Svenske Opeth og tyske Rammstein. - Hvad har D-A-D og Rob Halfords band Fight til fælles? De inspireres begge (i nogen grad) af tidens tunge rocklyd á la Soundgarden. - Vi rapporterer fra årets mest metalliske koncertdag i Donnington, England, hvor Metallica lufter nye numre og Skid Row-sanger Sebastian Bach headbanger løs med studieværten. - Iron Maiden udgiver album nr. 10 , “The X Factor”, men træffer et fatalt valg i den nye vokalist Blaze Bayley, beklager Steffen Jungersen og Michael Stützer med én stemme. - Paradise Lost udgiver det forrygende hovedværk “Draconian Times”, som ender samtale-seancen og hele dette afsnit i fuld begejstring. Kæmpe tak til vores studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer og Michael Denner, supervisor Jan Eriksen, og til dig, der valgte at lytte med! Vi er tilbage med 1996-afsnittet om cirka et par uger. Idé, tilrettelæggelse, research og produktion: Jens "Jam" Rasmussen Ass. produktion og supervision: Jan Eriksen Foto: Jens “Jam” Rasmussen

1994 var året hvor metalrocken atter stod mangfoldigt frem rundt omkring; eksempelvis var der Machine Head, Korn, Marilyn Manson, og Megadeth i USA, Cradle of Filth, Carcass, Saxon og Black Sabbath i England og Mercyful Fate, Mayhem, Satyricon, Emperor, Tiamat og Amorphis i Skandinavien. Herhjemme albumdebuterede teenagetrioen Dizzy Mizz Lizzy med suveræn sangskrivning og kyndig musikalitet, mens Kurt Cobain tog sit eget liv en måned senere. Tag med tilbage til det alsidige hårde rock år 1994, på godt og ondt, sammen med studievært Jens "Jam" Rasmussen og studiegæster Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Vi beklager den halvdårlige 'øverums'-lyd på POVcasten. Der var en fejl med mikseren under optagelserne, men har valgt at bringe den under alle omstændigheder. Nedslagspunkter: - Machine Head debuterer med en ny og frisk version af thrash metal på “Burn My Eyes”. Et album, der “stråler af intention," ifølge Steffen Jungersen . - Engelske Carcass definerer melodisk dødsmetal på albummet “Heartwork”, der udkommer herhjemme i oktober ‘93 og i USA i januar 1994. Jungersen og Stützer er positive. - Efter Artillerys opløsning finder Michael Stützer og hans bror Morten trøst i bandet Missing Link, der byder på sjov og forskellige stilretninger. - Den danske metal og hard rock-scene 1994 er en alsidig størrelse med både death metal-grupperne Illdisposed og Detest, melodiske Royal Hunt og de debuterende hitmagere Dizzy Mizz Lizzy. - Mercyful Fate optræder på Roskilde Festival, hvor de ser morgensolens første stråler oppe fra Orange Scene. Tre måneder efter udsender de albummet “Time”, der ifølge Michael Denner og Steffen Jungersen ikke rammer det hårdeste eller højeste niveau. -1994 er et markant år for norsk black metal med debutalbum fra både Burzum og Dimmu Borgir og markante værker fra frontløberne Satyricon, Mayhem og Emperor. De to sidstnævnte får særlig opmærksomhed fra Steffen Jungersen. - I Sverige er der bl.a. albumdebut fra In Flames og progressivt goth metal-udspil fra Tiamat, mens finske Amorphis rammer både lys og skygge på deres interessante to'er "Tales From A Thousand Lakes”. - Pantera, Sepultura og Prong giver studieværten en 50 grader varm rusketur i Arizonas ørken, hvor førstnævntes aktuelle album “Far Beyond Driven” holder bandet tilpas på toppen. - 1994 byder på metalrock i alle dets afskygninger, herunder Slayer med ny trommeslager, Testament med en mere growlet vokallyd og Megadeth med et massivt MTV-hit. - Biohazard holder den godt kørende på albummet “State of the World Address”, mens bysbørnene Dog Eat Dog står for årets heavyhop-hit med “No Fronts”. - Californiske Korn lægger fundamentet for en ny lyd til den næste metal-generation. - Marilyn Manson albumdebuterer i retning af det dunkle og bizarre, mens Nine Inch Nails afliver skaberværket med hård metal-elektronik. - Kurt Cobain begår selvmord i sit hjem og tager Nirvana med i graven. - Nordirske Therapy? bryder igennem med “Troublegum” og indspiller med Ozzy, mens Soundgarden udsender det stærke album "Superunknown" og årets hitsingle “Black Hole Sun”. - Året indeholder også tunge og gode album fra C.O.C., Kyuss og Monster Magnet. - Sidst, men ingenlunde mindst, så udgiver Black Sabbath deres 17. studiealbum “Cross Purposes”, hvor loyale Tony Martin er tilbage ved mikrofonen efter det korte comeback til Dio. Jungersen og Stützer uddeler atter roser til den - af nogen, ikke os - undervurderede Tony Martin. Stor tak til vores studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer og Michael Denner, supervisor Jan Eriksen, og til dig, der lyttede med! Vi er tilbage med 1995-afsnittet om små 14 dage. Idé, tilrettelæggelse, research og produktion: Jens "Jam" Rasmussen Ass. produktion og supervision: Jan Eriksen Foto: Jens “Jam” Rasmussen

Året er 1993 og de danske heavy metal-pionerer Mercyful Fate vender tilbage i stor stil, og optræder med de gamle venner i Metallica. 1993 huskes også for en række helt eller delvist nye navne af forskellig art som Entombed, Tool, Type O Negative, Paradise Lost, Clawfinger med flere. Mange af 70'er og 80'er veteranerne giver også lyd fra sig i året; eksempelvis Aerosmith, Accept, Rob Halford i sit nye band Fight, Deep Purple og Dio. I denne podcast kan du tage med tilbage til 1993 og alle de forskellige afskygninger af metal og hård rock. Jens "Jam" Rasmussen er studievært og gæstes af ekspert triumviratet Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - En velkommen genopstandelse til Mercyful Fate, der udgiver deres første album i ni år, “In The Shadows”. Denner er tilbage i sit absolutte es, og Steffen Jungersen hører tydeligt, at bandet virkelig mener det med comebacket. - Lars Ulrich gæsteoptræder på albummet og Mercyful Fate varmer op for Metallica og 27.000 fans på Gentofte Stadion. Denner mindes samarbejdet med Lars Ulrich og genkalder krilleren i maven fra Gentofte. - Metallica-fans kan også glædes over bandets første live udgivelse, den massive boks “Live Shit: Binge & Purge”, der rummer både lyd og levende billeder. - Denners gamle makker, Mikkey Dee, debuterer som permanent trommeslager i Motörhead på det gennemførte album “Bastards”. Lemmy og Jungersen jubler om kap. - Svenske Entombed mikser dødsmetal og rock'n'roll på albummet ”Wolverine Blues”. Anmelderkollegaerne Steffen Jungersen og Thomas Treo tager til bandets koncert i Malmø for at klappe simultant af bandets højeffektive death'n'roll. - Producer Flemming Rasmussen tager til Tampa, Florida for at producere Morbid Angel-albummet “Covenant”, hvor han også må tørre sved af trommestolen. - Steffen Jungersen imponeres over Morbid Angel og glædes over Sepulturas energi på scenen og på albummet “Chaos A.D.”. - 1993 byder også på benhård metal fra både amerikanske Deicide, norske Immortal og Satyricon og svenske Dissection. - Blandt årets albumdebutanter finder vi lovende amerikanske navne som Clutch, Tool og Life of Agony. - Mike Tramp udskifter den melodiøse glam metal fra White Lion med en ny og mere funky og hård metalrock i Freak of Nature. - Jungersen hylder den gedigne gotiske metalrock i Type O Negative og Paradise Lost, hvilket redder hans skrivekarriere, og får overtalt Roskilde Festival til at booke det bundloyale metalband Overkill til orange scene. - De svenske rapmetallere Clawfinger albumdebuterer med gennembrudspladen “Deaf. Dumb. Blind”, mens lydsporet til filmen “Judgement Night” indeholder interessante rap-, rock-, hiphop- og heavy-hybrider. - Der er nye bevægelser fra de gamle 70'er legender Aerosmith og AC/DC, mens Guns N'Roses hylder deres 70'er helte Nazareth og mange andre favoritter. - Accept udgiver deres første album i syv år med Udo Dirkschneider ved mikrofonen, mens Anthrax debuterer med den tidligere Armored Saints-sanger John Bush ved mikrofonen. Judas Priest søger stadigvæk en afløser for Rob Halford, der debuterer i sit thrash- og power groove orienterede band Fight. - I Deep Purple slår det gnister mellem guitarist Ritchie Blackmore og sanger Ian Gillan, hvilket inspirerer til albumtitlen “The Battle Rages On”. Den forsmåede Dio udgiver sit første soloalbum efter den korte genforening med Black Sabbath, men Jungersen og Stützer savner mere mening og retning i både Purple og Dio anno 1993. Vi sender en TAK i versaler til vores gode studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer og Michael Denner, supervisor Jan Eriksen, samt dig, kære lytter! Vi er tilbage med 1994-afsnittet om cirka 14 dage. Idé, tilrettelæggelse, research og produktion: Jens "Jam" Rasmussen Ass. produktion og supervision: Jan Eriksen Foto: Henriette Jungersen

1992 var et legendarisk år på flere områder: Først et Nej til Unionen, dernæst EM-fodboldguld i en sommer, hvor den stod på solskin og varme i hele tre måneder i streg; herunder på årets Roskilde Festival, hvor tidens nye, store rocknavn Nirvana optrådte få minutter efter EM-triumfen og nogle timer efter vennerne i Pearl Jam samme sted. Men 1992 bød også på traditionel heavy metal fra Iron Maiden, Paul Di'Anno og Killers, Black Sabbath og Ozzy, som begunstigede os med et særligt koncertbesøg. Og så var der nye, solide album fra blandt andre Megadeth, Pantera, Exodus og Testament. Så velkommen tilbage til det - også metallisk - mindeværdige 1992 i selskab med studievært Jens "Jam" Rasmussen og hans geniale gæstehold: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - Iron Maiden udsender album nr. 9, “Fear of the Dark”, der er meget andet end titelnummeret, som Steffen Jungersen og Michael Stützer pointerer. - Steffen møder ex-Maiden frontmand Paul Di'Anno, der skriger “BOLLOCKS!” ind i Jungersens hoved, da de diskuterer den rendyrkede heavy metal-stil på det aktuelle Killers-album “Murder One”. - Ronnie James Dio er kort tilbage i Black Sabbath på albummet “Dehumanizer”, men han forlader bandet i vrede, da det genforenes på scenen med Ozzy for en endnu kortere bemærkning (i første omgang). - Ozzy annoncerer sin afskedsturné, og vil sige farvel til sit publikum på mindre spillesteder. Den beslutning betyder en forrygende koncert foran 1200 heldige heavy-hoveder i Saga, København i februar 1992. Som bonus fortryder Ozzy senere sin beslutning og fortsætter sin turnévirksomhed. - Lemmy indspiller nyt Motörhead-album med gæste indsatser fra ovennævnte Ozzy, Slash og den længe eftertragtede trommeslager Mikkey Dee. - Europa hærges af ekstrem metal, både mørk og dødelig: blandt andre fra de svenske debutanter Marduk, Hypocrisy, Cemetary og At The The Gates, engelske Carcass og Napalm Death, og norske Darkthrone og Immortal. - Studieværten besøger death metal-fødestedet Tampa Bay, Florida og møder blandt andre producer Scott Burns og medlemmer af Morbid Angel, Obituary og Atheist. - I LA er Rage Against The Machines single “Killing In The Name of” selve kernen af en rasende rap metal-revolution, mens Bodycount heller ikke lægger fingre imellem på deres debutalbum. - Megadeth gæster årets Roskilde Festival og udgiver deres femte og velkomponerede album, “Countdown To Extinction”, et par uger senere. Et “mere tilgængeligt” album, ifølge Jungersen. - 1992 byder også på hård groovy metal og thrash fra Pantera, Exodus, Testament og Kreator. - Samples og elektronik er en del af det moderne lydbillede hos Ministry, Nine Inch Nails, de innovative Fear Factory og de mere skummelt spøjse White Zombie. - Melodisk hard rock har mange facetter i 1992, der byder på både et rockopera-album fra W.A.S.P. og fængende hit-materiale fra Bon Jovi, Dream Theater, Ugly Kid Joe og Pretty Maids. - Den såkaldte grunge rock rammer for alvor landet: I starten af året koncertdebuterer Pearl Jam i Danmark… i Pumpehuset, København. Bandet optræder igen på årets Roskilde Festival, hvor Nirvana giver det, der bliver deres første og eneste optræden herhjemme. - Nirvanas Dave Grohl, Kurt Cobain og Alice in Chains-sanger Layne Staley dyrker danske Mercyful Fate i stor stil. De og alle vi andre får noget at glæde os til i slutningen af 1992, da Mercyful Fate varsler et nyt studiealbum i det nye år. - Denner fortæller, hvordan et par Zoser Mez-demoer og en kop kaffe med King Diamond skaber grobund for Mercyful Fate-gendannelsen. Stor tak til vores trofaste studiegæster, til supervisorJan Eriksen, og naturligvis også til dig, kære lytter! Vi er tilbage med 1993-afsnittet om små 14 dage. Idé, tilrettelæggelse, research og produktion: Jens "Jam" Rasmussen Ass. produktion og supervision: Jan Eriksen

Vi er i 1991 og den tunge rock trækker i flere nye retninger, mens den traditionelle metalmusik og poppede puddelhunds-heavy stadigvæk hitter lidt endnu, så lyt endelig med på dette andet afsnit af podcastserien “Det tunge stedbarn: Heavy metal-genren i 90'erne”, hvor studievært Jens "Jam" Rasmussen guider dig gennem 1991 sammen med vores velkendte studiegæster Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - Metallicas femte album “Metallica”, bedre kendt som “The Black Album”, grovhitter med en mesterlig produktion og fængende skæringer som “Enter Sandman” og “Nothing Else Matters”. Steffen Jungersen og Michael Stützer bedømmer. - To dage inden udgivelsen optræder Metallica som support for AC/DC ved Monsters of Rock-koncerten på Gentofte Stadion i København. Vi mindes denne historiske koncert og klasse-showet med Judas Priest, Pantera og Annihilator i KB Hallen i januar ‘91. - Artillery optræder på sommerens Roskilde Festival, men er ellers på vej i opløsning. Til gengæld rumsterer nye bands som Invocator, Konkhra, Illdisposed og andre tiltag i den danske metal-underground. - Seje svenske metal-debuter i flæng fra Edge of Sanity, Grave, Therion og Unleashed, samt nye udspil fra Meshuggah og Bathory. Og, ikke mindst, et dunkelt debutalbum fra norske Darkthrone. - Der er sygt gang i den globale death metal i 1991: fra de hollandske debutanter Asphyx og Gorefest, over tyske ditto Morgoth til schweiziske Coroner. I New York albumdebuter Immolation og Suffocation, mens fødestedet Tampa, Florida byder på nyt fra Atheist, Death og Morbid Angel. - Der er også innovativ metal fra canadiske Voivod og lige-på-og-hårdt thrash fra brasilianske Sepultura. - Man fornemmer visse groovy tendenser og lidt sjov & ballade på den amerikanske metalscene i disse år; blandt andre fra sideprojekterne Infectious Grooves og Mr. Bungle og fra trioen Primus, samt i den mere alvorlige ende, Mindfunk og C.O.C. - Nye bands med nye tilgange til (hård) rockmusik: The Smashing Pumpkins, Mudhoney og Temple of the Dog. - Seattle-scenen eksploderer i efteråret 1991 med Pearl Jam-debuten “Ten”, Nirvanas andet album “Nevermind” og Soundgardens ditto “Badmotorfinger”. Steffen Jungersen skuer tilbage til disse banebrydende bands og på det paradigmeskifte, som de skabte. - Black Sabbath inspirerer igen-igen: ikke bare ovennævnte Soundgarden, men også album debutanterne Kyuss og især Cathedral; samt især-især de mere prøvede Trouble, hvor producer Rick Rubin får afløb for sine Sabbath-lyster, mens hans AC/DC-kærlighed genlyder hos The Four Horsemen. - Skid Row finder sig selv på deres andet og meget metalliske album “Slave To The Grind”, og baner dermed en sikker vej til Steffen Jungersens heavyhjerte. Samme Jungersen mener til gengæld, at Guns N'Roses skulle have holdt sig til “35 fede minutter” frem for de facto dobbeltalbummet “Use Your Illusion I og II”. - Vi kigger lidt i krystalkuglen, og ser nogle ret syrede sanger- og bandkonstellationer i fremtidstågerne, men anno 1991 er Axl Rose stadigvæk i Guns, Blaze Bayley i Wolfsbane, Ricky Warwick i The Almighty, John Corabi i The Scream, Ian Astbury i The Cult og John Bush i Armored Saint. - Jo, også her var Black Sabbath selvfølgelig forløberne, men der er en ny gotisk metal-lyd på vej fra bands som Paradise Lost, Solitude Aeternus og Type O Negative. - 1991 var også traditionel heavy metal, power metal, prog metal og endda folk metal. Blandt andet med album fra Armored Saint, Iced Earth, Fates Warning, Skyclad, Helloween, Rage og Metal Church. - Vores studiegæst Michael Denner og hans guitarmakker Hank Shermann genfinder samarbejdsformen i Zoser Mez, hvis album bliver en realitet, da Hank Shermann sælger sin elskede bil. Idé, tilrettelæggelse, research og produktion: Jens "Jam" Rasmussen Ass. produktion og supervision: Jan Eriksen

I denne uges program pakker vi rygsækken, støver skattekortet af og begiver os ud i ørkenen – på jagt efter én af de mest elskede eventyrfilm fra 90'erne, nemlig 'Mumien'. Vi skal tilbage til 1999, hvor Brendan Fraser charmerede sig gennem sandstorme, egyptiske plager og genopståede mumier som Rick O'Connell i en film, der balancerer action, horror og humor på en måde, man næsten ikke ser længere. Vi gennemgår eventyrklassikeren, taler om hvorfor den stadig holder - og hvorfor hele dens genre næsten forsvandt. Tidsstempler: 00:02:13 – Ugens Nyheder 00:20:01 – Mumien (1999) 01:38:36 – Anbefalinger Værter: Tobias Gilbert, Lennon Dikov og Benjamin Blaakilde

God Påske og velkommen til en vaskeægte genopstandelse af podcastserien “Det tunge stedbarn”, nu med fokus på heavy metal-genren i 90'erne! I vort første afsnit fra 1990, “Overgang, opsamling, optur” trækker vi tråden fra sen-80'erne ind i det nye årti med etablerede ikoner som Judas Priest, Black Sabbath, Iron Maiden og AC/DC, og massive metalbands som Pantera, Megadeth, Slayer, Annihilator og Artillery til nye navne som Danzig, Alice in Chains og Zoser Mez med den gamle Mercy-guitarduo Shermann og Denner. Studievært Jens Jam Rasmussen gennemgår det omfattende og hårde rock år 1990 sammen med vores tre faste studiegæster Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Det er bare at åbne det auditive, metalliske påskeæg og lytte med! Nedslagspunkter: - Judas Priest udgiver “Painkiller” og jerner metalskabet helt på plads. Steffen Jungersen og Michael Stützer jubler samstemmende med nærmest 80er-agtig begejstring. - Jungersen og Stützer giver bevingede metal-ord med på vejen til årets ferme udspil fra Pantera, Megadeth og Annihilator. - 1990 rummer også masser af god hård metal, thrash og crossover fra blandt andre Biohazard, Suicidal Tendencies og Slayer. - 1990 er også året, hvor de dødsmetalliske slubberter Cannibal Corpse albumdebuterer og hvor svenske Bathory indvarsler ny norrøn metallyd. - Der er gang i den nye danske metalundergrund, og i Artillery, der vender hjem fra det fjerne Sovjet-østen og udgiver hovedværket “By Inheritance”. - King Diamond udsender “The Eye”, mens hans gamle Mercyful Fate-makkere, Hank Shermann og Michael Denner arbejder med et nyt projekt, Zoser Mez. Denner beretter om begge bands, og om Zoser Mez-bassist Claus Weigangs (RIP) albumdebuterende band Jackal. - Deep Purple-bassist Roger Glover producerer et par pænere udgaver af danske Pretty Maids og af sit eget band. - Los Angeles 1990 præsenterer både puddelhundsheavy og dunklere toner. Fra henholdsvis Warrant og Danzig, eksempelvis. - Seattle 1990 byder på et tragisk debutalbum fra Mother Love Bone og et højinteressant ditto fra Alice In Chains. - Black Sabbath holder den solidt kørende på deres tredje Tony Martin-frontede album, “Tyr”, mens Iron Maiden-pladen “No Prayer For The Dying" er langt bedre end dens rygte, ifølge Jungersen og Stützer. - Maiden-sanger Bruce Dickinson har et særligt travlt år, der også indbefatter en solodebut. - 1990 afrundes i komfortzonen med AC/DC, som er tilbage med det bedste album i en rum tid, “The Razors Edge”, der dog nok har en lidt højere stjerne hos studieværten end hos Jungersen og Stützer. Stor tak til vores studiegæster Steffen Jungersen, Michel Stützer og Michael Denner, supervisor Jan Eriksen, og til dig, der lytter med… og på genhør i det nye metal år 1991 om små 14 dages tid! PS: Det er første podcastafsnit med studieværten som producer og klipper, men som det stod i noterne til en gammel liveplade med Delta Blues band: “Bøfferne får du med gratis!” Idé, tilrettelæggelse, research og produktion: Jens Jam Rasmussen. Ass. produktion og supervision: Jan Eriksen Foto: Henriette Jungersen

