Podcast appearances and mentions of hans bonde

  • 15PODCASTS
  • 21EPISODES
  • 58mAVG DURATION
  • ?INFREQUENT EPISODES
  • Feb 1, 2025LATEST

POPULARITY

20172018201920202021202220232024


Best podcasts about hans bonde

Latest podcast episodes about hans bonde

Kontrast
Mand - kend din riddertid

Kontrast

Play Episode Listen Later Feb 1, 2025 32:43


Den danske riddertid er skrevet ud af danmarkshistorien, fordi den er forsvarsvenlig, maskulin og aristokratisk. Men her kan du møde den i skikkelse af historiker Hans Bonde, der har skrevet en smukt illustreret mobbedreng af en bog om et mørklagt kapitel af den danske og kristne historie. Historiker Hans Bonde gæster studiet for at fortælle om den danske riddertid. Den har længe været overset - blandt andet fordi det 20. århundredes dominerende radikale historikertradition gik ind for pacifisme og så ned på aristokratiet - og derfor vendte det blinde øje til alt, hvad der havde med riddere, ridderlighed, ridderturneringer og ridderdigtning at gøre. Hans Bonde er oprindelig idrætshistoriker og faldt over de danske ridderturneringer for nogle år siden i en gennemgang af den danske idrætshistorie fra vikinger til roligans. Siden har han lokaliseret 50 danske ridderspil i perioden 1260-1524 og slår i sin nye bog Den danske riddertid til lyd for, at middelalderens danske ridder var krigere, diplomater og elitesportsmænd, som indgik i et europæisk kredsløb af kultur og politik op gennem middelalderen og renæssancen. Han blev selv forbløffet over ridderkulturens betydning for kongemagt, kirke, diplomati. I podcasten tegner han et levende portræt af en lang og formativ epoke med ædle riddere, stærke dronninger, skønne jomfruer og stygge drager. Vi diskuterer også, hvorfor den danske riddertid er forsvundet fra danmarkshistorien, og hvorfor det er godt at lære at kæmpe og at kunne forsvare sig fysisk. Hans nye bog er udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Hans Bonde er professor emeritus ved Københavns Universitet.

Kampen om historien
Citius, Altius, Fortius - Olympiadens historie

Kampen om historien

Play Episode Listen Later Aug 6, 2024 56:20


I 1980 bød Sovjetunionens leder, Leonid Bresjnev, velkommen til de olympiske lege i Moskva. Han hilste "alle verdens atleter", hvilket dog var en sandhed med modifikationer - 65 lande boykottede nemlig legene i protest mod den sovjetiske invasion af Afghanistan, mens kun 80 lande deltog. Begivenheden, der hvert fjerde år transmitteres til hver en afkrog af kloden, er en påmindelse om, hvordan sport og politik - og historie - fletter sig sammen. Hvordan har de olympiske lege udviklet sig fra det første hammerkast i antikkens Grækenland og frem til vor tid? Spænder demokratiske lande også for en politisk vogn på samme måde som autokratiske regimer og diktaturer? Og hvor god en olympisk nation er Danmark egentlig? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med dr.phil. og professor i idrætshistorie Hans Bonde. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Ninette Birck og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Go' Morgen P3
Tirsdag 18. jun. 2024

Go' Morgen P3

Play Episode Listen Later Jun 18, 2024 177:00


Så blev det tirsdag, og dagen hvor EP-kandidaterne begynder at få bøder, hvis de ikke har fået deres valgplakater af vejen. Og så har Beredskabsstyrelsen givet os fede muligheder. De siger nemlig: prep forhelvede - og en af de ting, som de vil have danskerne til at anskaffe sig, er en god gammeldags radio. Vi kan ikke undgå at nævne Hele Danmarks Udebane - TV 2. Vi er blevet tippet om, at de åbenbart har givet Copenhell lov til at vise EM på storskærm. Metalfestival er åbenbart svaret. En af de helt store overskriftejermænd her til morgen er den franske fodboldstjerne Mbappé. Han har nemlig både slået næsen og været utrolig politisk til et pressemøde. Værter: Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt. Medvirkende: Kim Sørensen, indehaver, Lyd og Billede Vodskov. Hans Bonde, idrætshistoriker og professor i idræt, Københavns Universitet. Sigrid Friis, medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre.

Klog på Sprog
Squat-butt eller balder af stål?

Klog på Sprog

Play Episode Listen Later Feb 23, 2024 56:11


Den, der ranker sig, slanker sig. No pain, no gain. Hvem er det, der kalder? Det er vores balder. Vi bevæger os for at vedligeholde vore kroppe, men sproget i fittness-centeret har løftet sig et par armstræk fra klassisk spring-over-buk-gymnastik. Laver vi knæbøjninger eller squats? Træner vi røv, mås eller Gluteus Maximus? Gæster: Hans Bonde, professor i idrætshistorie v. Institut for idræt og ernæring på Københavns Universitet. Sara Jin Smidt (aka. Healthy Skinny Bitch), forfatter og fitnessblogger, personlig træner, indehaver af The Health Hub. Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. På telefon: Charlotte Bircow, fitnessinstruktør. Vært: Adrian Hughes. I redaktionen: I redaktionen: Klara Witt og Johanne Hoffmeyer. Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på klogpaasprog@dr.dk

24 Spørgsmål til professoren
Kroppen er revolutionær

24 Spørgsmål til professoren

Play Episode Listen Later Apr 3, 2023 46:34


Var grækernes sportslege med nøgne deltagere i virkeligheden spiren til demokratiets opståen? Og hvilke samfundsstrømninger peger nutidens kropsdebatter på? Idrætshistoriker Hans Bonde udlægger kroppens vilde kulturhistorie, og forklarer, hvorfor den måde vi former vores kroppe er med til at skabe samfundsomvæltninger. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

revolution var kroppen idr hans bonde carlsbergfondet
Orientering
Kan bankerne blive klimabevidste?

Orientering

Play Episode Listen Later Mar 17, 2023 30:03


Torsdag aften var der generalforsamling i Danske Bank, og blandt aktionærerne sad fire pensionsselskaber, der stillede sig bag et forslag, der kritiserer bankens klimaplan for ikke at være vidtgående nok. En nærmest aktivistisk tilgang, som sjældent er set fra investorer med så massive aktieposter. Er den her nye aktivistiske kurs fra investorernes side en adfærd som vi kommer til at opleve i stigende grad? Den olympiske komité med præsident Thomas Bach i spidsen er på en fredsmission. En del af den mission har været at give grønt lys til, at russiske og belarussiske atleter kan tage til de olympiske lege i Paris næste sommer. Og på trods af at kritikken lige nu vokser og vokser, holder Thomas Bach og IOC fast i ambitionen om at skille sport og politik ad. I Udsyn undersøger vi, om IOC's mission for mere fred i verden fører til det præcis modsatte? Gæster: Jens Christian Hansen, tidligere erhvervskommentator og redaktør på Berlingske Business samt Hans Bonde, historiker, professor og dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Kampen om historien
Kampen om historien: Forholdet mellem sport og politik

Kampen om historien

Play Episode Listen Later Mar 8, 2022 57:44


Sport og politik hører uløseligt sammen. Vi ser netop nu, hvordan boykot og sanktioner mod Rusland har spredt sig som ringe i vandet i den internationale idræt. Men hvordan er det kommet dertil? Hvorfor har især autoritære ledere en interesse i at bruge sporten? Hvordan kan de slippe afsted med det? Og hvilken lære bør vi drage af de historiske eksempler? Det ser Adam Holm nærmere på med professor i idrætshistorie Hans Bonde og senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut Stanis Elsborg, der har speciale i russisk kultur og spændingsfeltet mellem sport og politik. Musik: Adi Zukanovic.

Mediano Sport & Perspektiv
OL i Beijing 2022 - en ny kold krig på idrætsfronten?

Mediano Sport & Perspektiv

Play Episode Listen Later Feb 24, 2022 68:27


Beijing blev den første by til både at afholde sommer-OL (i 2008) og de netop overståede vinter-OL. Optakten handlede langtfra om medaljekampen på de forskellige olympiske arenaer, men i stedet det politiske spil, hvor fokus var på Kinas tvivlsomme forhold til menneskerettigheder og diplomatisk boykot for en stor del af den vestlige verden. Stanis Elsborg og Hans Bonde giver nuancerne om problematikkerne, som også indbefatter en ny kold krig på idrætsfronten, et særligt møde mellem Xi Jinping og Putin, en analyse af den mere afdæmpet men stadigvæk dybt politiseret åbningsceremoni og et kig tilbage på OL-historien og ind i en måske lysere olympisk fremtid. Panel: Stanis Elsborg & Hans Bonde Vært: Andreas Juul Ingvartsen

Orientering
Rampelys: Vladimir Putin - 11. feb 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Feb 11, 2022 54:15


Lige nu står mere end 100.000 russiske tropper opmarcheret langs grænsen til Ukraine. Og mange spørger sig selv - hvad kan Putin finde på? Hvad driver ham ud i konflikt og evig legen kispus med Vestens ledere? Og hvordan kan det være, at Putin, efter mere en 20 år som Ruslands stærke mand, for mange stadig fremstår gådefuld og utilregnelig? Rampelys - Orienterings podcast - handler i denne episode om den mand, der om nogen har sat sig på verdensscenen: den russiske præsident Vladimir Vladimirovitj Putin. Medvirkende er i denne episode Samuel Rachlin, journalist og forfatter, Brita Kvist, Ruslandsmedarbejder på P1 Orientering, Matilde Kimer, DR's Ruslandskorrespondent og Hans Bonde, professor i idrætshistorie, Københavns Universitet. Vært: Søren Carlsen.

Mediano Sport & Perspektiv
OL i Beijing 2008 - etpartistatens propaganda

Mediano Sport & Perspektiv

Play Episode Listen Later Jul 20, 2021 62:23


Sponsoreret af Zetland - støt Idraetshistorie.dk her: www.zetland.dk/ih I 2008 blev verden vidne til et brag af en visuel oplevelse, da Kina satte helt nye standarder for, hvad en åbningsceremoni kunne indeholde. Men under den smukke facade gemte sig flere kontroversielle historier, hvor sammenblandingen mellem sport og politik endnu engang viste sit ansigt. Udover en dybdegående analyse af åbningsceremonien, kan du i udsendelsen blive klogere på sportens rolle under Maos kommunistiske styre, pingpong-diplomatiet, Kinas storsatsning på elitesport og forskelle og ligheder mellem OL i Beijing 2008 og i London fire år senere. Gæster: Hans Bonde & Stanis Elsborg Vært: Andreas Juul Ingvartsen Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

KRANIEBRUD
Klip fra Ugen 22

KRANIEBRUD

Play Episode Listen Later Jun 6, 2021 55:00


I Kraniebrud - klip fra ugen får du et håndsorteret udvalg af de bedste indsigter fra forskningens verden, som de er blevet udsendt i videnskabsprogrammet Kraniebrud i ugens løb. I denne uge kan du høre om: Pølsen, der er en af vores ældste spiser, -om Sport og Politik, der er nærmest uadskillelige størrelser, selv om de efter sigende ikke må blandes sammen, -og om hvem, som egentlig bor på de udrejsecentre, der for nyligt var blæst om - igen. Endelig får du forklaringen på en ofte udskældt, scenekunstarts; musicalens, gennemslagskraft. Medvirkende: Bettina Buhl, Hans Bonde, Katrine Syppli Kohl, Michael Eigtved, Martin Konge. Vært: Mikkel Krause

sports politik endelig klip ugen hans bonde kraniebrud
4-TOGET
Katastrofefilm, bivirkninger, Dark Patterns og museumsudstillinger

4-TOGET

Play Episode Listen Later May 20, 2021 55:00


Katastrofefilm er der efterhånden produceret mange af og de kan handle om alt fra tsunamier og jordskælv til dødelige vira. Men kan man egentlig se vores katastrofefrygt på de film, der produceres? Og hvad fortæller en katastrofefilm om samfundet i den tid, den er produceret i? Når man får et lægemiddel ved vi alle, at der er en række bivirkninger, der kan følge med. Det samme gør sig gældende med coronavaccinerne. Hvis man går ind på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan man også se antallet af dødsfald, der er indberettet i forbindelse med vaccinerne. Vi taler med enhedschefen fra Lægemiddelstyrelsen om, hvordan de vurderer, om dødsfaldene skyldes et lægemiddel eller noget andet. Når man bevæger sig rundt på Internettet kan man risikere at blive et offer for Dark Patterns. Det betyder, at der er bestemte måder at lave digitalt design på, der kan påvirke dig til gøre ting, som du måske ikke ellers ville have gjort. "Museerne behandler publikum som børn i identitetspolitikkens hellige navn". Sådan står der i et debatindlæg i Berlingske, hvor vores gæst kritiserer, at udstillingerne på de danske museer, ifølge ham, fortæller folk, hvad de skal tænke. Medvirkende: Rasmus Dahlberg, historiker, der har arbejdet med katastrofefilm, Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Peter Svarre, forfatter, foredragsholder og digital strategikonsulent, Hans Bonde, professor i historie på Københavns Universitet.

4-TOGET
Køkultur, bunkere som kulturarv, bliv mæt på budget og OL-fanebærere

4-TOGET

Play Episode Listen Later Apr 29, 2021 55:00


Nu hvor det kræver en negativ coronatest at deltage i samfundet, så er der mange, der er tvunget til at stå i lange køer for at få stukket en pind op i næsen. Derfor kommer vi i dag med nogle bud på, hvad man kan lave, når man står i den lange kø og venter og vi taler med en ekspert om køkultur. Langs de danske kyster ligger der henslængt mellem klit, sand og sommerhus en stor bunke bunkere. Bunkerne havde oprindeligt til formål at agere kystsikring for nazisterne under 2. verdenskrig og blev anset som skampletter efter krigen. Men det er så mange år siden, at de mange bunkere nu er blevet kulturarv. Politiken har sektionen IBYEN og her har de i dag præsenteret en række anbefalinger til steder man kan spise på budget. De kalder det CHEAP EAT. Idéen er altså at hjælpe folk på et budget til at finde billig, lækker mad. Men er det nu egentlig en budgetvenlig guide? Der er tre kvinder der gennem tiden har båret den danske fane ind under åbningsceremonien til de Olympiske Lege. Det er jo ikke så mange og det bliver der lavet om på, for til OL i Tokyo til sommer følger Danmark Storbritanniens eksempel og sender TO fanebærere ind med Dannebrog. Nemlig både en mand og en kvinde. Medvirkende: Ole B. Jensen, sociolog på Aalborg Universitet og forsker i hverdagsmobilitet og køkultur, Chrestina Dahl, Ph.d. i historie og museumsinspektør ved Vendsyssel Historiske Museum, Amalie Brix Frederiksen, studerende på KEA, Søren Simonsen, Chef de Mission for den danske OL-delegation, Hans Bonde, idrætsforsker på Københavns Universitet.

Mediano Sport & Perspektiv
Gladiatorkampe, nøgenhed og erotik - sport i antikken havde det hele

Mediano Sport & Perspektiv

Play Episode Listen Later Nov 17, 2020 58:06


Denne gang bevæger vi os tilbage til den spæde start for sporten, når professor Hans Bonde og analytiker Stanis Elsborg fortæller spændende historier om sporten i antikkens Grækenland og i Romerriget. Hør hvordan antikkens Olympiske Lege i de græske bystater og gladiatorkampe i Rom har haft betydning for den måde, vi oplever sporten helt op til i dag, ligesom udsendelsen også behandler den tidligere sammenblanding mellem sport, politik, krig, erotik, kunst og religion. Afsnittet tager udgangspunkt i bogen 'Med kroppen ind i kulturen - Idrætshistoriske strejflys', som de to gæster har udgivet tidligere i år, og netop begrebet “kropskultur” bliver udfoldet, bl.a. med inddragelse af et billede af Mikkel Hansen, der “som en lysende, langhåret Jesus - åbner sine arme foran folkemængden på Rådhuspladsen med pokalen i hånden”. Panel: Stanis Elsborg & Hans Bonde Vært: Andreas Juul Ingvartsen *Denne udsendelse er produceret af Idraetshistorie.dk* Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

AFTENKLUBBEN
Diskrimination og Vi vil have vores fair andel med Hans Bonde

AFTENKLUBBEN

Play Episode Listen Later Oct 7, 2020 29:51


Hvordan har ligestillingsbegrebet ændret sig? Hvorfor diskrimineres mænd, når samfundet fra politisk side skubbes hen mod en mere lige fordelt kønsbalance? Daniel Cesar taler med Hans Bonde, som er ude med bogen ”Vi vil have vores fair Andel – på vejmod fifty-fifty-kulturen”.

Mediano Sport & Perspektiv
OL i Beijing 2008 - etpartistatens propaganda

Mediano Sport & Perspektiv

Play Episode Listen Later Jun 12, 2020 62:21


Udsendelsen er sponsoreret af Zetland - støt Idraetshistorie.dk her: www.zetland.dk/ih I 2008 blev verden vidne til et brag af en visuel oplevelse, da Kina satte helt nye standarder for, hvad en åbningsceremoni kunne indeholde. Men under den smukke facade gemte sig flere kontroversielle historier, hvor sammenblandingen mellem sport og politik endnu engang viste sit ansigt. Udover en dybdegående analyse af åbningsceremonien, kan du i udsendelsen blive klogere på sportens rolle under Maos kommunistiske styre, pingpong-diplomatiet, Kinas storsatsning på elitesport og forskelle og ligheder mellem OL i Beijing 2008 og i London fire år senere. Gæster: Hans Bonde & Stanis Elsborg Vært: Andreas Juul Ingvartsen Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

Folketingsvalg 2019
31: Har 50/50-ordninger skubbet feminismen væk fra kvindefrigørelsen?

Folketingsvalg 2019

Play Episode Listen Later May 13, 2020 49:30


Feminismen er blevet mainstream, mener Mikael Jalving, men hvad ligger der egentlig i begrebet? Sådan spørger værten i et nyt afsnit af 'Jalving ser rødt'.Lyt med, når han sammen med lektor og debattør Marianne Stidsen og historiker Hans Bonde diskutterer feminismen og dens betydning for vores samfund.

lyt feminismen marianne stidsen hans bonde mikael jalving
Skønlitteratur på P1
Skønlitteratur på P1: Gymnastikken fra helvede - med Kirsten Thorup i München anno 1942

Skønlitteratur på P1

Play Episode Listen Later May 13, 2020 56:00


Nazisme, sport og kropsdyrkelse har en lang fælles fortid, og netop sammenhængen mellem disse tre undersøger forfatteren, Kirsten Thorups i sin nye roman, 'Indtil vanvid, indtil døden'. Her rejser den unge gymnastiklærerinde, Harriet til München for at besøge sin danske veninde, der er gift med en tysk topnazist. For Harriet er kropsstyrke og udholdenhed helt definerende for identiteten. Hun går op i øvelser og sund kost, og så er hun uddannet af den danske gymnastikguru fra Ollerup, Niels Bukh. Han bekender sig helt åbenlyst til den nazistiske ideologi om den trænede ariske krop. I dagens program kan du høre et interview med Kirsten Thorup og en samtale med forfatter og professor i historie, Hans Bonde. Han har skrevet en jubilæumsbog om højskolen i Ollerup og udfolder forholdet mellem krop og nazisme i Danmark, sådan som Niels Bukh legemliggjorde det. Vært: Nanna Mogensen.

hun danmark anno helvede nazisme kirsten thorup hans bonde
Fitness M/K
#230 IP Müller og den moderne mandekrop

Fitness M/K

Play Episode Listen Later Jan 4, 2020 60:20


Fitness M/K har endnu engang haft besøg af professor og idrætshistoriker Hans Bonde. Vi tager afsæt i hans forrige besøg, hvor vi snakkede om hans dengang kommende bog om det danske idrætsikon fra det forrige århundredeskifte, nemlig IP Müller. Nu er han blevet færdig med bogen og vi fortsætter fra sidst. I udsendelsen hører vi blandt andet om hvordan Müller kommercielt lå i konkurrence med Eugene Sandow, der blev oldefaren til den moderne bodybuilding.

moderne ogden sundhed hans bonde fitness m k
Kejser
Kejser: Er du frisk på en udfordring? - 31. jan 2018

Kejser

Play Episode Listen Later Jan 31, 2018 56:58


En gang var et maratonløb forbeholdt de virkelig dygtige atleter, men i dag kaster ganske almindelige danskere sig gerne ud i ekstremløb eller andre personlige udfordringer. Vi presser og tester os selv, og det kan jo synes ulogisk, når man egentlig ikke behøver gøre det og sagtens kunne lade være. Kejser undersøger i dag, hvad der driver os til de personlige udfordringer, både de fysiske og de mentale, og hvordan vi også kan drage nytte af kompetencerne udenfor ekstremerne. Medvirkende: Sidsel Iversen, Sportspsykologisk konsulent ved Mental Motion. Geo Uldbjerg, deltager i sæson 2 af Alene i Vildmarken på DR1. Hans Bonde, professor i idrætshistorie ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Vært: Anne Kejser.

Jeg er nøgen
Jeg er nøgen med Hans Bonde

Jeg er nøgen

Play Episode Listen Later Jul 10, 2017 57:00


Idrætsprofessoren og mandeforskeren Hans Bonde er på besøg i studiet hos Adam Holm til en snak om maskuline kropsidealer, mandeflirt og angsten for det fysiske forfald og for ikke længere at kunne præstere seksuelt. (Sendt første gang 10. juli).