Kontrast

Dommen over TV 2's advokatundersøgelse, der lå til grund for fyringen af Jes Dorph Petersen for fem år siden, er en dom over MeToo-bevægelsen, båret frem af journalister, aktivister og en tidsånd, der hverken kender til tvivl eller bevisførelse. Slyngelstuen gør status efter Højesterets afgørelse og ser fremad. Slyngelstuen får i dag besøg af de to krigsveteraner Marianne Stidsen og Daniel Pinderup, der har været involveret i MeToo siden de allerførste træfninger. Anledningen er Højesterets afgørelse i sagen mellem tidligere studievært Jes Dorph Petersen og TV 2, hvis advokatundersøgelse blev vejet og fundet for let. Dagens gæster undrer sig højlydt over, at det kunne komme så vidt, at landets højeste retsinstans skal dømme i anklager, der strækker sig 25 år tilbage. Men sådan er MeToo også: en folkestemning, drevet frem af en lille kreds af feministiske aktivister. Men efter 10 års medvind, er stemningen nu ved at vende. Folk har fået nok af intrigante, venstreorienterede feminister.

Landet er storeksportør af olie, gas - og islamisme. Mange kender som arrangør af VM i fodbold og ejer af den franske storklub PSG. Et land, der på overfladen søger tilnærmelse til Vesten, men samtidig forfølger en strategi om at udbrede den samme islamiske ideologi, der har født både Hamas og Erdogans islamisme i Tyrkiet. Midlerne er masser af dollars, Al Jazeera og moskeer overalt i Europa og USA.

Jotam Confino er gæst i Kulturkampen, som tager lytterne med ind i hjertet af en af verdens mest brændende konflikter både kulturelt og ideologisk - muslimernes og de venstreorienteredes fælles had mod Israel. Samtalen er med manden, jøden og journalisten, som dagligt mærker konflikten og hadet på sin egen krop, men alligevel insisterer på at forstå frem for at føle.

Venstre er gået i offensiven og udfordrer Mette Frederiksen på hendes gamle hjemmebane - udlændingepolitikken. Hvis Troels Lund har modet, viljen og evnen kan han slå Mette F. i en valgkamp. Men det kræver opbakning fra de andre i den blå lejr - og især Inger Støjberg kan få det svært med netop det.

Danmarksdemokraterne fik et fremragende kommunalvalg, og Mette Frederiksen er i en dødsspiral. DD's politiske ordfører Susie Jessen fortæller, at hun er glad for fremgangen, men hun er stadig usikker på, om Venstre har forstået skriften på væggen, og hendes parti er ikke parat til at gøre Troels Lund til deres statsministerkandidat - endnu i hvert fald.

Er der overhovedet plads til ideologi i dansk politik længere? I denne episode af Konservativ Ungdoms podcast "Hold til Højre" undersøger vi ideologiens rolle i dagens politiske landskab – og om de klassiske retninger stadig påvirker beslutningerne. Gæst: Uffe Elbæk, fhv. kulturminister og tidligere politisk leder af Alternativet og Tobias William Marney, politisk leder for Unge Moderater. Vært: Marie Nordahl Sinding-Olsen, Social- og Sundhedsordfører for Konservativ Ungdom. Medvært: Hector Karlsen, Kirke- Kultur og Integrationsordfører for Konservativ Ungdom.

Kommunalvalgets blå vandfald skyllede Mette Frederiksen i grøften. Hvis Troels Lund har modet, bruger han det nye momentum til at frigøre sig fra taber-Mettes skørter. Chefredaktør Lars Kaaber og medvært journalist Andreas Karker taler med DF's Mette Thiesen og tager pulsen på det borgerlige Danmark efter kommunalvalget.

Folkeskolen er blevet pigeliggjort. Det mener Stefan Hermann, tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole og en central stemme i skole- og dannelsesdebatten. Det er derfor, folkeskolen hverken kan styre indvandrerdrengene eller holde på almindelige danskeres børn, som må se i vejviseren efter ro, disciplin og et sundt skolemiljø.

Mette Frederiksen fik voldsomme slag ved valget i går, og Socialdemokratiet er groggy. På den modsatte side er smilet i Mona Juuls ansigt bredere end nogen sinde. Kan man håbe på, at den borgerlige optur ved kommunalvalget vil styrke det blå samarbejde frem mod et folketingsvalg?

I gamle dage blev BBC, DR og andre vestlige statsmedier kritiseret fra venstre, men i dag kommer kritikken fra højre. Er det BBC og DR, der har bevæget sig mod venstre uden at vide det selv, eller ved journalisterne udmærket, hvad de gør, og hvad der foregår. Slyngelstuen putter selvfølgelig ikke med sandheden.

Public service lyver, Gaza er blevet kommunalpolitik i Danmark og den borgerlige stemme er som altid næsten forsvundet. Det er afsættet for en varslet “åndelig oprustning”. Men hvilken ånd er der tale om? Socialisternes eller de konservatives Gud, Konge og Fædreland? Jon Eirik Lundberg inviterer iværksætter, teolog og debattør Daniel Karpantschof med ind i kampen.

På tirsdag når valget er slut, mødes kommunalpolitikerne om natten på rådhuset og fordeler poster og 'ben'  som betaling for borgmesterkæden. Denne gang lader det dog til, at Socialdemokratiet over alt er blevet alle de andre partiers prügelknabe. Det kan få underlige ting til at ske - som f.eks. en konservativ overborgmester i København.

Når man hører ordet satanisme, tænker mange på blod, mørke ritualer og djævletilbedelse. Men er det virkeligheden – eller er der noget helt andet på spil? Er satanisme en religion, en provokation, eller blot et fællesskab i Heavy Metal tøj? For at hjælpe os med at besvare disse spørgsmål skal vi møde Blake Lamarr, satanisk præst og formand for Dansk Satanisk Forbund. Og hvorfor går de direkte i konfrontation med kristendommen i en tid, hvor flere unge faktisk søger tro, fællesskab og håb? Gæsteværten Hector Karlsen og den faste vært Marie Sinding-Olsen, stiller spørgsmålene og udforsker, hvad satanister i Danmark egentlig tror på. Lyt med, når vi i dette afsnit af Hold til Højre går i dybden med en af samtidens mest kontroversielle trosbevægelser. Vært: Marie Sinding-Olsen, Social- og sundhedsordfører for Konservativ Ungdom. Medvært: Hector Karlsen, Kirke- Kultur og Integrationsordfører for Konservativ Ungdom. Gæst: Blake Lamarr, satanisk præst og formand for Dansk Satanisk Forbund.

Borgernes parti står i flere meningsmålinger til at klare spærregrænsen. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med partiformanden Lars boje Mathiesen om, hvad der er vigtigst for partiet, og om hvilke krav han vil stille for at bakke op om for eksempel Troels Lund Poulsen som en blå statsminister.

Kulturkampen er en podcast om politisk frihed. Liberalister og socialister er lykkedes med en “lang march gennem institutionerne”. Hvor er den konservative stemme blevet af? Det forsøger vi at finde svar på. Vært er Jon Eirik Lundberg, magister i politisk filosofi, kurator og forfatter sammen med Nikolaj Bøgh, konservativ politiker og kulturkriger.

I den politiske podcast taler chefredaktør Lars Kaaber og journalist Andreas Karker taler om DF's voldsomme fremgang og betydningen af et stærkere DF for det borgerlige samarbejde. Samtidig bekender Mona Juul kulør. Hendes parti er vigtige for hende end kampen for et borgerligt Danmark. 

Det moderne samfund har åbnet op for utallige muligheder indenfor seksualitet og intimitet. Sex, nøgenhed og samkvem kan nu tilgås på alle tidspunkter og gennem et utal af forskellige platforme. Men bevirker disse uendelige muligheder, at seksuelt samvær udvandes som en intim og kærlig handling? Det er et af hovedspørgsmålene i dagens afsnit, hvor vi diskuterer, om hvorvidt samtidens sexmoral fører til, at sex afkobles fra kærlighed og personlig intimitet. OnlyFans Creator Gitte von G er inviteret i studiet for at hjælpe os med at besvare dette spørgsmål. Vært: Marie Sinding-Olsen, Social- og Sundhedsordfører for KU Medvært: Hector Karlsen, Kirke- Kultur og Integrationsordfører for KU Gæst: Gitte von G, debattør, sexolog og OnlyFans Creator.

Magten flytter til EU, uden vi opdager det. EU-Kommissionen får i stigende omfang egne indtægter. EU optager fælles gæld i stor skala, og EU-kommissionen engagerer sig i oprustningen. Det, der tidligere var kernen i national suverænitet – skatter, gæld og forsvar – glider gradvist over til EU. Chefredaktør Lars Kaaber i samtale med økonomen og analysechefen i Cepos Otto Brøns-Petersen.

I podcasten Den Arabiske Gade giver Naser Khader Donald Trumps fredsplan for Mellemøsten gode muligheder for at lykkes. Alle aktører i den arabiske verden bortset fra Hamas selv ønsker at komme af med Hamas. Og Donald Trump er umådelig populær blandt araberne, fortæller Naser Khader, fordi han møder dem uden fordomme og europæernes skjulte dagsordener. Chefredaktør Lars Kaaber taler med Naser Khader

Mordet på Charlie Kirk viser, at civilisation og barbari kun er adskilt af et tyndt lag fernis. Nedenunder glammer hundene, vildskaben, blodtørsten. Slyngelstuen tager bestik af de menneskelige urkræfter, især hos progressive verdensborgere, trans-, klima- og Palæstina-aktivister, menneskerettighedsdisciple og undervisere i demokrati, empati og mangfoldighed.

Må borgerlige mennesker bryde loven lidt i en større sags tjeneste, sådan som venstrefløjen hidtil har haft patent på? Er woke og masseindvandring så store trusler mod det borgerlige samfund, at tiden er kommet til borgerlig aktivisme? Det er så prekære spørgsmål, at kun et par slyngler tør stille op og svare ærligt.

Tre aktivistiske lobbygrupper skal kortlægge "manosfæren" for ligestillingsminister Magnus Heunicke. Den mondæne feminisme tager sig godt betalt, og konklusionen er givet på forhånd. Ministeren advarer mod drenges urealistiske mandeidealer. Det vil slynglerne ikke finde sig i.

Krigen i Ukraine raser videre på fjerde år, og det samme gør nyhedsdækningen. Her skiller DR sig ud som leverandør af det, der højst kvalificerer til kvarte sandheder. Vi tager en snak med medieanalytiker Uffe Kaels Auring, der har påtaget sig den utaknemlige opgave at gennemgå public service-kanalens metoder. Det ser ikke godt ud for DR's journalistiske troværdighed.

Hans Engell har fået en hæderspris. Det synes Lars Kaaber og Andreas Karker er fuldt fortjent. En podcast og en snak med Hans Engell om politikere og journalister på Christiansborg i gamle dage og om nutidens borgerlige opposition.

Færre asylansøgere kommer til, flere udviste og afviste sendes ud, og mange udlændinge er i arbejde. Mette Frederiksens udlændingeminister Kaare Dybvad Bek er ikke utilfreds med hverken sig selv eller regeringens resultater. Hør samtalen mellem Andreas Karker, Lars Kaaber og ministeren. Er han én i den lange række af lappeløsnings-ministre, eller står han fadder til de rigtige løsninger? Døm selv.

Afslutningsdebatten i Folketinget viste en statsminister Mette Frederiksen i fuld kontrol. Den borgerlige opposition har en vilje til at levere et fælles alternativ, men der er langt igen, før Mette Frederiksen behøver at frygte, at hun ikke også efter næste valg kan kalde sig statsminister i Danmark. LA's stedfortrædende politiske leder Sólbjørg Jakobsen fortæller hemmeligheder om blå bloks næste skaktræk.

Bent Meier Sørensen er opvokset i et præstehjem, men kom så på universitetet og blev professor. Undervejs mistede han fornemmelsen for, hvem han var og gav sig ligesom alle de andre til at kritisere den overleverede kultur uden at sætte noget andet i stedet. Nu betaler han tilbage med en både lærd og underholdende bog om sine egne fejltagelser og eliternes grænseløse normer.   Dagens gæst er Bent Meier Sørensen, ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Han blev i 2016 kritiseret for at forestå afsyngelsen af højskolesangbogens "Den danske sang er en ung, blond pige" forud for et møde med undervisere og studerende. Det skabte offentlig virak, da en kvindelig underviser med anden etnisk baggrund følte sig krænket, hvorefter CBS' vice-institutleder undskyldte. Nu kommer så svaret i form af et langt og indgående essay om europæiske kulturhistorie med titlen "De grænseløse - hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft, og hvordan vi genvinder den", som er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag. I denne samtale reflekterer bogens forfatter over, hvordan den vestlige civilisation kan siges at være i opløsning og befinder sig i et et slags ingenmandsland, præget af såvel digitalisering, afkristning og manglende tro på gamle sandheder. En udvikling, der har ført europæerne ud i tiltagende tomhed. Samtalen spænder fra Paulus over Nietzsche og Foucault til sangskrivere som Kim Larsen og Thomas Helmig. Særligt Helmig er ifølge professoren budbringer af en vigtig profeti. Spørgsmålet er blot, om vi tør tro på den.

Individualiseringen af snart sagt alting truer den europæiske civilisation. De europæiske eliter har så travlt med Mig, Mig og Mig. Det er blevet tid til at vinke farvel til den selvfede tidsånd og trække på tidligere erfaringer. Journalist, forfatter og rådgiver Bo Heimann mener, at normløsheden er gået amok. Han taler med Mikael Jalving om sin nye bog.

Den iranske indvandrerkvinde Roya Moore har opgivet troen på, at muslimer vil integrere sig i Danmark. Det går den forkerte vej, fortæller hun. Flere og flere bliver religiøse. Flere og flere forkaster frihedstanken og foretrækker den islamiske kollektive tilværelse adskilt fra det danske samfund. Kløften mellem deres værdier og vores er for stor, mener hun.

Hvor bliver løsningen af? Problemet med afviste og udviste udlændinge på tålt ophold har været diskuteret i årtier, men ingen politikere har hidtil evnet hverken at få dem ud af landet eller væk fra gaderne. I dag sidder de på Kærshovedgaard. Engang skulle de sendes til en øde ø. Det blev ikke til noget. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Danmarksdemokraternes ordfører Betina Kastberg om, hvorfor politikerne skubber aben rundt i stedet for at løse problemet.

Konsensus og skyklapper prægede Danmark under besættelsen og også de historikere, der skulle fortælle de opvoksende generationer om 'de fem forbandede år'. Danskerne har levet i en historisk anormalitet siden 1864 på afstand af krig og elendighed. Der er tale om held parret med velstand, som har disponeret os for eftergivenhed, konsensus og skyklapper. Dagens Slyngelstue handler om i anledning af 80-årsdagen for befrielsen i 1945, hvordan vi kom til at leve i et tilsyneladende evigt Korsbæk.

Der er bevægelse i udlændingepolitikken. Både LA og K er nu parate til et begyndende opgør med konventionerne. Men er det nok, er det troværdigt, har de forstået dybden af den muslimske indvandrings problem for fædrelandet? Lars Kaaber og Andreas Karker følger op på sidste uges udgave af podcasten og taler med DF's udlændingeordfører Mikkel Bjørn Sørensen.

USA har indledt direkte forhandlinger med præstestyret for at få bremset Irans atomprogram. Det muslimske broderskab svækkes overalt, og endemålet om normalisering mellem de arabiske stater og Israel ser efter magtskiftet i USA ikke længere lige så svært ud. Imens sidder EU og de europæiske ledere med en monokel og kan ikke se ud over deres egen næsetip. Lyt til Naser Khaders analyse af situationen i Mellemøsten med kilder og vikler, der aldrig når de danske medier.

Ud af konventionerne og fri af den europæiske menneskerettighedsdomstols kløer. Det er opskriften i Liberal Alliances nye udlændingeudspil. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med LA's udlændingeordfører Steffen Larsen. Kan det blive virkelighed, eller ryger ambitionerne tilbage i skrivebordsskuffen?

Politikerne er på vej til at tømme kassen og låne sig til resten i stedet for at spare andre steder, så forsvaret kan blive styrket. Den bedrøvelige og kortsigtede tilgang bakkes op af et flertal af danskere, som pure nægter at betale for sikkerhed med velfærd. Andreas Karker og Lars Kaaber taler med økonomen Otto Brøns Petersen om det holdbare og uholdbare i økonomien bag oprustningen.

Vi skal på rejse til Arabien. Kom med Naser Khader helt ud i de arabiske gader og stræder. Vi søger tættere på for bedre at forstå. Forstå Mellemøsten og den muslimske verden, dets folk og dets magthavere. Hvorfor er Hamas ikke for længst er fjernet fra jordens overflade. De har fået læsterlige klø, deres venner i præstestyret er svækket - hvem holder Hamas i live?

Liberal Alliance har holdt et vellykket landsmøde med gode taler, god stemning og optimisme. Partiet ligger til fremgang, men fremgangen er på de andre blå partiers regning. LA trækker ingen vælgere over midten fra Socialdemokratiet, og er dermed ikke en reel trussel mod Mette Frederiksens genvalg. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance.

Danske medier lider af et Gulliver-kompleks, når de dækker Israel og krigen i Gaza. De tror fejlagtigt, at Israel er stor, mægtig og samlet, og at palæstinenserne er lilleputagtige ofre, som det evig og altid er synd for. Men lilleputterne slår fra sig, og massakren den 7. oktober i fjor har skærpet alting. Også den énsidige dækning i DR, Berlingske, Jyllands-Posten, Information osv.   Slyngelstuen er tilbage, denne gang gælder det dækningen af krigen i Gaza heraf i danske konsensusmedier i anledning af den nye israelske offensiv. Det sker i selskab med de to stamgæster historiker Bent Blüdnikow og journalist og murerarbejdsmand Jannich Kofoed. Jannich Kofoed anbefaler to alternative nyhedskilder til forståelse af den mangeårige konflikt. Den ene er Haviv Rettig Gur, journalist på The Times of Israel. Du kan få en introduktion til Gur og til Israel i dette Utube- interview med den amerikanske journalist Bari Weiss. Den anden er Dan Senors podcast Call Me Back med en lang række aktuelle, analytiske gæster, pt. 329 episoder. Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

Danmarksdemokraterne og Moderaterne kom begge i Folketinget i 2022. Inger Støjberg og hendes tropper har fundet melodien og leverer stabilt og sikkert. Lars Løkke Rasmussens parti kaldes klovnebussen, og både vælgere og folketingsmedlemmer siver fra projektet. Hvorfor er det gået sådan. Kaaber og Karker taler med Jeppe Søe om det og om hans nye bog.

Islam udfordrer på daglig basis den måde, vi gerne vil indrette vores samfund på. Carl Andersen fra LA satte i sidste uge fra Folketingets talerstol ord på frustrationen og formulerede opgaven for politikerne med ordene: "Ethvert forslag, som kan gøre hverdagen lidt mere træls for en islamist, er et godt forslag". Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Carl Andersen og om politikernes tilsyneladende magtesløshed overfor problemerne.

To lærere taler rent ud af posen. Folkeskolen er fanget i en ond spiral af demografi, politisk korrekt ledelse, selvdestruktive kommunale tiltag og en venstreorienteret medlidenhedskultur. Integrationen døde for mange år siden, mener de begge. Segregeringen sejrer, og hvor muslimske elever kommer i flertal, rasler det faglige niveau ned. Muslimske elever sparker døren ind til andre klasser, uddeler tæsk, intimiderer og truer folkeskolelærerne. Muslimske elever vil ikke gå i "danskerklasser" på gymnasiet og segregerer sig i brune klasser med rystende lavt fagligt niveau. Dagens podcast tager en ærlig snak med to undervisere, der har fået nok. Mød Maya Hvass Christensen fra Kolding og Søren Lehmann fra København, som har parallelle oplevelser fra henholdsvis otte år på Munkevængets Skole og fem år på Københavns Åbne Gymnasium. Under samtale refereres der til Kirsten Damgaards artikel Intet nyt under halvmånen, der handler om, hvor svær kulturel assimilation er i praksis, når det gælder den islamiske forståelse af begreber som ære, skam, ansvar, loyalitet, autoritet og straf.

Når der ikke forskes i social kontrol i og den fysiske straf for fritænkning, frafald, homoseksualitet i muslimske miljøer i Danmark, så kommer landets pædagoger, lærere, sundhedspersonale og socialrådgivere til at mangle vigtig viden i deres arbejdsliv. Politisk korrekte forskere svigter velfærdsstaten fodfolk, mener antropolog Katja Kvaale, som bakkes op af integrationsrådgiver Henrik Kokborg.   "Mange forskere er pæne mennesker i bredriflet fløjl", skriver antropologen Katja Kvaale i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor hun kritiserer danske islam- og migrationsforskere for at svigte deres forpligtelse til at studere den sociale virkelighed og videregive den så realistisk som muligt til offentligheden. I stedet overtager forskerne muslimers selvopfattelse og glemmer at stille kritiske spørgsmål til andre kilder og stemmer. Katja Kvaale giver flere forklaringer på dette mønster. En af de mest grundlæggende er selve migrationen. Når muslimer, hvis kultur og religion, europæiske forskere tidligere studerede i de varme lande, udvandrer til Europa, bliver forskerne afhængige af at stå på god fod med informanter og kilder i det muslimske miljø. Dermed farves forskningen af den muslimske kollektivisme og lovreligion. Det er selvfølgelig slemt nok som forskningen, fordi den bliver slap og ukvalificeret. Men en yderligere samfundsmæssig konsekvens er, at velfærdsstatens fodfolk står på bar bund i mødet med selvbevidste muslimer for hvem religion ikke er en privatsag, men noget de skilter med fra vugge til grav. I denne podcast diskuterer Katja Kvaale med integrationsrådgiver Henrik Kokborg, som har mangeårig, konkret erfaring med velfærdsstatens møde med muslimer og er en hyppig underviser rundt omkring i landets kommuner. De to vender også, hvad der kan gøres ved den ulykkelige udvikling. Katja Kvaales kronik kan læses her. Læs mere om Henrik Kokborg her.  

De to anmeldere af bogen "Mand Kend din styrke" Katrine Troelsen og Thomas Wivel har forfatterne Asger Garde og Alexander i studiet til en samtale om deres helt nye bog. Samtalen handler om den unge mands vej i livet, om maskulinitet, om forskellen på mænd og kvinder, datinguniversets faldgruber, aldrende kvinders dalende værdi på det seksuelle marked og meget, meget mere.

Fra sit lille, men virksomme galleri i Nyboder blæser kurator Jon Eirik Lundberg til refleksion over den mobilisede tid, vi lever i med udsigt til krigen i Ukraine. Han er lige så overrasket som værten over den pludselige forsvarsvilje, der udtrykkes helt ude på venstrefløjen. Er det mon andet end retorisk gymnastik? Lundberg minder os om kunstens evne til at få os til at stoppe op - og tænke os om en ekstra gang.   Når man træder ned i Atelier Nyboder i kongens København, går man ind i en verden af nostalgi, skønhed, gru og realisme. I det første rum er man hensat til 1800-tallets Firenze, i den næste konfronteres man med krigens ubarmhjertige logik. Mahogniborde, krystallamper, gulnede fotografier og figurativ kunst det ene sted; døde soldater, sorte flag og skyttegrave det næste sted. Luca Bertis smukke og sanselige kunstfotografier den ene sted, Sergei Prokofievs dystre værker det andet. Den slående kontrast fik mig til at invitere Jon Eirik Lundberg i studiet til en samtale om altings mobilisering i denne tid, herunder kunsten. Jon Eirik Lundberg, kurator, skribent og bidragyder til Kontrasts panel af modløbere. Læs han seneste stykke her. Den udstilling, vi taler om, bærer titlen "Agerjord" og rummer værker af den russiske dissidentkunstner Sergei Prokofiev. Han vandt tilbage i 2022 Charlottenborgs Solopris. Udstillingen fortsætter indtil den 20. marts. Læs mere her.

Et forsvar til 100 milliarder om året skal der findes penge til. Det giver mulighed for de borgerlige partier til at konfrontere de røde på en dagsorden om vækst og velstand. Besparelser frem for skattestigninger. Men tør de? Eller kravler de borgerlige igen ind under skørterne på Mette Frederiksen som under Corona og køber hendes krise-narrativ? I stedet for at søge konsensus bør de borgerlige partier blæse til kamp mod de rødes skattestigninger og ønsker om at tømme statskassen.

Kan ukrainerne vinde krigen? Lars Kaaber og Andreas Karker diskuterer det, og henter militærfaglig bistand hos Klaus Kroll, militærkyndig officer og skribent på både Kontrast og forsvarsmediet Olfi. Mette Frederiksen holder fast i en strategi om, at krigen i Ukraine skal vindes. Senest på sikkerhedskonferencen i München. Hun sammenligner USA's forsøg på at få Rusland med på en fredsaftale med Chamberlains 'Fred i vor tid' i 1938. Men er det realistisk eller er strategien udtryk for en kalkuleret kynisme?  Svaret på spørgsmålet blæser i vinden, men militæranalytikeren Klaus Kroll mener, at det ikke er umuligt - under nogle forudsætninger. Ukraine skal have tilført massivt flere ressourcer i form af nye militære kapaciteter, der skal flere soldater til og de skal trænes. Selv med alt dette på plads, vil en 'sejr' ikke betyde, at al territorium, som Rulsand har besat, kan vindes tilbage. En fred bliver under alle omstændigheder et territorielt kompromis, mener Klaus Kroll, men ukrainerne kan få et klart bedre udgangspunkt for forhandlinger, hvis Vesten i de kommende måneder vil levere langt flere og bedre våben, holde forsyningerne kørerende, yde hjælp til træning og ikke mindst give ukrainerne mere tid til at skaffe sig fremgang på slagmarken.

Ung kvinde med kristen baggrund begynder at læse litteraturvidenskab, men finder hurtigt ud af, at kendskabet til Bibelen og de kristne grundfortællinger er en hæmsko. I det akademiske miljø læses litteraturen feministisk, marxistisk eller med afsæt i såkaldt queer-teori. Den vesterlandske litteraturhistorie, som er badet i kristendom, opfattes som ekstremistisk. I en nylig kronik i Kristeligt Dagblad beskriver stud.mag. Barbara Weile det faglige miljø på litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Her oplever hun, at religion er en afvigelse, og at henvisninger til fortællinger, myter og symboler fra Bibelen, der engang blev opfattet som en fond for vesterlandsk litteratur, opfattes som irrelevante, hvis ikke ligefrem som som en abnormitet. Det undrer hende. Det undrer også mig, og derfor har jeg inviteret hende i studiet til en snak om, hvorfor akademiske undervisere frygter kristendom. Hvad er det, der er så farligt ved at kende Bibelen? Og gør denne frygt sig gældende i et bredere kulturperspektiv? Du kan læse Barbara Weiles kronik i Kristeligt Dagblad her. I kronikken skriver hun bl.a.: "Der gik ikke længe. før jeg vidste, at der var noget galt ude på litteraturvidenskab. Jeg læste de kristne fortællinger ind i det meste af det, vi læste (...), undrede mig, stillede spørgsmål i den retning. Og så sad jeg hver gang tilbage med en stigende fornemmelse af, at der altid blev set lidt skævt til mig fra mine undervisereres side (...) Langsomt gik det op for mig, at der var nogle læsninger, der var mere legitime end andre. I et tilsyneladende frit fortolkningsrum var en perspektivering med afsæt i kristne motiver og fortællinger ikke en mulighed."

Ytringsfriheden er under pres, så de fire partier i den borgerlige opposition er gået samlet til kamp mod racismeparagraffen og vil have den afskaffet. Men kan man det uden at bryde med Danmarks såkaldte internationale forpligtelser? En jurist siger afgjort nej. Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen siger, det kan man godt. Steffen Larsen fra LA kalder i øvrigt kritikken fra J.D. Vance i hans tale i München for rigtig og velment og de voksende indskrænkningerne i ytringsfriheden for alvorlige.

Den amerikanske vicepræsident J.D. Vances tale i München krænker og sårer den europæiske beta-mand. Hans svar er vrede, fornægtelse og litervis af tårer. Slyngelstuen tænder mikrofonen for digteren Emil Salzer og modløberen Marianne Stidsen til en samtale om den moderne mand i en feminiseret tid. Slyngelstuen får i dag besøg af digteren Emil Salzer og litterat og modløber Marianne Stidsen til en samtale om den europæiske mand, der er ved at gå til i følelser, gråd og krænkelsesparathed. Hvor blev hans traditionelle mandsmod af? Hvorfor står Christoph Heusgen, lederen af den meget omdiskuterede sikkerhedskonference I München, og flæber foran hundredevis af politikere, embedsfolk og medier? Hvorfor kan den europæiske mand ikke længere håndtere, hvad landsmanden Thomas Mann kaldte "tilværelsens grundmagter" - krig, konflikt, forplantning, død, religion, kærlighed, venskab, biologi? Det taler vi om uden filter - ligesom Emil Salzer fremfører et digt, som spejler den vrede, han har modtaget fra kvindelige læsere, der skælder ud på den "cis-kønnede" mand, fordi de mener, han er en led undertrykker. Salzer giver også seks konkrete råd til, hvordan man bliver en bedre mand, som er i stand til at udskyde behovet for belønning - og dermed bliver i stand til at lykkes med ting. Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

I USA har Trump erklæret, at der kun er to køn. Men så let vindes kulturkampen ikke og slet ikke i Danmark, hvor de venstreorienterede er lykkedes med at sætte sig på både de 'rigtige meninger' og den offentlige pengekasse. Vi taler med Morten Messerschmidt om, at kulturkampen skal vindes ved at lukke for pengene til de venstreorienterede i medierne, kulturlivet og NGO'erne. 

Med Trump i Det Hvide Hus er importtold blevet et varmt emne, som alle har en mening om – Trump siger han elsker tariffer – klassiske økonomer ser derimod told som en bremse på vækst og velstand. Men hvad er op og ned? Økonomen Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, forklarer principper og virkninger af told-tariffer, så vi andre kan forstå det.