„Das Kinderhospiz @Lichtblickhof ist ein sehr, sehr besonderer Ort. Im so ziemlich schlimmsten Moment des Lebens, wenn Menschen erfahren, dass eines ihrer Kinder nicht mehr heilbar ist, darf die jeweilige Familie am Lichtblickhof auf einen ganz, ganz großen Boden aus Sternenstaub landen. Wir haben wunderbare Tiere, die den Menschen und den Familien, die in dieser Ausnahmesituation sind, Boden unter den Füßen schenken, liebevolle Hinwendungen geben, ihnen Flügel verleihen da, wo es nötig ist oder sie aber auch einfach ablenken. Die den trauernden Familen Mut und Hoffnung schenken und dem Schrecken, der gerade rund diese Familien einzieht, wirklich die Stirn bieten“, erklärt Roswitha Zink, Kinder- und Equotherapeutin vom Lichtblickhof. Kaum zu glauben, aber mitten in Wien betreibt der Lichtblickhof mit privaten Spendengeldern Krankenzimmer und Gästewohnungen, die direkt an Stallungen angrenzen mit Sicht in die Reithalle. Zwei und vierbeinige „Götter in Weiß“ sind für die schwerkranken Kinder und deren Familien rund um die Uhr da. Unmögliches wird am Lichtblickhof möglich: Wie bei Pippi Langstrumpf spazieren Pferde, Hunde, Katzen, Schafe in die Krankenzimmer. Das Krankenbett wird auch schon einmal in die Reithalle oder in die blitzblanken Stallgassen geschoben. Berührungen lassen die speziell geschulten Fellnasen gerne zu. Es gibt Ausflüge in den Wald, um gemeinsam mit den Pferden tief durchzuschnauben. So fühlen sich unvergesslich schöne Minuten wie Stunden, Stunden wie Tage, Tage wie Monate, Monate wie Jahre an.Bei so viel Engagement der zwei- und vierbeinigen Therapeuten am Lichtblickhof musste der Podcast AUF TRAB nicht lange überlegen, welchen gemeinnützigen Verein er für die aktuelle Podcasthon-Challenge nominiert. Weltweit sind beim @Podcasthon 2026 rund 2800 Podcasts in den verschiedensten Sprachen und Genren bemüht, ihre favorisierten Wohltätigkeitsorganisation sieben Tage lang eine große Bühne zu bieten, ihnen mit einer eigens gewidmeten Episode möglichst viel Gehör zu schenken, Emotionen zu wecken und den Vereinen hoffentlich neue freiwillige Helfer und Spender zu vermitteln. Selten zuvor habe ich mit so feuchten Augen gepodcastet. Was ich damit meine? Hört am besten selbst in diese AUFTRAB-Folge rein. Danke Lichtblickhof! Danke Podcasthon!Viel Hör- und Spende-Vergnügen wünschen Euch Julia Kistner und ihre Welsh Cobs. Mehr zum Wiener tiergestützten Kinderhospiz findet ihr unter lichtblickhof.at , mehr zu diesem großartigen Podcast-Event für viele gute Zwecke auf podcasthon.orgMusik- und Soundrechte: ⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠https://auftrab.eu/index.php/musik-und-soundrechte/#Trauerbegleitung #Pferde #Tiere #Hospiz #Kinder #Wien #Podcasthon #Podasthonaustria #Lichtblickhof #podcast Foto: Vorlage Lichtblickhof/Bearbeitung AUF TRAB 

Ruskigt populära spelet Stardew Valley fyller 10 år och det firar vi med att prata om vilket avtryck spelet haft på spelvärlden, och vilken roll musiken spelar i upplevelsen. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radios app.

Supersuositun Breaking Bad ja Better Call Saul -tv-sarjojen tekijän Vince Gilliganin uusi Pluribus on yksi vuodenvaihteen puhutuimpia ja ylistetympiä scifitapauksia. Pluribuksessa ulkoavaruudesta saapuva virus tekee ihmisistä rauhanomaisia ja onnellisia kollektiivisesti yhteistä hyvää ajattelevia yhteisen parviälyn omaavia olentoja, jotka toimivat kuin muurahaiset. Kirjailija Carol Sturka on yksi harvoista, joka on immuuni virukselle. Hän näkee ilmiön dystooppisena ongelmana, jonka hän haluaa kumota. Carolin näyttelijä Rea Seehorn sai roolistaan Golden Globe -palkinnon, ja Pluribus oli ehdolla parhaan draamasarjan palkinnon saajaksi. Mihin sarjan viehätys perustuu? Mitä se kertoo meidän ajastamme? Ja miten mustasta huumorista ja kyynisen realistisesta Amerikka-kuvauksistaan tunnettu Gilligan onnistuu tieteissarjan luojana? Invaasioscifin perinne voi muutenkin hyvin. Genren klassikkoteoksesta, Jack Finneyn Invasion of the Body Snatchers -romaanista on tehty useita eri elokuvaversioita: 1956 Ruumiinryöstäjät, 1978 Ihmispaholaiset, 1993 Ruumiinsieppaajat sekä 2007 Tunkeutujat. Viime vuonna suosittu Invasion-sarja saatiin päätökseen, ja kesällä 2026 julkaistaan Steven Spielbergin uusi elokuva Disclosure Day. Spielberg on ohjannut vuonna 2005 myös elokuvaversion H.G. Wellsin Maailmojen sodasta, joka on myös invaasioscifin klassikkoteos. Vuoden 1996 Independence Day oli aikansa suurin elokuvatapaus, ja kertoo myös ulkoavaruuden valloittajien ja ihmiskunnan välisestä taistelusta. Mikä tämän tyylisissä tarinoissa meitä viehättää tai kauhistuttaa? Mitä ilmiöitä invaasioscifin taustalla on, ja miten genren tuoreemmat versiot vertautuvat myöhäisempiin? Millaisia reaalimaailman analogioita ja pelkoja ne peilaavat? Vieraina väitöskirjan invaasioscifistä tehnyt Tampereen yliopiston projektipäällikkö Kimmo Ahonen, fantasiakirjailija-roolipelisuunnittelija-pappi Vehka Kurjenmiekka sekä elokuviin erikoistunut toimittaja-tietokirjailija Matti Rämö. Juhani Kenttämaa toimittaa.

Vi er fremme ved seriens sidste afsnit, metalåret 1989, og vores overskrift giver sig selv: “Afrunding på metal-årtiet”. Eller i bestemt form: “metal-årtiet”, for det var i 1980'erne at heavy metal for alvor fik manifesteret sig som meningsfuldt begreb. Hvor de store bands brød igennem og hvor forskellige undergenrer blev defineret. I 1989 handler det blandt andre om genrens grundlæggere Black Sabbath, nærmere bestemt riffmesteren Tony Iommi, der får både de første og sidste “ord” (guitartoner!) i dette afsnit. Vi runder også årets bevægelser fra de danske og delvist danske bands D-A-D, White Lion og King Diamond. Desuden kommer vi omkring de store hard rock-navne anno ´89: The Cult, Aerosmith, Mötley Crüe, nykommeren Skid Row og tilbagevendte Alice Cooper. Og i den helt hårde afdeling har vi fokus på bands som Sepultura, Obituary, Kreator, Exodus og Testament. Og sidst, men ikke mindst, er der de nye amerikanske navne som Faith No More, Nine Inch Nails, Soundgarden og Nirvana. Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår metalåret 1989 og afrunder de metalliske 80'ere sammen med vores tre faste studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - Anno ‘89 er riffmester Tony Iommi det eneste originale medlem tilbage i Black Sabbath, der udsender bandets 14. og såre solide studiealbum “The Headless Cross”. Vores tre studiegæster giver alle deres besyv med, og vi får også “besøg” af selveste Brian May fra Queen. - King Diamond udgiver det fjerde album “Conspiracy”, og Michael Denner fortæller hvorfor han forlod bandet allerede inden forgængeren “Them”. Det handlede blandt andet om for meget sukkervand i håret. - Mike Tramp og White Lion holder sig tilpas på hitlistetoppen, især i USA, hvor også D-A-D giver den et skud med gennembrudsalbummet “No Fuel Left For The Pilgrims”. Jungersen og Denner kommenterer sidstnævnte udspil. - Den melodiske hard rock og poppede “puddelhunds-heavy” dominerer stadigvæk i 1989, hvor Alice Cooper får et stort comeback hit med “Poison”. - Koncertmæssigt topper den melodiske 80'er hard rock med to mindeværdige dobbeltkoncerter i KB Hallen i efteråret ‘89: Først Motley Crüe og Skid Row, dernæst Aerosmith og The Cult. Studieværten og Steffen Jungersen sætter turbo på tidsmaskinen. - “Kings of Metal” hedder årets album fra Manowar. Men er de så dét, Steffen Jungersen? - Et forholdsvist stille udgivelsesår for de store, klassiske heavy metal-navne, men sørme om ikke Accept omsider finder en ny sanger i amerikaneren David Reece, som præsenteres på “Eat The Heat”. - Obituary debuterer med albummet “Slowly We Rot”, som giver endnu mere growler-gødning til den nyligt såede death metal-genre. - Michael Stützer og Steffen Jungersen runder året og årtiet af i den særdeles thrashede afdeling. Ekspert-duoen diskuterer således årets udgivelser fra Sepultura, som også afholder en dobbelt dundrende Danmarkspremiere i ‘89, Kreator, Exodus og Testament. - I den sidste del af metalåret ‘89 blinker også 90'erne forude: der er funky metalrock fra Mordred og Faith No More og dunkel elektronisk debut-lyd fra Nine Inch Nails. Og så er der autentisk garagerock fra Seattle via Soundgardens andet album “Louder Than Love” og Nirvanas debutalbum “Bleach”. - Og som nævnt, så kommer afsnittets sidste lydtoner fra Tony Iommi… Afslutningsvis: Stor tak til hele vores hårde 80'er hold, d'herrer studiegæster Steffen Jungersen, Michel Stützer og Michael Denner, og producer Jan Eriksen, og til alle jer, der har været med os i denne podcastserie. Vi håber at kunne lancere den næste podcastserie om metal-90'erne efter nytår, formentlig i løbet af februar/marts 2026. Hold øje! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

