Podcasts about krigen

Russerne bomber hardere enn noen gang. Trump sier Ukraina taper krigen og bør godta fredsavtalen hans. Men en dronepilot ved fronten ser et annet bilde når han styrer vampyrdronen over de russiske styrkene. Med Ukraina-korrespondent Per Anders Johansen. Foto: Reuters

Vært: Henrik Heide Medvirkende Flemming Marxen, platformchef Christian Marker, helikopterpilot Michael Pihl Larsen, Tyra Taske Force Lead, Field Operations Henrik Smedgaard Jensen, tekniker Tyra2 I denne uges Transformator Da Rusland invaderede Ukraine for snart fire år siden, fik EU 45 procent af sin gas fra Rusland. Krigen kører som bekendt med uformindsket kraft, og i dag importerer vi fortsat 13 procent af gassen fra Rusland. Nu skal det være slut inden udgangen af 2027, har EU besluttet. En af de store brikker i omstillingen er det gigantiske danske gasfelt Tyra2, 225 kilometer ude i Nordsøen. Feltet har været lukket for renovering siden 2019. Men nu er det ved at starte op igen og skal producerer det dobbelte af Danmarks eget gasforbrug. Kom med ud på platformen, hør om livet derude og mød de mennesker, der styrede danmarkshistorien største energiprojekt.

Det er fire år siden, at voldsomme billeder fra lufthavnen i Kabul gik verden rundt, da vestlige lande, herunder Danmark, måtte flygte ud af Afghanistan. Efter tyve års krig var det ikke lykkedes at nedkæmpe Taleban-bevægelsen, der overtog magten i landet. Efter flugten fik danske forskere til opgave at undersøge Danmarks militære og civile indsats i landet. Redegørelsen har været klar i ni måneder. Men de 1.000 sider ligger stadig på en krypteret computer bag en dør i et særligt sikret lokale i Udenrigsministeriet. Hvorfor må rapporten om krigen i Afghanistan ikke se dagens lys? Det spørger vi Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om, der er dagens gæst. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trumps Ukraine-fredsplan er på tur igen. Steve Witkoff, Trumps forhandler og forretningspartner, og svigersøn Kushner er tilbage i Moskva. Nu med en såkaldt bearbejdet fredsplan. Men hvad siger Putin? Hvorfor skulle han gå på kompromis med sin vision for fremtidens Rusland? For Putin handler krigen i Ukraine om at genskabe, hvad han ser som den russiske civilisations overlegenhed. Det kan han ikke med et selvstændigt Ukraine. Derfor har han ofret tæt på 1 million dræbte og sårede russere. Derfor er Ruslands økonomi i dag en krigsøkonomi og Rusland et militaristisk diktatur, hvor Putin omgiver sig med en loyal elite, som skal føre projektet videre, når han en gang er borte. Det forstår mange europæere - men gør Trump og hans forhandlere? Det endevender vi i Verden ifølge Gram. Medvirkende: Flemming Splidsboel, forsker ved DIIS, Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukrainekorrespondent og Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. Vært: Steffen Gram.

Den 29. september stod USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus og præsenterede en helt særlig plan, der skulle gøre det umulige: Skabe fred i Mellemøsten. Efter to års bombardementer af Gaza og titusinder af dræbte skulle freden have en chance. Planen var delt op i 20 punkter, i det sidste af dem lovede USA at skabe en dialog mellem israelere og palæstinensere, så de to folk kunne leve i fredelig sameksistens. Men kan de det? Efter en krig, der har raset i generationer? Hvis det skal begynde et sted, er det måske med børnene. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er fotograf Lasse Bak Mejlvang. Han har rejst med UNICEF rundt på Vestbredden for at tale med palæstinensernes børn. Om små liv klemt inde mellem mure, hegn og de voksnes krig. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Debatten om krigen i Ukraine kan få voldsomme følelser frem i folk. Men hvorfor egentlig? Når vi debatterer krigen, gør vi det typisk ud fra to forskellige virkelighedsopfattelser. Realisterne anskuer verden ud fra stormagternes perspektiv, hvor lande som USA og Rusland gør krav på en interessesfære, hvor andre stormagter ikke skal blande sig. Den anden anskuelse har bund i en liberal eller måske idealistisk tilgang, hvor verden er ordnet gennem international lov og ret. Peter og Karen forsøger i dag at føre en samtale om debatten på et oplyst grundlag.     See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi dykker dypt ned i en fersk rapport fra NUPI, som belyser de enorme økonomiske konsekvensene av krigen i Ukraina for Europa. Gjest er Erlend Bollmann Bjørtvedt, økonom og medforfatter av rapporten, som presenterer et knusende regnestykke: En russisk delseier kan koste Europa et sted mellom 14 og 19 tusen milliarder kroner over fire år, primært drevet av en massiv flyktningstrøm på over seks millioner ukrainere og en påfølgende europeisk militær opprustning. Til sammenligning vil en ukrainsk delseier, finansiert av Europa, koste rundt halvparten – mellom 6 og 10 tusen milliarder kroner.Du kan lese mer om rapporten her: https://www.nupi.no/nyheter/to-scenarier-for-ukraina-krigen-kan-bli-dobbelt-saa-dyrt-for-europa-aa-la-russland-vinne Bjørtvedt forklarer at Europa står overfor et kritisk valg: å investere i Ukrainas forsvar nå, eller betale en langt høyere pris i fremtiden. Podkasten diskuterer metodikken bak rapporten, Ukrainas kapasitet og mangler (som ledig kapasitet i egen våpenindustri, men mangel på utstyr til fronten), Russlands egne økonomiske svakheter (sanksjoner, fallende produksjon), og Europas manglende evne til å formulere en klar strategi til tross for "hybridkrig" og tidligere store krisehåndteringer. Erlend understreker at til tross for at Russland også er svekket, er europeisk støtte avgjørende for at Ukraina skal kunne snu krigslykken og påføre Russland et militært nederlag – det eneste som ifølge gjestene kan føre til varig fred. Det handler om å unngå en situasjon hvor okkupasjon og angrepskrig lønner seg, og sikre Europas egen sikkerhet og stabilitet. Høydepunkter fra episoden: 00:00:55 Introduksjon av NUPI-rapporten og de to scenarioene00:01:30 Hvorfor en russisk seier blir kostbar for Europa (flyktningstrøm)00:02:54 Hvordan NUPI-rapporten har beregnet kostnadene (bottom-up-metode)00:06:46 Sammenligning av kostnadene: Russisk vs. Ukrainsk delseier00:07:21 Risikoen ved russisk seier utover flyktninger (press mot NATO-land)00:09:53 Ukrainas ledige kapasitet i våpenindustrien og økonomisk press00:15:30 Ukrainas mangler på fronten: utstyr, artilleri og pansrede kjøretøy00:27:02 Potensialet i frosne russiske midler00:31:06 Europas manglende strategi og historiske sammenligninger av kostnader00:40:09 Russlands økonomiske svakheter og sanksjonenes effekt00:47:50 Skepsis til fredsforhandlinger og Russlands historikkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I Sudan har militante grupper i over to år kæmpet om magten, mens millioner af mennesker er fanget midt i krydsilden. Nu taler forskere om blodsudgydelser så omfattende, at de kan ses fra rummet. Sammen med UNHCR's danske talsperson, Andreas Fløistrup, rejser Genstart ind i konflikten for at forstå, hvorfor verden næsten ikke kigger. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 12. november 2025.

Krigen i Ukraina har pågått i snart fire år. En krig preget av droner, artilleri og missiler. Våpnene skader ikke bare kropper, men også sinn.Dette har norske psykologer tatt på alvor og med stort hell har de utviklet en moderne militærpsykologi, som øker forsvarsevnen blant væpnede styrker. Nå holder de kurs for ukrainske militærpsykologer. I denne episoden møter vi to av dem «Marina» og «Aladdin». Til vanlig kjemper de sammen med soldatene helt i fronten av krigen. Der er de psykologer for soldatene i skyttergravene.Manus og fortellerstemme: Lars HallingstorpProdusent: Ragnhild FjellroLyddesign og produksjon: Jørgen Bergsund«Marinas» stemme: Vanja Strømstad«Aladdins» stemme: Anders FjellestadManuskonsulent: Jørgen LyngværProsjektleder: Tina B. Lykke ChristensenEn podkast fra Forsvaret Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ifølge FE kan Rusland udvide krigen til et naboland i løbet af to år og angribe Nato om bare fem år, hvis USA ikke kommer Europa til undsætning, og Europa undlader at opruste. Men den analyse er alt for optimistisk, mener orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet. Han er aktuel med bogen "Krigens Politik", og vi har ham i studiet til en samtale om truslerne i den nye verdensorden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Alle menneskelige relasjoner bygger på tillit. I bakgrunnen spøker regnskapet. Når tilliten brytes kommer spørsmålet om konsekvenser.Våre samfunn opplever massive tillitsbrudd, likevel er det tabu å snakke om konsekvenser.Befolkningsendringen er selvsagt det største tillitsbruddet. Landene forandres til ugjenkjennelighet. De skal deles med andre folkeslag med andre kulturer, religioner. Noen av disse ønsker ikke å bli del av våre samfunn og de legger heller ikke skjul på det.Likevel fortsetter politikerne å fore dem med penger. Våre penger.Eller? Slik myndighetene oppfører seg er det ikke lenger våre penger.Det drilles inn at hverken skattepenger eller oljepenger er våre.Politikken styres ut fra premisser som ikke er til diskusjon.Det gjør at ordskiftet blir merkelig. Man diskuterer aldri primære årsaker.Man blander primære og sekundære årsaker slik at diskusjonen renner ut i sanden.Vi har ennå til gode å høre en diskusjon i NRK som driver samtalen til sin endelige konklusjon.Til syvende og sist er det alltid et spørsmål om overlevelse.Krigen har kommet inn i politikken: I Ukraina og i krigen mot Trump.Det gjør samtalen merkelig.Diskusjonen om BBC er om noe langt mer enn talen ved the Ellipse 6. januar. Det handler om medienes eksistensgrunnlag de siste ti år.Når skal NRK og de andre innrømme at de har drevet spindoktorarbeid for Demokratene og den dype staten?Alle veier fører til syvende og sist tilbake til Trump og mediene har ikke kontroll på ham. Det burde skremme mediene at han vurderer å anlegge sak mot BBC.Hvorfor ikke NRK, DR, SR?De er public service-kanaler, men bærer i dag sitt navn med urette.I USA har Trump avskaffet PBS og NPR og filmskaper Ken Burns lurte på hvor amerikanerne nå skal få sin informasjon fra.Slik kommer det en dag til å gå med NRK også.

For to uker siden fikk vi høre del 1 av en episode som forklarer hvorfor stadig yngre ungdom havner i kriminalitet i Oslo. Denne uken får vi høre del 2. Mens hetebølger herjer på land, forandrer også klimaet i havet seg. Hva skjer med korallrevene våre?Det har vært krig i Sudan siden 15. april 2023. Vi tar en kikk på sakens kjerne. Den Norske Kirke har beklaget for sin diskriminering av de skeive, men hvorfor gjorde de det akkurat nå? Vår podkastserie "Kirkas skam" gir deg bakgrunnsinformasjonen du trenger for å forstå Kirken sin beklagelse. Denne sendingen får du høre del 2 av episode 1. I studio: Hedda Nordhus Aurdal og Thea Grønnevik. Medvirkende: Runa Årskog, Lise Benus, Martin Biuso og Farah Mowlud. 

Krigen er begyndt og den Radikale regering indgår en pagt med djævlen...

Novos ændringer i bestyrelsen. Krigen mellem Rusland og Ukraine, hvor USA nu indfører sanktioner mod russiske oliegiganter. Fremtiden for AI. En halvering i skat med skattere­form i Sverige. Teslas kvartalregnskab.   Vært: Trine Duvander (trine.duvander@borsen.dk)

Matilde Kimers kærlighed til Rusland bliver vakt i 2002, da hun rejser til Skt. Petersborg for at læse russisk. Siden bliver hun DR's Ruslands-korrespondent. Igennem nogle år kæmper hun med sin mand om hvor familien med tre børn skal bosætte sig: Moskva eller Hvidovre? Da revolutionen bryder ud i Ukraine i 2014 prioriterer Matilde Kimer sit arbejde over familien. Hun mener ikke, at børn tager skade af at få at vide, at universet ikke kun cirkulerer om dem. En dag spørger hendes datter, hvem hun elsker mest: krigen eller familien? Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah BechSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og fredsforsker David Cortright om muligheden for fred i en verden, hvor alle opruster og taler om krig --- Krigen rumler i baggrunden, imperativerne om oprustning er alle vegne, og statsministerens 'køb, køb, køb' ligger som en højtaler hen over nationen. Men i Langsomme samtaler insisterer vi på at tale om mulighederne for fred og konfrontere de store trusler gennem fredsforskningens optik. I vores miniserie af 'Langsomme fredssamtaler' taler Rune Lykkeberg i denne uge med amerikaneren David Cortright. Han har skrevet en af de bedste bøger om fredsbevægelsernes historie, Peace: A History of Movement and Ideas fra 2008. Men også hans personlige historie er vævet ind i fredsbevægelsen.  David Cortright blev færdig fra universitetet i 1968, samme år, som han blev indkaldt til militærtjeneste, og Vietnamkrigen var på sit højeste. Han tilhører en generation af soldater, som også blev fredsaktivister – og faktisk blev David Cortright ligefrem et ikon for fredsbevægelsen, da han poserede på en berømt anti-Vietnam-plakat af stjernefotografen Richard Avedon i uniform med en fredsdue i hånden. David Cortright har været aktiv i fredsbevægelsen i over et halvt århundrede og har vejledt regeringer, deltaget i fredsprocesser og lavet forsoningskommissioner. Han har oplevet fredsbevægelsernes storhedstid i 70'erne og 80'erne, men også deres nedgangsperiode. I løbet af samtalen diskuterer Rune Lykkeberg og David Cortright, hvordan man kan skabe momentum for fred i dag, og hvad man kan lære af fredsbevægelsernes fiaskoer. Og så taler de også om, hvordan man kan håndtere en krig som den i Ukraine: Hvad gør man som fredsforsker og fredsaktivist over for en krigsfører som Putin, der ikke vil freden og bruger krigen som sin metode? 

I over ét år har Danmark haft en minister for det danske beredskab. Men på trods af det, fortæller alt fra skoler, plejehjem og private borgere, at de ikke aner, hvad deres lokale beredskab er. Hvilket beskyttelsesrum skal man gå i? Hvad stiller man op med de ældre? Og hvad med børnene? I dagens P1 Debat spørger vi - hvad gør vi, hvis krigen kommer? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Torsten Schack, minister for samfundssikkerhed og beredskab, Venstre Laurits Rauer Nielsen, lektor i katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Jakob Næsager, børne- og ungeborgmester, København, Konservative Tanja Nielsen, sektorformand for social- og sundhedsområdet, FOA Jesper Hildebrandt Brix, chef for området for beskyttelse af børn i kriser, Red Barnet Kenneth Muhs, Borgmester i Nyborg (V) og næstformand i KL's Klima og Miljøudvalg Vært: Oliver Breum Producer: Mathias Pedersen Tilrettelægger: Nina Lorenz

I over ét år har Danmark haft en minister for det danske beredskab. Men på trods af det, fortæller alt fra skoler, plejehjem og private borgere, at de ikke aner, hvad deres lokale beredskab er. Hvilket beskyttelsesrum skal man gå i? Hvad stiller man op med de ældre? Og hvad med børnene? I dagens P1 Debat spørger vi - hvad gør vi, hvis krigen kommer? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Torsten Schack, minister for samfundssikkerhed og beredskab, Venstre Laurits Rauer Nielsen, lektor i katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Jakob Næsager, børne- og ungeborgmester, København, Konservative Tanja Nielsen, sektorformand for social- og sundhedsområdet, FOA Jesper Hildebrandt Brix, chef for området for beskyttelse af børn i kriser, Red Barnet Kenneth Muhs, Borgmester i Nyborg (V) og næstformand i KL's Klima og Miljøudvalg Vært: Oliver Breum Producer: Mathias Pedersen Tilrettelægger: Nina Lorenz

I over ét år har Danmark haft en minister for det danske beredskab. Men på trods af det, fortæller alt fra skoler, plejehjem og private borgere, at de ikke aner, hvad deres lokale beredskab er. Hvilket beskyttelsesrum skal man gå i? Hvad stiller man op med de ældre? Og hvad med børnene? I dagens P1 Debat spørger vi - hvad gør vi, hvis krigen kommer? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Torsten Schack, minister for samfundssikkerhed og beredskab, Venstre Laurits Rauer Nielsen, lektor i katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Jakob Næsager, børne- og ungeborgmester, København, Konservative Tanja Nielsen, sektorformand for social- og sundhedsområdet, FOA Jesper Hildebrandt Brix, chef for området for beskyttelse af børn i kriser, Red Barnet Kenneth Muhs, Borgmester i Nyborg (V) og næstformand i KL's Klima og Miljøudvalg Vært: Oliver Breum Producer: Mathias Pedersen Tilrettelægger: Nina Lorenz

Handelskrigen er blusset opp igjen. Nå har Kina fått nok av Trumps tolltrusler, og svarer med å holde igjen noe alle i verden trenger. Hva betyr det for oss her i Norge? Med kommentator Rakel Haugen Strand. Foto: Susan Walsh, AP/NTB

Krigen er slut, sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, inden han steg om bord på Air Force One med kurs mod Israel. Første led i fredsplanen mellem Israel og Hamas er i gang. De 20 overlevende israelske gidsler skal udleveres til gengæld for 2000 palæstinensiske fanger. I dagens P1 Debat spørger vi dagens panel, om der er grund til at tro på varig fred mellem Israelerne og palæstinenserne? Kan Trump skabe fred i Mellemøsten? Ring tlf. 7021 1919 eller send en sms 1212 til P1 med dit spørgsmål eller din kommentar. Medvirkende: Anne Sofie Allarp, podcastredaktør på Berlingske. Christian Büllow, Folketingskandidat for (DF) Jens Kristian Lütken, Integrations og beskæftigelses og integrationsborgmester og formand for Europabevægelsen (V) Marcus Rubin, kronikredaktør Politiken Fathi El-Abed, Formand, dansk-palæstinensisk venskabsforening, David Trads, forfatter og journalist. Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger & producer: Oliver Breum

Krigen er slut, sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, inden han steg om bord på Air Force One med kurs mod Israel. Første led i fredsplanen mellem Israel og Hamas er i gang. De 20 overlevende israelske gidsler skal udleveres til gengæld for 2000 palæstinensiske fanger. I dagens P1 Debat spørger vi dagens panel, om der er grund til at tro på varig fred mellem Israelerne og palæstinenserne? Kan Trump skabe fred i Mellemøsten? Ring tlf. 7021 1919 eller send en sms 1212 til P1 med dit spørgsmål eller din kommentar. Medvirkende: Anne Sofie Allarp, podcastredaktør på Berlingske. Christian Büllow, Folketingskandidat for (DF) Jens Kristian Lütken, Integrations og beskæftigelses og integrationsborgmester og formand for Europabevægelsen (V) Marcus Rubin, kronikredaktør Politiken Fathi El-Abed, Formand, dansk-palæstinensisk venskabsforening, David Trads, forfatter og journalist. Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger & producer: Oliver Breum

Krigen er slut, sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, inden han steg om bord på Air Force One med kurs mod Israel. Første led i fredsplanen mellem Israel og Hamas er i gang. De 20 overlevende israelske gidsler skal udleveres til gengæld for 2000 palæstinensiske fanger. I dagens P1 Debat spørger vi dagens panel, om der er grund til at tro på varig fred mellem Israelerne og palæstinenserne? Kan Trump skabe fred i Mellemøsten? Ring tlf. 7021 1919 eller send en sms 1212 til P1 med dit spørgsmål eller din kommentar. Medvirkende: Anne Sofie Allarp, podcastredaktør på Berlingske. Christian Büllow, Folketingskandidat for (DF) Jens Kristian Lütken, Integrations og beskæftigelses og integrationsborgmester og formand for Europabevægelsen (V) Marcus Rubin, kronikredaktør Politiken Fathi El-Abed, Formand, dansk-palæstinensisk venskabsforening, David Trads, forfatter og journalist. Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger & producer: Oliver Breum

Rett på sak er direkte tydelige meninger og usensurerte nyheter kl. 09.00.Som alltid får du de usensurerte nyhetene og ærlige perspektivene du ikke finner hos NRK.Kom gjerne med forslag til saker ved å sende oss en e-post eller skrive i kommentarfeltet.

De resterende 48 israelske gidsler er på vej hjem. Krigen i Gaza er endelig slut – i hvert fald for nu. For Israel og Hamas har endelig skrevet under på første del af Trumps fredsplan. Men hvor optimistiske skal vi egentlig være på den lidt længere bane? Det spørger vi B.T.s mellemøstkorrespondent om, efter vi har givet Trump – og Netanyahu – den fortjente ros. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Jotam Confino, B.T.s mellemøstkorrespondent Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Tristan Helleskov Wieleman og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Bare begrebet "børn" er så bredt, at det er svært at sætte rammen. Så et af rådene lyder: Start med at finde ud af, hvad barnet ved og gerne vil vide mere om! Vi har besøg af Christina Johansen i podcasten: Og så løfter vi sløret for KLFs planer med AI, medieforhandlinger m.m. Producer på Ultra Nyt Christina Johansen har ifølge hende selv noget nær verdens bedste job, og tanken om, at overlade børn til de sociale mediers halve sandheder uden et tilbud som Ultra Nyt, giver hende ondt i maven. KLF, Kirke & Medier er draget ud for at blive klogere på, hvordan vi taler med børn om krig og ubehagelige nyheder – et emne, som kun er blevet endnu mere aktuelt siden interviewet. Næste år skal partierne i Folketinget til medieforhandlinger, og det har vi selvfølgelig også holdninger til. Et andet emne, som fylder mere og mere, er AI – den kunstige intelligens. Faktisk så meget, at vi nu har et helt nyt foredrag på plakaten om AI. Hvad det kan og består af, bliver du lidt klogere på i udsendelsen. Medvirkende: KLFs generalsekretær Mikael Arendt Laursen og producent ved DR Ultra Nyt Christina Johansen. Vært: Malene Tonnung. EKSTRAMATERIALE Krig og medier: Sådan taler du med dit barn: https://klf.dk/krig-og-medier-saadan-taler-du-med-dit-barn/ Mobilfri skoler: Reel værdi eller blot signal værdi: https://klf.dk/mobilfri-skoler-reel-vaerdi-eller-blot-signal-vaerdi/ Analoge værktøjer skal medvirke til børns digitale dannelse: https://klf.dk/analoge-vaerktoejer-skal-medvirke-til-boerns-digitale-dannelse/ Public service: Alvoren er tydelig, løsningerne uskarpe: https://klf.dk/public-service-alvoren-er-tydelig-loesningerne-uskarpe/ Har medierne fejlet i dækningen af Gaza? Om objektivitet og bevidsthed: https://klf.dk/har-medierne-fejlet-i-daekningen-af-gaza-om-objektivitet-og-bevidsthed/ Send meget gerne dine reaktioner ind her: https://klf.dk/reager/  Vil du gerne have et KLF-møde i kalenderen i din kirke eller forening? Så besøg http://book.klf.dk/ Hvis der er emner, du synes, at vi skal tage op i podcasten, er du velkommen til at sende en mail på podcast@klf.dk Hvis du har lyst til at støtte KLFs podcast og KLFs arbejde i det hele taget, kan det ske på Mobilepay: 76540. På forhånd tak for enhver gave! Hvis du ikke er medlem af KLF, er du meget velkommen: https://klf.dk/bliv-medlem/

I de her dage holder verden vejret, mens udsendinge fra den israelske regering og Hamas mødes i Cairo i Egypten for at forhandle om løsladelsen af gidsler og fanger – og om våbenhvile. Og når man i flere årtier har dækket Israel-Palæstina-konflikten – og senest har set to års krig i Gaza tage livet af 65.000 mennesker – så er det kæmpestort at mærke et håb om fred spire. Det er sådan, det er, siger Politikens seniorkorrespondent og mellemøstekspert Anders Jerichow. Han forklarer i dette afsnit, hvad Trumps nye fredsplan går ud på – og hvorfor Trump faktisk har en chance for at lykkes med den.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Krigen mot Ryssland under 1700-talet ledde till att flottbasen i Karlskrona förlorade i betydelse. Fokus flyttades istället till skärgårdsflottan och Sveaborg. Staden drabbades dessutom hårt av epidemier under århundradet.Trots motgångarna gick Karlskronas örlogsvarv in i en glansperiod tack vare skeppsbyggaren Fredrik Henrik af Chapman. Under 1780-talet inleddes en modern varvsepok när af Chapman införde serietillverkning och standardiserade ritningar, vilket förvandlade Karlskrona till ett av Europas mest avancerade varv.Detta är det andra avsnittet i en serie om fyra i podden Historia Nu, där programledaren Urban Lindstedt samtalar med Martin Hårdstedt, professor i historia vid Umeå universitet, om Karlskronas strategiska och politiska betydelse under Sveriges krig från 1740-tal till början av 1800-talet. Avsnittet är ett betalt samarbete med Destination Karlskrona.Under frihetstiden stod de politiska grupperingarna hattarna och mössorna i konflikt om vem som var Sveriges främsta fiende – hattarna pekade på Ryssland, mössorna på Danmark. Eftersom Karlskrona byggts för att försvara riket mot danskarna blev staden ett naturligt fäste för mössorna.Sverige, då en stormakt, besegrades under det stora nordiska kriget, men ambitionerna kvarstod. Hattarnas ryska krig 1741–1743 drevs av revanschlust snarare än realistisk planering. Trots flottans betydelse drabbades insatserna av bristfällig logistik och svag ledning.Efter katastrofen 1743 inleddes en period av återuppbyggnad och modernisering. Under 1750-talet samarbetade af Chapman – senare varvschef i Karlskrona (1782–1793) – med skärgårdsflottans befälhavare Augustin Ehrensvärd och utvecklade nya fartygstyper: skärgårdsfregatterna udema, pojama, hemmema och turuma, uppkallade efter finska landskap. Samtidigt förbättrades infrastruktur i Karlskrona: 1758 påbörjades byggandet av de berömda “Fem fingerdockorna”, täckta torrdockor enligt Ehrensvärds förslag.Under Gustav III:s ryska krig (1788–1790) stod Karlskrona återigen i centrum för upprustningen. Högsjöflottan, baserad i Karlskrona, konkurrerade om resurser med den nybildade skärgårdsflottan, vilket skapade organisatorisk splittring. Kriget inleddes med att flottan kastade loss från Karlskrona i juni 1788 under hertig Karls befäl – denna gång betydligt bättre förberedd än under hattarnas krig. Slaget vid Svensksund 1790 resulterade i en överväldigande seger där över 40 ryska fartyg förstördes.KällorEricson Wolke, Lars & Hammar, AnnaSara (2022). Sjömakt och sjöfolk: den svenska flottan under 500 år. Lund: Nordic Academic PressHillbom, Rune (1979). Karlskrona 300 år: en återblick i ord och bild. [D. 1] 1679-1862. Karlskrona: Abrahamson.Karlskronafebern - den stora epidemin 1788-1790, Av MarinmuseumFemfingerdockan. En av varvets märkligaste byggnader som byggdes under åren 1758-1856.Bild: Fredrik Henrik af Chapman, Sveriges store skeppsbyggnadsförnyare, skildras här vid sitt arbetsbord omkring 1778. Med fartygsritningar i handen och Vasaorden på bröstet speglar porträttet hans avgörande roll i moderniseringen av örlogsvarvet i Karlskrona. Porträtt i olja av Lorens Pasch den yngre. Källa: Nationalmuseum Licens: Public Domain.Ett montage på en av Chapmans ritningar från 1789 av skeppet Venus.Klippare: Emanuel Lehtonen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

7. oktober vil for alltid være skrevet inn i hukommelsen som dagen da Israel og Vesten ble satt på en prøve Israel besto og Vesten feilet.Det er et falsum at det var Israels krigføring som tippet sympatien. «Verdens» sympati hadde tippet før krigen fikk et massivt omgang, og det som lå skjult bak fordømmelsen av krigen var ønsket om å gi Israel skylden for 7. oktober. Ønsket om å fordømme Israel var eldre enn krigen.Det vet alle som har fulgt kampen om verdensopinionen.Men denne gang sto Israel fast, til tross for halvhjertet støtte fra Biden-regimet. Israel lot seg ikke rokke. Krigen skulle vinnes.Da Trump overtok ble det klart at hele Midtøsten kom til å bli tegnet om. Det skjønner araberlandene og de hilser velkommen at Hamas blir eliminert. Men vestlige land har problemer med det. Norge anerkjente Palestina og belønnet dermed en terrororganisasjon som hadde drept og torturert 1.200 og bortført 250. Det oppgjøret kommer Norge til å måtte ta.I dag var det en minneseremoni i Spikersuppa og vår reporter var til stede og snakket med Sarah Abraham og Sylvi Listhaug.

Nærmer vi os en afslutning på krigen i Gaza? Donald Trump har i hvert fald præsenteret en omfattende plan for, hvordan krigen afsluttes, og det ser ud til, at ikke kun Israel, men også en række muslimske lande - bl.a. Qatar og Tyrkiet - bakker op om den. Dermed er en stor del af presset flyttet fra Israel til Hamas - som endnu ikke har givet sit svar. I denne udsendelse fortæller Anders Hjorth Vindum, hvad planen indeholder, og hvilke perspektiver og spørgsmål den medfører.

Dronetruslerne over Danmark og andre EU-lande skærper ambitionerne for topmøder om forsvar og sikkerhed i København. Det handler om Europas oprustning frem til 2030, men mere øjeblikkelige behov om droneforsvar presser sig på.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytikerMedvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktørGæst: Christine Nissen, chefanalytiker og ekspert i EU-forsvar, Tænketanken EuropaProducer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Droner flyver over det danske luftrum. Krigen i Europa er nu kommet til Danmark. Regeringen taler om hybridkrig, men hvad betyder det – og kan vi forsvare os mod det? I denne uges Geopol taler Vedby og Struwe om de dramatiske dage og timer, hvor fremmede droner indtog de danske nattehimler, og besvarer spørgsmålene: Hvor nemt er det egentlig at skyde en drone ned, og hvem har ansvaret – og kan europæerne bygge en stor dronemur, der kan forsvare os mod russiske droner? I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Techtopia 381: Droneproduktion i UkraineFremmede droner flyver over danske lufthavne. Tilsyneladende mangler vi et forsvar mod dem. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte flere gange på et pressemøde torsdag d. 25. september, at vi skal søge hjælpe hos “vores venner i Ukraine”, fordi de er helt med i front, når det gælder den hastige udvikling i droneteknologi.Techtopia har derfor lavet en ekstra podcast, hvor vi har været i arkivet for at finde tidligere podcasts om udviklingen af militære droner i Ukraine.Techtopia 370: Ukraines dronekrigDa Ukraine i forsommeren 2025 ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine har forvandlet måden at føre krig på.I Ukraine forårsager droner anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokrat iserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.Techtopia 351: Tech-startups som drivkraft i forsvarsteknologiKrigen i Ukraine er en teknologisk krig med droner og digital kommunikation. Men teknologien er ikke altid skabt af de gammelkendte producenter af krigsmateriel. Den er skabt at tech-startups, som i stigende grad har forandret deres forretning til produktion af forsvarsteknologi.Flere af dem er i sagens natur ukrainske, men de får selskab af blandt andre tech startups fra Estland, der trods sin beskedne størrelse er en digital frontløber.Den estiske iværksætter Ragnar Sass har stiftet en hjælpeorganisation ved navn Help 99 og en fond med risikovillig kapital kaldet Dark Star, som skal investere I startups, der producerer forsvarsteknologi.Rolf Ask Clausen har været i Estlands hovedstad Tallinn og tale med Ragnar Sass.

Nyleg sende Te`ena Ben Haim mann og barn i militæret, og mannen skulle no bli med inn i Gaza med det israelske militæret. Denne gongen fekk han ta med seg telefonen inn på Gazastripa slik at dei heim får meldingar på at dei har det bra i situasjonen. Det er ein vanskeleg situasjon for alle og det er framleis håp om at det skal bli fred og friheit får både folket i Israel og i Gaza. Høyr heile intervjuet med Te`ena Ben Haim som bur i Jerusalem.

Novo Nordisk afskaffer hjemmearbejde for tusindvis af ansatte, hvilket har skabt chok i den danske medicinalgigant. Samtidig er flere banker begyndt at overvåge, om deres medarbejdere møder ind på kontoret. Flere og flere virksomheder retter nu sigtekornet mod hjemmearbejde, og tendensen kender vi allerede fra udlandet. Nu frygter mange, at back-to-office-bølgen er ved at ramme Danmark for alvor. Paneldeltagere: Susanne Juhl, bestyrelsesleder i Hofor, Aarhus Havn og TDC Holding. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans. Mette Højen, erhvervsretoriker. Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. Foto: Thomas Lekfeldt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trods hungersnød og titusindvis af dræbte civile palæstinensere har EU stadig svært ved at enes om at suspendere aftaler for at presse Israel til at standse bombningerne og løsne grebet om Gaza. Podcasten ser på hvorfor, netop som europæiske udenrigsministre mødes i København.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytikerMedvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktørInterview: Claus Haugaard Sørensen, tidl. generaldirektør for humanitær bistand i EU-KommissionenHør også: EU's udenrigschef, Kaja Kallas, og statsminister Mette Frederiksen (S).Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Gaza var tema i partilederdebatten i går på TV2. Sjelden har en KRF-leder fremstått mer hjerteløs, skriver Aftenpostens kommentator Kjetil Alstadheim. Krigen i Gaza har blitt toppsak i den norske valgkampen. Vil denne nye vendingen også endre norsk politikk i Midtøsten etter valget? Hør Snorre Valen, Maria Dyrhol Sandvik og Maria Berg Reinertsen i denne episoden av ‘Valgets kval'. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mordet på den palæstinensiske journalist Anas Al-Sharif er blevet dækket af medier over hele verden. Han og fire kollegaer fra den arabiske tv-station Al-Jazeera blev i søndags dræbt af et israelsk bombeangreb. Den 28-årige journalist blev ikke tilfældigt offer for Israels massive bombeangreb i Gaza. Det var ham, der var målet. For ifølge Israel var Anas Al-Sharif leder af en Hamas' terrorceller. Anklager, som er blevet afvist af blandt andet FN. Siden krigens begyndelse er 186 journalister blevet dræbt i Gaza. I det her afsnit er Politikens Marcus Rubin i studiet for at forklare, hvorfor Anas Al-Sharifs død har vakt så meget vrede i hele verden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

80 år efter Hiroshima er atomvåben igen øverst på den sikkerhedspolitiske dagsorden. Krigen i Ukraine og USA's angreb på iranske atomfaciliteter har genantændt spørgsmålet: Er vi på vej mod en ny global atomoprustning? Og bør det gøre os mere eller mindre trygge? Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har luftet tanken om, at den franske atomparaply også skal beskytte europæiske allierede. P1 Debat spørger: Er tiden for atomnedrustning forbi? Skal Danmark åbne for atomvåben på dansk jord? Skal Danmark være klar til at opmagasinere britiske eller franske atomvåben? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Ole Wæver, Professor i International Politik. Friis Arne Petersen, Fhv. topdiplomat og vært på 'Friis diplomatpost. Lars Findsen, tidl. chef i FE og stifter af Tænketanken, 'Ny Verden'. Trine Pertou Mach, MF, Enhedslisten. Niels Jespersen, Chefredaktør, Pio. Trine Rosengren Pejstrup, Ph.d-studerende DIIS. Vært: Mathias Pedersen Producer: Frederikke Ernst Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup

Yes af den israelske filminstruktør Nadav Lapid er netop blevet vist i Jerusalem, hvor dele af publikum jublede, mens andre udvandrede. Filmen skildrer Israel efter den 7. oktober og krigen i Gaza - og de traumer og uenigheder, der præger den israelske befolkning. Journalist Lasse Winther Jensen var til stede under visningen og fortæller, hvordan filmen polariserer "det hellige land". Medvirkende: Lasse Winther Jensen, kulturjournalist på Weekendavisen; Caspar Eric, digter og forfatter & Bjarke Friis Kristensen, kulturjournalist Vært: Morten Runge Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen

Krigen mellem USA´s præsident Donald Trump og landets centralbankchef Jerome Powell spidser hele tiden til. En række analytikere beskriver situationen som ekstremt alvorlig og forudser en kædereaktion af mulige katastrofer, hvis Trump får held til at fyre Powell. Hør i denne Lyn-analyse, hvorfor analytikere er ekstremt bekymrede over udviklingen, og hvad konsekvenserne kan være. Gæst: Daniel Skinbjerg, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring. Foto/arkiv: Carlos Barria/Reuters. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan ser krig ut i 2025, og hvilken rolle spiller Norge? Droner, AI og datakraft er like viktig som tanks og fregatter. Er vi forberedt på neste generasjons krigføring? Hvor sårbare er vi – og hva skjer når forsvar, næringsliv og teknologi må spille på samme lag? Med oss på liveinnspilling fra Kongsberg Agenda har vi statssekretær Marte Gerhardsen, Elise Lindeberg fra Skygard og Geir Håøy fra Kongsberggruppen. Og Petter avslører at han har gått fra Kongsberg til Larvik, til fots, fem ganger!

Anders Hjorth Vindum giver dig et overblik over, hvad Israel opnåede med krigen mod Iran, som varede 12 dage. Han ser også på, hvad krigen muligvis kan få af konsekvenser for situationen i Gaza og resten af Mellemøsten.

Udenrigspolitik fylder næsten mere på Christiansborg end indenrigspolitik i disse år. Krigen i Ukraine, krigen i Mellemøsten, Donald Trump, der starter handelskrige og er i gang med at trække USA ud af Europa – og nå ja, så har han også indirekte truet med at overtage Grønland. I dagens afsnit tager vi en status på dansk udenrigspolitik og dykker ned i de store udenrigspolitiske dagsordener, der har fyldt (næsten) alt i dansk politik den seneste tid. Til det har vi indkaldt én, der ved mere end de fleste om, hvad der foregår bag linjerne i det danske udenrigsministerium. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Niels Thulesen Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten, vært på podcasten ‘Under gulvtæppet’ og tidligere særlig rådgiver for udenrigsminister Anders Samuelsen Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Daniel Sarto Lassen og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke See omnystudio.com/listener for privacy information.

I år er det 30 år siden krigen i Bosnia ble avsluttet. Hva var bakgrunnen for krigen? Det er også 30 år siden folkemordet i Srebrenica. Hvordan kunne det skje? Og hva preger situasjonen i Bosnia i dag? Gjest: Hannah Atic, tidligere politisk rådgiver ved Statsministerens kontor (2020-2021).See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den amerikanske centralbankboss afviste onsdag blankt Donald Trumps ordre om at sænke renten, og slagsmålet mellem Jerome Powell og præsidenten raser videre. Men både inflationen og væksten falder, så burde Powell ikke lytte til Trump?  Krigen mellem Iran og Israel har nu raset i seks dage, og indtil videre har de finansielle markeder reageret overraskende roligt. Men nu begynder vi at se noget nervøsitet. Alle forventer efterhånden, at regeringen snart opjusterer det økonomiske råderum. Men hvor meget? Vi kommer med et bud på, hvor meget ekstra guld, der ligger i finansminister Nicolai Wammens skuffer. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Krigen i Ukraine raser videre på fjerde år, og det samme gør nyhedsdækningen. Her skiller DR sig ud som leverandør af det, der højst kvalificerer til kvarte sandheder. Vi tager en snak med medieanalytiker Uffe Kaels Auring, der har påtaget sig den utaknemlige opgave at gennemgå public service-kanalens metoder. Det ser ikke godt ud for DR's journalistiske troværdighed.

Olieprisen banker i vejret, efter at Israel indledte et større bombeangreb på Iran fredag. Vi tager temperaturen på aktiemarkedet, og diskuterer risikoen for, at krigen fører til en større recession eller finansiel usikkerhed. Vi taler også om helt nye beregninger, der viser, at formuen i ATP havde været svimlende 550 milliarder større, hvis man havde investeret rub og stub i aktier. Men giver den sammenligning overhoved mening? Til sidst runder vi det økonomiske råderum, hvor rygterne på Christiansborg nu er, at vi står overfor endnu en milliardstor opjustering. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er 50 år siden Vietnamkrigen tok slutt. Krigen satte et stort avtrykk på amerikansk utenrikspolitikk, og ikke minst på USAs sjel. Vi snakker med Asia-forsker Stein Tønnesson, forfatter av «En kort introduksjon til Vietnamkrigen», om hva som gikk galt og hva både krigføringen og fredsforhandlingene i Paris kan lære oss om krigen i Ukraina. Med Vårin Alme og Nettavisens Henrik Heldahl. Amerikansk politikk er en podkast fra AmerikanskPolitikk.no. Musikk av Ol' Burger Beats. Liker du podkasten og vil ha tilgang til eksklusivt innhold? Støtt oss via Patreon.com/ampol, der du blant annet får tilgang til reklamefrie episoder, egne spesialepisoder, nyhetsbrev og merch. Les mer her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I to måneder har Israel blokkert all hjelp til Gaza. Situasjonen er kritisk. Kan nye FN-høringer eller fredssamtaler få slutt på krigen? Med Midtøsten-korrespondent Gina Grieg Riisnæs. Foto: REUTERS/Hatem Khaled