Pædagogisk indblik

 Frederikke Skaaning Knage fra DPU, Aarhus Universitet fortæller om forskningen i langvarigt bekymrende skolefravær, der også går under navnet skolevægring. Du møder også psykologerne Sofie Alsøe Krogsgaard og Henrik Bayer Elming fra Hvidovre Kommune. De fortæller om projektet U-start, der skal hjælpe børn og unge i kommunen, der har et bekymrende skolefravær.

 Bente Jensen og Lone Svinth fra DPU, Aarhus Universitet fortæller om  praksis- og professionsudvikling i daginstitutioner gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling.  Du møder også Anette Madelung Skøtt Kristensen, specialpædagogisk konsulent, og Stine Holm Møller, dagtilbudsleder, begge fra Fredericia Kommune. De fortæller, hvordan kommunen arbejder med kompetenceudvikling af de professionelle, og om hvor stor en positiv forskel det kan gøre - også for dagplejere, pædagogmedhjælpere og andre, der ikke er pædagogisk uddannet. 

Vibe Aarkrog og Bjarne Wahlgren fra DPU, Aarhus Universitet, fortæller om teori og praksis i erhvervsuddannelserne. Du møder også Marie Borg Lidbjerg, der underviser på kokkeuddannelsen på Kokke- & Tjenerskolen ved ZBC i Slagelse, og Helle Trysø Birkkjær, der underviser på sosu-uddannelsen på SOSU Nord i Aalborg. De fortæller om deres erfaringer med at få teori og praksis til at hænge sammen i hverdagen.

 Helle Plauborg, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, fortæller om fastholdelse af lærere i skolen og om forskningens bud på, hvad der får lærere til at  blive i professionen. Du møder desuden skolelederen Malene Nyenstad og lærerne Irene Olsen og Skafte Herskind fra Hundested Skole. En skole, der er privilegeret i den forstand, at de fleste af de lærere, der ansættes på skolen, ”bliver hængende”, som skolelederen udtrykker det. De fortæller bl.a., hvordan Hundested Skole arbejder med rekruttering og fastholdelse. De to ting hænger nemlig sammen, for en vigtig del af rekrutteringsarbejdet handler om, hvad skolen kan gøre for at få de lærere, den ansætter, til at blive.

Claus Haas, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, fortæller om  historieundervisning i skolen og om forskningen på området. Du møder også Maria Schrøder, der er historielærer på Måløvhøj skole i Ballerup, samt to af hendes elever, Mathilde og Celina fra 8. klasse. De mener, at historie er et af de allervigtigste fag, hvor vi lærer, hvor vi kommer fra, så vi bedre forstår, hvor vi er nu. Og som de siger: ”Det, der sker nu for os, kommer til at være gamle dage for nogen,"

I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, om inklusion og eksklusion i skolen, og om de to forskningsoversigter, hun har lavet om emnet. Derudover fortæller inklusionspædagog Christoffer Eckhardt og souschef og pædagogisk leder Kirsten Hanne Hansen, hvordan de arbejder med inklusion på Øster Farimagsgades Skole i København. I en klasse med 28 forskellige børn findes der ingen 'one size fits all'-opskrift på inklusion. Tværtimod kræver det, at undervisningen tilrettelægges dynamisk, og at børnene betragtes som 'medspillere'. 

 I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fortæller DPU-forskerne Henriette Romme Lund og Anna Karlskov Skyggebjerg om børns læselyst og om den forskningsoversigt, de har lavet om emnet. Du møder også tre elever fra 7. klasse på Søborg skole i Gladsaxe og deres dansklærer Naja Lundgren, der fortæller, hvordan hun og hendes kolleger arbejder med at fremme elevernes læselyst. Som lærer og læsevejleder for 5.- 9. klasse møder hun frustrerede forældre, der fortæller, at de 20 minutters daglige læsning, der har været anbefalet i mange år, nærmest kan føre til krig på hjemmefronten. Det er et paradoks, at vi prøver at fremme læselyst gennem læsetvang. Hvis vi fokuserer på læsning som en teknisk færdighed, hvor børnene skal træne læsehastighed og afkodning, blokerer det for dét, læsning egentlig handler om: indlevelse, fortryllelse, chok, viden og selvgenkendelse. For eleverne handler læselyst om at blive grebet og komme ind i en helt anden verden.  Og så fremmer det læselysten, når man kan læse hurtigere og forstå flere ord og ikke må nøjes med sætninger a la 'Ib ser en ko'. 

I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fra DPU, Aarhus Universitet fortæller DPU-forsker Kirsten Elisa Petersen om fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges trivsel og udvikling og om den forskningsoversigt, hun har lavet om emnet. Du møder også en klubpædagog og et par unge fra Vesterbro Ungdomsgård. Vi hører, at en god klubpædagog er en blæksprutte, der ikke bare fysisk men også psykisk er udstyret med mange arme. De unge fortæller, hvorfor de er glade for at komme i klubben. Det er her, vennerne er, og det er et sted, hvor man kan snakke med voksne, der lytter og ikke dømmer én.

I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fra DPU, Aarhus Universitet fortæller DPU-forsker Lone Svinth om normeringers betydning for kvalitet i daginstitutioner og om den forskningsoversigt, hun sammen med Inge Henningsen har lavet om emnet. Du møder også dagtilbudsleder Hanne Ebbesen fra Svendborg Kommune, der mener, at dagtilbudsområdet i Danmark står ved en skillevej. De kommende minimumsnormeringer kan gøre en kæmpe forskel, men vi kan også risikere at tabe det hele på gulvet, hvis det ikke står klart, hvilken opgave vi skal løse med de ekstra hænder. Vi har derfor brug for at udvikle en fælles vidensbaseret forståelse af kvalitet i daginstitutioner, mener Hanne Ebbesen.

Hensynet til andre samfundsborgere ligger de unge meget på sinde – også i en coronatid. Sådan lyder det fra to forskere, der i denne artikel kommer med en karakteristik af en generation, der gør op med individualismen, for i stedet at søge fællesskab om noget større end dem selv, nemlig klimaet. Og selvom de bliver skudt i skoene, at de ikke er solidariske med ældre generationer i coronatiden, så peger forskningen på, at hensynet til andre samfundsborgere ligger de unge endog meget på sinde.

Nedlukningen af skoler verden over kommer ikke til at ændre skolesystemerne fundamentalt. Men den har stillet skarpt på vigtige problematikker. Blandt andet at digital undervisning ikke er noget reelt alternativ. Selv de største tilhængere af digital undervisning har svært ved at argumentere for netop det i sin reneste form. Sådan lyder det fra tre forskere, der opfordrer til at tage ved lære af corona-erfaringerne uden at forvente de store omvæltninger i skolesystemerne. For skoleudvikling tager tid.

Coronakrisen har gjort os håndsky. Vi vasker og spritter hænder som aldrig før og har sendt håndtrykket til tælling på historiens mødding af kasserede hilseformer. Er vi på vej ind i en distancens tidsalder, hvor vi mere fundamentalt skyr hinanden og accepterer afsavn i sundhedens navn?

Hvordan styrker vi forbindelsen mellem teori og praksis på læreruddannelsen, så den nyuddannede lærer undgår praksischok? Asterisk har talt med to DPU-forskere om, hvordan lærerstuderende kan øve sig på at være reflekterende praktikere, der formår at bruge teoretisk viden til at kvalificere praksis. Det vil styrke deres faglige profil og stille dem stærkere i mødet med en uforudsigelig skolevirkelighed.

Pædagoguddannelsen skal tage legen mere alvorligt og uddanne pædagoger, der både kan lege, handle og reflektere. Legen er den vigtigste aktivitet i dagtilbud, og den skal tilbage og stå centralt i pædagoguddannelserne, lyder det fra to forskere fra DPU. For leg opstår ikke af sig selv blandt børn; den skal inspireres og understøttes af omgivelserne. Det kræver pædagoger, som kan være både reflekterende, handlende og legende i deres praksis.

I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fra DPU, Aarhus Universitet fortæller DPU-forsker Jens Christian Nielsen om elevtrivsel i gymnasiet og om den forskningsoversigt, han har lavet om emnet. Du møder også en uddannelsesleder fra Køge Gymnasium, der fortæller, hvordan de arbejder med elevtrivsel og forsøger at skabe en særlig "Køge-ånd" på gymnasiet, der virker inkluderende og skaber et tilhørsforhold for alle. Hør også, hvordan to elever fra 3. g på Køge Gymnasium ser på trivsel, og hvordan det er vigtigt at kunne være, som man er, uden at påtage sig roller.

Der blæser nye vinde i testverdenen, hvor der løbende kommer nye typer af test til. Vi tester fx elevers demokratiske dannelse, deres samarbejdsevner, deres empati og deres evner til at få idéer og løse problemer. Det er positivt, at vi tester andet end de traditionelle fag, men det kalder på nye og skærpede krav til kvaliteten af testene, mener to DPU-forskere.

De nationale test har mødt bred kritik, og politikerne har besluttet at skabe et nyt testsystem. Men har vi overhovedet brug for at teste eleverne i skolen? Ja, lyder det samstemmende fra tre forskere, som Asterisk har stillet spørgsmålet. Hvis systemet vel at mærke måler korrekt og tester meningsfuldt, og hvis formålet er klart og pædagogikken i højsædet.

Kategorier som køn, klasse, etnicitet, alder, seksualitet og religion understreger forskellene mellem mennesker og kan spænde ben for idealer som lighed og frihed.Tænk hvis man så mennesker som mennesker, før man så dem som mænd, kvinder, gamle, unge, rige, fattige, brune, hvide eller hvad vi nu har. Asterisk har spurgt tre forskere, hvorfor vi ofte putter hinanden i kasser, og hvad det gør ved vores muligheder for at udfolde os.

Diversitetsarbejde er også stemningsarbejde, fortæller professor Dorthe Staunæs, der skal forske i, hvorfor noget motiverer, mens andet provokerer, når det gælder diversitet.Forskelsbehandling og privilegier er emner, der kan få sindene i kog. Derfor er det at arbejde med diversitet ikke bare at arbejde med holdninger, men i høj grad også et arbejde med stemninger. Et nyt forskningsprojekt ledet af professor Dorthe Staunæs fra DPU, Aarhus Universitet, skal undersøge, hvordan man skaber en skolekultur, der kan forholde sig til diversitet uden at gå i hårdknude.

Artikel fra magasinet Asterisk.Økonomiske begreber som produktivitet, investering og effekt er blevet en del af pædagogikken. Men hvordan måler man værdien af en uddannelse, når den også har en værdi i sig selv?Forurener økonomerne pædagogikken med al deres snak om produktivitet, investering og effekt? Eller er det faktisk pædagogikken, der har brug for en håndsrækning, hvis den ikke skal spille fallit? Asterisk ser på, hvordan økonomi og pædagogik krydser bane i velfærdsstatens tjeneste, men undervejs får billedet af skolens formål til at stå uskarpt.

Artikel fra magasinet Asterisk.Det danske uddannelsessystem giver på overfladen lige muligheder for alle. Men ved nærmere eftersyn er længden på vores uddannelse stadig tæt forbundet med størrelsen på vores forældres pengepung.I Danmark bryster vi os af et uddannelsessystem med lige muligheder for alle. Men reelt er det stadig størrelsen på vores forældres pengepung, der afgør ikke bare længden på vores uddannelse – men også i nogen grad, hvordan vi er stillet, når vi træder ud på arbejdsmarkedet.

Artikel fra magasinet Asterisk.Kulturen i klasserummet, forventninger og kønsstereotyper er afgørende for, hvordan piger præsterer i matematik og naturvidenskab. Det bliver ofte en selvopfyldende profeti. Nyt projekt undersøger skolekulturens betydning.Pædagogikken og kulturen i klasseværelset præger eleverne i kønsstereotype retninger, hvor piger præsterer mindre, især i matematiske og naturvidenskabelige fag. Det betyder, at vi ikke får fuld valuta for pigernes evner. Et nyt dansk forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan skolekulturen bidrager til kønsuligheden.

I tredje episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fra DPU, Aarhus Universitet fortæller DPU-forskerne Ditte Winther-Lindqvist og Lone Svinth om børns leg i daginstitutioner og den forskningsoversigt, de har lavet om emnet. Du møder også en pædagog fra en børnehave i Kokkedal, hvor legen prioriteres så højt, at forældrene ikke længere spørger: ”Hvad har I lavet i dag”, når de henter - men: ”Hvad har I leget i dag?”

I anden episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fra DPU, Aarhus Universitet fortæller DPU-forsker Kirsten Elisa Petersen om betydningen af dagtilbud for børn i udsatte positioner og den forskningsoversigt, hun har lavet om emnet. Du møder også en klyngeleder og en pædagog fra en integreret institution på Ydre Nørrebro i København med en høj andel af børn i udsatte positioner. De fortæller om det dybt meningsfulde arbejde med at gøre en forskel for disse børn og deres familier gennem tæt samarbejde med forældre og den lokale folkeskole.

I første episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fra DPU, Aarhus Universitet fortæller DPU-forsker Helle Plauborg om undervisningsforstyrrende uro i skolen og den forskningsoversigt, hun har lavet om emnet. Hør også, hvordan en lærer og en pædagog fra Måløvhøj Skole i Ballerup bruger forskningsoversigten til at håndtere uro i i praksis - og hvordan fire folkeskoleelever fra 2., 6. og 8. klasse oplever uro i skolen.

Det er svært at tale ondt om omsorg. Men kan den blive for meget af det gode? Og hvem har egentlig ansvaret for den? Asterisk er gået ombord i den omsorg, vi drager for os selv og hinanden.Den omsorg, vi drager for os selv og hinanden, ser vi normalt som noget positivt. Men ifølge to professorer, som Asterisk har talt med, kan omsorg også være både omklamrende, ulighedsskabende og et redskab til at sikre, at borgerne forbliver arbejdsduelige.

Som pædagog skal du ikke kun drage omsorg for børnene, men også for dig selv. Med enkle teknikker kan pædagoger træne deres egenomsorg. Det hjælper dem til at navigere i en presset hverdag, uden at de mister grebet om sig selv. Det gør dig til en bedre pædagog, lyder det fra to DPU-forskere. Med enkle teknikker kan pædagoger træne deres egenomsorg, og det hjælper dem til at navigere i en presset hverdag, uden at de mister grebet om sig selv. Men det kræver en åben og tillidsfuld kultur og en leder, der viser vejen.

Gennem litteraturen får vi mulighed for at indleve os i andre mennesker – men det sker ikke af sig selv, blot vi åbner en bog. Litteratur kan have en værdi i mange flere professioner end den snævert danskfaglige. Asterisk har spurgt to litteraturforskere, hvorfor og hvordan læsning kan blive til medmenneskelig læring.

Pædagoger skal ikke elske børn; de skal udøve professionel omsorg. Men er det en medfødt personlig egenskab, eller kan man lære at være professionelt omsorgsfuld?At tale om, at der skal være kærlighed i det pædagogiske arbejde, er at nedgøre pædagogfaget. Til gengæld er evnen til at drage omsorg helt essentiel for alle pædagoger. Men er det en medfødt personlig egenskab, eller kan man lære at være professionelt omsorgsfuld − også over for mennesker, som man egentlig ikke kan lide?

Asterisk har talt med to forskere om, hvad der sker med dem og deres forskning, når politikere og interessenter bruger – eller fortier – forskningsresultater i debatten.Gavner flere timer i skolen børnenes læring? Forskerne Jan Meiding og Simon Calmar Andersen er blevet brugt som forsvar for to forskellige positioner i den offentlige debat om lange skoledage. Det skaber strid og fjerner fokus fra det egentligt relevante, nemlig nuancerne og bredden i uddannelsesforskningens søgen efter svar. Asterisk har talt med de to forskere om, hvad der sker med dem og deres forskning, når politikere og interessenter bruger – eller fortier – forskningsresultater i debatten.

Vi har længe haft blikket rettet stift mod fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej tilbage og konservative strømninger i pædagogikken retter blikket bagud. Men hvad er det egentlig, vi er rundet af? Er historien et tag selv-bord, der leverer skyts til en hvilken som helst fortælling om nutiden? Kampen for traditionerne bliver også en ideologisk kamp om traditionerne.

Reformer er opreklamerede. Alligevel virker de – især hvis man tager med, at en stor del af virkningen er uintenderet. Asterisk har set nærmere på, hvordan reformer tager form og ændrer skoler og dagtilbud.

Status på leg anno 2018: YouTube er børnenes sidste frirum i en tid, hvor de er under konstant overvågning fra de voksne, som blander sig for meget i legen. Sæt legen og børnene fri og drop fordømmelsen af den digitale leg, lyder opfordringen fra to legeforskere.Vi mennesker har altid leget, og legen udgør et vigtigt element i det at blive til som menneske. Men i dag er legen fuld af teknologi og digitale medier – og af voksne, der overvåger børnene. Hvad betyder de tendenser for legen og for børnene? Og hvad består legen af i dag? To legeforskere Lars Geer Hammershøj og Stine Liv Johansen gør status på leg anno 2018.

Digitale læremidler erstatter i stigende grad tidligere tiders hæfter og bøger. Men paradoksalt nok skaber de nye digitale muligheder begrænsninger for lærernes metodefrihed og didaktiske design. Samtidig rejser brugen af dem nogle store spørgsmål omkring datasikkerhed. Der skal digitaliseres med didaktikken i højsædet, lyder det fra flere forskere.

Meget læsning foregår i dag online – også i skolen, hvor læringsportaler har erstattet bøger. Men papirlæsning og digital læsning kan ikke sidestilles, for hjernen reagerer anderledes, når man læser digitalt. Den har travlt og glemmer det, den læser. Det kalder på nye pædagogiske greb i læseundervisningen.

Børn og unge med handicap kan med hjælp fra digitale teknologier blive inkluderet i den almindelige undervisning i skole og gymnasium. Alligevel møder de unge modstand, når de vil videreuddanne sig.

Karrierevejledning som forskningsfelt – mellem tilpasning og emancipationTiltrædelsesforelæsning ved professor MSO i karrierevejledning Rie Thomsen, DPU, Aarhus Universitet, 8. marts 2019.

Tidlig indsats er blevet et begreb med masser af vind i sejlene. Men hvad er det egentlig for indsatser, der virker? Svaret på det spørgsmål blæser stadig i vinden, og en række danske forskere efterlyser en systematisk og fagligt funderet tilgang til den tidlige indsats.

Vi skal holde fast i den effektive tidlige indsats, som sundhedsplejen sætter i gang – også når det udsatte barn starter i vuggestue. Der er brug for et stærkere og mere fokuseret tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og pædagogerne i vuggestuen.

Indledende oplæg til forsvar af doktordisputats 12. januar 2018 af Anne-Marie Eggert Olsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Refleksioner over civiliseringsprojekter, differentiering og betydningsdannelse.Tiltrædelsesforelæsning ved professor MSO Eva Gulløv, DPU, Aarhus Universitet, 25. januar 2019.

Tiltrædelsesforelæsning ved professor Ning de Coninck-Smith 23. november 2018 på DPU, Aarhus Universitet. Barndommens, skolernes og uddannelsesinstitutionernes historie har i mere end 30 år været fokus for Ning de Coninck-Smiths forskning. I 2018 blev hun udnævnt til professor i uddannelseshistorie ved DPU, Aarhus Universitet. I hendes tiltrædelsesforelæsning var afsættet universiteternes historie.

Artikel fra magasinet Asterisk.Vi har længe haft blikket rettet stift mod fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej tilbage og konservative strømninger i pædagogikken retter blikket bagud. Men hvad er det egentlig, vi er rundet af?Rend mig i traditionerne. Titlen på Leif Panduros roman fra 1958 kunne være mantraet for de seneste 30 års uddannelsespolitik. Vi har haft fokus på at være klare til fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej tilbage, og konservative strømninger i pædagogikken retter blikket bagud. Men hvad er det egentlig, vi er rundet af? Er historien et tag selv-bord, der leverer skyts til en hvilken som helst fortælling om nutiden? Kampen for traditionerne bliver også en ideologisk kamp om traditionerne.

Artikel fra magasinet Asterisk.Reformer er opreklamerede, lyder det fra den amerikanske forsker Larry Cuban. Alligevel virker de – især hvis man tager med, at en stor del af virkningen er uintenderet. Asterisk har set nærmere på, hvordan reformer tager form og ændrer skoler og dagtilbud.

Artikel fra magasinet Asterisk.Status på leg anno 2018: YouTube er børnenes sidste frirum i en tid, hvor de er under konstant overvågning fra de voksne, som blander sig for meget i legen. Sæt legen og børnene fri og drop fordømmelsen af den digitale leg, lyder opfordringen fra to legeforskere.Vi mennesker har altid leget, og legen udgør et vigtigt element i det at blive til som menneske. Men i dag er legen fuld af teknologi og digitale medier – og af voksne, der overvåger børnene. Hvad betyder de tendenser for legen og for børnene? Og hvad består legen af i dag? Lars Geer Hammershøj og Stine Liv Johansen gør status på leg anno 2018.

Artikel fra magasinet Asterisk.Artikel fra magasinet Asterisk.Asterisk har talt med to forskere om, hvad der sker med dem og deres forskning, når politikere og interessenter bruger – eller fortier – forskningsresultater i debatten.Gavner flere timer i skolen børnenes læring? Forskerne Jan Meiding og Simon Calmar Andersen er blevet brugt som forsvar for to forskellige positioner i den offentlige debat om lange skoledage. Det skaber strid og fjerner fokus fra det egentligt relevante, nemlig nuancerne og bredden i uddannelsesforskningens søgen efter svar.