I 1988 blev hård rock og heavy metal strakt yderligere ud, og i modsatrettede undergenrer - fra det mest poppede til det ekstremt brutale. Fra Bon Jovi til Napalm Death. Fra Death til Poison. Og så var der alle de forskelligartede, men mere klassiske metal-dyder hos bl.a. Megadeth, Metallica, Maiden, Ozzy, Pantera og Priest. I undergrunden lurede nye navne som Soundgarden og Nirvana, der måske snart kunne udgøre et alternativ til den traditionelle metalrock-lyd? Studievært Jens "Jam" Rasmussen går i bredden og dybden af metalåret 1988 sammen med stamgæsterne, Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - Dave Mustaine og Megadeth indleder året med udgivelsen af 3. albummet “So Far, So Good… So What!”, der indeholder nummeret "In My Darkest Hour", inspireret af Cliff Burtons bortgang. - Metallica mindes Cliff Burton ved at skrue ned for bassen på bandets fjerde album “… and Justice For All”. Vores gæstepanel hylder dog problemfrit bandets evne til at lave gode numre, og til at tage skridtet videre fra det frygtindgydende album par, “Ride The Lightning” og “Master of Puppets”. - Et særligt samtaletema rundt Metallica anno ‘88 er den vitale udvikling af James Hetfields' vokal. - Michael Denner giver også sit besyv med om Metallicas fjerde album, og får lov at filosofere lidt over, hvordan Mercyful Fates fjerde udspil mon ville have lydt i 1988. - Denners grænse for hård metal går ved Slayer, som han sender til tælling i guldbajere på en café i det indre København. - Kommer Slayer så godt videre på årets album udspil, “South of Heaven”? Det mener deres gamle koncertkammerat Michael Stützer, som hylder bandets “kaos i hjertet”. - Vi tager verden rundt i den mest voldsomme metal, hvor Birmingham-bandet Napalm Death leverer den mest ekstreme metal på den anden side af Slayer. - Bay Area-thrashen gløder fortsat. I 1988 særligt med debutanterne Forbidden, og med album nr. 2 fra både Testament og Death Angel. - I Florida definerer Death fortsat deres nye stil, death metal. I New York udgiver Anthrax “State of Euphoria”, og besøger København med LA-bandet Suicidal Tendencies. - AC/DC kæmper fortsat med at lave det fede midt/sen-80'er album, men er i vanlig superb koncertform på turneen med albummet “Blow Up Your Video”. Rytmeguitarist Malcolm Young checker ind på en alkoholafvænningsklinik undervejs, og erstattes af nevøen Steve Young. - Ozzy introducerer ny guitarist i Zakk Wylde på “No Rest for the Wicked". Steffen kommer sig over fraværet af forgængeren Jake E. Lee, og både Steffen og Stützer kan omfavne dette femte Ozzy studiealbum. - Ozzy optræder også i smuk duet med Lita Ford, og forbereder en gæsteoptræden hos Gary Moore. - Vi kommer også omkring Iron Maidens syvende album, “Seventh Son of a Seventh Son”, og Seattle-bandet Queensryches gennembrudsalbum, “Operation Mindcrime”. - The Scorpions leverer fortsat fin heavy-hygge, mens Saxon forsøger sig med melodisk hard rock på deres niende studiealbum, “Destiny”. I LA hitter Poison med poppet glam metal på “Open Up and Say… Aah!”, mens Bon Jovi holder sig på hitlistetoppen med reference til deres ophavssted, “New Jersey”. - I Seattle-området lyder der nye rock-toner fra de albumdebuterede Soundgarden og singledebutanterne Nirvana. - Texas-bandet Pantera og deres nye forsanger Phil Anselmo sværger til den Judas Priest-tro metal på albummet “Power Metal”. - Judas Priest selv laver en del af deres 11. album, “Ram It Down” i Puk-studiet nær Randers. En fortsættelse af elektro-stilen fra “Turbo”, men også med heavy metal statementet… “Heavy metal”. - PS. Og så er Priests udskældte cover af Chuck Berry-klassikeren “Johnny B. Goode” faktisk i orden, mener både Steffen og Stützer. God lytning, og på genhør i seriens sidste afsnit, 1989, om cirka en uges tid! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Genren kallas "Save Europe" eller "Aryan Classics", och bygger på remixade eurodance-låtar som handlar om kärlek, dans och glädje. Låtar du sjungit till i bilen och dansat till på klubben. Låtarna du kan utantill, fastän de är tjugo år gamla. Nu används de helt plötsligt av extremhögern. På plattformar som Tiktok och Instagram fungerar musikgenren som bakgrundsmusik till en viss typ av högerextrema videomontage och genom att flirta med en ljudbild som många har en känslomässig koppling till kan nya personer dras in i kulturen. Hur blev det så? Inläsning av Siri Christiansens reportage "Aryan Classics – Så blev eurodance den nya vit makt-musiken" från senaste numret av tidskriften, #3 2025. Inläsning: Anna Fröjd Omslag: Illustration Matilda Flodmark Skicka in din lyssnarfråga som ett röstmeddelande till oss: https://www.speakpipe.com/studioexpo Vill du hellre mejla så skicka din fråga till studioexpo@expo.se  Läs mer: Expo guidar: Vit makt-musik – historien, businessen och idéerna (2025, Dalsbro): https://expo.se/guide/expo-guidar-vit-makt-musik-historien-businessen-och-ideerna/ Spotify upptäckte inte terrorpropaganda – tas bort efter Expos granskning (Glaad, 2024): https://expo.se/nyhet/spotify-upptackte-inte-terrorpropganda-tas-bort-efter-expos-granskning/ Första domen någonsin för hets på Spotify (Nordquist, 2020): https://expo.se/nyhet/forsta-domen-nagonsin-for-hets-pa-spotify/ På resa genom Musks universum (Mitchell, 2023): https://expo.se/fordjupning/pa-resa-genom-musks-universum/ Folkmordet har blivit ett mantra (Vergara, 2019): https://expo.se/nyhet/folkmordet-har-blivit-ett-mantra/   Expo behöver ditt stöd Bli poddvän här: https://expo.se/stod-expo/bli-poddvan/  Prenumerera på Expo: https://expo.se/tidskriften/prenumerera  --- Studio Expo ger dig som lyssnar fördjupningar om våra avslöjanden, mer om våra granskningar och analyser av högextrema tendenser. Varje vecka i din poddspelare! Expo är en religiöst och partipolitiskt obunden stiftelse. Vi har granskat och bevakat extremhögern sedan 1995 – för en levande demokrati där rasistiska idéer och organisationer saknar inflytande. Stöd vår verksamhet genom att bli månadsgivare eller swisha en slant till 123 271 02 59.

I metalåret 1987 stod den på både heavy-hits og benhård metal: på den ene side poppet metalrock som Def Leppard og megasællerten “Hysteria”, og det nye Whitesnakes “1987” album. På den anden side hårdføre bands som de danske thrash-konger Artillery og dødsmetal-pionererne Death. Sat lidt på spidsen, selvfølgelig, for der var også de bands, som hverken var det ene eller det andet; eksempelvis Guns n' Roses og deres gedigne gennembruds-debutalbum “Appetite For Destruction” og King Diamonds fuldendte metalværk “Abigail”. Og så bød 1987 også på stor international opmærksomhed på andre danske og delvist danske bandprojekter som Pretty Maids, White Lion og Metallica. Metalåret 1987 gennemgås af Jens "Jam" Rasmussen, studievært, og det faste og fornemme triumvirat af studiegæsterne Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - Det hårdt rockende metalår 1987 må nødvendigvis bydes velkommen af Guns N' Roses og “Welcome To the Jungle”. Studieværten og Steffen Jungersen taler om nummeret, bandet og albummet, naturligvis, “Appetite For Destruction". - Bragende fedt comeback-album fra Guns-forbillederne Aerosmith, det perfekt producerede “Permanent Vacation”. - Def Leppards længe ventede “Hysteria” album er en sand hitparade af fængende heavy-pop sange, som skaber et af historiens bedste sælgende rockalbum. - Motley Crüe udråber et glammet, trefoldigt hard rock-hurra til pigerne på albummet “Girls, Girls, Girls”, som dyrkes af både metal-drengene og heavy-pigerne. - Producer Rick Rubin kaster sin AC/DC- og Rolling Stones-kærlighed over The Cults autentiske rock'n'roll-udspil “Electric”, mens AC/DC's lydtekniker fra “Highway To Hell”, Mike Dearnley, producerer D-A-D debuten “D-A-D Draws a Circle”. - Deep Purples velkomne comeback med mark II lineuppet fortsætter ufortrødent fedt på albummet “The House of Blue Light”, mens Tony Martin debuterer som Black Sabbath-sanger på “The Eternal Idol”. - Det var rock'n'roll, vi kom fra, og som Motörhead deklarerede på deres albumtitel fra 1987. Samme Motörhead, som sprængte samtlige volumeskalaer ved deres koncertbesøg. - Jungersen, Stützer og Rasmussen tager den decibel-blæsende tur tilbage til legendariske Saga i 1987. København, hvor også Manowar skruede op. - Vi fortsætter til Sagas genbo og “lillebror” Carlton, hvor studieværten headbanger ind i sin makkers hoved til showet med Helloween, Running Wild og Overkill, og rammes af en stagedivers militærstøvler til showet med Artillery og Destruction samme sted. YEAH! - Michael Stützer fokuserer mest på sit guitarspil og sit band, hvilket resulterer i det andet Artillery album, “Terror Squad”, som fører an i den europæiske thrash metal-liga sammen med Kreator og førnævnte Destruction. - I januar ‘87 genoptager Metallica deres Europa-turné. Først i Falkoner Teatret, København, og dagen efter i Holstebro Hallen. Senere på året udkommer bandets første indspilning med bassisten Jason Newsted, cover-EP'en "Garage Days The 5,98 Dollar EP". - Fuld smæk på Bay Area-scenen, hvor Exodus udsender album nr. 2 “Pleasures of the Flesh”, Testament deres debutalbum "The Legacy" og Death Angel deres debut “The Ultra-Violence”. Sidstnævnte med en chokerende optræden på hovedscenen på årets Roskilde Festival. - På østkysten rykker Anthrax med “Among The Living”, og der tærskes løs fra Brasilien til Birmingham. Fra Sepultura til Napalm Death. Og i Tampa Bay, Florida udsender Death deres genredefinerende debut “Scream Bloody Gore”. - Michael Denner dukker op i studiet, hvor han og Jungersen tager pulsen på årets danske/dansk-relaterede udspil fra White Lion, Pretty Maids og Denners eget King Diamond, der udsender deres episke hovedværk “Abigail”. God tur tilbage til 1987, og på snarligt genhør i metalåret 1988 om en uges tid! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Midtvejs i de metalliske 80'ere banker metalhjertet med tunge, dedikerede pulsslag hos blandt andre Iron Maiden, Accept, Saxon, Pretty Maids, Exodus, Megadeth og Dio. Det banker også løs i den danske metal-undergrund, hvor Artillery albumdebuterer og varmer op for både Slayer og King Diamond. Førstnævnte med benhård thrash og besværlige nitte-armbånd, sidstnævnte med et spændende soloband og en spøjs julesingle. I Los Angeles fylder undergrundsbandet Guns N' Roses rockklubberne og indspiller en brandvarm demo. Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår dette - og meget andet - i metalåret 1985 sammen med de tre faste studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - “Live After Death” hedder årets dobbelte livealbum fra Iron Maiden, der sender koncertoplevelsen hjem til stereoanlægget og - for de teknologiske fremmelige - til videoafspilleren. - Accept udgiver albummet “Metal Heart” og leverer en overbevisende optræden på det fantastiske spillested Saga i København, hvor også Saxon og Pretty Maids sørger for en mindeværdig aften. - AC/DC roder rundt på albummet "Fly On The Wall", men er ikke desto mindre en kanon-koncertattraktion. - Artillery debuterer med "Fear of Tomorrow", et pioneralbum i dansk metal og på den internationale thrash metal scene. Vi lytter til Michael Stützers guitarspil dengang og til hans ord om albummet i dag. - Thrash-året ‘85 byder også på debutalbum fra Exodus (“det ultimative thrash album”, følge Steffen Jungersen), Megadeth, Kreator, Destruction, Onslaught og Possessed. - Der er også udgivelser fra Anthrax, S.O.D. og ikke mindst Slayer, som også gæster Carlton på Vesterbrogade, København. - Slayer-guitarist Kerry Kings brede nittearmbånd giver ham vanskeligheder ved at entrere scenen, men supportbandet Artillery kommer ham til undsætning. - Der er godt gang i den danske heavy metal-scene over hele landet med bands som Alien Force, Wasted, Evil, Rigor Mortis, Maltese Falcon, Hero, samt århusianske Kim Sixx med forsangerinden Kim “Powerbaby” Sixx. - Disneyland After Dark skaber deres egen “cow punk” stil, som også appellerer til en del guitarglade heavy rockere. - Californiske Faith No More forvarsler en form for hybrid-metal på debuten “We Care A Lot”. - Aerosmith er tilbage i den originale besætning på “Done With Mirrors”, mens party-rockerne Motley Crüe hitter videre med hedonistisk hard rock på “Theatre of Pain”. - I Los Angeles-undergrunden summer det løs rundt om bandet Guns N'Roses, der indspiller en lovende demo. - Stryper kører også glam looket i LA, men spiller kristen hård rock, også kaldet white metal. - Dio udsender sit tredje album, mens Gary Moore og Phil Lynott laver et sidste, vellykket samarbejde med hittet “Out In The Fields”. - King Diamond afrunder året med en koncertpremiere i Saga, København fire dage før jul, og finder deres indre metalliske drillenisse med debutsinglen “No Presents for Christmas”. Michael Denner fortæller om opstarten på King Diamond projektet. God lytning, og på snarligt genhør i det nye metalår 1986 om blot en uge! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Metalåret 1984 rummer mange mesterlige album udspil, men intet over eller ved siden af Metallicas “Ride The Lightning”, færdigskrevet og indspillet i København. Det skulle da lige være Mercyful Fates fabelagtige opfølger “Don't Break The Oath”, måske? Eller Judas Priests gennemførte “Defenders of the Faith”? Eller eventuelt Deep Purples nær-perfekte comeback med “Perfect Strangers”? Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår dette mægtige og mangfoldige metalår sammen med vores tre faste studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter; - Metalåret 1984 må nødvendigvis starte på Amager, hvor Metallica låner Artillery og Mercyful Fates fælles øvelokale. Her skriver bandet de sidste par numre til “Ride The Lightning”, som de indspiller i Sweet Silence studiet i samme bygning. - Michael Stützer beretter om besøget, og om at være blandt de første til at høre de nye numre fra “Ride The Lightning”, der ifølge Steffen Jungersen betød et reelt vagtskifte i heavy metal. - Metallica afholder dansk koncertpremiere i København, mens den danske metal undergrund summer livligt løs med bands som Wasted, Evil, Maltese Falcon og Witch Cross, der bliver det første heavy metal-band på Roskilde Festival. - Jyske Pretty Maids udsender deres suveræne debutalbum “Red, Hot & Heavy”, der gør Steffen Jungersen til rendyrket fandreng. - Mercyful Fate følger fornemt op på mesterværket “Melissa”: Michael Denner fortæller om indspilningen af “Don't Break The Oath”, turnélivet i Amerika, og om at kaste sig ind i en karate-turnering med Motörheads hårdføre roadcrew. - Den nye og hårdere metal bevæger sig fra NWOBHM-inspiration til noget hurtigere og allerhelvedes grummere: fra Anthrax i New York og Slayer i Los Angeles, over Bathory i Sverige, Celtic Frost i Schweiz og tysker thrasherne Destruction, Sodom og Tormentor (snart Kreator), til Voi Vod i Quebec, Canada. - Doro Pesch og Warlock udsender deres debutalbum, og metal scenen får en stærk og sympatisk frontkvinde. - Twisted Sister kan bare ikke snuppe mere på hverken MTV eller alverdens koncertscener, og skriger “NO! We're Ain't Gonna Take It”; Van Halen hitter med klassiker-keyboardriffet på “Jump”; og Scorpions giver os en ny, catchy heavy schlager, “Rock You Like A Hurricane”. - Studieværten og Steffen Jungersen gennemgår årets udspil fra Saxon, Iron Maiden og især Judas Priest og Dio. - Vi runder det mangfoldige metalår ‘84 af ved at lovprise David Coverdale og Whitesnake for “Slide It In”, inden studieværten og Jungersen går i jubelmodus over comebacket fra Deep Purple mark II, “Perfect Strangers”. God lytning, og på gedigent genhør i metal-året 1985 om blot en uge! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

1983 var året, hvor Metallica, Slayer og Mercyful Fate hver især albumdebuterede på fuld fræs med henholdsvis “Kill ‘Em All”, “Show No Mercy” og “Melissa”. Det var nyt, det var hårdt, det var vildt åbenbarende, og der var bare smæk på. Men de gamle og tunge drenge bed stadigvæk fra sig i ‘83: Ozzy, Dio, Sabbath, Lizzy, Motörhead, Maiden, Priest og Accept. Sidstnævnte med en sand metal schlager-slagsang i “Balls To The Wall”. Studievært Jens "Jam" Rasmussen rocker året benhårdt igennem sammen med de tre top-kyndige studiegæster: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - Hardcore punken rykker i studieværten, der ser pogo, slamdans og stagediving udfolde sig til koncerten med engelske G.B.H. i København i marts ‘83. - Efterfølgende undrer studieværten sig: hvorfor er der ingen bands, som kombinerer hardcore punkens aggressive fart med metallens tyngde og gnistrende guitarer? Svaret følger pronto med årets debut album fra Metallica (“Kill ‘Em All”) og Slayer (“Show No Mercy”). - Steffen Jungersen glæder sig over det fede metalliske rifferama på “Kill ‘Em All”, mens Michael Stützer hæfter sig ved den energi og friskhed, der præger albummet. - Masser af interessante debutanter på den nye amerikanske metal scene anno 1983: Armored Saint, Exciter, Pantera, Savatage og Anthrax. - Motley Crüe udvider fanbasen med “Shout At The Devil”; Twisted Sister mener det bogstaveligt med “You Can't Stop Rock'n'roll”; Manowar spiller med metal musklerne på “Into Glory Ride”. - Nye album fra Saxon, Iron Maiden og Accept. Vi går i dybden med sidstnævnte, der laver en af de ultimative heavy metal slagsange, “Balls To The Wall”. - AC/DC producerer selv “Flick of the Switch” til kernefansene, mens ZZ Top laver moderne boogie rock på mega-sællerten “Eliminator”. - Motörhead får tilført feinschmecker guitarsoli fra Brian Robertson på “Another Perfect Day”, mens Robertsons gamle band Thin Lizzy afrunder i dynamisk stil med deres sidste studiealbum “Thunder and Lightning”. - Med “Pyromania” peaker Def Leppard som nr. 2 på den amerikanske hitliste, og giver et intimt show i København. Desværre er guitaristen Steve Clarke i problemer. - Dio anmoder os på det kraftigste, om at komme op af stolen og skråle med på “Stand Up And Shout”, der åbner hans forrygende debutalbum “Holy Diver”. - Ozzy kommer solidt videre efter det tragiske tab af Randy Rhoads året før. På “Bark At The Moon” var Rhoads erstattet af guitaristen Jake E. Lee, der gik rent ind hos Jungersen og Stützer. - Black Sabbath forbløffer med Ian Gillan som frontmand på “Born Again”. Albummet skiller vandene. Jungersen og Stützer forklarer, og samstemmer: Sabbath og Gillan skulle altså ikke have spillet “Smoke On the Water” den aften i Falkoner Teatret. - Dansk heavy metal rykker med Pretty Maids og Witch Cross, som står på scenen til studieværtens metal koncertdebut. Op på motorcyklen og afsted. - Vi afrunder i den dunkle og absolut metallisk mesterlige afdeling: Mercyful Fates genredefinerende debut album, “Melissa”. Michael Denner fortæller om tilblivelsen og det telepatiske samarbejde med Hank Shermann, mens Steffen Jungersen står for metalliske superlativer de luxe. God lytning, og på tungt rockende genhør i metal-året 1984 om ca. 14 dage! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Metal-året 1982 blev et allerhelvedes hårdt af slagsen med Metallica og Mercyful Fates første udgivelser. Venom beredte sporet for black metal og Accept inspirerede til speed- og thrash metal. 1982 var også året, hvor Ozzy-guitaristen Randy Rhoads omkom ved en tragisk flyulykke, og hvor der udkom store og vigtige album fra blandt andre Iron Maiden, Judas Priest og The Scorpions. Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår dette helvedes interessante heavy metal-år sammen med vores tre faste studiegæster: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - “Mettallica” er sidste band på opsamlingspladen “Metal Massacre”. Det ekstra “t” er en stavefejl, og rettes til “Metallica” i de senere oplag. - Metallicas forbilleder i Motörhead udgiver det album, bandet arbejdede på under Lars Ulrichs besøg i deres øvelokale året forinden: “Iron Fist”. - Engelske Discharge udgiver det hidsige hardcore-album, “Hear Nothing See Nothing Say Nothing”, der inspirerer de fire unge skole-elever og bandkammerater i LA-bandet Slayer. - Mercyful Fate tager til det metal-begejstrede Holland og indspiller deres debut-EP “Mercyful Fate”. Bandmedlemmet Michael Denner tager os med på turen, og Steffen Jungersen erindrer, da EP'en ramte ham lige i smasken. - Venom udsender det diabolske og hæsblæsende album, “Black Metal”, der afføder navnet på den mørkeste, metalliske subgenre. - Accept-nummeret “Fast as a Shark” sætter nye standarder for speedet metal, og tænder ild i brødrene Stützer i bandet Devils Symphony. - Tank-sangen “Heavy Artillery” giver ideen til et nyt bandnavn hos brødrene Stützer i Tåstrup. - Sangeren Paul Christensen fra Vejle og guitaristen Kenneth Hansen fra Horsens er begge til Thin Lizzy-koncert i Århus i januar, og finder sammen i bandet Pretty Maids senere på året. - De gamle Deep Purple-medlemmer er fortsat aktive rundt omkring - i Gary Moores band, Whitesnake, Rainbow og Gillan. - De gamle venner i Uriah Heep er ude med en ny sanger, og hyrer den fyrede Ozzy-rytmegruppe, Lee Kerslake og Bob Daisley. - Den helt store tragedie finder sted om morgenen den 19. marts 1982 i Florida, da guitarist Randy Rhoads omkommer i et flystyrt undervejs på turneen med Ozzy. - Ozzy udgiver et dobbelt livealbum, udelukkende med Black Sabbath-sange, “Speak of the Devil”, den 22. november 1982. Black Sabbaths livealbum med den nu afgående Dio, “Live Evil”, følger en måneds tid efter. - Led Zeppelin udsender det niende og sidste studiealbum “Coda”, to år efter bandets opløsning. - Amerikansk hard rock og gang i den: KISS hylder den højtlydende rock'n'roll i “I Love it Loud”; Twisted Sister debuterer med dedikeret rock'n'roll-attitude; Aerosmith rocker videre uden bandets vanlige guitarduo; og Van Halens leger løs på deres femte album, “Diver Down”. - Metalkrigerne i Manowar debuterer med deres power metalliske slagsange på “Battle Hymns”. - Lars Ulrich og James Hetfield har rekrutteret et par nye medlemmer til Metallica, Cliff Burton og Dave Mustaine, og skaber stor opmærksomhed med demoen “No Life ‘Til Leather”. - Iron Maiden udgiver deres første album med Bruce Dickinson, ”The Number of the Beast”, der går rent ind hos metalfolket. Men var det så bedre end forgængeren “Killers”? Jungersen og Stützer går i dybden og måler de to album på decimaler. - Judas Priest er tilbage i topform på "Screaming for Vengeance". Jungersen og Stützer er igen i zen. - Vi afrunder det tungt rockende 1982 med The Scorpions' fremragende album “Blackout”, der også hyldes af Jungersen og Stützer, som ikke mindst stiller skarpt på guitarerne, inden røgen lægger sig. God lytning, og på glædeligt genhør i det næste metal-år 1983 om ca. 14 dage! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Udtrykket i punk er "fuck you", imens det i post punk er "I'm fucked".Sådan beskriver dine to værter, Klaus Lynggard og Henrik Queitsch, ihvertfald de to genre forud for denne episode, hvor de dykker ned i de 20 bedste sange fra Joy Division og New Order, der mest af alt hører til "I'm fucked"-genren.På trods af de til tider mere muntre melodier, bar de fleste tekster fra Joy Division nemlig både på en melankoli og desperation, som især kom til udtryk da deres forsanger tog sit eget liv. Bandet genopstod som New Order og heldigvis var der stadig masser af gode sange at hente her.  Værter: Klaus Lynggaard og Henrik QueitschKlip: Andreas Skøtt Lenstrup Playliste: Joy Division”Disorder” (Unknown Pleasures, 1979)“New Dawn Fades”  (Unknown Pleasures)”Transmission” (Single, 1979)“Dead Souls” (Still, 1981; oprindelig eksklusiv fransk single, 1980)”Love Will Tear Us Apart” (Single, 1980)“These Days” (Single B-side, 1980)“Decades” (Closer, 1981)“Atmosphere” (Single, 1980)“She's Lost Control” (B-side, 1980)New Order“In a Lonely Place” (B-side til “Ceremony”, 1981)“Dreams Never End”  (Movement, 1981)“Everything's Gone Green” (Single, 1981)“Blue Monday” (Single, 1983)“Age of Consent” (Power, Corruption & Lies, 1983)“The Perfect Kiss” (Low-Life 1985)“Bizarre Love Triangle” (Brotherhood, 1986)“True Faith” (Single, 1987)“1963” (Single B-side,1987)“Dream Attack” (Technique, 1989)“Regret” (Republic, 1993)

I fjortende episode i podcastserien om heavy metals fødsel er vi nået til det første i det store gennembrudsårti for heavy metal. Hvor "heavy metal" blev et kendt musik-begreb, og hvor metal-musikken blev hårdere og tungere, men også pænere og mere poppet. Jens ‘Jam' Rasmussen og hans gæster, anmelder og forfatter Steffen Jungersen, og Michael Stützer Hansen, bl.a. radiovært og guitarist i metalbandet Artillery fortæller. I første afsnit af podcastserien "Det tunge stedbarn: Heavy metal genren i 80'erne" brager det løs med etablerede navne i nye former (Black Sabbath med Dio, Ozzy solo, AC/DC med Brian Johnson), de helt nye headbanger-bands (Iron Maiden, Saxon, danske Brats), og Judas Priest, der indrammede den tunge tidsånd med "British Steel". Studievært er Jens "Jam" Rasmussen, og som studiegæster har vi fortsat den sublime ekspert-duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen, der også var med i vores forløber "Det tunge stedbarn: Heavy metal-genrens fødsel". Desuden kan vi byde hjerteligt velkommen til vores nye gæsteekspert, guitarist og komponist Michael Denner (Brats, Mercyful Fate, King Diamond m.fl.). 1980 i nedslagspunkter: - Black Sabbath kommer fornemt videre uden Ozzy Osbourne, og Ozzy kommer overbevisende videre uden Black Sabbath. - Vi går i dybden med deres overrumplende 1980-værker, Black Sabbath med Dio: "Heaven and Hell" og Ozzy Osbourne: "Blizzard of Ozz". - Årets tragiske dødsfald: AC/DC-sanger Bon Scott (1946-1980) og Led Zeppelin-trommeslager John Bonham (1948-1980). - AC/DC hyrer den nye sanger i Brian Johnson ind, og laver tidernes hard rock-mastodont. "Back in Black", mens Led Zeppelin går i opløsning. - Vi kommer også omkring årets bevægelser fra blandt andre Whitesnake, KISS, Def Leppard, Thin Lizzy, The Scorpions, Van Halen, Motörhead... og de seje kvinder på heavy banen: Joan Jett, Heart og Girlschool. - 21-årige Steffen Jungersen er på pilgrimsfærd i det heavy metal-bølgende London, hvor han bl.a. oplever Iron Maiden, Saxon og Judas Priest på få dage. - Jungersen og Stützer kommenteret årets udspil fra de tre ovennævnte bands: "Iron Maiden", "Wheels of Steel", "Strong Arm of the Law" og årets store heavy metal-statement "British Steel". - Guitarist Michael Denner fortæller om Brats' bevægelse fra punk til heavy metal på debut albummet "1980", og om mødet med sangeren Kim Bendix Petersen alias King Diamond fra bandet Black Rose. - Den 16-årige Lars Ulrich flytter til Californien, hvor han begynder at spille trommer til idolerne Diamond Head, hvis 1980-album "Lightning to the Nations" bliver hans store inspirationskilde og pejlemærke. God lytning, og på genhør i 1981! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Repetition är kunskapens moder, sägs det. Den inställningen har lagt grunden för det spelfenomen Speljuntan djupdyker i denna vecka – Roguelite. Genren där du gör en sak för att sen göra samma sak igen med förhoppningsvis lite bättre resultat. Repetition är kunskapens moder, sägs det. Därför reder generalerna i skillnaden mellan RogueLIKE och RogueLITE gång efter annan, pratar metaprogress och varför det kan vara så lockande att börja om från början. Repetition är kunskapens moder, sägs det. Stötta Speljuntan månad efter månad. www.Speljuntan.se Repetition är kunskapens moder, sägs det. Här kan du återigen se spelen vi pratade om i podden: Returnal, Blue Prince, Vampire Survivor, Atomicrops, Zookeeper, Kingdom Two Crowns, Reigns, Dead Cells, Hades, Cult of the Lamb, Moonlighter, Balatro, Slay the Spire, Death Loop, Dungeon Clawler, Diablo, Clair Obscur: Expedition 33

BANGERS!! Her får du genrens 5 største hits, rangeret efter bangerpotentiale. Med den allerstørste som rosinen i pølseenden. Booty call!!

New Romance tog sin begyndelse i slutningen af 70'erne som en undergrunds subkultur, der voksede ud af klub miljøet og toppede i begyndelsen af 80'erne Genren var kraftigt inspireret af glamrock stjernerne David Bowie og Roxy Music. Lyt med til: Ultravox, Visage, Adam & The Ants, Duran Duran, Soft Cell, Roxy Music og mange flere.

Kvæles hero shooter-genren i sin egen success?Hero shooters – de er overalt! Fra Valorant og Overwatch til Counter-Strike og den hårdt floppede Concord. Genren er propfyldt med taktiske skydespil, der alle kæmper om vores opmærksomhed… og vores penge.Nu er FragPunk landet – et free-to-play hero shooter spækket med microtransactions. Men kan det skille sig ud i mængden? Har Bad Guitar Studios faktisk skabt et spil, der har en fremtid, eller er det bare endnu en kortlivet fodnote i gaminghistorien?Vi dykker ned i gameplay, design og om FragPunk overhovedet er værd at spille. I denne episode deltager Christian Heegaard Kongsøre, Rasmus Lund-Hansen og Daniel Møgelhøj.Tusind tak, fordi du lytter med.

Den nya genren romantasy börjar bli allt mer populär. Linnea Engman från Fårdala är 21 år och har redan givit ut två böcker, den tredje kommer i juni. Hör henne berätta om sin resa och om hur det är att så tidigt i livet vara publicerad författare. Programledare: Niklas Wennergren

En simtur i en engelsk vallgrav tar oss in i den brittiska genren nature writing. Och finns det en motsvarighet i Sverige? Om och med författare som Roger Deakin, Kathleen Jamie och Helena Granström. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. För 25 år sedan startade en våg av brittiska naturböcker. Roger Deakin var med boken ”Waterlog” en av dem som öppnade dammluckorna och snart svämmade bokhandlarna över av naturböcker med en personlig touch. Genren fick till och med ett namn – nature writing.Naturmorgons Mats Ottosson har gjort hembesök hos två av författarna i genren – i Edinburgh hos skotska Kathleen Jamie som skrivit böckerna ”Findings”, ”Sightlines” och ”Surfacing”, och så hos tidigare nämnda Roger Deakin i Suffolk. Han är visserligen avliden sedan 2006 men det går att hälsa på där han bodde, Walnut tree farm. Det går till och med att ta en simtur i vattendraget ”the moat” i Deakins anda – det var här han fick idén här att simma sig genom Storbritanniens alla åar och floder, det som sedan blev boken Waterlog. Sagt och gjort, Mats Ottosson tog en grön simtur här, och passade också på att intervjua naturjournalisten Patrick Barkham som skrivit en biografi om Roger Deakin.Dagens program tar alltså avstamp i den brittiska genren nature writing, men undersöker också svenska naturskildringar. Från Harry Martinson till Helena Granström. Den senare möter vi i ett samtal om vilken natur som är viktigast att skildra, kalhygget eller gammelskogen? Och hur man beskriver naturen på naturens sätt, där arterna får ta plats – samtidigt som många i Sverige idag inte kan namnen på dem eller har egna personliga erfarenheter av naturen.Vi ringer också upp Daniel Sandström, förläggaren som gav ut boken ”Ålevangeliet”. Varför blev just den en succé, behöver vi fler sådana böcker och borde vi också ha en genre som ”nature writing” i Sverige?Mikael Niemi medverkar med en nyskriven kråkvinkel just på temat att skriva om naturen.I studion finns både reporter Mats Ottosson och programledare Jenny Berntson Djurvall.

I det här avsnittet intervjuar jag körledaren Peter Dahlkvist från Falun. Han är körledare för barbershopskören Falu Miner Chords. Det här är den tredje podden av tre i den här intervjuserien.  Genren barbershop är en mindre fyrstämmig kör som sjunger a capella och härstammar från USA. Min relation till Faluns barbershopkörer var deras fantastiska julshower, […]

I det här avsnittet intervjuar jag körledaren Peter Dahlkvist från Falun. Han är körledare för barbershopskören Falu Miner Chords. Det här är den andra podden av tre i den här intervjuserien. Genren barbershop är en mindre fyrstämmig kör som sjunger a capella och härstammar från USA. Min relation till Faluns barbershopkörer var deras fantastiska julshower, […]

I det här avsnittet intervjuar jag körledaren Peter Dahlkvist från Falun. Han är körledare för barbershopskören Falu Miner Chords. Det här är den första podden av tre i den här intervjuserien. Genren barbershop är en mindre fyrstämmig kör som sjunger a capella och härstammar från USA. Min relation till Faluns barbershopkörer var deras fantastiska julshower, […]

Genren true crime toppar poddlistorna år efter år och har gjort mord, offer och blodiga detaljer till vardagsmat för den vane krimpodd-konsumten. Men poddar inom genren har också kritiserats för sin frispråkighet och för publicering av namn på målsägande och tilltalade. Det har fått flera aktörer inom branschen att efterfråga ett medieetiskt system som reglerar innehållet. Oisín Cantwell och Lars Truedson gästar Fabriken och föreslår hur en sådan förändring kan se ut.

Hiphop gennemsyrer i dag vores kultur - dette høres i sproget og ses i modebilledet. Genren kom først til Danmark i 1980'erne og allerede i løbet af 90'erne var den blevet mainstream. Så hvordan gik dansk rap fra at være undergrund til at toppe hitlisterne på bare et årti? Det finder vi svar på, når vi bevæger os fra MC Ejnar, Rockers By Choice og Østkyst Hustlers op gennem raphistorien og helt frem til i dag, hvor genren ikke bare er en fremtrædende stilart, men ligefrem former selve måden den bredere industri producerer musik på. Medvirkende: Pede B., Aarhus Jazz Orchestra og hiphopforsker Mads Krogh. Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hiphop gennemsyrer i dag vores kultur - dette høres i sproget og ses i modebilledet. Genren kom først til Danmark i 1980'erne og allerede i løbet af 90'erne var den blevet mainstream. Så hvordan gik dansk rap fra at være undergrund til at toppe hitlisterne på bare et årti? Det finder vi svar på, når vi bevæger os fra MC Ejnar, Rockers By Choice og Østkyst Hustlers op gennem raphistorien og helt frem til i dag, hvor genren ikke bare er en fremtrædende stilart, men ligefrem former selve måden den bredere industri producerer musik på. Medvirkende: Pede B., Aarhus Jazz Orchestra og hiphopforsker Mads Krogh. Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Trolles elskede fusion mellm black-metal og rock n' roll har det hårdt i denne uges Sort Søndag. For hvorfor fjerner flere af Trolles favorit "black n' roll" bands deres rock n' roll udtryk, så de bliver rent black? Og hvad syntes en rock n' roller som Trolle om det valg? Det undersøger vi i denne uges Sort Søndag, hvor du kan høre nye numre fra bla. Horned Almigty og Gatecreeper. Bøtter har nyheder med fra lytterned Giro 666, der som altid er inspirerende. Værter: Anders Bøtter og Jakob Trolle. Lyddesign og klip: Emil Germod. Produceret af: Bowie-Jett. Udsendelse nr. 627. Sort Søndag er Danmarks vigtigste metal podcast. Hver uge får du 1 times tonser tunge toner, i selskab med værterne Anders Bøtter og Jakob Trolle. Sort Søndags trofaste "Giro 666 lyttere" byder ind med både nye og gamle numre, "Musiknyt" sørger for at holde dig helt opdateret og hver måned gennemgås et klassisk metal album i "Månedens Mesterværk"

I dagens afsnit dykker Jonas og Alex ned i en forskning om hvilke genre gamere fokusere mest på for tiden. Arrowhead studios vil gerne mere med deres studie og de står frem og snakker om al den kritik de har fået på grund af Sony's valg med PSN konti. __________________________________________ Du kan følge Gamer Sofaen på:  ⁠Facebook⁠ tiktok.com/@gamersofaen Youtube ⁠Twitter (X)⁠ ⁠Instagram⁠ ⁠Discord⁠ __________________________________________

Treblinka Comedy Club, två starka motsatser i nazityska förintelselägret och humor, är titeln på en ny bok. Åke Edwardson, författaren bakom böckerna om kommissarie Winter, är P4 Extra gästen. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Ansvarig utgivare: Sabina Schatzl.

Anna Tullberg om den amerikanska science fiction- och fantasyförfattaren Ursula K Le Guins genombrottsroman Mörkrets vänstra hand. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Den amerikanska författaren Ursula K. Le Guin (1929-2018) var en av de första feministerna inom genren och skrev romaner, noveller och barnböcker.I genombrottsromanen ”Mörkrets vänstra hand”, som kom ut 1969, undersöker hon vad som blir kvar när könet inte längre definierar människan.”Kungen var gravid”. En mening som stuvar om bland de invanda tankebanorna där uppe i huvudet. Hur är det möjligt att en kung kan vara gravid? I vilket land då? Svaret är: ren science fiction. Genren framför alla för utmanande tankeexperiment.Uppläsare: Magnus Berg.Detta är en repris från 2013.

Genren startede i det sydlige USA, en blanding af rock and roll, countrymusik og blues og soul. Udtrykket “Southern rock” kan være opfundet i 1972 af Mo Slotin, der skrev for Atlantas undergrundsavis, The Great Speckled Bird, i en anmeldelse af en Allman Brothers Band koncert. Lyt med til historien, fra 50'erne og frem til … Læs videre "Southern Rock"

# friedensnoten – das ist eine Reihe von Texten, die Friedensbewegte Künstler und Autoren zu Friedensliedern aus allen Genren und aller Welt verfassen. Eine medienübergreifende Initiative, die von Jens Fischer Rodrian und Marcus Klöckner kurz nach Beginn des Ukraine-Krieges gestartet wurde. Heute bringen wir bereits die 52ste Folge. Der Buchhändler, Manager und Journalist Andreas Engl hat sich dem Song Ohio angenommen, der von Neil Young als Reaktion auf die Schießereien im Bundesstaat Kent am 4. Mai 1970 geschrieben wurde, nachdem er Fotos des Vorfalls gesehen hatte. „Es ist immer noch kaum zu glauben, dass ich dieses Lied schreiben musste.“, sagte Neil Young, der den Song mit David Crosby, Stephen Stills und Graham Nash veröffentlichte. Sabrina Khalil liest Andreas Engls Text.

Pontus Kyander står nästan helt stilla i denna essä. Ändå rör han sig över kontinenter, tider och mellan olika sätt att betrakta världen. Sändes första gången 2019-06-13. ESSÄ: Detta är en text där skribenten reflekterar över ett ämne eller ett verk. Åsikter som uttrycks är skribentens egna. Min far samlade på kartor. Jag står i tamburen och betraktar en av dem. Den är tryckt 1586 och återger den då danska ön Ven i Öresund. Där styrde adelsmannen Tycho Brahe i feodal stil. Brahe var inte bara en bondeplågare av rang, utan också en av sin tids främsta astronomer. Det är den aspekten som kartan berättar om. På Ven byggde Brahe sitt berömda Uranienborg, vida känt för sina avancerade stjärnkikare. Med hjälp av dessa blev Brahe del av den vetenskapliga revolution som startade med Copernicus. Copernicus introducerade som bekant ett heliocentriskt solsystem, där jorden och de andra planeterna kretsar kring solen istället för ett universum med jorden i sin mitt. Copernicus teori fick inget omedelbart genomslag, dels för att den gick emot både teologisk och astronomisk ortodoxi, men också för att hans bok var svår att förstå och baserad på otillräckliga observationer. Det var för att skaffa bättre data som Tycho Brahe lät bygga sin tids främsta observatorium. Med tillförlitliga observationer skulle han bevisa att Copernicus hade fel. Vi behöver inte fördjupa oss i Brahes egen modell av världsalltet. Det räcker att veta, att Brahes observationer gjorde Johannes Keplers moderna modell av solsystemet möjlig. Kartan i min tambur visar med stor exakthet plan och genomskärning av Uranienborg. Man kan se rummen och hur de användes och byggnadens tidsenliga barockarkitektur återges detaljerat. Mindre noga är det med ön och dess geografi. Ön är visserligen färglagd och grann, men den är lite ungefärlig, med byggnader i skiftande perspektiv och skalor. På ängarna betar millimeterhöga små får, hästar och kor; någonstans tycks även en räv smyga. Var ön befinner sig i förhållande till andra platser tycks sakna relevans; världen finns där bara som ett ensamt skepp stävande västerut. Det är en ö – isola – isolerad från alla övriga geografiska sammanhang. Det finns en tradition av kartbilder och texter om öar. Isolario, böckerna om öar, är en tidig gren av den moderna kartografin. Den uppkom och försvann under 14- och 1500-talen och är släkt med portolanon – lotsboken – också den upptagen med enskildheter som öar och hamnar. Genren är förknippad med Medelhavet och tar sin utgångspunkt i det kulturellt dominerande Italien. Den första boken om öar, som hette just Isolario, kom ut mot slutet av 1400-talet och var skriven av pseudonymen Bartolomeo da li Sonetti – en pseudonym som reflekterar att bokens 48 öar tryckta i träsnitt ackompanjeras av lika många sonetter. På samma sätt som gränserna mellan vetenskap och teologi länge var upplösta, var Isolarion från början lika mycket skönlitteratur som kartbok. Att den just hänger upp sig på öar har en bakgrund i antikens reselitteratur och epik. Homeros Odyssén kan ses som en berättelse om öar, liksom bitvis Vergilius Aeneiden. Hjältarna färdas med sina skepp mellan öar befolkade av exotiska varelser. Själva förflyttningen har författarna inte lika mycket att säga om, och det är ett vågstycke att ens någorlunda lokalisera var de övervägande fiktiva platserna egentligen kan vara belägna. Det är framkomsten och till sist hemkomsten som räknas; målet, men inte vägen. Havet, det är stort men också måttlöst, utan hållpunkter. Sjömännen spejar mot horisonten; de spejar efter en ö. Odysseus och Aeneas är sjömän vars världsbilder är knutna till Medelhavet. Utanför detta innanhavs gränser sträcker sig inte deras föreställningar. Strängt taget är det inte havet som intresserar dem, utan öarna. Med växande medvetenhet om den övriga världen förändrades både kartografin och den europeiska epiken. I antik efterföljd skrev portugisen Luis Vaz de Camões 1572 verket Lusiaderna. Boken är rik på kopplingar till Odyssén och Aeneiden. Men gudarnas roll är underordnad bokens hjälte, den historiske Vasco da Gama, som stävar fram på väg mot Indien. Den koloniala expansionen i öster var en triumf för Portugal, ett litet land med stora imperiedrömmar. I denna kolonialismens genombrottstid saknas kritiska perspektiv. Istället är det föreställningar om kristendomens och den västerländska civilisationen världsvälde som behärskar berättelsen. Överordning och makt präglar alla skildringar av de folk som möter. Här är epiken liksom kartan ett instrument för makten. Men till skillnad från Odyssén är läsaren av Lusiaderna noga underrättad om den relativa geografin. Med fingret på kartan kan vi följa resan. Även kartografin utvecklades med kolonialismen. För den som vill erövra världen gäller det att kunna styra rätt på de vida haven. Makt och navigation hänger ihop, och ju mer exakt kartan är, desto precisare blir maktens logistik och utövning. En helt annan världsbild möter när jag vänder mig mot ytterligare en karta i hallen: den är holländsk, tryckt i Amsterdam 1660, och återger en region som ytterst få hade verklig erfarenhet av, Nordpolen och Arktis. På kartuschen i nedre högra hörnet ses kartans enda inslag av lättsinne, två inuiter i vänligt samspråk med en isbjörn. I kartan är den kartografiska vetenskapen noga redovisad med inte bara longitud och latitud, utan också allsköns hjälplinjer och bågar. Medan Tycho Brahes Ven återgavs i naiv förenkling mindre än hundra år tidigare är kartan över Arktis djupt allvarlig och vederhäftig. Jag är imponerad: alla kustlinjer är inte utritade, men där är Island, väsentliga delar av Grönland, Baffinbukten, Kanadas östkust och Newfoundland. Du kan mer eller mindre navigera efter denna karta. Den är liksom Luis Camões Lusiaderna en lovsång till kolonialismen och ett redskap för dess maktutövning. Kartor speglar förhållandet till världen. En gång såg jag en grönländsk karta snidad på alla sidor av ett stycke drivved, att läsas med handen medan man samtidigt spejade mot kustlinjen. Den kartan var fysiskt förbunden till platsen och personen, en privat och taktil karta, brukbar främst för sin skapare och endast på det aktuella kustavsnittet. Jag står kvar i hallen och fångas av en annan kartografisk logik. En vägg täcks av dussinet kartor från Korea. Dessa träsnitt från 1700-talet visar de många gravplatserna för en klan med namnet Li. Här råder en helt annan logik och estetik än i västerländska kartor – men nog finns här en kanske tillfällig släktskap till den grönländska kartan av drivved. Varje karta vänder sig inåt, sluten i sig själv böjer sig också bergsformationerna mot kartans mitt. De ser ut som abstrakta tryck av Kandinsky eller Miró. Vad säger dessa kartor om sitt samhälle? De speglar det koreanerna kallar 'pungsu-jiri' och kineserna 'feng shui', en tro på naturkrafter i balans, och vidare berättar de om familjerelationer byggda på hierarki och lojalitet – men också om ett samhälle utan expansiva tendenser. Varje familj är en ö, omgiven av andra öar och en klan. Allt där utanför saknar relevans. Här i min tambur knyter jag samman en egen berättelse om kartor. Den börjar med ett hårt stycke drivved som snidats att följsamt passa ägarens hand, den fortsätter i de medaljongartade bilderna i koreanernas kartor. Dessa är kartor bara för den enskilde och de närmaste. Men med lusten att härska förändras kartan. Greppet om världen och kartan hårdnar. Vi har längesedan lämnat våra öar. Den som äger kartan äger också världen. Pontus Kyander, konstkritiker

