POPULARITY
Flere markante stemmer kalder på et byggestop pga. klimakonsekvenser, ressourcemangel, og endda som kritik af den masseproducerede moderne arkitektur. Så er det egentlig realistisk at stoppe helt med at bygge nyt – og har vi råd til at blive ved? I denne episode af Byen Forfra ser Lars Fjendbo Møller, nærmere på argumenterne for og imod byggestop sammen med Søren Nielsen, professor ved Arkitektskolen Aarhus, Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef i Domea, og Kent Martinussen, direktør i Dansk Arkitektur Center. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.
Arkitekternes bud på nye boligformer tegner stregerne til en livsstil med lav CO2-udledning, stærke naboskaber og høj livskvalitet. Men danskerne bor stadig større og større, så skal der tilbydes helt nye boligkoncepter til at vende den tendens? I denne episode af Byen forfra spørger vi, om psykologien kan bidrage med bud på, hvordan vi kommer til at knytte et mindre boligforbrug til forestillingen om livskvalitet og det gode liv. Sofie Rasmussen spørger Simon Elsborg Nygaard, der er Ph.d. i bæredygtig trivsel og bæredygtighedspsykologi og Mette Nymann, stiftende partner og bæredygtighedsleder hos LOOP Architects.
Køkkenerne skifter vi i gennemsnit hvert 11. år i Danmark, og de køkkener fejler sjældent noget mere alvorligt, end at de ikke lever op til tidens æstetiske forventninger. Og det samme gør sig faktisk også gældende for mange af de bygninger, der bliver revet ned i hele landet. Nedrivning skal vi holde op med, hvis vi ser på ressourceforbruget i hvert fald. Og hvis vi skal bevare mere af det eksisterende, betyder det jo også, at vi skal bevare det 'grimme'. Så kan vi finde det smukke i det grimme, så vi faktisk har lyst til at beholde og bevare? Det spørger Anne Katrine Harders ind til i denne episode af Byen forfra, som denne gang er optaget på Arkitektskolen i Aarhus. Sammen med arkitekt Anna Mette Exner og liebhavermægler Adam Schnack prøver hun at udvide forståelsen af ‘grimt' og ‘smukt' – og om der også findes kulturarv i 'grimme' byggerier. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers ugentlige live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center, og redigeret af Munck Studios.
Det er faktisk slet ikke usandsynligt, at arkitekturen i fremtiden vil være lavet af svampe for eksempel — eller andre og meget mere bæredygtige materialer, end dem vi kender i dag. Hvis alene CO2-forbruget skal reduceres med så meget som 96 % på bare 14 år, og der i øvrigt er mangel på ressourcer, og biodiversiteten er under pres, så er der lige pludselig ikke frit valg på alle hylder for arkitekterne. For vi skal ikke bare bruge nye materialer, men også transformere og genbruge alt fra gamle grisestalde til fabriksbygninger, der blev bygget uden omtanke for, hvordan de ser ud. Spørgsmålet er, hvordan vi vænner os til en ny klimaæstetik? Det forsøgte vi at få svar på til Dansk Arkitektur Centers ugentlige live-event, MorgenDAC, der i denne uge var en tur i Aarhus, på Arkitektskolen. Her havde vi invitereret Anne Mette Boye, som er stadsarkitekt i Aarhus, professor i bæredygtigt byggeri, Lotte Bjerregaard, og designer, Henrik Vibskov. Sammen diskuterede vi, hvad æstetik betyder for os som mennesker – og hvad arkitekturens nye vilkår betyder for æstetikken. Anne Katrine Harders er vært og podcasten er produceret i samarbejde med Munck Studios.
Efter sit gennembrud i 2011-julekalenderen 'Ludvig og julemanden' tog skuespiller Andreas Jessens liv fart. Fra den ene dag til den anden gik hans liv fra en normal hverdag til at blive kimet ned 60 til 100 gange om dagen. Samtidig var hans far terminalt syg med kræft. "Jeg blev jo jagtet (af pressen, red.) hver gang, jeg var ude i byen, og særligt når jeg prøvede at glemme, at jeg havde en far, der var terminalt syg," fortæller den i dag 32-årige Andreas Jessen i dette afsnit af 'Rejsen' med Daniel 'Drux' Deletic. Næste dag kunne skuespilleren finde sig selv i medierne. "Så stod jeg og tudbrølede på åben gade, fordi det hele ramlede for mig. Jeg forstår godt, at den kulørte presse lever af sensationer. Jeg har tilgivet dem, men det var bare ikke særlig rart at opleve," husker han. Faderskabet har fyldt meget for Andreas Jessen, som for syv år siden selv blev far til en søn, kun et halvt år efter at hans egen far var gået bort:"Jeg tænker meget tilbage på, hvordan min far var over for mig, fordi jeg synes, at han var et klasse-eksempel, som jeg ikke altid selv kan leve op til. Det fylder virkelig meget for mig at være en god forældre."Det er langtfra tilfældigt, at Andreas Jessen og Daniel 'Drux' Deletic mødes for at tale på den gamle Istedgade-bodega McKluud, hvor skuespilleren har brugt mange af sine aftener som ung. Et sted, hvor han har haft store tanker og samtaler om livet. Selvom Andreas Jessen i dag har været med i en lang række film- og tv-serier, og karrieren går godt, var han længe overbevist om, at hans fremtid ikke var i spotlightet, men som arkitekt. "Jeg drømte aldrig om at blive skuespiller. Det var sjovt, og så kunne jeg tjene penge til nye skateboards, men det var først, efter at jeg forgæves havde søgt ind på Design- og Arkitektskolen, at jeg opdagede, at jeg måske skulle åbne op for skuespillet," fortæller han.Andreas Jessen søgte - og kom ind i første forsøg på den eftertragtede uddannelse, der kun optager få elever årligt."Da jeg søgte ind på Skuespillerskolen, søgte jeg uden at føle, at det var liv eller død. Det, tror jeg, gav mig en ro, som gjorde, at jeg kom ind. Da jeg fik e-mailen, om at jeg var blevet optaget, vidste jeg, at det var det rigtige."Vært:Danijel ‘Drux' DeleticProducer:Oliver Ruby
Arkitektskolen har specifikt valgt at fokusere på verdensmålene, for at vise, hvordan uddannelsen kan bidrage til, at skabe bæredygtige samfund. Som rektor af KADK vil Lene Dammand Lund uddybe om skolens valgte fokus samt berøre hvad status er for bæredygtige tiltag i den europæiske arkitektverden. Direktør Simon Kjær fra C40 vil med sin ekspertviden om byudvikling gøre os klogere på, hvordan vi sikre bæredygtig byudvikling i dag, med stærke og inkluderende fællesskaber. Vi vil med Historier om verdensmålene give indblik i de 17 mål og udfordringerne på globalt og europæisk plan. Vi ønsker at bidrage til debatten om, hvordan erfaringer fra begge planer kan styrke Danmark i at arbejde for en mere bæredygtig verden. Historier om Verdensmålene er lavet i samarbejde mellem Nyt Europa, Globalt Fokus og Magasinet 360 grader. Moderator i podcasten er Julie Rosenkilde og redaktør er Cecilie Jacobsen
Episode 5: Grundtvigs Kirke er et af de de absolut mest imponerende og markante murstensbyggerier, som vi har i Danmark. Opført som mindesmærke for Grundtvig og tegnet af P V Jensen-Klint, som var en ganske usædvanlig bygmester. En bygmester, der ikke ligefrem satte sit eget lys under en skæppe. Og hvorfor skulle han også det? Tårnet på Grundtvigskirken kom til at danne hattemode blandt kvinder i New York i 1920'erne – og murerne, der byggede kirken, blev stjerner, der blev portrætteret i både Billed Bladet og i Alt for damerne. Katrine Nyland Sørensen taler denne gang med professor Thomas Bo Jensen fra Arkitektskolen i Århus og Mads Høck, som er organist i Grundtvigs Kirke. For kirken lyder heller ikke helt som andre kirker.
Storbyerne vokser i hele verden – også i Danmark. Det betyder, at der i de kommende år skal bygges rigtig meget nyt, og at gamle bydele skal omdannes. Det betyder også, at vi skal overveje, hvordan vi skaber byer som er gode og trygge at bo og leve i for alle. Byer med sammenhængskraft. I Realdania arbejder vi for, at fremtidens byer er i social balance med plads, mødesteder og udfoldelsesmuligheder for alle. Men hvordan kan man byplanlægge sig til social balance og sammenhængskraft, og hvad er det for nogle mekanismer, der kan slå byerne ud af kurs? Det får Susanna Sommer to forskellige bud på i denne udgave af Realdanias podcastserie Tankerum. Her tager hun på byvandring med professor Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus og forskningschef Hans Thor Andersen fra SBi ved Ålborg Universitet. I Århus’ nye havnekvarter fortæller Tom Nielsen blandt andet, hvorfor det i dag er særligt vigtigt at skabe byrum, hvor byens beboere bliver konfronteret med hinanden, og han forklarer, hvorfor man ikke bare kan overlade byudviklingen til markedet. Hans Thor Andersen tager os med igennem Sydhavnen, Københavns gamle arbejderkvarter, hvor en helt ny kanalbydel er vokset frem langs kajkanten. Han savner en samlet strategi, der forhindrer, at hovedstaden eksporterer sine sociale problemer til udkantskommunerne. Læs mere om Realdanias indsats 'By i balance' på vores hjemmeside https://realdania.dk/projekter/byibalance og få inspiration til, hvordan du kan gribe en komplekse byudvikling an i Realdania By & Bygs publikationer ”Strategisk ledelse af byudvikling” https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/strategisk-ledelse-af-byudvikling og ”Udviklingsplaner som værktøj i byudvikling” https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/udviklingsplaner-som-v%C3%A6rkt%C3%B8j-i-byudvikling Medvirkende: Professor Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus. Forskningschef Hans Thor Andersen fra By, Bolig og Ejendom ved Ålborg Universitet. Projektchef i Realdania Björn Emil Härtel Jensen Realdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer
Sine indlysende værdier og potentialer til trods, er arkitektkonkurrencen ikke uden udfordringer. Såvel bygherrer som rådgivere melder om, at der i dag bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer på processen - og spørgsmålet er, om arkitektkonkurrencen er moden til at gå helt eller delvist på pension til fordel for andre former for udbud? Det var temaet for debatten mellem bygherrer, rådgivere og arkitekter i Byens Saloner den 25. januar 2018 og efterfølgende i denne udgave af Byens Podcast. Hør blandt andre: * Uffe Bay-Smidt, partner, KANT Arkitekter (1:17) * Preben Dahl, chefjurist, Danske Arkitektvirksomheder (8:30) * Mette Mogensen, projektudviklingschef, Domea.dk (10:05) * Rasmus Jessing, kontorchef, Bygningsstyrelsen (19:02) * Jan Christiansen, lektor ved Arkitektskolen & tidl. Stadsarkitekt (25:15) Vært: Andreas Brøns Riise Udgiver: Byggeriets Pressebureau og Byens Netværk Produktion: Aidin Sarfaraz
Steen Nepper Larsen holder foredrag på Arkitektskolen (05/02-16): “Arkitektur, kognitiv kapitalisme & ‘det æstetiske’ - spændinger og dilemmaer”. Temaerne er: oplevelsesøkonomi, kreativitet, filosofisk æstetik - SNL trækker i foredraget bl.a. på Kant, Hegel, Adorno og Sloterdijk. Små 50 minutter, der gør dig klogere på kunst & æstetik - filosofisk og samtidsdiagnostisk.
Den2radio’s serie om Liv i landdistrikterne handler denne gang om nye metoder i planlægningen for det åbne land og det landsdækkende forskningsprojekt ’Fremtidens Landskaber’. Projektet er et samarbejde mellem Institut for Københavns Universitet, Aalborg og Syddansk Universitet og Arkitektskolen i Aarhus. Den2radio besøger Jammerbugt Kommune, hvor et af 13 pilotprojekter er undervejs. Her i den første af to udsendelser om...