Velkommen til ’Valutakrydsild’, Danske Bank’s ugentlige podcast om valuta, hvor vi giver vores bud på de vigtigste temaer i verdens mest likvide marked rettet mod danske virksomheder. Disclaimer: Denne podcast er alene til orientering. Den udgør således ikke et tilbud om eller en opfordring til at k…
Dollaren har gjort comeback den seneste uge. Vi diskuterer, hvad der har fået stemningen omkring dollaren til at vende, og hvad, der venter forude. Vi kigger også nærmere på udviklingen i pundet og zloty, som har en del tilfælles. Endelig holder vi øje med kronen, som ligger stærkt over for euro.
I denne udgave af Valutakrydsild sættes fokus på den svenske krone og ikke mindst fremtidsudsigterne efter et stærkt 2020. Jesper Petersen (gæst) forklarer baggrunden for det seneste års SEK-styrkelse men også, hvorfor 2021 vil blive anderledes. Sammen med Kristoffer Kjær Lomholt (vært) diskuteres også den seneste uges valutabevægelser, hvor råvarevalutaerne har været hårdt ramt.
Vi har fået en Brexit-aftale, men pundet er ikke styrket synderligt. Hvorfor egentlig? Det er ikke helt klart, men de positive forventninger holder vi fast i. Storbritannien er nemlig ledende på vaccinationsfronten, den globale risikoappetit er høj, og vi kan forhåbentligt åbne op til sommer. Det kræver dog, at mutationer ikke vender historien på hovedet. Mikael Milhøj er i dag gæst hos Lars Merklin.
Over den seneste uge har vi set en markant stigning i USD-renterne og dollarkursen. Kristoffer Kjær Lomholt tager en snak med Arne Lohmann Rasmussen og Lars Sparresø Merklin om, hvad der har drevet stigningen, betydningen for de finansielle markeder og andre valutaer, og ikke mindst om det er nu, at vi skal forvente vedvarende dollarstyrkelse.
I denne første udsendelse i 2021 diskuterer Kristoffer Kjær Lomholt (vært) den seneste måneds udvikling på valutamarkedet med Mikael Olai Milhøj (gæst) og Jens Nærvig Pedersen (gæst). Hvad er de vigtigste ting at holde øje med, hvorfor reagerede markedet næsten ikke på den historiske uro i Washington DC, hvilken overraskelse ligger bag den seneste olieprisstigning, og hvad er det for en afgørende figur, som Mikael har tænkt sig hyppigt at opdatere over de kommende uger? Det er nogle af de spørgsmål, der forsøges besvaret. Godt Nytår!
I dagens udsendelse tager Kristoffer Kjær Lomholt (vært) sammen med gæsterne Lars Sparresø Merklin og Mikael Olai Milhøj et kig frem mod 2021. Hvad er det makroøkonomiske og politiske baggrundstæppe? Hvordan ser det ud med en vaccine, og skal vi forvente, at SEK, EUR og dermed DKK igen vil være blandt de valutaer, som styrkes mest på bekostning af f.eks. USD? Inden de spørgsmål besvares, tages først et kig tilbage på 2020. Hvad vil deltagerne f.eks. primært huske dette historiske år for på valutamarkederne?
For de skandinaviske valutaer spiller globale forhold pt. en endog meget stor rolle. Hvorfor er det tilfældet, og hvad skal der til for at ændre på dette? Og hvad skal man holde øje med på den globale front – og i Sverige - frem mod årsskiftet? I dag er Stefan Mellin gæst hos Christin Tuxen.
Det amerikanske valg er overstået, og en COVID-vaccine er på vej – og så alligevel ikke. Det er stadig uklart, hvad mulighederne for finanspolitisk stimulans ud af USA er pga. omvalg til Senatet i Georgia, og djævlen vil være at finde i detaljen, når det kommer til effekten på markederne af en kommende vaccine. Men for nuværender er der igen optimisme om global genopretning og reflation med støtte til ikke mindst de skandinaviske valutaer til følge. I dag er Kristoffer Kjær Lomholt gæst hos Christin Tuxen.
Mens der i talende stund stadig hersker tvivl om det endelige udfald af det amerikanske valg, søger Mikael Milhøj og Lars Sparresø Merklin sammen med Christin Tuxen at kaste lidt lys over, hvor markederne kan være på vej hen. Hvilke parametre er vigtige at holde øje med – og hvad betyder det for dollaren?
Mens især den europæiske COVID19-situation forværres, nærmer det amerikanske præsidentvalg sig. Men hvor længe skal vi leve med en eventuel usikkerhed om valgresultatet? Hvad kan vi vente os af reaktioner i markedet? Og hvorfor er situationen nu forskellig fra både foråret og valget i 2016. Alt dette samt lidt om emerging markets runder vi i dag, hvor Jakob Ekholdt Christensen, Jens Nærvig Pedersen og Lars Sparresø Merklin er gæster hos Christin Tuxen.
Der er tøven at spore på flere institutionelle fronter i Europa – men betyder det noget for valutamarkedet? Det har endnu ikke sat sig i euroen, men det er værd at have blik for, da ’institutionsfaktoren’ synes at begynde at vise sig i fx JPY og RUB. I dag er Lars Sparresø Merklin gæst hos Christin Tuxen.
Hvordan står det til blandt de danske forbrugere? Hvordan og hvor længe vil udbetaling af feriepengene påvirke de forskellige sektorer? Og er der tegn på adfærdsændringer som følge af corona? Disse spørgsmål vender vi sammen med en status på amerikansk og europæisk politik i en FX-kontekst. I dag er Louise Aggerstrøm Hansen, Mikael Milhøj og Lars Sparresø Merklin gæster hos Christin Tuxen.
Billedligt talt synes markederne globalt at være indhyllet i lidt af en tåge pt – og det kan synes svært at slippe ud af denne for nuværende: der er ringe udsigt til nye penge- eller finanspolitiske stimuli på den korte bane, men samtidig en masse overskrifter – eller er det blot støj? - fra det amerikanske valg i sigte. Mon råvaremarkederne fortæller os noget? I dag er Jens Nærvig Pedersen gæst hos Christin Tuxen.
Efterårsmørket er ved at sænke sig – det gælder også på markederne, hvor en kombination af en skuffende Fed og en forværring af COVID-19-udviklingen især i Europa den seneste uge har givet fornyet USD-styrke. Hvad betyder det for USD-udsigterne herfra? Og hvad med NOK? I dag er Kristoffer Kjær Lomholt og Lars Sparresø Merklin gæster hos Christin Tuxen.
Mange virksomheder står i den kommende tid over for budgetlægningen for det kommende år. Vi søger her at besvare nogle af de spørgsmål, som vil rejse sig i den forbindelse, specielt hvordan man bedst håndterer sin USD- og GBP-eksponering. Læs mere i Budgetguiden 2021 her: Mange virksomheder står i den kommende tid over for budgetlægningen for det kommende år. Vi søger her at besvare nogle af de spørgsmål, som vil rejse sig i den forbindelse, specielt hvordan man bedst håndterer sin USD- og GBP-eksponering. Læs mere i Budgetguiden 2021 her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/e12d54f0-a7b6-428f-9475-ef8e65ef02dc/DK . I dag er Mikael Milhøj og Lars Sparresø Merklin gæster hos Christin Tuxen.
Risikoappetitten er under pres, og emerging markets- (EM) og de skandinaviske valutaer er delvist taget med i faldet. Vi slår dog koldt vand i blodet og regner med støtte til de cykliske valutaer over en bredere kam fra Fed i næste uge. Vi dykker i denne uge specielt ned i EM-valutaerne og diskuterer, hvorfor vi især ser PLN og CZK styrkes længere ude. I dag er Lars Sparresø Merklin gæst hos Christin Tuxen.
Et regimeskift fra den amerikanske centralbank – men er det troværdigt i en grad, der kan understøtte fortsat USD-svækkelse? Det tror vi, at det er, men det skal bakkes op af mere end ord, og det bliver det formentlig allerede i september. Og så er USD/DKK i vores nye prognose igen på vej ned mod de 6 kr. i dansk regning. I dag er Mikael Milhøj og Jens Nærvig Pedersen gæster hos Christin Tuxen.
Den svenske krone er blevet styrket pænt, siden krisen var på sit højeste, og det har ikke mindst været den ‘globale faktor’, der har domineret. På den korte bane kan det blive svært for centralbanker og politikere at blive ved at puste nyt liv i den globale risikoappetit og inflationsforventningerne – og det kan gøre livet lidt surt for SEK. Men i 2021 ser vi nu en lille pil i retning af en stærkere svensk krone, hvis vi får ret i, at en global genopretning er på sporet. I dag er Stefan Mellin og Jesper Petersen gæster hos Christin Tuxen.
Dollarsvækkelsen er fortsat, men der er en lang række faktorer – især på den anden side af Atlanten – at holde sig for øje herfra og som har potentiale til at styrke dollaren igen. Vi runder således både amerikansk valg, Fed og Kongressen. En udstrakt grad af EU-optimisme hersker stadig – er det mon gået for vidt? Og så minder vi om, at Brexit-processen kører igen… I dag er Lars Sparresø Merklin gæst hos Christin Tuxen.
Trods en svagere USD og fornuftig risikoappetit iblandet en god portion reflation har emerging markets (EM)-valutaerne generelt haft en hård sommer. CEE-valutaerne har holdt sig kørende med EU-optimisme i ryggen, men resten af EM-komplekset har lidt under stigende bekymring for de amerikanske forhold – helt skævt er det gået for én af de mest skrøbelige, nemlig TRY. Vi dykker ned i EM-universet og søger at besvare spørgsmålet om, hvor de største risici ligger p.t. I dag er Jakob Ekholdt Christensen gæst hos Christin Tuxen.
Efter en sommer, hvor der har været relativt stille på nyhedsfronten, har den ’amerikanske’ situation langt hen ad vejen sat dagsordenen i juli, hvor ikke mindst faldende amerikanske renter og en svagere dollar er gået hånd i hånd. Og vi ser en pæn risiko for, at dollarsvækkelsen kan fortsætte ind i et efterår, hvor både amerikansk penge-, finans- og udenrigspolitik vil være i fokus. I dag er Arne Lohmann, Kristoffer Kjær Lomholt og Mikael Milhøj gæster hos Christin Tuxen.
Med valutabriller gør vi status på penge- og finanspolitikken efter et første halvår, der med corona har tvunget centralbanker og politikere til at gribe dybt i værktøjskassen – hurtigt. Om dollaren skal svækkes i andet halvår, afgøres ikke blot af virustal, men i høj grad også af, om Fed – som vi tror – holder skruen i vandet. Og så er der jo også lige et amerikansk præsidentvalg at holde et øje på. I dag er Jens Nærvig Pedersen og Lars Sparresø Merklin gæster hos Christin Tuxen.
Hvem eller hvad ødelagde den gode stemning: bekymringer for 2. virusbølge, den amerikanske centralbank, eller ’bare’ profittagning? Vi tror især, det bliver vigtigt at holde øje med Fed fremadrettet: hvis Powell og Co forpligter sig til at sende inflationen over målet, vil det være et vigtigt signal og – alt andet lige – fjerne en vigtig støtte til USD. Vi runder også Brexit, hvor pundet i vores optik ikke skal glæde sig for tidligt. I dag er Mikael Milhøj gæst hos Christin Tuxen.
Det går bedre… ikke bare med viljen til at handle i europæisk politisk regi, men også på det amerikanske arbejdsmarked. Med udgangspunkt i vores nye USD-prognose gør vi status over ECB og EU-tiltagene, som har reduceret halerisiciene for euroen betragteligt og betydet et niveauskifte i USD/DKK. USD svækkes fortsat, men betyder de seneste overraskende gode jobtal, at Fed vil trække i land på behovet for stimulus allerede nu? Næppe – men det er ikke nødvendigvis en ny retning for USD på længere sigt. I dag er Piet Christiansen og Lars Sparresø Merklin gæster hos Christin Tuxen
De cykliske valutaer –ja, selv emerging markets – buldrer af sted og det er pt svært at se hvad der kan stoppe dette, så længe genåbninger af de vestlige økonomier forløber positivt og der ikke er udsigt til en ny handelskrig på den korte bane. Den svenske krone har således medvind i disse uger – også fra en stigende EU-optimisme - men hvor længe kan det fortsætte? I dag er Stefan Mellin og Jesper Petersen gæster hos Christin Tuxen.
(27. maj 2020): Truer en ny runde af handelskrigen? Og betyder det noget for valutamarkedet? Risikoen for en ny runde amerikanske toldsatser er nu klart til stede, men det er nok også nødvendigt for at kunne ødelægge den gode stemning på markederne, som pt. rundes af stærkt aftagende virusbekymring og ekspansiv økonomisk politisk over en bred kam. Vi taler både CNY og USD, hvor udfaldsrummet på sidstnævnte pt er ret asymmetrisk. I dag er Allan von Mehren og Jens Nærvig Pedersen gæster hos Christin Tuxen.
20. Maj 2020: Det ligner et mindre europæisk gennembrud med det tysk-franske forslag til en genopretningsfond, men hvor længe vil den gode stemning holde i valutamarkedet? I vores optik er det nok mere et lille niveauskifte lavere i USD/DKK snarere end en ny retning. Og vil optimismen smitte af i EU’s forhandlinger med Storbritannien om en handelsaftale og dermed på GBP? Vi tvivler. Hvordan er situationen i CEE-regionen – og hvad nu for den polske zloty? I dag er Jakob Ekholdt Christensen og Mikael Milhøj gæster hos Christin Tuxen.
13 Maj 2020: Mens vi venter på, om risikoappetitten kan holde sig oven vande, mens de vestlige økonomier genåbner, er en ny diskussion begyndt at tage fart i de angelsaksiske lande. Her har centralbankerne hidtil pure afvist muligheden for negative renter, men nu åbner flere op for, at dette måske kunne være en løsning. Det er vigtigt for valutamarkedet, da det potentielt kan udvide udfaldsrummet for, hvordan de relative renter kan bevæge sig op igen. I dag er Arne Lohmann Rasmussen og Lars Sparresø Merklin gæster hos Christin Tuxen.
(6. maj 2020) I dag stiller vi skarpt på de skandinaviske valutaer. En fælles faktor for NOK, SEK og DKK er fortsat globale forhold drevet af især genåbningen af de vestlige økonomier; ikke mindst aktiemarkedet - og deraf følgende valutariske flows – vil sætte retningen for de tre. Men der er også forskelle. Hvad er hemmeligheden bag den fortsatte NOK-styrkelse? Hvad betyder Riksbankens nulrente-politik for SEK? Og hvordan påvirkes DKK af, at staten nu optager gæld i udenlandsk valuta? I dag er Jens Nærvig Pedersen og Kristoffer Kjær Lomholt gæster hos Christin Tuxen.
De cykliske valutaer, herunder de skandinaviske, har generelt fundet støtte i et marked præget af genåbningsplaner for de europæiske økonomier og deraf følgende bedring i risikoappetitten. Selv olieprisen har rettet sig, om end risikoen for nye prisfald fortsat er værd at holde sig for øje. Pundet har på det seneste handlet primært på globale faktorer, men det er tid til at holde øje med knaster i forhold til en handelsaftale med EU igen – det kommer helt sikkert ikke til at gå stille af sig! Vi runder også Fed- og ECB-møderne og fortæller lidt om, hvorfor man skal holde et vågent øje med TRY i den kommende tid. I dag er Mikael Milhøj og Lars Sparresø Merklin gæster hos Christin Tuxen.
Olieprisens kollaps når nye højder og understreger den helt ekstraordinære situation i oliemarkedet i en ’sort’ april måned, hvor lagrene slet og ret er ved at være overfyldte. Der er dog stabiliserende faktorer at være opmærksom på længere ude og som samtidig - trods alt - er med til at begrænse frasalget i råvarevarevalutaer. EU’s stats- og regeringsledere står over for vigtige diskussioner i denne uge – men det er tvivlsomt, om der kommer beslutninger, som kan ændre på, at coronakrisen i nogle henseender har blotlagt euroens skrøbelige fundament. I dag er Jens Nærvig Pedersen og Lars Sparresø Merklin gæster hos Christin Tuxen.
‘Skrøbelig stabilisering’ er fortsat overskriften for valutamarkedet efter de seneste måneders fokus på corona. Selv om vi er en smule mere optimistiske end fx IMF, for så vidt angår verdensøkonomien, bliver det svært at få de cykliske valutaer op i gear, så længe olieprisen ligger underdrejet pga. svigtende efterspørgsel – og her har aftalen mellem OPEC+(+)-landene ikke været til stor hjælp. Nu er det tiden at kigge efter, hvor hurtigt – og hvor meget – de forskellige lande kan og vil åbne økonomierne op igen, samtidig med at risikoen for en ny virusbølge er allestedsnærværende. I dag er Jakob Ekholdt Christensen og Kristoffer Kjær Lomholt gæster hos Christin Tuxen.
Det er fortsat svært at blive rigtig optimistisk for så vidt angår så forskellige størrelser som EUR, SEK og olie. Euro-gruppen viste denne uge endnu en gang at EUR er tynget af en institutionel risikopræmie. SEK er fortsatudfordret af en række modvinde – og nu formentlig snart også af Riksbanken. Og vi forventer os ikke specielt meget af hverken OPEC+ og G20 møderne senere på ugen i forhold til at støtte oliemarkederne – om end der nok er ved at indfinde sig en form for stabiliseringi prisen. I dag er Stefan Mellin og Lars Sparresø Merklin gæster hos Christin Tuxen.
Der har stået stabilisering på markedsdagsordenen den seneste uge, men nu styrkes den volatile USD igen. Hvad skal man holde øje med, nu hvor støvet synes at have lagt sig en smule? Og hvordan vil valutamarkedet reagere på de forventeligt dårlige nøgletal og kredit-begivenheder, vi har udsigt til fremadrettet? Hvis ikke i USD, hvor skal man så forvente at se de største bevægelser herfra? I dag er Lars Sparresø Merklin gæst hos Christin Tuxen.
Valutamarkederne præges fortsat af udviklingen i relation til coronavirus. Hjælpepakkerne fortsætter med at komme i en lind strøm – og specielt i USA har man fundet det store skyts frem pengepolitisk og nu også finanspolitisk. USD vil formentlig stryge tilbage over 7 mod DKK på den korte bane. Men hvad skal man være opmærksom på længere ude? Og er der nu endelig stabilisering på vej i de skandinaviske valutaer NOK, SEK og DKK? I dag er Kristoffer Kjær Lomholt gæst hos Christin Tuxen.
Det er nok ikke nødvendigt at sige, at inddæmning og afbødning af coronavirus-spredningen fortsat sætter dagsordenen, og både fra finans- og pengepolitisk hold er der nu kommet en lang række tiltag, men global recession truer. USD styrkes nu som følge af kredit- og funding-bekymringer og en stor finanspolitisk pakke (måske) på vej i USA. Emerging markets er også udfordret – dels af den stærke USD og faldende råvarer - og ikke mindst de østeuropæiske valutaer har stået for tur på det seneste. I dag er Lars Sparresø Merklin gæst hos Christin Tuxen, og vi giver her vores bud på, hvad man skal kigge efter i den kommende tid.
Coronavirus sætter fortsat sit præg i og uden for markederne, men også OPECs priskrig på olien skal nu tages med i ligningen. Risikoappetitten er skrøbelig, og fokus er fortsat på tiltag fra politikere og centralbanker. Det sætter selvfølgelig sit præg på valutamarkedet: JPY er styrket markant, mens USD er blevet svækket på det seneste som følge af ikke mindst Fed-prisning. Spørgsmålet er nu, om bekymringer omkring italienske banker og det amerikanske pengemarked kan få USD til at vende på den korte bane. Men på den lidt længere bane understreger vi, at den stigende risiko for en global recession også er en mulig trussel mod den historisk stærke USD. I dag er Jens Nærvig Pedersen gæst hos Christin Tuxen.
Virusspredning sætter fortsat sit præg på markederne, og de økonomiske og finansielle konsekvenser foldes ud. Centralbankerne er nu kommet på banen, og mulige finanspolitiske tiltag er ved at dukke op. Men alle kigger på Fed, som tidligere på ugen – endelig – satte renten ned med 50bp. For USD kan det gå begge veje herfra, men risiciene på nedsiden er steget med øget risiko for en global recession, hvor Fed som (næsten) den eneste kan sætte renten ned for alvor. Det er fortsat ikke vores hovedscenarie, men vi understreger, at usikkerheden omkring vores FX-prognose er stor for nuværende. Ud over udviklingen i virusspredning og foranstaltninger til at hindre yderligere spredning er det værd at kigge mod ECB og Nationalbanken i næste uge – vil Lagarde og co. levere en rentenedsættelse? I dag er Jens Nærvig Pedersen gæst hos Christin Tuxen.
Virusspredning dominerer (igen) valutamarkedet, og ikke mindst en række emerging markets-valutaer er blevet solgt fra på det seneste midt i den markante USD-styrke. Er det udelukkende virus-drevet, eller er de underliggende økonomiske forhold også svage? Indtil videre har Fed ikke signaleret vilje til at træde ind og med udsigt til, at virusbekymringerne kommer til at være til stede i en længere periode, har EM FX stadig usikker grund under fødderne. RUB har i vores optik pænt potentiale, når støvet lægger sig. I dag er vores EM-strateger Jakob Ekholdt og Lars Sparresø Merklin gæster hos Christin Tuxen.
Vi har foretaget et markant skift i vores USD-kald: hvor vi længe har set ‘begrænset svækkelsespotentiale’, går vi nu planken ud og kalder på mere USD-styrke. Årsag? Vi er efterhånden overbeviste om, at investorernes præference for amerikanske aktiver frem for europæiske – både fra en rente- og en aktie-vinkel – vil fortsætte og støtte USD for nuværende. Selvom vi venter en bedring på globalt plan, herunder i Europa, når virusfrygten har lagt sig, vil det ikke være tilstrækkeligt til at genvinde investorernes tillid til det europæiske vækstpotentiale. Og så advarer vi – endnu engang - mod at blive for optimistisk på GBP: Økonomien er skrøbelig, og det er den politiske proces med EU også. I dag er US-/ UK-/ GBP-strateg, Mikael Milhøj, gæst hos Christin Tuxen.
En fælles global faktor har været altdominerende på valutamarkedet – ikke mindst i Skandinavien – på det seneste: Corona-virus har vist sig som en human katastrofe, men for markederne ser risikoappetitten ud til så småt at stabilisere sig. I norsk økonomi er der fortsat et underliggende omkostningspres, og Norges Bank er i vores optik priset ‘for blødt’, mens en underliggende svaghed i svensk økonomi står til at blive en udfordring for Riksbanken. Vi ser derfor NOK og SEK bevæge sig i hver sin retning mod DKK, hvis/når den globale faktor lægger sig igen. I dag er Jesper Pedersen og Kristoffer Kjær Lomholt gæster hos Christin Tuxen.
Markederne startede året i forårshumør, men den seneste tids hurtige spredning af corona-virus har skabt betydelig bekymring både i og udenfor markederne og sendt JPY og USD stærkere. Spørgsmålet er nu om filmen knækker for global vækst og risikoappetit før smittekurven bøjer af. Den kinesiske valuta og den norske krone lider - og vil formentlig gøre det lidt endnu - da kinesisk vækst står til et betydeligt knæk, i hvert fald på den korte bane. Og hvor vi ikke venter meget nyt fra Fed denne uge, så er der måske en rentenedsættelse på vej fra Bank of England. I studiet hos Christin Tuxen er Allan von Mehren og Mikael Milhøj.
USD holder sig stærk forud for ECB-mødet torsdag. Og vi tror ikke, at ECB vil ændre nævneværdigt på det – og slet ikke denne uge. NOK ser lidt blød ud, men Norges Bank kommer formentlig ikke i sig selv til at rykke markedet i denne ombæring. Og så zoomer vi ind på RUB, hvor vi i modsætning til CEE-valutaerne, ser mulighed for pæn styrkelse. Du kan finde mere om dette i vores nye månedlige emerging-markets publikation, som kan findes her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/afd649ab-52cd-4ca0-979a-fe19f0706ffa/EN
Bank of England har nu – langt om længe i vores optik - ved flere lejligheder luftet muligheden for at sætte renten ned. Det kan ske allerede ultimo måneden og markederne er efterhånden ved at tune sig ind på det – men der er potentielt mere GBP-svækkelse i vente endnu. Emerging markets-valutaerne er blevet styrket pænt men i Østeuropa har centralbankerne indtil videre tilladt et pænt omkostningspres at materialisere sig, og hvis der ikke dæmmes op for dette kan det sende både PLN og HUF svagere på sigt. I studiet hos Christin Tuxen er Mikael Milhøj, Lars Merklin og Jakob Ekholdt.
FX-markedet starter langt hen ad vejen 2020 der, hvor 2019 sluttede: De politiske risici aftog frem mod nytår, hvor vi fik udsigt til første fase i en handelsaftale og en mere handlekraftig britisk regering – men blot for at dukke op igen i form af nye spændinger i Mellemøsten. Olieprisen stiger – selvfølgelig – men den mulige opside fremover og implikationerne for valutamarkedet er dog i vores optik begrænsede. Og så diskuterer vi, hvorfor USD stadig skal handle i et ret snævert interval trods de seneste markedsdønninger, samt hvorfor GBP – igen – står til at blive svækket, men nu i højere grad af økonomiske årsager. I studiet hos Christin Tuxen er Lars Sparresø Merklin og Jens Nærvig Pedersen.
Vi kigger frem mod den række af markedsrelevante begivenheder, der er i kalenderen inden vi kan skrive 2020. Britisk valg – hvad betyder det for GBP, hvis vi får et ’hung parliament’? Fed og ECB – kan de rykke USD/DKK? Og hvor bliver handelsaftalen af? SNB – hvorfor er det så svært at få en svagere CHF? Hvad tænker Norges Bank nu – og hvornår kommer NOK tilbage? Og hvad sker der med SEK efter en renteforhøjelse i Sverige? Vi gør klar til det, der på papiret, tegner til at blive nogle hektiske dage på markederne frem mod årsskiftet. Kort sagt: spænd selen! I studiet hos Christin Tuxen er Lars Sparresø Merklin, Jens Nærvig Pedersen, og Kristoffer Kjær Lomholt.
Vi sætter fokus på udsigterne for både rente- og valutamarkedet i 2020. Vi kigger de globale makroudsigter efter i sømmene og diskuterer, hvorfor et moderat opsving uden det store inflationspres tilsiger, at højrentevalutaerne står stærkt. Vi tror ikke på større rentefald – men på den anden side er der også kun udsigt til meget begrænsede rentestigninger fremover. Skandinavisk divergens vil imidlertid sætte sig spor i valutamarkedet og støtte NOK. Der vil formentlig fortsat være en del politisk støj på linjen, men der sker fortløbende en række skred i de relative priser og lønomkostninger, som kan afføde ‘drifts’ i FX. Blandt andet vil USD og HUF være udfordret fundamentalt på den konto. Vi understreger dog, at USD kun ventes svækket i begrænset omfang i 2020, da Fed ikke er parat til at trække tæppet væk under verdens reservevaluta.
Vi nærmer os julen, men inden da skal vi igennem det meste af en december, som er sprængfyldt med vigtige begivenheder. Vi forsøger først at give et overblik over, hvad der er sket på den globale økonomiske front og valutamarkedet, siden recessionsfrygten var på sit højeste i august. Herefter dykker vi ned i december, som ikke bare byder på et utal af centralbankmøder, men også britisk parlamentsvalg, OPEC-møde, handelsaftalesaga og en række vigtige nøgletal. Hvad det vil betyde for valutamarkedet, forsøger Kristoffer Kjær Lomholt (senioranalytiker, vært), Jens Nærvig Pedersen (senioranalytiker, gæst) og Lars Sparresø Merklin (senioranalytiker, gæst) i fællesskab at besvare.
Det er blevet tid til at zoome ind på USD. Vi har opjusteret vores dollarprognose i kølvandet på Feds mere tilbagelænede holdning til behovet for lempelser, nu hvor verden på overfladen er blevet et bedre sted cyklisk og til dels geopolitisk, om end man ikke skal glemme Hongkong. Samtidig fortæller råvaremarkederne os dog, at alt ikke bare ser godt ud herfra. For USD/DKK er det derfor endnu for tidligt at kalde en top i vores optik. Når det er sagt, så mener vi dog, at opsiden i USD trods alt er begrænset, og vi ser stadig Feds muligheder for at lempe og skabe inflation – mens det modsatte gør sig gældende for ECB – som liggende et låg på dollarstyrkelsen på vej ind i 2020. I studiet er Jens Nærvig Pedersen (valutastrateg, gæst) og Christin Tuxen (valutastrateg, vært).
Ét af de spørgsmål vi ofte får pt. er, om ikke den svenske krone nu – langt om længe – skal styrkes, når Riksbanken er på vej med en renteforhøjelse? Og svaret er: både ja - og nej! ’Ja’ på den korte bane, hvor både udenlandske investeringsflows og afdækningsflows giver mulighed for SEK-køb. Men ’nej’ på den lidt længere bane, da SEK langt fra er så undervurderet, som nogle stadig gerne vil gøre den til. Og det leder os over i en snak om forskelle i konkurrenceevne og lønomkostninger på tværs af lande, og hvad det betyder for valutamarkedet – både for SEK og for FX-markedet mere generelt. I studiet er Lars Sparresø Merklin (valutastrateg, gæst) og Christin Tuxen (valutastrateg, vært).
I denne uges udgave af Valutakrydsild spørger vi bl.a., i hvilket omfang, Feds ”rente-i-ro”-retorik vil formå at ødelægge den ellers gode risikostemning og i hvilket omfang, det vil smitte af på valutamarkedet. Og så kigger vi lidt rundt i Skandinavien: valutareservetallene viste, at Nationalbanken ikke helt kunne holde sig ude af EUR/DKK i oktober, NOK er måske ved at vende, og så er Riksbanken måske alligevel ikke helt så bekymret over de negative renter, når alt kommer til alt – og vi tror stadig på en svagere SEK næste år. I studiet er Jens Nærvig Pedersen (valutastrateg, gæst) og Christin Tuxen (valutastrateg, vært).