Autisme er mere udbredt end mange måske tror, og kommer i lige så mange former og nuancer, som der findes folk med autisme. I aftes begyndte en tre uger lang filmfestival på Cinemateket, og til den kan man komme tættere på autisme gennem film - både dramaer og dokumentarer. En ny type digital tegneserie vinder frem. Den stammer fra Korea, men breder sig ud over Asien og resten af verden i høj fart. Webtoons kaldes fænomenet, som kort fortalt er vertikale tegneserier - perfekte at læse på digitale platforme som telefonen. Udover at have et andet format, fanger Webtoons også et andet publikum. Genren er nemlig domineret af kvindelige læsere. Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.

Kunstneren Jens Haaning skabte massiv omtale, da han lavede værket 'Take the money and run' til Kunsten i Aalborg. Han havde fået en pæn sum penge til at genopføre to værker, men i stedet afleverede han en tom ramme. Kunsten ville have deres penge retur, men Haaning har nu fået undersøgt, hvor meget den store omtale er værd - og det drejer sig om 440 mio.kr. Men kan man regne sådan på det? Flere af rap-musikkens stjerner og himmelstormere har travlt for tiden med at bryde ud af båsen. De er ikke ret glade for at blive kaldt rappere, for det sætter dem i en bås, der kan betyde færre jobs og mindre airtime. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

I detta avsnitt tar vi ett grepp på en ny genre. Lite utanför hårdrockens ramar men ändå bitvis besläktat. Begreppet Skatepunk täcker måhända inte in alla band som omnämns här, men det visar ändå inriktningen. Snärtiga låtar med vassa refränger,  publikfriande shower och ofta ett politiskt budskap. Vi går igenom några stora namn i denna genre. Gemensam nämnare är närmast uteslutande artisternas lyrik som har ursprung i frustration mot sociala orättvisor och och uppror mot politisk elit.  

Ines Agnes Krautwurst ist Sängerin und in vielen verschiedenen Genren unterwegs. Stefan Nagler hat sich mit ihr unterhalten.

Den så kallade moodmusiken, skapad och anpassad för stämningsspellistor, vinner mark. Några vill se lägre ersättning från strömningstjänsterna till den. Men hur avgör man vilken musik som har verkshöjd? Inom musikrättsorganisationen STIM pågår parallellt en debatt om huruvida symfoniska verk ska ha samma ersättning som poplåtar. Är ett musikverk bättre bara för att man lagt ner mer arbetstid? Samtal i studion med musikjournalisten Johanna Paulsson och musikprofessorn Mattias Lundberg om hur vi värderar musik.FÖLJ MED IN I DET HEMLIGHETSFULLA MOOD-SKIVBOLAGETDen så kallade moodmusiken har vuxit explosionsartat de senaste åren. Genren kan beskrivas som en modern hissmusik, och är anpassad efter strömningstjänsternas humörspellistor, till exempel för sömn eller träning. På spellistorna drar moodartisterna in miljontals strömningar samtidigt som de oftast är helt anonyma. P1 Kulturs reporter Nike Rydberg har besökt ett svenskt mood-skivbolag för att undersöka den hemlighetsfulla branschens framväxt.FÖRFATTAREN JENNY ERPENBECK: MURENS FALL VAR EN SVÅR TID FÖR MIG PERSONLIGENErpenbeck är född och uppvuxen i Östberlin. Men trots erfarenheten av att se Berlinmuren falla i hemmakvarteren 1989 har hon till skillnad mot andra tyska författarkollegor länge vägrat skriva den stora romanen om DDR, och om tiden för murfallet. Men så en dag öppnade hon sina gamla dagböcker från 1980-talet. Och så skrev hon "Kairos", en kärlekshistoria om Hans och Katharina i det sena 1980-talets Östberlin. P1 Kulturs Anna Tullberg träffade Jenny Erpenbeck när hon nyligen besökte Sverige. Vad var det egentligen som stod i de där dagböckerna?ESSÄ: SVERIGE VAR VACKERT MEN SAKNADE CIVILISATIONI dag är vi vana vid att studera en stad som en karta sedd rakt uppifrån, men under lång tid var perspektivet lite mer snett från ovan. Utsiktens centrala roll för den som reser står i fokus när latinforskaren och poeten Anna Blennow tar sig upp på fjället och ser världen växa och krympa framför sina ögon, i dagens OBS-essä.Programledare: Lisa Wall Producent: Felicia Frithiof

Epadunken har tagit över Sverige. Antingen så älskar du den eller så hatar du den, men oavsett så är den en av de musikgenrer som svenskarna har lyssnat allra mest på under året. Genren har sitt hjärta i raggarkulturen, den är full av sexuell humor och liknas av vissa vid könsrock. Och texterna är inget för den pryda. Hur kommer det sig att epadunken har exploderat i Sverige just nu? Vad spelar epabilen för roll i allt det här? Vilka är artisterna att hålla koll på? Varför är det så många som hatar epadunken? Gäst: Markus Larsson, musikjournalist Aftonbladet Programledare: Vilma Ljunggren

D'Tove Alsterdal ass eng schweedesch Autorin, déi schonn zënter enger Rei vu Joren am skandinavesche Raum bekannt a beléift ass. Si ass a ville Genren doheem, huet an de 2000er en Kabaret-Theater geleet, Manuskripter fir Filmer an Theater verfaasst, bis si dunn 2009 hiren éischten Thriller erausbruecht huet. 2020 ass STURMROT a Skandinavien an d'Buttiker komm, den éischten Deel vun enger Trilogie, mat där d'Tove Alsterdal mam schweedesche Krimipräis ausgezeechent gouf. D'Manon Bercker huet d'Buch geliess

A coward thinks he'll always liveIf he keeps himself from strifeOld age leaves no rest and peaceThough spears may spare his lifeJag minns att jag satt och våndades över alla negativa reaktioner jag skulle få. Det var 2013 och jag behövde klara en deadline för en rapport i ett kontroversiellt ämne, men fick bara mer skrivkramp. Jag drack ett par öl, blev lite berusad, men skriva gick inte. Men så hörde jag strofen ovan i låten Live without regrets av Amon Amarth. Den hjälpte mig där och då. Ren magi. Låten sattes på repeat, och jag blev klar med min rapport i tid. Orden har stannat kvar hos mig – med sångaren Johan Heggs death growl. I dagens podd pratar jag med just Johan Hegg, som sagt är han sångare i Amon Amarth. Genren är death metal, även om tematiken som bandet använder har gjort att det ibland kallas “vikingametal”. Det är också mer melodiöst än mycket annan death metal, vilket tilltalar mig. Amon Amarths låtar kretsar, som ni förstår, runt vikingar och fornnordisk mytologi. Just nu är de aktuella med en ny skiva med titeln The Great Heathen Army som släpps den femte augusti (förbeställ här!). Jag har fått privilegiet att lyssna på skivan på förhand och kan avslöja att den är en av deras starkaste, även om det är så jag brukar känna när de släpper en ny skiva. För jag är inte objektiv för fem öre: om jag fick ta med mig musik från ett enda band till en öde ö hade det varit Amon Amarth. Gärna den nya skivan. Dagens samtal handlar om vilka vikingarna var, några särskilt viktiga scener ur deras låtar med betydelse för historien, varför man alltid kan upptäcka något nytt i fornnordisk mytologi och hur den kan inspirera oss i dag samt vad det innebär att vara ett metalhead. Deras turné inleds i september och den 24:e kommer de till Hovet i Stockholm. Hoppas vi ses där! Jag mottar inga statliga bidrag eller annan finansiering, utan förlitar mig helt på er läsare och lyssnare. Genom att bli betalande prenumerant gör man det möjligt för mig att fortsätta vara en självständig röst. This is a public episode. If you'd like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit ivararpi.substack.com/subscribe

Moviebox er mange ting, men én særlig genre har længe undsluppet vores VHS-odyssé: Westerns. Genren i sig selv lugter lidt for meget af far og pibe til at unge, friske 80'er-børn var interesseret i den. Det har i høj grad noget at gøre med, at den på ingen måde var moderne i VHS'ens tidsalder. Westerns var bare ikke populære i 80'erne. Alligevel har både lyttere og værter udtrykt et klart ønske om, at vi støvede seksløberne af og begav os ud i jagten på præriens mest beskidte videoer. Resultatet er - ikke overraskende - eklektisk. Vi lægger ekstremt hårdt ud takket være Sonnys medbragte 'Lust in the Dust' (1984) - en film i den noget snævre sub-genre for erotiske spoof-westerns. Det bliver ikke meget bedre/værre af, at Ask syrer totalt ud med "den første elektriske western" kaldet 'Zacharia' (1971). Og Niels runder af med en endnu mere elektrisk western, når robotterne løber løbsk i klassikeren 'Westworld' (1973). Denne og alle følgende episoder dedikeres i øvrigt til udvalgte medlemmer af Klub Moviebox på Patreon. I hver episode hylder vi to ninjamedlemmer, hvormed vi kommer samtlige ninjamedlemmer igennem inden sæsonens udgang. Tak igen for jeres støtte. Det er primært jeres skyld, at Moviebox kan levere den udgivelsesfrekvens, som vi kan. Og sidst, men ikke mindst skal I alle ønskes en rigtig god fornøjelse og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper