Mediano Sport & Perspektiv

Follow Mediano Sport & Perspektiv
Share on
Copy link to clipboard

Mediano Sport & Perspektiv er stedet, hvor Mediano går lidt dybere og kigger lidt længere. Kanalen er skabt i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut/Play the Game og Idrætshistorie.dk


    • May 27, 2022 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 1h AVG DURATION
    • 84 EPISODES


    Search for episodes from Mediano Sport & Perspektiv with a specific topic:

    Latest episodes from Mediano Sport & Perspektiv

    Kanalskifte - find os fremover i Mediano 2

    Play Episode Listen Later May 27, 2022 1:13


    Fra 1. maj 2022 har Mediano lagt sine kanaler om. Det betyder at det indhold du normalt ville kunne høre her i kanalen fremover vil blive bragt i den nye kanal ”Mediano 2”. Mediano 2 bliver hjemsted for podcasts, der bidrager med debat, features, baggrund og perspektiv. I kanalen Mediano 2 vil man udover Sport & Perspektiv også kunne finde podcasts som Idrætshistorie.dk, Vejen til Qatar, Bold & Bøger, Fodboldmagasinet på Mediano, Hammers Kaffebar, Spiller til Spiller, Bech Bag Bolden, Bossword, Mediano Marketing og Mediano Moneyball. Netop nu kan du høre et dugfrisk afsnit fra Idrættens Analyseinstitut, som står bag formatet ”Sport & Perspektiv”, der handler om international idrætspolitik med Danmarks Idrætsforbunds formand Hans Natorp. Så hvis du fremover vil høre podcast der fokuserer på sportens politiske og samfundsmæssige aspekter, så hop ind og abonner på kanalen Mediano 2. Vi høres ved!

    Dépêche: Xi Jinpings bristede fodbolddrøm

    Play Episode Listen Later Mar 21, 2022 21:31


    I 2015 annoncerede Kommunistpartiet sin storstilede fodboldplan, der blev fulgt op af indkøb af stjerner som Tevéz, Hulk og Carrasco. I dag befinder kinesisk klubfodbold sig imidlertid på sammenbruddets rand, og landsholdet har endnu engang fejlet i VM-kvalifikationen. Denne udgave af Dépêche undersøger, hvordan Xi Jinpings fodbolddrøm udviklede sig, og hvordan fodbolden pludselig blev en tabersag for præsidenten. Formatet Dépêche på Mediano Sport & Perspektiv er skabt i samarbejde med freelancejournalist Jeppe Højberg Sørensen, der kort og levende stiller skarpt på de vigtigste tendenser og historier fra sportens verden. Gæst: Cameron Wilson, journalist, Wild East Football Vært og tilrettelæggelse: Jeppe Højberg Sørensen

    De sportslige konsekvenser ved krigen i Ukraine

    Play Episode Listen Later Mar 19, 2022 66:17


    Ruslands invadering af Ukraine har fyldt, og fylder fortsat, meget i nyhedsbilledet. I denne udgave af Mediano Sport & Perspektiv sætter vi lys på de sportslige konsekvenser ved den nuværende konflikt mod Øst. Hvad er op og ned i sagen med Chelsea og Abramovich, skal russiske idrætsudøvere udelukkes for internationale begivenheder og hvordan kan diverse begrænsninger ramme Putin og hans igangværende planer? Rykker det noget, at Manchester United opsiger deres aftale med flyselskabet Aeroflot eller når den tyske storklub Schalke 04 fjerner deres hovedsponsor, Gazprom, fra maven af spillertrøjerne? Det søger vi svar på her. Panel: Stanis Elsborg Vært: Kenneth Hansen

    OL i Beijing 2022 - en ny kold krig på idrætsfronten?

    Play Episode Listen Later Feb 24, 2022 68:27


    Beijing blev den første by til både at afholde sommer-OL (i 2008) og de netop overståede vinter-OL. Optakten handlede langtfra om medaljekampen på de forskellige olympiske arenaer, men i stedet det politiske spil, hvor fokus var på Kinas tvivlsomme forhold til menneskerettigheder og diplomatisk boykot for en stor del af den vestlige verden. Stanis Elsborg og Hans Bonde giver nuancerne om problematikkerne, som også indbefatter en ny kold krig på idrætsfronten, et særligt møde mellem Xi Jinping og Putin, en analyse af den mere afdæmpet men stadigvæk dybt politiseret åbningsceremoni og et kig tilbage på OL-historien og ind i en måske lysere olympisk fremtid. Panel: Stanis Elsborg & Hans Bonde Vært: Andreas Juul Ingvartsen

    Dépêche: Mød mændene, der drømmer og dør under ørkenens sol

    Play Episode Listen Later Jan 21, 2022 20:50


    Tusindvis af migrantarbejdere er døde, siden Qatar fik tildelt værtsskabet for VM i fodbold. Men hvem er migrantarbejderne, hvorfor tager de afsted, og hvad efterlader de sig i hjemlandet? I dette afsnit af Dépêche fortælles historien om mændene fra en lille nepalesisk by, der ser flyveturen til Qatar som den eneste vej ud af fattigdommen. Gæst: Dipesh Khadgi, leder for den nepalesiske NGO, Suntala Ghar Vært og tilrettelæggelse: Jeppe Højberg Sørensen

    OL i Beijing 2022: Et indblik i Kina og Xi Jinping med Lene Winther

    Play Episode Listen Later Jan 18, 2022 54:22


    Den 4. februar inviterer Kina for anden gang i historien hele verden til olympisk fest i Beijing, når de inviterer til Vinter-OL. I 2008 var Kina første gang vært for et OL, da der blev afholdt sommer-OL i den kinesiske hovedstad. Dengang var Kina en kommende politisk og økonomisk stormagt. I dag er situationen en helt anden og Kina har manifesteret sig både politisk og økonomisk. Men der er også noget der går igen. Som det var tilfældet ved OL i 2008 og igen op til vinter-OL i 2022 er der stærk kritik af Kinas forhold menneskerettigheder. I dette afsnit ser vi nærmere på situationen i Kina her kort tid før legene åbnes ved den prestigefyldte åbningsceremoni. Med i studiet er journalist Lene Winther, der giver et indblik i, hvad Kina er for en størrelse under præsident Xi Jinping. Gæst: Lene Winther, journalist på Berlingske Vært: Stanis Elsborg *Produceret af Idrættens Analyseinstitut*

    2022: Turen går til Kina og Qatar

    Play Episode Listen Later Jan 12, 2022 58:39


    Denne udsendelse ser både tilbage på det idrætspolitiske år 2021 og ikke mindst frem mod to af de mest kontroversielle og omdiskuterede sportsbegivenheder nogensinde - nemlig de olympiske vinterlege i Beijing og VM i fodbold i Qatar. Vært Andreas Juul Ingvartsen har inviteret Stanis Elsborg i studiet til at give os perspektiverne på, hvad der venter os. The Guardian udgav i sidste uge artiklen: ”Could 2022 be Sportswashing's biggest year”. Altså, kunne 2022 blive året, hvor vi ser sporten blive misbrugt mere end nogensinde før. Med to af de største sportsbegivenheder i form af Vinter-OL og VM i fodbold i lande som Kina og Qatar, hvor der i den grad er problemer med at overholde menneskerettighederne, virker det i hvert fald til, at sporten i 2022 får en helt central rolle i at renskure autoritære staters image. Udsendelsen vil også nuancere og diskutere USA og andre staters brug af diplomatisk boykot over for Kina, Kina og IOC's modsvar og ikke mindst Danmarks håndtering i optakten til de forestående vinterlege. I anden halvdel vendes blikket mod fodbold, hvor der både er et tilbageblik på “det måske mest politiserede EM nogensinde” i 2021, hvor Qatar allerede havde en finger med i spillet, ligesom der kigges frem mod VM-slutrunden senere på året - bl.a. med inddragelse af den danske fodboldspiller Nadia Nadim, der i den seneste tid har fået en betydningsfuld rolle i diskussionen. Gæst: Stanis Elsborg Vært: Andreas Juul Ingvartsen

    OL i Beijing 2022 - til månen og tilbage med Stanis Elsborg

    Play Episode Listen Later Jan 5, 2022 16:45


    Om mindre end en måned er det tid til den 24. udgave af vinter-OL, og denne gang skal den olympiske flamme tændes i Kinas hovedstad Beijing. I dette afsnit giver Stanis Elsborg et indblik i hvordan den kinesiske statsmagt og andre stater gennem historien bruger og har brugt store internationale sportsbegivenheder til at promovere deres egne nationalpolitiske dagsordener. I afsnitter ses der nærmere på, hvordan Kina forsøger at iscenesætte og promovere landets rumpolitiske ambitioner, og hvordan en panda kan spille en stor, international idrætspolitisk rolle. Vært: Cecilie Hedegaard Bak Gæst: Stanis Elsborg Musik: Snowfall - Vendedi

    DBU's afskedsgave med Christian Heide-Jørgensen

    Play Episode Listen Later Dec 22, 2021 60:30


    I 2013 annoncerer DBU, at unionen ved årsskiftet vil gennemføre et generationsskifte. Både formand Allan Hansen og generalsekretæren træder tilbage. Men sammen med formandsskiftet viser Politikens journalister, Christian Heide-Jørgensen og Jeppe Laursen Brock, at der også er en aftale om et såkaldt ”særligt formandshonorar”. Bag aftalen står en lille lukket kreds i DBU, og de to journalister viser i deres afdækning af sagen at kun ganske få i DBU's bestyrelse var bekendt med aftalens konkrete indhold. Men hvad indebar denne aftale og hvordan kunne det lade sig gøre at gennemføre den uden bestyrelsens fulde viden? Det ser Stanis Elsborg nærmere på i dette afsnit i serien 'Journalistik i sportens skygge', hvor Christian Heide-Jørgensen er i studiet. Gæst: Christian Heide-Jørgensen, journalist, Politiken Vært: Stanis Elsborg Musik: Savfk - Reloaded Lyd: DBU TV *Produceret af Idrættens Analyseinstitut*

    Mellem tavshed og løgn med Lars Werge

    Play Episode Listen Later Nov 30, 2021 61:54


    I sommeren 2007 var den danske cykelrytter Michael Rasmussen på vej mod sin største triumf i karrieren. På 16. etape pulveriserede han al modstand på vej til toppen af Col d'Aubisque. Men selvsamme aften blev han sendt hjem af sin arbejdsgiver, det hollandske cykelhold Rabobank, mistænkt for brud på dopingreglerne. Det skabte et kaos i international cykling, hvor den danske sportspresse også spillede en hovedrolle. Den danske journalist Lars Werge var helt tæt på begivenhederne i de hektiske døgn i 2007, og han er gæst i dette afsnit, hvor der ses nærmere på Lars Werges tid som sportsjournalist i de hæsblæsende år i cykelsporten i 00'erne - ikke mindst situationen omkring Michael Rasmussen, og hvordan det var at dække en sag med så stor international opmærksomhed og med så mange meninger. Vært: Stanis Elsborg Gæst: Lars Werge *Produceret af Idrættens Analyseinstitut* Musik: Savfk - Reloaded

    Vejen til Qatar #7 - Legends (No More) - om David Beckham og globale ambassadører

    Play Episode Listen Later Nov 26, 2021 78:04


    **Udsendelsen er lavet i samarbejde med vores lyttere, ligesom Arbejdernes Landsbank er med, når vi taler om Vejen til Qatar** **Denne udsendelse er oprindeligt udgivet i Medianos hovedkanal, men genudgives også i serien om Vejen til Qatar** I denne lidt særlige udsendelse, der parrer universerne i vores Legends- og Vejen til Qatar-formater, går Stanis Elsborg og Kenneth Hansen i dybden med seneste nyt omkring næste års slutrunde i ørkenstaten. Der er nemlig sket en masse i debatten i den seneste uge, hvor norske journalister er blevet tilbageholdt, hvor Dansk Journalistforbund opfordrer til boykot af slutrunden samt en række andre ting. I anden halvdel af udsendelsen handler det om slutrundens udnævnte ambassadører, og hvorfor tidligere topspillere som David Beckham, Samuel Eto'o, Cafu og Xavi, tør gamble med deres ry og omdømme for en stor pose penge.

    Serena Williams og al den vrede med Anders Haahr Rasmussen

    Play Episode Listen Later Nov 15, 2021 62:43


    Hun er en af de allerstørste sportsstjerner gennem tiderne. Hun er et ikon. Et forbillede. En verdensstjerne. Stanis Elsborg taler i dette afsnit med journalist Anders Haahr Rasmussen om den verdensberømte tennisstjerne Serena Williams. Samtalen tager afsæt i finalen ved US Open i 2018, der endte i en skandale af sportshistoriske dimensioner: Serena Williams råbte ad dommeren, da hun følte sig bortdømt og diskrimineret. Anders Haahr Rasmussen sad den dag i den danske kommentatorboks og kommenterede kampen, men i dagene efter kampen undres Anders Haahr Rasmussen over, hvor al den vrede fra Serena Williams kom fra. Han beslutter sig derfor for at rejse til USA for at undersøge Serena Williams' familiehistorie fra farmorens flugt fra racistiske plantageejere i de amerikanske sydstater til Serena Williams' utrolige vej fra ghettoen i Compton til hendes nuværende status som superstjerne og kulturelt ikon. Alt sammen for nærmere at kunne forstå, hvor al den vrede kom fra. Vært: Stanis Elsborg Gæst: Anders Haahr Rasmussen *Produceret af Idraetshistorie.dk* Musik: Scott Buckley - I Walk With Ghosts

    Vejen til Qatar #6 - Danmark skal til VM - ændrer det noget?

    Play Episode Listen Later Nov 4, 2021 83:12


    ** Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank, der er med på hele rejsen frem mod VM i Qatar 2022. Og så er udsendelsen optaget på Royal Stage i Hillerød, som led i et samarbejde med Visit Nordsjælland** I denne serie sætter Mediano Sport & Perspektiv fokus på VM-værtsskabet i Qatar. Efter en længere pause er det atter blevet tid til at rette fokus på VM-værtskabet næste vinter. I dette afsnit vender vi indledningsvis de seneste måneders udvikling, mens dagens hovedemne tager udgangspunkt i Danmarks rolle og stemme frem til slutrundestart om et år. I panelet finder du Poul Broberg fra DIF, Christian Rothmann fra Danske Fodboldfans samt Stanis Elsborg fra Idan og Play the Game. Vært: Kenneth Hansen. Du kan læse mere om Visit Nordsjælland og deres "Unikke Mødesteder" her: https://www.visitnordsjaelland.dk/unikke-moedesteder/unikke-moedesteder-i-nordsjaelland

    Under overfladen med Jan Harkamp

    Play Episode Listen Later Nov 2, 2021 52:47


    Med dokumentarfilmen 'Svømmestjerner – Under overfladen' fra 2019 afslører de to journalister Jan Harkamp og Anders Rud, at der bag dansk svømnings succes og de mange skinnende medaljer også gemmer sig en anden fortælling. Danmarks største svømmestjerner har gennem tiden nemlig også været ramt af angst, depressioner, spiseforstyrrelser og indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Det er også fortællingen om, hvordan højt profilerede landstrænere indførte ekstreme metoder, som viste sig at have haft alvorlige konsekvenser helt ned i ungdomsrækkerne i dansk svømning. Hør Jan Harkamp fortælle om arbejdet bag tilblivelsen af dokumentarfilmen, som skabte stor debat i de danske elitesportsmiljøer, men også om den modstand de møder fra Dansk Svømmeforbund og Danmarks Idrætsforbund under deres arbejde. Vært: Stanis Elsborg Gæst: Jan Harkamp *Produceret af Idrættens Analyseinstitut* Musik: Scott Buckley - I Walk With Ghosts Lyd: Danmarks Radio/Jan Harkamp

    Tavshedens pris med Olav Skaaning Andersen

    Play Episode Listen Later Oct 12, 2021 52:32


    I 1999 udkommer dokumentarfilmen 'Tavshedens pris', der bryder tavshedens lov og dokumenterer med ikke tidligere sete optagelser, at der eksisterer et langt større dopingproblem i international cykling end først antaget. Fire år forinden har de to danske journalister Niels Christian Jung og Olav Skaaning Andersen i al hemmelighed lavet en aftale om, at de vil undersøge brugen af doping i cykelsporten. Ingen må vide det - ikke engang deres chefer på DR. Tilblivelsen og dokumentarfilmens afsløringer er omdrejningspunktet i dette afsnit, hvor Stanis Elsborg har Olav Skaaning Andersen i studiet til at fortælle om deres arbejde med at afsløre cykelsportens omfangsrige dopingmisbrug – mange år før Bjarne Riis lagde kortene på bordet. Hør bl.a. om, hvordan Olav Skaaning Andersen og Niels Christian Jung i timevis ventede ude foran cykelholdenes hotelværelser for senere at undersøge affaldsspande for dopingpræparater, når holdene forlod hotellerne. De skaffede også lægejournaler, som viste alt for høje hæmatokritværdier. Og så fik de til deres egen store overraskelse to afgørende interviews i stand med henholdsvis Bjarne Riis og hans massør. Vært: Stanis Elsborg Gæst: Olav Skaaning Andersen *Produceret af Idrættens Analyseinstitut* Musik: Savfk - Reloaded

    Kongemageren fra Kuwait med Jan Jensen

    Play Episode Listen Later Sep 21, 2021 41:17


    I 2016 vender de to journalister, norske Andreas Selliaas og danske Jan Jensen hjem fra Kuwait med en historie, som overgår deres vildeste fantasi. De er i gang med at afdække, hvordan en intern magtkamp i Kuwaits kongefamilie har ført til en international sportsboykot af det lille land i Mellemøsten. Historien opfanger de to journalister ad lidt mærkværdige omveje, og arbejdet med sagen byder på besynderlige opkald, en tur til Kuwait, et besøg i kældrene i det kuwaitiske nationalmuseum og et særligt møde i den kuwaitiske emirs pompøse palads. Og midt i det hele står den magtfulde kuwaitiske sheikh Ahmad Al-Sabah. Gæst: Jan Jensen, journalist og sportskommentator på Ekstra Bladet Vært: Stanis Elsborg *Produceret af Idrættens Analyseinstitut* Musik: Savfk - Reloaded

    Dépêche: Fodboldens magtfulde, frie spillere - med Kenneth Cortsen

    Play Episode Listen Later Sep 3, 2021 18:31


    Det netop lukkede transfervindue var underholdende som sjældent før. Der var selvfølgelig sagaerne om Messi og Ronaldo, spekulationen om Mbappé og den uendelige strøm af tweets fra transferguru Fabrizio Romano. I denne udgave af Dépêche vil vi dog forsøge at gå bag om de Van Gogh-gule breaking-bjælker og hive én af de helt centrale tendenser ud af sommerens hektiske handler; de mange transferfrie klubskifter. For sagen er nemlig, at Messis, Depays og Donnarummas klubskifter som »free agents« fortæller en hel del om, hvor magten befinder sig i fodboldens verden anno 2021. I udsendelsen vil Ph.d. og underviser i sportsøkonomi, Kenneth Cortsen, bidrage med indsigter om fodboldens økonomiske dynamikker og den store magtkamp mellem klubber og spillere. En kamp, der har været helt essentiel for fodboldens moderne udvikling. Dépêche er et nyt format på kanalen Mediano Sport & Perspektiv, skabt i samarbejde med freelancejournalist Jeppe Højberg Sørensen, der kort og levende vil stille skarp på de vigtigste tendenser og historier i sportens verden. Vi håber, I vil gribe depechen! Gæst: Kenneth Cortsen, Ph.d. og underviser i sportsøkonomi. Vært og tilrettelæggelse: Jeppe Højberg Sørensen

    Verdens største dopingbagmand med Jeppe Laursen Brock

    Play Episode Listen Later Aug 31, 2021 58:42


    I en ny serie - 'Journalistik i sportens skygge' - inviterer Stanis Elsborg på skift en journalist i studiet til en snak om sportens skyggesider. I dette afsnit fortæller journalist Jeppe Laursen Brock historien om verdens største dopingbagmand. Det var en sag, der for alvor begyndte at rulle da Jeppe Laursen Brock sammen med sin kollega, Christian Heide-Jørgensen, fra Politiken for 9 år siden satte sig for at kigge nærmere på noget som de ved et tilfælde var faldet over. Nemlig det at en dansker skulle stå bag salget af ulovlige anabolske steroider til bodybuildere på det sorte marked i Danmark, og som forgrenede sig til Europa. Afsløringen af Jacob Sporon-Fiedler bringer de to journalisters research vidt omkring og involverer bl.a. en tur til den indiske by Mumbai, trusler, paranoia og en mere end en måned lang og intensiv researchperiode. Gæst: Jeppe Laursen Brock Vært: Stanis Elsborg Musik: Savfk - Reloaded *Udsendelsen er produceret af Idrættens Analyseinstitut*

    OL i Tokyo 2020 - politik for tomme tribuner

    Play Episode Listen Later Aug 20, 2021 63:39


    Udsendelsen er sponsoreret af Zetland - støt Idraetshistorie.dk her: www.zetland.dk/ih Tokyo 2020 blev de første udskudte olympiske lege i historien og vil selvfølgelig blive husket for de tilskuerløse tribuner på det olympiske stadion og de olympiske anlæg, ligesom vi igen var vidne til mange store sportspræstationer. Men legene indeholdte også mange flere nuancer, og undervejs så vi et utal af eksempler på sammenblandingen mellem sport og politik. I denne udsendelse kan du høre mere om bl.a. atletaktivisme, hjemsendelse af hviderussiske Tsimanovskaja, Formand Mao med på medaljeskamlen, ROC og pseudo-straffen til Rusland og ikke mindst en grundig analyse af åbningsceremonien på det olympiske stadion. Gæst: Stanis Elsborg Vært: Andreas Juul Ingvartsen

    Dépêche: Grænseløst løb - maratonsportens historie med Tonny Vorm

    Play Episode Listen Later Aug 6, 2021 30:48


    Natten til søndag løber mændenes maraton af stablen under OL i Tokyo. Kenyanske Eliud Kipchoge regnes blandt favoritterne – Ikke mindst på grund af hans skelsættende præstationer de seneste år. I 2018 satte han sig på den officielle verdensrekord, der lyder 2:01:39, og i 2019 brød han så, i et uofficielt løb, den mytiske barriere på 2 timer. Kipchoge blev hyldet for sin dedikation og ukuelige tro på progression, men præstationen kommer ikke ud af det blå. Maratonløbere har altid været præget af en iver efter at afprøve de menneskelige grænser. Det har ført til sublime præstationer, men mændenes maratonhistorie er også skæmmet af dødsfald, besvimelser og på det seneste diskussioner om doping af både medicinsk og teknologisk karakter. Sammen med Tonny Vorm, forfatter til Sidste tog til Boston – Maratonløbets historie, undersøger Dépêche maratonsportens grænsesøgende kultur og begivenhedsrige historie – i forsøget på at forstå, hvad der driver Kipchoge, Nike og resten af maratonverdenens aktører. Afsnittet er Dépêche's anden udsendelse. Et nyt format på kanalen Mediano Sport & Perspektiv, skabt i samarbejde med freelancejournalist Jeppe Højberg Sørensen, der kort og levende vil stille skarpt på de vigtigste tendenser og historier fra sportens verden. Gæst: Tonny Vorm Vært og tilrettelæggelse: Jeppe Højberg Sørensen

    Tokyo 2020: Økonomi, corona og atletaktivisme

    Play Episode Listen Later Jul 22, 2021 37:13


    Om kort tid begynder de olympiske lege i den japanske hovedstad Tokyo. Det er første gang i historien, at de olympiske lege er blevet udskudt et år og det skyldes selvfølgelig coronapandemien, som desværre også stadig har stor indflydelse på afholdelsen. I dag sætter vi perspektiv på legene, og I skal bl.a. høre Rasmus Klarskov Storm, der er analyse- og forskningschef i Idrættens Analyseinstitut, belyse de økonomiske aspekter ved OL i Tokyo. Senere i udsendelsen kan du høre Henrik Them, der er formand for DIF's og Team Danmarks Atletkomité, fortælle ud fra et atletperspektiv, hvilken betydning corona har haft for atleternes forberedelser og hvordan coronasituationen helt aktuelt påvirker dem. Vi kommer også omkring Atletkomitéens og atleternes forhold til det at ytre sig politisk ved de olympiske lege, og ikke mindst om Atletkomiteen oplever, at der er blevet lyttet til deres bekymringer og overvejelser i det olympiske system i forbindelse med dette OL. Til sidst i programmet vil Jonas Schmidt Christensen, der er coronaansvarlig for den paralympiske delegation, gøre os endnu klogere på coronasituationen i Tokyo, og hvordan de hos både DIF og Parasport Danmark har arbejdet frem mod OL med pandemien svævende over dem. Vi får også et unikt indblik i, hvor stort omfanget er af protokoller og guides i forhold til corona, og hvad der konkret skal ske, når begivenheden løber af stablen i forhold til f.eks. testning. Vært: Stanis Elsborg *Udsendelsen er produceret af Idrættens Analyseinstitut*

    Vinter-OL i Sotji 2014 - Putins Lege

    Play Episode Listen Later Jul 21, 2021 65:13


    Sponsoreret af Zetland - støt Idraetshistorie.dk her: www.zetland.dk/ih Vinter-OL i Sotji var på mange måder en historisk begivenhed. Med et prisskilt på 55 mia. dollars blev Putins vinterlege i den russiske badeby ikke bare de dyreste olympiske lege nogensinde - det var også dyrere end de 21 foregående udgaver af vinter-OL tilsammen. I dette sidste afsnit om OLs historie, kan du høre om præsident Putin og Ruslands massive satsning på elitesport, og hvordan vinter-OL i Sotji og især åbningsceremonien kan ses som ekko tilbage til storhedstiden under Sovjetunionen. Panel: Hans Bonde & Stanis Elsborg Vært: Andreas Juul Ingvartsen Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

    OL i Beijing 2008 - etpartistatens propaganda

    Play Episode Listen Later Jul 20, 2021 62:23


    Sponsoreret af Zetland - støt Idraetshistorie.dk her: www.zetland.dk/ih I 2008 blev verden vidne til et brag af en visuel oplevelse, da Kina satte helt nye standarder for, hvad en åbningsceremoni kunne indeholde. Men under den smukke facade gemte sig flere kontroversielle historier, hvor sammenblandingen mellem sport og politik endnu engang viste sit ansigt. Udover en dybdegående analyse af åbningsceremonien, kan du i udsendelsen blive klogere på sportens rolle under Maos kommunistiske styre, pingpong-diplomatiet, Kinas storsatsning på elitesport og forskelle og ligheder mellem OL i Beijing 2008 og i London fire år senere. Gæster: Hans Bonde & Stanis Elsborg Vært: Andreas Juul Ingvartsen Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

    OL under den kolde krig - doping, boykot og atletaktivisme

    Play Episode Listen Later Jul 19, 2021 69:17


    Sponsoreret af Zetland - støt Idraetshistorie.dk her: www.zetland.dk/ih Under den kolde krig kunne sporten bidrage til både afspænding og til optrapning af konflikter. Sporten kunne fungere som en form for lynafleder, hvor udenrigspolitiske spændinger blev forløst via fredelig kappestrid. Panelet fortæller også om sportens totaliseringsproces, hvor doping også blev en vigtig del af østblokkens kamp for at placere sig øverst på sejrsskamlen. Hør også om, hvordan supermagternes boykotter af hinandens OL i henholdsvis Moskva 1980 og Los Angeles 1984 bidrog til en eskalering af konflikterne, hvor man ikke engang længere kunne mødes i fredelig sportsudveksling. Panelet kommer også ind på atletaktivisme med udgangspunkt i OL i Mexico City 1968 og herunder hvad den ene gæst kalder ‘det olympiske paradoks'. Vært: Andreas Juul Ingvartsen Panel: Stanis Elsborg & Hans Bonde Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

    OL i Berlin 1936 - Forførelsens triumf

    Play Episode Listen Later Jul 18, 2021 71:50


    Sponsoreret af Zetland - støt Idraetshistorie.dk her: www.zetland.dk/ih Ved OL i 1936 kunne de tilrejsende tilskuere og idrætsfolk opleve højdepunktet af propagandistisk selvfremstilling i Det Tredje Riges historie. I udsendelsen her fortæller panelet bl.a. om, hvordan de nazistiske arrangører havde sat alt ind på at give verden en storslået fest, som skulle få alle spor af forfølgelse og vold til at forsvinde bag den skinnende facade af en fredelig og arbejdsom nation. Hør også om, hvordan OL i 1936 af det nazistiske regime blev brugt til at påvirke en hel generation af unge danske eliteidrætsfolk og deres ledere. Panelet kommer også ind på det voksende idrætssamkvem mellem dansk og tysk sport efter Berlin-legene i 1936, der varede ved langt ind i besættelsestiden. Panel: Stanis Elsborg og Hans Bonde Vært: Andreas Juul Ingvartsen Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

