POPULARITY
Han har taget turen fra Lolland til hele Danmarks Claus Meyer. Han har lært os at spise god chokolade, drikke bedre kaffe og ALTID bruge lokale råvarer. Claus Meyer var med til at grundlægge Det Nye Nordiske Køkken og Michelin-restauranten Noma. Men han har også tabt 100 millioner kroner på et gastro-eventyr i New York. Claus Meyer er Ugens Gæst om dansk madkultur, om glæden ved grøntsager og om at rejse sig, når det er allersværest. Vært: Pia Røn. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Siw Søby Rasmussen. Lyddesign: Peter Sejersbøl.
Månen bevæger sig langsomt ind foran sol og kaster dens skygge ned mod jorden, så solen helt eller bare delvist dækkes af månen. Solformørkelsen kan virke mytisk og har i mange år fascineret os som mennesker. Men hvorfor er vi nysgerrige på solformørkelsen og hvor længe har vi været det? Det handler dagens første time af K-Live om, hvor vi også er forbi Parnasset. Medvirkende: Lars Occhionero, astrofysiker og museumsinspektør ved Kroppedal museum. Niels Erling, teaterdirektør. Synne Rifbjerg, kulturjournalist. Astrid Elbo, balletdanser. Vært: Linnea Albinus Lande. Producer: Anders Skytte Agergaard. Redaktør: Lasse Lauridsen.
Hvordan former vores opvækst os som voksne? Hvorfor påvirker relationen til vores søskende os mere, end vi ofte er bevidste om? Og hvordan kan man skabe et sundere forhold til sine forældre – også som voksen?I denne episode dykker psykolog Maja Vain Gilbert og Benedicte Hvidtfelt ned i de komplekse relationer mellem forældre og børn, søskendes betydning for vores identitet og de spor, barndommen sætter i vores følelsesliv. Samtalen handler om, hvorfor gamle mønstre kan være svære at bryde, hvordan misforståelser opstår i familier, og hvordan større selvforståelse kan føre til stærkere relationer.Du får indsigt i:Hvordan relationen til dine forældre påvirker dit voksne liv.Søskenderelationers betydning for selvværd, personlighed og familieroller.Hvorfor barndommens oplevelser stadig kan præge dine følelser og reaktioner.Hvordan du kan kommunikere mere konstruktivt med dine forældre – også når relationen er svær.Konkrete refleksioner, der kan hjælpe dig med at forstå dig selv og dine nærmeste bedre.En episode til dig, der ønsker større indsigt i familiedynamikker, følelsesmæssige mønstre og vejen mod sundere relationer.Det vigtigste fra episodenHvorfor forældre-barn-relationen er mere kompleks, end den umiddelbart ser ud.Søskendes rolle i udviklingen af identitet og selvværd.Hvordan barndommens oplevelser former vores følelsesliv som voksne.Redskaber til at forstå og forbedre kommunikationen med sine forældre.
Mens Donald Trump har vendt op og ned på verdenshandlen, og WTO er i koma, truer EU nu selv med at smække toldmure op for Kina. Hvad foregår der? Ditte Juul Jørgensen er EU-Kommissionens spritnye generaldirektør for handel, og hun svarer på spørgsmålene i denne live-udgave af Altinget taler om Europa optaget på årets folkemøde.Vært og tilrettelægger: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktørGæst: Ditte Juul Jørgensen: generaldirektør for handel i EU-KommissionenProducer: Camille Marie Guerry: podcastassistentTegn abonnement på Altinget Privat, og få tre måneders gratis medlemskab af Kyiv Independent med i købet: altinget.dk/ukraine Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Han er kun 16 år. Men drømmen har været den samme, siden han var 3½.For første gang er Marvin Nasnas med F.C. Københavns A-trup på træningslejr i Østrig. I en ærlig snak fortæller han om oplevelsen af at træne med førsteholdet, om følelsen af pludselig at dele bane med Thomas Delaney – en spiller han selv har set op til gennem hele sin barndom – og om at holde begge ben solidt plantet på jorden, selv om tingene går stærkt.Det er historien om en dreng, der har været i klubben næsten hele sit liv. Og om et talent, der stadig har blikket rettet mod det hårde arbejde frem for overskrifterne.
Han er kun 16 år. Men drømmen har været den samme, siden han var 3½.For første gang er Marvin Nasnas med F.C. Københavns A-trup på træningslejr i Østrig. I en ærlig snak fortæller han om oplevelsen af at træne med førsteholdet, om følelsen af pludselig at dele bane med Thomas Delaney – en spiller han selv har set op til gennem hele sin barndom – og om at holde begge ben solidt plantet på jorden, selv om tingene går stærkt.Det er historien om en dreng, der har været i klubben næsten hele sit liv. Og om et talent, der stadig har blikket rettet mod det hårde arbejde frem for overskrifterne.
Reklamer forklædt som cooling breaks, Signe sporter en nigeriansk landsholdstrøje, den nigerianske målmand er en flot herre, en vigtig kamp for drømmeholdet mellem England og Ghana, Portugal er noget skidt, et skuffende tyrkisk hold og ikke meget derfra, en beklagelse af, at Ecuadors cheftræner, Sebastián Beccacece, ikke får meget opmærksomhed, en kompetitiv kamp mellem Sverige og Holland, slutrundens detalje ved VM, Irans målmand piller det hele, deep dive på Brasilien, de kigger allesammen efter Harry Kane, status på skader under VM, faderskabssager, der ruller under VM, franskmændene giver den ikke op for tidsånden på tv.Værter: Peter Falktoft og Nicklas BendtnerGæst: Signe VadgaardProduktion: PodAmokJingle: Morten Breum
Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske historiker og tidligere præsidentrådgiver Graham Allison om hans berømte teori om 'Thukydids fælde' og risikoen for en storkrig mellem Kina og USA. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den 86-årige amerikanske historiker Graham Allison. Han har grundlagt John F. Kennedy School of Government ved Harvard University. Han har vejledt seks på hinanden følgende amerikanske præsidenter. Og i seks årtier har han tilhørt den absolutte top inden for den geopolitiske tænkning i USA. Mange af dem, der i dag rådgiver administrationen, er blevet uddannet af ham. Graham Allison skrev for snart 10 år siden en bog, som vakte stor opsigt: Destined for War: Can America and China Escape Thucydides' Trap? (2017). Det er en bog, som handler om, hvordan det mest sandsynlige er, at USA og Kina ender i krig. Og det viser Graham Allison ved at gå tilbage til Thukydid, som i sin berømte bog om Den Peloponnesiske Krig skrev om dialektikken mellem en regerende stormagt og en opstigende stormagt. Mellem en stormagt, som er på toppen, og en stormagt, som er på vej mod toppen. Og når der er nogen, der har magten, som bliver udfordret af nogen, der vil have magt, så bliver det enormt farligt. Det var det, Thukydid viste: at frygten for, at de andre vil overtage magten, tit udløser en krig, som ingen af de to parter rent faktisk ønsker sig. Det er lykkes Allison at bringe denne historiske analogi ind i centrum af tænkningen mellem verdens to supermagter. Både amerikanske og kinesiske diplomater bruger i dag udtrykket, og da Donald Trump tidligere på året mødtes i Beijing med Xi Jinping, talte også den kinesiske præsident om, at USA og Kina ikke måtte ende i Thukydids fælde. I slutningen af 2025 skrev Graham Allison et essay i Foreign Affairs, som gjorde stort indtryk på Rune Lykkeberg. Det slår fast, at tiden fra 2. verdenskrig og indtil nu er den længste periode i den kendte historie siden Romerriget, som er gået uden krig mellem stormagter. Vi lærer altså nu, at det, vi troede var normalt, i virkeligheden var historisk exceptionelt. Det, Graham Allison kalder 'den længste fred', kan snart være forbi. Spørgsmålet er: Hvad stiller man op, når den længste fred måske er på vej mod sit udløb? Hvad kan vi lære af dem, der faktisk formåede at skabe fred? Og kan den nuværende situation mellem USA og Kina – hvor begge parter ser ud til at have forladt den meget konfrontatoriske kurs med handelskrig og toldsatser – være vejen til en fredsbygning? Det vil blive endevendt og analyseret i løbet af denne samtale mellem Rune Lykkeberg og Graham Allison.
Op til COP 15 i København springer Carsten Jensen ud som klimaaktivist. Og da han går med til demonstration, melder han sig som en af dem, der gerne vil anholdes af politiet. Hans kone og stedsøn Raph er også en del af klimabevægelsen. En dag, da Raph er ude at løbe, falder han pludselig om og dør, bare 25 år gammel. Det viser sig, at han led af en sjælden hjertesygdom. Carsten Jensen har mistet før, men ikke på den her måde. For første gang er han i en længere periode ikke i stand til at læse. Han skriver sig ud af krisen. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Donya LykkebergSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Præludium: Arcangelo Corelli: Fuga D-dur Fra det N.T.: Jeremias 23, 25-29 Salme: 753 "Gud, du som lyset og dagen oplod" Fra det N.T.: Matthæusevangeliet 4,12-17 Korvers: Franz Schubert: Hellig, hellig, hellig (tekst: Johan Philipp Neumann/Poul Pedersen) Salme: 784 "Altid frejdig, når du går" Postludium: Johann Sebastian Bach: In dir ist Freude
(03:00): Hvad kan AltID, som mitID ikke kan? Medvirkende: Thomas Myrup Kristensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen. (11:00): Er det udtryk for "ingen ambitioner", når regering har et erklæret mål om at udvise FLERE kriminelle udlændinge? Medvirkende: Mikkel Bjørn, Udlændingeordfører for Dansk Folkeparti. (34:00): Live fra Amalienborg. Medvirkende: Svala Sigfusardottir, journalist på RADIO IIII. (38:00): Hvad er det gode ved, at der er flest kvindelige ministre? Medvirkende: Louise Vinther Alis, Forkvinde i Dansk Kvindesamfund. (41:00): Hvad er overraskelserne i ministerfordelingen? Medvirkende: Brian Weichardt og Sofie Frøkjær, værter på 'Sig det' løgn'. Værter: Anne Philipsen og Nicolai DandanellSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Elisa Lykke var lige blevet kærester med Thor, da hun startede i behandling for sit tredje kræftforløb. Og selvom Elisa er blevet blødere i sin kærligheds-karriere, bankede der alligevel en velkendt jalousi på døren. Men hvordan tager man egentlig hånd om jalousien så den ikke bare ruller ukontrolleret af sted med en? Michael Schøt kan bedst lide at ordne alt det praktiske selv. Og selvom han til hver en tid foretrækker at lave mad alene i køkkenet, føler han alligevel, at hans behov for kontrol står i vejen for samvær med kæreste og børn. Men hvorfor har Michael så svært ved at give plads til andre i køkkenet? Det taler vi om i sæsonens sidste udgave af Hjerteflimmer for voksne, hvor vi med tårer og blomster også siger farvel til skønne Jytte Vikkelsøe og goddag til et nyt kapitel i hjerteflimmers-fortælling. Vi lyttes ved på den anden side af sommerferien. Medvirkende: Elisa Lykke & Michael Schøt. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Klipper: Rikke Dræby Halding. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Christina Høier.
En undersøgelse fra Rigsrevisionen peger på, at politiets arbejde har været "meget utilfredsstillende." Det kom frem mandag i denne uge, efter at DR sidste år afslørede, hvordan politiet "vasker sager." Det betyder grundlæggende, at politiet undlader at udføre basal efterforskning for at kunne lukke sagerne hurtigere. Blandt andet kom det frem, at der ikke er foretaget ét eneste efterforskningsskridt i 13.000 sager, før politiet lukkede dem. Rigspolitichef Thorkild Fogde tager kritikken til sig og ønsker ikke at bortforklare noget, men understreger alligevel, at det her ikke er det fulde billede af politiets arbejde. Det vil altid være en opgave at prioritere blandt politiets sager, lyder det. Værter: Laura Lin og Mathias Wissing.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvis man vil lave en krigsfilm, må man låne kampvogne og fly, men der er ingen gratis frokoster, når man samarbejder med militæret. Vi skal også indenfor i den russiske pavillon på årets skandaleombruste Venedig-biennale, sige farvel til Norges største rapduo, gå på catwalken med modne modeller og høre hvorfor Albanien gerne vil have besøg af Kanye West. Vært: Morten Runge Medvirkende: Lars-Martin Sørensen: Forskningsleder på DFI og filmhistoriker Bente Scavenius: Kunsthistoriker Nitesh Anjaan: Filminstruktør og forfatter As Øland: Kreativ chef i brancheorganisationen for dansk mode og tekstil Tea Sindbæk Andersen: Lektor i Østeuropa studier på Københavns Universitet Michael Noer: Filminstruktør Producer: David Turner Redaktør: Lasse Lauridsen
Skru helt op for varmen, dæmp belysningen og smid silkelagner over den tunge Esselte moviebox. Det er nemlig blevet tid til en sveddryppende, lummer og naturligvis livsfarlig filmaften i studiet. Temaet er denne gang den dejligt pivåbne kategori: 'Begær med døden til følge'. Vi dykker dybt ned i den erotiske thriller-genre, for på VHS er kærlighed og begær blodigt, svedigt og frem for alt pissefarligt. Sonny skyder ballet i gang og tager os med til det hede, voodoo-inficerede New Orleans i Alan Parkers neo-noir mesterværk 'Angel Heart' fra 1987. Her får vi Mickey Rourke som snusket privatdetektiv, Robert De Niro som den mystiske Louis Cyphre med de lange negle, og selvfølgelig den berømte og ualmindeligt blodige sexscene med Lisa Bonet (som i øvrigt kostede hende tjansen i 'The Cosby Show'!). Det er en stilsikker, dyster og utroligt velcastet start på aftenen. Ask tager over og krydser Atlanterhavet for at levere aftenens europæiske bidrag. Han smækker nemlig Paul Verhoevens 'Den fjerde mand' ('De vierde man') fra 1983 i maskinen. Her følger vi en biseksuel, alkoholiseret forfatter (spillet af Jeroen Krabbé), der indleder et forhold til en mystisk "sort enke", hvis tidligere ægtemænd alle er døde på voldsom vis. Det er et syret, symbol-tungt forstudie til 'Basic Instinct', hvor virkeligheden langsomt går i total opløsning. Og som traditionen nærmest byder, tager Niels os til sidst helt nede i sølet. Han har fundet den fuldstændigt vanvittige, hjemmelavede 'The Nostril Picker' fra 1993. Her følger vi en klam, midaldrende herre, der vha. en forbandeldse kan skifte form til en teenagepige for at infiltrere det lokale high school-miljø. Det kulminerer i absurd vanvid, en fake hånd og en titel, der viser sig at være overraskende bogstavelig. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen,Ask, Sonny, Niels & Casper
En række portrætter af vidt forskellige mennesker lavet af elever på Grundtvigs Højskoles pordvsthold foråret 2026
Forleden pralede Trump med, at han måske bliver den præsident, der »får æren af at få, måske tage, Cuba«! USA har altid villet have Cuba. I en særlig påskeudgave fortæller Mads og David den evigt fascinerende historie om forholdet mellem Cuba (det spanske imperium) og Amerika (det britiske). Værter: Mads Fuglede og David Trads Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard Hansen Foto: Evan Vucci via REUTERSSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Artrose bliver i daglig tale ofte kaldt slidgigt. Det lyder helt klart som noget, der skal pakkes ind i vat, passes på og parkeres på sofaen. Men det er en dårlig idé, hvis du gerne vil have det bedre - og kunne mere - også selvom du har artrose i dine knæ eller hofte. I denne episode har jeg besøg af fysioterapeut Thomas Frydendal, som er fysioterapeut, kandidat i fysioterapi og PhD samt forsker med speciale i hofteartrose og knæartrose og deraf smerter i hofte og knæ. Han har med andre ord stor viden om slidgigt og har blandt andet stået bag et studie publiceret i New England Journal of Medicine om effekten af operation versus træning ved svær hofteartrose. En af de vigtigste pointer i episoden er, at det største problem med artrose og slidgigt ofte ikke kun er selve forandringerne i leddet, men hvad du gør (eller undgår at gøre) efter du får diagnosen. For hvis du tror, at din hofte eller knæ er "slidt op" eller "knogle mod knogle", så giver det god mening, at du skåner kroppen, passer på og er bekymret - problemet er, at inaktivitet sjældent er en god løsning. I episoden snakker vi blandt andet om: Hvad er forskellen på artrose og slidgigt - og betyder ordene noget? Hvilke symptomer ses typisk ved hofteartrose og slidgigt i knæ? Hvorfor viser scanninger og røntgen ikke altid, hvor ondt du har? Kan træning hjælpe på artrose - og hvilke former for træning giver mening? Hvad gør du, hvis smerterne blusser op efter aktivitet? Hvornår er operation relevant - og hvornår er det ikke? Hvilke myter gør folk mere bange end de behøver at være? Se meget mere på Maxer.
Remakes, remasters og spil der bliver genoplivet igen og igen.Men hvorfor slipper vi aldrig de gamle spil – og hvornår giver det egentlig mening at bringe dem tilbage?
"Hvis du tager kokain har du utrolig dårlig dømmekraft. Længere er den ikke. Altid noget, at Alex Vanopslagh nu indrømmer, at han har taget kokain som partiformand. Men det ændrer ikke på, at han ikke egner sig som statsminister." Sådan skriver Benjamin Haxha, gruppeformand for Venstre i Herlev Kommune, på X. Vi spurgte ham derfor, hvor grænsen går for, hvad der kan diskvalificere en som statsministerkandidat. Gæst: Benjamin Haxha, gruppeformand for Venstre i Herlev Kommune, valgt ind i byrådet. Værter: Mathias Wissing og Peter MarstalSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens afsnit af Lajlas Spirituelle Hjørne taler jeg om den store kraft vi alle besidder, nemlig intuitionen. Den kan trænes op, hvis man har glemt at lytte til den, men gør man det vil den være ens hjælpende hånd i hele livet. I afsnittet taler jeg om en skælsættende oplevelse hvor jeg stod overfor døden, men også om pandekager og meditation.
Pest-epidemien, de brølende 20're, nutidens krige - reaktionen er altid den samme: I krisetider vil vi have dans, rusmidler og sex. K-Live opruller sammenhængen mellem krig og fest, både i dagens Ukraine og i kulturhistorien. Vært: Casper Dyrholm Medvirkende: Poul Duedahl: Lektor i historie ved Ålborg Universitet Søren Torpegaard Lund: Sanger, vinder af dansk melodi grand prix 2026 Stinne Gunder Strøm Krogager: Forsker i mediebrug og madkultur Chris Pedersen: Kulturjournalist og vært, DR Producer: David Turner Redaktør: Lasse Lauridsen
Munden er tilbage og i live, alle er overraskede over niveauet ved de Olympiske Lege i Italien, amerikanerne med stor opmærksomhed på åbningsceremonien og buh-råb mod vicepræsidenten, som han fortjener, Hunter Hess fra 1998: “Der foregår ting i USA, jeg ikke er fan af, og jeg repræsenterer familien og vennerne”, de har ikke sku' bede om Bad Bunny i halftime-showet, Trump roder rundt i kvalifikationen til de Olympiske Lege, Epstein Files i et europæisk opgør med konsekvenser, “nej, I skulle ikke ha' sendt alle de mails”, Økokrim efterforsker tidligere norsk statsminister, jeres dårlige Yahoo-konti og stavefejl, en dødserklæring skrevet dagen før døden, “hvis den, der arbejdede hårdest, tjente mest, ville det være muldyret, der ejede bondegården”, folk flest i socialdemokratier og “dem om det”, hummeren er en Godzilla, “at foregi' mere jævn, end du egentlig er, og mest almindelig”, venstreorienterede damer i Information rundt om i verden, måske lidt procedure på onlinesikkerhed – tak, Hummelgaard, du har råd til den fastelavnsbolle, et stille og roligt valg i Japan og genaktiver dit atom-anlæg, det har aldrig gået bedre i Aarhus, og byen er elektrisk, skriv ind på 1212'eren, hvis I virkelig vil noget, en evig påmindelse om, hvor boomere vi er blevet, hvad synes du egentlig om Bone's?, penge kan ikke købe god smag, og turen går til Grauballemanden for en lille snak.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter) - http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter FalktoftRedigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram:@hergaardetgodt@Peterfalktoft@Esbenbjerre
Var den amerikanske bedrager Ferdinand Waldo Demara den ultimative spøgefugl? I løbet af 40'erne og 50'erne lykkedes det ham at påtage sig utallige forskellige identiteter – enten opdigtede eller stjålne - og besidde det ene krævende og prestigefyldte job efter det andet. Hans ungdom gik med at rejse fra kloster til kloster, forbi universiteter og hæren. Altid smuttede han videre, så snart han kedede sig eller var tæt på at blive opdaget. Krimiland ser på den hæsblæsende historie om “The Great Imposter” og hans vilde bedrifter. Gæst: Peter Løhde, vært på podcasten Vanvittig Verdenshistorie. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I programmet er der brugt klip fra: You Bet Your Life, Trailer til The Great Imposter/Verden vil bedrages 1960, Vanvittig VerdenshistorieSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Samtalen dykker ned i venskabers og relationers kompleksitet og sætter fokus på de udfordringer, mange unge står overfor, når de forsøger at finde balance og autenticitet i deres venskaber. Den undersøger paradokset i at ville være en god ven, samtidig med at man kan føle sig ensom og kæmpe med lavt selvværd. Samtalen understreger betydningen af sårbarhed og ægthed – og behovet for at skabe positive erfaringer med at dele svære følelser i venskaber.Venskaber og relationer er et centralt tema i terapi og dukker op på tværs af kontekster og aldre.Mange unge oplever en følelse af ensomhed og har svært ved at finde balancen i venskaber, hvilket kan føre til en lav selvværdsfølelse.
I det dette 18. afsnit tager de to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen fat på Lekton 7. som handler om at opbygge en organiserende organisation på arbejdspladsen. Organisering er ikke et 100 meter løb, det er et maraton, så vi skal finde metoder til at opretholde energien og sammenholdet på den meget lange bane. Lektion 7 vær altid organiserende 42) hemmelighed: en lille smule struktur kan give store resultater 43) hemmelighed: socialiser, organiser, mobiliser
Vi dykker ned i fænomenet chatfishing: når folk får ChatGPT til at skrive deres chatbeskeder på Tinder eller Hinge - og når man ender på dates med mennesker, der slet ikke ligner den person, man troede, man skrev med. Den britiske journalist Alexandra Jones har mødt både dem, der bruger ChatGPT som ghostwriter, og dem, der føler sig gevaldigt snydt efter daten. Vi tænder også lyset på Twitter/X, hvor et tiltag til at bekæmpe bots kom til at afsløre, at en række MAGA-profiler slet ikke skriver fra USA, men fra Bangladesh, Marokko og Nordmakedonien. Hvorfor sker det? Det handler om penge. Og så har Danmarks kommende ID-app fået et navn - og det blev hverken AppDolfHitler eller Mit1984. AltID bliver den vigtigste app, du har på din telefon, siges det. Men bliver det en succes? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.
Det er ikke kun letbaner, supersygehuse og koncerthuse, der går voldsomt over budget. Mit sommerhus er også med på listen og måske er din køkkenrenovering også ved at koste dig nattesøvnen og økonomien. Men vi kan undgå det, og svaret er mere psykologisk end dårlige håndværkere, overskredne budgetter og optimistiske tidsplaner. Det mener Bent Flyvbjerg, der har forsket i kuldsejlede projekter i årtier. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Bent Flyvbjerg Professor ITU, Professor emeritus Oxford University og forfatter til Få store ting gjort. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.
Det kan koste venskaber og skabe fjendskaber at skrive romaner. Sådan har det været historisk, og sådan er det i dag. K-live ser på, hvordan forfattere har leget med virkeligheden gennem tiden. Det gør vi på dagen for retssagen om Thomas Bobergs roman "Insula", hvor det skal vurderes, om en kriminel karakter er fiktion eller virkelighed. Og så kigger Parnasset ind i det lille spejl på væggen og ser på, hvilken betydning udseende har, blandt andet i de kunstneriske brancher. Medvirkende: Anne Dorte Michelsen, musiker; Kim Fupz Aakeson, forfatter; Katrine Wiedemann, instruktør. Vært: Linnea Albinus Lande Producer: Sarah Randeris Redaktør: Lasse Lauridsen
Det har været eftertragtet og attråværdigt som intet andet lige siden den tidlige antikken. Guldet har en helt særlig status - ikke blot som pyntegenstand, men i mindst lige så høj grad som investeringsobjekt. Og netop nu har den næppe tidligere været mere eftertragtet blandt investorerne. Så eftertragtet at lillebroren sølvet også stiger med raketfart. Hør i denne Finans Global, hvorfor guld alle dage har haft en helt særlig status, hvem der sidder med de største reserver - både i jorden og i banken, og hvorfor hverken sølv eller bitcoin når guldet til sokkeholderen. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Stine Bidstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Du har måske selv prøvet det? Chattet lidt med en sprogmodel, når du var i dårligt humør eller havde brug for at få svar på et svært spørgsmål af den personlige slags.Måske har du taget skridtet videre. Du har indledt en samtale. Den har udviklet sig til noget, der ligner en konsultation. Og nu ligger du på briksen og åbner for dine inderste tanker og traumer 24/7.Det hele havner på serverne hos OpenAI i USA. Du burde vide bedre. Men nu har du en, der lytter. Altid. En, der aldrig bliver træt af at lytte til dig.Men det er ikke en god ide. I hvert fald ikke hvis samtalepartneren er en sprogmodel helt uden terapeutisk træning eller viden.Derfor har den danske psykolog og tech-iværksætter Anders Colding-Jørgensen lavet klinikken.ai, hvor uddannede fagfolk kan lave deres egen chatbot til deres patienter. Chatbotten er nemlig ikke nødvendigvis en dårlig ide indenfor terapi.Hør ham i Techtopia.Medvirkende: Anders Colding-Jørgensen, psykologLink: klinikken.ai
“Jeg skal balsameres i Geisha”, staten efterlyser 1,1 milliarder kroner, finansloven 2025 forklaret og gennemgået, off-road-skyggen forpligter, “I får en milliard, I får en milliard”. Kongeparret på visit på Samsø og besøg på et tishus, få næsehornet ind i piben, munden har et plug til Giveskud Zoo hvis i mangler, Inger Støjberg med et dødskys, Værn har førstehåndskilder i Det Hvide Hus, Bjarne Corydon med “fra toppen først”. det regner med 600.000 P-bøder, “jeg elskede bar” at køre rundt på fornøjelsesture, risiko for katastrofal kollaps, og#ugensfilm er “Day After Tomorrow”, Københavns Universitet med en byst i bronze, “har du ikke råd til byen, så må du bo et andet sted”, forbrugerombudsmanden med en podcast og nu som kollega, og Vanløse er under qatarsk styre. Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter)- http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter FalktoftRedigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram:@hergaardetgodt@Peterfalktoft@Esbenbjerre
Prøv engang at forestille dig, at du – allerede som helt lille – bare var sikker på, at du var en dreng. Selv om din krop og alle omkring dig påstod, at du var en pige. Hvad ville det have gjort ved din måde at være i verden på? Som barn, som ung… og senere.. som voksen? Hvem må vide det? Hvordan vil du klæde dig? Og hvor langt vil du gå for at få en krop, du føler dig hjemme i? Det er svært nok i dag, hvor LGBT+ ellers fylder godt i medier og det offentlige rum. Men hvordan tror du så det var som barn i 70’erne og som ung i 80’ – da transkønnethed stadig var en psykiatrisk diagnose. Det ved Simon Gjerløv på 59, psykolog og forfatter til bogen ’Transmand – den lange vej’. Han er gæst i dagens 'Du Lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Martin Fryd bliver nu en del af AK81. Han er med helt fra det stiftende møde, hvor Jønke holder en brandtale. Martin drømmer dog ikke om at blive rocker - han vil bare slås. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Jonas Shiran Larsen låser barbersalonen bag sig og hjælper Jørgen Leth de godt 100 skridt over til Restaurant Møntergade. Det gør han hver onsdag. Leth får to stykker til frokost. Altid sild først – og altid med en O.P. Anderson til. Selvom Jørgen Leth har erklæret, at han ikke er et kristent menneske, er han omgivet af engle, når han i sit ugentlige ritual bevæger sig gennem sin lille enklave i Indre By i et vaklende triumftog. Artiklen er skrevet og oplæst af Berlingskes gastronomiredaktør, kommentator og anmelder Søren Jacobsen Damm, der har talt med Jørgen Leth om ritualer, sild, zombier og eftermæle – i anledning af, at Leth den 13. juni er aktuel med digtsamlingen »Zombie«.Producer: Frederik Riis-Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Regeringen vil give PET nemmere adgang til dine data - fra hospitalet, biblioteket og sociale medier. Kritikerne kalder det masseovervågning. Justitsministeren siger: Slet ikke. Genstart spørger, om vi ændrer adfærd, hvis vi ved, at nogen kigger os over skuldrene? I dag med Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 19. maj 2025.
I denne uge fjoller vi med NAC Bredas venstre back, med penge i kuverter, med ungdomstræneren, med USA og Leeds og det danske mindretal i Slesvig og meget meget mere. Lyt med!!!
Der var lys i vindueskarme i hele Danmark, der var fællessang og "Altid frejdig når du går". Der var ord om frihed og demokrati, som vi ikke længere kan tage for givet, og der var hyldest til de danskere, der kæmpede mod nazisterne under 2. Verdenskrig. Har vi alt for længe taget friheden og demokratiet for givet? Har vi brug for en ny modstandskamp i 2025? Skal vi bruge milliarderne på våben og oprustning, eller på dialog og fredsforhandlinger? Medvirkende: Uffe Elbæk, tidl. kulturminister Oscar Juul, litteraturstuderende Lars Gustav Lindhardt, præst Puk Lippmann, datter af modstandsmand Philip Kjær Luscombe, direktør forsvar, Rasmussen Global Torben Ørting, formand for folk og sikkerhed, pensioneret kontreadmiral Producer og tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen Vært: Gitte Hansen
"Højskolen er blevet en kult for den øvre middelklasses børn". Sådan lyder det i Poltikens spalter, i et debatindlæg, som har vakt røre i stuerne: For hvem tilhører højskolerne egentlig? I dagens K-Live graver vi i højskolernes historie for at forstå udviklingen gennem tiden, og hvordan de aldrig har inkluderet samfundets bund - eller top. Hvad har slaveskibe og containerskibskaptajner til fælles? Anmelderne tager Museet for Søfarts udstilling "Søfarer - 400 års danmarkshistorie" under kærlig behandling for at spørge, hvilket rolle havet og søfarten egentlig bør have i Danmarkshistorien. Medvirkende: Rasmus Kolby Rahbek, forstander på Den Fri Lærerskole, Nynne Bjerre Christensen, journalist & Anders Ravn Sørensen, lektor ved CBS samt forfatter til bogen 'Danmark som søfartsnation'. Vært: Casper Dyrholm. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.
Bilsnobberne om det bedste Bilinteriør - og hvorfor tofarvet læder altid er grimtHvilken bil har verdens bedste interiør, og hvilken det ringeste? Er tofarvet læder nu virkelig altid grimt?Disse og andre nær-eksistentielle spørgsmål får du svar på i denne udgave af Bilsnobberne, hvor de fire Bilsnobber har sat hinanden i stævne (i Måløv!)Nils Hartmann, reklamemand med stor hang til det automotive, er vendt tilbage til podcasten. Og det er ret naturligt, for som passioneret bilbygger (bl.a. Cobra Daytona, MGB GT, 964 m.fl.) ved han et-og-andet og ret meget om interiør, læder, træ og den slags. Alligevel formår Nils, som den første i Bilsnobbernes historie, at blive diskvalificeret for sit bilvalg i en af kategorierne.Nicolai Richter-Friis, arkitekt, selvudnævnt Porsche-boy og ligeledes podcast-genganger, der kommer gennem næsten hele udsendelsen uden at nævne vennerne fra Zuffenhausen. Det holder dog ikke hele vejen, og Nicolai forsøger til sidst (forholdsvis desperat, red.) at argumentere for, at fire nuancer lilla læder i en 964 RS altså faktisk er ret pænt og ret modigt.Adam Estrup, der denne gang indtager rollen som Bilsnobbernes svar på Otto Leisner, viser sig (ikke overraskende når man påtænker hans alder, red.) at sidde urokkelig fast i 60'ernes instrumentorgier. Jo flere jo bedre, og helst så mange kontakter som muligt – og også helst kastet ind med en skovl. Som afbigt (afbigt betyder bøn om tilgivelse for de unge lyttere) vinder han dog kategorien for det værste interiør.Stefan Kaas, podcastens ungdommelige og ofte generøse vært, har til dagens udsendelse rent faktisk medtaget et pænt interiør med tofarvet læder. Måske derfor fuld af selvsikkerhed forsøger han, dog uden stort held, at overbevise de andre om, at en Bentley Continental R har det bedste interiør – i beige og wildberry (pænt ord for pædagoglilla, red.), hvilket måske er forklaringen på hans manglende succes.Lyt med og hør om du er enig. Hvis du ikke er, hører vi det meget gerne! Også om vi har glemt nogle, der er bedre eller grimmere.Tak fordi I lytter med, liker, skriver, og abonnerer.
Dybt nede i Moviebox-arkivet – en støvet labyrint af ucensureret finsk børne-TV, tyske "dampfkino"-bootlegs og den der salgskassette med 'Yentl' som ingen os kan huske at have købt – ligger sektionen for KØDHESTEFILM. Her er det umuligt at bevæge sig uden at træde på en proteinbar fra 1987, og den stillestående luft emmer af en mystisk blanding af rå æg og gammel talkum. Men hvad er en kødhestefilm egentlig? Ingen kan forklare det præcist – men alle kan mærke det. Det er film, hvor mænd er bygget som frysebokse, plots kan opsummeres med enstavelsesord og man aldrig ved om det er sved eller babyolie. De er skabt i en tid, hvor maskulinitet blev målt i antal træningsmontager, og hvor det var fysisk umuligt at trække vejret uden at flexe. Ask forstår det ikke. Resten af os gør. For mange år siden blev en filmekspert sendt ned i arkivet for at katalogisere kødhestefilmene. Han kom aldrig op igen, men vi har fundet hans sidste noter – skrevet med proteinpulver på bagsiden af en gammel Brian Bosworth-plakat. Alt dette er sevlfølgelig løgn, men det lyder fedt, og dermed er vi klar til en god omgang Rewind. Niels åbner ballet ved at knipse benene op i 180 grader og leverer et flyvespark af episke proportioner med 'Bloodsport' (1988) – filmen, hvor Jizzle-Clizzle Vizzle Dizzle sparker månen ud af sin bane og sveden drypper af ham, som var det tårer fra selveste Zeus. Kampene er brutale, montagerne er uendelige, og Bolo Yeungs biceps er så massive, at de kun må overflyves med særlig tilladelse fra de civile luftfartsmyndigheder. Sonny følger op med 'Rocky IV' (1985) – filmen, hvor Sylvester Stallone ikke bare tæsker russerne, men hele den Kolde Krig. Den er som bekendt i Guinness Rekordbog for flest umotiverede montager og er sandsynligvis ansvarlig for det historiske dyk i den globale beholdning af babyolie i efteråret 1985. Ask skruer op på 11 med 'Rock 'n' Roll Nightmare' (1987) – en film, hvor en heavy metal-barbar kæmper mod djævlen og dæmoner, men i sidste ende besejres af sin egen komplette mangel på talent for skuespil. Halvdelen af budgettet gik til hårspray, resten til en mindeværdig hånddukke. Kun korrekte valg blev taget i tilblivelsen af denne film! Undervejs stiller vi de vigtige spørgsmål: Hvor mange gentagelser af en træningsmontage er for mange? Hvor korte kan shorts blive, før de holder op med at være shorts? Og kan en guitarbattle mod Satan redde en film? (Ja, sgudda! Altid!) Du, er det ikke på tide, at du støtter os i Klub Moviebox over på Patreon?! Uden vore Klub Moviebox-støtter ville vi være tvunget til at sælge hjemmelavede genindspilninger af 'Over the Top' på en rasteplads uden for Ringsted – inklusiv vores Directors Cut, hvor Stallone (altså Sonny) lægger arm med en bjørn (altså en kat). Støt os, og vi lover at bruge pengene ansvarligt (primært på VHS-rens og en ny skudsikker vest til vores næste møde med Giancarlo - poliziotteschi-pusheren med de store knoer). Bliv cool her: patreon.com/moviebox Og HUSK: Spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper
"Du har altid et valg" er navnet på Liberal Alliances nye kampagne med budskabet om, man selv skal tage ansvar for sit eget liv og undgå at bidrage til det, Alex Vanopslagh, politisk leder (LA), kalder for 'offer- og klynkesamfundet, hvor vi hele tiden peger fingre ad andre og mener, at det er synd for os selv'. Kampagnen er fra første dag blevet kaldt pseudofilosofisk og privilegieblind uden forståelse for de strukturelle betydninger af folks mulighed for at tage de frie valg. Er der for meget offer- og klynkementalitet i samfundet i dag? Har alle altid et valg? Spiller social arv ingen rolle? Panel: Alex Vanopslagh, formand Liberal Alliance Bertel Haarder (V) tidl. minister Pelle Dragsted, politisk ordfører Ø Maj Thorsen, privat socialrådgiver Dennis Nørmark, antropolog og forfatter til 'Ufrihedens pris' Franciska Rosenkilde, politisk leder, Å Vært: Mathias Pedersen Producer og tilrettelægger: Camilla Michelle Mikkelsen
Nedtaktsudsenelse efter Randers - FCK.Bliv medlem af Kvart i bold: https://kvartibold.memberful.com/joinPartner:Unibet Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Et amerikansk flag pryder halefinnen på den store Boeing-maskine, der lander i Nuuk. På siderne er malet fem fede guldbogstaver: TRUMP. Med Trump Juniors besøg i Grønland, kom det kun endnu tættere på, at Donald Trump vil vriste Grønland ud af Rigsfællesskabet med Danmark og ind i favnen på USA. Muligvis med magt, hvis nødvendigt. Men blev grønlænderne glade, da delegationen af amerikanere landede? Og tror de på Trump, når han siger, at han faktisk kan tilbyde dem en ret god deal? Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er 39-årige Qupanuk Olsen. Hun er født og opvokset og bor i Grønland og har længe været bannerfører for, at grønlænderne skal tilbage til deres rødder og en gang for alle cutte båndene til Danmark.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Gennem mere end 25 års musikhistorie har beatet fra en helt særlig duo, pulseret som en ustoppelig hjerterytme og kickstartet de vildeste fester her i landet og verden over. Men vejen dertil har været urimeligt hård for de evige outsidere. Altid har Paw & Lina måttet kæmpe for deres plads, både i skolegården og i musikbranchen. Og den kamp er historien om Infernal.
Gennem mere end 25 års musikhistorie har beatet fra en helt særlig duo, pulseret som en ustoppelig hjerterytme og kickstartet de vildeste fester her i landet og verden over. Men vejen dertil har været urimeligt hård for de evige outsidere. Altid har Paw & Lina måttet kæmpe for deres plads, både i skolegården og i musikbranchen. Og den kamp er historien om Infernal.
I søndags døde den amerikanske musiker Quincy Jones, 91 år gammel. Måske kender du ham ikke ved navn, men det er næsten umuligt, at du ikke har hørt hans musik. Quincy Jones skabte både jazz-, soul-, pop- og filmmusik, som bragte den afroamerikanske lyd ind i popkulturen, og løftede ham selv og mange andre ud af racisme og marginalisering. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller musikredaktør Simon Lund historien om et enkelt liv, som samtidigt fortæller historien om de mange.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Var det op til arkitekter og eksperter inden for byggeri og bæredygtighed, så skulle alt byggeri i Danmark stoppe øjeblikkeligt. For når vi bygger huse i dag, gør vi det helt forkert på alle måder, mener de. Men dem, der ønsker sig et totalt byggestop, er lige nødt til at tage den med nogle andre. Blandt andet de familier, der ønsker sig et kæmpestort parcelhus og kommunerne, der siger, de har brug for flere boliger. Og så er der også lige spekulanterne, der sådan set kun lader husene tårne sig op i vores byer for at tjene penge. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Torben Benner, der sammen med journalist Johanne Lerhard henover sommeren har vendt og drejet hver en mursten i moderne dansk byggeri.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Han står knivskarpt. Altid nyklippet og ulasteligt klædt. Sveder aldrig, hidser sig aldrig op, og han er heller ikke særlig sjov. Til gengæld har han taget franskmændene med storm. 28-årige Jordan Bardella har gjort politisk kometkarriere i højrefløjspartiet National Samling, og selv kalder Marine Le Pen ham for sin løveunge. Når franskmændene har sat deres kryds ved anden valgrunde på søndag, kan han vise sig at blive Frankrigs næste premierminister. Mens Macron holder fast i, at stemmerne på Bardella er en protest, kan Bardellas succes måske tvinge ham til at indse, at højrefløjen ikke længere er et komma i Frankrig - men et helt nyt kapitel. Stéphanie Surrugue, DRs internationale korrespondent, fortæller om den franske højrefløjs nye, polerede håb. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 5/7.