Kontrast

Individualiseringen af snart sagt alting truer den europæiske civilisation. De europæiske eliter har så travlt med Mig, Mig og Mig. Det er blevet tid til at vinke farvel til den selvfede tidsånd og trække på tidligere erfaringer. Journalist, forfatter og rådgiver Bo Heimann mener, at normløsheden er gået amok. Han taler med Mikael Jalving om sin nye bog.

Den iranske indvandrerkvinde Roya Moore har opgivet troen på, at muslimer vil integrere sig i Danmark. Det går den forkerte vej, fortæller hun. Flere og flere bliver religiøse. Flere og flere forkaster frihedstanken og foretrækker den islamiske kollektive tilværelse adskilt fra det danske samfund. Kløften mellem deres værdier og vores er for stor, mener hun.

Hvor bliver løsningen af? Problemet med afviste og udviste udlændinge på tålt ophold har været diskuteret i årtier, men ingen politikere har hidtil evnet hverken at få dem ud af landet eller væk fra gaderne. I dag sidder de på Kærshovedgaard. Engang skulle de sendes til en øde ø. Det blev ikke til noget. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Danmarksdemokraternes ordfører Betina Kastberg om, hvorfor politikerne skubber aben rundt i stedet for at løse problemet.

Konsensus og skyklapper prægede Danmark under besættelsen og også de historikere, der skulle fortælle de opvoksende generationer om 'de fem forbandede år'. Danskerne har levet i en historisk anormalitet siden 1864 på afstand af krig og elendighed. Der er tale om held parret med velstand, som har disponeret os for eftergivenhed, konsensus og skyklapper. Dagens Slyngelstue handler om i anledning af 80-årsdagen for befrielsen i 1945, hvordan vi kom til at leve i et tilsyneladende evigt Korsbæk.

Der er bevægelse i udlændingepolitikken. Både LA og K er nu parate til et begyndende opgør med konventionerne. Men er det nok, er det troværdigt, har de forstået dybden af den muslimske indvandrings problem for fædrelandet? Lars Kaaber og Andreas Karker følger op på sidste uges udgave af podcasten og taler med DF's udlændingeordfører Mikkel Bjørn Sørensen.

USA har indledt direkte forhandlinger med præstestyret for at få bremset Irans atomprogram. Det muslimske broderskab svækkes overalt, og endemålet om normalisering mellem de arabiske stater og Israel ser efter magtskiftet i USA ikke længere lige så svært ud. Imens sidder EU og de europæiske ledere med en monokel og kan ikke se ud over deres egen næsetip. Lyt til Naser Khaders analyse af situationen i Mellemøsten med kilder og vikler, der aldrig når de danske medier.

Ud af konventionerne og fri af den europæiske menneskerettighedsdomstols kløer. Det er opskriften i Liberal Alliances nye udlændingeudspil. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med LA's udlændingeordfører Steffen Larsen. Kan det blive virkelighed, eller ryger ambitionerne tilbage i skrivebordsskuffen?

Politikerne er på vej til at tømme kassen og låne sig til resten i stedet for at spare andre steder, så forsvaret kan blive styrket. Den bedrøvelige og kortsigtede tilgang bakkes op af et flertal af danskere, som pure nægter at betale for sikkerhed med velfærd. Andreas Karker og Lars Kaaber taler med økonomen Otto Brøns Petersen om det holdbare og uholdbare i økonomien bag oprustningen.

Vi skal på rejse til Arabien. Kom med Naser Khader helt ud i de arabiske gader og stræder. Vi søger tættere på for bedre at forstå. Forstå Mellemøsten og den muslimske verden, dets folk og dets magthavere. Hvorfor er Hamas ikke for længst er fjernet fra jordens overflade. De har fået læsterlige klø, deres venner i præstestyret er svækket - hvem holder Hamas i live?

Liberal Alliance har holdt et vellykket landsmøde med gode taler, god stemning og optimisme. Partiet ligger til fremgang, men fremgangen er på de andre blå partiers regning. LA trækker ingen vælgere over midten fra Socialdemokratiet, og er dermed ikke en reel trussel mod Mette Frederiksens genvalg. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance.

Danske medier lider af et Gulliver-kompleks, når de dækker Israel og krigen i Gaza. De tror fejlagtigt, at Israel er stor, mægtig og samlet, og at palæstinenserne er lilleputagtige ofre, som det evig og altid er synd for. Men lilleputterne slår fra sig, og massakren den 7. oktober i fjor har skærpet alting. Også den énsidige dækning i DR, Berlingske, Jyllands-Posten, Information osv.   Slyngelstuen er tilbage, denne gang gælder det dækningen af krigen i Gaza heraf i danske konsensusmedier i anledning af den nye israelske offensiv. Det sker i selskab med de to stamgæster historiker Bent Blüdnikow og journalist og murerarbejdsmand Jannich Kofoed. Jannich Kofoed anbefaler to alternative nyhedskilder til forståelse af den mangeårige konflikt. Den ene er Haviv Rettig Gur, journalist på The Times of Israel. Du kan få en introduktion til Gur og til Israel i dette Utube- interview med den amerikanske journalist Bari Weiss. Den anden er Dan Senors podcast Call Me Back med en lang række aktuelle, analytiske gæster, pt. 329 episoder. Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

Danmarksdemokraterne og Moderaterne kom begge i Folketinget i 2022. Inger Støjberg og hendes tropper har fundet melodien og leverer stabilt og sikkert. Lars Løkke Rasmussens parti kaldes klovnebussen, og både vælgere og folketingsmedlemmer siver fra projektet. Hvorfor er det gået sådan. Kaaber og Karker taler med Jeppe Søe om det og om hans nye bog.

Islam udfordrer på daglig basis den måde, vi gerne vil indrette vores samfund på. Carl Andersen fra LA satte i sidste uge fra Folketingets talerstol ord på frustrationen og formulerede opgaven for politikerne med ordene: "Ethvert forslag, som kan gøre hverdagen lidt mere træls for en islamist, er et godt forslag". Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Carl Andersen og om politikernes tilsyneladende magtesløshed overfor problemerne.

To lærere taler rent ud af posen. Folkeskolen er fanget i en ond spiral af demografi, politisk korrekt ledelse, selvdestruktive kommunale tiltag og en venstreorienteret medlidenhedskultur. Integrationen døde for mange år siden, mener de begge. Segregeringen sejrer, og hvor muslimske elever kommer i flertal, rasler det faglige niveau ned. Muslimske elever sparker døren ind til andre klasser, uddeler tæsk, intimiderer og truer folkeskolelærerne. Muslimske elever vil ikke gå i "danskerklasser" på gymnasiet og segregerer sig i brune klasser med rystende lavt fagligt niveau. Dagens podcast tager en ærlig snak med to undervisere, der har fået nok. Mød Maya Hvass Christensen fra Kolding og Søren Lehmann fra København, som har parallelle oplevelser fra henholdsvis otte år på Munkevængets Skole og fem år på Københavns Åbne Gymnasium. Under samtale refereres der til Kirsten Damgaards artikel Intet nyt under halvmånen, der handler om, hvor svær kulturel assimilation er i praksis, når det gælder den islamiske forståelse af begreber som ære, skam, ansvar, loyalitet, autoritet og straf.

Når der ikke forskes i social kontrol i og den fysiske straf for fritænkning, frafald, homoseksualitet i muslimske miljøer i Danmark, så kommer landets pædagoger, lærere, sundhedspersonale og socialrådgivere til at mangle vigtig viden i deres arbejdsliv. Politisk korrekte forskere svigter velfærdsstaten fodfolk, mener antropolog Katja Kvaale, som bakkes op af integrationsrådgiver Henrik Kokborg.   "Mange forskere er pæne mennesker i bredriflet fløjl", skriver antropologen Katja Kvaale i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor hun kritiserer danske islam- og migrationsforskere for at svigte deres forpligtelse til at studere den sociale virkelighed og videregive den så realistisk som muligt til offentligheden. I stedet overtager forskerne muslimers selvopfattelse og glemmer at stille kritiske spørgsmål til andre kilder og stemmer. Katja Kvaale giver flere forklaringer på dette mønster. En af de mest grundlæggende er selve migrationen. Når muslimer, hvis kultur og religion, europæiske forskere tidligere studerede i de varme lande, udvandrer til Europa, bliver forskerne afhængige af at stå på god fod med informanter og kilder i det muslimske miljø. Dermed farves forskningen af den muslimske kollektivisme og lovreligion. Det er selvfølgelig slemt nok som forskningen, fordi den bliver slap og ukvalificeret. Men en yderligere samfundsmæssig konsekvens er, at velfærdsstatens fodfolk står på bar bund i mødet med selvbevidste muslimer for hvem religion ikke er en privatsag, men noget de skilter med fra vugge til grav. I denne podcast diskuterer Katja Kvaale med integrationsrådgiver Henrik Kokborg, som har mangeårig, konkret erfaring med velfærdsstatens møde med muslimer og er en hyppig underviser rundt omkring i landets kommuner. De to vender også, hvad der kan gøres ved den ulykkelige udvikling. Katja Kvaales kronik kan læses her. Læs mere om Henrik Kokborg her.  

De to anmeldere af bogen "Mand Kend din styrke" Katrine Troelsen og Thomas Wivel har forfatterne Asger Garde og Alexander i studiet til en samtale om deres helt nye bog. Samtalen handler om den unge mands vej i livet, om maskulinitet, om forskellen på mænd og kvinder, datinguniversets faldgruber, aldrende kvinders dalende værdi på det seksuelle marked og meget, meget mere.

Fra sit lille, men virksomme galleri i Nyboder blæser kurator Jon Eirik Lundberg til refleksion over den mobilisede tid, vi lever i med udsigt til krigen i Ukraine. Han er lige så overrasket som værten over den pludselige forsvarsvilje, der udtrykkes helt ude på venstrefløjen. Er det mon andet end retorisk gymnastik? Lundberg minder os om kunstens evne til at få os til at stoppe op - og tænke os om en ekstra gang.   Når man træder ned i Atelier Nyboder i kongens København, går man ind i en verden af nostalgi, skønhed, gru og realisme. I det første rum er man hensat til 1800-tallets Firenze, i den næste konfronteres man med krigens ubarmhjertige logik. Mahogniborde, krystallamper, gulnede fotografier og figurativ kunst det ene sted; døde soldater, sorte flag og skyttegrave det næste sted. Luca Bertis smukke og sanselige kunstfotografier den ene sted, Sergei Prokofievs dystre værker det andet. Den slående kontrast fik mig til at invitere Jon Eirik Lundberg i studiet til en samtale om altings mobilisering i denne tid, herunder kunsten. Jon Eirik Lundberg, kurator, skribent og bidragyder til Kontrasts panel af modløbere. Læs han seneste stykke her. Den udstilling, vi taler om, bærer titlen "Agerjord" og rummer værker af den russiske dissidentkunstner Sergei Prokofiev. Han vandt tilbage i 2022 Charlottenborgs Solopris. Udstillingen fortsætter indtil den 20. marts. Læs mere her.

Et forsvar til 100 milliarder om året skal der findes penge til. Det giver mulighed for de borgerlige partier til at konfrontere de røde på en dagsorden om vækst og velstand. Besparelser frem for skattestigninger. Men tør de? Eller kravler de borgerlige igen ind under skørterne på Mette Frederiksen som under Corona og køber hendes krise-narrativ? I stedet for at søge konsensus bør de borgerlige partier blæse til kamp mod de rødes skattestigninger og ønsker om at tømme statskassen.

Kan ukrainerne vinde krigen? Lars Kaaber og Andreas Karker diskuterer det, og henter militærfaglig bistand hos Klaus Kroll, militærkyndig officer og skribent på både Kontrast og forsvarsmediet Olfi. Mette Frederiksen holder fast i en strategi om, at krigen i Ukraine skal vindes. Senest på sikkerhedskonferencen i München. Hun sammenligner USA's forsøg på at få Rusland med på en fredsaftale med Chamberlains 'Fred i vor tid' i 1938. Men er det realistisk eller er strategien udtryk for en kalkuleret kynisme?  Svaret på spørgsmålet blæser i vinden, men militæranalytikeren Klaus Kroll mener, at det ikke er umuligt - under nogle forudsætninger. Ukraine skal have tilført massivt flere ressourcer i form af nye militære kapaciteter, der skal flere soldater til og de skal trænes. Selv med alt dette på plads, vil en 'sejr' ikke betyde, at al territorium, som Rulsand har besat, kan vindes tilbage. En fred bliver under alle omstændigheder et territorielt kompromis, mener Klaus Kroll, men ukrainerne kan få et klart bedre udgangspunkt for forhandlinger, hvis Vesten i de kommende måneder vil levere langt flere og bedre våben, holde forsyningerne kørerende, yde hjælp til træning og ikke mindst give ukrainerne mere tid til at skaffe sig fremgang på slagmarken.

Ung kvinde med kristen baggrund begynder at læse litteraturvidenskab, men finder hurtigt ud af, at kendskabet til Bibelen og de kristne grundfortællinger er en hæmsko. I det akademiske miljø læses litteraturen feministisk, marxistisk eller med afsæt i såkaldt queer-teori. Den vesterlandske litteraturhistorie, som er badet i kristendom, opfattes som ekstremistisk. I en nylig kronik i Kristeligt Dagblad beskriver stud.mag. Barbara Weile det faglige miljø på litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Her oplever hun, at religion er en afvigelse, og at henvisninger til fortællinger, myter og symboler fra Bibelen, der engang blev opfattet som en fond for vesterlandsk litteratur, opfattes som irrelevante, hvis ikke ligefrem som som en abnormitet. Det undrer hende. Det undrer også mig, og derfor har jeg inviteret hende i studiet til en snak om, hvorfor akademiske undervisere frygter kristendom. Hvad er det, der er så farligt ved at kende Bibelen? Og gør denne frygt sig gældende i et bredere kulturperspektiv? Du kan læse Barbara Weiles kronik i Kristeligt Dagblad her. I kronikken skriver hun bl.a.: "Der gik ikke længe. før jeg vidste, at der var noget galt ude på litteraturvidenskab. Jeg læste de kristne fortællinger ind i det meste af det, vi læste (...), undrede mig, stillede spørgsmål i den retning. Og så sad jeg hver gang tilbage med en stigende fornemmelse af, at der altid blev set lidt skævt til mig fra mine undervisereres side (...) Langsomt gik det op for mig, at der var nogle læsninger, der var mere legitime end andre. I et tilsyneladende frit fortolkningsrum var en perspektivering med afsæt i kristne motiver og fortællinger ikke en mulighed."

Ytringsfriheden er under pres, så de fire partier i den borgerlige opposition er gået samlet til kamp mod racismeparagraffen og vil have den afskaffet. Men kan man det uden at bryde med Danmarks såkaldte internationale forpligtelser? En jurist siger afgjort nej. Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen siger, det kan man godt. Steffen Larsen fra LA kalder i øvrigt kritikken fra J.D. Vance i hans tale i München for rigtig og velment og de voksende indskrænkningerne i ytringsfriheden for alvorlige.

Den amerikanske vicepræsident J.D. Vances tale i München krænker og sårer den europæiske beta-mand. Hans svar er vrede, fornægtelse og litervis af tårer. Slyngelstuen tænder mikrofonen for digteren Emil Salzer og modløberen Marianne Stidsen til en samtale om den moderne mand i en feminiseret tid. Slyngelstuen får i dag besøg af digteren Emil Salzer og litterat og modløber Marianne Stidsen til en samtale om den europæiske mand, der er ved at gå til i følelser, gråd og krænkelsesparathed. Hvor blev hans traditionelle mandsmod af? Hvorfor står Christoph Heusgen, lederen af den meget omdiskuterede sikkerhedskonference I München, og flæber foran hundredevis af politikere, embedsfolk og medier? Hvorfor kan den europæiske mand ikke længere håndtere, hvad landsmanden Thomas Mann kaldte "tilværelsens grundmagter" - krig, konflikt, forplantning, død, religion, kærlighed, venskab, biologi? Det taler vi om uden filter - ligesom Emil Salzer fremfører et digt, som spejler den vrede, han har modtaget fra kvindelige læsere, der skælder ud på den "cis-kønnede" mand, fordi de mener, han er en led undertrykker. Salzer giver også seks konkrete råd til, hvordan man bliver en bedre mand, som er i stand til at udskyde behovet for belønning - og dermed bliver i stand til at lykkes med ting. Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

I USA har Trump erklæret, at der kun er to køn. Men så let vindes kulturkampen ikke og slet ikke i Danmark, hvor de venstreorienterede er lykkedes med at sætte sig på både de 'rigtige meninger' og den offentlige pengekasse. Vi taler med Morten Messerschmidt om, at kulturkampen skal vindes ved at lukke for pengene til de venstreorienterede i medierne, kulturlivet og NGO'erne. 

Med Trump i Det Hvide Hus er importtold blevet et varmt emne, som alle har en mening om – Trump siger han elsker tariffer – klassiske økonomer ser derimod told som en bremse på vækst og velstand. Men hvad er op og ned? Økonomen Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, forklarer principper og virkninger af told-tariffer, så vi andre kan forstå det.

Den danske riddertid er skrevet ud af danmarkshistorien, fordi den er forsvarsvenlig, maskulin og aristokratisk. Men her kan du møde den i skikkelse af historiker Hans Bonde, der har skrevet en smukt illustreret mobbedreng af en bog om et mørklagt kapitel af den danske og kristne historie. Historiker Hans Bonde gæster studiet for at fortælle om den danske riddertid. Den har længe været overset - blandt andet fordi det 20. århundredes dominerende radikale historikertradition gik ind for pacifisme og så ned på aristokratiet - og derfor vendte det blinde øje til alt, hvad der havde med riddere, ridderlighed, ridderturneringer og ridderdigtning at gøre. Hans Bonde er oprindelig idrætshistoriker og faldt over de danske ridderturneringer for nogle år siden i en gennemgang af den danske idrætshistorie fra vikinger til roligans. Siden har han lokaliseret 50 danske ridderspil i perioden 1260-1524 og slår i sin nye bog Den danske riddertid til lyd for, at middelalderens danske ridder var krigere, diplomater og elitesportsmænd, som indgik i et europæisk kredsløb af kultur og politik op gennem middelalderen og renæssancen. Han blev selv forbløffet over ridderkulturens betydning for kongemagt, kirke, diplomati. I podcasten tegner han et levende portræt af en lang og formativ epoke med ædle riddere, stærke dronninger, skønne jomfruer og stygge drager. Vi diskuterer også, hvorfor den danske riddertid er forsvundet fra danmarkshistorien, og hvorfor det er godt at lære at kæmpe og at kunne forsvare sig fysisk. Hans nye bog er udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Hans Bonde er professor emeritus ved Københavns Universitet.

Lars Tvede har sammen med to medforfattere skrevet en bog om fremtiden med kunstig intelligens. Forfatterne til bogen forudsiger, at vi allerede i år vil opleve, at AI overhaler mennesket i intelligens - at æraen med hyperintelligens indtræder. Hvordan vi er kommer hertil, og hvad det kommer til at betyde for os som mennesker og som samfund, fortæller Lars Tvede om i en samtale med chefredaktør Lars Kaaber.   Bogen "En vild historie, du endnu ikke har hørt" tager dig fra den tidligste sporing af intelligens i verden til vores nære fremtid, hvor hyperintelligens vil blive en virkelighed. En virkelighed, hvor kunstig intelligens træner sig selv til at blive mere og mere intelligent. Hvad betyder det for os som mennesker, for den fremtid, vi ser ind i og for vores hverdag - arbejdsmæssigt, sundhedsmæssigt, familiemæssigt osv.? Det får vi en række opmuntrende bud på i denne fortælling af tre forfattere, som arbejder med og implementerer AI på forskellig vis. Lars Tvede har skrevet bogen sammen med Jacob Bock Axelsen og Daniel Käfer Den udkommer lørdag den 1. februar på forlaget Gyldendal.

Det er en appelsin i statsminister Mette Frederiksens turban, at krisen om Grønland kører videre på de høje nagler. Hun har det bedst, når hun kan fremstå som landsmoder og alle de andre partiledere står bagved i ens gummisko og nikker. Det er lige før, man kan fornemme, at regeringen mener, den har gavn konflikten med Donald Trump. Vi taler med Rasmus Jarlov – en af dem, der ikke har lyst til at forære statsministeren den position. 

Gæst: Historiker, dr.phil. Jon Gissel. Den politiske konservatisme blev skilt fra den kulturelle og kirkelige konservatisme allerede for mere end 100 år siden af konseilspræsident J.B.S. Estrup. Skilsmissen har været medvirkende til at gøre konservative partier og regeringer svage og luftige i Danmark, fordi de - med statsminister Poul Schlüters sigende formulering - ikke var så konservative, at det gjorde noget.   Historiker, dr.phil. Jon Gissel gæster studiet til en samtale om tilblivelsen af det moderne Danmark med særligt henblik på den kirkelige konservatisme, der foregreb og kritiserede Det Moderne Gennembrud og æraen efter Georg Brandes. Jon Gissel giver et portræt af hovedskikkelser i den idétradition, der gik op imod radikalismen, og rummede en kontrast til den sejrende, kulturradikale fortælling om Danmark. Først og fremmest teolog og biskop J.P. Mynster (1775-1854), teolog og biskop H. Martensen (1808-1884) og professor Henrik Scharling (1836-1920). Undervejs kommer vi ind på det radikale menneskesyn - og det konservative, som forsvarer både Gud og den frie vilje. Historiker, dr.phil. Jon Gissel er forfatter til bogen "De grebne - den kirkelige konservatisme i Danmark 1866-1920", der er udkommet på forlaget Munch & Lorentzen 2024.

Lige siden den aktivistiske litterat Georg Brandes holdt sin første forelæsning på Københavns Universitet i 1871, har der stået strid om, hvad der gør Danmark moderne. Freddy Hagen peger på alt det, som er blevet skrevet ud af historien. Det viser sig nemlig, at det moderne var langt mere nationalt sindet, end brandesianere og kulturradikale har villet indrømme.   Danskernes frygt for at være nationale og behovet for at lyde international og fordomsfri blev grundlagt for mere end 150 år siden. Det mener dagens gæst, som har studeret Det Moderne Gennembrud og den hastige udvikling inden for industri, landbrug, håndværk og kunst siden midten af 1800-tallet. Freddy Hagen, skribent og cand.mag. i moderne kultur & kulturformidling giver i denne samtale et andet og mere kvalificeret bud på det moderne Danmarks baggrund - og det han kalder 1800-tallets færdighedskultur - end den hurtigret du plejer at få serveret af undervisere, kulturindustri og mainstreammedier. En af Hagens pointer er, at trivialiseringen af Georg Brandes' tanker via det 20. århundredes modernisme og kulturradikalisme, som evig og altid så ned på det nationale, kristendom og folkelighed, har ført til et kulturelt ubehag og selvhad, som svækker det danske folk i mødet med andre kulturer og den accelererende globalisering, vi befinder os i. Undervejs runder vi navne som Henrik Pontoppidan, Harald Nielsen, Poul Henningsen, Hans Hertel, Kasper Støvring samt Eva og Rune Selsing. I denne podcast får du en times syrebad i kulturkampens tidlige historie.

Beskyldningen om racisme er den nye arvesynd. Intet sted i nyere tid har frygten for at blive beskyldt for at være racist haft mere ulykkelige konsekvenser end i Nordengland, hvor tusindvis af unge engelske piger blev systematisk kidnappet og seksuelt misbrugt af pakistanske bander, der handlede med piger helt ned til 11 år.

At USA får en handlekraftig præsident fremfor Obamas og Blidens vankelmodighed vil hjælpe den fri verden. Lars Kaaber og Andreas Karker taler om Trumps entre i Det Hvide Hus og har Naser Khader med til at vurdere Trumps første landvinding – støtte fra de arabiske stater til en våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas.

Folketinget skulle aldrig have givet grønlænderne lovning på overhøjhed over verdens største ø, som man gjorde med Selvstyreloven, mener Lars Kaaber, den ene af podcastens to værter. Den anden, Andreas Karker, mener ikke, at man kunne lade være. Berlingske Tidendes udenrigskommentator Kristian Mouritzen fortæller, at USA allerede har fået overdraget den militære kontrol med Grønland. Det fik USA med Kauffmann-aftalen i 1941 og fornyet med forsvarsaftalen i 1951. Aftalen er uopsigelig.  

I dette afsnit af Konservativ Ungdoms podcast taler Jakob Brandenhoff Lind, Wilhelm Thomsen og Caroline Ruder om unges alkoholforbrug, mens de drikker en øl eller to.

Slyngelstuen er samlet for at vende et helt ny problem i danske konsensusmedier: Paulus-komplekset. Hvad det går ud på, og hvorfor det er så irriterende og dumt, kan du høre her, hvor døren åbnes for en helt ny slyngel. I deres selskab får du en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne. Mellemøsten er tilbage i Slyngelstuen, takket være det kaos, der udfolder sig i denne del af verden. I dagens optagelse ser vi på mediernes fordummende dækning af de seneste dramatiske begivenheder i Syrien, hvor al-Qaeda lader til at have fået et overraskende comeback. De vestlige medier er præget af systematisk optimisme: Se, Assad er faldet, nu bliver alting godt. Desuden tror mange vestlige iagttagere, alle mennesker kan forbedre sig til det bedre. Det er en kristen erfaring, vi har vi fra missionæren og apostlen Paulus, der levede i det 1. årh. eft. Kr. Vores gæster diskuterer, hvad værten har valgt at kalde "Paulus-komplekset". Paulus var også en fæl tyran, før han så lyset et sted udenfor Damaskus, og således må vi også i dag have tiltro til, at Hayat Tahrir al-Shams hærfører al-Jolani vil gøre det samme. Blive et bedre, demokratisk menneske. I anden halvdel ser vi på Pernille Rosenkranz-Theil, ja, hende. Hun var også engang vandal. Nu har hun så fået den fineste orden som kommandør af Dannebrogsordenen - tilmed af sin gode veninde Mette. Mette synes, Pernille har fortjent den, fordi hun har forandret sig. Og Pernille deler gladelig nyheden på de sociale medier, hvor hun meddeler, at prisen kommer fra kongehuset, selvom enhver jo godt ved, at det er statsministeriet, der bestemmer, hvem der skal have ordenen. Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. I dag debuterer Marianne Stidsen på holdet. Hvad der forener slynglerne, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

Hvad betyder det, når DF siger, at partiet vil være det borgerlige Danmarks bløde hjerte? Hvad er opskriften på empatisk socialpolitik, som nægter at følge mantraet om 'send flere penge', som løsningen på alt. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Mette Thiesen fra DF, som udnævnes til at være 'det bløde hjerte'.

I en episode af reality-serien "De Unge Mødre" står mor og datter og laver mad og bliver uenige om, hvor meget fedt der skal i gryden. Episoden er ifølge filosof Ulrik Søberg symptomatisk for en tiltagende konflikt mellem en overleveret dansk kultur og et nyt, mere globalt narrativ og normsæt, der risikerer at undergrave dansk ærlighed og tillidskultur. Det er udansk at tale udenom tingene og lade som om, at alt er fint, mener modløber Ulrik Søberg, der gæster podcasten til en samtale om dansk kultur, som er presset udefra af en ny global kultur og indefra af islams krav om særhensyn og respekt. Udgangspunktet er en episode i "De Unge Mødre", som blev sendt på TV Danmark fra 2005-2022. Ulrik Søberg trækker tråde fra reality-tv over mad, drikke og fuldskab til den politiske offentlighed og giver en række eksempler fra dansk historie. Vi taler også om emojis, opfundet af Apple og Google, og en ny globalistisk bornerthed og fromhed, der synes at brede sig fra hverdagsliv til politik og samfundsdebat med Koranloven som et dansk eksempel. Ulrik Søberg forsvarer den mor, der siger til sin datter: Hold nu kæft, Bettina!

Mad, familie og tro. Julens traditioner er mange. De to unge konservative Caroline Ruder og Jakob Brandenhoff Lind taler om forskelle og ligheder i de traditioner, som de hver især er vokset op med og som præger deres familiejul. Podcasten er produceret af Konservativ Ungdom i samarbejde med Kontrast.

Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti kommer på stemmesedlen til næste valg. Det er sikkert, men er der vælgere til partiet? Lars Kaaber og Andreas Karker forsøger at finde ud af hvad Borgernes Parti bringer til fadet, som ikke allerede ligger der, og taler med Lars Boje Mathiesen for at høre, om han har tilstrækkeligt at byde på til at få plads i Folketinget.

Morten Messerschmidt har nået sin smertegrænse i Ukraine. Det er vores faste panelister i Nej til Nyt ikke meget imponerede over. Hvordan gik Dansk Folkeparti fra at være et parti, der vægtede vores sikkerhedspolitiske interesser til i stedet at købe Putins analyser? Det usædvanligt reaktionære panel hylder også sindelagskontrol i forbindelse med tildeling af statsborgerskaber og stiller spørgsmålet, hvad Trump egentlig har gang i, når han erklærer krig mod den dybe stat. Ja, og så handler det naturligvis også om populærkultur. Nærmere bestemt Pingviner, unge kvinder i danske sange og så naturligvis Jørgen Leth og kampen mod buffeten. Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen forfatter til bogen ”Tidens tegn” samt Christian Egander Skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen “Borgerlig krise”.

Klimaudfordringen løses ikke ved at sænke velstanden eller bremse væksten. Det bliver vi bare fattigere af. Men overforbrug er en dårlig ting, som vi strukturelt i samfundet bør gøre noget ved, mener dagens gæst i podcasten Hold til Højre produceret af Konservativ Ungdom i samarbejde med Kontrast.. Caroline Ruder taler med klimaordføreren fra Konservativ Ungdom Wilhelm Thomsen.

Mette Frederiksen er gået fra, at flere penge til EU er 'gakkelak' til at omfavne, at de opvoksende generationer af danskere skal hæfte for fælles EU-lån. Hvorfor denne kovending? Og kan politikerne tillade sig at tage et så stort skridt hen imod en EU-føderation uden en folkeafstemning? Lars Kaaber og Andreas Karker taler EU og har Anders Vistisen med som gæst.

Danske akademikere elsker fransk teori, men bare ikke lige, når den bliver brugt på islam og indvandringens konsekvenser. Så er den farlig og må granskes til mindste detalje. Dagens gæst Jakob Holtermann påpeger hykleriet hos toneangivende islamforskere i en samtale med de andre slyngler om videnskabelig praksis og Berlingskes kollaboration med godhedsindustrien.   Slyngelstuen er tilbage med et nyt afsnit, denne gang om noget så eksotisk som en tyk bog skrevet af en fransk antropolog. Sagen er nemlig den, at bogen er blevet midtpunkt i en strid om islam, indvandring og Berlingskes mistænkelige samarbejde med islamvenlige forskere. Bogen har den danske titel Broderismen - sådan undergraver islamister de vestlige samfund og er udkommet på forlaget Pressto. Forfatterens navn er Florence Bergeau-Blackler. Hendes to danske kritikere hedder Lene Kühle og Manni Crone fra hhv. Aarhus Universitet og DIIS, som med hjælp fra en gruppe studerende har udsendt en liste over bogens fejl og mangler. De er mestendels formelle og fjerner fokus fra bogens tese om islamiseringen af de vestlige landes myndigheder og institutioner. En tese, der ellers er nået helt igennem til Socialdemokratiet og Frederik Vad, der er inspireret af Florence Bergeau-Blackler. Kontrast har tidligere skrevet om bogen og sagen. I denne podcast går vi et spadestik dybere med hjælp fra Jakob V. Holtermann, som er lektor i retsfilosofi på Københavns Universitet, og de to slyngler Jannich Kofoed og Bent Blüdnikow. Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

Caroline Ruder har Jakob Brandenhoff Lind, som er forsvarsordfører for Konservativ Ungdom, i studiet til en snak om værnepligt og værneret, om kvinders plads - obligatorisk eller frivilligt - i militæret.

Stjernen fra Hadsund skinner stadig klart på den politiske himmel. Det går godt for Danmarksdemokraterne. Der er fremgang i målingerne og ro i partiet. Men hvad er meningen med partiet? Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Danmarksdemokraternes politiske ordfører Susie Jessen

En podcast fra Konservativ Ungdom. Caroline Ruder har besøg af Wilhelm Thomsen til en samtale om, hvordan de sociale medier - eller de asociale medier, som Wilhelm Thomsen kalder dem - bruges af og påvirker unge i dag.  Du er kun social med dig selv, og din algoritme, sådan siger KUs Klimaordfører Wilhelm Thomsen, om de sociale medier i dagens afsnit, for er de egentlig sociale? Til det må det klare svar være nej. Sociale medier holder ungdommen fanget i en kunstig verden, hvor alt er poleret, perfekt og opsat, det skal vi tænke over, og tænke mere hvordan vi bruger de sociale medier.  

Slyngelstuen drøfter her det nyeste kapitel af den arabisk-nederlandske krig og protesterne mod masseindvandring i Storbritannien. Det ene sted får muslimer lov til at gå amok i gaderne, det andet sted smides fredelige demonstranter i fængsel. Konsensusmedierne elsker det. Slyngelstuens slyngler hader deres dobbelte standarder.

Hvordan er det at være ung og borgerlig i en tid, hvor de venstreorienterede dominerer i kulturlivet og på uddannelsesinstitutionerne. Lyt med når Caroline Ruder og Jakob Brandenhoff Lind taler om livet som ung og konservativ i 2024. Podcasten er produceret af Konservativ Ungdom i samarbejde med Kontrast.

Hvad venstrefløjen og russerne ikke lykkedes med under Den Kolde Krig, har skiftende borgerlige og socialdemokratiske regeringer fuldbragt på 20 år: afviklet det danske territorialforsvar. Anklagen kommer fra journalist og forfatter Peter Ernstved Rasmussen, der i denne samtale sætter navne på de største skurke og forklarer, hvordan forsvaret gik fra at være en militær organisation til at være en politiseret civil organisation.   Peter Ernstved Rasmussen er uddannet i det danske forsvar. Men hans bog "Forsvarsløs - når den største trussel kommer indefra" (Lindhardt & Ringhof) er ikke bare en personlig skildring. Hans nye bog beskriver en strukturel, organisatorisk og politisk afvikling af det danske forsvar, som ikke længere har et luftværn, ikke længere har en hær, nogen ubåde, intet artilleri. Forsvaret er ifølge ham forvandlet til en civil organisation à la DJØF, Socialdemokratiet eller Folketinget. Læg dertil vennetjenester og korruption. Hvad Danmark i bedste fald står tilbage med er en milits, ikke et militær. I denne samtale sætter han navne på de største skurke i det aktive netværk mellem politikere, heraf flere borgerlige, højtstående embedsfolk og topofficerer, og ser frem mod, hvad det kræver, hvis Danmark igen skal have noget, der minder om et nationalt forsvar. Peter Ernstved Rasmussen er journalist, vært på programmet "Frontlinjen" på Radio IIII og driver forsvarsmediet OLFI, som Kontrast samarbejder med. Han er været udsendt til Bosnien og Irak.

Forhandlingerne om uddannelsesreformen, sundhedsreformen og ikke mindst den kæmpestore grønne trepart står i stampe og kommer ikke rigtig nogen vegne. Især den sidstnævnte – landbrugsreformen synket i kviksand. Konservative har allieret sig med venstrefløjen og kræver pisk over bøndernes skuldre. Venstres formand Troels Lund er en presset mand før partiets landsmøde i weekenden, og ikke mindst den grønne trepart truer med at gøre livet rigtig surt for en venstremand.  

Der var engang, hvor børn og unge skulle ses, men ikke høres. Nu skal de derimod ikke alene ses og høres, men også redde kloden og indfri FN's 117 verdensmål i en vis fart, før vi alle sammen går under i morgen. Hvad disse progressive forventninger betyder for børn og unges mentale velbefindende, er et af temaerne i ny debatbog. I denne podcast kan du møde forfatteren Birgitte Vesersø. Birgitte Vedersø var rektor på gymnasier i Sønderborg og København i 23 år. Nu tager hun bladet fra munden og advarer mod psykologiseringen og individualiseringen af skolevæsenet, hvor ungdommelig nervøsitet veksles til angst, travlhed til stress og stærke oplevelser automatisk omtales som traumer. Ansvaret for det dominerende kliniske diagnosesprog må placeres hos forældre og i skolens praksis, der har gjort "trivsel" til skolens formål og set stort på faglig bevidsthed og begejstring. Trivsel er vigtigt, men kan kun være et middel til faglig fremgang. Det er ikke et mål. Målet er at lære eleverne noget. I sin bog spørger forfatteren retorisk: "Hvornår blev det reaktionært eller borgerligt at stille krav til den unge, når vi nu ved, at man vokser ved at blive mødt med positive forventninger? Hvornår blev det uforeneligt med at være centrum-venstre-vælger at møde børn og unge med positive forventninger?" I podcasten giver Birgitte Vedersø sit svar. Kontrast har som det første medie anmeldt her.

Den underlige regerings tid er ved at rinde ud. Kaaber og Karker forudsiger et folketingsvalg inden næste sommer. Merete Riisager giver sin analyse af forberedelserne i den blå opposition til den kommende valgkamp. Kommer der et fælles valgudspil fra de blå, og vil Venstre kunne vende tilbage til et borgerligt samarbejde? I denne uges politiske podcast fra Kontrast ringer Kaaber og Karker til den tidligere undervisningsminister for Liberal Alliance Merete Riisager. Hun arbejder i dag bag linjerne i LA med at forberede, hvordan de borgerlige partier kan vinde næste valg og vippe Mette Frederiksen fra tronen. Hun tror på, at der kan udvikles nok fælles politisk gods mellem partierne i den borgerlige opposition, så vælgerne kan få præsenteret et reelt og substantielt alternativ til den teknokratiske socialdemokratisk dominerede regering, når valgkampen fløjtes i gang.