    I ringen med Hitler - historien om Abraham Kurland

    Play Episode Listen Later Jul 16, 2021 46:15


    Sponsoreret af Zetland - støt Idraetshistorie.dk her: www.zetland.dk/ih Hvad gør man, når man som jøde står over for at skulle deltage ved OL, som afholdes i et land, hvor jødehadet var stærkt voksende? Det dilemma ser vi nærmere på denne udsendelse, hvor Nina Skyhøj er i studiet for at fortælle historien om den dansk-jødiske bryder på Abraham Kurland. I afsnittet fortæller Nina Skyhøj også om Abraham Kurlands situation, da tyskerne besatte Danmark og ikke mindst også hans eftermæle, ligesom der til sidst i afsnittet snakkes om, hvordan vores historiske erkendelse kan hjælpe os i nutidige debatter om sammenblandingen af sport og politik, og boykotsnakke om store international sportsbegivenheder som f.eks. VM i Qatar og Vinter-OL i Beijing næste år. Vært: Stanis Elsborg Gæst: Nina Skyhøj

    Russisk statsdoping: Skandalen der splittede sporten

    Play Episode Listen Later Jul 15, 2021 24:46


    17. december 2020 blev der sat et foreløbigt punktum i sagen om den statsstyrede dopingskandale i Rusland. CAS – den internationale sportsdomstol - halverede varigheden af de sanktioner, som det internationale antidopingagentur WADA året forinden udmålte til Rusland for et statsorganiseret dopingprogram og manipulation af dopingdata. Rusland bliver udelukket fra OL og VM i 2021 og 2022, men russiske atleter må gerne deltage under såkaldt neutralt flag, og så længe de ikke har russiske flag på tøjet. I dette afsnit af Viden i spil har Cecilie Hedegaard Bak inviteret Jens Sejer Andersen, international chef i Play the Game, i studiet til en snak om den russiske dopingskandale og den splittelse, som den har skabt i det internationale antidopingsamarbejde. Gæst: Jens Sejer Andersen, international chef, Play the Game Vært: Cecilie Hedegaard Bak Musik: Snowfall - Vendedi

    Dépêche: Atletaktivismens foregangskvinde med Trine Nørgaard Pedersen

    Play Episode Listen Later Jul 14, 2021 19:18


    Nu udstyres Mediano Sport & Perspektiv med et helt nyt format kaldet 'Dépêche'. Ambitionen bag Dépêche er at give Medianos lyttere en række korte, levende og skarpvinklede podcast, der undersøger de væsentligste tendenser i sporten. Vi vil komme omkring sportens politiske, kulturelle og økonomiske dimensioner, og sportsgrenen er sådan set underordnet – så længe der er en perspektivrig historie at fortælle. I første afsnit retter vi blikket mod fænomenet atletaktivisme, og nærmere bestemt den politiske vækkelse i amerikansk kvindebasket. Mange mener nemlig, at det var atleterne i WNBA, der for alvor satte skub i den bølge af atletaktivisme, som er skyllet ind over sporten den seneste håndfuld år. Særligt indflydelsesrig har profilen Maya Moore været. Hun hev Black Lives Matter-bevægelsen ind på basketballbanen, før Colin Kaepernick startede sin knælende protest i NFL. Hun afbrød sin succesfulde karriere for at kæmpe for løsladelsen af en fængselsdømt mand, og så har hun senest inspireret sine kolleger til at involvere sig i et senatorvalg i Florida. Journalist på Fullcourt.dk, Trine Nørgaard Pedersen, hjælper med at fortælle historien om Maya Moore og den atletaktivistiske kultur i WNBA. *Dépêche udgives i samarbejde med freelancejournalist Jeppe Højberg Sørensen*

    EM73: UEFA og sponsorerne med Stanis Elsborg og Simon Bastiansen

    Play Episode Listen Later Jul 12, 2021 52:20


    **Udsendelsen er sponsoreret af Partnership - specialister i sponsorater og partnerskaber** Vi mangler én kamp: EM-finalen på Wembley. Ret meget uden Danmark. Men det er ikke det, vi skal tale om i dag. Vi skal tale om penge. Politik. Sponsorer. Og så skal vi tale åbent om at være i dårligt selskab. - Hvornår står Folkevogn ved siden af de forkerte selskaber? - Hvad sker der, når man ikke må lave regnbuer i Rusland, Ungarn og Aserbajdsjan? - Og hvad sker der med en rettighed som EM, når den bliver syltet ind i Qatar Airways, Alipay, Gazprom og en flok af kinesiske selskaber, der måske er sendt i byen for at sikre ny storhed til Kina og stats-apparatet? Ja, undskyld vi forstyrrer midt i EM-freden med noget alvorligt. Vi skal nok komme til England-Italien og finalen med udsendelser de kommende dage. Men her er Mediano Marketing – vores format om fodboldens forretningsudvikling. I dag foregår det så som et EM Morgenshow. Fordi det er aktuelt. Fordi det er vigtigt. Og fordi den historie – OGSÅ – skal fortælles. Panelet i studiet består af sponsorekspert Simon Bastiansen, der er director of strategic partnerships i bureauet Dentsu X, som blandt andet arbejder med globale sponsorater, og Stanis Elsborg, der er senioranalytiker i Play the Game og senest har sparret med landstræner Kasper Hjulmand om, hvordan landsholdet og DBU skal forholde sig i et felt, hvor en konsistent og fælles idrætspolitik bliver mere og mere nødvendig. Vært: Peter Brüchmann

    EM61: Om Baku, UEFA, regnbuer, Qatar og konvolutter - med Stanis Elsborg

    Play Episode Listen Later Jul 2, 2021 59:57


    **Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Heineken 0.0** Der har været meget fokus på VM i Qatar i 2022 som skampletten på idrætspolitikkens overdrev, hvor korruption, skamløst propaganda og pengenes magt i fodbolden mødes i en uskøn forening - og som en tromle kører hen over menneskerettigheder og de idealer, som idrætten siges at være bygget på. Men ifølge senioranalytiker hos Play the Game, Stanis Elsborg, er Aserbajdsjan og Baku til EM 2020 et endnu værre sted end Qatar. Det har han fortalt i denne podcast på Mediano op til EM. Mandag fortalte Danmarks landstræner, Kasper Hjulmand, så, at han rådfører sig med netop Stanis Elsborg, når han skal forsøge at finde et ståsted for DBU, for landsholdet og for spillerne. Her kan du høre Stanis Elsborg gennemgå, hvad det er for en vogn, som Danmarks og Tjekkiets landshold bliver spændt for lørdag aften, men også høre om følgende emner: - Baku og propaganda - UEFAs knæfald for pengene - Forsøget på at skabe en fælles idrætspolitik i Danmark, i Skandinavien og i EU - UEFAs problemer med regnbuerne - Og et kig mod VM i 2022 og kommende slutrunder Vært: Peter Brüchmann

    EM Special #30 - EM-historie del 4: La Roja, Balo-statuen og stjernen der blev træner

    Play Episode Listen Later Jun 9, 2021 70:42


    Hør hvordan den spanske Tiki-taka opstod på en kold oktober-dag på Aarhus Stadion i 2007 og efterfølgende tryllebandt hele Europa i både 2008 og 2012, hvilket gjorde Spaniens stærke kollektiv til historiens mest suveræne landshold - endda i en tid, hvor nationen var i krise på flere parametre. I 2012 gjorde de to B'er - Bendtner og Balotelli også opmærksom på sig selv med både mål og berømte jubelscener, som satte internettet i brand. I 2016 formåede Morten Olsen ikke at kvalificere Danmark til en slutrunde, han ellers mente udvandede sig selv med udvidelsen til 24 hold. Det gav til gengæld nye nationer og ikke mindst nye fans plads til EM i Frankrig, hvor vi alle sammen skrålede med på nordirske "Will Grigg's on fire" og Islandske ”Huh”. Finalen blev Ronaldos store tragedie som spiller, men triumf som ”træner” i en slutrunde, hvor Portugal undervejs vandt én og spillede fem uafgjorte kampe i ordinær spilletid, men alligevel blev mestre. Gæster: Andreas Juul Ingvartsen & Simon Kratholm Ankjærgaard Vært: Stanis Elsborg Udsendelsen er sponsoreret af Medianos hovedpartnere på EM, Arbejdernes Landsbank og Heineken 0.0.

    EURO 2020: Det mest politiserede EM?

    Play Episode Listen Later Jun 8, 2021 20:41


    Den 11. juni 2021 fløjtes den 16. udgave af EM i herrefodbold i gang, når Tyrkiet møder Italien på Stadio Olympico i Rom. Det er første gang i historien, at et stort internationalt mesterskab skal afholdes i 11 forskellige værtslande, herunder Danmark. Blandt værtsbyerne er også Sankt Petersborg og Baku, og i dette afsnit af Viden i spil har Cecilie Hedegaard Bak inviteret Stanis Elsborg, senioranalytiker i Play the Game, i studiet til en snak om, hvordan to af de 11 værtsnationer, Rusland og Aserbajdsjan, vil bruge dette EM i fodbold i politisk øjemed. Men en af de vigtigste aktører til EM kommer slet ikke fra Europa. Men hvordan kan det være, at det statsejede flyselskab Qatar Airways er blevet hovedsponsor for UEFA og EM-slutrunden? Og hvad betyder sponsoratet i et politisk perspektiv? Gæst: Stanis Elsborg, senioranalytiker, Play the Game Vært: Cecilie Hedegaard Bak Musik: Snowfall - Vendedi

    EM Special #25 - EM-historie del 3: Football's Coming Home, Gazza og multikulti Frankrig

    Play Episode Listen Later Jun 7, 2021 82:03


    I denne udsendelse kommer “fodbolden hjem”, når vi ser nærmere på EM-slutrunden i 1996. Turneringen i 1996 er også historien om Paul ‘Gazza' Gascoigne - en af de mest karismatiske figurer i fodboldhistorien. Men 1996 er også fortællingen om en masse nye nationer, som Kroatien og Tjekkiet, der har set dagens lys efter Sovjetunionens opløsning. 1996-slutrunden byder også på det nye format ‘Golden Goal', der får en helt afgørende rolle i finalen. Slutrunden i 2000 står i Frankrigs navn, der kommer som forsvarende verdensmestre anført af Zinedine Zidane. Og så runder panelet også miraklet i 2004, der på mange måder minder om Danmarks triumf i 1992. Gæster: Andreas Juul Ingvartsen & Simon Kratholm Ankjærgaard Vært: Stanis Elsborg Udsendelsen er sponsoreret af Medianos hovedpartnere på EM, Arbejdernes Landsbank og Heineken 0.0.

    EM Special #17 - EM-historie del 2: Trætte danske ben, flyvende hollændere og de tyske tabere i 1992

    Play Episode Listen Later Jun 2, 2021 66:44


    Udsendelsen ser nærmere på Danmarks præstation - eller mangel på samme i den “glemte” slutrunde i 1988. Slutrundens vindere var derimod et flyvende hollandsk hold med fantastiske spillere som Riijkaard, Gullit, Koeman og ikke mindst Van Basten, der scorede måske EM's bedste mål i finalen. 1988 var også et farvel til et af EM-historiens største hold, nemlig Sovjetunionen, og afsnittet kigger ser derfor også tilbage på Sovjetunionens storhedstid i 70'erne og 80'erne ført an af et par supermålmænd, der i den sovjetiske kultur, men også i nutidens Rusland har har fået en særlig rolle. I sidste del af udsendelsen fokuseres der ikke på Danmarks triumf i 1992, som er kendt af alle, men i stedet på Tysklands store nedtur i deres første slutrunde som samlet nation. Dette er andet afsnit i en mini-serie om EM's historie på i alt fire afsnit. Vært: Andreas Juul Ingvartsen Gæster: Simon Kratholm Ankjærgaard og Stanis Elsborg Udsendelsen er sponsoreret af Medianos hovedpartnere på EM, Arbejdernes Landsbank og Heineken 0.0.

    Guld til Vestegnen – mesterskabets økonomiske betydning

    Play Episode Listen Later May 28, 2021 14:25


    Med en sejr over FC Nordsjælland mandag 24. maj kunne Brøndby IF kalde sig danske mestre 2021. Det er 16 år siden, at mesterskabspokalen sidst blev vundet af 'Drengene fra Vestegnen', men hvad betyder det egentlig for klubben at vinde et dansk mesterskab? Det tager vi fat på i dette afsnit af Viden i spil, hvor Cecilie Hedegaard Bak har inviteret Rasmus K. Storm, analyse- og forskningschef i Idrættens Analyseinstitut, i studiet. Vi skal se nærmere på, hvad det betyder for Brøndby IF at vinde det danske mesterskab og at have fået mulighed for at spille sig videre til gruppespillet i Champions League. Hvad betyder det for dansk fodbold, når mesterskabet ender hos en ny klub, og hvilke økonomiske kræfter er der på spil, når man sikrer sig sejren? Gæst: Rasmus K. Storm, analyse- og forskningschef, Idrættens Analyseinstitut Vært: Cecilie Hedegaard Bak Musik: Snow Fall - Vendredi

    EM Special #14 - EM-historie del 1: EM's opståen, de første årtier og Platinis EM i 1984

    Play Episode Listen Later May 26, 2021 83:09


    I første halvdel af afsnittet kan du høre om EM's opståen i 1960 og efterfølgende forskellige nedslag i turneringens første 20 leveår, herunder om turneringens svære start, Danmarks semifinale allerede i 1964 og ikke mindst Panenka'en i 1976, der afgjorde slutrunden. I anden halvdel fokuseres der udelukkende på EM i Frankrig i 1984, hvor slutrunden endelig fik sit prestigemæssige gennembrud, Danmark for alvor trådte ind på den internationale scene og hvor Platini på én slutrunde udødeliggjorde sig selv i EM-historien. Vært: Andreas Juul Ingvartsen Gæster: Simon Kratholm Ankjærgaard og Stanis Elsborg Udsendelsen er sponsoreret af Medianos hovedpartnere på EM, Arbejdernes Landsbank og Heineken 0.0.

    OL og ytringsfrihed - et ulige match?

    Play Episode Listen Later May 25, 2021 17:00


    Amerikanerne Tommie Smith og John Carlos har vundet henholdsvis guld og bronze på 200 meterdistancen i atletik ved OL i Mexico City i 1968. På medaljeskamlerne under afspilningen af den amerikanske nationalmelodi knytter de begge den ene næve, som er iført en sort handske, og løfter den i vejret som en demonstration mod den undertrykkende racepolitik i USA. En demonstration som den dag i dag er et af de mest ikoniske øjeblikke i den olympiske bevægelses historie. I dagens afsnit af Viden i spil med Idrættens Analyseinstitut gør Stanis Elsborg, senioranalytiker i Play the Game, os klogere på, hvorfor denne aktion er relevant i henhold til den omdiskuterede regel 50 i det olympiske charter, og vi ser nærmere på, hvilke konsekvenser netop denne regel har haft for atleter i årenes løb, og hvorfor den fortsat er relevant i dag. Vært: Cecilie Hedegaard Bak Gæst: Stanis Elsborg Musik: Snow Fall - Vendredi *Produceret af Idrættens Analyseinstitut*

    Super League: Død eller levende?

    Play Episode Listen Later Apr 30, 2021 66:25


    Søndag den 18. april annoncerede 12 klubber, at de ville starte en udbryderliga, der for 15 af de største hold i Europa og 5 særligt inviterede skulle bryde med UEFA's etablerede turneringer, Champions League og Europa League. Men allerede to døgn senere valgte samtlige seks Premier League-klubber valgte at trække stikket, og projektet endte nærmest, før det begyndte. Men hvorfor faldt forsøget på at gå solo så hurtigt til jorden? Bliver der nu bare stilhed for stormen inden et nyt udbryderforsøg ser dagens lys? Hvordan kunne initiativtagerne ramme så forkert i forhold til fans? Hvad pressede dem egentlig til det hastige sammenbrud, og hvad er Uefas rolle i hele dette morads? De spørgsmål stiller Stanis Elsborg i dette afsnit af Tillægstid, hvor vi også skal se nærmere på fordele og ulemper ved den såkaldte amerikanske og europæiske sportsmodel? Panel: - Rasmus Klarskov Storm, forsknings- og analysechef, Idrættens Analyseinstitut - Jeppe Laursen Brock, journalist, Politiken Vært: Stanis Elsborg, podcastansvarlig hos Idrættens Analyseinstitut *Produceret af Idrættens Analyseinstitut*

    Vejen til Qatar #5: Om Fanafdelingen og BIF's VM-udmelding - med Elsborg, Hedegaard Boye og Billehøj

    Play Episode Listen Later Apr 13, 2021 76:39


    ** Denne podcast er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Zetland - klik ind på www.zetland.dk/mediano og få to måneders medlemskab til 50,- kr. ** Tirsdag formiddag kl. 10 tog Fanafdelingen i Brøndby et skridt, men mindst lige så interessant var det, at selve klubben Brøndby IF tog et sammen med dem. Selvom det ikke var lige så langt, så krydsede klubben en linje, der hidtil ikke har været krydset af nogen danske klubber. Og det er i det lys denne udsendelse skal ses. Udsendelsen er både et afsnit i serien om Vejen til Qatar og en udgave af Mediano Fan, der ellers hører hjemme i Medianos hovedkanal. Senioranalytiker hos organisationen Play the Game, Stanis Elsborg, er gennemgående i udsendelsen, hvor først Fanaddelingens formand, Claus Bjørn Billehøj, og dernæst journalist på Weekendavisen og debattør Asker Hedegaard Boye er med. Lyt med og hør blandt andet om: - Fanafdelingens overvejelser om at gå aktivt ind i debatten om VM i Qatar - Hvorfor det er opsigtsvækkende, at Brøndby IF også melder ud - Udviklingen i debatten hen over den seneste måned, hvor lavinen (måske) er begyndt at rulle - Hvordan dagens udmeldinger stiller de andre danske (fan)klubber - Hvilke flanker Brøndby åbner ved at tage stilling - Hvor stor udmeldingen er i et internationalt perspektiv Udsendelsen er optaget tirsdag d. 13. april kl. 12.

    Engelsk fodbold, Tipslørdag og Tommy 'Troldmanden' Troelsen

    Play Episode Listen Later Apr 13, 2021 72:33


    Mudderbold og lange afleveringer – sådan husker mange engelsk fodbold fra de gode gamle dage. Men alligevel blev den bedste engelske fodboldrække danskernes foretrukne liga, hvilket ikke mindst skyldes monopoltiderne med Tipslørdag og værten Tommy Troelsen, som samtidig agerede ekspert. De to fodboldglade historikere Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard tager lytterne en tur ned ad ”memory lane” med både ”Dong”-lyden, bruset fra Elland Road og magien i det at gå glip af noget. Udsendelsen hylder også fodboldspilleren, -træneren og -eksperten Tommy Troelsens store betydning for fodboldinteressen helt op til i dag. Gæster: Simon Kratholm Ankjærgaard Tommy Heisz Vært: Andreas Juul Ingvartsen *Produceret af Idraetshistorie.dk

    Debat: Bør dopingen sættes fri?

    Play Episode Listen Later Mar 26, 2021 69:55


    Thomas Søbirk Petersen er professor i etik på Roskilde Universitet og mener, at vi har et unuanceret og fordomsfyldt syn på doping. Atleter skal have lov til at dope sig, argumenter han i en ny bog, og i dette afsnit af 'Tillægstid' udfolder han argumenterne med modspil fra Michael Ask, der er direktør i Anti Doping Danmark. Hør svarene på spørgsmål som: Har vi behov for en ny dopingpolitik? Er doping egentlig imod sportens ånd? Hvad er sammenhængen mellem doping og sundhed? Og er det muligt at sætte dopingen fri? Panel: - Michael Ask, direktør, Anti Doping Danmark - Thomas Søbirk Petersen, professor i etik, Roskilde Universitet Vært: Stanis Elsborg, podcastansvarlig hos Idrættens Analyseinstitut *Produceret af Idrættens Analyseinstitut*

    Vejen til Qatar #4 - mediernes rolle i dækningen af VM-slutrunden

    Play Episode Listen Later Mar 12, 2021 81:31


    ** Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank, der er med på hele rejsen frem mod VM i Qatar 2022** I denne serie sætter Mediano Sport & Perspektiv fokus på VM-værtsskabet i Qatar. I seriens fjerde afsnit består panelet af Stanis Elsborg fra Idan, Søren-Mikael Hansen fra Politiken og Jan Jensen fra Ekstra Bladet. De er inviteret i studiet til en snak om mediernes rolle i dækningen af næste års VM-slutrunde. Hvor tilgængelig er informationerne om oliestatens skyggesider og hvordan er samarbejdet - eller mangel på samme - med de øvre instanser? Det redegøres der for undervejs i udsendelsen, ligesom Jan Jensen fortæller om sine besøg i Qatar og de grusomme billeder på nethinden fra migrantlejrene. Vært: Kenneth Hansen

    Om idrætten i kulturpolitikken - En samtale med Claus Bøje

    Play Episode Listen Later Feb 26, 2021 51:47


    Forfatter Claus Bøje kalder i en ny bog til kamp om idrættens kulturpolitik. Men hvad mener han med det? I dette afsnit af Tillægstid tager Stanis Elsborg en snak med en af de helt store danske tænkere inden for idræt og kultur, som har haft et langt liv i idrættens tjeneste bl.a. som idrætspolitisk rådgiver for skiftende kulturministre. Claus Bøje fortæller om kvaliteterne i idræt, hvordan kultur og idræt spiller sammen, og ikke mindst hvordan idrætsforeninger i højere grad disciplinerer udøverne, end de skaber rum for kropslig udfoldelse, fordybelse og leg. Gæst: Claus Bøje, forfatter og idrætspolitisk debattør Vært: Stanis Elsborg, podcastansvarlig hos Idrættens Analyseinstitut *Produceret af Idrættens Analyseinstitut*

    Vejen til Qatar #3 - Amnestys arbejde i forbindelse med slutrunden

    Play Episode Listen Later Feb 12, 2021 56:12


    ** Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank, der er med på hele rejsen frem mod VM i Qatar 2022** I en ny serie sætter Mediano Sport & Perspektiv fokus på VM-værtsskabet i Qatar. I seriens tredje udsendelse er generalsekretær i Amnesty Danmark, Trine Christensen, gæst, til en snak om organisationens arbejde i oliestaten. Hvornår startede Amnestys arbejde i Qatar, hvilke forhold arbejder de udsatte migrantarbejdere under, hvilke tiltag har organisationen fået trumfet igennem. Det er blot nogle af spørgsmålene som Trine Christensen besvarer i denne udsendelse, der også berører Amnestys stemme hos DBU og FIFA og hvilke dialoger de løbende har med fodboldforbundene. Vært: Kenneth Hansen

    Bettingreklamer: Forbud eller ej?

    Play Episode Listen Later Jan 29, 2021 70:35


    Det er svært at komme uden om bettingreklamerne, når du tænder for tv'et for at se en fodboldkamp. Man ser dem, inden kampen går i gang, under kampen og efter kampen. Og i front står ofte kendte skuespillere og professionelle sportsstjerner. Flere politikere, organisationer og borgere har foreslået at forbyde bettingreklamer, fordi de mener, at de fører til ludomani og spilafhængighed. Men hvad ved vi egentlig om bettingreklamers indvirkning på spilafhængighed og ludomani? Hvor stort er problemet i Danmark? Skal der et totalt forbud til, eller kan vi nøjes med reguleringer? Hvilket ansvar har store sportsikoner? Og hvad betyder den nye politiske aftale om en justering af den såkaldte kviklånslov, der igen har gjort det muligt for banker og bettingreklamer, der sponsorerer klubber, at stå side om side på bander og spillertrøjer? Det debatterer panelet i dette afsnit af Tillægstid. Panel: - Stén Knuth, idrætsfører for Venstre - Sune Røper, formand for Alliancen mod Spilafhængighed Vært: Stanis Elsborg *Produceret af Idrættens Analyseinstitut*

    100 år med NFL - historien om USA's mest populære sport

    Play Episode Listen Later Jan 21, 2021 60:04


    I dette afsnit kan du høre fortællingen om 100 år med NFL i selskab med Jeppe Dong Abrahamsen og Stanis Elsborg. Jeppe Dong Abrahamsen er forfatter til den dugfriske bog ‘Touchdown - 100 år med NFL' og fortæller i udsendelsen her bl.a. om NFLs betydning for amerikanerne, om årsagerne til at NFL har opnået den magtposition som ligaen har i dag, om bagsiden af medaljen ved en af verdens mest fysisk hårde sportsgrene, og hvad der kan true NFLs status og position, samt hvilke personer der har haft størst indflydelse på NFL's succes. Vært: Stanis Elsborg Gæst: Jeppe Dong Abrahamsen *Produceret af Idraetshistorie.dk*

    Vejen til Qatar #2 - borgerforslag om boykot af VM 2022

    Play Episode Listen Later Jan 15, 2021 94:47


    ** Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank, der er med på hele rejsen frem mod VM i Qatar 2022** I en ny serie sætter Mediano Sport & Perspektiv fokus på VM-værtsskabet i Qatar. I seriens anden udsendelse stiller vi skarpt på det borgerforslag én af dagens tre paneldeltagere, Casper Fischer Raavig, oprettede i starten af december måned. I forslaget ønsker Casper en aktiv stillingtagen fra dansk side. Men hvem står i sidste ende med beslutningen om en boykot eller ej? Det, og meget mere, er på programmet i denne udgave, der også har deltagelse af Poul Broberg, chef for Public Affairs i DIF, og Stanis Elsborg, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut og Play the Game. Vært: Kenneth Hansen

    Vejen til Qatar #1 - Her er vores nye serie om VM i Qatar - og i dag om FCK og Dubai

    Play Episode Listen Later Dec 15, 2020 81:09


    ** Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank, der er med på hele rejsen frem mod VM i Qatar 2022** I en ny serie sætter Mediano Sport & Perspektiv fokus på VM-værtsskabet i Qatar. I seriens første udsendelse kommer det dog til at handle om oliestatens nabo, Dubai, og F.C. Københavns oprindelige beslutning, og det stormvejr det medførte, om at tage på træningslejr lige netop der. I panelet debatterer analytiker ved Idrættens Analyseinstitut, Stanis Elsborg, samt FCK-fan og KU-kandidat i udviklingsstudier, Kristian Hertz, etik og moral, om årsagerne bag beslutning, hvem der tog den, og hvorfor valget til sidst blev omstødt, så destinationen nu hedder Portugal. Desuden kommer panelet ind på hvorvidt det er nødvendigt at rejse udenlands på træningslejr i disse COVID-tider og hvorfor kommunikationen fra "Løverne" har været så sløret og mudret, som den har. Vært: Kenneth Hansen

    100 år med italiensk fodbold

    Play Episode Listen Later Dec 10, 2020 66:20


    Hør fortællingen om 100 år med italiensk fodbold i selskab med Christian Nørgaard Larsen og Stanis Elsborg. Hør om Mussolinis brug af fodbold som propaganda, om catenaccio, Berlusconi og calciopoli-sagen og VM-sejren i 2006. Og selvfølgelig om Maradona. Vært: Stanis Elsborg Gæster: Christian Nørgaard Larsen *Produceret af Idraetshistorie.dk*

    Hviderussiske atleter i frontlinjen - følger dansk idræt trop

    Play Episode Listen Later Dec 4, 2020 75:47


    I Hviderusland betaler elitesportsfolk i øjeblikket en høj pris for at være en del af kampen mod præsident Lukasjenko og hans styre. Mange er blevet fængslet, har mistet deres levebrød eller har måttet flygte ud af landet. Og der er tilsyneladende meget lidt hjælp at hente hos aktører i international idræt. I dette afsnit af Tillægstid går vi tæt på, hvordan sport og politik hænger sammen i Hviderusland, og spørger, om Danmark har mulighed for at støtte de hviderussiske atleter? Hvad mener Danmarks Idrætsforbund om det, der sker i Hviderusland, og vil de for eksempel følge Letlands forslag om at flytte det VM i ishockey, der skal spilles i Minsk næste år med dansk deltagelse? Panel: - Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund og præsident for Den Europæiske Olympiske Komité - Jens Sejer Andersen, international chef i Play the Game Udtalelser: - Matilde Kimer, korrespondent for Danmarks Radio - Andrey Kazankov, journalist på Weekendavisen Vært: Stanis Elsborg *Produceret af Idrættens Analyseinstitut* Musik: Reloaded - Savfk fra Audio Library

    Har vi brug for et idrætsministerium?

    Play Episode Listen Later Nov 28, 2020 57:00


    Skal vi have en særlig minister for idræt i Danmark? Det synes DBU, og for nogle måneder siden har Radikale Venstre også foreslået at flytte sport og idræt ud af Kulturministeriet, hvor det hører til i dag. Men er det en god ide? Og hører sport og kultur sammen eller ej? De spørgsmål sætter vi til debat i dette afsnit af Tillægstid, hvor panelet ser nærmere på sammenhængen mellem kultur og idræt, og om der er nogle gode argumenter for, at idrættens verden får sin egen minister, eller om det er bedre at lade området blive i Kulturministeriet. Panel: - Søren Riiskjær, tidl. kontorchef i Kulturministeriet og idrætspolitisk chef i DGI - Torben Steno, journalist og vært på Cordua & Steno - Stén Knuth, idrætsordfører for Venstre Vært: Stanis Elsborg *Denne udsendelse er produceret af Idrættens Analyseinstitut* Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

    Claim Mediano Sport & Perspektiv

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel