Alohomora

Follow Alohomora
Share on
Copy link to clipboard

ALOHOMORA er en spoilerspækket samtalepodcast for dig, der har læst Harry Potter-bøgerne en eller flere gange og hungrer efter mere bogmagi. Hver anden tirsdag låser vi op for bogserien ved at læse den kapitel for kapitel gennem nøje udvalgte temaer. Er d

Harry Potter


    • Apr 23, 2024 LATEST EPISODE
    • every other week NEW EPISODES
    • 1h 17m AVG DURATION
    • 74 EPISODES


    More podcasts from Harry Potter

    Search for episodes from Alohomora with a specific topic:

    Latest episodes from Alohomora

    Hvor finder jeg Alohomora?

    Play Episode Listen Later Apr 23, 2024 2:38


    Alohomora podcast er flyttet! Du kan nu finde os på følgende tjenester:SaxoPodimoMofiboBookmateTalesNextoryeReolen (gratis!)Husk at kigge efter vores nye cover, som forestiller en gylden kronhjort på Gryffindor-rød baggrund!

    Nyt afsnit - hvor finder jeg Alohomora?

    Play Episode Listen Later Mar 12, 2024 2:38


    Alohomora podcast er flyttet! Du kan nu finde os på følgende tjenester:SaxoPodimoMofiboBookmateTalesNextoryeReolen (gratis!)Husk at kigge efter vores nye cover, som forestiller en gylden kronhjort på Gryffindor-rød baggrund!

    Nyt afsnit - hvor finder jeg Alohomora

    Play Episode Listen Later Feb 27, 2024 2:38


    Alohomora podcast er flyttet! Du kan nu finde os på følgende tjenester:SaxoPodimoMofiboBookmateTalesNextoryeReolen (gratis!)Husk at kigge efter vores nye cover, som forestiller en gylden kronhjort på Gryffindor-rød baggrund!

    Nyt afsnit - hvor finder jeg Alohomora

    Play Episode Listen Later Feb 13, 2024 2:38


    Alohomora podcast er flyttet! Du kan nu finde os på følgende tjenester:SaxoPodimoMofiboBookmateTalesNextoryeReolen (gratis!)Husk at kigge efter vores nye cover, som forestiller en gylden kronhjort på Gryffindor-rød baggrund!

    Hvor finder jeg Alohomora?

    Play Episode Listen Later Feb 6, 2024 2:23


    Alohomora podcast er flyttet! Du kan nu finde os på følgende tjenester:SaxoPodimoMofiboBookmateTalesNextoryeReolen (gratis!)Husk at kigge efter vores nye cover, som forestiller en gylden kronhjort på Gryffindor-rød baggrund!

    Hvor finder jeg Alohomora?

    Play Episode Listen Later Jan 20, 2024 1:52


    Alohomora podcast er flyttet! Du kan nu finde os på følgende tjenester:PodimoMofiboBookmateTalesNextoryeReolen (gratis!)

    Bog 3, kapitel 1 - LUMOS: Egypten

    Play Episode Listen Later Jan 2, 2024 58:04


    I dagens Lumos-episode laver vi en afstikker til (det gamle) Egypten! Vi starter med at undersøge, hvornår Egypten på den ene eller anden måde optræder i Harry Potter-serien og i den magiske verden. Vi kommer bl.a. omkring Egypten som arnestedet for magi, Egyptens forbindelser til alkymi og de magiske væsner fra Egypten. Herefter dykker vi ned i den egyptiske mytologi, hvor vi ser på nogle af lighedspunkterne mellem fortællingerne her og Harry Potter-serien. Vi stiller skarpt på myten om den egyptiske gud Horus for at finde ud af, hvordan den kan forbindes til Harrys liv. Herunder diskuterer vi bl.a. faderløse drenge på hævntogter samt det store (egyptiske) fokus på død og udødelighed. I Hedvigs hjørne diskuterer vi Weasley-tvillingernes frustration over Percys mange fortræffeligheder. Lyt med, og bliv klogere på alt fra gamle gravkamre og betydningen af Nilen i den Egyptiske kultur.

    Julespecial 2023: Jul i Harry Potter-serien

    Play Episode Listen Later Dec 19, 2023 58:49


    Frostpyntede juletræer, fortryllet julesne, kristtorn, og rustninger der synger julesalmer. Julen på Hogwarts er magisk, og i denne lille julespecial går vi på jagt efter netop julens betydning i Harry Potter-universet.I episoden dykker vi først ned i seriens brug af julesalmer og den symbolik, der er knyttet til dem. Vi runder bl.a. Dumbledores insisteren på at synge julen ind, rustningernes tvivlsomme sangtalent samt Sirius' helt egen fortolkning af julens salmer.Herefter forbinder vi julesalmerne med vores fortælling om Harry. Vi stiller skarpt på julescenen i Harry Potter og Dødsregalierne, hvor vi særligt kommer omkring myten om julerosen og blomstens betydning for Harrys lange vej mod indre fred.Lad julefreden sænke sig, og lyt med på denne særlige juleudgave af ALOHOMORA.

    Bog 3, kapitel 1 - TEMA: Uvidenhed

    Play Episode Listen Later Dec 5, 2023 101:50


    Harry er tilbage på Ligustervænget, hvor han føler sig fuldstændig afkoblet fra den magiske verden, som han dog forsøger at blive klogere på ved at fordybe sig i hekseafbrændinger i det 14. århundrede. I takt med at Harry bliver mere og mere vidende om magiens historie, bliver læseren mindet om den magiske verdens ignorance over for mugglerverdenen og dem, der bebor den. Den uvidenhed, der skinner igennem i de historiske fremstillinger, går igen i ugleposten, der har givet navn til kapitlet: Brevene og gaverne fra Harrys venner og fra Hogwarts viser nemlig tydeligt, at afsenderne – trods masser af velvilje – ikke har noget begreb om den virkelighed, der omgiver Harry hos familien Dursley. De mange eksempler på uvidenhed i kapitlet har fået os til at vælge netop dette som vores tema i dagens episode.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:Hvilke sammenhænge er der mellem uvidenheden i det 14. århundrede, uvidenheden i det magiske samfund og den uvidenhed, der kendetegner Dursley-familien?På hvilken måde afslører Harrys fødselsdagsgaver vigtige informationer om resten af bogens handling?Hvad i alverden skal vi tænke om de utroligt(!) mange ændringer i oversættelsen af kapitlet fra engelsk til dansk?Bliv fri af uvidenheden: Lyt til nyeste episode af Alohomora!

    Film 2: Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (pt. 2)

    Play Episode Listen Later Nov 21, 2023 74:45


    Dagens episode er 2. del af vores gennemgang af filmen "Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer". Som i første del har vi fokus på filmens skurke, og efter at have forladt en glitrende (men fej) Smørhår i episode 1 går vi nu i dybden med to nye skurke, nemlig Lucius Malfoy og Romeo Gåde. Vi starter hos Lucius Malfoy, der allerede fra første møde i Flourish and Blotts viser sig som en skurk, hvis værdier sættes i stærk kontrast til Harrys. Herefter zoomer vi ind på Romeo Gåde, der lige så langsomt viser sit sende ansigt og afslører sig som en skrupelløs og kalkuleret skurk dybt nede i Hemmeligheders Kammer. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:Hvordan iscenesættes Lucius Malfoy ved hjælp af sin slangestav? Hvilke spor i dagbogsscenen afslører den tilsyneladende sympatiske Romeo Gåde som skurk?Hvorfor er Gryffindors sværd dog så kort?Til sidst slutter vi af med en skurke-Binns, hvor vi også får inddraget nogle af de øvrige skurkagtige personer i filmen. Lyt med, når maskerne falder, og skurkene afsløres.

    Film 2: Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (pt. 1)

    Play Episode Listen Later Nov 7, 2023 95:13


    Vi binder sløjfe på bog 2, Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, ved at tage filmatiseringen af bogen under kærlig behandling. Vores gennemgang af filmen strækker sig over hele to afsnit, og vi har tre af filmens skurke i fokus, nemlig Glitterik Smørhår, Lucius Malfoy og Romeo Gåde. I denne første filmepisode starter vi med en præsentation filmen, hvor vi bl.a. vender en række fun facts, herunder noget om snegleslim, romantiske intriger på settet, slangehvisken, mandrakernes skrig og meget andet. Herefter taler vi om det, som filmen lykkes godt med. Vi runder bl.a. de mange gode spejlingsscener, den overbevisende uhyggelige stemning og de stærke skuespillerpræstationer. Vi peger også på noget af det, som (desværre) er udeladt i filmen, såsom plottråden med Fuser-Filch, dybden i Harrys følelsesliv og sporene der peger på Ginnys skyld. Endelig tager vi hul på vores skurketema, hvor vi går i dybden med den første af de tre udvalgte skurke, nemlig Glitterik Smørhår. Vi følger Glitteriks optræden gennem filmen for at blive klogere på, hvordan han iscenesættes som skurk. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:Hvordan bliver Glitterik, via scenografi og filmmusik, præsenteret i boghandlen Flourish and Blotts?Hvordan hænger Glitteriks tøj sammen med hans optræden?Hvordan iscenesættes Glitterik igen og igen som en fej person?Find popcornene frem, sæt dig godt til rette, og lad dig opsluge af denne første del af Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer.

    Magiske dage 2023: Kæledyr i den magiske verden (Dyretrilogien pt. 3)

    Play Episode Listen Later Oct 24, 2023 64:36


    Dagens episode er et liveshow fra Magiske dage Odense 2023, hvor vi har fokus på de kæledyr, som Hogwarts-eleverne har lov til at medbringe på skolen, nemlig tudsen, uglen og katten. I episoden kaster vi lys over dyrene fra flere forskellige vinkler: Vi anskuer dem symbolsk og som repræsentanter for deres ejere, vi undersøger deres rolle på Hogwarts og i den magiske verden, og vi nærmer os i løbet af optagelsen et svar på, hvilket kæledyr der ville være allersejest at have med på skolen. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:Hvorfor er tudsen – der tidligere har været allemandseje for eleverne på Hogwarts – nu det mindst populære kæledyr?Hvorfor er det interessant, at Weasley-familiens ugle, Errol, er af racen lapugle?Hvem er Mr. Norris, og kan denne viden mon hjælpe os til at afgøre, om Madam Norris har magiske evner?I dagens anledning slutter vi naturligvis med en kæledyrs-quiz, hvor alle spørgsmålene handler om kæledyr, man absolut ikke må have med på Hogwarts. Det til trods havner overraskende mange af dem alligevel på magisk vis på skolen.Ugle, kat eller tudse? Nu får du forhåbentlig et bedre grundlag for at træffe beslutningen.

    Mellemspil (Dyretrilogien pt. 2)

    Play Episode Listen Later Oct 10, 2023 26:27


    Dagens episode er et lille mellemspil mellem to liveoptagelser, som begge handler om magiske dyr. Episoden følger efter vores liveoptagelse om hybridskabninger fra Fantasyfestivalen i Esbjerg, og den ser frem mod endnu en liveoptagelse, når vi til Magiske dage i Odense har (magiske) kæledyr på programmet. I denne episode tager vi så småt hul på bog tre, Harry Potter og fangen fra Azkaban, hvori vi netop møder en lang række dyr i faget Magiske Dyrs Pasning og Pleje. I episodens første del besøger vi således den allerførste time i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, hvor Hagrid glædestrålende præsenterer klassen for hippogriffen. Vi lever os ind i den sitrende stemning, der præger timen, når vi tager på en lille drømmerejse, hvori vi prøver at sætte os i henholdsvis Lavender Browns og Hagrids sted - for hvordan oplever de to mon egentlig denne første time? I episodens anden del byder vi på en særudgave af Binns hjørne, hvor der i dagens anledning - selvfølgelig - er dyretema. Lyt med, når vi lukker op for anden del af en lille episodetriologi om dyr i den magiske verden!

    Fantasyfestival 2023: Magiske hybrider (Dyretrilogien pt. 1)

    Play Episode Listen Later Sep 26, 2023 64:12


    Dagens episode er et liveshow fra Esbjerg Fantasyfestival 2023, hvor vi fokuserer på vilde, magiske hybridskabninger. I episoden tager vi både sphinxen og hippogriffen under kærlig behandling, når vi dykker ned i de sagnomspundne skabningers historier og deres tilknytning til Harry Potter-universet. I episoden kaster vi lys over både sphinxens og hippogriffens mytologiske oprindelse, vi zoomer ind på deres fysiske udseende, og i den forbindelse runder vi den symbolik, der er forbundet med bl.a. løven, ørnen, hesten og griffen. Herefter kortlægger vi selvfølgelig de to skabningers optræden i Harry Potter-universet, da de begge har en stor betydning for forståelsen af seriens plot og tematikker. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:Hvilken forbindelse har hesten med Hufflepuffkollegiet?Hvordan kan hippogriffen Stormvind kobles til både Harry, Hagrid og Sirius?Hvordan kan sphinxen ses som en repræsentant for både gåder og søgen efter identitet?I dagens anledning slutter vi naturligvis af med en hybridquiz, hvor du har mulighed for at teste din viden om hybrider i Harry Potter-serien. Så hop på hippogriffen, og vær åben over for det gådefulde, når vi tager dig med helt tæt på de fortrylle(n)de hybridskabninger.

    Bog 2, wrap-up: Harry Potter og Hemmelighedernes kammer (med gæstevært Anna Heebøll)

    Play Episode Listen Later Sep 12, 2023 122:53


    I denne særlige wrap-up-episode har vi inviteret Harry Potter-entusiast Anna Heebøll i studiet for at hjælpe os med at binde sløjfe på anden bog i serien - og vi kommer vidt omkring:Som en slags opvarmning sammenfatter vi bogen ved hjælp af tre centrale citater i vores Ordkløver, og så har vi hver ét forsøg til at genfortælle den på 30 sekunder.Harry Potter og Hemmelighedernes kammer har vist sig at være præget af især tre store temaer, og dem tager vi under kærlig behandling i et særligt temasegment.Vi afslutter episoden med Bertie Botts' multismagsbønner, hvor vi kommer omkring en øjenåbnende associationsleg, taler om bogens placering i serien og grubler over store spørgsmål i Hedvigs hjørne. Lyt med, når vi som en gylden trio udforsker Harry Potter og Hemmelighedernes kammer - og forhåbentlig når helskindet igennem vores færd.

    Bog 2, kapitel 18 - LUMOS: Gryffindors sværd

    Play Episode Listen Later Aug 29, 2023 70:41


    I sidste kapitel i Harry Potter og Hemmelighedernes kammer yder en ganske særlig rubinbesat sølvklinge et betydeligt bidrag til at overbevise Harry om, at han er en ægte og værdig Gryffindorelev. Derfor har vi valgt at dedikere dette Lumosafsnit til netop denne: Gryffindors sværd.Vi starter med at kigge helt konkret på sværdet, dets oprindelse og dets udseende. Ud over at blive klogere på sværdet gør dets historie os bl.a. opmærksomme på mange interessante perspektiver på forholdet mellem troldmænd, mugglere og nisser.Herefter følger vi sværdet gennem Harry Potter-serien. Vi ser f.eks. på, hvilke egenskaber sværdet har, og hvilke karakterer der bliver forbundet med sværdet, og så dykker vi ned i nogle af de situationer, det optræder i. Vi funderer i denne forbindelse bl.a. over, hvad det vil sige at være tapper, og vi begejstres over det fine budskab, der ligger i, at ikke bare Harry, men også Neville og Ron, formår at tilkalde sværdet.Til sidst hæver vi blikket og tager et kig på nogle af de fortrylle(n)de sværd, der findes i legenderne – og som måske har tjent som inspiration for netop Gryffindors sværd. Herunder kommer vi ind på, hvordan sværdet ved at blive sammenholdt med myterne ikke bare bindes sammen med mange andre berømte sværd, men også med den magiske verdens sagnomspundne oldstav.Løsriv dig fra den brændende hat, den frostkolde sø eller den livsfarlige basilisk, og bliv klogere på sværdet, der – som en ægte Gryffindorer – handler, når det gælder.

    Bog 2, kapitel 18 - TEMA: Taknemmelighed

    Play Episode Listen Later Aug 15, 2023 91:13


    Harry og Ron har reddet Ginny og løst mysteriet om Hemmelighedernes Kammer! De mange reaktioner, der følger i kølvandet på denne heltemodige gerning, tæller alt fra tårer til reprimander og udtalt lettelse. Taknemmeligheden for Ginnys overlevelse er dog ikke det eneste, der fylder i kapitlet, for lejligheden bliver også brugt til at udforske - og udfordre - både identitet og selvforståelse. Således bliver Harry i sin kanoniske enesamtale med Dumbledore bekræftet i, at han er en ægte Gryffindorelev, og Dobby tager et opgør med Lucius Malfoy, der må forlade Hogwarts med uforrettet sag og én husalf fattigere. Der er i det hele taget meget at være taknemmelig for, og vi har derfor valgt dette tema til at kaste lys over et kapitel, der både rummer de helt store følelsesladede scener og taknemmeligheden over de små glæder i hverdagen. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:Hvilken symbolsk betydning spiller ilden, som vi møder mange steder i kapitlet?Hvordan bliver Dobby både en repræsentant for indsigt og transformation?Hvad er egentlig meningen med festmiddag og uddeling af kollegiepokal midt om natten?Lyt med, når vi udforsker de mange former for taknemmelighed, vi møder i bogens sidste kapitel.

    Bog 2, kapitel 17 - LUMOS: Hemmelighedernes Kammer

    Play Episode Listen Later Aug 1, 2023 67:40


    I dagens Lumos-episode stiller vi skarpt på Hemmelighedernes Kammer. Vi indleder med at se på selve kammeret, og vi kommer herunder ind på indgangen til kammeret, hvordan det er blevet til og dets forbindelse til Salazar Slytherin og hans kollegie. Efterfølgende tager vi et smut omkring mytologien og ser på nogle af de fortællinger om hemmelige kamre, som findes i bl.a. den græske, egyptiske og nordiske mytologi, og vi undersøger, hvordan de kan kobles til Harry Potter-serien. Til sidst ser vi på Hemmelighedernes Kammer som repræsentant for centrale tendenser i Harry Potter-serien generelt. I Hedvigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Katrine, som spekulerer over, om Neville potentielt skulle have været med ned gennem faldlemmen i trioens jagt på De Vises Sten i bog 1.Tag med @alohomorapod, når vi både går ind i og bag om Hemmelighedernes Kammer!

    Bog 2, kapitel 17 - TEMA: Sandhed

    Play Episode Listen Later Jul 18, 2023 102:44


    Dagens kapitel er bogens helt store klimaks, og med Harry og minde-Gåde i de altoverskyggende hovedroller får vi serveret en masse sandheder, som giver forvarsler om seriens videre forløb: Vi lærer spændende ting om Gådes – senere Voldemorts – trang til snakkesalighed, Harry afslører sig endnu engang som både tankeløs og ufatteligt modig, og øjne og blik kobles så overvældende mange gange med sandhed og indsigt, at det ikke kan være tilfældigt. Det er i sandhed et mindeværdigt kapitel, og derfor læser vi det selvfølgelig under temaet 'sandhed'.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:Hvad repræsenterer fordelingshattens tilsynekomst i Hemmelighedernes Kammer?Kan Harry mon i virkeligheden styre basilisken?Er Gådes navneanagram symptom på en pubertær egocentrisme (som aldrig rigtig er løjet af), eller er det i virkeligheden symbol på stærk magi?Lyt med, og se sandhederne i øjnene i det nyeste temaafsnit af Alohomora!

    Sommerspecial 2023 - Bagom Alohomora

    Play Episode Listen Later Jul 4, 2023 61:01


    Sommerferien står for døren, Alohomora har lige haft to års jubilæum, og der er god grund til fejring! I den anledning har vi optaget en lille sommerspecial, som er lige til at tage med i (strand)tasken. I episoden går vi bag om podcasten, og vi gør dig klogere på alt det, der normalt ikke finder vej til dine ører. Vi taler om, hvad det er, der er så fascinerende ved Potter-universet og som gør, at vi elsker at lave podcasten. For det gør vi (stadig)! Vi taler også om, hvordan vi forbereder os på en optagelse, hvordan vi prioriterer indholdet, og hvordan - og hvor meget - vi klipper (hint: Det er meget, hør selv et eksempel sidst i episoden). Herefter graver vi et spadestik dybere, når vi med udgangspunkt i hver vores blå bog diskuterer de bøger, film, karakterer og besværgelser, som vi absolut ikke kan lide. Sidst men ikke mindst løfter vi desuden også sløret for de arrangementer, hvor du kan opleve Alohomora live i efteråret! Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:Hvordan bliver et afsnit af Alohomora til?Hvorfor er superskurken Voldemort ikke vores hadekarakter? (Og når det nu ikke er ham, hvem er det så?).Hvad er egentlig vores største hp-oplevelse?Lyt med, når vi åbner døren på klem til maskinrummet hos Alohomora!

    Lad mig præsentere: Amberspy

    Play Episode Listen Later Jun 20, 2023 5:02


    Vi har en god og en dårlig nyhed til dig.Den dårlige nyhed er, at vi desværre ikke udkommer med et afsnit af Alohomora i dag :(Den GODE nyhed er, at vi har en anden magisk godbid til dig: Nørd endnu mere Harry Potter på Rikkes nye YouTube-kanal, Amberspy.

    Bog 2, kapitel 16 - LUMOS: Basilisken

    Play Episode Listen Later Jun 6, 2023 74:43


    I kapitel 16 i Harry Potter og Hemmelighedernes kammer når Harry og Ron endelig frem til, at det er en basilisk, der er skyld i de mange forsteninger. Derfor vil vi i dette afsnit forsigtigt nærme os den over ti meter lange majestæt for på den måde at tegne et billede af den monstrøse skabning.Det viser sig, at basilisken ikke blot er et fabeldyr skabt af J.K. Rowling, men derimod en ældgammel skabning, der har skræmt både mugglere og magikere i umindelige tider. Vi dykker ned i disse gamle kilder og bliver klogere på slangernes konge, dens levesteder og dens mange dødbringende egenskaber – foruden det dødbringende blik har den nemlig andre frygtindgydende kropsdele, som er værd at kende til, hvis man vil have en chance for at overleve eller (endnu bedre!) undgå et møde med det slimede monster. Endelig inddrager vi den symbolske verden, hvor vi blandt andet lærer mere om basilisken gennem græsk og nordisk mytologi, naturfilosofien og i kristendommen, hvor en særlig, fjerklædt forkynder spiller en fremtrædende rolle.I Hedvigs hjørne runder vi en kommentar fra Pauline, som igangsætter en fuldt fortjent hyldest til alletiders yndlings-sekundant, Ron Weasley.Alliér dig med din bedste og mest loyale ven, knib øjnene sammen og begiv dig ind i mørket, hvor den krybende dræber lurer – hvis du tør!

    Bog 2, kapitel 16 - TEMA: Afsløring

    Play Episode Listen Later May 23, 2023 115:08


    I dagens episode dykker vi ned i de mange hemmeligholdte og skjulte forhold på Hogwarts, der langt om længe ser dagens lys, og derfor læser vi kapitlet under temaet “afsløring”. Vi diskuterer professor McGonagalls store afsløring: At mandrakerne (endelig!) er klar til den eliksir, der skal vække de forstenede. Vi går i dybden med reaktionerne på denne nyhed, for det er nemlig en afsløring, der for alvor sætter gang i begivenhederne: Hulkende Hulda får en helt central rolle i fortællingen, den forstenede Hermione afslører, at monstret er en basilisk, Ginny bliver kidnappet og ført til Hemmelighedernes Kammer, og da Harry og Ron kaster sig hovedkulds ud i (endnu) en redningsaktion, indgår de tilmed i en højst besynderlig alliance med Glitterik, der ellers netop har afsløret sig selv som alletiders fupmager. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:På hvilke måder kan Dobby og Ginny sammenlignes?Hvorfor har Ron STADIG ikke fået en ny tryllestav?Hvordan kan beskrivelsen af Hemmelighedernes Kammer kobles til filosoffen Platons berømte Hulelignelse?Lyt med, når vi afslører empatiske hjerter, svigefulde skolekammerater, monstre, kyniske lærere, og ja, hele indgangen til Hemmelighedernes Kammer og mysteriets kerne!

    Bog 2, kap. 15 - LUMOS: Edderkopper

    Play Episode Listen Later May 9, 2023 73:28


    I dagens Lumosafsnit kribler og krabler vi os ind på edderkopperne i Harry Potter-serien, herunder selvfølgelig gode gamle Aragog. Vi starter i den forbudte skov, hvor vi zoomer ind på Aragog og hans familie. Vi taler om edderkoppearten Acromantula, om Aragogs navn, og hans forbindelse til de gamle romerske myter og kristne fortællinger. Herefter hæver vi blikket og ser generelt på edderkopper og den symbolik, der er knyttet til dem. Vi runder bl.a. den symbolske betydning bag edderkoppespind, edderkoppen som symbol på transformation samt den ambivalens, der er knyttet til edderkoppen. Endelig forbinder vi edderkoppesymbolikken til vores fortælling om Harry: Vi følger edderkoppernes spor i bogserien, og vi undersøger det fintmaskede spind, der forbinder Harry med edderkopperne. Herunder diskuterer vi bl.a., hvilke edderkoppetræk Schnobbevom, Dumbledore og Snape har, og vi kommer ind på edderkoppernes rolle for den store fortælling om kampen mellem Harry og Voldemort. Lyt med, og lad dig fange i edderkoppernes spind!

    Bog 2, kapitel 15 - TEMA: Tryghed

    Play Episode Listen Later Apr 25, 2023 102:36


    Hvis der er noget, der kan udfordre Harrys følelse af tryghed, er det kombinationen af at mangle størstedelen af sine nærmeste relationer, og at hans mest forhadte skolekammerat og den mindst tillidsvækkende lærer begge lader til at mene, at alt er fuldstændig, som det skal være. Vores handlekraftige hovedperson lader selvfølgelig ikke stå til, men forsøger derimod at generobre trygheden – og med vores efterhånden indgående kendskab til Harry, kan det nok ikke overraske, at dette paradoksalt nok fører ham mod ret utrygge situationer. I dette tilfælde ind i den forbudte skov, hvor hans snørklede vej mellem krogede grene bringer ham i kontakt med en elefantstor, behåret skabning, som trods nogle ret aggressive slægtninge bliver et skridt på vejen til genoprettelse af trygheden. Tryghed er netop vores tema i dette afsnit – og den falske tryghed spiller en fremtrædende birolle. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:Hvad får henholdsvis Ron og Harry til at lægge sig fast på beslutningen om at gå ind i den forbudte skov?Hvilken symbolsk betydning har de abyssinske figentræer, som eleverne beskærer i botaniktimen?Hvilke mange ligheder er der mellem Harry og Aragog?Følg vores lysende tryllestav hen over den kriblende skovbund og se, hvad vi finder!

    Bog 2, kapitel 14 - LUMOS: Talmagi

    Play Episode Listen Later Apr 11, 2023 95:20


    I kapitel 14 i Harry Potter og Hemmelighedernes kammer bryder eleverne deres hjerner med overvejelser om, hvilke valgfag de skal vælge på tredje år. Derfor skal vi i dette Lumos-afsnit tale om fagene på Hogwarts, og især skal vi sætte et ganske særligt, men lidt overset, fag under lup. Der er naturligvis tale om talmagi!Først taler vi om, hvordan en uddannelse som magiker er bygget op. Her kommer vi blandt andet ind på, hvilke typer af fag, der findes, og hvordan de prioriteres og værdisættes på Hogwarts.Dernæst zoomer vi ind på faget talmagi, og vi fordyber os i dets oprindelse, indhold og rolle i serien.Endelig skal vi lege talmagikere i en helt særlig Lumos-udgave af faget: Vi skal finde ud af, hvad læren om talmagi – måske – kan afsløre om karaktererne i Harry Potter-serien, og så skal vi tale om fagets superfan, Hermione, samt diskutere mulige årsager til, at talmagi appellerer så meget til hende.I Hedvigs hjørne diskuterer vi en kommentar fra Katrine, som udvider talverdenen endnu mere for os med spændende overvejelser over bl.a. primtallenes rolle i Harry Potter-serien.Uanset om du er en fuldendt 9'er, en selvstændig 1'er eller en 5'er i ubalance, garanterer vi, at du nok skal blive klogere på tallenes magi – og måske på dig selv – i en episode spækfyldt med afslørende numre!

    Bog 2, kapitel 14 - TEMA: Valg

    Play Episode Listen Later Mar 28, 2023 123:35


    Skolelivet går sin vante gang på Hogwarts, og eleverne på 2. årgang skal så småt begynde at tage stilling til deres fremtid, for nu skal der vælges valgfag! Det viser sig at være mere end almindeligt svært, og oven i det hele må trioen også forholde sig til sagen om Hemmelighedernes Kammer, der stadig rumsterer. For var Hagrid den, der for 50 år siden åbnede kammeret og slap et monster løs på slottet? Og hvorfor er Romeo Gådes dagbog pludselig væk fra Harrys sovesal? Trioen er for alvor på dybt vand, for hvem skal de vælge at tro og mistro? Harry og Ron gør deres bedste for at undgå aktivt at vælge noget som helst, men da Hermione pludselig bliver offer for den mystiske angriber, tvinges drengene til at træde i karakter, og de vælger at tage en tur ned til Hagrids hytte - og det samme gør i øvrigt både Dumbledore, Ministeren for Magi og Lucius Malfoy! Hele kapitlet er således gennemsyret af valg, der skal træffes, og derfor læser vi kapitlet under netop dét tema. Vi kommer omkring følgende spørgsmål:Hvordan håndterer eleverne valget af valgfag forskelligt?Hvorfor vælger Ginny at stjæle Romeo Gådes dagbog tilbage?Hvordan er Lucius Malfoys tiltaleformer afslørende for hans syn på både sig selv, Dumbledore, Cornelius Fudge og Hagrid?Lyt med, og bliv klogere på de mange valg, ikke-valg og fravalg i kapitlet!

    Bog 2, kapitel 13 - LUMOS: Romeo Gådes dagbog

    Play Episode Listen Later Mar 14, 2023 96:16


    I kapitel 13 i Harry Potter og hemmelighedernes kammer finder Harry 'den umådeligt hemmelige dagbog' på Hulkende Huldas toilet. Alene dén beskrivelse af dagbogen gør, at vi naturligvis må vie et Lumosafsnit til netop dagbogen, for hvad er det egentlig, der er så særligt ved den bog? I dagens Lumos forsøger vi at besvare dette spørgsmål, når vi kaster et tiltrængt lys over Romeo Gådes gamle dagbog. Vi følger dagbogens rejse, fra den erhverves af Romeo Gåde i en mugglerboghandel, til den ender sine dage i et meget magisk Hemmelighedernes Kammer, hvor den ødelægges af basiliskens gift. Herefter zoomer vi ind på dagbogens (magiske) egenskaber, især de egenskaber der knytter sig til det faktum, at den bærer på et minde om Romeo Gåde. Vi taler bl.a. om, hvordan man tilgår dagbogen, hvordan dens magt er utrolig diskret men meget virkningsfuld, og hvordan dens læser både mentalt og fysisk bliver suget ind i dagbogen - med fatale konsekvenser. Endelig taler vi også om, hvilken rolle minder spiller i den magiske verden, og i den forbindelse ser vi på, hvilken betydning minder generelt har for Harrys udvikling gennem serien. I Hedvigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Anna, som undrer sig over, hvilket objekt der oprindeligt skulle have indkapslet Voldemorts 7. horcrux (som jo så endte med at blive Harry). Hvis du er ligeså draget mod Romeo Gådes dagbog, som Harry (og vi) er, så lad dig suge ind i dagens episode!

    Bog 2, kapitel 13 - TEMA: Usikkerhed

    Play Episode Listen Later Feb 28, 2023 116:35


    At være en troldmand med muggleropvækst og gå på en kostskole for magikere er ikke altid let - og er man ovenikøbet 12 år og udsat for en Glitterik-arrangeret Valentinsdag med dværge, som iklædt tylskørter synger kærlighedsbudskaber om farven på ens øjne, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at man nemt kan blive en smule usikker på både situationen og sig selv. Harry og karaktererne omkring ham emmer af usikkerhed i kapitlet, og netop derfor har vi valgt at læse det gennem temaet 'usikkerhed'.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvordan udstiller Glitterik sin usikkerhed og sin fordærvede moral i præsentationen af Valentinsdagens begivenheder?- På hvilken måde er det sungne kærlighedsbudskab, som Harry modtager, overraskende betydningsfuldt?- Hvorfor er Harry ikke mere usikker på, hvad Romeo Gådes dagbog mon kan finde på?Lyt med, når vi går bagom facaderne af selvsikkerhed og glitrende pink og afdækker den skrøbelige usikkerhed, der hviler hos både individerne og i fællesskabet på Hogwarts.

    Bog 2, kapitel 12 - LUMOS: Fønixer

    Play Episode Listen Later Feb 14, 2023 65:28


    I kapitel 12 møder vi verdens mest imponerende fugl, nemlig Dumbledores loyale kæledyr, Fawkes. Derfor taler vi i dette Lumos-afsnit om det fantastiske fjerklædte fabeldyr fønixen.I afsnittet taler vi først om fønixen som mytologisk væsen. Den har nemlig været kendt i både den klassiske mytologi og i kristendommen i flere tusinde år. Vi kommer blandt andet omkring fønixens sjældenhed, og det bliver tydeligt, at den er lidt mere sjælden end mange andre sjældne skabninger.Herefter giver vi velfortjent opmærksomhed til vores allesammens yndlingsfønix, Fawkes, og vi kortlægger i hvilke forbindelser, vi støder på ham i Harry Potter-serien, og hvilken betydning han har på disse tidspunkter.Endelig zoomer vi ind på Fawkes' symbolske rolle i serien, og vi dykker blandt andet ned i hans tilknytning til Harry og Voldemort.I Hedwigs hjørne diskuterer vi en kommentar fra Sigrid, som har hørt vores samtaler om kapitel 9 i bog 2, og i den forbindelse har hun nogle interessante tilføjelser til vores snak om professor Binns og hans viden om Hemmelighedernes kammer.Hvis du - ligesom os - er brændt varm på fønixer og hemmelige kamre, kan du få luft under de rød-gyldne vinger i din lydapp nu!

    Bog 2, kapitel 12 - TEMA: Sammenhold

    Play Episode Listen Later Jan 31, 2023 123:54


    En skråsikker fordelingshat, en brændende fønix og et virvar af ubesvarede spørgsmål. Harry får sin sag for på Dumbledores kontor, hvor han er endt efter angrebene på Næsten Hovedløse Nick og Justin Finch-Fletchley. Han går derfra mere usikker end nogensinde før, og forvirringen er lige så stor hos resten af eleverne. Det er nu, at sammenholdet på Hogwarts skal stå sin prøve, og vi læser derfor kapitlet under dette tema.Vi diskuterer eksemplerne, hvor sammenholdet har svære kår: De forskellige huse positionerer sig over for hinanden, alle elever vil holde jul hjemme, og selv internt i Weasleyfamilien slår sammenholdet sprækker. Heldigvis er der også eksempler på det modsatte: Trioen rykker tæt sammen og trækker i arbejdstøjet, for polyjuiceeliksiren er klar, og Slytherins opholdsstue skal infiltreres, så den sande arvtager - måske - kan afsløres. Forklædt som Crabbe og Goyle får Harry og Ron overraskende informationer om både Hemmelighedernes kammer og Malfoys familie.I afsnittet kommer vi bl.a. omkring følgende spørgsmål: - Hvorfor bliver Harry efterladt alene på Dumbledores kontor? - Hvilken symbolsk værdi ligger der i de gaver, som Harry får til jul - og giver han overhovedet selv gaver? - Hvordan er forholdet egentlig mellem Draco og hans far? Lyt med, når vi dykker ned i sammenholdet - og manglen på samme - på Hogwarts!

    Bog 2, kapitel 11 - LUMOS: Hogwarts' bibliotek og bøger

    Play Episode Listen Later Jan 17, 2023 82:09


    I kapitel 11 befinder vi os kortvarigt på biblioteket på Hogwarts, da Harry møder en flok konspiratoriske Hufflepuffere netop der. Harry stormer hurtigt væk fra biblioteket, men vi bliver hængende og dedikerer dagens Lumos til biblioteket og til bøgernes verden.I afsnittet taler vi først og fremmest om, hvad biblioteket er for et sted, og hvad det repræsenterer. Vi kommer bl.a. ind på, hvilke bogafdelinger der findes (og ikke findes), og hvilke begivenheder der udspiller sig på biblioteket.Herefter koncentrerer vi os om bibliotekets ukronede dronninger, nemlig madam Pince og Hermione. Vi diskuterer, hvordan de to kan sammenlignes, men vi finder samtidig mange beviser for, at de også bliver hinandens kontraster i den måde, de hver især betragter bøger og deres indhold på.Til sidst hæver vi blikket fra biblioteket og taler om bøgernes symbolværdi i Harry Potter-universet generelt, for der er nemlig en klar sammenhæng mellem, hvor mange bøger du har, og hvordan du er som menneske!I Hedwigs hjørne diskuterer vi en kommentar fra Katrine, som har nogle spændende tanker om familien Weasleys forhold til genbrug, og hun kommer særligt ind på betydningen af det engelske udtryk "second hand".Så: Sæt dig godt til rette med dagens Lumos, lad dig føre ind i bøgernes magiske verden, og frem for alt: "sschyyy"….

    Bog 2, kapitel 11 - TEMA: Oprør (med gæstevært Martin Bager Wulff)

    Play Episode Listen Later Jan 3, 2023 117:30


    En mystisk fare lurer, og på Hogwarts har en anspændt stemning lagt sig som en dyne af tung vintersne over skolen. Nogle elever reagerer ved at rykke tættere sammen, nogle finder syndebukke, nogle sætter deres lid til mere eller mindre ildelugtende talismaner, og nogle forbereder sig til kamp mod den ukendte trussel ved at opsøge dueltræning. Oprøret ligger lige under overfladen i kapitlet, og derfor har vi valgt at læse det gennem temaet 'oprør'.I anledning af dagens tema gør vi oprør mod vores eget format og har således allieret os med multikunstner, kulturkonge og Harry Potter-entusiast Martin Bager Wulff, som vil bidrage med betragtninger, analyser og en ualmindeligt auditiv udgave af Binns' hjørne.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- På hvilken måde er Hermione overraskende følelseskold i dette kapitel?- Er det Snape, der får Draco til at fremtrylle en slange, da han skal duellere mod Harry - og i så fald hvorfor?- Hvordan kommer den oprørte stemning til udtryk på forskellig vis - og er der et kollegierelateret mønster her?Lyt med, når vi dykker næsten hovedløst ned i en eliksir af svulmende, sitrende oprør!

    Temaafsnit om kollegierne 1: Gryffindor

    Play Episode Listen Later Dec 20, 2022 110:55


    Hvad har salamandere og sommer med Gryffindor-kollegiet at gøre? Hvilken symbolsk betydning har placeringen af kollegiets opholdsstue og sovesale? Og hvorfor er det lige, at karakterer som Neville Longbottom og Peter Pettigrew ender som gryffindorere? Dette er et par af de mange spørgsmål, som vi diskuterer i dette temaafsnit om Gryffindor-kollegiet.Afsnittet er det første ud af fire kollegie-afsnit, der alle udspringer af vores liveshow om Hogwarts' kollegier, som vi holdt til Magiske dage i Odense 2022. Efter vores mening havde vi her alt for kort tid til at tale om alt for meget, som oven i købet var alt, alt for spændende, og det råder vi nu bod på med ét afsnit pr. kollegie, som vi blive optaget og udgivet løbende gennem det næste stykke tid.De rødgyldne løver går selvfølgelig forrest i dette foretagende (som i alt andet), så derfor: Er du handlekraftig og tapper, og har du mod og løvehjerte, har vi verdens bedste afsnit til en rolig stund foran pejsen i opholdsstuen. Hils den fede dame. Kodeordet er "Gryffindor"!

    Bog 2, kapitel 10 - LUMOS: Hospitalsfløjen

    Play Episode Listen Later Dec 6, 2022 69:37


    I kapitel 10 tilbringer Harry endnu engang en nat i en hospitalsseng, fordi han efter Glitterik Smørhårs mislykkede besværgelse på Quidditchbanen skal gengro alle knoglerne i sin arm. Dette projekt får den altid dygtige madam Pomfrey ansvar for, og derfor er dagens Lumos-afsnit dedikeret til hende og hendes hospitalsfløj.I afsnittet taler vi lidt om, hvilken rolle sygdom spiller i den magiske verden for på den måde at forstå, hvilke rammer Hogwarts sygeplejerske opererer under: Kan magikere f.eks. blive ramt af muggler-sygdomme, kan en muggler blive syg af magiske sygdomme - og hvad med fusere? Herefter koncentrerer vi os om madam Pomfrey og hendes hospitalsfløj, og vi stiller skarpt på hendes person, hendes rolle på skolen og hendes syn på eleverne.I Hedwigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Sigrid, som igangsætter en diskussion om et af de store husalfespørgsmål: Hvad afgør, hvornår en husalf er fri - og i forlængelse heraf: Er der problemer forbundet med at lade sin husalf stå for tøjvask og opvask?

    Bog 2, kapitel 10 - TEMA: Hemmeligheder

    Play Episode Listen Later Nov 22, 2022 100:29


    Der er for alvor skruet op for hemmelighedskræmmeriet på Hogwarts, men hvem skjuler egentlig hvad og hvorfor? Glitterik Smørhår forsøger desperat at holde sine manglende tryllestavsevner hemmelige, men han ender alligevel med at få udført en ret så uheldig besværgelse på quidditchbanen. Trioen må snyde op til flere autoriteter, så de i al hemmelighed kan få adgang til opskriften på den komplicerede polyjuiceeliksir, Dobby kommer på besøg på Hogwarts for at afsløre et par af sine hemmeligheder, og så er der nyt i den mystiske sag om selveste Hemmelighedernes Kammer!Mange synes altså at gemme på en hemmelighed eller to, og derfor læser vi netop kapitlet under dette tema. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål: - Hvorfor har Glitterik Smørhår mon en påfuglefjerpen?- Har den strikse bibliotekar, Madam Pince, sine egne hemmeligheder? - Hvilken symbolik ligger gemt i ingredienserne til polyjuiceeliksiren?Lyt med, når vi afdækker både store og små hemmeligheder!

    Bog 2, kapitel 9 - LUMOS: Magiens historie

    Play Episode Listen Later Nov 8, 2022 63:50


    I kapitel 9 kommer vi inden for i klasselokalet hos professor Binns, hvor vi er med i en uforglemmelig time af magiens historie. Lumos i dag er derfor dedikeret til det (lidt) oversete fag og dets lærer. I dagens episode dykker vi for det første ned i faget magiens historie, for hvad er det egentlig der definerer faget? Vi ser bl.a. på grundbogen til magiens historie, på det (tendentiøse?) emnevalg i undervisningen samt selve undervisningsformen. Herefter diskuterer vi, hvad der kendetegner professor Binns og hans tilgang til sit fag og sidst, men ikke mindst, så udstyrer vi professor Binns med en pædagogisk værktøjskasse, som han frit kan anvende i sin undervisning fremadrettet. I Hedvigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Anna, der undrer sig over det lave antal magikerbørn, som vi hører om i bogserien. Burde der ikke være (mange) flere, når nu både magikere og mugglere kan producere magikerbørn? Lyt med, og bedøm selv!

    Live til Magiske dage i Odense 2022: Hogwarts' fire kollegier

    Play Episode Listen Later Oct 25, 2022 47:20


    I forbindelse med Magiske dage i Odense 2022 optog vi en liveudgave af Alohomora. Det var et meget hyggeligt og velbesøgt arrangement på Odense Bibliotek, og publikum bestod både af børn, unge og voksne, der alle var nysgerrige på Harry Potters magiske univers. Fokus for dagens optagelse var en undersøgelse af Hogwarts' fire kollegier, og hvad de hver især repræsenterer. Det kom der en spændende snak ud af, hvor vi bl.a. kom omkring grundlæggernes navne samt de symbolske betydninger af både dyr og farver på hvert kollegies våbenskjold.Lyt med, hvis du altid har undret dig over- Hvorfor Hufflepufferne er både hårdtarbejdende og loyale - Hvorfor Slytherinerne så ofte skifter ham- Hvorfor Gryffindorerne er så passionerede- Hvorfor Ravenclawerne er både kreative og lidt tilknappedeKan du ikke få nok af kollegiesnakken, kan du godt glæde dig, for emnet er faktisk så spændende og komplekst, at vi kommer til at dykke endnu mere ned i de enkelte kollegier i flere temaafsnit fremadrettet, for vi vil selvfølgelig gerne have alle de gode historier og interessante perspektiver med!

    Bog 2, kapitel 9 - TEMA: Mistro

    Play Episode Listen Later Oct 11, 2022 84:36


    Skriften på væggenMadam Norris er forstenet, og Hemmelighedernes kammer er åbnet. Rygterne svirrer, for hvem står mon bag forsteningen og den uhyggelige skrift på væggen? Filch er hurtig til at rette mistanken mod Harry, mens trioen kigger mod Slytherin og Malfoy. Forvirringen og utrygheden er stor blandt både autoriteter og elever, og snakken på gangene og i krogene får frit spil. Mens legenden om hemmelighedernes kammer langsomt oprulles, bliver mistroen på Hogwarts kun større og større. Vi har derfor valgt at læse kapitlet gennem netop dette tema for at kaste lys over den manglende tiltro og tillid, der gennemsyrer kapitlet. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål: - Hvorfor frikender Dumbledore ikke Harry over for resten af skolen?- Hvorfor er trioen så hurtig til at rette mistanken mod Malfoy? - Hvilken betydning gemmer der sig bag Hulkende Huldas navn? Lyt med, og bliv klogere på, hvem der nærer mistro til hvem!

    Bog 2, kapitel 8 - LUMOS: Spøgelser

    Play Episode Listen Later Sep 27, 2022 68:06


    DødsdagsfestenI kapitel 8 inviteres vi med til Næsten Hovedløse Nicks 500 års dødsdagsfest, og her møder vi flere hundrede af Nicks perlehvide venner og bekendte. Derfor skal dagens Lumos-episode selvfølgelig handle om spøgelser!Indledningsvist fordyber vi os i spøgelsernes rolle gennem historien: Hvordan har man forestillet sig, de så ud og opførte sig, hvad har de symboliseret, og hvad har deres funktion været i fortællingerne om dem?Denne snak leder os frem til spøgelsernes rolle i den magiske verden, og vi går i dybden med nogle af de interessante spøgelses-skæbner, vi møder i bøgerne. Især koncentrerer vi os om kollegiespøgelserne, deres historier og deres betydning for skolen og eleverne. Vores spøgelsessnak bringer os også omkring Harry Potter-seriens mere filosofiske sider i diskussioner om forholdet mellem sjæl og krop og dødens betydelige rolle i serien.I Hedvigs hjørne runder vi en kommentar fra Katrine, der på overbevisende vis udbygger vores refleksioner over, hvordan Harrys og Voldemorts roller i fortællingen kan ses spejlet i det skakspil, som trioen møder og overvinder i kapitel 16 i seriens første bog.

    Bog 2, kapitel 8 - TEMA: Eksklusion

    Play Episode Listen Later Sep 13, 2022 78:59


    DødsdagsfestenHarry har fundet sin plads på Hogwarts og Gryffindorkollegiet, hvor han især trives i selskab med Ron og Hermione. Men efterhånden bliver det mere og mere tydeligt for Harry, at der også er personer, der står uden for de fællesskaber, som de brændende ønsker at være en del af: Gryffindors husspøgelse, Næsten Hovedløse Nick, føler sig ekskluderet af de hovedløse jægere, fordi han bliver nægtet adgang til deres klub, og pedellen Filch er ekskluderet fra og af det magiske samfund, han ellers befinder sig midt i. Vi har valgt at læse kapitlet under temaet 'eksklusion', og i dagens episode diskuterer vi især den følelse af utilstrækkelighed, der præger både Nick og Filch, men vi runder også de andre eksempler på eksklusion, vi ser i kapitlet.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål: - Hvorfor har Næsten Hovedløse Nick inviteret de hovedløse jægere med til sin dødsdagsfest? - Hvorfor benytter den influenzaramte Filch sig ikke af Madam Pomfreys kvik-op-eliksir?- Hvilken betydning ligger der gemt i Fred og George Weasleys tilsyneladende uskyldige leg med en ildsalamander? Lyt med, når vi kaster lys over (sårede) følelser hos både mennesker og spøgelser!

    Bog 2, kapitel 7 - LUMOS: Blodstatus

    Play Episode Listen Later Aug 30, 2022 67:56


    Mudderblod og mystisk mumlenLumos handler i dag om blodstatus, altså hvor meget - eller hvor lidt - magisk blod troldmænd har i årene. I Harry Potter og hemmelighedernes kammer bliver vi for alvor introduceret til emnet, og spørgsmålet om hvorvidt din værdi som menneske er afhængig af, hvem du er født af, bryder ud i lys lue her, og diskussionen kommer til at kaste lange skygger over de resterende bøger. I dagens episode dykker vi for det første ned i det ordvalg, der bliver brugt, når troldmandssamfundet forholder sig til at have eller ikke have magiske kræfter. Det fører os til en snak om de forskellige kategorier af mennesker, der lever i troldmandssamfundet; kategorier, der netop bygger på blodstatus. Herunder taler vi om den diskrimination, der gennemsyrer det magiske samfund, og til sidst runder vi også nogle af de referencer, som hele snakken om blodstatus har til den virkelige verden. I Hedvigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Amanda, der undrer sig over, hvordan Hogwartselever med mugglerbaggrund får adgang til valuta i den magiske verden.

    Claim Alohomora

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel