En fodbold-podcast der har sit omdrejningspunkt om den bedste engelske fodboldrække, Premier League. Gennem skarpe taktiske analyser og detaljerede gennemgange behandles vores alles favoritliga af de to værter Søren Kirkegaard Aaby og Morten Palm Andersen. Cheers!
Søren Kirkegaard Aaby & Morten Palm Andersen
NY SÆSONI dette afsnit tager vi forskud på den kommende Premier League-sæson, når vi tager temperaturen på de syv største hold i ligaen.Allerede fra start sættes Søren under pres med fem hurtige ja/nej-udsagn vedrørende den kommende sæson, hvor det skal blive spændende, om han kan leve op til sin uofficielle titel som orakel.Derudover snakker vi transfers, ligesom vi vurderer de tre oprykkeres chancer for overlevelse i verdens bedste liga. Uden at spoile - de kunne godt få det svært.Afsnittet er det sidste inden vores begges praktikår starter, og der vil derfor fremadrettet blive udgivet afsnit med lavere frekvens.Vi nyder dog at være bag mikrofonerne, ligesom det tydeligt fremgår på længden af denne uges udgave af PL Tactico.
Vi runder Premier League-sæsonen 20/21 af, mens OL kører over skærmen. Bedre sent end aldrig.Manchester City dominerede store dele af sæsonen, og det blev aldrig rigtig spændende i guldkampen. Til gengæld var der spænding om CL-pladserne til sidste spilleminut, hvor Leicester nok engang måtte trække korteste strå, da de måtte se sig slået af Tottenham, mens Liverpool gjorde, hvad de var nødt til.Vi er blevet begejstrede, skuffede og overraskede, men hvad husker vi bedst fra sæsonen? Vi har hver især medbragt et udpluk af disse uforglemmelige øjeblikke til dagens afsnit af PL Tactico.
Trods praktik-panik optager vi nok engang et afsnit PL Tactico, der ligesom forrige afsnit har været længe undervejs.Siden sidste sender er fodboldverdenen blevet vendt på hovedet. Banditterne i habitterne har forsøgt at kuppe fodbolden, men fansene sagde klart fra. Super League var en realitet i under 48 timer, og planerne om en udbryderliga, hvor verdens rigeste klubber ville blive begunstiget med endnu større summer, braste.Det har skabt glæde blandt fans verden over, men kampene er stadig i gang. Med sig bragte det også en opsigelse fra Uniteds chairman, Ed Woodward, og fyringen af José Mourinho i Tottenham har også på rygtebasis været kædet sammen med den mislykkede superliga.Vi sætter derfor fokus på Super League og fyringen af Mourinho, mens vi kigger fremad mod (måske) bedre tider for fodbolden.Det er alt sammen leveret i stolt samarbejde med Merit Media og Radio4s TalentLab, når vi nok engang nørder ud i denne uges episode af PL Tactico.
Trods praktikræs er vi samlet bag hver vores computer endnu engang, og det er der en ganske særlig grund til. Vi har nemlig allieret os med kandidat i psykologi, Hana Malá Rytter, der har specialiseret sig i hjerneskader.Hovedskader har været et omdiskuteret emne i dette års Premier League, hvor muligheden for at benytte sig af ekstra udskiftninger ved mistanke om hjernerystelser er blevet implementeret. Søren har derfor arbejdet hårdt på at få en ekspert på området med, og det er lykkes med Hana.Vi starter med en generel snak om, hvad hovedskader er, og hvordan man bør forholde sig til dem. Herefter zoomer vi ind på hovedskader i fodbolden og enkelte episoder fra denne sæson. Dernæst giver Hana sit bud på, hvordan fodbolden bør forholde sig på området, og hvordan man kan forebygge (eventuelt vedvarende) hovedskader. Slutteligt diskuterer vi, hvad Søren tidligere har formuleret som "macho-mentaliteten" i fodbolden. Hvordan kan man komme den til livs? Morten og Søren kommer begge med erfaringer fra deres egen "karriere", hvor de måske burde have forladt banen. Men hvordan ser Hana på situationer som disse?Vi er meget stolte af at kunne præsentere dette afsnit af PL Tactico, som er en special om hovedskader m. Hana Malá Rytter.
Trods stride startvanskeligheder får vi sparket endnu et afsnit afsted.Chris Wilder forlod trænersædet lørdag, og søndag indkasserede Sheffield Utd hele fem mål mod et sprudlende Leicester-mandskab.Rundens største opgør blev spillet søndag, hvor Arsenal bød velkommen til ærkerivalerne fra Tottenham, og som forventet blev de hvidklædte sendt hjem med et nederlag af et veloplagt og velspillende Arsenal.Manchester Utd sidder fortsat på sølvmedaljepladsen, efter de sent søndag aften slog et West Ham-mandskab uden Jesse Lingard, der ellers på det seneste har spillet sig til en plads på Southgates landshold. Det store, engelske talent er fortsat ejet af United, og han var derfor låst i opgøret - givetvis til stor ærgrelse for London-klubben.Søren har i sin Deep Dive naturligvis kigget på Artetas taktiske snilde i sejren over Spurs, mens Morten har medbragt et citat fra tidligere omtalte Lingardinho.Og sådan får vi endnu engang snakket os gennem en time med engelsk fodbold i denne uges udgave af PL Tactico.05:10 – Nyheder fra PL17:43 – Ugens Udvalgte17:43 – Leicester v Sheffield Utd31:31 – Arsenal v Tottenham44:52 – Manchester Utd v West Ham57:31 – Ugens Deep Dive1:05:15 – Citattabellen
Tilbage fra et setback, som Icekiid sang det. Sent i seng og tidligt op, som Gilli sang det. Alle skuffer over tid, som Niels Brandt sang det.Vi håber dog, at det kun er de to første, der passer på denne uges afsnit.Vi har i hvert fald medbragt tre fodboldkampe, der efter vores egen vurdering er værd at tale mere om. Chelsea smed brænde på det bål, der lige nu står stikflammer op af på Anfield, da Tuchels mandskab besejrede Liverpool med beskedne 1-0.Manchester United nappede en tidlig føring på et kluntet straffespark af Gabriel Jesus, og derfra cruisede de hele vejen hjem fra Etihad med en 2-0 sejr over lokalrivalerne.Tottenham viste klassen, da Kane og Bale hver bidrog med to mål til 4-1-sejren over Crystal Palace.Søren viser også klasse, da han selvterapeutisk roser Chelsea for deres måde at gribe kampen an mod Liverpool, mens Morten i mangel på det rigtige citat medbringer et semi-godt et af slagsen, der dog giver anledning til mere debat end forventet i denne uges udgave af PL Tactico.Nyheder fra PL – 02:18Ugens Udvalgte – 14:53Liverpool v Chelsea – 14:53Man City v Man United – 25:22Tottenham v Crystal Palace – 39:18Ugens Deep Dive – 50:32 Citattabellen – 58:10
Med frygt for at den pressede stemning skal skinne igennem, har vi endnu engang placeret os bag hver vores computer og trykket optag.Liverpool måtte se sig slået på egen bane af lokalrivalerne fra Everton, Arsenal tabte komplet udramatisk til Man City, og sæsonen ser ud til at skulle redes gennem europæisk succes for vores klubber.Det skal dog ikke holde os fra at tale om ligaen over alle ligaer, Premier League. For tilhørsforhold sat til side er Morten vært og Søren ekspert, og i godt en time skal der snakkes om nyheder og tre udvalgte opgør, mens Søren som altid har forberedt det taktiske indspark, når der nørdes i dybden i Ugens Deep Dive.Det hele rundes af med et citat, der i denne uge placeres efter Sørens subjektive vurdering - og Mortens æstetiske ønske.Og selvom meget arbejder imod det, holdes humøret højt. Det er jo fredag. Og vi sender jer på en forhåbentlig fantastisk weekend med denne uges afsnit af PL Tactico.02:38 Nyheder fra PL12:00 Ugens Udvalgte12:00 Liverpool – Everton 27:05 Fulham – Sheffield United40:28 Arsenal – Manchester City53:33 Ugens Deep Dive59:58 Citattabellen
Torsdag er Tactico-dag, og derfor er der naturligvis to fodboldnørder samlet bag hver sin mikrofon - og hvert sit kamera. Zencastr har nemlig udvidet og tilbyder nu videokald.Det skal vi ikke bede om, og vi holder os til det, vi kender. Derfor har vi også planlagt en time med nyheder, tre udvalgte fodboldkampe og en Deep Dive krydret med en Citattabel til at runde det hele af.Liverpool mangler stadig et stopper-par, og de måtte endnu engang indkassere et nederlag, da de besøgte Leicester. Derfor har Morten banket puderne af og endnu engang gjort plads til Søren i terapistolen.Søren har dog nydt én fodboldkamp i weekenden, for Arsenal var virkelig velspillende, da de tog imod Leeds hjemme på Emirates. Og til stor glæde for Morten, har Søren valgt at dykke dybt ned i en situation fra netop den kamp.Endnu et Liverpool-nederlag til trods er stemningen som sædvaneligt ubeklageligt god i denne uges udgave af PL Tactico.02:16 – Nyheder fra PL11:30 – Ugens Udvalgte11.30 – Leicester – Liverpool25:30 – Arsenal – Leeds 36:02 – Chelsea – Newcastle 50:24 – Ugens Deep Dive56:41 – Citattabellen
FA fik styr på Tomas Souceks røde kort, og Morten har fået styr på teknikken. Sidste uges fadæser har ikke kostet en fyreseddel, og fodboldnørderiet kan fortsætte ufortrødent og i det samme gode selskab.Søren har endda medbragt massere af taktiske finurligheder, selvom vi har gjort plads til en "tossekamp" - som man kalder det på Sydfyn.Morten kaster sig ud på dybt vand og forsøger at byde Søren op til dans med en taktisk detalje, han mener at have set i kampen mellem Liverpool og Manchester City.Bolden spilles dog hurtigt tilbage til Søren, der dribler sig igennem sin Deep Dive, inden afsnittet lukkes af med et citat af den norske babyfaced assassin, Ole Gunnar Solskjær.Vi har nok engang gjort det, og ved hjælp af en Zencastr-forbindelse runder vi en milepæl med denne sæsons 20. afsnit af PL Tactico.
Transfervinduet er lukket, dog ikke flere gange som Mortens computer vælger at gøre det i dette afsnit.Søren er dog i topform, når vi blandt andet runder Brightons to imponerende sejre over Tottenham og senest de forsvarende mestre fra Liverpool ude på Anfield.Er Graham Potter på vej til at erstatte Jürgen Klopp? Kan Big Sam undgå den truende nedrykning hos West Brom? Og er et skifte til Southamton egentlig den direkte vej ind i Liverpool-truppen?Én ting er sikkert, og det er, at fodboldfagligheden er lige så høj som humøret, når vi til trods for tekniske problemer gennemgår de seneste to spillerunder i denne uges PL Tactico.
Endnu engang er vi samlet - hver for sig - til en forhåbentlig faglig snak om verdens bedste liga. Søren har fløjet solo de sidste to mandage, men Morten er igen at finde bag værtsmikrofonen.Alt er som det plejer - og dog. For Chelseas fyring af Frank Lampard og ansættelse af Thomas Tuchel skal naturligvis have plads i programmet. Vi har derfor kun to fodboldkampe at gå i dybden med, men til gengæld er der nørderi for alle pengene uanset.West Ham har gang i en imponerende sæson, og senest blev det til en sejr ude mod Crystal Palace. Hvad er det, The Hammers har gjort rigtigt i denne sæson? Og hvad er gået galt i Liverpool, der modsat har gang i en nedadgående stime, der senest så The Reds lide deres første nederlag hjemme på Anfield i 3,5 år?Derudover har vi nyheder, Deep Dive, Citattabel og generelt godt humør på programmet i dennes uges udgave af PL Tactico.
...og fodboldnørderiet fortsætter, når Søren og Kenneth snakker om den overtagelse af Newcastle, der ikke blev til noget, og den overtagelse af Burnley, der gik igennem for nyligt.Hvad betyder det for Newcastle som klub, og hvordan har fansene det med, at det fortsat er Mike Ashley og Sports Direct, der ejer klubben fra havnebyen?Burnley var presset under første lockdown, og der er lange ud sigter til fans på stadion. Hvordan ser fremtiden ud for The Clarets?Det er, hvad der på menuen, når Søren endnu engang er vært med Danmarks førende sportsøkonom, Kenneth Cortsen, som gæst i denne uges PL Tactico.
Det er endnu engang special-tid i PL Tactico, og derfor har vi allieret os med en gammel ven af programmet. Kenneth Cortsen gæster igen podcasten, og selvom Morten ikke er med - eller måske netop derfor - er nørdniveauet skruet en tak eller to op.Der skal snakkes covid-19, for hvordan har den påvirket fodbolden? Sidst vi havde Kenneth med i programmet, var pandemien netop begyndt, og vi vidste ikke, hvad der var i vente. Nu ser vi tilbage, men også fremad.Til sidst falder emnet på den overtagelse af Newcastle, der gik i vasken, og den overtagelse af Burnley, der netop er gået igennem. Men da de to fodboldnørder går i forlænget spilletid, bliver det i et kommende afsnit. Men frygt ej, der er massere at tale om i denne uges PL Tactico.
Vi er tilbage fra en eksamenspause, og det er med en update på Premier League-sæsonen 20/21. Vi ser på, hvordan de traditionelle Big Six-klubber + Leicester har klaret den, siden vi sidst optog et afsnit.Manchester United topper ligaen for første gang siden starten af 17/18-sæsonen, mens Manchester City også har fået gang i det smukke spil igen. The Gunners fik vendt skuden på Boxing Day, hvor det blev til en 3-1-sejr mod lokalrivalerne fra Chelsea - og siden har Artetas Arsenal gjort rent bord i PL.Lyden er ikke blevet bedre, men om ikke andet er Søren i topform, når vi igen byder jer indenfor hos PL Tactico.
Endnu engang er vi tilbage bag hver vores skærm for at snakke om verdens bedste liga, Premier League.Med Champions League på pause, ser Premier League deres snit til at indføre midtugerunder, og det er netop, hvad vi har fuld gang i nu. Vi ser derfor både på runde 12 og 13 i denne uges afsnit og zoomer særligt ind på Chelsea og City, mens vi dedikerer en god sjat tid til onsdagens topkamp mellem Liverpool og Tottenham.Det er også sidstnævnte kamp, som Søren har taget udgangspunkt i, i sin Deep Dive. Liverpool lukker Tottenham-forsvaret op, og Søren giver en simpel forklaring på, hvordan andre hold (ikke) kan det samme.Morten har medbragt et citat, hvor en Arsenal-spiller fritager Arteta skylden for den situation, London-klubben befinder sig i. Men falder det i Sørens smag?Det er denne uges afsnit af PL Tactico.
Vi er endnu engang nedlagt covid19-restriktioner, der gør, at vi ikke kan optage vores afsnit på uni. Lyden er derfor endnu engang degraderet, og medietorvets studier er byttet ud med vores egne værelser.Trods horribel kvalitet vil vi alligevel guide jer gennem de største nyheder, rundens mest interessante kampe og vores faste indslag med Deep Dive og Citattabel.Tottenham fortsætter med at vinde fodboldkampe, og det gør det svært for programmets værter at kritisere José Mourinho. Derfor gør det også ekstra ondt, når man på sin fødselsdag skal rose Tottenham for at have slået sin klub med to mål i et lokalopgør.Til gengæld disker Søren op med en gave i form af en lækker Deep Dive og tilmed en vurdering af endnu et kontroversielt citat i denne uges udgave af PL Tactico.
Vi er atter tilbage i Medietorvets minimale studie, men trods en lyd, der faktisk efterhånden føles bedre og bedre, giver vi en gennemgang af den tiende spillerunde i dette års Premier League.Fulham nappede sæsonens første sejr, Leeds spillede til nul, mens Arsenal igen skuffede.Vi tager os som altid af tre formidable fodboldkampe, Søren har forberedt en Deep Dive, hvor han roser José Mourinho - dog uden explicit at nævne det, og Morten har medbragt et citat, som ifølge huseksperten er lidt "letkøbt".Alt det og meget mere i denne uges udgave af PL Tactico.
Fodbolden er tilbage på de engelske stadions, og snart er tilskuerne det samme. Fra december bliver det muligt i udvalgte områder at byde fans velkommen tilbage til topfodbolden.Den niende spillerunde i Premier League-sæsonen 20/21 bød på store opgør i topstriden. Liverpool trodsede skadeshelvedet og sendte Leicester hjem med 3-0 i baggagen, mens Tottenham, der nu topper ligaen, i klassisk Mourinho-stil kørte en sikker 2-0 hjem mod Pep Guardiolas Manchester City.Chelsea imponerede endnu engang, og deres hårde presspil og gennemtænkte angrebsspil har sikret dem en plads i denne uges Deep Dive.Citattabellen opdateres med en bedrøvet City-anfører til at runde af i denne uges udgave af PL Tactico.
Landsholdspausen er så småt forbi, og vi glæder os til igen at blive beriget med fodbold fra verdens bedste liga.Vi har dog ikke en spillerunde at læne os op af, men vi har simpelthen ikke kunnet undvære hinanden og/eller fodboldsnakken. Vi har derfor strikket et program sammen med nyheder fra Premier League, vores bud på sæsonens største skuffelser og overraskelser, og til sidst har vi indhentet en quiz, der skal runde ballet af.Hvem har skuffet os? Hvem har overrasket? Og hvem ved egentlig mest om Premier League-sæsonen 20/21?Alt det og meget mere i denne uges udgave af PL Tactico.
Inden landsholdsfodbolden sætter Premier League på pause, runder vi den ottende spillerunde i sæsonen 20/21.Vi tager to fremragende fodboldkampe under kærlig behandling, mens den ene halvdel af podcast-duoen gerne havde haft en snak om Allan Kuhns valg af brille fremfor at snakke om tredje og sidste af denne uges udvalgte kampe.Søren havde teaset for en nedsabling af Arsenal i sin Deep Dive, men har i sympati med sin medvært og andre gooners valgt at fokusere på rundens helt store opgør - endda med et lille throwback til en tidligere Deep Dive.Med en stikpille til både Arsenal og Donald Trump gør en gammel kending af programmet sig fortjent til (endnu) en plads på Citattabellen - men galt eller genialt?Alt det og meget mere i denne uges udgave af PL Tactico.
Staal bliver til Merit, men PL Tactico forbliver. Vi er midlertidigt forvist til radiostudierne på vores kære medietorv, mens vores vanlige studie flyttes til et mere eller mindre ukendt sted.Vi satser dog på, at kvaliteten af indholdet fastholdes, selvom lydkvaliteten forringes minimalt. Vi har i hvert fald medbragt tre topklasse fodboldkampe, som hver får en tur under lup.Søren havde før afsnittet en god følelse i kroppen, og Morten står med den efter, så et eller andet er jo gået godt. Deep Dive og Citattabel skuffer i hvert fald heller ikke i denne omgang.Det her er PL Tactico - næsten som du kender det.
Premier League-klubberne havde tydeligvis en aftale om en mere stille spillerunde med færre mål, end hvad sæsonen ellers har budt på til nu. Bielsas tolk må dog have holdt fri den dag, for Leeds-mandskabet spillede Aston Villa ud af egen bane og med et Patrick Bamford-hattrick stoppede de sejrskursen for the Villans.Heller ikke i år bliver det muligt for et Premier League-mandskab at gå ubesejret gennem sæsonen, da Evertons stime sluttede i Southampton, hvor de måtte se sig slået med 2-0 på St Mary’s Stadium.Det ligner altså en tæt og uforudsigelig Premier League-sæson, som stadig er i sit spæde stadie.Det her er PL Tactico.
Efter en weekend, hvor Liverpools titelkandidatur led en grim svækkelse med skaden til Virgil Van Dijk, kigger vi tilbage på tre uafgjorte, men bestemt ikke kedelige fodboldkampe. Tottenham og cheftræner José Mourinho får sjælden ros, men bliver samtidig savet midtover for at smide en sikker 3-0-føring i de sidste 10 minutter mod London-rivalerne fra West Ham.Ugens Deep Dive tager sit udgangspunkt i Merseyside-derbyet, hvor Søren opfinder begrebet "James Rodriguez-paradokset", mens citattabellen prydes med endnu et holdningsbaseret citat. Det er i denne uge et bud på, hvordan man kommer hensynsløse tacklinger til livs i moderne fodbold. Men falder det i Sørens smag?Alt det og selvfølgelig meget mere i denne uges udgave af PL Tactico.(og ikke EPL Tactico, tak)
Hele 144 mål har Premier League-sæsonen budt på indtil videre, og 41 af dem blev skudt ind i denne spillerunde.Vi tager af os af opgøret mellem mesteren og hans lærling, kollapset på Old Trafford og Aston Villas storsejr over seneste sæsons mestre. Der var ualmindeligt mange forsvarskoks i de to freak-kampe, og Søren er bange for at lyde som en sur, gammel mand. Det er derfor vigtigt at huske på, han blot er 25 år.Vigtig er Ugens Deep Dive også, hvor Søren brækker Project Big Picture ned. Projektet er skudt til hjørne, men derfor er forslaget nok alligevel ikke uden betydning.Ugens citat er hverken humoristisk eller himmelråbende, men om Søren mener, det er positivt eller ej, kan du finde ud af, hvis du lytter til denne uges udgave af PL Tactico.
Vi er ved at finde os til rette i det nye format, og i denne omgang har vi fundet plads til tre opgør, der skilte sig ud i en spillerunde, der bød på overordentlige overraskelser.Endnu engang nørder vi helt ud, når vi analyserer Brightons dominans over djævlene, de Leicesterlige klø City fik og Liverpools magtdemonstration hjemme på Anfield.Søren har nok engang en høne at plukke med Guardiola, når han I sin Deep Dive serverer ris au natural til City-forsvaret, men ugens citat er leveret af en sand legende, der i sidste sæson lå næsten lige så højt på tabellen, som han rager i vejret.Alt det og meget mere i denne uges PL Tactico.
Endnu en målrig runde er afviklet i verdens bedste liga, og derfor skal endnu et afsnit PL Tactico det samme. Der har været kamp om pladserne på dagens spiseseddel, men det er fire formidable fodboldkampe, vi har på menuen. Ligeledes har Søren forberedt en Deep Dive dybere end Marianergraven, som jeg nok ville skrue lidt ekstra op for, hvis jeg var José Mourinho. Der var aldrig tvivl om ugens citat, og Søren nåede da også at bringe det op inden afsnittets start. Det er jo egentlig helt galt, men hvad mener vores husekspert? Alt det og meget mere i denne uges PL Tactico.
Premier League-sæsonen 20/21 er skudt i gang, og det samme er sæson 2 af PL Tactico. Vi tog forskud på glæderne i sidste uge, men denne gang er vi tilbage med alle de faste elementer - og dog. Rundt om runden er barberet ned, og vi vil fremover tage os af et mindre antal kampe, dog endnu mere kærligt. Nørderiet bliver derfor skruet op, men det vil som altid peake i Ugens Deep Dive. Det er da også tilfældet i dette afsnit, hvor Søren går i dybden med Leeds' første mål i Premier League, siden de forlod ligaen tilbage i 2004. Citattabellen er blevet ryddet, og tre nye pejlemærker introduceres. Derudover har Morten selvfølgelig også medbragt et spritnyt citat til vurdering, som bringer et smil frem på Sørens læber. Men er det galt eller genialt? Én ting er sikkert. Det her er PL Tactico.
Én sæson er færdigspillet, og en ny står for døren. Dette er derfor en nedtakt, en optakt OG en transferspecial - alt i én. Længden bærer da også præg af, at det er lang tid siden, at vi har været i det lækre studie hos Staal. Meget er sket. Meget vil ske den næste tid. Og ja, så har vi da også savnet at have to silkebløde stemmer i ørene. Derfor endnu engang rekordlangt, men forhåbentlig lytværdigt som altid, når vi tager hul på anden sæson i foretagendet og tyvstarter på 20/21-sæsonen af dette års Premier League. Det her er dog stadig PL Tactico.
Jubilæum! PL Tactico runder 25. afsnit med en Premier League-runde, der bød på sejre til nedrykningskandidaterne, men mindre prangende præstationer i toppen.Manchester City har fået deres dom omstødt hos CAS, og det har fået flere fodboldelskere op i det røde felt. Vores helt egen Søren Aaby har selvfølgelig heller ikke tænkt sig at lade det gå ubemærket hen, og Ugens Deep Dive er derfor dedikeret til "Citygate". Ugens citat er da også leveret af ingen ringere end Josep Guardiola, men er det galt eller genialt? Søren giver sit bud (og det er kun hans egen personlige holdning, så I slapper bare helt af derovre i Manchester) i dette jubilæumsafsnit af PL Tactico.
Du kan regne med tre ting i denne verden: At der vil opstå VAR-diskussioner i hver PL-runde, at den danske sommer byder på masser af regn, og at der er nyt afsnit PL Tactico på en fredag.Endnu ti kampe er spillet, og vi har derfor endnu ti kampe på menuen. Manchester United fortsætter sin overlegne stil, City er tilbage på sporet med en 5-0 sejr, mens Tottenham sætter baren lavere end nogensinde, da de ikke lykkedes med at få et eneste skud på mål mod Bournemouths ellers skrækkelige forsvar.Ugens Deep Dive har fokus på standardsituationer, mens Citattabellen i denne omgang giver anledning til at kigge indad.Alt det og meget mere i denne 24. udgave af PL Tactico.
Sommerferie og masser af Premier League-kampe er en genial cocktail! Vi er allerede igen blevet beriget med ti kampe fra verdens bedste liga.Leicester fandt igen formen, da Vardy med to mål i 3-0 sejren over Crystal Palace rundede 101 Premier League-mål. Mikel Arteta har lyttet til PL Tactico og fandt opskriften på, hvordan man slår Wolverhampton. Liverpool, Chelsea og Tottenham vendte tilbage med sejre, mens City snublede mod Southampton.Alt i alt endnu en spændende runde, som vi forsøger at tage os kyndigt af.Ugens Deep Dive og Citattabellen er da også igen at finde på spisesedlen i dette 23. afsnit af PL Tactico.
Fredag er PL Tactico-dag!Trods Liverpools 4-0 nederlag til Manchester City er humøret højt, og Søren er igen iklædt en spillertrøje. Ja, de har jo heller ikke vundet et mesterskab i hans levetid.Endnu engang vender vi nyheder fra Premier League og analyserer alle rundens kampe. Søren har igen været i værkstedet og bikset en Deep Dive sammen, mens Morten har fundet et spydigt citat fra en god, gammel ven af programmet.En begivenhedsrig runde kræver grundig gennemgang. Det blev derfor lidt langt, og studiet nåede alligevel at blive mere end lidt varmt i dette 22. afsnit af PL Tactico.
PL-bolden ruller igen, og vi er ligeledes tilbage i Staals studie! To runder er afviklet, og vi har 22 kampe at tage os af. Vi giver derfor en opsummering og har kvittet faste indslag som Ugens Deep Dive og Citattabellen.Søren har taget sin pæneste trøje på og skriger på en lykønskning - og nej, det er ikke fordi, han har fødselsdag, men selvfølgelig fordi Liverpool er nykårede engelske mestre. På ganske overlegen vis.Meget mere om Liverpool og alle vores andre yndlingshold i denne 21. episode af PL Tactico.PS: Vi lover god lyd i introen. Vi nedjusterer hermed forventningerne og lover "bedre" lyd. Det var rigtig varmt.
Igen er vi samlet - hver for sig - og tager kærlig hånd om holdene fra 10. pladsen og op til Liverpool i top. Der findes sjældne roser til Burnley, tæsk til Tottenham, og Søren løfter sløret for endnu en darling. Til sin Deep Dive har Søren igen medbragt statistikker og giver et forsigtigt, men godt, bud på en endelig top 4, hvis/når Premier League spilles færdig. Citattabellen byder endnu engang på et citat fra en legende(eller hvad Paul Pogba?), og til stor overraskelse går Søren kontra og overbyder med et meme. Højt humør på Daisys fødselsdag. Det her er PL Tactico.
Vi har savnet jer! Og hvor har vi savnet at snakke ind i en mikrofon om vores absolutte favoritliga. Grundet COVID-19 er intet som det plejer, og også i PL Tactico er sundheden i højsædet. Søren sidder derfor med en spritny mikrofon hjemme hos sig selv, og Morten er trukket ind mellem de pæne skjorter i sit klædeskab. Sammen - hver for sig - gør vi status over holdene i den nederste halvdel af tabellen, og i sin Deep Dive vil Søren gennem selvudarbejdede statistikker forsøge at give tre bud på de største nedrykningskandidater. Medbragt er selvfølgelig også nyheder fra PL og et citat til tabellen. Det er dejligt at være tilbage i dette afsnit af PL Tactico.
Endnu engang har vi fået fornemt besøg i PL Tactico-land. Danmarks førende sportsøkonom, Kenneth Cortsen, har taget sig tid til at gøre os og lytterne klogere på økonomien i moderne fodbold - og selvfølgelig Premier League. Vi vender emner som den økonomiske udvikling siden Premier Leagues start, Financial Fair Play og UEFAs sag mod Manchester City. Læn dig tilbage og bliv klogere på en del af fodbolden, som bliver større og større, men som de færreste får et indblik i. Det indblik kan vi forhåbentlig give med denne uges afsnit af PL Tactico. God weekend!
Endnu en fredagsudgave. Til trods for at Arsenal ikke har været i kamp, er det en meget tilfreds vært, der kan se tilbage på weekendens resultater. Tottenham måtte lide et sent nederlag til Wolverhampton, og Liverpool tabte for første gang i Premier League-sæsonen 19/20. Søren er derimod ikke glad og har en sviner i næsten Deep Dive-længde til Liverpool-forsvaret. Dog lyder der stor ros til Watford-mandskabet og god bedring til Gerard Delofeu! Ugens Deep Dive piller Chelsea-forsvaret fra hinanden, præcis som Bournemouth gjorde det i situationen. Citattabellen byder på et GENIALT citat - men hvilket? Citatet og meget mere finder du i denne uges PL Tactico. GOD WEEKEND!
Så blev det fredag, og det betyder selvfølgelig et nyt afsnit PL Tactico. Denne gang også optaget på en fredag, hvilket måske er smittet af på stemningen i programmet. Vi snakker os gennem runde 27 i dette års Premier League, som gav masser af mål og flot fodbold. Søren har ros til Leicester i sin Deep Dive, der ellers måtte lide et smalt og sent nederlag til Manchester City. Derudover er denne uges citat et uddrag af et længere brev, som man ikke bør snyde sig selv for at læse. Men er det genialt? Eller bare galt? Svaret finder du i denne uges PL Tactico. Vi skal desuden beklage den (måske) dårlige redigering og de manglende skillere, men afsnittet er klippet fredag aften i en håndboldhal i Faaborg. Sorry. God weekend!
Der er langt mellem snapsene, som man siger, men gudskelov skulle vi fremover gerne være tilbage med ugentlige udgivelser. Vi vender 26. spillerunde i årets Premier League, som bød på Arsenal-dominans, smalle, men dog sikre, sejre i top 2 og en overraskende United-sejr på Stamford Bridge. Ugens Deep Dive dykker ned i City-gate, og Søren giver her et overblik over, hvad Manchester City reelt har gjort, og hvilke konsekvenser det kan få. Citattabellen opdateres, men er det galt, genialt eller blot en lunken mellemvare? Alt det og meget mere i denne uges PL Tactico.
Hvor blev de af? Premier League-programmet byder på længere pauser, og der er af den grund også længere mellem hvert afsnit. Det er derfor to værter, der har savnet mikrofonerne, som i denne uge tager sig kærligt af runde 25. Nogenlunde kærligt i hvert fald. Grimme mål, uafgjorte kampe og særligt ét freakresultat(i Sørens ord) er hvad vi husker fra denne runde. Ugens Deep Dive og Citattabellen er i denne uge droppet til fordel for den helt store afrunding på transfervinduet. Vi vurderer klubbernes ageren på det kaotiske januarmarked og følger op på de forventninger, vi havde forinden. Til sidst opgøres regnskabet på vores tips, hvor en vært bliver en smule kæphøj. Klæder det ham? Alt det og meget mere. Det her er PL Tactico.
Vi er endnu engang tilbage på en fredag, hvor vi ser tilbage på midtugerunden, men desværre ikke frem mod en weekend fyldt med Premier League-fodbold. Der er dog lidt FA cup-kampe, der kan dulme de værste abstinenser, hvis man ikke har vildere planer end at kigge ud af vinduet - som Morten, tydeligvis. Vi tager temperaturen på det store midterfelt, som slår hinanden på kryds og tværs, mens vi forsøger at finde hoved og hale i, hvad Ole Gunnar Solskjær reelt vil med sin United-trup. Næstsidst har Søren to konkrete do's and dont's fra Chelsea-kampen med i sin Deep Dive, mens Morten til sidst har et citat med fra en tidligere Premier League bomber. Men er det genialt? eller helt galt? Med eller uden letbanelarm. Det her er PL Tactico.
Trods sjældne startvanskeligheder fik vi i dette 12. afsnit taget kærlig hånd om den 23. spillerunde i årets Premier League. Søren har flere statistikker med end Claus Steinlein i et Onside-studie, og det er en glad fodboldnørd, der er mødt velforberedt op. En velforberedt Deep Dive får vi også serveret, som byder på hele tre forskellige situationer fra rivalopgøret mellem Liverpool og Manchester United. Til slut er det Jürgen Klopps tur til at bidrage til Citatabellen, men hvor skal han placeres? Alt det og meget mere i denne uges udgave af PL Tactico. ...og ja, Ashley Young er allerede skiftet til Inter på en foreløbig kontrakt på 6 måneder, og det er derfor heller ikke sikkert, at han er i klubben efter sommer.
Vi tilbage! Efter eksamensstress og ekstraordinært elendigt spil fra nogle af rækkens hold får særligt Søren afløb for frustrationerne, når spillerunde 22 bliver kigget efter i sømmene. Ikke meget er ændret siden vi sidst snakkede for åben mikrofon, og det begynder da også at se sort ud for særligt Burnley og Bournemouth. Til gengæld kæmper Watford og Southampton efterhånden med Liverpool om at have det bedste formbarometer. Ugens Deep Dive byder på en lækker blanding af både ris og ros, og citattabellen opdateres med et kækt citat. Men er det genialt? Alt det og meget mere. Det her er PL Tactico.
Årets andet afsnit af PL Tactico tager sig kærligt af årets første runde i Premier League - spillerunde 21. Bournemouth og Burnley blander sig i bundstriden, mens Arsenal ligner et forvandlet hold under Mikel Arteta og særligt i deres kamp mod Manchester United. Det har også fanget Sørens opmærksomhed, og Ugens Deep Dive byder derfor på sjælden ros til Arsenal og deres presspil, og særligt én spiller får pæne ord med på vejen. Citattabellen opdateres med et fantastisk citat, som måske vil dele vandene - men hvor skal det placeres? Alt det og meget mere. Det her er PL Tactico.
Årtiets første PL Tactico ser tilbage på årtiets sidste spillerunde i den bedste engelske række. Tætte affærer, smalle sejre og ikke de store overraskelser. Men hvad vil vi egentlig tage med fra årtiets sidste spillerunde i Premier League? Ugens Deep Dive tager fat på et af de helt store samtaleemner ovenpå spillerunde 20 – og generelt igennem sæsonen 19/20. Én gang for alle giver vi vores besyv på et af de aller mest betændte emner. Vi giver vores bud på et svar til et af de helt store spørgsmål: VAR det en god idé? Derudover bliver citattabellen et citat rigere, som dermed også gør den æstetisk pænere. Alt det og meget mere i årets - og årtiets - første udgave af PL Tactico.
Det er igen blevet special-tid! Og hvilken anden special end en transferspecial? Som altid skal vi give et overblik over spillerunde 19, men fluks bevæger vi os videre til den helt store transfersnak. For hvor skal klubberne forsøge at forstærke sig? Og hvem står med det ene ben på vej ud af døren? Vi giver vores bud på mulige januarhandler og opsummerer i en "Tip En 13'er" med transferrygter sidst i programmet. Afsnittet er optaget 27. december, og den vågne lytter vil derfor lægge mærke til, at Morten allerede har bragt sig foran 1-0, efter Erling Braut Håland som bekendt har valgt arbejdsgiver udenfor Premier League. Kan Søren vende tilbage? Hør vores mere eller mindre realistiske forudsigelser i denne PL Tactico-special.
PL Tactico ønsker glædelig jul og giver en gennemgang af den 18. spillerunde i Premier League-sæsonen 19/20. Panelet er reduceret til de faste to værter, men nørderiet forsætter ufortrødent. Med en juleaften i baghovedet kaster vi et blik på rundens op- og nedture, mens Ugens Deep Dive bliver mere konkret end nogensinde. Én ganske særlig situation bringes under Sørens fodboldfaglige lup og bliver gennemanalyseret. Morten har (igen) medbragt et tweet, som ikke blot bliver vurderet som et citat - men som billede på en tendens. Alt det og meget, meget mere. Det her er PL Tactico.
I denne special sætter vi fokus på målmandsspillet sammen med målmandstræner i OB, Lars Bjerring. Vi snakker tendenser, afkræfter myter og dykker ned i det generelle målmandsspil, men selvfølgelig også i Premier League. Alle facetter af målmandsspillet bliver analyseret, og nørderiet når nye højder. De faste segmenter er skåret fra for at gøre plads til vigtige spørgsmål så som: "Hvad skal en moderne målmand kunne" og "Hvorfor står flere målmænd ikke med kasket?". Det her er en PL Tactico special.
Uden midtugerunde er vi igen på forkant i PL Tactico. Dog har der været udfordringer i forberedelsen, men det betyder som bevist ikke, at vi mangler samtaleemner. Ingen trænerfyringer i denne runde, men er Pep Guardiola mon på vej ud? Søren er i hvert fald ikke imponeret , når han i Ugens Deep Dive endnu en gang langer ud efter den normalt dygtige spanier. Derudover lykkes det endnu engang at få bragt et positivt citat i spil, og så bliver der løftet sløret for, hvilken spændende gæst, som vil være med allerede i næste uges afsnit. Vi glæder os. Det håber vi også I gør. Lyt med i denne uges afsnit, hvor vi afslører navnet!
Afsnittet der næsten ikke var blevet til, men til blev det. Undskyldninger er der nok af, men meninger endnu flere - derfor kan vi selv med en mindre omfattende forberedelse og en vært på randen af sammenbrud ikke holde snakketøjet i ro, og endnu engang slår vi rekord i længde på podcasten. Vi kommer med store roser til Leicester, Liverpool og Brighton, mens vi hælder lidt malurt i det bæger, Newcastle efterhånden har fyldt godt op med selvtillid skabt af en stabil 5-back-kæde, hurtige kanter og en vanvittigt målfarlig Jonjo Shelvey. Søren har igen hevet en lækker Deep Dive med i studiet, og Morten bruger beskidte tricks for at få fyldt citater i den positive ende af tabellen. Alt det og meget mere, når vi gennemgår 15. spillerunde i Premier League.
En midtugerunde skaber lidt forvirring, omkring hvad der må og ikke må nævnes i denne uges afsnit, samt om Marco Silva egentlig er i Everton-sædet, mens vi optager. Der snakkes trænerfyringer, -ansættelser og 5-mandskæder, da 14. spillerunde af den engelske Premier League kommer under kærlig behandling. Derudover har Søren forberedt en Deep Dive, hvor den normalt fejlfri Pep Guardiola får sjælden ris med på vejen af husets ekspert. Morten har medbragt et forsøg på at få nogle flere positive citater med på tabellen - men køber Søren den? Alt det og meget, meget mere i denne uges PL Tactico.