Nationalt Videncenter for Læsnings Podcast

Hvad kan skønlitteraturen stille op med klima- og miljøkrisen, og hvordan kan den bidrage til naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling? Det er hovedspørgsmålene i den litteraturvidenskabelige retning økokritik. I denne artikel får du først præsenteret et overblik over økokritikken som felt, og hvordan den har udviklet sig. Derefter sættes den i relation til behovet for at implementere bæredygtighedsdidaktik i alle fag, også førstesprogsfag. Til sidst præsenteres kort nogle forslag til at aktualisere økokritikken som del af en klima- og miljøorienteret litteraturundervisning. Artiklen er skrevet af professor i norskdidaktik Per Esben Svelstad og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 37. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Louis Jensens firkantede historier er kendt og elsket af mange dansklærere i grundskolen. Denne artikel kaster et nyt lys på en allerede kendt genre ved at kombinere Louis Jensens firkantede historier med økokritisk litteraturlæsning. Indledningsvist introduceres begrebet økokritik i relation til børnelitteratur og fortolkning; dernæst fremhæves og fortolkes forholdet mellem natur, kultur og menneske i et udvalg af Louis Jensens historier, og afslutningsvist drøftes deres potentiale i en økokritisk litteraturundervisning. Artiklen er skrevet af børnelitteraturforsker og Leder af Nationalt Videncenter for Læsning Anna Karlskov Skyggebjerg og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 37. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Podcastseriens andet afsnit er ligeledes en faglig diskussion mellem Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose af valg og fravalg. Dette afsnit sætter fokus på udviklingen og afprøvningen af en indsats, hvor elever skal anvende viden om skriftens lyd- og betydningsprincip sammen med strategier til afkodning og stavning. Afsnittet berører blandt andet valg omkring sammenhæng mellem elevernes arbejde med lyd- og betydningsprincippet, morfemtyper, progression, aktiviteter og strategier.    Lyt til hele serien Prolog: Hvad kendetegner eleverne? Afsnit 1: Flydende læsning Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip   Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

I prologen til podcastserien ”Indsatser for elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder” samtaler læseforskerne Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose om det vi på baggrund af dette projektet og anden forskning ved om kendetegn ved elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder.    Lyt til hele serien Prolog: Hvad kendetegner eleverne? Afsnit 1: Flydende læsning Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip   Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

Podcastseriens første afsnit er en faglig diskussion mellem Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose af valg og fravalg i forhold til udviklingen og afprøvningen af en indsats med fokus på at udvikle elevernes læsning, så den bliver mere flydende. Afsnittet berører blandt andet valg omkring transfer, aktiviteter, tekster og feedback under højtlæsning.    Lyt til hele serien Prolog: Hvad kendetegner eleverne? Afsnit 1: Flydende læsning Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip   Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

I denne podcast taler vi med ordblindevejleder Tine Ekensteen Kossek fra Københavns VUC om, hvilke særlige udfordringer flersprogede kursister står overfor i ordblindeundervisningen, og hvordan man kan møde det dobbelte behov for dansksproglig udvikling, når både dansk ordforråd og fonologi driller. Tine Ekensteen Kossek fremhæver blandt andet lyttelæsning som en gave for netop denne gruppe af kursister, fordi de gennem lytning opbygger ordforråd og udtale, og så er det afgørende at få øje på kursisternes styrker.  Podcasten er afsnit 4 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

Ragna Ea Bentsdatter er audiologopæd og underviser for voksne ordblinde. I podcasten fortæller hun om sine erfaringer med at undervise kursister, der har valgt at gå til ordblindeundervisning i deres fritid, og som ofte har større vanskeligheder. Hun er optaget af tydelig klasserumsledelse og kursisternes udvikling af fortællinger om dem selv. Miraklet sker, men vejen dertil er brolagt med teknologiske hjælpemidler, og det er ikke altid det, som fritidskursisten forventer.  Podcasten er afsnit 3 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

Denne podcast handler om ordblindeundervisning på erhvervshold. Kjeld Yding fra hf og VUC Fyn i Svendborg fortæller, hvordan han som underviser skaber et trygt og målrettet læringsrum for voksne ordblinde, som er vant til at begå sig på arbejdsmarkedet. Virksomheden kan være en motiverede medspiller, og for at nå i mål sætter Kjeld Yding fokus på transfer til kursistens virkelighed og kompetencer med it-hjælpemidler.  Podcasten er afsnit 2 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

I denne podcast møder vi en erfaren ordblindelærer for voksne, Kirstine Tanggaard Heyde, ordblindelærer og testlærer på HF og VUC Roskilde-Køge, som fortæller, hvordan hun bruger undervisningsplanerne sammen med sine kursister. Det handler om at sætte realistiske kompetencemål, som kursisten selv kan evaluere på. Vi kommer også omkring logbøger som evalueringsværktøj.  Podcasten er afsnit 1 i en podcastserie om ordblindeundervisning for voksne udgivet af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. På hjemmesiden finder du alle afsnit i podcastserien og en række værktøjer - lige til at printe ud og arbejde videre med: En række konkrete eksempler på undervisningsplaner for forskellige typer af kursister, skabeloner til planer, kursistens logbog og evalueringer. Du kan også downloade arbejdsspørgsmål til kompetenceudvikling sammen med dine kolleger. Idé og tilrettelæggelse: Marie Wolter Bertelsen Producent: Anne-Laura Hedegaard

På Sct. Nicolai Skole i Køge har de nu to års erfaring med supplerende undervisning, som elever og dansklærer kalder “morgendansk”. Stine Fuglsang Engmose har været på besøg i undervisningen og efterfølgende talt med dansklæreren, skolens leder og læsevejlederen. I podcasten kan du høre klip fra besøget og høre, hvad de klip satte gang i af faglige refleksioner hos læseforskerne Anne-Mette Veber Nielsen og Stine Fuglsang Engmose. Når du har lyttet til podcasten, kan du overveje disse spørgsmål sammen med dine kolleger: Hvordan kan vi komme i gang med at afprøve, evaluere og videreudvikle supplerende undervisning på vores skole? Hvilke elever vil vi have fokus på i den supplerende undervisning?  Hvilke fagpersoner skal i spil i forhold til formålet med undervisningen og de elever, vi gerne vil støtte? Podcasten er tilrettelagt af Stine Fuglsang Engmose og produceret af Anne-Laura Hedegaard.

Børn lærer sprog ved at deltage i meningsfulde og varierede samtaler, hvor de lytter til andre og selv har mulighed for at byde ind. Denne artikel sætter fokus på vigtigheden af at skabe gode lyttemiljøer, for at alle børn kan udvikle deres sprog bedst muligt. Artiklen peger først på, hvordan lytning i dagtilbud og skole ofte kommer til at handle om, at børnene skal sidde stille. Herefter introduceres et eksempel på et godt lyttemiljø for børn omkring indskolingsalderen. Eksemplet viser, at et godt lyttemiljø både handler om det fysiske lydmiljø, men også om det pædagogiske sprogmiljø, der skabes af de voksne omkring børnene i både dagtilbud og indskoling. Artiklen rundes af med at opstille fem gode råd til lærere og pædagoger til det videre arbejde med lytning i praksis. Artiklen er skrevet af Charlotte Øhrstrøm og Mette Ginman, lektorer ved Købehavns Professionshøjskole, og den kan læses i sin oprindelige version i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 36. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

