Podcasts about forskere

Ragnhild Ørstavik deler siste nytt fra andre vitenskapelige tidsskrifter. Markedet for assistert befruktning i India vokser, men med alvorlige etiske utfordringer (1). Kulturelt tilpasset terapi reduserer selvskading blant ungdom i Pakistan (2). Fallende fertilitet i Kina krever ny organisering av fødetilbudet (3). To studier gir ny innsikt i plutselig og uventet død ved epilepsi (4–6). Storbritannia lanserer ny strategi for menns psykiske helse (7). Ifølge en nylig publisert studie kan røntgenstråling i barndommen øke risikoen for blodkreft, men resultatene må tolkes forsiktig (8, 9). Ny modell skal hjelpe med tryggere blodplatetransfusjoner hos premature (10, 11). Forskere har laget et virus ved hjelp av kunstig intelligens (12). Mygg fra 1927 gir ny innsikt i spredning av malaria og denguefeber (13). Og et dikt fra JAMA minner oss om hva vi ser, og ikke ser, i møtet med de syke (14). Se hele litteraturlista her: https://tidsskriftet.no/2025/09/podkast/redaktorens-hjorne-93-assistert-befruktning-i-india-plutselig-dod-ved-epilepsi-ki-designet-virus Tilbakemeldinger kan sendes til stetoskopet@tidsskriftet.no.     Stetoskopet produseres av Helena Heimer Rognstad, Are Brean, Ragnhild Ørstavik og Julie Didriksen ved Tidsskrift for Den norske legeforening. Ansvarlig redaktør er Are Brean.     Jingle og lydteknikk: Håkon Braaten / Moderne media    Coverillustrasjon: Stephen Lee    See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge skal vi blandt andet høre om kraftige gammastråle-glimt, flydende vand på asteroider, og to lasere på Tenerife, der skal bruges i kampen mod rumskrot. Og i vores hovedhistorie følger vi op på sidste uges store rumnyhed om fundet af mulige spor efter liv på Mars, blandt andet ved at se tilbage på tidligere missioners jagt på liv på den røde planet. Vi beder også om forslag til (andre) gode podcasts om rummet, som I kan anbefale til os og de andre RumSnak-lyttere – send os en mail eller skriv på en af vores sociale profiler

R.I.P Charlie Kirk. Forskere har funnet tegn til fortidig liv på Mars. Og hvordan kan ikke UFO-er bli truffet av missiler? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dag står vi muligvis på tærsklen til at forstå dyr lige fra pattedyr til padder med hjælp fra kunstig intelligens. Spørgsmålet lader ikke længere til at være, om det kan lade sig gøre, men snarere hvornår det lykkes.   Forskere har allerede haft held med at afkode slagtegrises grynt og hvin, og teknologien har også givet værdifuld indsigt i dyrenes følelsesliv, som har vist sig at være langt rigere og mere komplekst end hidtil antaget.  Men hvor tæt er vi på en Dr. Dolittle-fremtid, hvor vi ikke blot forstår chimpansens, hundens eller hvalens følelser, men også kan føre meningsfulde samtaler med dem? Og hvilke etiske spørgsmål melder sig, hvis det lykkes?  I dette symposium vil zoolog Jakob Christensen-Dalsgaard og zoologisk direktør i Københavns Zoo Mads Frost Bertelsen i selskab med Line Friis Frederiksen undersøge, hvor tæt på – eller langt væk – vi er fra at kunne tale med dyrene.   Og hvis det lykkes – hvad skal vi så snakke med dem om?

Hvordan påvirker brugen af generativ AI vores evne til at tænke og resonere selvstændigt?Allerede nu har vi svært ved at huske telefonnumre eller at finde vej, fordi vi har overladt de opgaver til vores smartphone. Spørgsmålet er, hvad der sker med os, når vi overlader endnu flere opgaver til services som ChatGPT og Grok? Har det indflydelse på vores evne til indlæring og til at tænke kritisk?Forskere taler om kognitiv aflæring, og de første studier i fænomenet er lavet. På den anden side kan generativ AI også gøre os bedre og hurtigere til at løse svære opgaver. Så svaret er ikke entydigt.Medvirkende:Nanna Inie, lektor ph.d., ITU med speciale I human-computer interaction og LLM-safety.Tilrettelæggelse og interview: Janni DeneckeRedaktør og vært: Henrik FøhnsLinks:Nanna Iniehttps://www.linkedin.com/in/nannainie/MIT Studiehttps://www.media.mit.edu/projects/your-brain-on-chatgpt/overview/Microsofts studie i AI og kritisk tænkninghttps://www.microsoft.com/en-us/research/wp-content/uploads/2025/01/lee_2025_ai_critical_thinking_survey.pdf

Folkemødet 2025: Videnskaben er under tiltagende pres. Forskere havner oftere i shitstorms, og videnskabelig evidens bliver afvist som fake news. I USA går Trump-administrationen skridtet videre med målrettede angreb, hvor f.eks. klima- og kønsforskning modarbejdes med censur og sanktioner. Hvilke konsekvenser har det for forskningen og forskningsfriheden? Hør professor Helle Porsdam og professor Vincent F. Hendricks i en samtale om truslen mod forskningsfriheden. Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde. Moderator er journalist Martin Breum.

