Podcasts about psykologien

Craft - det nye fede ord for håndværk, der gør dig lykkelig.Craft dækker over alle former for håndarbejde og håndværk, hvor du med hænderne skaber noget ud af et materiale, så har du ledt efter en undskyldning for at hive strikketøjet frem til enhver tid eller gode argumenter for, hvorfor du hellere skal være i haven end på arbejde, så får du det hele her.Psykologien har nemlig undersøgt, hvad der præcist er så sundhedsfremmende, når du bruger dine hænder til at skabe noget - og det er ikke så lidt.Det er alt fra at strikke, lave mad eller bygge en gapahuk og ikke bare sænker det dit blodtryk, det gør dig også glad. Sådan helt inde fra din urgenetik.Lyt med i ugens episode om craft-psykologi og om Anne Terp, som er kvinden bag begrebet.

Arkitekternes bud på nye boligformer tegner stregerne til en livsstil med lav CO2-udledning, stærke naboskaber og høj livskvalitet. Men danskerne bor stadig større og større, så skal der tilbydes helt nye boligkoncepter til at vende den tendens? I denne episode af Byen forfra spørger vi, om psykologien kan bidrage med bud på, hvordan vi kommer til at knytte et mindre boligforbrug til forestillingen om livskvalitet og det gode liv. Sofie Rasmussen spørger Simon Elsborg Nygaard, der er Ph.d. i bæredygtig trivsel og bæredygtighedspsykologi og Mette Nymann, stiftende partner og bæredygtighedsleder hos LOOP Architects.

Meitä yritetään viedä jatkuvasti eri suuntiin. Vaikutuskeinoja on valtavasti. Mutta missä kohtaa terve ja normaali vaikuttaminen muuttuu manipulaatioksi? Ja miten asettaa omia, terveitä rajoja? Näitä rajoja tulee myös osata ylläpitää; kyseessä on taito, jota voi harjoitella. Aiheesta keskustelemassa ovat psykologit Nina Lyytinen ja Satu Pihjala.Juttelemme mm. seuraavista aiheista:- Miten manipuloiva käytös voi näkyä arkisissakin tilanteissa- Miten markkinoinnissa pyritään manipuloimaan- Miten eroittaa terve ja normaali vaikuttaminen manipuloinnista- Miten sosiaalisen median alustat manipuloivat meitä- Miten olemme itse monesti myös aktiivisia toimijoita omassa manipuloiduksi tulemisessamme- Kuinka harjoittaa rajojen vetämisen taitoaSatu Pihlaja on psykologi ja tietokirjailija, joka tekee monenlaisia valmennuksia, koulutuksia ja työpajoja erinaisistä aiheista, kuten itsensä johtamisesta, virtuaalisesta vuorovaikutuksesta sekä mm. tietokirjojen kirjoittamisesta! Hän on myös mukana pyörittämässä Pari Koutsia -podcastia.Nina Lyytinen on myös kokenut psykologi. Hän juontaa Psykopodiaa-podcastia, toimii kouluttajana työ- ja organisaatio-  sekä kriisi- ja traumateemoista, kirjoittaa kolumneja, ja on tehnyt pitkän uran myös Suomen Punaisella Ristillä. Psykologien sosiaalisen vastuun (PSV) kautta Nina tekee myös merkittävää vapaaehtoistyötä.PSV:n tilinumero:FI33 8000 1900 7035 30PSV:n MobilePay:26863Lasten mielenterveyspalvelut Etelä-Libanonin pakolaisleireissä: neuvolakummit:Viite: 1656.Kuntoutuskummit erityislasten koulutuksen ja kuntoutuksen mahdollistajina:Viite: 3232.Jos haluat tukea podcastiani, paras tapa on antaa arvosteluksi 5 tähteä ja vinkata tutuille sosiaalisessa mediassa!Se näyttää algoritmeille, että sisällöstäni tykätään.Voit myös seurata PSYKOLOGIA-Podcastia Spotifyssa.Suuret kiitokset.TikTok: @oskarimaggaInstagram: @oskarimaggaVerkkosivut: oskarimagga.comLogon tausta: yksityiskohta Marianne Laitin teoksesta Pimeät Vedet 1.

Hvordan kan advokaters karisma og fortellerteknikker påvirke utfallet av rettssaker? På hvilken måte påvirker mediedekningen og psykologiske faktorer rettssaker? Hvordan opprettholder domstolene sin integritet når staten har en sterk agenda i visse saker? For å besvare disse spørsmålene med flere har jeg fått besøk av Ola Berg Lande. Han er dommer med Oslo tingrett og har en variert bakgrunn som inkluderer tidligere stillinger hos Regjeringsadvokaten, Sivilombudsmannen, og i Statsministerens kontor, samt arbeid hos Wikborg Rein Advokatfirma AS. Lande har også en akademisk tilknytning til Universitetet i Oslo som universitetslektor. Han er også kjent for å være en av programlederne for "Dommerpodden", en podcast som tar for seg ulike rettslige temaer. Vi er innom: 00:00 Rettsystemet gjør avgjørelser basert på vitner. 10:01 Dommeres objektivitet er viktig, men vanskelig å oppnå. 13:42 Domstolene i Norge mer rettsliggjøring, politiske spørsmål. 16:11 Mange advokater er gode historiefortellere. 19:25 Dommerne er utløft på livstid, uavhengige av staten. 21:40 Organisert gjengkriminalitet i Norge og Oslo. 27:31 Vurder bevisene nøye før domfellelse.  28:33 Vanskelige vurderinger om straff og samfunnsansvar. 32:30 Ta beslutninger selv om de ikke er perfekte. 38:34 Foreldre og næringsliv trenger godt samarbeid. 40:30 Profesjonell balansegang i rettssaker og verdighet. 44:36 Domstolens rekruttering og menneskelige feil. 46:18 Sekvensseffekter i beslutninger og dommerutfall. God lytt! 

Reaktiomme kohtaamiimme ennakoimattomiin, äkillisiin kriiseihin tulevat ‘selkärangasta'. On luonnollista, että reagoimme kriiseihin. Toivolla on oleellinen rooli kriiseistä toipumisessa ja selviämisessä, niin sen kohdanneelle kuin häntä auttavalle ammattilaiselle tai läheiselle.Tämän Psykopodiaan 5-vuotisjuhlajakson aiheena on toivo ja sen merkitys kriiseistä selviämisessä. Jakson vieraina ovat psykologi (PsT), kriisi-, trauma- ja katastrofipsykologian asiantuntija Eija Palosaari sekä Psykopodiaan vakiojuontaja, psykologi (PsL), kriisi- ja traumapsykologian asiantuntija Nina Lyytinen. Juontajana toimii poikkeuksellisesti Psykopodiaan tuottaja Mikko Heiskala.Nina ja Eija pohtivat mm. seuraavia kysymyksiä: - Mitä kriisit ovat? - Miten traumat ja kriisit liittyvät toisiinsa psykologiassa? - Mitä toivo on ja mikä sen merkitys on kriiseistä toipumisessa? - Kuinka toivo näkyy kriisityössä? - Miten auttajat ja läheiset voivat vahvistaa toivoa?Jakson lopuksi Nina Lyytinen lausuu kirjoittamansa runon vaikeuksista selviämisestä Sergei Sokolevin pianomusiikin säestyksellä. Lisätietoja:Eija Palosaari on toiminut SPR:n Psykologien valmiusryhmässä vuodesta 1994. Hän teki katastrofipsykologian alan väitöskirjansa Estonian uppoamisonnettomuudesta. Tiedonjulkistamisen valtionpalkinnon hän sai kirjastaan Lupa särkyä - kriisistä elämään vuonna 2008, jolloin hänet valittiin myös Vuoden psykologiksi.Eija Palosaaren verkkosivut.Eija Palosaaren vuonna 2008 tiedonjulkistamisen valtionpalkinnon saanut kirja: Lupa särkyä. Kriisistä elämään. (e-kirja, Elisa.fi)Nina Lyytinen on toiminut SPR:n Psykologien valmiusryhmässä vuodesta 2011 työskenneltyään sitä ennen melkein 10 vuotta kriisityössä. Hän on tehnyt vapaaehtoistyötä Libanonin palestiinalaispakolaisten parissa vuodesta 2008 Psykologien Sosiaalisen Vastuun kautta. Hankkeet ovat keskittyneet resilienssin ja psykologisten selviytymiskeinojen vahvistamiseen jatkuvien kriisien keskellä. Vuoden psykologiksi Lyytinen valittiin 2023.Nina Lyytisen verkkosivut.Lue Nina Lyytisen vapaaehtoistyöstä Libanonissa: - Psykologien ääni sodan keskeltä (Psykologi-lehti 22.1.2024) - Pitkä tie Vuoden psykologiksi (Psykologi-lehti 7.8.2023) - Suomalainen psykologi Libanonissa – stressinsäätelylle on kysyntää (Psykologi-lehti 7.4.2020)Tämä jakso pohjaa osin Eijan ja Ninan SPR:n Psykologien valmiusryhmän 30v-juhlaseminaarissa syksyllä 2023 pitämään esitykseen sekä esitelmän teemoista Päivi Tolosen tekemään haastatteluun SPR:n Avun maailma lehdessä: Ilman toivoa ei ole mitään (Avun maailma 4/2023, 15.11.2023). Jos haluat tietää lisää kriisi- ja traumapsykologiasta sekä toivosta, niin kannattaa kuunnella nämä jaksot: - 130. Kriisipsykologia ja akuutti kriisityö. Atte Varis. - 30. Mielen haavoittuvuus ja pelko koronakriisissä. Eija Palosaari. - 29. Resilienssi ja sopeutuminen muutoksiin. Nina Lyytinen. - 20. Traumat ja traumatisoituminen. Ferdinand Garoff. - 129. Traumat ja toipuminen. Sanna Isosävi. - 138. Toivo. Maaret Kallio.Ninan lausuman runon säesti Sergey Sokolov, Instagram: @sokolov_jazz.SPR:n psykologien valmiusryhmän toiminnan kuvaus.SPR:n sivuilla on hyvä tietopaketti henkisestä ensiavusta ja kriisireaktioista.SPR:n vapaaehtoisten henkisen tuen tietopaketti.Mieli ry:n kriisipuhelin päivystää 24/7: 09 - 2525 0111PS:Olemme tehneet Psykopodiaa-jaksoja viisi vuotta. Psykopodiaalla on yli 33 000 seuraajaa, kuuntelijoita monin verroin ja kuuntelukertoja on lähes 2.5 miljoonaa. Jotain olemme ilmeisesti tehneet hyvin tai kiinnostavasti, mutta me kuulisimme tosi mielellään että mitä

Glædelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gæk med hinanden.  I dag må du fortælle røverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere århundreder har vi nemlig drillet hinanden med kække løgnehistorier, når kalenderen har vist 1. april.  Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, når foråret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden på samme tid hvert år? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana går på jagt efter psykologien bag pranks og drillerier. I episoden kan du også finde ud af:  Hvordan aber driller hinanden Om aprilsnarren er ved at uddø Hvorfor aprilsnarren kan forberede os på de kriser, der er på vej Brainstorm er støttet af Lundbeck Fonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSS Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på det Kgl. Bibliotek Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Studiet om aber, der driller hinanden … og den nuttede video med abe-drillerier Marc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerier  Caroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserne Brainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, når vi griner

Wolfgang Wee Uncut presenterer "Psykologi med Lars Dehli" (podserie á seks episoder). Lars Dehli er klinisk psykolog, og er spesialist i kognitiv terapi. I denne serien tar vi for oss en rekke både aktuelle og tidløse psykologiske temaer og problemstillinger gjennom berømte studier, eksperimenter, statistikk og en god dose humor.

Jon Arne Løkke Jon Løkke har pushet 60 og jobber som dosent i atferdsanalyse. Altså en Skinnerianer som ikke nøler med å være her og nå. Vi snakker om: * At mindfulness handler om relasjoner * En modell om psykiske lidelser * Forskjell på terapi - behandling og mindfulness * Om ACT * Og vi stiller spørsmålet om Selvet finnes i psykologien

Psykologien har i mange tiår vært gjenstand for digitalisering. På 60-tallet fantes robotpsykologen Eliza som delvis kunne etterligne terapeutens svar til en klient. Siden har utviklingen vært enorm. I dag utvikles stadig nye verktøy og digitale plattformer som kan brukes som supplement eller erstatning for tradisjonell ansikt-til-ansikt-terapi. Slik kan vi nå flere eller andre brukere på en effektiv, målrettet og kostnadsbesparende måte. Men hva er de etiske og organisatoriske slagsidene? Og risikerer vi at teknologien i fremtiden vil erstatte behovet for psykologer?Gjester: Daniel Vethe, Gaute Godager, June Lystad og Tine NordgreenRelevant lenke: Psykologer og cyberspace | Tidsskrift for Norsk psykologforening (psykologtidsskriftet.no) This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit psykologtidsskriftet.substack.com

Kunstig intelligens er, når en maskine, en computer, en robot eller lignende kan simulere menneskelig tænkning og adfærd. Menneskelig tænkning og adfærd er selve psykologiens kerneområde. Derfor har kunstig intelligens og psykologi som sådan faktisk ret meget at gøre med hinanden, og i dag skal vi undersøge netop dette krydsfelt, for at blive klogere på hvordan kunstig intelligens fungerer, fungerer sammen med psykologi og måske vil fungere i fremtiden. 

Tror du på drømmetydning, spøgelser, eller på at der er et liv efter døden? Eller mistænker du, der er noget overnaturligt på spil, når du drømmer om noget, der så sker dagen efter? Så er du faktisk, som mennesker er flest. Vi mennesker er tilbøjelige til at finde overnaturlige forklaringer på små hverdagsfænomener, og svaret på hvorfor skal findes i vores kognition. Derfor dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i dette afsnit ned i såkaldt ‘anomalistisk psykologi' - en gren af psykologien, hvor forskere leder efter psykologiske forklaringer på vores tro på det overnaturlige. En af de forskere er britiske Chris French. I denne episode besøger han Brainstorm-studiet, da han er i København i forbindelse med arrangementet Science and Cocktails. Han guider værterne igennem tre psykologiske mekanismer, der snyder vores hjerner til at tro på alt fra astrologi og ånder til clairvoyance og liv efter døden. I afsnittet kan du også høre om dengang, Anne Sophie fik spået sin fremtid af et åndeligt medium, og om hvad sangen ‘Stairway to Heaven' har med satanisme at gøre… Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Chris French, professor emeritus ved Department of Psychology, Goldsmiths, University of London, leder af forskningsenhed for Anomalistic Psychology. Referencer: Chris Frenchs nye bog: ‘The Science of Weird Shit: Why Our Minds Conjure the Paranormal' Bogen, der fængede Chris Frenchs interesse for at studere det paranormale: ‘Parapsychology: Science or Magic?' Find flere eksempler på diabolske sange spillet baglæns her. ‘Anomalistic psychology: Exploring paranormal belief and experience' Chris French og Anna Stone, 2013, Palgrave USA Følg Brainstorm på Instagram.

Hva er egentlig greia med Tinder? Går man faktisk på date eller får seg kjæreste hvis man er en aktiv tinderbruker, eller ligger det noen psykologiske mekanismer til grunn som gjør at Tinder ikke fungerer helt optimalt? I denne episoden har Anni invitert Marius Ruud tilbake til studio for å prate om psykologien bak Tinder. Du vil blant annet høre mer om «the paradox og choice» og om hvordan Tinder er designet for å gjøre deg hekta. God mandag og god lytt!  

Nu tager vi den helt fra begyndelsen. Psykologien har medført en overfokusering dig selv. Vi skal af med ideen om, at vi som individer er de vigtigste i hvert vores liv. I dag forsøger Svend Brinkmann at afindividualisere os, så vi genopdager troen på fællesskabet. Meget tyder på, vi vil få det bedre, hvis vi dyrker hinanden fremfor os selv. Følg med over fire udgaver af Brinkmanns Briks, hvor Svend Brinkmann endevender psykologiens betydning for vores samfund og menneskerne i det. Værter: Christoffer Heide Høyer og Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Cristine ja Lea Papin olivat ranskalaiset sisarukset, jotka työskentelivät sisäkköinä varakkaan Lancelinin perheen kotona. Vuonna 1933 siskokset surmsivat raa'asti Lancelinin perheen äidin ja tyttären heidän palattuaan shoppailemasta. Murhan motiivit eivät koskaan varmaksi selvinneet. Oliko kyseessä Papinien väittämä itsepuolustus vai rahvaan isku yläluokkaa vastaan? Psykologien mielestä on todennäköistä, että folie à deux näytteli osaa tapauksessa.

Kulturmagasinet Kræs handler i dag blandt andet om, at det er moralsk dovenskab at se VM i Qatar, hvis din eneste begrundelse er, at det alligevel ikke gør en forskel. (03:10) Danmark spiller mod Tunesien mens Kulturmagasinet Kræs sender live. Storskærmsarrangementer er blevet aflyst rundt omkring i landet, men private insisterer på VM-feber selvom temperaturen er på frysepunktet. Vores reporter Sarah Bich Bekker var på pletten for at høre både arrangør og gæst hvad de tænker om at bidrage til den store, stygge fodboldfest. (12:15) Hvis din årsag til at se VM i Qatar er den samme som din årsag til ikke at sortere skrald, skære ned på kødforbruget eller vinke farvel til flyveturen, nemlig at du alligevel ikke kan gøre en forskel - så hænger det måske sammen med, at du ikke har fået nok opmærksomhed som spæd. Psykologien peger i hvert fald på, at det kan være en af flere faktorer, der er med til at forme os. Men selvom du ikke behøver tage stilling til hele verden, så kan du måske vælge et par mærkesager, som du bruger til at fintune dit moralske kompas. Kilde: Henrik Høgh-Olesen, social- og personlighedspsykolog, Aarhus Universitet. (22:05) Det er 100 år siden barnekongen Tutankhamons grav blev åbnet og at man dermed løftede sløret for et af arkæologiens mest ikoniske fund, der ifølge en ægyptolog tryllebandt en hel verden som et snedigt PR-stunt. Samtidig har den egyptiske historie fascineret og inspireret hele verden. Kilder: Kim Ryholt, professor i ægyptologi ved Københavns Universitet og Sussi Bech, tegneserieskaber. (38:20) Den oversete ungarske forfatter Agota Kristofs selvbiografiske fortælling udkommer på dansk, og i den anledning fortæller skuespiller, instruktør og forfatter Jens Albinus om hendes mesterlige forfatterskab. Agota Kristof er nemlig særligt velegnet som teaterstof på grund af hendes helt særlige stil. Og så skriver hun bedre end nogen anden om den sammenbrudte bro mellem barndommens uskyldige syn på verden og den kyniske voksenlogik. Kilde: Jens Albinus, forfatter, instruktør, skuespiller. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Sarah Birch Bekker, Søren Berggreen Toft.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mielenterveyshoidolle on valtava kysyntä ja liian vähän tarjontaa. Tässä jaksossa pohditaan ongelman taustaa sekä erilaisia ratkaisuja globaaliin mielenterveyskriisiin. Moninaisia, kohdennettuja, parempia ja digitaalisia palveluita tarvitaan yhä enenevissä määrin. Formulatorin älykäs koneavusteinen keskustelu on työkalu, jolla yksilö voi jäsentää omaa tarvetta, psyykkisiä haasteita ja muutoksen suuntia. Psykologien ja teknologia-alan ammattilaisten rakentama alusta tuottaa yksilöstä psykologisen jäsennyksen, jonka avulla ihminen voi ymmärtää paremmin omaa tilannetta. Hän voi mennä terapeutin vastaanotolle valmiina reflektoivaan työskentelyyn, kun oma psykologinen tilanne on hahmottunut etukäteen. Jäsennyksen avulla mielenterveysammattilainen osaa kohdistaa tapaamiset asiakkaan kannalta merkityksellisiin teemoihin heti ensimmäisestä tapaamisesta lähtien. Keskustellaan Nicken kanssa myös siitä, millaista on rakentaa jotain uutta mielenterveyden kentälle. Formulator on osana paradigman muutosta, jossa mielenterveyshoitoa toteutetaan potilaskeskeisesti ja keskittyen yksilön psykologisiin taustamekanismeihin, perinteisen ammattilaisvetoisen ja oirekeskeisen mallin sijaan. Keskusteluvieraana on psykologian tohtori ja Formulatorin toimitusjohtaja Niklas Nordling. Laita viestiä somessa: ♥️ Instagram: https://www.instagram.com/sinnusofia/

Vi er alle enige om, at vi skal arbejde. Det er en del af livet. Nu skal vi til at blive enige om, at både mor og far kan tage barsel med familiens mindste medlemmer. Psykologien har ingen indvendinger mod far på barsel, men har arbejdsmarkedet det? Og hvad kommer den øremærkede barsel til at betyde for både mænd og kvinders arbejdsliv? Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Sara Louise Muhr, professor mso ved institut for organisation ved copenhagen business school og forsker i køn og ledelse, og Anette Borchorst, som er professor emerita i politologisk kønsforskning ved statskundskab på Aalborg Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Lige for tiden mærker mange af os økonomisk stress, hvad end vi objektivt set har grund til det eller ej. Der bliver talt meget om økonomisk krise i samfundet. Renterne stiger, mange ting er blevet dyrere, og vi går en dyr vinter i møde, hvor vi ikke ved, hvad energien kommer til at koste, og om der overhovedet er nok af den. Økonomisk stress – 3 ting du kan gøre nu Vi har allesammen hver vores pengehistorie og forskellige følelser og vaner og mønstre omkring penge og økonomi. Psykologien omkring penge og stress omkring penge er et overset emne men meget relevant lige nu. I dette indlæg (og podcastepisoden du kan lytte til herunder) kigger jeg nærmere på økonomisk stress og ikke mindst, hvordan du nedbringer stress omkring penge og økonomi, så du kan have ro i sindet og sove godt om natten. Også selvom din økonomi er presset. Læs (eller lyt) med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor økonomisk stress er et overset emne Hvad videnskaben siger om økonomisk stress - bliver man lykkelig af at have mange penge?Hvorfor økonomisk stress kan ramme dig, hvad end du har få eller mange pengeAt vi lige nu er omstillingsudmattede og ikke orker en økonomisk krise eller energikriseOm privatøkonomisk robusthedHvordan økonomisk stress påvirker kroppen og sindetKnap så hensigtmæssige copingstrategier, vi nemt kommer til at anvende i forhold til økonomi3 ting du kan gøre nu, du kan bruge til at håndtere økonomisk stressLidt om min egen pengehistorie, og hvad vi selv har gjort for at nedbringe økonomisk stress. Økonomisk stress er et overset emne - penge er en vigtig del af livet Penge er et interessant emne psykologisk set, og jeg synes ikke, vi taler nok om det. Nok fordi penge er et privat og for mange svært emne at åbne op omkring. Vi har alle en "pengelivshistorie" og går rundt med et særligt sæt af vaner og overbevisninger omkring penge, der enten kan betyde, at du trives rent pengemæssigt eller, at det er noget, der stresser dig og gør dig ulykkelig. Derudover kommer økonomisk stress også ofte i kølvandet på andre typer af stress og udfordringer. Arbejdsmæssig stress, skilmisse, sygdom, familieforøgelse eller andre store ting kan rokke ved fundamentet og betyde, at vores økonomiske situation ændrer sig. Om vi trives økonomisk handler ikke kun om mængden af penge, vi har, men i høj grad også vores forhold til penge. Når jeg ser på, hvad der stresser folk, så er penge en vigtig faktor. Det er ofte kilde til konflikt i parforhold, og da mere end 1100 af jer svarede på en undersøgelse om stress, jeg lavede sidste efterår, hvor jeg bl.a. spurgte, hvilke bekymringer der kan holde jer vågne om natten, svarede mange "bekymringer om økonomi". I mit eget liv har bekymringer om penge og især frygt for ikke at have nok fyldt meget. Jeg er vokset op med økonomisk stress, og det sidder i mig, selvom jeg objektivt set ikke har noget at bekymre mig om. Jeg tror, at i tider som denne, vil mange opleve, at deres frygt og forskellige mønstre omkring penge dukker op til overfladen. Mange penge kan gøre dig mere tilfreds med dit liv men gør dig ikke mere glad til daglig Der er ingen tvivl om, at mangel på penge kan stresse os og påvirke os negativt. Mange undersøgelser har gennem tiden vist, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange penge vi har og vores trivsel. Men hvordan hænger det sammen? Videnskaben på området er omfattende og interessant at dykke ned i. Her er et par interessante studier, der er værd at kende til. Et kendt studie udført af Daniel Kahneman og Angus Deaton, peger på, at til et vist punkt, bliver vi mere tilfredse med livet, når vi har flere penge. Hvis vi mangler penge påvirker det både vores oplevede tilfredshed med livet overordnet set og vores daglige følelsesmæssige velvære negativt. Interessant nok øger det vores oplevede tilfredshed med livet, når vi har flere penge, men det øger ikke vores følelsesmæssige velvære i det daglige. Ting,

Lige for tiden mærker mange af os økonomisk stress, hvad end vi objektivt set har grund til det eller ej. Der bliver talt meget om økonomisk krise i samfundet. Renterne stiger, mange ting er blevet dyrere, og vi går en dyr vinter i møde, hvor vi ikke ved, hvad energien kommer til at koste, og om der overhovedet er nok af den. Økonomisk stress – 3 ting du kan gøre nu Vi har allesammen hver vores pengehistorie og forskellige følelser og vaner og mønstre omkring penge og økonomi. Psykologien omkring penge og stress omkring penge er et overset emne men meget relevant lige nu. I dette indlæg (og podcastepisoden du kan lytte til herunder) kigger jeg nærmere på økonomisk stress og ikke mindst, hvordan du nedbringer stress omkring penge og økonomi, så du kan have ro i sindet og sove godt om natten. Også selvom din økonomi er presset. Læs (eller lyt) med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor økonomisk stress er et overset emne Hvad videnskaben siger om økonomisk stress - bliver man lykkelig af at have mange penge?Hvorfor økonomisk stress kan ramme dig, hvad end du har få eller mange pengeAt vi lige nu er omstillingsudmattede og ikke orker en økonomisk krise eller energikriseOm privatøkonomisk robusthedHvordan økonomisk stress påvirker kroppen og sindetKnap så hensigtmæssige copingstrategier, vi nemt kommer til at anvende i forhold til økonomi3 ting du kan gøre nu, du kan bruge til at håndtere økonomisk stressLidt om min egen pengehistorie, og hvad vi selv har gjort for at nedbringe økonomisk stress. Økonomisk stress er et overset emne - penge er en vigtig del af livet Penge er et interessant emne psykologisk set, og jeg synes ikke, vi taler nok om det. Nok fordi penge er et privat og for mange svært emne at åbne op omkring. Vi har alle en "pengelivshistorie" og går rundt med et særligt sæt af vaner og overbevisninger omkring penge, der enten kan betyde, at du trives rent pengemæssigt eller, at det er noget, der stresser dig og gør dig ulykkelig. Derudover kommer økonomisk stress også ofte i kølvandet på andre typer af stress og udfordringer. Arbejdsmæssig stress, skilmisse, sygdom, familieforøgelse eller andre store ting kan rokke ved fundamentet og betyde, at vores økonomiske situation ændrer sig. Om vi trives økonomisk handler ikke kun om mængden af penge, vi har, men i høj grad også vores forhold til penge. Når jeg ser på, hvad der stresser folk, så er penge en vigtig faktor. Det er ofte kilde til konflikt i parforhold, og da mere end 1100 af jer svarede på en undersøgelse om stress, jeg lavede sidste efterår, hvor jeg bl.a. spurgte, hvilke bekymringer der kan holde jer vågne om natten, svarede mange "bekymringer om økonomi". I mit eget liv har bekymringer om penge og især frygt for ikke at have nok fyldt meget. Jeg er vokset op med økonomisk stress, og det sidder i mig, selvom jeg objektivt set ikke har noget at bekymre mig om. Jeg tror, at i tider som denne, vil mange opleve, at deres frygt og forskellige mønstre omkring penge dukker op til overfladen. Mange penge kan gøre dig mere tilfreds med dit liv men gør dig ikke mere glad til daglig Der er ingen tvivl om, at mangel på penge kan stresse os og påvirke os negativt. Mange undersøgelser har gennem tiden vist, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange penge vi har og vores trivsel. Men hvordan hænger det sammen? Videnskaben på området er omfattende og interessant at dykke ned i. Her er et par interessante studier, der er værd at kende til. Et kendt studie udført af Daniel Kahneman og Angus Deaton, peger på, at til et vist punkt, bliver vi mere tilfredse med livet, når vi har flere penge. Hvis vi mangler penge påvirker det både vores oplevede tilfredshed med livet overordnet set og vores daglige følelsesmæssige velvære negativt. Interessant nok øger det vores oplevede tilfredshed med livet, når vi har flere penge, men det øger ikke vores følelsesmæssige velvære i det daglige. Ting,

Jeg snakker med tv-psykolog og psykologspesialist Linn Rossine Simensen om hva som gjør at noen velger å eksponere seg selv i medier, om screening til deltakelse i reality og psykologien bak ønsket om å være synlig.

Kan psykologer møte hele mennesker når kunnskapen om tro er mangelfull? Og er det nå psykologien, ikke religionen – eller kristendommen, som er den dominerende fortolkningen av hva det vil si å være menneske? Hva har i så fall gått tapt, og hva har man vunnet?Gjest: Silje Endresen Reme, professor i psykologi ved Universitetet i Oslo og psykologspesialist ved Ullevål sykehus.Les Vårt Land i 10 uker for 10 kroner: kampanje.vl.no Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kan psykologer møte hele mennesker når kunnskapen om tro er mangelfull? Og er det nå psykologien, ikke religionen – eller kristendommen, som er den dominerende fortolkningen av hva det vil si å være menneske? Hva har i så fall gått tapt, og hva har man vunnet?Gjest: Silje Endresen Reme, professor i psykologi ved Universitetet i Oslo og psykologspesialist ved Ullevål sykehus.Les Vårt Land i 10 uker for 10 kroner: kampanje.vl.no See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Det kan være svært at træffe de rigtige økonomiske beslutninger - især når følelserne er på spil, uden at vi er klar over det. I dette afsnit af Kronede Dage udforsker vi derfor den psykologiske og følelsesmæssige side af penge og personlig økonomi. Vi taler om, hvordan vores følelser kan påvirke vores økonomiske beslutninger, og hvordan vi kan blive opmærksomme på dem for at træffe bedre valg. Vi drøfter også kulturens indvirkning på vores forhold til penge, og hvordan de kan påvirke vores evne til at spare op og investere. Hvis du er interesseret i at høre mere om de psykologiske og følelsesmæssige sider af penge og privatøkonomi, så lyt med i denne uge. https://kronededage.dk/ #psykologi #penge #privatøkonomi #podcast #investing --- Send in a voice message: https://anchor.fm/pengepugeren/message

I månedene før jul ble Morgenbladets spalter varme av diskusjonen om terapeutenes rolle i våre kjærlighetsliv. Professor og psykoanalytiker, Siri Gullestad og flere med henne, utgir bøker om kjødets lyst og behovet for en trygg havn og om hvordan finne fred i krysset mellom disse kreftene. Karin Gundersen og Christian Refsum, begge professorer i litteratur har kritisert det de mener er psykologenes reduserende språk og perspektiv på våre vondeste og skjønneste opplevelser som vi så ofte kan lese om i nettopp skjønnlitteraturen.Terapeutene har på sin side den erfaring at de har lyttet til folk, time etter time, gråte og klage over at lysten ikke retter seg mot riktig menneske. Bøkene forfattet av terapeutene og kritikken fra litteraturviterne ender opp med at vi står ovenfor spørsmålet: Hva er kjærlighet, egentlig? Og hvem gir oss det beste svaret, psykologien eller litteraturen?Morgenbladet har invitert to av de som har deltatt i ordskiftet til å svare på dette, psykoanalytiker og professor Siri Gullestad og oversetter og professor Karin Gundersen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hvorfor er videoer så effektive, når vi snakker salg? Og hvordan skræddersyer du din video-marketing til alle de forskellige platforme, der findes i dag? Lyt med når Peter Jensen fra Labelless Media tager dig indenfor i en verden, hvor video møder psykologi.

Hvad er reelle fakta, og hvad er ubrugeligt støj i aktiemarkedet? Bodil Johanne Gantzel ser på sagen sammen med partner i Behavioural Strategy, Sally Kallash. Med på en telefon fra London leverer Tom Hougaard sit syn på markedet, og i studiet sætter Lars Persson scenen for dagens marked.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Alle vil gerne opnå økonomisk frihed, men de fleste af os ved ikke, hvordan man når dertil. Der er så mange tips derude, om hvordan du kan spare flere penge i hverdagen, men de fleste af dem virker ikke eller tager for lang tid, før de gør en reel forskel. I dette afsnit af Kronede Dage taler vi om, hvad du kan gøre for at blive mærkbart mere økonomisk fri inden for relativt kort tid. Jeg deler også vores historie om vejen mod mere frihed, og hvordan et skift i mentalitet var en af de vigtigste faktorer. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/pengepugeren/message

Ditte Darko er erhvervspsykolog, foredragsholder og forfatter. Hun har skrevet bogen 'Kort og godt om seksuel chikane og METOO'. I dette afsnit kan du høre hende fortælle om de psykologiske processer og dynamikker der ligger bag, når seksuel chikane kan opstå på en arbejdsplads. Vi kommer ind på bystander-effekten og eksklusionsangst. Vi taler om på hvilken måde kulturen på en arbejdsplads har en vigtig rolle. Du bliver også klogere på, hvem den mest almindelige type krænker og offer er. Afsnittet breder sig også over chikane og mobning generelt og giver nogle gode, konkrete bud på, hvordan man kan sikre og øge den psykologiske tryghed. Den psykologiske tryghed er nemlig central - både i forhold til forebyggelse, men også i forhold til god nok håndtering af en eventuel sag. Ugens øvelse: Refleksionsøvelse og samtale: 'Hvad gør din arbejdsplads særlig karakteristisk? Hvad sker der på din arbejdsplads, som gør at den skiller sig ud i forhold til andre arbejdspladser?'Samtalekort kan findes på Brancheforeningen for arbejdsmiljøs hjemmeside, her: https://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/mobning/grib-ind-godt-kollegaskab-uden-mobningUgens anbefalinger: - Exit (serie på DR) - Filthy Rich (Netflix) - On the basis of sex (Netflix) Nærende aktiviteter: - Gå tur- De Fem Tibetanere (guidet yoga som findes på Youtube)- Kreative projekter og collagekunst Vil du vide mere om Ditte Darko og hendes foredrag kan du læse mere og booke her: www.dittedarko.dk Bogen 'Kort og godt om seksuel chikane og METOO' kan købes her: https://dpf.dk/produkt/bog/kort-godt-seksuel-chikane-metooOBS: Ny spændende mulighed for klinikfællesskab, hvis du er psykolog: Hvis du er psykolog og interesseret i at blive en del af det nye psykologhus på Frederiksberg, er du velkommen til at skrive til kontakt@cleoh.dk senest 1. juni 2021. Der er både mulighed for fuldtids- og deltidsleje.Følg podcasten for billeder, modeller og nyheder: Facebook: https://www.facebook.com/INDSIGTmedCleohPodcast Instagram: http://instagram.com/indsigt_med_cleoh Du kan læse mere om mig, Cleoh, og booke tider her: www.cleoh.dk OBS: Fra 1/8 2021 åbner Cleoh sin egen klinik. Hun vil derfor være at finde her fremover: www.cleoh.dk God fornøjelse! Kh Cleoh - kontakt@cleoh.dk P.S. Ny podcast! 'Hvorfor gik du ikke bare' vil udbrede viden om psykisk vold: Om hvorfor det ikke er så nemt 'bare' at gå. Jeg har fået eksperter og privatpersoner i studiet til modige og dybe fortællinger! Den er ude nu, så husk at abonnere på den her: Apple Podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/hvorfor-gik-du-ikke-bare/id1556838887?l=daSpotify: https://open.spotify.com/show/4jBpMpKU5YAZIsb99RyIG9?si=DJaVSaBnTi2YjGLd8HT8sQHar du en fortælling du vil dele, fra din erfaring med usunde forhold eller psykisk vold, er du meget velkommen til at sende mig en mail. Det er nemlig ekstremt givende at høre andres historie, når man selv sidder alene med det.P.P.S. Vi elsker anmeldelser og stjerner på apple podcast og podtail! Det får os til at blive ved og hver eneste anmeldelse varmer. Så mange tak for din anmeldelse - og på forhånd tak fordi du vil skrive en :)

Psykologien har mange ord og begreber som beskriver tilstanden, som vi kalder for “lykke”. Men hvad består dette fænomen egentlig af, og hvordan kan vi blive klogere på lykkens komponenter? Hvad er lykke, hvad skal der til for at opnå lykken, og er det overhovedet muligt at blive mere eller mindre lykkelig i løbet af livet?

Hvis mye av det vi tenker og føler er farget av tidligere erfaringer, er det stor sannsynlighet for at vi misforstår mye. Noen ganger så mye at det ødelegger våre muligheter, livskvalitet og relasjoner. Er de destruktive tingene du antar om deg selv en sannhet, eller ble du ”hjernevasket” til å tro det av familie eller jevnaldrende gjennom oppveksten? Før sak mot negativt tankegods og destruktive følelser! Dette blir nok en episode i serien om negative leveregler. Noen mennesker sliter med ubevisste mønster som styrer livet inn på blindveier og hindrer en tilfredsstillende livsførsel. I denne artikkelen skal vi se på hvordan man kan motbevise eventuelle negative ideer og følelser vi har installert i vårt psykiske operativsystem. Dette er det tredje punktet i vår artikkelserie om endring av negative livsmønster. Før vi går mer spesifikt inn på hvordan man kan motbevise egne livsperspektiver, tar vi en kort oppsummering av hva fenomenet ”negative livsmønster” egentlig er for en størrelse. Kort sagt handler det om at fortiden lever i nåtiden. Alt vi foretar oss, og alt vi opplever, skjer i lyset av tidligere erfaringer fra eget liv. Vi tolker oss selv og verden gjennom et filter, og dette filteret er påvirket av vår egen historie. Psykologien er generelt sett opptatt av at barndommen spiller en avgjørende rolle for utviklingen av personlighet og modning mot voksen alder. Mangler, svik og traumer fra tidlig alder, kan spille seg ut i symptomer som angst, depresjon og underliggende negative livsmønstre i boken alder. Jeg åpner dagens episode med komiker Whitney Cummings. Det er ikke slik at alle traumer skader oss. Barn er forholdsvis robuste og de tåler en støyt, men det er litt forskjellig hvor mye den enkelte av oss tåler. En og samme situasjon kan enkelte oppleve som traumatisk, mens andre oppfatter det som bagateller. Jeg tror det er farlig å tenke at alt som skjer med oss av uheldigheter skal klassifiseres som traumer. Når vi kaller noe traumatisk, kan det fort bli det, mens uten denne definisjonen hadde vi levd fint med erfaringene uten noen form for varig mén. Hvor «cut off» skal ligge mellom det som bare er litt dramatisk, og det som er traumatisk, er jeg usikker på, men jeg er redd for at vi lever i en tid som legger lista litt lavt. Det er også en del av poenget til Whitney Cummings, og hun kan du høre i innledningen til denne epiosden om grunnleggende negative leveregler.For den psykologisk interesserteTakk for at du hører på SinnSyn og takk til alle dere som nå støtter dette prosjektet på Patreon. Som de fleste vet, har jeg en Patron-side jeg kaller et «mental treningsstudio». Det er rett og slett en plattform hvor du finner masse ekstramateriale fra SinnSyn. Du finner flere episoder, videomateriell, mentale treningsøvelser og ikke minst mine bøker i lydbok versjoner. Hver måned leser jeg nye kapitler fra "Selvfølelsens Psykologi", "Jeg, meg selv og selvbildet" og etterhvert vil jeg starte på "Psykologens journal". Når du hører dette, finner du i alle fall hele Selvfølelsens Psykologi tilgjengelig som lydbok på Patreon, og det er jeg som leser. Hver måned legger jeg altså ut nytt materiale på Patreon, og alt sammen blir tilgjengelig for medlemmene på det «mentale treningsstudio». Dersom du finner verdi her på SinnSyn, og har lyst og mulighet til å støtte dette prosjektet, så kan du altså gå inn på Patreon med et selvvalgt beløp, og det trenger ikke koste mer enn en kopp kaffe eller to i måneden. Det koster tid og økonomiske ressurser å holde SinnSyn på luften, og heldigvis har jeg den siste tiden fått god støtte av mine Patreon-supportere. Tusen hjertelig takk til dere som har valgt å støtte prosjektet med et abonnement på mitt mentale treningsstudio. Det hjelper meg å holde hjulene i gang her på podcasten, og det gjør at jeg kan prioritere prosjektet høyere. Tusen hjertelig takk!Hvis du tenker på et medlemskap, og er spesielt interessert i dette med negative leveregler, kan jeg røpe at episode 18, 19 og 20 på Patreon, er viet til Young og Kloskos ideer om negative livsmønstre. Hvis du er litt over middels interessert i psykologi og selvutvikling, håper jeg at du vil trives på Patreon. Et abonnement er mulig å si opp når som helst, og det er etablert for dere som har lyst og mulighet til å støtte prosjektet. Til dere som ikke har økonomiske midler til dette, er det selvfølgelig veldig forståelig, og dere skal få ukentlige episoder som normalt her på den åpen podcasten. Jeg vil at mest mulig skal være gratis og tilgjengelig for alle. Som Patreon supporter støtter man podcasten, og på den måten er man med på å finansiere hver episode som dukker opp her på SinnSyn. Takk for støtten, takk for engasjementet og på gjenhør i neste episode.KilderYoung Jeffrey E. & Klosko Janet S. (1995). How to break free from negative life patterns and feel good again. USA: Penguin Putnam, Inc.Young, Jeffrey, Klosko, Janet S. & Weishaar, Marjorie (2003) Schema Therapy. Guilford Publications. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hvis mye av det vi tenker og føler er farget av tidligere erfaringer, er det stor sannsynlighet for at vi misforstår mye. Noen ganger så mye at det ødelegger våre muligheter, livskvalitet og relasjoner. Er de destruktive tingene du antar om deg selv en sannhet, eller ble du ”hjernevasket” til å tro det av familie eller jevnaldrende gjennom oppveksten? Før sak mot negativt tankegods og destruktive følelser! Dette blir nok en episode i serien om negative leveregler. Noen mennesker sliter med ubevisste mønster som styrer livet inn på blindveier og hindrer en tilfredsstillende livsførsel. I denne artikkelen skal vi se på hvordan man kan motbevise eventuelle negative ideer og følelser vi har installert i vårt psykiske operativsystem. Dette er det tredje punktet i vår artikkelserie om endring av negative livsmønster. Før vi går mer spesifikt inn på hvordan man kan motbevise egne livsperspektiver, tar vi en kort oppsummering av hva fenomenet ”negative livsmønster” egentlig er for en størrelse. Kort sagt handler det om at fortiden lever i nåtiden. Alt vi foretar oss, og alt vi opplever, skjer i lyset av tidligere erfaringer fra eget liv. Vi tolker oss selv og verden gjennom et filter, og dette filteret er påvirket av vår egen historie. Psykologien er generelt sett opptatt av at barndommen spiller en avgjørende rolle for utviklingen av personlighet og modning mot voksen alder. Mangler, svik og traumer fra tidlig alder, kan spille seg ut i symptomer som angst, depresjon og underliggende negative livsmønstre i boken alder. Jeg åpner dagens episode med komiker Whitney Cummings. Det er ikke slik at alle traumer skader oss. Barn er forholdsvis robuste og de tåler en støyt, men det er litt forskjellig hvor mye den enkelte av oss tåler. En og samme situasjon kan enkelte oppleve som traumatisk, mens andre oppfatter det som bagateller. Jeg tror det er farlig å tenke at alt som skjer med oss av uheldigheter skal klassifiseres som traumer. Når vi kaller noe traumatisk, kan det fort bli det, mens uten denne definisjonen hadde vi levd fint med erfaringene uten noen form for varig mén. Hvor «cut off» skal ligge mellom det som bare er litt dramatisk, og det som er traumatisk, er jeg usikker på, men jeg er redd for at vi lever i en tid som legger lista litt lavt. Det er også en del av poenget til Whitney Cummings, og hun kan du høre i innledningen til denne epiosden om grunnleggende negative leveregler.For den psykologisk interesserteTakk for at du hører på SinnSyn og takk til alle dere som nå støtter dette prosjektet på Patreon. Som de fleste vet, har jeg en Patron-side jeg kaller et «mental treningsstudio». Det er rett og slett en plattform hvor du finner masse ekstramateriale fra SinnSyn. Du finner flere episoder, videomateriell, mentale treningsøvelser og ikke minst mine bøker i lydbok versjoner. Hver måned leser jeg nye kapitler fra "Selvfølelsens Psykologi", "Jeg, meg selv og selvbildet" og etterhvert vil jeg starte på "Psykologens journal". Når du hører dette, finner du i alle fall hele Selvfølelsens Psykologi tilgjengelig som lydbok på Patreon, og det er jeg som leser. Hver måned legger jeg altså ut nytt materiale på Patreon, og alt sammen blir tilgjengelig for medlemmene på det «mentale treningsstudio». Dersom du finner verdi her på SinnSyn, og har lyst og mulighet til å støtte dette prosjektet, så kan du altså gå inn på Patreon med et selvvalgt beløp, og det trenger ikke koste mer enn en kopp kaffe eller to i måneden. Det koster tid og økonomiske ressurser å holde SinnSyn på luften, og heldigvis har jeg den siste tiden fått god støtte av mine Patreon-supportere. Tusen hjertelig takk til dere som har valgt å støtte prosjektet med et abonnement på mitt mentale treningsstudio. Det hjelper meg å holde hjulene i gang her på podcasten, og det gjør at jeg kan prioritere prosjektet høyere. Tusen hjertelig takk!Hvis du tenker på et medlemskap, og er spesielt interessert i dette med negative leveregler, kan jeg røpe at episode 18, 19 og 20 på Patreon, er viet til Young og Kloskos ideer om negative livsmønstre. Hvis du er litt over middels interessert i psykologi og selvutvikling, håper jeg at du vil trives på Patreon. Et abonnement er mulig å si opp når som helst, og det er etablert for dere som har lyst og mulighet til å støtte prosjektet. Til dere som ikke har økonomiske midler til dette, er det selvfølgelig veldig forståelig, og dere skal få ukentlige episoder som normalt her på den åpen podcasten. Jeg vil at mest mulig skal være gratis og tilgjengelig for alle. Som Patreon supporter støtter man podcasten, og på den måten er man med på å finansiere hver episode som dukker opp her på SinnSyn. Takk for støtten, takk for engasjementet og på gjenhør i neste episode.KilderYoung Jeffrey E. & Klosko Janet S. (1995). How to break free from negative life patterns and feel good again. USA: Penguin Putnam, Inc.Young, Jeffrey, Klosko, Janet S. & Weishaar, Marjorie (2003) Schema Therapy. Guilford Publications. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Michael Laakasuo & Mika Koverola. Ihmisen evoluutio on kietoutunut teknologian kehitykseen. Kehittämämme teknologiat heijastelevat sitä, millaisia tarpeita, arvoja ja tavoitteita meillä on ja ne muovaavat sekä käyttäytymistämme, ajatteluamme että tunne-elämäämme. Psykologien työhön teknologinen kehitys vaikuttaa niin potilastietojärjestelmien, sosiaalisen median luomien haasteiden, kuin vaikkapa terapiarobottien kehittämisen kautta. Mutta miten psykologit ja psykologiatiede vaikuttavat tai voisivat vaikuttaa teknologiaan? Psykologian opiskelija Tuire keskustelee Moralities of Intelligent Machines tutkimusryhmän vastaavan tutkijan, kognitiotieteen dosentin Michael Laakasuon, sekä kognitiivisen neurotieteen väitöskirjatutkijan Mika Koverolan kanssa. Keskustelu käsittelee ainakin seuraavanlaisia kysymyksiä: Mitä kaikkea teknologialla voidaan tarkoittaa? Miten teknologian kehitys ja ihmisen evoluutio liittyvät toisiinsa? Mitä kehittämämme teknologiat kertovat meistä? Millaisia eettisiä kysymyksiä robottien yleistymiseen keskuudessamme liittyy? Miten psykologista tietoa on hyödynnetty teknologioiden kehittämisessä? Mitä teknologiasta kinnostuneen psykologian opiskelijan kannattaisi opiskella? Suosituksia: Bill Hicks, markkinointikritiikki George Carlin, https://www.youtube.com/watch?v=AtK_YsVInw8 Alvin Toffler: Future Shock Marshall McLuhan: The Medium is the Massage Iain M. Banks: The Player of Games David Brin: Existence, Uplift -sarja Utopiakirjallisuus ylipäätään: H. G. Wells : Nykyaikainen utopia; Aldous Huxley The Island; Ehkä myös Arthur C. Clarke Lapsuuden loppu / Childhood's end; Yanis Varoufakis: Another Now: Dispatches from an Alternative Present (2020) Star Trek The Next Generation (Jos et katso mitään muuta, niin katso jaksot Measure of Man ja The First Duty).Star Trek The Next Generation on todennäköisesti filosofisin ja älyllisesti mielenkiintoisin televisiotuotanto ihmiskunnan historiassa. Sen katsomisessa tosin pitää olla kärsivällinen ja sarjaa pitää oppia lukemaan. Sarja lähtee todella käyntiin vasta kolmannella tuotantokaudella ja muuttuu massiiviseksi älylliseksi orgiaksi viidennen tuotantokauden aikana.)

Når man kikker inn i sitt mentale maskineri, kan det hende man oppdager noen feilkoblinger.Målet med psykoterapi er å bli mer oppmerksom på det som foregår i våre indre og ubevisste prosesser, og dermed avsløre uheldige mønster som hittil har hindret vår videreutvikling. Det finnes gode og dårlige terapeuter, og en masse ulike former for psykoterapi. Gode terapeuter er nysgjerrige og interesserte i klientens indre liv, men de vegrer seg for å dra konklusjoner på klienter vegne. De avstår fra å tre sine gen livsperspektiver ned over hodet på klienten, men lar klienten utforske sine egne perspektiver ved å stille spørsmål. Ulike terapeuter sverger til ulike terapimetoder. De fleste psykoterapeutiske metoder handler uansett om evnen til å betrakte seg selv fra utsiden - Det handler om å gjøre sitt indre liv om til gjenstand for egen undersøkelse. Det er i rollen som observatør av seg selv man kan høste genuin innsikt, mens gode råd fra terapeuten er noe man kunne fått gratis på google. Gode terapeuter gir ikke for mange råd, men ansporer klienten til å undersøke sine egne perspektiver, tenkemåter, følelser og holdninger. Dagens episode blir en kort refleksjon over psykoterapi. Det er en metode som baserer seg på samtale for å kurere psykiske plager. Kanskje et litt merkelig konsept, men det viser seg at det kan fungere. For at terapi skal fungere, må man imidlertid treffe på en terapeut som kan sitt fag, og er fortrolig med metoden som blir brukt.Psykologien er full av teorier på menneskets indre liv, og hver især gir de oss et perspektiv og et begrepsapparat som gjør at vi kan forstå oss selv i litt flere nyanser. I det følgende foredraget fokuserer jeg på en teori som mener at mennesket kan forstås som et slags «ekko» av sine relasjonelle erfaringer. Vi omgås mennesker som bekrefter, anerkjenner, kritiserer, liker og misliker oss, og det er med på å legge grunnmuren i vår selvforståelse.Siste del av denne episoden var kun en kort vignett fra en lengre forelesning om psykoanalytisk teori. Foredraget ble hold under overskriften «Games people play». Hvis du ønsker å høre hele foredraget, som kun ble presentert med et lite utdrag her mot slutten av episoden, så finner du altså dette foredraget under overskriften «Games people play - 5. time UIA» på www.patreon.com/sinnsyn. På min Patreon side har jeg også postet mange flere foredrag og forelesninger i sin fulle lengde. Er du litt over middels interessert i psykologi og filosofi, så finner du masse ekstramateriale og flere episoder av SinnSyn på SinnSyns mentale helsestudio. Ved å støtte meg på Patreon med et selvvalgt beløp i måneden, er du med på å holde hjulene i gang her på SinnSyn og WebPsykologen.no. Jeg buker mye tid, krefter og økonomiske midler på dette prosjektet, og jeg elsker å jobb med det. Hvis du finner verdi her på SinnSyn, og har muligheten til å bidra litt, i form av et slags abonnement, setter jeg utrolig stor pris på det, og jeg vil uttrykke min takknemlighet med større innsats fra min side og gi deg tilgang på mye ekstramateriale eksklusivt for dem som velger å være medlem på mitt mentale treningsstudio på Patreon.KilderGoleman, Daniel. (2003). Destruktive følelser – hvordan kan vi håndtere dem? En vitenskapelig dialog med Dalai Lama. Oversatt til dansk av Leleur, Annette & Pedersen Frank Robert. Borgens Forlag, Danmark. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Når man kikker inn i sitt mentale maskineri, kan det hende man oppdager noen feilkoblinger.Målet med psykoterapi er å bli mer oppmerksom på det som foregår i våre indre og ubevisste prosesser, og dermed avsløre uheldige mønster som hittil har hindret vår videreutvikling. Det finnes gode og dårlige terapeuter, og en masse ulike former for psykoterapi. Gode terapeuter er nysgjerrige og interesserte i klientens indre liv, men de vegrer seg for å dra konklusjoner på klienter vegne. De avstår fra å tre sine gen livsperspektiver ned over hodet på klienten, men lar klienten utforske sine egne perspektiver ved å stille spørsmål. Ulike terapeuter sverger til ulike terapimetoder. De fleste psykoterapeutiske metoder handler uansett om evnen til å betrakte seg selv fra utsiden - Det handler om å gjøre sitt indre liv om til gjenstand for egen undersøkelse. Det er i rollen som observatør av seg selv man kan høste genuin innsikt, mens gode råd fra terapeuten er noe man kunne fått gratis på google. Gode terapeuter gir ikke for mange råd, men ansporer klienten til å undersøke sine egne perspektiver, tenkemåter, følelser og holdninger. Dagens episode blir en kort refleksjon over psykoterapi. Det er en metode som baserer seg på samtale for å kurere psykiske plager. Kanskje et litt merkelig konsept, men det viser seg at det kan fungere. For at terapi skal fungere, må man imidlertid treffe på en terapeut som kan sitt fag, og er fortrolig med metoden som blir brukt.Psykologien er full av teorier på menneskets indre liv, og hver især gir de oss et perspektiv og et begrepsapparat som gjør at vi kan forstå oss selv i litt flere nyanser. I det følgende foredraget fokuserer jeg på en teori som mener at mennesket kan forstås som et slags «ekko» av sine relasjonelle erfaringer. Vi omgås mennesker som bekrefter, anerkjenner, kritiserer, liker og misliker oss, og det er med på å legge grunnmuren i vår selvforståelse.Siste del av denne episoden var kun en kort vignett fra en lengre forelesning om psykoanalytisk teori. Foredraget ble hold under overskriften «Games people play». Hvis du ønsker å høre hele foredraget, som kun ble presentert med et lite utdrag her mot slutten av episoden, så finner du altså dette foredraget under overskriften «Games people play - 5. time UIA» på www.patreon.com/sinnsyn. På min Patreon side har jeg også postet mange flere foredrag og forelesninger i sin fulle lengde. Er du litt over middels interessert i psykologi og filosofi, så finner du masse ekstramateriale og flere episoder av SinnSyn på SinnSyns mentale helsestudio. Ved å støtte meg på Patreon med et selvvalgt beløp i måneden, er du med på å holde hjulene i gang her på SinnSyn og WebPsykologen.no. Jeg buker mye tid, krefter og økonomiske midler på dette prosjektet, og jeg elsker å jobb med det. Hvis du finner verdi her på SinnSyn, og har muligheten til å bidra litt, i form av et slags abonnement, setter jeg utrolig stor pris på det, og jeg vil uttrykke min takknemlighet med større innsats fra min side og gi deg tilgang på mye ekstramateriale eksklusivt for dem som velger å være medlem på mitt mentale treningsstudio på Patreon.KilderGoleman, Daniel. (2003). Destruktive følelser – hvordan kan vi håndtere dem? En vitenskapelig dialog med Dalai Lama. Oversatt til dansk av Leleur, Annette & Pedersen Frank Robert. Borgens Forlag, Danmark. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hvad kan man bruge digitale platforme til i pædagogikken og psykologien? Hvordan arbejder man virtuelt med terapi? Og kan de digitale platforme bruges i udfordringer der relaterer sig til skolevægring og robusthed? Alt dette, og meget mere, taler vi om i denne udgave af BØRNEPSYKOLOGI. Dagens gæster er Anne Kristine Schwartzbach (tidligere skolelærer og nu direktør i Konfront) og Daniel Bach Johnsen (klinisk psykolog, ph.d. og faglig chef i Konfront).

Sanni Saarimäki & Kia Aarnio. Mitä tekemistä psykologialla on ympäristökriisin kanssa? Toisessa jaksossa psykologian opiskelija Tuire keskustelee Tunne ry:n perustajan, psykologi Sanni Saarimäen, sekä ilmastoaktivistin, kirjailijan ja psykologian tohtorin Kia Aarnion kanssa siitä, miksi psykologia on tärkeää ympäristökriisin ymmärtämisessä ja siitä, miten psykologit voisivat olla vastaamassa tähän aikamme merkittävimpään kriisiin. Luvassa ei ole varmoja vastauksia, mutta suuri joukko mieltä stimuloivia kysymyksiä siitä, miten psykologian opiskelija voisi lähteä pohdiskelemaan omaa tapaansa vaikuttaa. Keskustelumme käsittelee ainakin seuraavia kysymyksiä: Mikä on psykologien ilmastorintama? Entä Tunne ry? Millaisia havahtumiskokemuksia ympäristökriisi voi saada aikaan? Miksi olisi tärkeää, että psykologit ja muut ihmistieteilijät osallistuisivat ympäristökriisiä ja ilmastonmuutosta käsitteleviin keskusteluihin? Pitääkö olla toivoa? Jaksossa mainitut sivustot: Tunne ry: https://tunne.org/ Psykologien ilmastorintama: https://ilmastorintama.fi/psykologit/ Poditiimi 2021: Tuire Korvuo, Pekka Tölli, Siiri Opas, Saana Simelius, Aleksanteri Hartikainen, Pihka Oksanen, Merit Morikawa, Eino Partanen, Hertta Aalto-Setälä Ota yhteyttä: Instagram: @kompleksipodcast Sähköposti: kompleksi.podcast@gmail.com Tunnusmusiikki: Tuuletar: ”Myrskyn jälkeen”säv./sov. Venla Ilona Blom

I en episode næsten lige så lang som en tur til Proxima Centauri drager vi mod stjernerne. Et yndlingsemne, vi bare ikke kunne holde tilbage længere. Hvad vil det kræve af teknologi at rejse interstellart? Får vi nogensinde teknologien eller tålmodigheden? Hvad med etikken? Psykologien? Økonomien? Kan man blive småforelsket i en ligning – og hvad sagde Hendrik Antoon Lorentz og Albert Einstein egentlig om det med at rejse med overlyshastighed? Og så runder vi det interstellare objekt 'Oumuamua, som astronomen Avi Loeb har foreslået kunne være et solsejl fra en udenjordisk, teknisk civilisation – med hvad det kunne medføre.

Vivian Heinola er tidligere nestleder i Venstres danske søsterparti, Radikale Venstre. Hun har drevet valgkamp og gått på dørbank for både Barack Obama og Hillary Clinton i USA, for LibDems i Irland og i 2017 jobbet hun med valgkamp i Venstre. Hun har gått mer dørbank enn de fleste, er psykolog av yrke og snakker i denne episoden om psykologien i valg. Hvordan påvirkes vi, hvorfor tar vi valg som vi gjør og hvordan får man til en god, konstruktiv samtale om politikk? Med Mona Lindseth. Episoden er spilt inn juni 2020. Transkribering ligger på pod.stemvenstre.no.

"Det lyder måske banalt, men jeg tror at noget af det væsentligste vi som samfund bør forstå, er, hvor vigtigt det er, at folk har det godt."En af de tydeligste stemmer i debatten om mental sundhed herhjemme er samtidigt også formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiesen. Hun er en kvinde med klare holdninger og et skarpt blik for mekanismerne i det samfund, vi lever i og de konsekvenser, det kan have på særligt den mentale sundhed. Hun har ligesom alle andre fulgt Corona-krisen både fagligt og menneskeligt og deler i dagens udgave af Lægens ord ud af sine erfaringer. Hør bl.a. om: - Hvordan har Corona-krisen egentlig ramt os psykologisk set? - Hvordan har vi som samfund håndteret krisen? - Kan man egentlig være psykolog på afstand og via skærme?- Trods at antallet af psykologer er steget, virker antallet af stress-, depressions- og angstramte til fortsat at vokse i samfundet. Hvad skyldes det? - Er vi stadig i risiko for at skabe et samfund, der fokuserer for meget på at gøre os til konkurrencestatens fodsoldater? - Hvilke råd kan hjælpe os godt videre efter krisen? Vært: Imran RashidMix: Imran RashidLyd: Kasper Holm Larsen

Du hører meg i samtale med psykologspesialist Linn Rossiné Simensen som i tillegg jobber med screening og veiledning av deltakere i reality-programmer som Love Island, The Voice m.fl. Hør hva som gjør at noen velger å delta i reality-tv, hva som gjør at vi velger å se på det, og hva man kan være obs på dersom man ønsker å eksponere seg selv enten det er i reality-tv, sosiale medier eller andre medier.

Psykolog Benjamin Silseth er gjest og gir oss svar på flere store sektspørsmål.

Psykologien er ramt af replikationskrise. Markante videnskabelige undersøgelser kan ikke eftergøres, og resultater som har påvirket synet på menneskets natur og terapeuters anbefalinger er tvivlsomme. Psykolog Andreas Brøgger Jensen fortæller eksempelvis, at de populære power poses faktisk ikke giver en mere selvsikker adfærd, at viljestyrke ikke er en endelig ressource, og at børns evne til at holde igen med skumfiduserne ikke bestemmer deres livsforløb. See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mens psykologien i udlandet er i rivende udvikling, hænger faget i Danmark i fortidens forenklede fiktioner, fortæller udviklingspsykolog Dion Sommer. Den moderne udviklingsvidenskab søger helt ind i generne og dybt ned i evolutionen for at forstå børns leg og læring. Og den afslører, at det danske systems forsøg på tidlig læring faktisk skader børn. See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Psykologien møter New age. Alt blandes. Du trenger ikke mer enn et lite kurs for å sette opp et skilt på døra og kalle deg terapeut eller healer. Vi mennesker har alltid lett etter hvem vi er, og hvorfor vi tenker og handler som vi gjør. Følelser og drifter har i mye større grad formet historien, enn det vi liker å tenke på. Vi er psykiske vesener, og i serien «Psykologiens historie» følger vi oppdagelsene, eksperimentene og terapiidealene fra Freuds tid og fram til i dag. Dette er en serie i 8 episoder, om dypsindig sjelegranskning, uetisk forskning, og kroppslig og mental frigjøring. Signatur-musikk: "Su Blu" Utøver: Spirit in The Dark Komponist: David Wallumrød, Audun Erlien, Anders Engen Plateselskap: Jazzland Recordings

Hør mer om hvor viktig trygge og nære relasjoner er tidlig i livet, for de relasjonene vi skaper senere i livet. Lær om hvorfor vi er så forskjellige, hvordan erfaringer preger personlighet og hvorvidt vi har tillit til andre mennesker - og ikke minst om hvorfor du bør tenke deg om en gang før du gir opp relasjoner som er vanskelige.

Hvad er en Dannelsesrejse egentligt? Hvorfor blev filosofien og psykologien skilt for lidt over hundrede år siden? Og hvad gør psykoterapeuter interesserede i filosofisk livskunst? Det kan du få svar på i dette andet afsnit, hvor man kan møde de to rejsedeltagere og praktiserende psykoterapeuter, Sanne og Helle, der fortæller om gråzonen mellem psykologi og filosofi i deres arbejde, og så kan man komme med ud på en dejlig gåtur i Andalusien med Anders Fogh Jensen og høre om, hvad der i fordums dage gjorde ham tændt på filosofi, og hvorfor han håber at kunne tænde nye filosofiske gnister i øjnene på sine rejsedeltagere. Podcasten er tilrettelagt og produceret af Rasmus Harsbo i samarbejde med Anders Fogh Jensen. Introducerende musik af Martin Brunbjerg Rasmussen. Vil du med på dannelsesrejse med Filosoffen? Følg linket her og læs mere: www.dannelsesrejser.dk.

Hvad er en Dannelsesrejse egentligt? Hvorfor blev filosofien og psykologien skilt for lidt over hundrede år siden? Og hvad gør psykoterapeuter interesserede i filosofisk livskunst? Det kan du få svar på i dette andet afsnit, hvor man kan møde de to rejsedeltagere og praktiserende psykoterapeuter, Sanne og Helle, der fortæller om gråzonen mellem psykologi og filosofi i deres arbejde, og så kan man komme med ud på en dejlig gåtur i Andalusien med Anders Fogh Jensen og høre om, hvad der i fordums dage gjorde ham tændt på filosofi, og hvorfor han håber at kunne tænde nye filosofiske gnister i øjnene på sine rejsedeltagere. Podcasten er tilrettelagt og produceret af Rasmus Harsbo i samarbejde med Anders Fogh Jensen. Introducerende musik af Martin Brunbjerg Rasmussen. Vil du med på dannelsesrejse med Filosoffen? Følg linket her og læs mere: www.dannelsesrejser.dk.

Design av flyplasser har endret seg etter 9/11. Man gir fra seg tilnærmet alt av rettigheter og selvbestemmelse, og blir geleidet gjennom en bygning designet for å fremme spesifikk adferd og følelser. Vi diskuterer og avslører de ulike designgrepene som er tatt, og diskuterer litt om frustrasjonene ved å oppholde seg på en flyplass.Siden sist har Martine vært på konferanse i København, og Simon har øvekjørt i Bergen.I ukens rant har Simon forsøkt å bestille pizza fra Dominos, og Martine har forsøkt å bestille mat fra Freddy Fuego.Har du opplevd en god eller dårlig brukeropplevelse?Send oss en melding, og bli med i spalten "Ukens rant!"Om BrukbartBrukbart består av Simon, UX-designer i No Isolation, og Martine, UX-designer i Fink. Vi utforsker teoriene bak hverdagslige ting så du slipper å lure.Kontakt oss på brukbartpod@gmail.com, og følg oss gjerne på @brukbartpod på Facebook og Instagram! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I flere tidligere episoder har jeg snakket om egoisme, narsissisme, antisosial eller dyssosial personlighetsforstyrrelse, sosiopati og psykopati. Det er ikke bare kjært barn som har mange navn. I denne episoden skal jeg fortsette i dette sporet, men denne gang med fokus på mordere, seriemordere og spørsmålet om tilregnelighet. Jeg vil nevne flere kjente seriemordere, men du skal bli best kjent med David Berkowitz som opererte under navnet Son of Sam. I løpet av sommeren 1976 drepte han seks personer i New York. Han påstod at han var beordret av deomoner, ønsket å klassifiseres som utilregnelig på grunn av psykose, men ble til sist avslørt.Bli medlem av SinnSyns Mentale HelsestudioDitt bidrag kan øke kvaliteten på WebPsykologen og SinnSyn.Ved å støtte prosjektet, får du mange fordeler! Som Patreon supporter blir du medlem av SinnSyns Mentale Helsestudio. Det vil si flere episoder hver måned, tips og øvelser for trening av "mentale muskler", eksklusive videopptak og andre overraskelser. Les mer og bli medlem i på denne linken. Her kan du kjøpe bøkene fra Psykolog Sondre Liverød (WebPsykologen) til best pris og gratis frakt.Personlighetstrekk hos mordereMan kan ikke plassere en morder i en definert psykologisk årsakssammenheng, men narsissistiske trekk er ofte til stede. Dvs. mønster av grandiositet, stort behov for beundring og mangel på empati.Innenfor psykologi jobber man med å forstå motivasjonen bak menneskers tanker og handlinger. Men desto mer sosialt avvikende symptomene fremstår, desto mer utfordrende er det å forstå dem. Jack the Ripper, Theodore Robert Cowell (Ted Bundy), Gary Ridgeway (Green River killer), Dennis Rader (bind, torture, kill) og David Berkowitz (Son of Sam) er alle sammen menn som har drept mange mennesker. Deres grufulle gjerninger gir oss grunn til å anta at de mangler en del essensielle humane kvaliteter. Det kan virke umulig å etablere en innfølende forståelse for disse menneskenes morderiske handlinger.22. juli 2011 står Norge ovenfor tilsvarende dilemmaer. Drapene på AUFs medlemmer på Utøya og bombene i regjeringskvartalet har skaket hele Norge med ringvirkninger over hele verden. Hvordan kan noen ta livet av så mange mennesker, tilsynelatende uten å nøle? Man kan ikke gi noe svar på dette spørsmålet så lenge man ikke kjenner til Brevik på andre måter enn gjennom hans terrorhandlinger og planer. Psykologien har imidlertid en del teorier og forklaringsmodeller som i noen tilfeller kan bidra til å forstå psykologiske ekstremtilfeller og drap på et mer overordnet plan. Det er det skrekkinnjagende tema for denne episoden.KilderAbrahamsen, D. (1985). Confessions of Son of Sam. Colombia University Press.American Psychiatric Association (1994). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders,fourth edition (DSM-IV). Washington, DC.Cullberg, Johan (1999). Dynamisk psykiatri i teori og praksis. Tano Aschehoug.Ferreira, C. (2000). Serial killers- victims of compulsion or masters of control? In Fishbein, D. H. (ed.). The science, treatment, and prevention of antisocial behaviours. Application to the criminal justice system. Civic Research Institute, Inc. New Jersey.Gabbard, Glen O. (2002). The Psychology of the Sopranos: Love, Death, Desire and Betrayal in America’s Favorite Gangster Family. The Perseus Books Group.Hare, R. D. (1999). Without Conscience. The disturbing world of the psychopaths among us. The Guilford press. New York.Harris, Sam (2010). The moral landscape. Transworld Publisher.Karterud S. (2001). Et historisk perspektiv og en drøfting av sentrale begreper. I Karterud, S., Urnes, Ø. & Pedersen, G. (red.). Personlighetsforstyrrelser. Forståelse, evaluering, kombinert gruppebehandling(pp. 119-185). Oslo: Pax Forlag.Karterud, S. & Wilburn, T. (2001). Diagnositikk (DSM-IV akse II) og forekomst. I Karterud, S., Urnes, Ø. & Pedersen, G. (eds.). Personlighetsforstyrrelser. Forståelse, evaluering, kombinert gruppebehandling. Pax forlag. Oslo.Karterud S. & Wilberg T. (2002) American guidelines for treatment of borderline personality disorder. Tidsskrift Norsk Legeforening, 122 (20), 2028-9.Kernberg, O. (2003): The psychotherapeutic management of psychopathic, narcissistic and paranoid transferences. I:Millon, T. Simonsen, E., Birket-Smith, M. & Davis, R.D. (Eds.) Psychopathy. Antisocial, criminal and violent behaviour(pp. 372-392). New York: The Guilford Press.Kohut, H. (1978). Thoughts on narcissism and narcissistic rage. I: Ornstein, P. H. (Ed.), The search for the self. Selected writings of Heinz Kohut: 1950-1978. Vol.2 (pp. 615- 658). New York: International University Press.Kohut, H. (2000) Analysen af selvet. En systematisk tilgang til psykoanalytisk behandling af narcissistiske personelighetsforstyrrelser. Fredriksberg: Det Lille Forlag.Jaspers, K. (1997). General psychopathology. Vol 1. London: John Hopkins University Press.McCallum, David: Personality and dangerousness. Genealogies of antisocial personality disorder. Cambridge University press. Cambridge, 2001.Meloy R. J., & Felthous, A. R. (2004). Introduction to this issue: Serial and mass homicide. Behavioural Sciences and the Law, 22, pp. 289-290.Newton, Michael (2000). The encyclopedia of serial killers. Checkmark books. New York.Palermo, George B. & Knudten, Richard D.: The insanity plea in the case of a serial killer. International journal of offender therapy and comparative criminology, 38(1), 1994.Poulsen H.D., Gottlieb, P. & Adserballe, H. (2000). Ret og tvang i psykiatrien. Munksgaard. København.Reisby, N. (2000). Sygdomsforekomst og organisatoriske forhold. I Hemmingsen, R., Parnas, J., Gjerris, A., Reisby, N. & Kragh-Sørensen, P. (red.), Klinisk psykiatri. (2. utgave) (pp. 31-50). København: Munksgaard.Rosenqvist, Randi og Rasmussen, Kirsten: Rettspsykiatri i praksis.Universitetsforlaget. 2001.Schroeder, M. L., Wormworth, J. A. & Livesley, J. W. (1992). Dimensions of personality disorders and their relationship to the big five dimensions of personality. Psychological assessment. 4 (1), 47-53.Av Sondre Risholm LiverødPsykologspesialistWebPsykologen.no See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I flere tidligere episoder har jeg snakket om egoisme, narsissisme, antisosial eller dyssosial personlighetsforstyrrelse, sosiopati og psykopati. Det er ikke bare kjært barn som har mange navn. I denne episoden skal jeg fortsette i dette sporet, men denne gang med fokus på mordere, seriemordere og spørsmålet om tilregnelighet. Jeg vil nevne flere kjente seriemordere, men du skal bli best kjent med David Berkowitz som opererte under navnet Son of Sam. I løpet av sommeren 1976 drepte han seks personer i New York. Han påstod at han var beordret av deomoner, ønsket å klassifiseres som utilregnelig på grunn av psykose, men ble til sist avslørt.Bli medlem av SinnSyns Mentale HelsestudioDitt bidrag kan øke kvaliteten på WebPsykologen og SinnSyn.Ved å støtte prosjektet, får du mange fordeler! Som Patreon supporter blir du medlem av SinnSyns Mentale Helsestudio. Det vil si flere episoder hver måned, tips og øvelser for trening av "mentale muskler", eksklusive videopptak og andre overraskelser. Les mer og bli medlem i på denne linken. Her kan du kjøpe bøkene fra Psykolog Sondre Liverød (WebPsykologen) til best pris og gratis frakt.Personlighetstrekk hos mordereMan kan ikke plassere en morder i en definert psykologisk årsakssammenheng, men narsissistiske trekk er ofte til stede. Dvs. mønster av grandiositet, stort behov for beundring og mangel på empati.Innenfor psykologi jobber man med å forstå motivasjonen bak menneskers tanker og handlinger. Men desto mer sosialt avvikende symptomene fremstår, desto mer utfordrende er det å forstå dem. Jack the Ripper, Theodore Robert Cowell (Ted Bundy), Gary Ridgeway (Green River killer), Dennis Rader (bind, torture, kill) og David Berkowitz (Son of Sam) er alle sammen menn som har drept mange mennesker. Deres grufulle gjerninger gir oss grunn til å anta at de mangler en del essensielle humane kvaliteter. Det kan virke umulig å etablere en innfølende forståelse for disse menneskenes morderiske handlinger.22. juli 2011 står Norge ovenfor tilsvarende dilemmaer. Drapene på AUFs medlemmer på Utøya og bombene i regjeringskvartalet har skaket hele Norge med ringvirkninger over hele verden. Hvordan kan noen ta livet av så mange mennesker, tilsynelatende uten å nøle? Man kan ikke gi noe svar på dette spørsmålet så lenge man ikke kjenner til Brevik på andre måter enn gjennom hans terrorhandlinger og planer. Psykologien har imidlertid en del teorier og forklaringsmodeller som i noen tilfeller kan bidra til å forstå psykologiske ekstremtilfeller og drap på et mer overordnet plan. Det er det skrekkinnjagende tema for denne episoden.KilderAbrahamsen, D. (1985). Confessions of Son of Sam. Colombia University Press.American Psychiatric Association (1994). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders,fourth edition (DSM-IV). Washington, DC.Cullberg, Johan (1999). Dynamisk psykiatri i teori og praksis. Tano Aschehoug.Ferreira, C. (2000). Serial killers- victims of compulsion or masters of control? In Fishbein, D. H. (ed.). The science, treatment, and prevention of antisocial behaviours. Application to the criminal justice system. Civic Research Institute, Inc. New Jersey.Gabbard, Glen O. (2002). The Psychology of the Sopranos: Love, Death, Desire and Betrayal in America’s Favorite Gangster Family. The Perseus Books Group.Hare, R. D. (1999). Without Conscience. The disturbing world of the psychopaths among us. The Guilford press. New York.Harris, Sam (2010). The moral landscape. Transworld Publisher.Karterud S. (2001). Et historisk perspektiv og en drøfting av sentrale begreper. I Karterud, S., Urnes, Ø. & Pedersen, G. (red.). Personlighetsforstyrrelser. Forståelse, evaluering, kombinert gruppebehandling(pp. 119-185). Oslo: Pax Forlag.Karterud, S. & Wilburn, T. (2001). Diagnositikk (DSM-IV akse II) og forekomst. I Karterud, S., Urnes, Ø. & Pedersen, G. (eds.). Personlighetsforstyrrelser. Forståelse, evaluering, kombinert gruppebehandling. Pax forlag. Oslo.Karterud S. & Wilberg T. (2002) American guidelines for treatment of borderline personality disorder. Tidsskrift Norsk Legeforening, 122 (20), 2028-9.Kernberg, O. (2003): The psychotherapeutic management of psychopathic, narcissistic and paranoid transferences. I:Millon, T. Simonsen, E., Birket-Smith, M. & Davis, R.D. (Eds.) Psychopathy. Antisocial, criminal and violent behaviour(pp. 372-392). New York: The Guilford Press.Kohut, H. (1978). Thoughts on narcissism and narcissistic rage. I: Ornstein, P. H. (Ed.), The search for the self. Selected writings of Heinz Kohut: 1950-1978. Vol.2 (pp. 615- 658). New York: International University Press.Kohut, H. (2000) Analysen af selvet. En systematisk tilgang til psykoanalytisk behandling af narcissistiske personelighetsforstyrrelser. Fredriksberg: Det Lille Forlag.Jaspers, K. (1997). General psychopathology. Vol 1. London: John Hopkins University Press.McCallum, David: Personality and dangerousness. Genealogies of antisocial personality disorder. Cambridge University press. Cambridge, 2001.Meloy R. J., & Felthous, A. R. (2004). Introduction to this issue: Serial and mass homicide. Behavioural Sciences and the Law, 22, pp. 289-290.Newton, Michael (2000). The encyclopedia of serial killers. Checkmark books. New York.Palermo, George B. & Knudten, Richard D.: The insanity plea in the case of a serial killer. International journal of offender therapy and comparative criminology, 38(1), 1994.Poulsen H.D., Gottlieb, P. & Adserballe, H. (2000). Ret og tvang i psykiatrien. Munksgaard. København.Reisby, N. (2000). Sygdomsforekomst og organisatoriske forhold. I Hemmingsen, R., Parnas, J., Gjerris, A., Reisby, N. & Kragh-Sørensen, P. (red.), Klinisk psykiatri. (2. utgave) (pp. 31-50). København: Munksgaard.Rosenqvist, Randi og Rasmussen, Kirsten: Rettspsykiatri i praksis.Universitetsforlaget. 2001.Schroeder, M. L., Wormworth, J. A. & Livesley, J. W. (1992). Dimensions of personality disorders and their relationship to the big five dimensions of personality. Psychological assessment. 4 (1), 47-53.Av Sondre Risholm LiverødPsykologspesialistWebPsykologen.no See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Psykolog Stein Jåtten forteller om egne erfaringer med kunst som verktøy i møte med mennekser, fortrinsvis ledere, og om erfaringer rundt kunstens helbredende og klargjørende krefter. https://psykologtidsskriftet.no/intervju/2009/03/kunst-gjor-lederne-bedre?redirected=1

"Det gælder om at begrænse sin tækning. At lade være med at snakke så meget med sin hjerne. Hvis du kværner for meget rundt i dit hoved, mister du kontakten til din intuition. Hvis du fokuserer for meget på dine spørgsmål om, hvem du er og hvilke værdier du har, sker der det paradoksale, at du kommer længere væk fra intuitive impulser" Sådan siger Pia Callesen i vores samtale om, hvad tanker KAN og hvordan vi bør forholde os under særlige tanke-angreb. Jeg er nysgerrig på hvad tanker er, siden mine egne tanker kan hive sådan afsted med mig. Derfor kredser vi om tankens effekt. Pia Callesen er metakognitiv psykolog, og forfatter senest til bogen "Grib livet - slip angsten. Du kan starte med at møde hende, da hun taler om sin forrige bog "Lev mere- Tænk Mindre" lige her via dette link i talkshow #8 Hvis du hører den først, så vil du vide, at Pia ikke tror at tanker skaber virkelighed, men at de regulerer sig selv, hvis vi lader dem være. Og så skal du møde hende i netop dette afsnit, hvor vi taler endnu mere om bekymringer, om hvornår det er godt og ikke godt at reflektere, depressive tanker, katastrofetanker, planlægningstanker, selvmordstanker og det at være bange for sine tanker! For Pia Callesen er det vigtigt at sige, at vi ikke skal få tankemylderet til at stoppe. Ikke alle spørgsmål fra tankerne skal besvares. Det siger man også i mindfulness og andre meditationsformer, men der er en betydelig forskel på metakognitions og meditationens vej til ro. Den forskel vil du høre om ret tidligt i interviewet.. Naturligvis runder vi en smule astrologi, selvom jeg igen har glemt alle mine papirer. I podcastens tidlige dage kunne jeg bruge måneder på at hade mig selv, for at have stillet dårlige spørgsmål eller ikke grebet chancen for at sige det, jeg ville i situationen. Det tillader jeg ikke mit eget hoved længere, for de gentagne tanker om situationen, er langt værre end selve det, der skete. Det er med andre ord selvpådraget lidelse. Som ligger til nogle af stjernetegnene mere end andre... LYT MED og del med de af dine venner, der trænger til at tænke mindre. Og tjek Pia Callesens klinik lige her:   https://cektos.dk/   Kærligst fra Mannah www.facebook.com/thesoundofabetterlife    

​Hvad kostern'?Prisen og psykologien bag priserne på dine produkter er nok en af de ting, vi bøvler mest med i vores virksomheder.  Det der forvirrer er specielt priser på sparring og online kurser. Selvfølgelig er det relevant at overveje, hvilke udgifter du har, men på den slags produkter er de typsik relativt små. Der skal du rettere kigge […] The post OH62 – Psykologien bag priser på dine produkter appeared first on Markedsføring på nettet for begyndere.

Blir du lykkeligere om du har over 100 millioner på konto? Hva gjør at noen ønsker å gi bort store summer til ukjente medmennesker? Dagens gjest begynte å forhandle og på godt norsk var en kremmer som 5 åring! “For meg er strategi like naturlig som å puste! Jeg kan til og med ha en strategi for å stoppe opp å puste 2 dype åndedrag” forteller Erik engasjert på spørsmålet om han tenker strategisk i det han gjør! Episoden med Erik Bergman er utrolig mye mer enn en entreprenørs vei til 100 millioner! Den handler om en 28 åring som innså at livet var så mye mer enn penger! Den handler om en “ulykkelig ung mann som hadde alt han ville ha og som bestemte seg for å reise til Ghana for å bygge skole! Vi er innom: Catena media børs notering som 28 åring Karriere i poker 100% fokus? Psykologien i poker? Strategi Penger ble identitet Champagne tjener man ikke penger på Rework, How to make friends and influence People, non violant Communications Bo på Malta Gjør det du syntes er gøy Hvordan bygger man et selskap? Nesten konkurs Prøve å gjøre alt bra Essentialism Greg Mckeown Alt føltes tomt Ghana endret alt 900 000 dollar for et domenenavn? Tjene mest mulig penger for å gi de bort Doing good better Coolearth Ocean cleanup

De siste årene har det dukket opp psykologispalter overalt, og folk utleverer seg ukritisk på tv og radio om stort og smått. Er dette udelt positivt, eller har åpenheten en pris? Reporter: Ingvill Bjorland Egon Hagen har jobbet som både klinisk psykolog og nevropsykolog i spesialisthelsetjenesten og privat praksis. Han har vært forsker ved IRIS i Stavanger og ansvarlig for FOU-oppdrag både i oljesektoren og kommunal/fylkeskommunal sektor. Han har også drevet konsulentvirksomhet innen ledelse og organisasjon, og har i mange år vært studentpsykolog ved UIB og UIS.

Mange bekymrer sig måske om, om hvorvidt de er forsikret nok eller ej. Men faktisk kan det modsatte meget vel være tilfældet, at vi er FOR forsikrede. I dag er der næsten ikke den ting, du ikke kan forsikre, så i dagens udgave af Kejser prøver eksperterne at finde hoved og hale i, hvad vi skal og ikke skal forsikre. Og så ser de også på de steder, vi kunne blive bedre til at sikre os. Psykologien i forsikringssalg bliver også taget under kærlig behandling af blandt andet en adfærdsstrateg. Medvirkende: Karsten Engmann, forfatter til en række bøger om privatøkonomi og indehaver af rådgivningsfirmaet Pengeministeriet.dk. Simon Bentholm adfærdspsykolog hos adfærdsstrategivirksomheden Klokken 7. Michael Møller, professor på Copenhagen Business School. Vært: Anne Kejser.

Vi har invitert Asbjørn Dyrendal til å snakke om konspirasjonsteorier og psykologien bak dem. Asbjørn er professor i religionsvitenskap og skrevet flere bøker og artikler på temaer som satanisme, konspirasjonsteori og dommedag blant andre ting. Vi håper å få bedre innsikt i hvorfor vi har en hang til å prøve å finne ut hva som ligger bak all ting.

Jeg lå inntil Gunnar da han slutta å puste. Nå er det et halvt år siden han døde. Han hadde vært syk i mange år. Da jeg kjørte hjem den kvelden regna det. Jeg husker at jeg tenkte at det skulle jammen meg bare mangle om det ikke regna, nå når Gunnar var død. Ei ung enke forteller. Hvem skal skrive minneord når et menneske dør? Og hvor ærlig kan man være? Er det lov å si at den avdøde var en vanskelig person? At hun var en god lege, men en fraværende mor for eksempel. VIdar Kvalshaug og Per Edgard Kokkvold snakker om nekrologen. Gudstro og psykologi har ikke alltid gått hånd i hånd, men kanskje er det en tilnærming på gang. Unndis Bergås, psykolog ved Haraldsplass samtalesenter i Bergen forteller om hvordan hun bringer trua inn i sin praksis. I sangen «Når eg e dø » tar Martin McKie, eller BVIS som han heter når han rapper, et oppgjør med både avdøde venner og familiemedlemmer. Da han mistet moren sin i kreft da han var 17 var det vanskelig å bearbeide følelsene og sorgen. I tillegg foraktet Martin seg selv fordi han ikke fikk sagt farvel til morgen før hun døde. På trappa til Siri Spillum er tema skam. Sofia Vargas (31) har venneparet Arne og Else som forbilder. De åpnet hjemmet sitt for Sofia da hun kom til Norge fra Peru - 6 år gammel. I vår serie om teknologi og vitenskap snakker vi i dag om "den store teorien om alt". Er det sånn at alle naturkreftene har samme kilde?

Hva er tollsatsen på en gud? Harald Furu hadde med seg en Ganesha-figur i bagasjen da han skulle over grensa til Sverige. Han måtte betale toll, og synes ikke det er rart at det er så få guder i Sverige. Gerd "GT-Sara" Thoreid er sannsynligvis Norges eldste standup-komiker. Hun er nitti, og lirer av seg frekke vitser på løpende bånd. Av og til, når hun legger seg om kvelden, tenker hun på at hun skulle ha vært prest Judith van der Weele er psykolog, og setter pris på at klientene hennes tar med seg trua inn i terapirommet Vi møter en gatemagasinredaktør, Dag Rønning

Har psykologien blitt vår tids religion og magefølelsen vår Gud? Ordstyrer: Kirsti Kraft

Interview Jane WintherI dette interview skal vi høre om stemmens kraft og lydens magi.Jane Winther er sangerinde og komponist. Hun har udgivet flere cd´er og afholder jævnligt kurser, foredrag og giver koncerter. Desuden har hun udviklet en musikform som hun kalder Sjælemusik.Hun gik i gang med at læse til sygeplejerske, men valgte i 1988 at trække sig væk fra dette fag, og i stedet beskæftige sig helt og holdent med musik.Vi hører om, hvordan hun første gang stødte på en syngeskål, og hvordan det påvirkede hende at høre lyden fra den.Hvad kan syngeskåle bruges til, og hvorfor kan både krop og sjæl blive påvirket af dem?Hør hvordan hun arbejder med dem, og om de forskellige typer syngeskåle.Hvad er en 5, 7 eller 12 metals skål?Hvad man kan bruge skålene til? Kan de f.eks bruges til at helbrede kroppen, eller til spirituel udvikling?Hør om Jane Winthers erfaringer med effekten af syngeskåle, samt de forandringer publikum kan opleve under hendes koncerter.Du får også svar på følgende spørgsmål:Hvis man selv er interesseret i syngeskåle, hvilke skal man da købe, og hvordan kan man vide hvilken kvalitet de har?Hvor stammer de fra, og hvad har de i sin tid været brugt til?Deres virkning og deres baggrund.Forskellen mellem Krystalsyngeskåle (fra USA) og Metalsyngeskåle (fra Tibet / Asien).Kan man få en syngeskål der ”går på rodchakraet”/giver balance der, eller som har en bestemt tone?Hvad betyder de forskellige slags musik for os, som vi hører – klassisk, disco, heavy metal m.m?Hvad vil hun med sin musik?Jane Winther arbejder også meget med sin stemme og sang – hvordan?Hør om stemmekvaliteter. Psykologien i en stemme.Kan stemmen / overtonesang fungere som en bro mellem den himmelske og jordiske verden?Interviewet varer 57 minutter og du vil 3 steder undervejs lytte til toner fra syngeskåle, som hun medbragte til vores interview.Du finder interviewet på harthimmer.dk/podcast Lydfilen har nr. 48Link: Jane Winther / UnisoundFra hendes hjemmeside kan du lytte til de forskellige cd hun har udgivet. Du kan også købe syngeskåle hos hende.Interviewet er lavet af og tilhører: Jette Harthimmer