Hver dag er en passioneret kæmper på banen med en mission om at skabe en forandring, som vedrører os alle. Tillidsmand Nicolai Bentsen vil skabe verdens lykkeligste arbejdsliv. Oplev hvilke forhindringer han møder på vejen.
En 3F'er, en tømrersvend, en sygeplejerske og en direktør gik ind i et radiostudie - for sidste gang. I denne sidste udgave af Verdens lykkeligste arbejdsmarked på Radio4 har Nicolai Bentsen sat tre tilbagevendende gæster i stævne til at diskutere de mest aktuelle temaer fra vores arbejdsmarked. De tager temperaturen på såvel udfordringerne i den offentlige sektor som diskussionen om store bededag, gør status på overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked og kommer med bud på, hvordan vi kan hjælpe de 45.000 unge, der står uden job eller er under uddannelse. Gæster: tømrersvend Danny Sjøberg, sygeplejerske Ditte Krøyer og Peter Kastholm, direktør for TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser). See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dag skal det handle om overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Senere på ugen når de også til hotel- og restaurationsbranchen: en af de lavere lønnede brancher, hvor manglen på arbejdskraft er stor, og inflationen har ramt de ansatte hårdt på deres købekraft. Nicolai Bentsen får besøg af kokkeeleven Cecilie Severinsen, som gerne vil give branchen et bedre omdømme, for eksempel ved at få bedre vilkår for de unge, der arbejder i den. Men er det realistisk midt i en inflationstid? Er det generelt muligt at løse udfordringer med lønstigninger, og hvilken forskel kan kollektive overenskomstforhandlinger gøre i den sammenhæng? Det gør arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen os klogere på.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fagbevægelsen vil have en folkeafstemning om afskaffelsen af Store bededag, hvis ikke regeringen selv dropper forslaget. Sådan lyder den klare opfordring, som kommer fra en række af de mest indflydelsesrige fagforbund efter et møde i FHs forretningsudvalg tirsdag morgen. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, gæster dagens program, hvor hun sætter ord på kravet om en folkeafstemning og beskriver bededagsplanerne som “et tillidsbrud” mellem fagbevægelsen og regeringen. Der bliver også tid til at vende det, der skulle have været forårets helt store tema, nemlig de vanskelige overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Og hvordan Lizette Risgaard vil håndtere fagbevægelsens store udfordring med, at medlemmerne forsvinder. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Overenskomstforhandlingerne er gået i gang og mere end 600.000 danske lønmodtagere på det private arbejdsmarked skal have aftalt deres løn og arbejdsvilkår. Og det bliver ifølge eksperterne, men sådan set også fagbevægelsen og arbejdsgiverne, historisk svære forhandlinger. Er en storkonflikt uundgåelig? Og hvad skal der egentlig til for at medlemmerne af fagforeningerne kan sige ja til en ny aftale? Det har en maler og en lagerarbejder et bud på. I den sidste del af programmet får Nicolai Bentsen besøg af Christina Barfoed-Høj. Hun er direktør i Danmarks Evalueringsinstitut, som blandt andet kigger på unges uddannelsesvalg og hvorfor de vælger, som de gør. Hun har netop skrevet en kronik i Politiken, hvor hun kommer med sine bud på, hvordan vi får flere til at vælge uddannelser som sosu, pædagog, sygeplejerske og ikke mindst faglært. Gæster: Paw Østergaard Jensen, malersvend, Brian Jensen, lagerarbejder, Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I årets første program skal vi omkring noget meget nørdet, som dog har stor betydning for mange på arbejdsmarkedet, nemlig vagtplanlægning. Nicolai Bentsen har inviteret Jacob Knobel i studiet; han er direktør for virksomheden Datapult, der via kunstig intelligens laver automatiske vagtplaner, som ovenikøbet tager hensyn til ansættelseskontrakter, overenskomster og lovgivning. Hør ham fortælle, hvordan vagtplanlægning på for eksempel sygehuse kan blive meget mere effektive. Inden da lægger de to chefredaktører, fra hvert sit ideologiske ringhjørne, Niels Jespersen og Mikkel Andersson vejen forbi studiet og gør status på, hvordan den nye SVM-regering er kommet fra start. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi taler ofte om dem uden fodfæste på arbejdsmarkedet, de tekniske skolers udfordringer og rekrutteringsmuligheder i både den offentlige sektor og erhvervslivet, men er vi altid lige gode til at blive konkrete på, hvad der faktisk kunne virke? Karsten Vester har skabt sin egen virksomhed ved at koble børns skolegang med fremtidens arbejdsmarked, og dagens program skal handle om netop det. Nicolai Bentsen har besøg af Karsten Vester fra Relationsnetværket, som har beskæftiget sig med det her emne i årevis. Han fortæller blandt andet om et større initiativ, hvor virksomheder og offentlige institutioner adopterer hele skoleklasser i en årrække - med henblik på at introducere dem til arbejdsmarkedet generelt og de faglige uddannelser i særdeleshed.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den nye, bredde regering er sat i verden med en ambition om at løse de store udfordringer i vores samfund, men indfrier regeringen forventningerne fra valgkampen, og har den en reel chance for at blive en langtidsholdbar succes? Vil den løse problemerne i sundhedsvæsenet og i det private i erhvervsliv? Det taler Nicolai Bentsen med en sygeplejerske og en selvstændig erhvervsdrivende om i dag. De tre får også selskab af en ung lærerstuderende til en snak om den nye regerings planer for unge på en videregående uddannelse, og af en europaparlamentariker, der glæder sig over SVM-regeringenss modstand overfor planerne om en fælles europæisk mindsteløn. Gæster: Niklas Bekker, Nana Susé, Caroline Holdflod Nørgaard og Marianne Vind (MEP, Socialdemokratiet).See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad foregår der i disse timer bag Marienborgs lukkede døre? Nicolai Bentsen har besøg af Sebastian Risbøl, politisk redaktør på A4 Aktuelt, til en snak om det og for at kaste lys over, hvordan fagbevægelsen er begyndt at røre på sig med udsigten til en bred regering. Spørgsmålet er også, hvordan nogle af fagforeningernes medlemmer ser på det scenarie. Vi taler med to af dem, som begge er socialdemokratiske vælgere. Er en bred regeringen med Mette Frederiksen i spidsen en god løsning eller “dødens pølse”? Gæster: Sebastian Risbøl; politisk redaktør på A4 Aktuelt, Thomas Linde Jacobsen; maskinarbejder, arbejdsmiljørepræsentant og medlem af Dansk Metal, Morten Ryom; bygningsstruktør og formand for 3F-ungdom. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dag skal det blandt andet handle om VM i Qatar og migrantarbejdere. Nicolai Bentsen får besøg af sekretariatslederen i BAT-kartellet, Gunde Odgaard, der adskillige gange har besøgt migrantarbejdere i Qatar og andre steder i verden, og forsøgt at hjælpe dem til bedre løn- og arbejdsvilkår. Men hvordan kan den danske og internationale fagbevægelsen hjælpe migrantarbejderne? Forhandlingerne om en ny regering hen over midten fortsætter, nu bare i en noget smallere kreds. Hvad har det af konsekvenser for løsningen på nogle af de store udfordringer, vi som samfund står overfor ikke mindst på arbejdsmarkedet? Det diskuterer Nicolai Bentsen med beskæftigelsesordførerne fra to af de partier, der ikke længere sidder med ved forhandlingsbordet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens program skal vi møde to af de helt nye medlemmer af Folketinget. Den ene er Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliances nye beskæftigelsesordfører, og hun har allerede markeret sig i debatten om ligeløn på arbejdsmarkedet, men hvilke andre dagsordener og dilemmaer optager den nye ordfører? Det undersøger Nicolai Bentsen, som også taler med en nyvalgt socialdemokrat. Han hedder Thomas Skriver Jensen og har hidtil arbejdet som faglært industritekniker - og han er stærkt bekymret for, at tre ud af fire unge faglærte ikke føler, at deres politiske holdninger er værd at lytte til, ifølge en ny undersøgelse. Til sidst i programmet skal vi høre fra en maler, Jesper Hansen, som mener, at nogle af de goder, der skal forhandles om til OK23, udelukkende skal gælde for dem, der er medlem af en overenskomstbærende fagforening. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den 17. november var det ‘kvindernes sidste arbejdsdag' for i år. Sådan lyder i hvert fald sloganet i en tilbagevendende kampagne, der sætter fokus på lønforskellen mellem kvinder og mænd. Hør direktøren for Kvinderådet, Lise Johansen, fortælle om udfordringerne med ligeløn på arbejdsmarkedet. Der er dog også nogle uligheder i mænds arbejdsliv, som måske ikke får så meget opmærksomhed. Men i lørdags, på Mændenes Internationale Dag, var en undtagelse. Forsker Svend Åge Madsen medvirker også i programmet for kaste lys over nogle af de skævheder, der især rammer mænd. Til sidste i programmet skal det handle om en stor pose penge til erhvervsskolerne - den kommer dog ikke fra Christiansborg, men fra PensionDanmark, og direktør Torben Möger Pedersen kommer i studiet for at forklare, hvorfor det er en opgave for en pensionskasse at ville forbedre og ligefrem etablere erhvervsskoler. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der er stadig gang i forhandlingerne om en bred regering, og nu er det især økonomi og reformer, der er kommet på bordet. Men hvad er både de akutte og mere langsigtede udfordringer på vores arbejdsmarked? Det afhænger måske af, hvem man spørger, og derfor har Nicolai Bentsen inviteret tre personer til at give deres syn på sagen. Hør hvad Morten Aastrup Jørgensen, økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Rasmus Rasmussen, tillidsmand og smed og Morten Granzau, underdirektør og økonomisk- politisk chef i Dansk Industri har af bud.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dagens program samler Nicolai Bentsen op på valget og taler både om, hvad de igangværende regeringsforhandlinger kan føre til og hvilken konkret arbejdsmarkedspolitik, der vil kunne føre til. Kommer der et lønløft til sygeplejerskerne? Og kan man i så fald gøre det med respekt for den danske model? En model, som måske slet ikke virker på det offentlige område - det mener i hvert fald én af dagens medvirkende. Gæster: Sara Smith Hald, sygeplejerske, Danny Sjøberg, tømrersvend, Lawand Hiwa Namo, arbejdsmarkedskommentator på Politiken og Sebastian Risbøl Jacobsen, politisk redaktør på A4 Aktuelt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dag - efter flere ugers valgkamp - skal ét de mest spændende og uforudsigelige valg i nyere tid afgøres. Derfor udkommer Verdens lykkeligste arbejdsmarked i en særlig valg-special her på valgdagen, hvor Nicolai Bentsen har inviteret to gæster i studiet til en snak om valgets store temaer og de mulige konsekvenser, valgets tale og folketingets nye sammensætning kan få for de mange arbejdsmarkedspolitiske emner, der har præget den her valgkamp. Det gør han sammen med tidligere medlem af Liberal Alliance, Christina Egelund, og den tidligere formand for FOA, Dennis Kristensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Valgkampen går nu ind i sin sidste uge, og Nicolai Bentsen samler igen et panel af folk, der savner politisk fokus på ekstremt afgørende emner for fremtidens arbejdsmarked, erhvervsliv og den grønne omstilling. Den ene hedder Mathias Vinholt. Han er en ung, relativt nyuddannede elektriker - og så har han for nylig modtaget prisen for Årets Tale, som første gang blev holdt under en demonstration for bedre forhold på landets erhvervsskoler. En anden, der er optaget af manglen på blandt andet faglært arbejdskraft og den grønne omstilling, er direktør Ib Enevoldsen. Han er især bekymret for, at manglen på kvalificeret arbejdskraft, herunder udenlandsk, både koster milliarder i tabt omsætning for virksomhederne og gør klimaet til den helt store taber. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nicolai Bentsen fortsætter med at have folketingsvalget som omdrejningspunkt, og i dag sætter han fokus på nogle af faggrupper, der virkelig er blevet talt om i valgkampen indtil videre. Hvordan opleves det af en sygeplejerske, at adskillige politikere fra begge fløje diskuterer deres løn og arbejdsforhold? Hvordan er det at være ansat på ét af landets jobcentre, som politikere fra både rød og blå blok vil spare milliarder på - eller ligefrem lukke helt efter valget? Og hvad siger en skolelærer til, at mange politiske debatter ender med, at der på den ene eller anden måde bliver placeret et ansvar på hos folkeskolerne? Gæster: Nana Susé, sygeplejerske, Maria Helene Riber, socialrådgiver og Thomas Poulsen, skolelærer. See omnystudio.com/listener for privacy information.
En håndværker, en vicedirektør og en kontorelev gik ind i et studie. De hedder Danny Sjøberg, Mia Amalie Holstein og Asbjørn Frier - og de er klar til at debattere valgkampens temaer. I de kommende udsendelser op til selve valgdagen, bliver folketingsvalget nemlig også omdrejningspunktet her i programmet. Dog ikke med politikerne som de væsentligste aktører; vi giver vi ordet til en række forskellige stemmer fra arbejdsmarkedet. I dag diskuterer panelet blandt andet, om vi har glemt de unge i en valgkamp, hvor der flittigt bliver talt til husejere, børnefamilier og pensionister? Hvordan mærker de små og mellemstore virksomheder konsekvenserne af energikrisen og inflation? Og kan vi bruge den grønne omstilling til at skaffe flere faglærte? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nu skulle det være ganske vist - ja, måske udskriver statsministeren endda folketingsvalg imens vi sender live på Radio4. Derfor handler dagens program naturligvis om det. Nicolai Bentsen har besøg af to chefredaktører fra hver sit ideologiske ringhjørne til en snak om, hvad der er på spil i den kommende valgkamp, hvis man er henholdsvis rød og blå. Det er Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio og Mikkel Andersson fra det borgerlige netmedie Kontrast. I slutningen af udsendelsen retter vi blikket mod EU, som Danmark kan fejre “guldbryllup” med for tiden; det er nemlig 50 år siden, at Danmark meldte sig ind i det daværende EF. Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal er én af forfatterne til en ny debatbog om Danmarks ægteskab med EU, som blandt andet har fokus på arbejdsmarkedet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvorfor går fagbevægelsen ikke til kamp for at få nedsat den ugentlige arbejdstid fra 37 til 30 timer om ugen? Det spørgsmål sætter arbejdsmarkedskommentator Lawand Hiwa Namo nu fokus på og retter samtidig en skarp kritik af de magtfulde fagbosser for at affeje ideen som dyrt dagdrømmeri uden realitetssans. Overser de potentialet for at skabe bedre work-life-balance, især for unge børnefamilie og bekæmpe stress i almindelighed? Eller lytter fagbevægelsen måske netop til medlemmerne, som ikke har ytret noget ønske om at få nedsat arbejdstid på dagsordenen? See omnystudio.com/listener for privacy information.
“At høre til“. Det er titlen på en ny fotoudstilling fra Danske Handicaporganisationer, som handler om vigtigheden af fællesskaber, hvor den enkelte bliver set for den, man er - også i arbejdslivet. Desværre er det ikke dagligdag for de mere end 500.000 danskere med et handicap. Hør hvad formand Thorkild Olesen mener, der skal til for, at vi får et mere rummeligt og inkluderende arbejdsmarked. Dagens anden gæst er Caroline Holdflod, forperson for Lærerstuderendes Landskreds. Er aftalen om en ny læreruddannelse dét, der skal til for at tiltrække flere unge til lærergerningen og fastholde flere i faget?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Meget tyder på, at den offentlige sektor og løndannelse kommer til at spille en rolle i valgkampen. Derfor har Nicolai Bentsen samlet et panel bestående af faglige repræsentanter for nogle af de grupper, mange forbinder med den offentlige sektor. Dem, der arbejder med børn, ældre, syge, omsorg og sundhed. Han spørger dem blandt andet, hvad udfordringerne er i den offentlige sektor; er der slet ingen steder, der kan spares? Hvorfor er løn et så vigtigt spørgsmål for de offentligt ansatte? Og kan fagbevægelsen overhovedet blive enige internt om, hvordan en pose penge skulle fordeles? Gæster: Grete Christensen (Dansk Sygeplejeråd), Mona Striib (FOA) og Elisa Rimpler (BUPL).See omnystudio.com/listener for privacy information.
På regeringens finanslovsforslag bliver der lagt op til at investere en større pose penge i den såkaldt FGU - forberedende grunduddannelse. Hør hvorfor børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at tilbuddet til unge, som ikke tager den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, trænger til et løft. Og hvad de to elever, Thais Redder og Christoffer Larsen, har af ønsker og kommentarer til ministeren. Vi skal også tale om arbejdsmiljø, da regeringen desuden vil tilføre midler til arbejdstilsynet og ændre i asbestlovgivningen. Nicolai Bentsen får næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen i studiet til en snak om både udspillet og udfordringerne omkring arbejdstilsynet. Hør også hvad blikkenslageren Henrik Bach Ditlevsen siger til det nye forslag; vil give dødsstødet til problemerne med asbest?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Både fagforbundet 3F og Dansk Arbejdsgiverforening har i den seneste tid meldt sig på banen med omfattende og konkrete bud på, hvordan vores arbejdsmarked skal indrettes i fremtiden. Imens DA vil skaffe 70.000 ekstra hænder i 2030 og sløjfe Arne-pensionen, kæmper 3F med næb og klør for at udvide ordningen med ét år. Nicolai Bentsen har inviteret 3F-formanden Henning Overgaard og arbejdsgivernes direktør, Jacob Holbraad, i studiet til debat: Er de to grundlæggende helt uenige om, hvordan vi får verdens lykkeligste arbejdsmarked?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Skuespiller Rasmus Hammerich er repræsentant for et fag, som mange måske finder lidt særligt og ret ekstravagant. Men hvordan ser et arbejdsår egentlig ud for en helt almindelig skuespiller med en række af vidt forskellige jobs? Og hvilke særlige udfordringer har skuespillerne med deres fag i forhold til den lovgivning og de systemer, der ellers dækker vores arbejdsmarked? I en anden ende af arbejdsmarkedet har der i den forgangne uge været ekstra fokus på seksuelle minoriteters arbejdsliv i forbindelse med Copenhagen Pride. Senere i programmet får Nicolai Bentsen besøg af Mads Samsing, næstformand i fagforeningen HK, og John Ekebjærg-Jakobsen fra 3F-København, som begge mener, at der fortsat er masser af udfordringer på arbejdsmarkedet på det her punkt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nu har også den konservative leder Søren Pape Poulsen meldt sig på banen som statsministerkandidater, men lige siden De Radikale stillede statsministeren et ultimatum om at udskrive valg senest den 4. oktober har valgtrommerne buldret løs på Christiansborg. Derfor skal vi tale politik i dagens program, og det gør Nicolai Bentsen i selskab med to kyndige politiske iagttagere: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget og chefredaktør for A4-medier, Kristian Madsen. Han spørger dem blandt andet, hvilke arbejdsmarkedsrelaterede emner, der kan komme i spil under valgkampen - og om det er nogle, der på forhånd er dømt ude? Er der for eksempel vælgere i at ville sikre bedre løn- og arbejdsvilkår til sygeplejersker og pædagoger? Og kommer vi igen til at diskutere Arne-pension?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nicolai Bentsen har inviteret stilladsarbejderen Thomas Strømsholt og Kim Olesen fra Jernbanearbejderne til en snak om det, de to formænd udadtil har til fælles; de er ikke blege for at stemme nej til overenskomstresultater, nedlægge arbejdet eller være i åben krig med deres egne ledelser og kritisere toppen af fagbevægelsen. Men hvem er de to formænd, som også begge er meget aktive i netværket Arbejdere i Bevægelse? Vi skal også høre fra arbejdsmarkedsforsker Mark Friis Hau, der står bag en en rapport, som undersøger dynamikken på de sociale medier under overenskomstforhandlinger.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ulvetider og skiftespor. Det er titlen på en ny bog af journalisten Poul Smidt om fagbevægelsens nyere historie. Bogen lægger fra land med gærstrejken fra 1998 - og slutter hvor de to hovedorganisationer LO og FTF fusionerer og bliver til FH. I de mellemliggende 20 år er der masser af vigtige og interessante nedslagspunkter, som beskriver arbejdsmarkedets nyere Danmarkshistorie. En af dem, der var en del af flere af begivenhederne, er Dennis Kristensen, tidligere forbundsformand for FOA og mangeårigt forretningsudvalgsmedlem i LO. I programmet taler han med Nicolai Bentsen om bogen og begivenhederne og trækker tråde op til nutidens fagpolitiske debatter og højaktuelle temaer. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sommeren er over os og for mange er det lige med tid til fordybelse - for eksempel til at lytte til podcast. Men hvilken? Det har Nicolai Bentsen to bud på til dem, der er særligt interesseret i arbejdsmarkedet. Hans to gæster, journalist Gitte Redder og arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen, har en særdeles veletableret viden om arbejdsmarkedet. Og så er de begge medvært på hver deres podcast, som dykker ned i nogle specifikke hjørner af arbejdsmarkedet. Hør for eksempel, hvorfor Gitte Redder er så optaget af, hvad der rører sig i fagbevægelsen, og hvordan Nana Wesley Hansen bruger sine forskerbriller i en podcast om fremtidens arbejdsliv.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi taler ofte om det, men hvad dækker ordet ‘arbejdsglæde' egentlig over, når det kommer til stykket? Det forsøger Nicolai Bentsen at blive klogere på i samtale med én, der til daglig beskæftiger sig med fænomenet i en professionel sammenhæng. Hun hedder Arlette Bentzen og er certificeret i positiv psykologi og har flere års erfaring som underviser og foredragsholder - og så arbejder hun i virksomheden arbejdsglæde.nu.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvis ikke vi har en stærk arbejdsidentitet, bliver vi syge af at gå på arbejde. Så klart kan det siges, hvis man spørger Billy Adamsen. Han har beskæftiget sig med et hav af forskellige ting i sit eget arbejdsliv - han bliver endda kaldt for Danmarks første spindoktor, da han tidligere har været personlig rådgiver for statsminister Poul Nyrup Rasmussen. I dag skal det handler om begrebet ‘arbejdsidentitet' som Billy Adamsen over flere år har forsket i og skrevet bøger om.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvordan får vi skabt verdens bedste arbejdsmarked? Det er der sikkert mange, der spørger sig selv om, og én af dem, der tør give et bud på svaret er Erik Bjørsted. Han er cheføkonom i Dansk Metal, og ifølge ham er det især tre områder, vi skal have fokus på. Vi starter dog ud med at runde den aktuelle konflikt på Femern-projektet, hvor en række fortrinsvis polske jord- og betonarbejdere for nylig har nedlagdt arbejdet i protest over lønforholdene. Gæster: Jacob Mathiassen; betonarbejder og forfatter, Erik Bjørsted; cheføkonom i Dansk MetalSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Sara Vergo har sat sig i spidsen for landets jurister og økonomer, og den nye formand for fagforeningen Djøf har som erklæret mål, at hun vil af med djøffernes “lidt støvede embedsmandsimage”. I dagens program taler Nicolai Bentsen med Sara Vergo om hendes visioner og hvad hendes medlemmer har af forventninger til udviklingen på deres del af arbejdsmarkedet. Gæster: Sara Vergo (formand for Djøf) og Christian Terkelsen (selvstændig og stifter af rådgivningsvirksomheden Craftmanship.nu). See omnystudio.com/listener for privacy information.
FH's formand Lizette Risgaard har for nylig slået på tromme for, at politikere og arbejdsgivere bør tage et større ansvar for den danske model. Den er nemlig truet, primært fordi over én million danske lønmodtagere arbejder på en overenskomst uden at være medlem af de fagforeninger, der forhandler den. Den traditionelle fagbevægelse mister fortsat medlemmer. Men i stedet for at pege fingre af de lønmodtagere, som har valgt at organisere sig et andet sted, og trygle om hjælp fra arbejdsgivere og Christiansborg, bør fagbevægelsen måske se indad og tage ansvar for medlemsflugten - og undgå en dødedans? Det handler dagens udsendelse om. Gæster: Lawand Hiwa Namo (arbejdsmarkedskommentator på Politiken), Sofie Berg Axelsen (formand for HK-Handel i Hovedstaden), Frederik Vad Nielsen (folketingskandidat, Socialdemokratiet og tidligere formand for DSU) og Ane Stær Nissen (faglig chef i DeltagerDanmark). Vært: Nicolai Bentsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Foretrækker du også en yngre kvinde med akademikerbaggrund som chef? Ja, så er du faktisk enige med flertallet af danskerne. Det peger Konsulenthuset Ballisager i hvert fald på i en ny analyse af danskernes holdning til, hvem den gode leder er. Hvad der mere gemmer sig i undersøgelsen, taler Nicolai Bentsen med ejer og direktør, Morten Ballisager om i dagens program. Han får selskab af Pernille Gry Petersen, chefkonsulent hos Foreningen SAVN. Hun er med andre ord også djøf'er, og for nylig har medlemsmagasinet, Djøfbladet, bedt sine læsere om at udpege årets mest irriterende vendinger. Hør hvilke af ordene, Pernille Gry Petersen og Morten Ballisager selv forsøger at undgå. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der er sket en del siden sidste mandag. Danskerne sagde ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, de økonomiske vismænd foreslår nu at ændre på Finansministeriets regnemodeller, fordi effekten af at sænke dagpengene for nyuddannede er overvurderet. Det samme er det, at højere dagpenge skulle få ledige til at blive på dagpenge, mener vismændene. Og så er der stadig nogle efterdønninger af Lønmodtagernes Topmøde, hvor Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation blæste til forsvar for den danske model. Alt det vender Nicolai Bentsen i dagens Pinseprogram i godt selskab med tømrersvend Danny Sjøberg, skolelærer Thomas Poulsen og Peter Kastholm, som er direktør for Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). See omnystudio.com/listener for privacy information.
Så er det i morgen, vi skal til stemmeurnerne og afgøre, om Danmark skal droppe sine forbehold omkring forsvarssamarbejdet i EU. Både erhvervsorganisationer og fagbevægelsen har ført kampagner for såvel et ja som et nej - men er forsvarsforbeholdet overhovedet noget, fagforeninger skal blande sig i og komme med anbefalinger til deres medlemmer om? Hør hvorfor de to fagforeninger Dansk Metal og 3F-København ser vidt forskelligt på, hvad forsvarsforbeholdet betyder for danske lønmodtagere. Og hvorfor chauffør Bruno Gisi har tænkt sig at stemme nej, imens pædagogen Mette Skovhus Larsen læner mod et ja. See omnystudio.com/listener for privacy information.
For første gang skal elever i hotel- og restaurationsbranchen være med til at forhandle deres egen overenskomst. Over de seneste måneder har 3F i København været rundt på hoteller og restauranter for at indsamle ønsker til vilkårene i branchen fra de elever, der lige nu står i lære. I dagens program taler Nicolai med Cecilie Severinsen og Barbara Juul Hansen, som begge er kokke-elever og er engageret i arbejdet med at skabe bedre vilkår og give branchen et bedre ry. Vi skal også omkring en ny politisk aftale, der skal gøre Danmark fri for det livsfarlige asbest. Hør hvorfor formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet mener, at aftalen kommer til at gøre en forskel for blandt andet blikkenslagere og vvs'ere. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hundredvis af lærlinge og nyuddannede svende har skrevet under på et fælles opråb om dårlige og forældede forhold på landets erhvervsuddannelser. Lærlingeoprøret, som det bliver kaldt, har hurtigt fået både mediernes, politikernes og samfundets opmærksomhed. I dag taler Nicolai Bentsen med fire lærlinge om hverdagen på uddannelserne, heriblandt med to af initiativtagerne, der nu også har fremsat et borgerforslag om, at der skal investeres op mod 2,5 mia. i erhvervsuddannelserne. Hør hvad blandt andet Carl Emil Lind Christensen, Rasmus Kemp, Daniel Troels Arildslund og Filip Lulzac håber at opnå. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dagens program handler om Wolt og den type tjenester, som ikke betragter dem, der udfører arbejdet, som medarbejdere eller lønmodtagere, men som partnere. Nicolai Bentsen taler med to af Wolts bude, Valdemar Winther Valdez og Rasmus Emil Hjorth, som har vidt forskellige ønsker til jobbet, og som heller ikke er enige om, hvor meget politikere og arbejdsmarkedets parter skal blande sig i deres arbejdsforhold. De mest kritiske røster mener nemlig, at man unddrager sig et grundlæggende arbejdsgiveransvar ved at gøre brug af såkaldt “falske selvstændige”. Det begreb findes slet ikke, mener Ole Birk Olesen. Men medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet, Marianne Vind, bruger det ganske ofte. De medvirker begge i programmet til debat om Wolt og fremtidens arbejdsmarked. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I går blev arbejdernes internationale kampdag markeret over det meste af landet. I dag er det dagen derpå, og derfor har Nicolai Bentsen inviteret tre unge gæster i studiet til at tage temperaturen på den faglige organisering blandt unge. De traditionelle fagforeninger mister medlemmer, og det er især de unge, fagbevægelsen har problemer med at få engageret. Hvad skal de gamle fagforeninger gøre for at få fat i de nye og kommende lønmodtagere? Hør hvad lærerstuderende Caroline Holdflod Nørgaard, elektriker Mathias Vinholt og kontorelev Sofie Carløs svar er på dét. See omnystudio.com/listener for privacy information.
For nylig kom Reformkommissionen med deres længe ventede anbefalinger til reformer på uddannelsesområdet. På trods af, at kommissionen kom med mange anbefalinger, der kan få stor betydning for fremtidens arbejdsmarked, var det særligt forslaget om at omlægge SU'en, der løb med opmærksomheden. Det vil Nicolai Bentsen råde bod på sammen med Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA, Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening og Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der diskuterer anbefalingerne i dagens program. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Krigen i Ukraine begynder så småt at sætte sine spor i Danmark. For nylig har en særlov gjort det muligt at integrere de ukrainske flygtninge i samfundet, så for eksempel de mange børn kan få en hverdag i danske daginstitutioner og skoler. Hvad kan det få af konsekvenser for blandt andet kvaliteten og arbejdsmiljøet for lærer og pædagoger? En anden afledt konsekvens af krigen er højere varmeregning og stigende fødevarepriser. Det presser især de mere lavtlønnede grupper på arbejdsmarkedet, når lønnen er den samme som i går, men er blevet mindre værd. Hvad kan vi konkret gøre ved det? See omnystudio.com/listener for privacy information.