"Det skal skje at det skal stå fiskere ved den fra En-Gedi til En-Eglajim. Det skal være tørkeplasser for fiskegarn. Fisken der skal være av samme slag som fisken i Storhavet, i store mengder." (Esek. 47, 10)Dette er en interessant profeti om den nordlige delen av Dødehavet. Esekiel står i templet i Jerusalem og ser vann strømme nedover mot Dødehavet og gjøre det friskt. Det salte området uten fisk skal bli like levende og fruktbart som da Lot flytta dit, kan vi lese (1. Mos.13,10). Men i sør skal det være saltutvinning (v. 11). Den profetien er allerede i ferd med å oppfylles!I dag driver de med saltutvinning i sør. Øvre del av Dødehavet derimot skrumper inn og etterlater seg hull i bakken. Jeg har selv sett det: hull som fylles med ferskvann. Forskere har også funnet ut at under Oljeberget finnes det store vannreservoarer, spørsmålet er bare hvordan de skal få det opp. Kanskje et jordskjelv vil åpne det (Sak. 14,4)? Det vi vet er at Guds profetier går i oppfyllelse (Jes. 46, 10). Og i vår tid er naturen i ferd med å forberede nettopp det!La oss ta med oss disse ordene i dag, om at Guds profetier går i oppfyllelse! Det betyr jo også at de andre profetiene skal gå i oppfyllelse, for Han holder ord. Og kanskje kan vi også dra det inn i vårt eget liv, at endringer som skjer i våre liv er et frempek på noe annet som skal komme, nytt liv som skal strømme fram. For Gud er en Gud med planer!Skrevet og lest av Eli Fuglestad for Norea Håpets Kvinner.

I denne RumSnak skal vi høre om fundet og udforskningen af Universets hidtil yngste galakse, MoM z14, der er blevet observeret blot 280 millioner år efter Big Bang. Vi har besøg af astrofysiker Kasper Elm Heintz fra Niels Bohr Institutet for at høre om, hvordan hans forskerteam – ved hjælp af data fra James Webb Space Telescope – har undersøgt den hidtil ældste galakse vi kender. MoM z14 har overrasket Kasper og hans kolleger, og kan være med til at give os et unikt indblik i universets spæde begyndelse. Vi dykker også ned i en håndfuld nyheder fra rummets verden, hvor vi blandt andet runder en succesfuld testflyvning af SpaceX's Starship-raket, opdagelsen af en ny måne omkring Uranus og analyser af klippefragmenter helt tilbage fra Apollo 17-missionen i 1972. Lyt med

Trepartsminister Jeppe Bruus (S)  aviser, at stigende fødevarepriser har noget med den grønne trepart at gøre, så kræver markant Venstre-politiker større opmærksomhed på byernes overløb af spildevand og endelig sætter en række forskere spørgsmålstegn ved begrundelserne for kravet om kortere dyretransporter med flere pauser.

Normalt samler vi i RumNyt hveranden uge historier med rumstof fra hele Universet. Men denne gang er der jo gået en hel sommer, og derfor er der ekstra meget rumnyt i posen. Så i denne RumNyt skal vi altså blandt andet høre om billeder fra Vera Rubin-observatoriet, en interstellar komet fuld af vand, en dansk-europæisk rumhavn ved Esbjerg, amerikansk rum-kaos og meget mere. Velkommen tilbage til RumNyt

Forskere og politikere er bekymrede for smitten af influenza i danske grisestalde. Der er nye tal for smågriseeksporten. En 30-årig landmand har fået ansvaret for kæmpelandbrug på Sydfyn og så har Randersvirksomhed succes med salg af produkt til mælkeproducenter i USA.

Man siger nogle gange, at døden er det sidste tabu. Forskere forklarer det med, at den er blevet usynlig i vores moderne samfund. Men én ting er også gået op for journalist Lasse Momme, mens han og fotograf Stine Bidstrup har mødt de børn, der har mistet en far eller en mor. Vi er ikke født dårlige til at tale om døden. Vi bliver dårligere til at tale om den. I fjerde kapitel af ”Børn under himlen” er han derfor taget til Haderslev for at møde Johanne på 15 år. Hun elsker nemlig at tale om ham, der er død. Om hendes far. Det bedste kompliment, hun nogensinde har fået, er, at hun minder om ham. Og måske kan hun lære os alle noget vigtigt om at tale om det, der er svært. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Stine Bidstrup På jp.dk/underhimlen finder du hele serien og Stine Bidstrups billeder.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nesten daglig kommer meldingene om israelske styrker som dreper palestinere i matkø. -Folkemord, mener israelsk folkemord-ekspert. Både israelere og palestinere raser nå mot styresmaktene sine. Men vil demonstrasjoner og raseri påvirke noe som helst? Med utenriksjournalist Hanne Christiansen. Foto: AP Photo/Jehad Alshrafi

Forskere forsker på mye rart om dagen Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Are Brean deler siste nytt fra andre vitenskapelige tidsskrifter. En svensk studie viser at raske temperatursvingninger øker risikoen for hjerteinfarkt (1, 2). Trump-administrasjonens rapport om barns kroniske sykdommer er full av feil og fiktive referanser – er den delvis skrevet av KI (3)? Den humanitære katastrofen i Gaza fortsetter (4, 5). Globalt har en av fem kvinner og en av syv menn vært utsatt for seksuell vold som barn, i følge en nylig publisert studie (6). Blynivåer i blodet, også under de amerikanske referanseverdiene for trygge nivåer, er assosiert med dårligere skoleprestasjoner (7, 8). Forskere som bytter fagfelt får færre siteringer (9, 10). Og hvorfor øker risikoen for å utvikle Parkinsons sykdom om man bor i nærheten av golfbaner i USA (11)? Se hele litteraturlista her: https://tidsskriftet.no/2025/06/podkast/redaktorens-hjorne-88-humanitaer-katastrofe-i-gaza-bly-og-skoleprestasjoner-golfbaner-og-parkinsons Tilbakemeldinger kan sendes til stetoskopet@tidsskriftet.no.         Stetoskopet produseres av Caroline Ulvin Johansson, Are Brean, Ragnhild Ørstavik og Julie Didriksen ved Tidsskrift for Den norske legeforening. Ansvarlig redaktør er Are Brean.         Jingle og lydteknikk: Håkon Braaten / Moderne media        Coverillustrasjon: Stephen Lee     See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bondos øje er til stadighed en hæmsko, men lad os nu om der ikke er kommet friske kikærter i glosuppen!Det starter med en blæksprutte. Eller rettere: en cuttlefish, der måske – måske ikke – vinker. Forskere har observeret fire forskellige vinketyper, og de reagerer på video, vibrationer og vendt orientering.Så skal vi forbi fasaner, som vi i Danmark udsætter 1,5 millioner af om året – i UK er tallet +40 millioner (!). Det har konsekvenser, bl.a. for forekomsten af borrelia i flåter. Fasanen – et skydeværdigt biodiversitetsproblem.De røde araer i Guatemala er under pres, men Wildlife Conservation Society har en opfindsom plan: fjern æggene, udklæk dem, og put ungerne hos plejeforældre. Hvad kan gå galt? Ikke så meget, viser det sig faktisk.Der er hurtige nyheder: træbiomasse-kaos, Picasso-snegle og el Quizzo Bondo.Så skal vi have ugens quiz hvor AH i denne uge har fået lov til at vælge en kategori forud for quizzen.Lytterne er som altid på pletten – denne gang med hele to stjerner:Simon, som svarer på, hvad Saccharomyces cerevisiae egentlig betyder (spoiler: noget med sukker, svamp og øl – og et par stive sproghistoriske facts).Jakob, der spørger ind til Stora Sjöfallet og Mølleåen – kan man sætte naturen fri, og hvem bestemmer egentlig, hvad der er fredet og hvad der er... praktisk?Vamos – og vink pænt!—Skriv jer op på www.10er.dk og støt programmet med en lille donation, så ville vi være yderst taknemmelige: https://10er.com/dendyrisketime—IG: instagram.com/dendyrisketimeMBK: instagram.com/kallebkimAH: instagram.com/alexanderholmdk—Produceret hos PodAmok STUDIOGrafik af Rikke Blicher // instagram.com/rblicher/Musik af Rasmus Voss // instagram.com/fantastic_mr_voss/—Tidskoder:00:00 - Dagens programoversigt01:47 - Bondos øje og yndlings vin11:07 - Vinker cuttlefish til hinanden?17:53 - UK udsætter 40 millioner fasaner25:11 - Den røde ara kan snydes til at opforstres andres unger33:43 - De hurtige nyheder37:15 - Ugens dyrequiz41:36 - Spørgsmål fra lytterne— Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forskere har funnet det de hevder er en hel by under pyramidene i Egypt. Internett eksploderer med teorier. Konspirasjonspodden tar en titt. Ansvarlig redaktør er Kristin Ward Heimdal. Hør alle episodene fra Konspirasjonspodden eksklusivt hos Podme. Prøv gratis på podme.com.

Finland er igjen verdens lykkeligste land, og nå er de også vertsland for Nordens første lykkekonferanse. Forskere skal finne ut hvordan de kan verne om nordisk lykke og hvordan vi kan føle på lykke når verden brenner. Kan Norge på syvendeplass lære noe av den finske lykkekoden? Med Europa-korrespondent Rakel Haugen Strand og kommentator Joacim Lund. Foto: Øyvind Tveter.

Vi har efterhånden dokumenteret over 7400 exoplaneter, altså planeter der kredser om andre stjerner end vores egen Sol. Og med stadig bedre instrumenter og metoder har vi med tiden endda kunne måle på nogle af exoplaneternes atmosfærer – en præstation der kræver en ekstrem høj detaljegrad i observationerne. Men nu er jagten for alvor gået på på at finde og analysere en atmosfære på jordlignende planeter, hvilket dog er endnu sværere, fordi de typisk er meget mindre. Vi har besøg i studiet af professor Lars Buchhave fra DTU Space til en snak om atmosfærer og jagten på jordlignende planeter der måske kan huse liv. Lyt med

Forskere og analytikere har samlet inn 5,2 millioner innlegg fra russiske og kinesiske profiler på sosiale medier. De har funnet et tydelig mønster: Russiske profiler omtaler Norge som en bølle. Det kinesiske innholdet handler mer om å promotere og snakke fint om Kina. Analysen av kinesisk og russisk norgesomtale ble nylig presentert i en fersk rapport som passende nok har fått navnet «Bølle og bestevenn». I denne episoden forteller spesialrådgiver og forsker Eskil Sivertsen mer om funnene.

I denne RumNyt ser vi på DOGEs kontroversielle gennemgang af NASA's budget, og dykker ned i de seneste rumfartnyheder, herunder opdagelsen af en potentielt beboelig exoplanet og en høj-energisk neutrino fanget i en ufærdig detektor. Desuden går vi i dybden med seneste nyt om Månen, inklusive kinesiske og amerikanske bemandede missioner, geologiske kortlægninger og spændende fund fra Apollo-månelandingerne. Og så slutter vi selvfølgelig episoden af med endnu en omgang Gæt En Rumlyd! LINKS NYHEDER DOGE gennemfører udgiftsgennemgang hos NASA (https://www.astronomy.com/science/doge-personnel-conducting-spending-review-at-nasa/) NASA's siger farvel til 10 procent af medarbejderne (https://arstechnica.com/space/2025/02/by-the-end-of-today-nasas-workforce-will-be-about-10-percent-smaller/) Jeff Bezos' Blue Origin afskediger 1.000 medarbejdere (https://www.space.com/space-exploration/private-spaceflight/jeff-bezos-blue-origin-laying-off-1-000-employees-reports) Forskere bekræfter eksistensen af eksoplanet i beboelig zone (https://www.spacedaily.com/reports/Researchers_confirm_existence_of_habitable_zone_exoplanet_999.html) En ufærdig detektor opdager neutrino med ekstrem høj energi (https://www.universetoday.com/170914/an-unfinished-detector-has-already-spotted-the-highest-energy-neutrino-ever-seen/) Livets byggesten i prøver fra Bennu (https://www.spacedaily.com/reports/Lifes_building_blocks_in_Bennu_samples_999.html) Biodiversitet på Jorden kan måles fra rummet (https://www.spacedaily.com/reports/Multinational_research_project_shows_how_life_on_Earth_can_be_measured_from_space_999.html) BONUS "Fly Me to the Moon" – Scarlett Johansson i film om Apolloprogrammet på Apple TV+ (https://tv.apple.com/us/movie/fly-me-to-the-moon/umc.cmc.7bwrikjdeik56bk49vlr7c1h6) GÆT EN RUMLYD Musiker og rumsonofikatør Klaus aka Maple Pools (https://linktr.ee/maplepools) MÅNEHISTORIER Blue Ghost 1 går i kredsløb om Månen, mens Resilience flyver forbi (https://spacenews.com/blue-ghost-1-enters-lunar-orbit-as-resilience-flies-by-the-moon/) Lunar Gateway-modul er klar til test i USA-transport (https://www.moondaily.com/reports/Lunar_Space_Station_Module_Prepares_for_US_Transport_Ahead_of_Artemis_IV_999.html) Kina navngiver rumdragt og månerover (https://www.space.com/china-names-spacesuit-moon-rover-wangyu-tansuo) Frygt for turistplyndringer får Månen på liste over truede steder (https://www.dr.dk/nyheder/viden/frygt-turistplyndringer-faar-maanen-paa-liste-over-truede-steder) Månen størknede for 4,43 milliarder år siden (https://www.universetoday.com/170956/the-moon-solidified-4-43-billion-years-ago/) Et månekort over de bedste steder at tage prøver (https://www.universetoday.com/170868/a-lunar-map-for-the-best-places-to-get-samples/) Asteroide kunne ramme Månen i stedet for Jorden (https://bgr.com/science/city-killer-asteroid-could-strike-the-moon-instead-of-earth-reports-claim/) Månens episke Grand Canyons blev skåret ud på få minutter (https://www.astronomy.com/science/the-moons-epic-grand-canyons-were-gouged-out-in-minutes/)

(00:00): Forskere kalder skolemadsforsøget 'forhastet'. Medvirkende: Sigurd Agersnap, undervisningsordfører for SF. (15:00): Danmarksdemokraterne kritiserer regering for at bruge penge før forsvarsfinansiering er på plads. Medvirkende: Dennis Flydtkjær, finansordfører i Danmarksdemokraterne. (48:00): Danske kommuner har indkøbt mindst 71 kinesiske droner til at udføre overvågningsopgaver. Medvirkende: Andreas Graae, Adjunkt ved Forsvarsakademiet og ekspert i droner. Værter: Anne Phillipsen og Nicolai Dandanell See omnystudio.com/listener for privacy information.

Alt for mange unge mistrives, og Trivselskommissionen er på trapperne med anbefalinger, der skal understøtte børn og unges trivsel og livsmod. Men står det virkelig så grelt til? En ny bog sætter spørgsmålstegn ved trivselskrisen, og om børn og unge i virkeligheden mistrives i så høj grad, som vi har gået og troet. Lyt til debatten mellem en af forskerne bag bogen og en af de forskere, som advarer mod at falde i den anden grøft og negligere et stigende problem. Medvirkende: Lars Qvortrup, forfatter til ”Trivsel og mistrivsel”, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, professor, leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Vært: Magnus Krabbe, Kontekst & Lyd I BUPL's forskningsunivers har vi samlet fakta og viden om børn og unges trivsel. Find det her Læs artiklen: Nu vender vinden i trivselsdebatten: Forskere vil gøre op med 'enorm frygt' og 'alarmisme' Læs også Børn&Unge nr. 2/2025, som sætter fokus på mistrivsel blandt børn og unge. Bladet udkommer 11. marts 2025.

Louise Pedersen drømte om et hus med have, hvor hun kunne dyrke sine egne grøntsager, og døtrene kunne lege med naboens børn i frisk luft og grønne omgivelser. Men efter et stykke tid begyndte hun at lægge mærke til en sødlig, metallisk lugt i luften. Luften stammer fra de ultrafine partikler, som bliver udledt fra flytrafikken i Københavns Lufthavn, to kilometer fra hvor hun bor. Partiklerne fanges i lungerne og er især farlig at indånde for børn. Forskere peger på, at de kan føre til hjerte-kar-sygdomme og astma, men kan ikke sige det med sikkerhed endnu. Det, de ved, er, at der er rigtig mange af dem i området omkring Københavns Lufthavn. Politikens Kristiane Dicte Wedel har i denne miniserie om luftforurening på Amager talt med de mennesker, som bliver påvirket af de ultrafine partikler. For hvad tænker dem, som bor lige ved siden af lufthavnen og dem, der arbejder i den og pakker vores kufferter ind i flyene og ud igen, når vi kommer hjem fra ferie? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Arbeidsinkludering; hva er det og hvor starter man? Hvordan blir man god på inkludering på arbeidsplassen og hvem kan man spørre? Forskere og vi i Virke har jobbet mye med dette, og her får du gode tips til hvordan du kan komme i gang!Merk: med forbehold om ev. lovendringer etter publisering. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dette er 2. afsnit om sygdom, død og især helbredelse på Amager. I dette afsnit dykker vi ned i hospitalernes historie, deres udbredelse på øen og betydning for befolkningen. Undervejs kommer vi på afveje i den Spanske Syge og får mindelser til Corona for ikke så lang tid siden. Forskere som Signild Vallgårda og Adam Bencard leder fortællingen på vej imens søster Miriam og sygeplejerske Birgit Laugesen viser os rundt på øens gamle hospitaler. Serien er støttet af Amager Vest Lokaludvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Christianshavns Lokaludvalg og Tårnby Kommune. Foto: Rikke Colburn.

Danske akademikere elsker fransk teori, men bare ikke lige, når den bliver brugt på islam og indvandringens konsekvenser. Så er den farlig og må granskes til mindste detalje. Dagens gæst Jakob Holtermann påpeger hykleriet hos toneangivende islamforskere i en samtale med de andre slyngler om videnskabelig praksis og Berlingskes kollaboration med godhedsindustrien.   Slyngelstuen er tilbage med et nyt afsnit, denne gang om noget så eksotisk som en tyk bog skrevet af en fransk antropolog. Sagen er nemlig den, at bogen er blevet midtpunkt i en strid om islam, indvandring og Berlingskes mistænkelige samarbejde med islamvenlige forskere. Bogen har den danske titel Broderismen - sådan undergraver islamister de vestlige samfund og er udkommet på forlaget Pressto. Forfatterens navn er Florence Bergeau-Blackler. Hendes to danske kritikere hedder Lene Kühle og Manni Crone fra hhv. Aarhus Universitet og DIIS, som med hjælp fra en gruppe studerende har udsendt en liste over bogens fejl og mangler. De er mestendels formelle og fjerner fokus fra bogens tese om islamiseringen af de vestlige landes myndigheder og institutioner. En tese, der ellers er nået helt igennem til Socialdemokratiet og Frederik Vad, der er inspireret af Florence Bergeau-Blackler. Kontrast har tidligere skrevet om bogen og sagen. I denne podcast går vi et spadestik dybere med hjælp fra Jakob V. Holtermann, som er lektor i retsfilosofi på Københavns Universitet, og de to slyngler Jannich Kofoed og Bent Blüdnikow. Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

En landmand fra Kolding-egnen slipper for straf i en sag om et oprenset vandløb. Den kommende amerikanske præsident Donald Trump har udpeget en mulig landbrugsminister. Tican-topchef er endnu tavs om restbetaling. Og en gruppe danske forskere vil erstatte pesticider med myrer i æbleplantager.

Forskere har opdaget en ny plante som måske kan se! Det lyder for utroligt tilo at være sand, men der er måske forskning som beviser det? Mark dykker helt ned i historien i dag.DELTAG I VORES STUDIE MED SABRINA:logospatos.scicomm.dkKilder:https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0079610718300798Hvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan dustøtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.app Du kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er enhønsetrøje! Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook,Instagram eller vudfordret@gmail.com Tak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret. Husk at være dumme

(02:00): Forskere er målløse: 2024 bliver det varmeste målte år på Jorden. Medvirkende: Sebastian Mernild, leder af Climate Cluster ved Syddansk Universitet. (10:00): ”Nej, Harris tabte ikke, fordi hun er kvinde”. Medvirkende: Leny Malicinski, journalist hos Weekendavisen. (29:00): RUC-studerende beder ledelse 'overveje afskedigelse' af lektor. Medvirkende: Benjamin Haxha, studerende ved Roskilde Universitet og kandidat til kommunalvalget i Herlev for Venstre. (44:00): Trump kan knipse Ukraine-krigen væk, siger han. Medvirkende: Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent hos Berlingske. Værter: Anne Phillipsen og Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan tilgår man en vegetarisk julefrokost og hvorfor elsker vi efteråret? Mens Kina rejser dæmninger verden over, så er ved Klamath ved at fjerne en igen! Galapagos er et mega nice sted og der er store skildpadder. Så skal vi besøge Sundabans tigere. Forskere leget med delfinsnot. Der er hurtige nyheder som altid, ugens fejl, en dyrequiz og spørgsmål fra jer, lytterne! —Skriv jer gerne på 10.dk og støt programmet med en lille donation, så ville vi være yderst taknemmelige: https://10er.com/dendyrisketime—IG: instagram.com/dendyrisketimeMBK: instagram.com/kallebkimAH:instagram.com/alexanderholmdk—Produceret hos PodAmok STUDIOGrafik af Rikke Blicher // instagram.com/rblicher/Musik af Rasmus Voss // instagram.com/fantastic_mr_voss/--Tidskoder:00:00 - Dagens programoversigt02:19 - Efteråret er på vej og vegetarisk julefrokost11:09 - Klamath klip om sprængning af 19:36 - Galapagos30:54 - Sundabans tigere38:09 - Eksperiment med delfinsnot40:13 - hurtige nyheder44:37 - Ugens fejl46:00 - Ugens dyrequiz51:28 - Lytterspørgsmål Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forskere har forstået grisenes sprog. Og en ny dansk dokumentar undersøger, hvad de så fortæller os om deres egne forhold. Moderaternes ledelse vil se fremad og siger, at der er opbakning bag den løsning der er blevet præsenteret. Men er der egentlig det? Putin er på besøg i Mongoliet. Et land, der er medlem af den internationale straffedomstol, og som derfor bør anholde ham. Vært: Annika Wetterling. Medvirkende: Miki Mistrati, dokumentarist og journalist. Pia Glud Munksgaard, DR's politiske analytiker.

Status på valget i Storbritannien. Forskere skal undersøge, hvordan vi opdager spionage under havet. Flere koncerter for de døve: Danske Døves Landsforbund efterspørger flere koncerter oversat til tegnsprog. Rusland forsøger at snyde danske virksomheder til at omgå sanktioner. Værter: Anne Philipsen & Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I ugens Radio Information taler vi om den opsigtsvækkende TV2-dokumentar, om en ny rapport, der udpeger de steder, hvor vi bør udlægge til beskyttet natur og om Akademiraadet, der har fastslået, at det er kunst at smide en buste i havnen   Intet menneske er en ø. Heller ikke de kriminelle. Sådan skriver Bo Elkjær i en analyse af TV2's dokumentarserie Den sorte svane, der de seneste dage har sat gang i debatten om den organiserede, økonomiske kriminalitet og den korte vej fra Underdanmark til Overdanmark – og: »debatten om de medhjælpere, der udadtil agerer som lovlydige borgere, men som i realiteten assisterer hærdede kriminelle i deres alvorlige forbrydelser.« Bo Elkjær kommer i studiet og uddyber. Og så har danske forskere for første gang sat navn på de steder i Danmark, der skal udtages til beskyttet natur, hvis vi skal styrke den danske biodiversitet. Forskere fra Københavns Universitet har analyseret Danmark og udpeget 239 mulige naturområder, der egner sig bedst til natur og biodiversitet, herunder 149 af særlig vigtighed. Marie Sæhl fortæller mere. Og så har Rune Lykkeberg optur over, at Akademiraadet – vores højeste organ for æstetiske spørgsmål inden for billedkunst og arkitektur og statens rådgiver i disse sager – har gjort det klart for os, at det faktisk var kunst, da daværende institutleder og underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes studerende i november 2020 'rematerialiserede' en gipsbuste af Frederik 5. ved at kaste den i havnen. I forbindelse med det forlig, der nu er indgået i den såkaldte bustesag, har Akademiraadet således slået fast, at aktionen lever op til alle internationalt anerkendte kriterier for samtidskunst. Og det er optur med dén klarhed, mener Lykkeberg, for så må vi skyde skylden for den åndssvage aktion på samtidskunsten og ikke på Dirckinck-Holmfeld selv. 

Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år!  Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter.  I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle...  Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet.  Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller? Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Josefine Rågård Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Studie, der gik forud for klinisk forsøg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinson's sygdom i Sverige: ‘Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson's disease, STEM-PD', Cell Stem Cell, 2023 Prækliniske studier, der har gået forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsøg med Parkinson's patienter:  Amerikansk studie: ‘Preclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor product', MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021 Japansk studie: ‘Pre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson's disease', Nature Communications, 2020 Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: ‘Clinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challenges', Stem Cells & Regeneration, 2024. Musik: ‘Stem Cells - Science Revision Song' af Hannah's Science World på YouTube

Når var sist du løy? Vi sjekker om Kristine har blitt spist av krokodiller i Mexico ennå. Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Har du nogensinde set filmen ‘Eternal Sunshine in a Spotless Mind', hvor hovedpersonen får fjernet minderne om sin ekskæreste? Det lyder måske som ren fantasi, men faktisk håber forskere med speciale i hjernens proteiner på en dag at kunne gøre noget lignende: Fjerne traumatiske minder fra hjernen for på den måde at kunne behandle hjernesygdomme som PTSD. Men den løsning ligger ikke lige rundt om hjørnet -  det kræver nemlig detaljeret viden om hjernens proteiner. Proteiner er nemlig hjernens hardware, og de spiller en afgørende rolle for vores hukommelse og særligt for vores evne til at lagre minder i langtidshukommelsen.  I dagens afsnit af Brainstorms kommer du med på en tur til proteinernes forunderlige verden og lærer, hvordan de lagrer minder i hjernens ‘hovedbibliotek'. Du skal lytte til afsnittet, hvis du vil vide: hvorfor hjernens proteiner er uundværlige for vores hukommelse hvordan forskere en dag drømmer om at kunne ‘klippe' dårlige minder ud af hjernen  hvad proteinerne i hjernen ellers laver end at lagre minder hvad Nanas yndlingsøl er, og om det mon lykkes hende at få Anne Sophie til aldrig at glemme det :)  Medvirkende Malene Overby, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Macarena Gómez de Salazar, postdoc, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Proteinvidenskab, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder ‘Memory formation in the absence of experience' Nature, 2019 ‘The role of protein synthesis in memory consolidation: Progress amid decades of debate', Neurobiology, Learning and Memory, 2009 ‘Rapid, experience-dependent translation of neurogranin enables memory encoding', PNAS, 2018 Følg Brainstorm på Instagram.

Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner. Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer Her er link til artiklen fra Nature, som beskriver det forskerne har fundet ud af: www.nature.com/articles/s41586-022-05293-w

Av for satan!  Du bevæger tommelfingeren, og en skarp smerte skyder op gennem hånden og fingeren. Du har vist scrollet lige lovligt meget på mobilen, og dine led er ikke begejstrede. En fodboldtræner fra 80'erne ville måske sende dig ud og ‘løbe det væk'. Men frygt ej! Forskere fra Aalborg Universitet arbejder på at finde en løsning, hvor patienter med de såkaldte muskuloskeletale smerter skal prøve at kontrollere deres egne hjernesignaler og på den måde dulme smerterne.  Men kan man virkelig træne sine døds-scroll-skavanker væk med hjernegymnastik? Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Episoden er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasieelever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Med på scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik Kjærsdam Telléus. De er begge lektorer på Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Patrik Kjærsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Følg Brainstorm på Instagram.

Brainstorm er rykket ud af podcaststudiet! De næste uger bringer vi i alt seks live-episoder, der er optaget på Experimentarium Temaet er neuroteknologi. og i denne første særepisode kan du blive skarp på, hvordan vi kan styre teknologi med hjernen. Forestil dig, at du kunne kommunikere med andre blot ved tankens kraft. Helt uden at tale eller bruge fagter. Eller at du kunne spille FIFA, Counterstrike - eller Hogwarts Legacy, uden en controller. Du skal bare tænke på dit næste træk i spillet, og så kan du styre det med din hjerne. Det lyder måske som noget fra en sci-fi-film, men det kan være en virkelighed, der er tættere på, end du måske tror. Ved hjælp af hjernestyret teknologi - neuroteknologi - kan vi nemlig i princippet styre alt med hjernen.  Men hvad kan vi vente os af teknologien i fremtiden, og hvilke etiske dilemmaer følger med den? Hvor går grænsen mellem mennesker og maskiner, og kan teknologien på sigt være farlig for os mennesker? Det kan du få svar på i denne episode af Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om hjernen - som er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en sal fuld af spørgelystne gymnasieelever under Hjernedag 2023 - et arrangement lavet i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Værterne er som altid Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, og de to forskere, hvis hjerne de plukker, er hjerneforsker Andrew Stevenson og professor i etik, Thomas Søbirk Petersen.    Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet   Andrew Stevenson, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Links: Her kan du læse om den første gang, det lykkedes forskere at styre en mus hen over en computerskærm med hjernen i 1977 Her kan du læse om en forsker, der fjernstyrer sin kollegas finger med sin hjerne Og her er to Videnskab.dk-artikler om forskere, der har afkodet hjerneaktivitet: Kunstig intelligens tegner det, forsøgdeltagerne tænker på Forskere ‘læser tanker' ved hjælp af kunstig intelligens      Følg os på Instagram - vi hedder brainstorm.podcast!

Infeksjoner med Pasteurella-bakterien har blitt et betydelig problem i norske oppdrettsanlegg de siste årene. Forskere på Veterinærinstituttet prøver å finne ut årsaken eller årsakene til dette. Mye tyder på at den egentlig ikke sprer seg så lett, men hvorfor har den da likevel gitt så mye sykdom?Veterinærinstituttet leder et prosjekt, finansiert av FHF, som skal gi mer kunnskap om bakterien og bekjempelsen av den. Prosjektet har som mål å etablere smittemodeller for testing av fremtidig vaksiner og dokumentere Pasteurella sitt biofysiske egenskaper, effekt av relevante biosikkerhetstiltak, bakteriens overlevelsesevner i miljø og sprednings- og infeksjonsdynamikk.Dette er tema i denne episoden av VETpodden og gjesten vår er forsker ved Veterinærinstituttet Duncan Colquhoun. Han kommer selv fra Skottland, hvor Pasteurella har vært historisk et større problem enn i Norge. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

- Snakker du "hundsk"? - Hvor god er du egentlig til å forstå hundensmimikk? - Motsatt vaksine mot MS - Hvorfor liker enkelte forskere å slikke på steiner? ... og andre utvalgte Ig-Nobelpriser. Hør episoden i appen NRK Radio

Forskere ved Universitetet i Oslo la i høst fram en rapport, som tar tempen på det norske demokratiet. Sammenliknet med verstingland er det lite å sette fingeren på i Norge, men det finnes faresignaler som korrupsjon og politikerhets - også hos oss. I høst er det også kommune- og fylkestingsvalg. Hvorfor er valg så viktig for demokratiet? Hvorfor hopper noen velgere fra Høyre til Rødt? Og hvordan påvirker lokalvalget stortingsvalget om to år?  Statsviterne Carl Henrik Knutsen og Jørgen Bølstad svarer ut dette og mye mer.  Programleder er: Gro Lien Garbo  

Man troede, at boksekampen mellem Elon og Zuck var lagt i graven, men det er den langt fra - Desværre. For farcen fortsætter, med king troll Elon i føresædet. Det er nu kommet så langt, at Elon truer Zuck med at sætte sig i sin Tesla, og køre forbi Zuck og tage kampen asap. Måske grunden til Elons dristighed er, at Zucks konkurrent til Twitter, Threads, på trods af en flyvdende start, ikke har så meget fart på længere. Vi kigger på tallene og hvorfor det er, at Threads ikke er den succes, mange havde spået. Forskere har rekonstrueret en Pink Floyd-klassiker baseret på hjernebølger fra patienter, der gennemgik epilepsi operation. Ja, det lyder som ren science fiction, men vi er endnu et skridt tættere på at kunne læse hjernen og hive data ud af hjernen.

Den Nordatlantiske havstrøm, som er en forlængelse af Golfstrømmen, er en del af den termohaline cirkulation i Atlanterhavet. Havstrømmene er med til at opretholde en gennemsnitstemperatur i Europa og Nordatlanten, som er 5-8 grader højere end den ellers ville være. Forskere har i mange år advaret om, at hvis denne strøm stopper, vil der ske kraftige klimaændringer på meget kort tid. Nu har et forskerhold vist at den termohaline cirkulation kan kollapse på relativ kort tid og det med stor sandsynlighed vil ske inden for de næste 70 år, hvis havtemperaturen fortsætter med at stige. Beregningerne er beskrevet i en peer reviewed artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications nr 14, Artikel nummer: 4254. De to danske forfattere på artiklen er professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet og Professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet. Resultaterne har allerede været omtalt i mere end 1000 artikler i hele verden, og de danske forskere har mødt både medvind og modstand fra kolleger. Selvom ikke alle er enige i resultaterne er det et frisk pust der kan være med til at få de etablerede klimamodeller til at blive mere realistiske. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer professor Susanne Ditlevsen.

Forskere har allerede begynt å blande menneske- DNA med dyr. Hvorfor kan det være bra? Hør episoden i appen NRK Radio

Seniorforsker Jonathan P. Merrison fra afdelingen på Fysik og Astronomi på Århus Universitet arbejder med at simulere miljøet på Mars og andre planeter. Forskere, og store som små virksomheder kommer langvejs fra for at teste om deres udstyr nu også virker i minus 60 grader Celsius eller i meget lavt lufttryk og i støvstorme med mikroskopisk fint støv? Det er ikke bare Mars der bliver simuleret, også månen og planeter længere ude i solsystemet bliver simuleret i den avancerede trykbeholder på Århus Universitet. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Jonathan P. Merrison om hvordan man arbejder med praktisk rumforskning. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

* Regjeringen beklager overfor Fosen-samene etter én uke med aksjoner. Likevel varsler aksjonistene opptrapping i morgen. * Kvinnehelseutvalget roper varsko, og foreslår en milliard kroner til kvinnehelse. Det er ikke nok, svarer Sanitetskvinnene. * Retteprogrammer i skolen godtar ikke at nynorskbrukere skriver eg. En skandale sier Noregs Mållag. * Forskere i omstridt forskningsprosjekt om ME møtes med en strøm av innsynsbegjæringer. - Belastende og forstyrrende, sier en av forskerne bak - som frykter for den frie forskningen. Hør episoden i appen NRK Radio

I kveld gjøres nok et forsøk på å få valgt USAs tredje mektigste person. Er det på det 12. det skal skje? Regjeringen gjenåpner politistasjoner, men får kritikk fra dem som skal jobbe der. - Burde heller satset på flere politifolk i gatene enn på nye kontorer, mener Politiets Fellesorganisasjon. Forskere må slutte å bidra til å polarisere i ME-debatten, mener en forsker som møter en av dem som hun mener har gjort nettopp det. Stortingsrepresentanter bare poserer og kaster bort tiden når de fremmer forslag de vet aldri får flertall, mener en fersk Høyre-representant - Det er sånn vi jobber, er svaret han får. Programleder: Sigrid Sollund. Hør episoden i appen NRK Radio

Store markedssvingninger før den amerikanske sentralbanken skal heve rentene, men hvorfor virker alle så overrasket over at historiens laveste renter må opp? Har Pride blitt til kulturkrig? Det mener iallfall kommentatoren i Aftenposten, mens skeptikere mener det er blitt vanskeligere å være nettopp skeptiske. Hør episoden i appen NRK Radio