Denne artikel sætter fokus på lytning som en væsentlig læringsstrategi i skolen og i danskfaget. Artiklen bygger på et igangværende ph.d.-projekt, som undersøger, hvad der karakteriserer den lyttepraksis, der forekommer ved forskellige lyttesituationer i danskundervisningen på mellemtrinnet.  Artiklen er skrevet af lektor ved UC Syd og ph.d.-studerende Lene Illum og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 36. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Når børn vokser op med flere sprog, kan man både komme til at over- og underdiagnosticere sprogforstyrrelsen DLD. Men der findes gode værktøjer og viden om, hvordan man bør gribe opgaven an. Dette afsnit af vores podcastserie om sprogforstyrrelsen DLD handler om DLD hos flersprogede børn. Logopæderne Birgitte Bønding og Camilla Markvadsen gæster studiet med deres viden om, hvilke udredningsmaterialer forskningen peger på som de bedste til at identificere DLD blandt flersprogede børn, og de kommer med en række anbefalinger til, hvad du kan gøre i praksis.  Denne podcast er femte afsnit i en podcastserie, hvor audiologopæder samtaler om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om praksis, muligheder og dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene til afsnit 5 finder du her.  Podcasten er tilrettelagt af Birgitte Bønding og Camilla Markvadsen i samarbejde med Anne-Laura Hedegaard. Produktion: Anne-Laura Hedegaard. 

For de to naturfagslærere Helle Houkjær og Martin Trangeled Roslund, der begge er naturfagslærere på Krogårdskolen i Greve, er det helt nødvendigt at arbejde med fagord, tekster og tekstlæsning i undervisningen. I denne podcast fortæller de om, det sprogligt specifikke for deres forskellige fag, og hvordan de tilrettelægger undervisning, der tager højde for fagets sprog og tekster. 

Der er tekster i alle fag! Derfor er det vigtigt at interessere sig for fagspecifik literacy. I denne podcast forklarer læseforskeren Jesper Bremholm, hvad fagspecifik literacy er og giver eksempler på fagspecifik literacy i fag som matematik, historie og naturfag.

En kæmpestor bog, hvor børn går på opdagelse og aktiverer sanserne sammen med en god historie, en stor omfavnende og blækspruttelignende samling af puder, hvor børn kan indrette sig og sidde sammen med hver sin bog, eventyrlige køjesenge med lys og hemmelige koder og missioner på biblioteket er alle eksempler på, hvad der kan opstå, når bibliotekarer, kunstnere, designere, læsevejledere og selvfølgelig børn arbejder sammen om at understøtte børns læselyst. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Maria Lyndgaard Petersen, Karen Feder, Marion Tirsgaard, Rikke Graff Brink & Hanne Holm Johansen. Du finder artiklen her.  Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 35: Samarbejde om literacy på tværs her.

Projekterne Sproggaven og Sproggaven med i skole har bl.a. brugt tablets til at tilrettelægge sprogudviklende aktiviteter. Ved at optage og fastholde en given situation kan tabletten bruges som afsæt for sprogudviklende samtaler, på samme måde som bøger kan gennem dialogisk læsning. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Eva Theilgaard Brink & Sara Hannibal, som begge er lektorer i dansk ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Du finder artiklen her.  Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 35: Samarbejde om literacy på tværs her.

Hør Lene Storgaard Broks billedrige beretning om, hvordan hun blev en læser. Vi starter på en firlænget gård uden for Nørre Snede, hvor Lene Storgaard Brok voksede op, og vi ender i Nationalt Videncenter for Læsning, hvor hun har stået i front for projekter, formidlingstiltag og ikke mindst for en voksende medarbejdergruppe. Undervejs har hun mødt både personer og genstande, som har inspireret hende til læsning. Det være sig en hylde under et teaktræsbord og et aflåst bogskab på loftet i barndomshjemmet, det være sig lærere og det være sig de mange tekster, hun har læst. Den 7. december 2023 holdt Lene Storgaard Brok sin afskedstale. Det er den, du her kan lytte til. Efter 9 år som leder af Nationalt Videncenter for Læsning overlader hun posten til Anna Karlskov Skyggebjerg.

I denne podcastserie samtaler audiologopæderne Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. I afsnit fire er temaet indsatser, herunder direkte og indirekte indsatser samt indsatser rettet mod barnets sproglige vanskeligheder eller mod barnets omgivelser.   Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene til afsnit 4 finder du her.  Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde, og den er produceret af Anne-Laura Hedegaard. 

I denne podcastserie samtaler audiologopæderne Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. I afsnit tre er temaet indsatser og tager udgangspunkt i indsatser på tre niveauer: Almene, målrettede og særlige indsatser.  Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene til afsnit 3 finder du her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde, og den er produceret af Anne-Laura Hedegaard.   

Hvad gør man, når man er født ind i en tyvefamilie, men synes det er forkert at stjæle? Det er Kjells dilemma. Han er hovedpersonen i billedbogen Pølsetyven (2019) af Marianne Gretteberg Engedal. I denne lytteartikel kan du høre om, hvordan en norsk lærer i samarbejde med en forsker har brugt billedbogen om pølsetyven i en 2. klasse for at arbejde med kritisk tænkning og børns rettigheder.  Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af lærer Oda Andrea Stenslie Haug og lektor Ingvill Krogstad Svanes, og du finder artiklen inkl. henvisninger her. Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 34: Kritisk literacy i danskfaget her.

”Tekster kan medskabe, fastholde men også ombryde magtforhold." Det gælder både digitale og trykte tekster. Derfor er kritisk literacy vigtigt at forholde sig til som dansklærer. I denne lytteartikel giver forsker Kristine Kabel et aktuelt overblik over tilgange til kritisk literacy i danskfaget. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af lektor på DPU Kristine Kabel, og du finder artiklen inkl. henvisninger her. Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 34: Kritisk literacy i danskfaget her.

I denne podcastserie samtaler Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Den logopædfaglige viden er vigtig i afdækningen af de sproglige vanskeligheder hos børn og unge, hvor der er mistanke om en sprogforstyrrelse. Ligesom der vil der ofte være behov for at inddrage en logopæd i arbejdet med at tilrettelægge indsatser til børn og unge med DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene finder du her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde og produceret af Anne-Laura Hedegaard.

I denne lytteartikel møder vi Maria, Niels og Mads, som går i henholdsvis 6. og 5. klasse. De tre elever er ordblinde, og derfor er de helt afhængige af at bruge læse- og skriveteknologi. Men teknologien gør det ikke alene. Der er behov for, at elever som Maria, Niels og Mads med lærernes hjælp udvikler teknologibaserede læse- og skrivestrategier, så det er elevernes læse- og skriveprocesser, der bliver styrende for deres læring, og ikke teknologien. Dette er tredje lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Nina Berg Gøttsche & Mette Molbæk, og du finder artiklen her. Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 33: Ordblindhed i skolen her. Podcasten er produceret af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

I denne podcast kan du høre to samtaler – i den første taler forsker Tina Høegh og lærer Maria Gøricke om klassesamtalen og om, hvad det vil sige at have en dialogisk indstilling som lærer. I den anden samtale taler docent Maria Christina Secher Schmidt og lektor Kenneth Reinecke Hansen om strukturerede elevsamtaler og om, hvad elever selv siger, de får ud af at deltage i dem. Podcasten er tilrettelagt af Charlotte Reusch og produceret af Anne-Laura Hedegaard. 

I denne podcastserie samtaler Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Den logopædfaglige viden er vigtig i afdækningen af de sproglige vanskeligheder hos børn og unge, hvor der er mistanke om en sprogforstyrrelse. Ligesom der vil der ofte være behov for at inddrage en logopæd i arbejdet med at tilrettelægge indsatser til børn og unge med DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene finder du her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde og produceret af Anne-Laura Hedegaard.

I denne podcastserie samtaler Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Den logopædfaglige viden er vigtig i afdækningen af de sproglige vanskeligheder hos børn og unge, hvor der er mistanke om en sprogforstyrrelse. Ligesom der vil der ofte være behov for at inddrage en logopæd i arbejdet med at tilrettelægge indsatser til børn og unge med DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Du finder spørgsmålene her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde og produceret af Anne-Laura Hedegaard.

Hvad er et sted? Hvad har steder og litteratur med hinanden at gøre? Og hvordan kan man arbejde med det i sin litteraturundervisning? I denne lytteartikel serverer vi en levende oplæsning af Dorte Vang Eggersens artikel ”Stedsopmærksom litteraturlæsning i skolen”. Allerførst spørger vi en udskolingslærer, hvad stedsopmærksom læsning betyder for hendes elevers møde med dansk litteratur. God lyttelyst! 

I denne lytteartikel kan du høre om afprøvning af Peter Liljedahls principper for aktivt tænkende klasserum i matematikundervisning. Vi inviteres indenfor i en 4. klasse, som indgår i projektet Alle i uddannelse. Dette er første lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Lóa Björk Joelsdóttir, Lise Dausen, Mette Vedsgaard Christensen & Tina Mohr Nickelsen, og du finder artiklen inkl. henvisninger her. Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 30: Sproglig udvikling i matematik og naturfag her. Podcasten er produceret af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

En udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (eng: developmental language disorder, DLD) kan give store vanskeligheder hos en større gruppe børn, unge og voksne. De sproglige vanskeligheder breder sig som ringe i vandet, der har en lang række negative konsekvenser.    I denne podcast møder du Rikke Vang Christensen, som er lektor i audiologopædi på Københavns Universitet og forsker i DLD. I samtale med Minna Nørgaard Bruun kommer hun ind på, hvad DLD er, og hvordan det er en udfordring både hos den enkelte elev, men også for dem, der gerne vil gøre en indsats. Hun skitserer mulige greb i værktøjskassen for de voksne, der er omkring børn og unge i skolen.   Podcasten er tilrettelagt af Minna Nørgaard Bruun, konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole og produceret af Anna-Laura Hedegaard.  Podcasten er en del af forskningsprojektet Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder, der er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.   

Læseforskningen peger på, at elever med læsevanskeligheder har brug for både langvarige og intensive indsatser. Men hvordan kan skolerne sikre, at eleverne får den nødvendige indsats, uden at de bliver ekskluderet fra læringsfællesskabet i klassen? I denne podcast besøger vi to folkeskoler med forskellige bud på, hvordan man kan løse udfordringen.   På Skovvangsskolen i Aarhus fortæller viceskoleleder Frank Hansen samt lærer og læsevejleder Anita Hjort Jørgensen blandt andet om, hvordan man på skolen organiserer skemaet på en måde, der tager højde for, at det ikke bare er enkelte elever, men hele klasser eller årgange, der har brug for en læsefaglig indsats. På Mølleholmskolen i Taastrup fortæller afdelingsleder Rikke Groth Krumbach om, hvordan man her arbejder med parallellagte dansktimer for alle årgange og muligheder for at niveaudele klasserne. Den organisering kræver meget samarbejde, og derfor har skolen skemalagt fælles faglig forberedelse, der giver lærerne mulighed for at planlægge forløb sammen. Podcasten er en del af forskningsprojektet Læseindsatser i små grupper, der er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet. Producent: Anne-Laura Hedegaard

Nationalt Videncenter for Læsning har sat to læsevejledere fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle stævne for at høre om deres læsestilladseringsprojekt Faglig læsning for alle. I projektet har man siden 2019 arbejdet med elevernes faglige læsning på HF-uddannelsen. I podcasten her kan du høre de to læsevejledere fortælle om deres erfaringer med projektet, som har resulteret i nye måder at læse på i fagene. For eksempel giver stort set alle lærere nu eleverne et læseformål, inden de sætter eleverne i gang med at læse.  Producent: Anne-Laura Hedegaard. Podcasten er produceret med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Sprogfitness er et fænomen, hvor børns emergerende literacykompetencer bliver grebet og udviklet gennem æstetiske læringsformer, og hvor legen er central. I podcasten her skal du høre fra to pædagogstuderende, to undervisere på lærer- og pædagoguddannelsen i Aalborg og en bibliotekar. På hver sin måde bidrager de til, at børn får nye indgangsvinkler til sproget gennem forskellige lege. Fødebyen er Aalborg, men i dag har Sprogfitness bredt sig til hele Danmark, hvor mere end 10.000 børn leger med. Producent: Anne-Laura Hedegaard.

Hvordan kan erfaringer uden for skolen bringes i spil i elevernes skriveudvikling i udskolingens danskfag? Det har projektet Spiljournalist et bud på, og i denne podcast skal vi møde en gruppe udskolingselever og deres lærer, som fortæller om erfaringer med at skrive kritisk journalistik om computerspil. De fleste børn og unge har nemlig erfaringer med at spille, og stort set alle har en holdning til det. Derfor blev spiljournalistikken en vej til stort engagement og nuanceret journalistisk arbejde i klassen. Vi møder også professor Thorkild Hanghøj, som sætter rammen for projektet. Idé og tilrettelæggelse: Peter Heller Lützen & Thorkild Hanghøj Producent: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Ordblinde elever får adgang til læse- og skriveteknologi, og de bliver instrueret i det. Men der er brug for at udvikle faglæreres differentiering med læse- og skriveteknologi i skolens forskellige fag. Instruktion i læse- og skriveteknologi og undervisning i elevens læse- og skriveudvikling i bred forstand skal tænkes sammen. I denne podcast deler eksperter og elever viden om strategier til at stave og skrive med læse- og skriveteknologi i klassen.  Idé, tilrettelæggelse og interview: Minna Nørgaard Bruun Producent: Siri Bonde

Julie Juul Ottosen og Katrine Bruun Dahl fra Københavns Biblioteker fortæller om et læsebåndsprojekt, de har gennemført med elever i 7. klasse i forbindelse med projektet Lyst til læsebånd i hele landet. Læs mere om projektet her: https://videnomlaesning.dk/projekter/lyst-til-laesebaand-i-hele-landet/  Denne podcast er den tredje episode i en serie på tre podcast om lystlæsning og læsebånd. Producent: Siri Bonde. 

Hvad sker der, når en skole og et bibliotek fokuserer på at skabe mere læselyst i læsebåndet?  Det er temaet i denne podcast fra en skole i Karrebæk, der deltog i projektet Lyst til læsebånd i hele landet. Læs mere om projektet her: https://videnomlaesning.dk/projekter/lyst-til-laesebaand-i-hele-landet/  Denne podcast er den anden episode i en serie på tre podcast om lystlæsning og læsebånd. Producent: Siri Bonde. 

Hvad er læsebånd og læselyst? I denne podcast folder ph.d.-studerende Henriette Romme Lund begreberne ud. Hun har i 2019-2020 fulgt projektet Lyst til læsebånd i hele landet. Læs mere om projektet her: https://videnomlaesning.dk/projekter/lyst-til-laesebaand-i-hele-landet/  Denne podcast er den første episode i en serie på tre podcast om lystlæsning og læsebånd. Producent: Siri Bonde

Differentierende undervisning i det diverse klasserum I hver klasse sidder der elever, som er særligt højt begavede. Fagene er lette for dem, men nogle mangler udfordringer og kan derfor være i risiko for at kede sig i undervisningen. I denne podcast kan du høre en forsker beskrive, hvad der kendetegner dygtige elever, og hvordan læreren, ved at planlægge og gennemføre undervisning ud fra en ABC-model, kan skabe skoletrivsel og mening i skolelivet for dem - uden at flytte ressourcer og opmærksomhed bort fra klassen som helhed. Ide og tilrettelæggelse: Henriette Romme Lund og Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning. Produktion: Siri Bonde. Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Hvad foregår der, når lærere og elever er sammen om grammatik? Og hvordan kan vi udvikle grammatikundervisningen i skolens sprogfag? Det ved vi faktisk ikke særligt meget om, men nu har en stor gruppe forskere på tværs af landet undersøgt, hvordan grammatikundervisning praktiseres på en række skoler. I forlængelse af dette eksperimenteres der med udvikling af grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk. Projektet hedder Gramma3, og du kan høre om projektet i en ny podcast. Produktion: Siri Bonde. Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Nogle børn kan læse inden de starter i skolen. Men hvordan lærer de at læse så tidligt? Hvad betyder det for et barn at være en tidlig læser? Og hvad er skolens opgave? Det har Nationalt Videncenter for Læsning undersøgt i projektet Tidlige læsere. Her har forsker Peter Heller Lützen gransket forskningslitteraturen og interviewet børn, der alle kunne læse inden skolestart. I denne podcast zoomer vi ind på nogle af undersøgelsens pointer. Idé og tilrettelæggelse: Henriette Romme Lund og Peter Heller Lützen Produktion: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen"

I denne podcast kommenterer Johannes Fibiger, der er lektor på Læreruddannelsen i Silkeborg, på artiklen ”Literacy, litteratundervisning og en skole for alle”.  Artiklen, der er skrevet af den norske litteratur- og literacy-forsker Sylvi Penne, udgør kernen i den seneste udgivelse på Nationalt Videncenter for Læsnings site literacy.dk. Her kan man både læse selve artiklen, læse kommentarer til den - og høre dem.  Sylvi Penne giver i artiklen en række bud på, hvorfor forskellige grupper af elever klarer sig godt og skidt i skolens litteraturundervisning, hvad literacy har med litteraturundervisning at gøre, og hvordan litteraturundervisningen kan fremme lighed i samfund som Norge og Danmark. I sin kommentar til artiklen er lektor Johannes Fibiger skeptisk over for litteraturundervisningens muligheder for at skabe lighed i samfundet. Han er enig i mange af Sylvi Pennes pointer, men mener, at den teknologiske udvikling har ændret på nogle de præmisser, som Sylvi Penne diskuterer litteraturundervisningens udfordringer ud fra. Ide, tilrettelæggelse og redigering: Søren Eefsen, Nationalt Videncenter for Læsning Produktion: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen"  

I denne podcast kommenterer Nikolaj Frydensbjerg Elf, der er professor i uddannelsesvidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, på artiklen ”Literacy, litteratundervisning og en skole for alle”.  Artiklen, der er skrevet af den norske litteratur- og literacy-forsker Sylvi Penne, udgør kernen i den seneste udgivelse på Nationalt Videncenter for Læsnings site literacy.dk. Her kan man både læse selve artiklen, læse kommentarer til den - og høre dem.  Sylvi Penne giver i artiklen en række bud på, hvorfor forskellige grupper af elever klarer sig godt og skidt i skolens litteraturundervisning, hvad literacy har med litteraturundervisning at gøre, og hvordan litteraturundervisningen kan fremme lighed i samfund som Norge og Danmark. Nikolaj Frydensbjerg Elf fremhæver Sylvi Pennes tilgang til den typiske måde at bedrive litteraturundervisning på. Den skal nemlig ifølge Sylvi Penne ikke nødvendigvis ændres, snarere skal elever fra bogfattige hjem introduceres mere tydeligt til undervisningsformen. Til gengæld er Nikolaj Frydensbjerg Elf uenig, når Sylvi Penne afviser, at litteraturundervisningen skal prioritere elevernes oplevelse af litteratur. Ide, tilrettelæggelse og redigering: Søren Eefsen, Nationalt Videncenter for Læsning Produktion: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

I denne podcast kommenterer Ida Geertz-Jensen, der er lærer på Vestegnens Privatskole, på artiklen ”Literacy, litteratundervisning og en skole for alle”.  Artiklen, der er skrevet af den norske litteratur- og literacy-forsker Sylvi Penne, udgør kernen i den seneste udgivelse på Nationalt Videncenter for Læsnings site literacy.dk. Her kan man både læse selve artiklen, læse kommentarer til den - og høre dem.  Sylvi Penne giver i artiklen en række bud på, hvorfor forskellige grupper af elever klarer sig godt og skidt i skolens litteraturundervisning, hvad literacy har med litteraturundervisning at gøre, og hvordan litteraturundervisningen kan fremme lighed i samfund som Norge og Danmark. I sin kommentar til artiklen er lærer Ida Geertz Jensen enig i en lang række af Sylvi Pennes pointer omkring hjemmets betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Hun er dog uenig i andre, for eksempel om forholdet mellem dannelse og literacy. Og så tilføjer hun bekymringer over litteraturens status i skolens danskundervisning i det hele taget til diskussionen af artiklen. Ide, tilrettelæggelse og redigering: Søren Eefsen, Nationalt Videncenter for Læsning Produktion: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen"

De læser om sæler, om monstre og om kærlighed. På Rundhøjskolen i Aarhus har læsebånd længe været en fast del af skemaet, og her læser alle elever 20 minutter hver dag, 4 måneder om året. I denne podcast fortæller skolens læsevejleder Johanne Sand Nielsen om, hvorfor skolen har læsebånd, og hvordan læsebånd konkret praktiseres. Hun suppleres af elever fra 2. , 4. og 9. klasse, der fortæller om deres oplevelse af læsebånd. Ide og tilrettelæggelse: Nationalt Videncenter for Læsning, Simone Lysholt GeerProduktion og redigering: Siri BondePodcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen"

Samlingen er i gang i Børneinstitutionen Vedbyholm i Hvidovre. Med 9 børnehavebørn placeret i en halvcirkel foran Kristin Nørgaard Sørensen. Nationalt Videncenter for Læsning var også med og spurgte hende bagefter om, hvordan hun indtænker og arbejder med sprog, når hun holder samling. Det blev til en samtale om at være nysgerrig på, hvad der optager børnene og bruge det som afsæt for sprogudvikling samt at lære børnene nogle grundlæggende regler for samtale, såsom at lytte og vente på sin tur. Det blev også en samtale om at bruge samlingen til at give børnene et overblik over deres liv, over hvad der skal ske i dag og i morgen, og hvad der er sket. Endelig fortalte hun, at hun oplever, at børnene via samlingen får inspiration til nye snakke og lege. Det hele kan høres i denne podcast, hvor Kristin Nørgaard Sørensen akkompagneret af eksempler fra samlingen, fortæller om sit pædagogiske arbejde. Produceret af: Siri Bonde og Henriette Romme Lund

I klasserum landet over flankeres papirbøger ofte af mobiltelefoner, tablets eller computere. Læreren har derudover ofte en digital tavle til rådighed. Mikkel Sandbak, der er lærer på Gladsaxe Skole, forklarer i denne podcast, hvorfor han synes, det er vigtigt, at eleverne læser på forskellige typer enheder. Han fortæller også om, hvad han på baggrund af sine erfaringer mener, at tekster og papir og digitale tekster hver især kan i forhold til læseoplevelsen og arbejdet med tekster i undervisningen. Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning

Børn møder tekster på skærme næsten hver dag, fortæller Peter Juncker-Mikkelsen, der er lærer på Dyssegårdsskolen. I denne podcast forklarer han, hvordan han derfor underviser sine elever i digtiale læsestrategier. Han understreger, at der er stor forskel på at læse især fagtekster på internettet og i papirbøger, og at det er vigtigt, at eleverne forholder sig kritisk til digitale tekster.  Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning

Hvad er det bogen og skærmen kan – og ikke kan – som medier for læsning? Det har Nationalt Videncenter for Læsning spurgt læseforskeren Gitte Balling om. Gitte Balling er lektor på Institut for Informationsstudier på Københavns Universitet og optaget af, hvad forskellige medier, læsemaskiner som hun kalder dem, tilbyder. Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning

I de seneste år er det sket en voldsom stigning i brugen af digitale medier i de danske skoler. Den digitale udvikling betyder, at undervisningen antager en ny form, og at eleverne møder tekster, der adskiller sig en del fra trykte tekster. En af de forskere, der har beskæftiget sig med denne udvikling, er Jens Jørgen Hansen, lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet i Kolding. Nationalt Videncenter for Læsning spurgte ham, hvad der særligt karakteriserer nutidens klasserum og digital læsning i skolen. Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning

Med folkeskolereformen kom pædagogerne for alvor ind i skolen. I nogle kommuner havde de dog allerede været der i flere år. Eksempelvis på Baltorpskolen i Ballerup. Henriette Romme Lund fra Nationalt Videncenter for Læsning satte en forsker og en skolepædagog i stævne for at høre deres perspektiver på understøttende undervisning og skolepædagogens rolle i indskolingen. Mødet skete på BFO, Ballerup Fritidsordning, på Baltorpskolen og deltagere var Signe Borgstrøm, skolepædagog, og Anders Skriver Jensen, lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt forsker i tidlig literacy. Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning