Podcasts about forskere

Forskere forsker på mye rart om dagen Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Are Brean deler siste nytt fra andre vitenskapelige tidsskrifter. En svensk studie viser at raske temperatursvingninger øker risikoen for hjerteinfarkt (1, 2). Trump-administrasjonens rapport om barns kroniske sykdommer er full av feil og fiktive referanser – er den delvis skrevet av KI (3)? Den humanitære katastrofen i Gaza fortsetter (4, 5). Globalt har en av fem kvinner og en av syv menn vært utsatt for seksuell vold som barn, i følge en nylig publisert studie (6). Blynivåer i blodet, også under de amerikanske referanseverdiene for trygge nivåer, er assosiert med dårligere skoleprestasjoner (7, 8). Forskere som bytter fagfelt får færre siteringer (9, 10). Og hvorfor øker risikoen for å utvikle Parkinsons sykdom om man bor i nærheten av golfbaner i USA (11)? Se hele litteraturlista her: https://tidsskriftet.no/2025/06/podkast/redaktorens-hjorne-88-humanitaer-katastrofe-i-gaza-bly-og-skoleprestasjoner-golfbaner-og-parkinsons Tilbakemeldinger kan sendes til stetoskopet@tidsskriftet.no.         Stetoskopet produseres av Caroline Ulvin Johansson, Are Brean, Ragnhild Ørstavik og Julie Didriksen ved Tidsskrift for Den norske legeforening. Ansvarlig redaktør er Are Brean.         Jingle og lydteknikk: Håkon Braaten / Moderne media        Coverillustrasjon: Stephen Lee     See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bondos øje er til stadighed en hæmsko, men lad os nu om der ikke er kommet friske kikærter i glosuppen!Det starter med en blæksprutte. Eller rettere: en cuttlefish, der måske – måske ikke – vinker. Forskere har observeret fire forskellige vinketyper, og de reagerer på video, vibrationer og vendt orientering.Så skal vi forbi fasaner, som vi i Danmark udsætter 1,5 millioner af om året – i UK er tallet +40 millioner (!). Det har konsekvenser, bl.a. for forekomsten af borrelia i flåter. Fasanen – et skydeværdigt biodiversitetsproblem.De røde araer i Guatemala er under pres, men Wildlife Conservation Society har en opfindsom plan: fjern æggene, udklæk dem, og put ungerne hos plejeforældre. Hvad kan gå galt? Ikke så meget, viser det sig faktisk.Der er hurtige nyheder: træbiomasse-kaos, Picasso-snegle og el Quizzo Bondo.Så skal vi have ugens quiz hvor AH i denne uge har fået lov til at vælge en kategori forud for quizzen.Lytterne er som altid på pletten – denne gang med hele to stjerner:Simon, som svarer på, hvad Saccharomyces cerevisiae egentlig betyder (spoiler: noget med sukker, svamp og øl – og et par stive sproghistoriske facts).Jakob, der spørger ind til Stora Sjöfallet og Mølleåen – kan man sætte naturen fri, og hvem bestemmer egentlig, hvad der er fredet og hvad der er... praktisk?Vamos – og vink pænt!—Skriv jer op på www.10er.dk og støt programmet med en lille donation, så ville vi være yderst taknemmelige: https://10er.com/dendyrisketime—IG: instagram.com/dendyrisketimeMBK: instagram.com/kallebkimAH: instagram.com/alexanderholmdk—Produceret hos PodAmok STUDIOGrafik af Rikke Blicher // instagram.com/rblicher/Musik af Rasmus Voss // instagram.com/fantastic_mr_voss/—Tidskoder:00:00 - Dagens programoversigt01:47 - Bondos øje og yndlings vin11:07 - Vinker cuttlefish til hinanden?17:53 - UK udsætter 40 millioner fasaner25:11 - Den røde ara kan snydes til at opforstres andres unger33:43 - De hurtige nyheder37:15 - Ugens dyrequiz41:36 - Spørgsmål fra lytterne— Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forskere har funnet det de hevder er en hel by under pyramidene i Egypt. Internett eksploderer med teorier. Konspirasjonspodden tar en titt. Ansvarlig redaktør er Kristin Ward Heimdal. Hør alle episodene fra Konspirasjonspodden eksklusivt hos Podme. Prøv gratis på podme.com.

Finland er igjen verdens lykkeligste land, og nå er de også vertsland for Nordens første lykkekonferanse. Forskere skal finne ut hvordan de kan verne om nordisk lykke og hvordan vi kan føle på lykke når verden brenner. Kan Norge på syvendeplass lære noe av den finske lykkekoden? Med Europa-korrespondent Rakel Haugen Strand og kommentator Joacim Lund. Foto: Øyvind Tveter.

Vi har efterhånden dokumenteret over 7400 exoplaneter, altså planeter der kredser om andre stjerner end vores egen Sol. Og med stadig bedre instrumenter og metoder har vi med tiden endda kunne måle på nogle af exoplaneternes atmosfærer – en præstation der kræver en ekstrem høj detaljegrad i observationerne. Men nu er jagten for alvor gået på på at finde og analysere en atmosfære på jordlignende planeter, hvilket dog er endnu sværere, fordi de typisk er meget mindre. Vi har besøg i studiet af professor Lars Buchhave fra DTU Space til en snak om atmosfærer og jagten på jordlignende planeter der måske kan huse liv. Lyt med

Forskere og analytikere har samlet inn 5,2 millioner innlegg fra russiske og kinesiske profiler på sosiale medier. De har funnet et tydelig mønster: Russiske profiler omtaler Norge som en bølle. Det kinesiske innholdet handler mer om å promotere og snakke fint om Kina. Analysen av kinesisk og russisk norgesomtale ble nylig presentert i en fersk rapport som passende nok har fått navnet «Bølle og bestevenn». I denne episoden forteller spesialrådgiver og forsker Eskil Sivertsen mer om funnene.

I denne RumNyt ser vi på DOGEs kontroversielle gennemgang af NASA's budget, og dykker ned i de seneste rumfartnyheder, herunder opdagelsen af en potentielt beboelig exoplanet og en høj-energisk neutrino fanget i en ufærdig detektor. Desuden går vi i dybden med seneste nyt om Månen, inklusive kinesiske og amerikanske bemandede missioner, geologiske kortlægninger og spændende fund fra Apollo-månelandingerne. Og så slutter vi selvfølgelig episoden af med endnu en omgang Gæt En Rumlyd! LINKS NYHEDER DOGE gennemfører udgiftsgennemgang hos NASA (https://www.astronomy.com/science/doge-personnel-conducting-spending-review-at-nasa/) NASA's siger farvel til 10 procent af medarbejderne (https://arstechnica.com/space/2025/02/by-the-end-of-today-nasas-workforce-will-be-about-10-percent-smaller/) Jeff Bezos' Blue Origin afskediger 1.000 medarbejdere (https://www.space.com/space-exploration/private-spaceflight/jeff-bezos-blue-origin-laying-off-1-000-employees-reports) Forskere bekræfter eksistensen af eksoplanet i beboelig zone (https://www.spacedaily.com/reports/Researchers_confirm_existence_of_habitable_zone_exoplanet_999.html) En ufærdig detektor opdager neutrino med ekstrem høj energi (https://www.universetoday.com/170914/an-unfinished-detector-has-already-spotted-the-highest-energy-neutrino-ever-seen/) Livets byggesten i prøver fra Bennu (https://www.spacedaily.com/reports/Lifes_building_blocks_in_Bennu_samples_999.html) Biodiversitet på Jorden kan måles fra rummet (https://www.spacedaily.com/reports/Multinational_research_project_shows_how_life_on_Earth_can_be_measured_from_space_999.html) BONUS "Fly Me to the Moon" – Scarlett Johansson i film om Apolloprogrammet på Apple TV+ (https://tv.apple.com/us/movie/fly-me-to-the-moon/umc.cmc.7bwrikjdeik56bk49vlr7c1h6) GÆT EN RUMLYD Musiker og rumsonofikatør Klaus aka Maple Pools (https://linktr.ee/maplepools) MÅNEHISTORIER Blue Ghost 1 går i kredsløb om Månen, mens Resilience flyver forbi (https://spacenews.com/blue-ghost-1-enters-lunar-orbit-as-resilience-flies-by-the-moon/) Lunar Gateway-modul er klar til test i USA-transport (https://www.moondaily.com/reports/Lunar_Space_Station_Module_Prepares_for_US_Transport_Ahead_of_Artemis_IV_999.html) Kina navngiver rumdragt og månerover (https://www.space.com/china-names-spacesuit-moon-rover-wangyu-tansuo) Frygt for turistplyndringer får Månen på liste over truede steder (https://www.dr.dk/nyheder/viden/frygt-turistplyndringer-faar-maanen-paa-liste-over-truede-steder) Månen størknede for 4,43 milliarder år siden (https://www.universetoday.com/170956/the-moon-solidified-4-43-billion-years-ago/) Et månekort over de bedste steder at tage prøver (https://www.universetoday.com/170868/a-lunar-map-for-the-best-places-to-get-samples/) Asteroide kunne ramme Månen i stedet for Jorden (https://bgr.com/science/city-killer-asteroid-could-strike-the-moon-instead-of-earth-reports-claim/) Månens episke Grand Canyons blev skåret ud på få minutter (https://www.astronomy.com/science/the-moons-epic-grand-canyons-were-gouged-out-in-minutes/)

(00:00): Forskere kalder skolemadsforsøget 'forhastet'. Medvirkende: Sigurd Agersnap, undervisningsordfører for SF. (15:00): Danmarksdemokraterne kritiserer regering for at bruge penge før forsvarsfinansiering er på plads. Medvirkende: Dennis Flydtkjær, finansordfører i Danmarksdemokraterne. (48:00): Danske kommuner har indkøbt mindst 71 kinesiske droner til at udføre overvågningsopgaver. Medvirkende: Andreas Graae, Adjunkt ved Forsvarsakademiet og ekspert i droner. Værter: Anne Phillipsen og Nicolai Dandanell See omnystudio.com/listener for privacy information.

Alt for mange unge mistrives, og Trivselskommissionen er på trapperne med anbefalinger, der skal understøtte børn og unges trivsel og livsmod. Men står det virkelig så grelt til? En ny bog sætter spørgsmålstegn ved trivselskrisen, og om børn og unge i virkeligheden mistrives i så høj grad, som vi har gået og troet. Lyt til debatten mellem en af forskerne bag bogen og en af de forskere, som advarer mod at falde i den anden grøft og negligere et stigende problem. Medvirkende: Lars Qvortrup, forfatter til ”Trivsel og mistrivsel”, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, professor, leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Vært: Magnus Krabbe, Kontekst & Lyd I BUPL's forskningsunivers har vi samlet fakta og viden om børn og unges trivsel. Find det her Læs artiklen: Nu vender vinden i trivselsdebatten: Forskere vil gøre op med 'enorm frygt' og 'alarmisme' Læs også Børn&Unge nr. 2/2025, som sætter fokus på mistrivsel blandt børn og unge. Bladet udkommer 11. marts 2025.

Louise Pedersen drømte om et hus med have, hvor hun kunne dyrke sine egne grøntsager, og døtrene kunne lege med naboens børn i frisk luft og grønne omgivelser. Men efter et stykke tid begyndte hun at lægge mærke til en sødlig, metallisk lugt i luften. Luften stammer fra de ultrafine partikler, som bliver udledt fra flytrafikken i Københavns Lufthavn, to kilometer fra hvor hun bor. Partiklerne fanges i lungerne og er især farlig at indånde for børn. Forskere peger på, at de kan føre til hjerte-kar-sygdomme og astma, men kan ikke sige det med sikkerhed endnu. Det, de ved, er, at der er rigtig mange af dem i området omkring Københavns Lufthavn. Politikens Kristiane Dicte Wedel har i denne miniserie om luftforurening på Amager talt med de mennesker, som bliver påvirket af de ultrafine partikler. For hvad tænker dem, som bor lige ved siden af lufthavnen og dem, der arbejder i den og pakker vores kufferter ind i flyene og ud igen, når vi kommer hjem fra ferie? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Arbeidsinkludering; hva er det og hvor starter man? Hvordan blir man god på inkludering på arbeidsplassen og hvem kan man spørre? Forskere og vi i Virke har jobbet mye med dette, og her får du gode tips til hvordan du kan komme i gang!Merk: med forbehold om ev. lovendringer etter publisering. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dette er 2. afsnit om sygdom, død og især helbredelse på Amager. I dette afsnit dykker vi ned i hospitalernes historie, deres udbredelse på øen og betydning for befolkningen. Undervejs kommer vi på afveje i den Spanske Syge og får mindelser til Corona for ikke så lang tid siden. Forskere som Signild Vallgårda og Adam Bencard leder fortællingen på vej imens søster Miriam og sygeplejerske Birgit Laugesen viser os rundt på øens gamle hospitaler. Serien er støttet af Amager Vest Lokaludvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Christianshavns Lokaludvalg og Tårnby Kommune. Foto: Rikke Colburn.

Danske akademikere elsker fransk teori, men bare ikke lige, når den bliver brugt på islam og indvandringens konsekvenser. Så er den farlig og må granskes til mindste detalje. Dagens gæst Jakob Holtermann påpeger hykleriet hos toneangivende islamforskere i en samtale med de andre slyngler om videnskabelig praksis og Berlingskes kollaboration med godhedsindustrien.   Slyngelstuen er tilbage med et nyt afsnit, denne gang om noget så eksotisk som en tyk bog skrevet af en fransk antropolog. Sagen er nemlig den, at bogen er blevet midtpunkt i en strid om islam, indvandring og Berlingskes mistænkelige samarbejde med islamvenlige forskere. Bogen har den danske titel Broderismen - sådan undergraver islamister de vestlige samfund og er udkommet på forlaget Pressto. Forfatterens navn er Florence Bergeau-Blackler. Hendes to danske kritikere hedder Lene Kühle og Manni Crone fra hhv. Aarhus Universitet og DIIS, som med hjælp fra en gruppe studerende har udsendt en liste over bogens fejl og mangler. De er mestendels formelle og fjerner fokus fra bogens tese om islamiseringen af de vestlige landes myndigheder og institutioner. En tese, der ellers er nået helt igennem til Socialdemokratiet og Frederik Vad, der er inspireret af Florence Bergeau-Blackler. Kontrast har tidligere skrevet om bogen og sagen. I denne podcast går vi et spadestik dybere med hjælp fra Jakob V. Holtermann, som er lektor i retsfilosofi på Københavns Universitet, og de to slyngler Jannich Kofoed og Bent Blüdnikow. Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

En landmand fra Kolding-egnen slipper for straf i en sag om et oprenset vandløb. Den kommende amerikanske præsident Donald Trump har udpeget en mulig landbrugsminister. Tican-topchef er endnu tavs om restbetaling. Og en gruppe danske forskere vil erstatte pesticider med myrer i æbleplantager.

Forskere har opdaget en ny plante som måske kan se! Det lyder for utroligt tilo at være sand, men der er måske forskning som beviser det? Mark dykker helt ned i historien i dag.DELTAG I VORES STUDIE MED SABRINA:logospatos.scicomm.dkKilder:https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0079610718300798Hvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan dustøtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.app Du kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er enhønsetrøje! Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook,Instagram eller vudfordret@gmail.com Tak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret. Husk at være dumme

(02:00): Forskere er målløse: 2024 bliver det varmeste målte år på Jorden. Medvirkende: Sebastian Mernild, leder af Climate Cluster ved Syddansk Universitet. (10:00): ”Nej, Harris tabte ikke, fordi hun er kvinde”. Medvirkende: Leny Malicinski, journalist hos Weekendavisen. (29:00): RUC-studerende beder ledelse 'overveje afskedigelse' af lektor. Medvirkende: Benjamin Haxha, studerende ved Roskilde Universitet og kandidat til kommunalvalget i Herlev for Venstre. (44:00): Trump kan knipse Ukraine-krigen væk, siger han. Medvirkende: Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent hos Berlingske. Værter: Anne Phillipsen og Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan tilgår man en vegetarisk julefrokost og hvorfor elsker vi efteråret? Mens Kina rejser dæmninger verden over, så er ved Klamath ved at fjerne en igen! Galapagos er et mega nice sted og der er store skildpadder. Så skal vi besøge Sundabans tigere. Forskere leget med delfinsnot. Der er hurtige nyheder som altid, ugens fejl, en dyrequiz og spørgsmål fra jer, lytterne! —Skriv jer gerne på 10.dk og støt programmet med en lille donation, så ville vi være yderst taknemmelige: https://10er.com/dendyrisketime—IG: instagram.com/dendyrisketimeMBK: instagram.com/kallebkimAH:instagram.com/alexanderholmdk—Produceret hos PodAmok STUDIOGrafik af Rikke Blicher // instagram.com/rblicher/Musik af Rasmus Voss // instagram.com/fantastic_mr_voss/--Tidskoder:00:00 - Dagens programoversigt02:19 - Efteråret er på vej og vegetarisk julefrokost11:09 - Klamath klip om sprængning af 19:36 - Galapagos30:54 - Sundabans tigere38:09 - Eksperiment med delfinsnot40:13 - hurtige nyheder44:37 - Ugens fejl46:00 - Ugens dyrequiz51:28 - Lytterspørgsmål Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dagens tema er stort, mørkt og spennende, og dermed ble også dette en lang episode om noen personlighetstrekk som det kan være greit å kjenne igjen - for å vite hva du skal holde deg vekk fra. Den mørke triaden refererer til en gruppe av tre personlighetstrekk: narsissisme, machiavelliske, og psykopati. Disse trekkene representerer noen av de mest skadelige og manipulerende aspektene av menneskelig atferd, og personer med disse trekkene kan ofte forårsake betydelig skade på de rundt dem.  De overlapper ofte, og personer med høye score i den mørke triaden kan være svært skadelige for sine omgivelser. De har en tendens til å ta utilitaristiske avgjørelser, hvor de ikke nøler med å ofre andres velferd for å oppnå sine egne mål. Dette er et alvorlig og komplekst emne som kan ha store konsekvenser for de som kommer i kontakt med personer som har disse trekkene. I dagens episode vil du høre mer om hvordan disse trekkene manifesterer seg, hvordan du kan gjenkjenne dem, og litt om hva du kan gjøre for å beskytte deg selv.  Vi har fått flere spørsmål rundt dette - og skal snakke om hva disse trekkene innebærer, hvordan de kan manifestere seg i relasjoner, og hva du kan gjøre hvis du oppdager disse egenskapene hos noen i livet ditt.  Kort oppsummert:  Narsissisme  - preget av en oppblåst følelse av egen betydning, behov for beundring, og mangel på empati. Psykopati - kjennetegnes av impulsivitet, mangel på skyldfølelse eller anger, og en generell uansvarlighet. Personer med psykopatiske trekk kan være sjarmerende, men mangler evnen til å føle empati. Machiavellisme - handler om kynisk, tålmodig manipulasjon, der individet er villig til å utnytte andre for å oppnå sine mål. Machiavellister er ofte strategiske og skjuler sine sanne intensjoner.    Egne grenser: Sett klare grenser og vær bevisst på manipulerende atferd. Klar kommunikasjon: Prøv å ha en åpen og ærlig samtale om hvordan du føler deg påvirket av deres oppførsel. Søk profesjonell hjelp: Vurder å søke profesjonell hjelp, både for deg selv og den andre personen, hvis mulig. Hold avstand: Hvis situasjonen blir for vanskelig eller skadelig, kan det være nødvendig å distansere deg fra personen for å beskytte din egen mentale helse.   Og to andre podcastepisoder om temaet; sjekk ut nr 65 og nr 83   Vi refererer også til boken:                        43 laws of Power av Robert Green. Les mer om den her: https://www.amazon.com/48-Laws-Power-Robert-Greene/dp/0140280197   Forskere har funnet ut at disse mørke trekkene ofte overlapper, og personer som har ett av disse trekkene, har høy sannsynlighet for å ha flere.  Det har vært forsket på D-faktoren  - Kilde: Moshagen, Hilbig og Zettler Det er flere en underliggende faktorer som binder sammen de ni mørke personlighetstrekkene. For å finne ut hvor tett forbundet de ulike negative karakterbristene er, har forskerne bak den nye studien utvalgte ni såkalte mørke personlighetstrekk og testet hvor stor sannsynligheten er, for at man har flere av dem av gangen.     # OPPSØK HJELP OG SNAKK MED NOEN SOM KAN HJELPE DEG BRYTE UT - OM DU KJENNER IGJEN MYE AV DETTE I DINE REALSJONER.  DET ER LETT Å MISTE SEG SELV. Om du kjenner igjen dette, er dette viktig å huske på for å ikke bli skadet selv:

Aarhus-forskere går i rette med konklusioner i DR-dokumentar, der måske ikke er så banebrydende og nye, som de ellers fremstå. Vi skal høre om, at jordpriserne ikke stiger synderligt på grund af grøn trepart. Landmænd har fundet ledelse til stort biogasanlæg ved Holstebro og så går det godt med salget af økologisk kød hos Friland.

Miriam og Frode har bestemt seg for å slutte med Antijantepodden, i alle fall for nå. I denne episoden forteller de om hvordan podkasten startet, og de reflekterer over viktige episoder og gjester. De deler også sine tanker om hvordan situasjonen er i verden akkurat nå, og løgner og overdrivelser som er ment for å gjøre vanlige mennesker til fiender av hverandre. Ekteparet har selv konkludert med at både den politiske høyre- og venstresiden i bunn og grunn dytter oss i en mer kollektivistisk retning. De mener at man derfor bør se etter et helt annet fundament for samfunnet. I episoden deler de anbefalinger for bøker og personer det er verdt å følge med på. Personlig skal de fortsatt følge med på det som skjer i verden, men de vil vie en betydelig større andel av tiden til dyrehold, å dyrke mat, relasjoner lokalt i Panama, samt at de må jobbe for å skaffe seg inntekt.KILDER DISKUTERT:› antijanteboka.com: Du skal lide for fellesskapet› norge er et konformt land (søk)› svein østvik munnbind (søk)› vl.no: Nok mobbing og uthenging i norsk offentlighet! (Miriam sin kronikk)› 6. okt 2020 - Smitten øker i Europa – WHO advarer mot korona-apati - NRK • “Likegyldighet til koronaviruset er økende i Europa, advarer WHOs Europasjef Hans Kluge. Han mener folk må motiveres på nye måter for å få kontroll over den økende smitten av det dødelige viruset.”› who financed hitlers nazi warmachine (søk)› operation paperclip (søk)› npc non player character (søk) • hylic people (søk)Digital ID: • 2015: Kun Gardermoen har teknologi for ansiktsgjenkjenning i Norge ◦ “Nasjonalt ID-senter frykter at så mange som 27.000 utlendinger, som er eller har vært i Norge, har bodd her under falsk identitet. Nå mener det statlige ekspertorganet at det er på høy tid å ta i bruk flere og bedre verktøy for ID-sjekk.” • Snart kan du bruke mobilen som legitimasjon ◦ “Fra mandag blir det mulig å bruke mobilen som legitimasjon. Det skjer gjennom en ny tjeneste i BankID-appen.” ◦ “De to statlige tjenestene tror dette kan rette på at stadig flere mangler gyldig legitimasjon når de trenger det.” • Snart kan ansiktet ditt bli boardingkortet på flyplassen ◦ “Disse skjermene bruker en biometrisk teknologi som identifiserer reisende ved å skanne deres ansikt – og skal erstatte papir- og telefonboardingkort.” ◦ “Nei, å skanne ansiktet i stedet for boardingkort, er frivillig.” ◦ “På sikt kan ansiktsgjenkjenning kobles til andre reisedokumenter – som pass.” ◦ “Dette kan være starten på en total dokumentasjonserstatning i fremtiden.” • Brukte tre år på hjelpe samboeren å få BankID: – Staten må ta over ◦ “Elektronisk identifikasjon er nøkkelen i et digitalisert samfunn. BankID er den mest utbredte.” ◦ “Samtidig er denne nøkkelen vanskelig å få, fordi bankene mangler et samordnet regelverk og i tillegg må forholde seg til to forskjellige lover.” ◦ “Det som Aakre mener gir mest mening, er at Skatteetaten tar over eID-systemet på høyeste nivå.” • Nye EU-regler tvinger staten til å ta eID-ansvar – krever individuell behandling i mellomtiden ◦ “Både Finans Norge og diskrimineringsombudet mener det er uholdbart at bankene kan nekte folk tilgang til elektronisk ID.” • Slik skal man gjøre idretten tryggere og forhindre at overgripere blir trenere ◦ “Opprullingen førte til en diskusjon om hvor tungvint ordningen med politiattester i idrettsklubber er.” ◦ “Nå innføres en etterlengtet, digital ordning.”Klimaendringer, helse og “pandemier”: • Pandemier og naturen: Hva er sammenhengen? • Risikoen for pandemier kan økes av klimaendringer og naturødeleggelser • Pandemier og globale miljøendringer henger sammen • Eksperter advarer: Klimaendringer kan skape nye og farlige pandemier • Klima, sult og sårbarhet ◦ “Klimaendringene gir økt risiko for utbredelse av sykdommer og større globale helseutfordringer som pandemier og feilernæring.” • Klimaendringer øker risikoen for nye sykdommerHeteslag, eller ikke…: • Kona til savnede Michael Mosley: Har ikke gitt opp håpet ◦ “Tre dager etter at BBC-programleder Michael Mosley forsvant på den greske øyen Symi, fortsetter letingen.” • BBC-programleder Michael Mosley funnet død i Hellas • Savnet britisk TV-profil funnet død ◦ “Den britiske TV-profilen Michael Mosley er funnet død på den greske øya Symi. Mosley døde mest sannsynlig av heteslag og dehydrering, ifølge ordføreren.” • Michael Mosley døydde av naturlege årsaker ◦ “TV-programleiaren og legen Michael Mosley døydde av naturlege årsaker, seier gresk politi til BBC.” • Turist-dødsfallene i Hellas: – Påvirker oss alle ◦ “Flere har mistet livet i ekstreme temperaturer i Hellas den siste tiden. Norsk overlege advarer mot ferieturen. ” ◦ “I starten av juni ble den britiske kjendislegen Michael Mosley funnet død etter en spasertur langs stranden.”› Tvangsinnlagt etter heftig Facebook-posting • “Saken har fått stor oppmerksomhet. I tillegg til nevnte Steigan, har nettsteder som Document, Antijantepodden og internasjonale «alternative» nettsteder omtalt saken.”› collectivism vs individualism (søk) • archive.org: The Chasm - Collectivism vs. Individualism by G Edward Griffin • realityzone.com: The Chasm - Collectivism vs. Individualism by G Edward Griffin› Frp og Ap vil ha forsøk med tvangsvaksinasjon i Oslo.› Frp vil at alle ansatte i nye Moss kommune skal være vaksinerte› khmer rouge (søk)› kundalini yoga (søk)› serpent energy (søk)› all seeing eye (søk)› age of aquarius (søk)› Mr X - The Great Reset(s)› youtube.com: From New Age to Jesus› the white pill jesus (søk)› Ole Østlid • verstat.substack.com› Jarle AarstadEN FRISKERE BEFOLKNING ETTER “VAKSINERINGEN”?:Etter COVID, men før injeksjonene:› Norge har ikke hatt flere dødsfall enn normalt • “Korona påvirker dødstallene ulikt i forskjellige land. I Norge er det ikke flere som dør enn det vanligvis er.”Etter injiseringene startet opp:› Flere blir syke: – Vaksinen er ikke årsaken • “Flere blir innlagt på akuttmottak og dødeligheten stiger i Norge. – Ingen grunn til å mistenke koronavaksinen, sier assisterende helsedirektør Espen Rostrup Nakstad.”› Mange virus i omløp: - Tre og fire ulike virus i samme prøve • “Det er nå et stort og økende omfang av luftveisinfeksjoner i befolkningen med samtidig forekomst av covid-19, influensa og RS-virusinfeksjoner, skrev FHI i sin ukesrapport før jul.”› Flere barn i psykiatrieen • “Økningen i psykiatrien for barn og unge fra 2019 til 2022 var på totalt 26 prosent.”› Vekker bekymring: Flere enn ventet døde av hjertesykdom • “Hjerte- og karsykdommer har kostet langt flere menneskeliv enn ventet de to siste årene. Etter mer enn 50 år med nedgang i dødeligheten, har utviklingen nå snudd.”› Økt sykefravær etter pandemien • “Lege- og egenmeldt sykefravær ligger på et høyere nivå nå enn før pandemien.”› Reagerer på høye dødstall blant unge • “For første gang på minst 20 år er det registrert overdødelighet blant unge i Norge.”› FHI-rapport: Bekrefter høye dødstall blant unge • “Det døde uvanlig mange i alderen 20–39 år i fjor. Det viser en fersk rapport fra Folkehelseinstituttet.”› Stor økning i sykmeldinger for psykiske lidelser – verst blant unge› “I løpet av fem år har sykefravær grunnet psykiske lidelser økt med 44 prosent.”› Flere unge døde av sykdom: Forskere slår alarm • “Folkehelseinstituttets rapport om hva nordmenn døde av i fjor, er dyster lesning. For første gang på flere år er det registrert høyere dødelighet blant unge i alderen 1–39 år.”› Rekordmange smittet av flått • “Aldri før har så mange blitt smittet av sykdommen borreliose som i år, ifølge FHI.”› Flere hundre millioner i økte utgifter til migrenepasienter • “Antallet migrenepasienter som får sykepenger øker og har kostet staten flere hundre millioner kroner mer på ett år.”› Høyeste sykefravær på 15 årHISTORIER MAN IKKE MÅ GLEMME:› 13. januar 2021 - Ingen vaksine mot overtro — Lars Gilberg, Vårt Land • “En konspirasjonsteori som enkelte faktisk tar seriøst er at koronapandemien er konstruert av store globale aktører som vil kontrollere oss som individer.” • “Å ta i bruk en nyutviklet vaksine er ikke veldig forskjellig fra å ta en nyutviklet medisin. Man må stole på at utprøvingen har vært god nok og at alle regler ble fulgt før de ble godkjent.” • “Å spre vaksineskepsis uten å fortelle hva vaksiner har gjort for oss, kan i ytterste konsekvens føre til at andre mennesker dør.” • “Går man ett steg videre og dyrker konspirasjonsteorier, plasserer man seg selv i en kategori som evolusjonen har en tendens til å luke ut.”› 18. desember 2021 - Vi blir holdt som gisler av en minoritet — Morten Kinander - Institutt for rettsvitenskap og styring v/ BI • “Er det mulig å begrunne forskjellsbehandling av de vaksinerte og de uvaksinerte? Ja. Burde vi ta i bruk hardere virkemidler overfor uvaksinerte? Absolutt. Er dette i tråd med rettsstaten? Selvfølgelig.”› Funnet død etter “vaksineringen” startet› Livsfarlig propaganda på ung.noMER OM COVID:Følg med på NRK sin fremste propaganda-journalist på COVID: • Jan-Erik Wilthil ◦ Slår alarm: Rekordmange til lege med utmattelse ◦ Reagerer på høye dødstall blant unge ◦ Koronaforsker: Advarte om høye dødstall ◦ Flere unge døde av sykdom: Forskere slår alarm ◦ Professor om covid-19: – Mye farligere enn influensa ◦ Ekspertene svarer: Bør unge ta koronavaksinen? ◦ Gunhild Alvik Nyborg advarte Norge om koronavirusetANBEFALTE BØKER:› The Most Dangerous Superstition - Larken Rose • The Jones Plantation (2012) • Jones Plantation (2023) ◦ jonesplantationfilm.com› Brotherhood of Darkness - Stanley Monteith • Les på archive.org› The Light That Was Dark: From the New Age to Amazing Grace - Warren B. Smith› Norges hemmelige hær - historien om Stay behind • Les på archive.orgANBEFALTE PODCASTERE / JOURNALISTER:› James Corbett @ corbettreport.com • Membership / support› Dr. John CampbellRELATERTE ANTIJANTEPODD-EPISODER:Våre tre viktigste episoder(?):› AJP 47 | James Corbett — COVID-19 is a step towards a prison state› AJP 52 | Patrick Wood — A new economic order is being enforced› AJP 95 | G. Edward Griffin — Our real enemy is collectivism • videoLeger, forskere og helsepersonell:› AJP 16 | Kjetil Elvevold — Vi vet for lite om vaksinenes langtidsvirkninger› AJP 17 | Peter Dvergsdal — Vi har effektive medisiner mot COVID-19› AJP 22 | Dag Bratlid — For stor risiko å vaksinere barn› AJP 30 | Runi Rogers — Det er ikke bare uvaksinerte som sprer viruset› AJP 43 | Mattias Desmet — People are being hypnotised› AJP 44 | Anne Godding — Myndighetene driver vaksinepropaganda› AJP 45 | Aleksander Bjargo — Vi glemmer at vi er en del av naturen› AJP 61 | Sjur Even Aunmo — Fikk sparken for å snakke om bivirkninger› AJP 78 | Aseem Malhotra — More than 1 in 1000 experience severe side-effects› AJP 85 | Jørn Eikemo — Kjemper mot vaksinetvang› AJP 93 | Sjur Even Aunmo — Planter inneholder giftstoffer som kan ødelegge helsen› AJP 108 | Eva Fjeldstad — 80-90 % av maten i norske butikker gjør oss syke› AJP 119 | Jan Raa — Vi må gjenopprette økosystemet i tarmen› AJP 123 | Jarle Aarstad — Robuste funn rundt overdødelighet etter COVID-vaksinering› AJP 132 | Jarle Aarstad — Dødsårsaksregisteret må kobles opp mot vaksinasjonsdata for å finne sannheten om overdødelighet blant unge› AJP 134 | Michael Nehls — The lockdowns and the “vaccines” were targeted attacks on our brain› AJP 137 | Kjetil Elvevold — COVID-vaksinene gav ingen fordeler› AJP 138 | Eva Fjeldstad — Psykiske problemer kan komme fra tarmenPsykiatere og coacher:› AJP 39 | Mark McDonald — Fear is being exploited› AJP 69 | Mark McDonald — People are stuck in irrational fear› AJP 83 | Mark McDonald — Anger is a healthy sign of boundaries being crossed› AJP 113 | Adam Njå — Vi må forholde oss til reelle kjønnsforskjeller› AJP 116 | Meredith Miller — The world is in a narcissistic abuse cycleAdvokater og jurister:› AJP 4 | Marius Reikerås mener at karantenehotell er ulovlig› AJP 9 | Marius Reikerås mener at barne- og familieministeren bør gå av› AJP 31 | Helge Morset — Får ikke vite begrunnelsen for nedstengingen› AJP 33 | Helge Morset — Koronapasset skulle bare gi lettelser› AJP 41 | Marius Reikerås — Tiltakene har sendt folk ut i ekstrem fattigdom› AJP 50 | Jørgen Heier — Sleipe tilsnikelser i høringsnotater› AJP 88 | Jørgen Heier — Søk om erstatning for vaksineskader› AJP 111 | Morten Walløe Tvedt — Alvorlige WHO-endringer bak lukkede dører› AJP 121 | Morten Walløe Tvedt — Departementet holder tilbake viktig informasjonEpisoder om klima:› AJP 67 | Gjertrud Røyland — Mener klimanarrativet er uvitenskapelig› AJP 125 | Ole Østlid — Klimastatistikk ble fjernet fra yr.no› AJP 141 | Ole Henrik Ellestad — Klimadebatten er preget av ensretting og voldsomme overdrivelser› AJP 143 | Ole Henrik Ellestad — Skjender naturen for å «redde» kloden› AJP 145 | Ole Østlid — Absurd rapportering om vær og klimaEpisoder om økonomi:› AJP 21 | Hans Eirik Olav — Er verdensøkonomien i ferd med å bryte sammen?› AJP 79 | Hans Eirik Olav — Verdensøkonomien vil kollapse› AJP 87 | Rune Østgård — Inflasjon stjeler 7 % av pengene våre hvert år› AJP 90 | John Thore Stub Sneisen — Vi trenger en desentraliserende revolusjon› AJP 96 | Gregard Mikkelborg — Gull er det tryggeste pengesystemet vi harMenneskelige episoder:› AJP 15 | Yusela Del Carmen Gjæringen — Fikk livet snudd opp ned av koronavaksine-skade› AJP 34 | Linda Omnes — Barna utsettes for et enormt press› AJP 37 | Cathrine Johansen — Kastet ut av akutten fordi hun var uvaksinert› AJP 38 | Trine Wilhelmine Rønnevig — Ble uthengt i lokalavisen for vaksinemotstandEpisoder om åndelighet:› AJP 131 | Terry Wolfe — Cynical deception among truth seekers› AJP 133 | Terry Wolfe — People are herded into using drugs› AJP 135 | Terry Wolfe — Authorities will disclose “special knowledge” about aliens› AJP 142 | Hrvoje Morić — Multipolarity is bringing us closer to a one world governmentAndre relaterte episoder:› AJP 1 | Svein Østvik om munnbind-brenningen› AJP 51 | Janna Johnsen — Føler seg ikke trygg i Norge› AJP 63 | Frode — Vil vekke folk med eventyr› AJP 92 | James Corbett — We need to model disobedience • video› AJP 112 | Nils Petter Gleditsch og Anders Hellebust — Brudd på ytrings- og forskningsfriheten› AJP 118 | Leo Lyon Zagami — Secret societies are very influential in Norway› AJP 146 | Ben Massmann — Found the perfect country to build his communityLast ned episodenInnspilt: 2024-09-04Publisert: 2024-09-06Støtte Antijantepodden?Liker du arbeidet vi gjør, og vil bidra til at vi lager flere episoder?Finn ut hvordan du kan gi noe tilbake ved å gå til antijantepodden.com!Meld deg på vårt nyhetsbrev

Forskere har forstået grisenes sprog. Og en ny dansk dokumentar undersøger, hvad de så fortæller os om deres egne forhold. Moderaternes ledelse vil se fremad og siger, at der er opbakning bag den løsning der er blevet præsenteret. Men er der egentlig det? Putin er på besøg i Mongoliet. Et land, der er medlem af den internationale straffedomstol, og som derfor bør anholde ham. Vært: Annika Wetterling. Medvirkende: Miki Mistrati, dokumentarist og journalist. Pia Glud Munksgaard, DR's politiske analytiker.

Forskere er kommet tættere på at forstå, hvilke følelser grise udtrykker,  Arla lancerer et helt nyt produkt kaldet et drikkemåltid og endelig vokser forbruget af antibiotika i den danske griseproduktion, selv om der er et mål om det modsatte. 

– Våre funn kommer til å forandre reglene for hva slags støy mennesker kan slippe ut i havet, sier forsker Petter Kvadsheim. De siste fire somrene har et internasjonalt forskerteam besøkt Lofoten for å finne ut hva slags lyder vågehvalene oppfatter. Testresultatene overrasker. https://www.ffi.no/aktuelt/nyheter/forskere-bygde-verdens-storste-dyrefelle-for-a-finne-ut-hva-hvalen-horer

Status på valget i Storbritannien. Forskere skal undersøge, hvordan vi opdager spionage under havet. Flere koncerter for de døve: Danske Døves Landsforbund efterspørger flere koncerter oversat til tegnsprog. Rusland forsøger at snyde danske virksomheder til at omgå sanktioner. Værter: Anne Philipsen & Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Flere tusind danskere bliver hvert år ramt af en flåtoverført sygdom og i en del tilfælde i ganske svær grad. Derfor er der stort fokus på flåterne blandt videnskabsfolk, og i dagens program taler vi med nogen af dem, der forsøger at beskytte danskerne mod de sygdomme, der kan komme snigende med de små blodsugere. Du kan blandt andet høre, hvordan man fanger flåter, hvis man vil hjælpe videnskaben, og hvordan man bedst sender dem med posten. Og så kan du blive klogere på, hvor flåter foretrækker at gå på date. Medvirkende: Karen Angeliki Krogfelt, professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lene Jung Kjær, lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, Anne-Mette Lebech, overlæge og leder af Rigshospitalets Enhed for flåtoverførte infektioner. Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I ugens Radio Information taler vi om den opsigtsvækkende TV2-dokumentar, om en ny rapport, der udpeger de steder, hvor vi bør udlægge til beskyttet natur og om Akademiraadet, der har fastslået, at det er kunst at smide en buste i havnen   Intet menneske er en ø. Heller ikke de kriminelle. Sådan skriver Bo Elkjær i en analyse af TV2's dokumentarserie Den sorte svane, der de seneste dage har sat gang i debatten om den organiserede, økonomiske kriminalitet og den korte vej fra Underdanmark til Overdanmark – og: »debatten om de medhjælpere, der udadtil agerer som lovlydige borgere, men som i realiteten assisterer hærdede kriminelle i deres alvorlige forbrydelser.« Bo Elkjær kommer i studiet og uddyber. Og så har danske forskere for første gang sat navn på de steder i Danmark, der skal udtages til beskyttet natur, hvis vi skal styrke den danske biodiversitet. Forskere fra Københavns Universitet har analyseret Danmark og udpeget 239 mulige naturområder, der egner sig bedst til natur og biodiversitet, herunder 149 af særlig vigtighed. Marie Sæhl fortæller mere. Og så har Rune Lykkeberg optur over, at Akademiraadet – vores højeste organ for æstetiske spørgsmål inden for billedkunst og arkitektur og statens rådgiver i disse sager – har gjort det klart for os, at det faktisk var kunst, da daværende institutleder og underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes studerende i november 2020 'rematerialiserede' en gipsbuste af Frederik 5. ved at kaste den i havnen. I forbindelse med det forlig, der nu er indgået i den såkaldte bustesag, har Akademiraadet således slået fast, at aktionen lever op til alle internationalt anerkendte kriterier for samtidskunst. Og det er optur med dén klarhed, mener Lykkeberg, for så må vi skyde skylden for den åndssvage aktion på samtidskunsten og ikke på Dirckinck-Holmfeld selv. 

Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år!  Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter.  I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle...  Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet.  Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller? Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Josefine Rågård Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Studie, der gik forud for klinisk forsøg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinson's sygdom i Sverige: ‘Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson's disease, STEM-PD', Cell Stem Cell, 2023 Prækliniske studier, der har gået forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsøg med Parkinson's patienter:  Amerikansk studie: ‘Preclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor product', MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021 Japansk studie: ‘Pre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson's disease', Nature Communications, 2020 Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: ‘Clinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challenges', Stem Cells & Regeneration, 2024. Musik: ‘Stem Cells - Science Revision Song' af Hannah's Science World på YouTube

Når var sist du løy? Vi sjekker om Kristine har blitt spist av krokodiller i Mexico ennå. Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Har du nogensinde set filmen ‘Eternal Sunshine in a Spotless Mind', hvor hovedpersonen får fjernet minderne om sin ekskæreste? Det lyder måske som ren fantasi, men faktisk håber forskere med speciale i hjernens proteiner på en dag at kunne gøre noget lignende: Fjerne traumatiske minder fra hjernen for på den måde at kunne behandle hjernesygdomme som PTSD. Men den løsning ligger ikke lige rundt om hjørnet -  det kræver nemlig detaljeret viden om hjernens proteiner. Proteiner er nemlig hjernens hardware, og de spiller en afgørende rolle for vores hukommelse og særligt for vores evne til at lagre minder i langtidshukommelsen.  I dagens afsnit af Brainstorms kommer du med på en tur til proteinernes forunderlige verden og lærer, hvordan de lagrer minder i hjernens ‘hovedbibliotek'. Du skal lytte til afsnittet, hvis du vil vide: hvorfor hjernens proteiner er uundværlige for vores hukommelse hvordan forskere en dag drømmer om at kunne ‘klippe' dårlige minder ud af hjernen  hvad proteinerne i hjernen ellers laver end at lagre minder hvad Nanas yndlingsøl er, og om det mon lykkes hende at få Anne Sophie til aldrig at glemme det :)  Medvirkende Malene Overby, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Macarena Gómez de Salazar, postdoc, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Proteinvidenskab, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder ‘Memory formation in the absence of experience' Nature, 2019 ‘The role of protein synthesis in memory consolidation: Progress amid decades of debate', Neurobiology, Learning and Memory, 2009 ‘Rapid, experience-dependent translation of neurogranin enables memory encoding', PNAS, 2018 Følg Brainstorm på Instagram.

Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner. Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer Her er link til artiklen fra Nature, som beskriver det forskerne har fundet ud af: www.nature.com/articles/s41586-022-05293-w

Av for satan!  Du bevæger tommelfingeren, og en skarp smerte skyder op gennem hånden og fingeren. Du har vist scrollet lige lovligt meget på mobilen, og dine led er ikke begejstrede. En fodboldtræner fra 80'erne ville måske sende dig ud og ‘løbe det væk'. Men frygt ej! Forskere fra Aalborg Universitet arbejder på at finde en løsning, hvor patienter med de såkaldte muskuloskeletale smerter skal prøve at kontrollere deres egne hjernesignaler og på den måde dulme smerterne.  Men kan man virkelig træne sine døds-scroll-skavanker væk med hjernegymnastik? Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Episoden er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasieelever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Med på scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik Kjærsdam Telléus. De er begge lektorer på Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Patrik Kjærsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Følg Brainstorm på Instagram.

Brainstorm er rykket ud af podcaststudiet! De næste uger bringer vi i alt seks live-episoder, der er optaget på Experimentarium Temaet er neuroteknologi. og i denne første særepisode kan du blive skarp på, hvordan vi kan styre teknologi med hjernen. Forestil dig, at du kunne kommunikere med andre blot ved tankens kraft. Helt uden at tale eller bruge fagter. Eller at du kunne spille FIFA, Counterstrike - eller Hogwarts Legacy, uden en controller. Du skal bare tænke på dit næste træk i spillet, og så kan du styre det med din hjerne. Det lyder måske som noget fra en sci-fi-film, men det kan være en virkelighed, der er tættere på, end du måske tror. Ved hjælp af hjernestyret teknologi - neuroteknologi - kan vi nemlig i princippet styre alt med hjernen.  Men hvad kan vi vente os af teknologien i fremtiden, og hvilke etiske dilemmaer følger med den? Hvor går grænsen mellem mennesker og maskiner, og kan teknologien på sigt være farlig for os mennesker? Det kan du få svar på i denne episode af Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om hjernen - som er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en sal fuld af spørgelystne gymnasieelever under Hjernedag 2023 - et arrangement lavet i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Værterne er som altid Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, og de to forskere, hvis hjerne de plukker, er hjerneforsker Andrew Stevenson og professor i etik, Thomas Søbirk Petersen.    Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet   Andrew Stevenson, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Links: Her kan du læse om den første gang, det lykkedes forskere at styre en mus hen over en computerskærm med hjernen i 1977 Her kan du læse om en forsker, der fjernstyrer sin kollegas finger med sin hjerne Og her er to Videnskab.dk-artikler om forskere, der har afkodet hjerneaktivitet: Kunstig intelligens tegner det, forsøgdeltagerne tænker på Forskere ‘læser tanker' ved hjælp af kunstig intelligens      Følg os på Instagram - vi hedder brainstorm.podcast!

Infeksjoner med Pasteurella-bakterien har blitt et betydelig problem i norske oppdrettsanlegg de siste årene. Forskere på Veterinærinstituttet prøver å finne ut årsaken eller årsakene til dette. Mye tyder på at den egentlig ikke sprer seg så lett, men hvorfor har den da likevel gitt så mye sykdom?Veterinærinstituttet leder et prosjekt, finansiert av FHF, som skal gi mer kunnskap om bakterien og bekjempelsen av den. Prosjektet har som mål å etablere smittemodeller for testing av fremtidig vaksiner og dokumentere Pasteurella sitt biofysiske egenskaper, effekt av relevante biosikkerhetstiltak, bakteriens overlevelsesevner i miljø og sprednings- og infeksjonsdynamikk.Dette er tema i denne episoden av VETpodden og gjesten vår er forsker ved Veterinærinstituttet Duncan Colquhoun. Han kommer selv fra Skottland, hvor Pasteurella har vært historisk et større problem enn i Norge. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing, Michael Rothenborg og Liv Bjerg Lillevang Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du blive klogere på tre forskningsområder, der i denne uge blev præmieret med hhv. Nobelprisen i fysik, kemi og medicin: Hvordan attosekund-fysik gør det muligt at studere elektroner på den mindste skala i molekyler og atomer Hvordan man kan ændre farven på et materiale ved at ændre på størrelsen i kvanteprikker i materialet Og hvordan kunstigt fremstillet mRNA gjorde det muligt at udvikle vacciner mod Covid-19. Men vi begynder et helt andet sted, nemlig ud for Portugals kyst, hvor Ingeniøren-journalist og langturssejler Thomas Djursing var heldig at undslippe angreb fra spækhuggere, som ellers ramte både båden foran og bag ham. Hjemme igen fortæller han om de bedste taktikker, som forskerne nu anbefaler, til at undgå angreb. Rumfart er et af Thomas' stofområder, og derfor har han interesseret sig for, hvordan det er lykkedes Elon Musks rumfartsselskab SpaceX at udvikle langt billigere raketter til Nasa – hvilket ikke mindst er et resultat af, at den egenrådige ejer ser stort på alle vedtagne kravsspecifikationer og kun anser regler for vejledende. Verdens største vejrcomputer står i Bologna, Italien, og det er data herfra, der gør det muligt for DMI at lægge prognoser og forudse ekstremvejr som det, der ramte Aarhus forleden. Det sidste nye er at lade kunstig intelligens lave prognoserne, for de er hurtige, til gengæld er de dårlige til at forudse skybrud og andre ekstremhændelser. Links Forskere i kvanteprikker løber med årets Nobelpris i kemi 'Åben dør til elektronernes verden' hyldes med fysikkens Nobelpris Nobelprisen i medicin går til forarbejdet til Covid-19-vaccinen Manden, der kun følger egne regler og lader Idiot-indekset drive værket Kunstig intelligens laver vejrudsigter meget hurtigere – men de undervurderer ekstremvejr Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand Tilmeld dig Digital Tech Summit 2023

- Snakker du "hundsk"? - Hvor god er du egentlig til å forstå hundensmimikk? - Motsatt vaksine mot MS - Hvorfor liker enkelte forskere å slikke på steiner? ... og andre utvalgte Ig-Nobelpriser. Hør episoden i appen NRK Radio

Forskere ved Universitetet i Oslo la i høst fram en rapport, som tar tempen på det norske demokratiet. Sammenliknet med verstingland er det lite å sette fingeren på i Norge, men det finnes faresignaler som korrupsjon og politikerhets - også hos oss. I høst er det også kommune- og fylkestingsvalg. Hvorfor er valg så viktig for demokratiet? Hvorfor hopper noen velgere fra Høyre til Rødt? Og hvordan påvirker lokalvalget stortingsvalget om to år?  Statsviterne Carl Henrik Knutsen og Jørgen Bølstad svarer ut dette og mye mer.  Programleder er: Gro Lien Garbo  

Man troede, at boksekampen mellem Elon og Zuck var lagt i graven, men det er den langt fra - Desværre. For farcen fortsætter, med king troll Elon i føresædet. Det er nu kommet så langt, at Elon truer Zuck med at sætte sig i sin Tesla, og køre forbi Zuck og tage kampen asap. Måske grunden til Elons dristighed er, at Zucks konkurrent til Twitter, Threads, på trods af en flyvdende start, ikke har så meget fart på længere. Vi kigger på tallene og hvorfor det er, at Threads ikke er den succes, mange havde spået. Forskere har rekonstrueret en Pink Floyd-klassiker baseret på hjernebølger fra patienter, der gennemgik epilepsi operation. Ja, det lyder som ren science fiction, men vi er endnu et skridt tættere på at kunne læse hjernen og hive data ud af hjernen.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ulrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Rebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje Tania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegaard Høje Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen 22 hektar i de grønne bakker lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegaard Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer. I ugens Transformator kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet. Der er også fordele for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund. Loven giver mulighed for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme. Og så skal vi lige have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige. Hvad var der galt med den superleder, hvorfor kastede alle medier sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre? Links Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje Bofællesskabet Sjællandsk Muld Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark Forskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene

Den Nordatlantiske havstrøm, som er en forlængelse af Golfstrømmen, er en del af den termohaline cirkulation i Atlanterhavet. Havstrømmene er med til at opretholde en gennemsnitstemperatur i Europa og Nordatlanten, som er 5-8 grader højere end den ellers ville være. Forskere har i mange år advaret om, at hvis denne strøm stopper, vil der ske kraftige klimaændringer på meget kort tid. Nu har et forskerhold vist at den termohaline cirkulation kan kollapse på relativ kort tid og det med stor sandsynlighed vil ske inden for de næste 70 år, hvis havtemperaturen fortsætter med at stige. Beregningerne er beskrevet i en peer reviewed artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications nr 14, Artikel nummer: 4254. De to danske forfattere på artiklen er professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet og Professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet. Resultaterne har allerede været omtalt i mere end 1000 artikler i hele verden, og de danske forskere har mødt både medvind og modstand fra kolleger. Selvom ikke alle er enige i resultaterne er det et frisk pust der kan være med til at få de etablerede klimamodeller til at blive mere realistiske. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer professor Susanne Ditlevsen.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Peter Christian Bech-Nielsen Klip: Søren Rask Petersen Fra redaktionen: Hvad gør man, når hovedhistorien i den ugentlige podcast viser sig at være en and - blot fire timer efter, at filen er lagt ud? Man kan sige, at vi nok skulle have opdaget det før og stoppet podcasten. Men nu er den derude, og vi tænker at diskussionen om superlederen fortsat er interessant. Så vi lader afsnittet ligge og håber, at forskerne næste gang kommer med noget brugbart. Spørgsmålet, der står tilbage, er stadig, hvad LK-99 så er for et materiale. For eksempel får mange forskere stoffet til at svæve i et magnetfelt, hvilket dog ikke er bevis for en superleder, men stadig en mulig mærkværdig egenskab. Læs om det kort, men hektiske liv for LK-99 HER (https://ing.dk/node/6990780). I denne uges Transformator handler det først om superledere, for det gav genlyd både i forskerkredse og verdenspressen, da forskere fra Huazhong University i Sydkorea for nylig hævdede at have fremstillet et nyt materiale, LK-99, der bliver superledende ved omkring 126 grader celsius. »Vores opfindelse er historisk og indleder en ny æra for menneskeheden,« proklamerede de. Det særlige ved den påståede opfindelse er både den høje temperatur – superledere nedkøles normalt til få grader over det absolutte nulpunkt – og at det tilsyneladende er forholdsvis let at fremstille af bly, kobber, fosfor og ilt. Og over hele verden er forskergrupper straks gået i gang med at gøre dem kunsten efter med svingende resultat. Et springende punkt er, at kobber-atomerne i LK-99 skal være placeret et ganske bestemt sted, for at materialet bliver superledende. X er det nye navn for det sociale medie tidligere kendt som Twitter. Men hvad kan være Elon Musks bevæggrund for først under stort postyr at erhverve sig Twitter for 300 mia. kroner for dernæst at fyre 80 pct. af medarbejderne, ændre navnet og lægge op til store forandringer? Det har Peter Christian Bech-Nielsen, der er redaktør for Teknologiens Mediehus' teknologipolitiske medie, Radar, nogle bud på. Ganske få optagelser af en skuespillers ansigt og bevægelser er i dag nok til at kalde personen digitalt til live. AI-specialisten Ryan Phillips eksperimenterer med at fremstille hele filmsekvenser genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Dialogen er skrevet af chatbotten ChatGPT. Han deler gavmildt ud af sine ekperimenter – se links nedenfor. Links Efter et kort og hektisk liv: Superleder er nu lagt i graven Dansk fysiker om fund af superleder ved høj temperatur: For tidligt at afvise det Forskere har kopieret superleder-materiale: 'Der sker noget ret spændende i det her' Techmediet Radar Ryan Phillips' filmklip skabt med kunstig intelligens Ryan Phillips' hjemmeside Ryan Phillips på Twitter - undskyld X

Forskere har allerede begynt å blande menneske- DNA med dyr. Hvorfor kan det være bra? Hør episoden i appen NRK Radio

I en ny stor rapport har danske forskere undersøgt den danske spilindustri. Her beskriver de, hvordan spil er blevet kulturelt og finansielt underprioriteret i mange år. Det får forskerne til at efterlyse et dansk spilinstitut. I Polen har man fundet en massegrav for formodede vampyrer med 450 hovedløse skeletter. Vi ser nærmere på vampyrmyten med Danmarks monsterforsker nummer ét. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Seniorforsker Jonathan P. Merrison fra afdelingen på Fysik og Astronomi på Århus Universitet arbejder med at simulere miljøet på Mars og andre planeter. Forskere, og store som små virksomheder kommer langvejs fra for at teste om deres udstyr nu også virker i minus 60 grader Celsius eller i meget lavt lufttryk og i støvstorme med mikroskopisk fint støv? Det er ikke bare Mars der bliver simuleret, også månen og planeter længere ude i solsystemet bliver simuleret i den avancerede trykbeholder på Århus Universitet. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Jonathan P. Merrison om hvordan man arbejder med praktisk rumforskning. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Forskere og studerende på Københavns Universitet afholder i denne uge et seminar med kulturelle og politiske vinkler på den traditionsrige europæiske musikkonkurrence, Eurovision Song Contest. De skal bl.a. tale om det internationale melodi grand prix i lyset af krigen i Ukraine, Brexit og adskillige ideologiske konflikter, der bl.a. handler om demokratiske tilbageslag i nogle af landene. Alt sammen noget, der står i kontrast til Eurovisionens oprindelige ideal om at samle Europa til en sjov fest med glitter og popmusik. Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.

Eric Helms; to timer med input fra en av verdens fremste treningsautoriteter. Hvordan en «unhealthy obsession» ledet til forskning som påvirker en hel verden, treningsvolum og resultater, styrke, muskelvekst og kondisjonstrening og hvordan og hvorfor han gjør hva han gjør. En mann som gjennom sin lidenskap hjelper oss å skape resultatene vi ønsker.LENKER FRA DENNE EPISODEN:Nettsiden til Eric (3dmusclejourney.com)Eric sin InstagramBøkene til EricPodcasten til Eric (Apple Podcasts eller Spotify)MØT ANDRE LIKESINNEDE:Bli med i Facebookgruppen til podkasten - treff andre treningsglade mennesker og spør oss spørsmål. Alle lytterspørsmålene du hører i podkasten kommer herfra.NETTSIDEN VÅR:www.afpt.noAFPT I SOSIALE MEDIER:FacebookInstagram (AFPT)Instagram (AFPT podden)YouTubePRODUKSJON:Helsekoden produseres av Shaw Media.www.shawmedia.noTil opplysning:Helsekoden er det som tidligere het AFPT podden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

* Regjeringen beklager overfor Fosen-samene etter én uke med aksjoner. Likevel varsler aksjonistene opptrapping i morgen. * Kvinnehelseutvalget roper varsko, og foreslår en milliard kroner til kvinnehelse. Det er ikke nok, svarer Sanitetskvinnene. * Retteprogrammer i skolen godtar ikke at nynorskbrukere skriver eg. En skandale sier Noregs Mållag. * Forskere i omstridt forskningsprosjekt om ME møtes med en strøm av innsynsbegjæringer. - Belastende og forstyrrende, sier en av forskerne bak - som frykter for den frie forskningen. Hør episoden i appen NRK Radio

I kveld gjøres nok et forsøk på å få valgt USAs tredje mektigste person. Er det på det 12. det skal skje? Regjeringen gjenåpner politistasjoner, men får kritikk fra dem som skal jobbe der. - Burde heller satset på flere politifolk i gatene enn på nye kontorer, mener Politiets Fellesorganisasjon. Forskere må slutte å bidra til å polarisere i ME-debatten, mener en forsker som møter en av dem som hun mener har gjort nettopp det. Stortingsrepresentanter bare poserer og kaster bort tiden når de fremmer forslag de vet aldri får flertall, mener en fersk Høyre-representant - Det er sånn vi jobber, er svaret han får. Programleder: Sigrid Sollund. Hør episoden i appen NRK Radio

Store markedssvingninger før den amerikanske sentralbanken skal heve rentene, men hvorfor virker alle så overrasket over at historiens laveste renter må opp? Har Pride blitt til kulturkrig? Det mener iallfall kommentatoren i Aftenposten, mens skeptikere mener det er blitt vanskeligere å være nettopp skeptiske. Hør episoden i appen NRK Radio

Regjeringen vurderer luftbro får å få fraktet ukrainske flyktninger til Norge. Men den bruker altfor lang tid, frykter privat aktør. Russiske bomber har falt drøye to mil fra den den polske grensen, og vi spør: hva kan en missil på feil side av grensen føre til? Nå må regjeringen gi vanlige folk skattelettelser, krever budsjettpartner SV - da setter Norges Bank opp renten, sier økonom. Fagorganiserte forskere stemmer til venstre for Arbeiderparti ved valg. Men påvirker det forskningen? Dette er saker i ukens første Dagsnytt 18 - med programleder Espen Aas. Hør episoden i appen NRK Radio