Podcasts about sproget

Episode 143: Kender du det at have et sprog? Hvad vi kalder noget, det betyder noget. Vores sprogbrug er markører af hvordan vi mener verden er skruet sammen - og derfor er det vigtigt at man bruger det sprog, der afspejler den virkelighed, man gerne vil have. Der ud over, så er sproget også en markør af hvem man er på overfladen, fordi i sproget ligger ens kulturs erfaringer lagret - dels afspejler sproget ens geografiske tilhør og alder, men på den lange bane viser sproget hvilke begreber generationer har fundet det nødvendig at kunne udtrykke - og alt det taler vi om i denne episode. Rettelse: På dansk har vi fælleskøn og intetkøn. I episoden kommer jeg til at kalde fælleskøn for hankøn.Hack: Sproget er alle mands eje og alligevel er det meget personligt, det er en markør af hvem vi er, vores køn, vores alder og mere og yderligere er det vores stemme, hvor vi kommer ud med det vi mener- vores aller inderste kommer ud med stemmen og vores sprogbrug. Sproget er noget meget sårbart og det kan både bruges som våben og som lim - vi synes man skal bruge det som lim.  Citat: Ord er et spor og ord sætter sporTak til Yuliana for musikken, hvis du er interesseret i klaverundervisning, så kan hun kan findes på  Yuliana Wiyaya music studieKilder:  Hidden brain:  Lost in Translation (Podcastvært Shankar Vedantam)Følg os gerne på instagram på MisforståetpodcastOg endnu vigtigere T A K fordi du lytter med. Kærlig hilsen Laura og Pia fra Misforstået-podcast

Bliver vi arbejdsløse, når nu AI i løbet af minutter kan lave en podcast, vi andre ville være timer om? Og skal vi være bedre til at rumme, at ikke alle taler ens eller kommunikerer, som vi vil have det? Bliv opdateret på landsmøde, hædersgave, trossamfunds dårlige pressehistorier, nyheder og næste tema i magasinet. Adrian Hughes fra DRs Klog på sprog har mange holdninger til, hvordan vi taler og kommunikerer. Han oplever – trods sin egen viden om sprog – også selv at blive misforstået. Skal vi være bedre til at møde kommunikation med de bedste intentioner i stedet for at tro det værste? Denne gang får du en smagsprøve fra vores næste tema om Demokratiets tone – men først runder vi KLF's nyligt afholdte landsmøde, et par virtuelle podcastværter og nyheder fra Danmarks medielandskab, hvor vi undrer os over trossamfunds manglende deltagelse i pressens debat.   Medvirkende: KLFs generalsekretær Mikael Arendt Laursen, vært på Klog på Sprog, DR, Adrian Hughes. Fra KLFs Landsmøde: Nu falmer skoven trindt om land fremført af landsmødet, Bent Munch, Carsten Riis Jensen, Lilje Bjerre, Mikael Arendt Laursen, Bo Bergstedt fra TV 2 og Anders Laugesen fra Pilgrim, DR. Salig er vished, fremført af Lasse Kobbersmed og Jesper Smalbro. AI-podcast fra NotebookLM produceret af Henrik Lundahl Revshøi. Vært: Malene Tonnung.   EKSTRAMATERIALE 93 års samarbejde: Morgenandagten modtog Hæderslegatet: https://klf.dk/93-aars-samarbejde-morgenandagten-modtog-haederslegatet/ Landsmøde 2024: Ny formand og landsstyrelse: https://klf.dk/landsmoede-2024-ny-formand-og-landsstyrelse/ AI i folkeskolen: Er DA tonedøve, håbløst gammeldags eller slet og ret uvidende?: https://klf.dk/ai-i-folkeskolen-er-da-tonedoeve-haabloest-gammeldags-eller-slet-og-ret-uvidende/   Send meget gerne dine reaktioner ind her: https://klf.dk/reager/  Vil du gerne have et KLF-møde i kalenderen i din kirke eller forening? Så besøg http://book.klf.dk/ Hvis der er emner, du synes, at vi skal tage op i podcasten, er du velkommen til at sende en mail på podcast@klf.dk. Hvis du har lyst til at støtte KLFs podcast og KLFs arbejde i det hele taget, kan det ske på Mobilepay: 76540. På forhånd tak for enhver gave! Hvis du ikke er medlem af KLF, er du meget velkommen: https://klf.dk/bliv-medlem/

Hvorfor er der ord, som aldrig optræder i erhvervslivet? Ord som leg, følelser, kærlighed, skønhed, lykke, mirakel, liv og død? Erhvervslivets sprog er fattigere end vores rigtige sprog, og det viser sig, at der er en sammenhæng mellem en virksomheds sprog og dens præstation. Ny teknologi gør det muligt at forstå en virksomhed dybere ved at analysere dens sprog, og det fører overraskende resultater med sig. Niels Lunde taler med Martin Reeves, formand for Boston Consulting Groups tænketank, Henderson Institute. En ny verden er ved at åbne sig i vores måde at tænke strategi på, siger Martin Reeves. 03.12: Sproget afslører, hvordan virksomheden tænker. 09.55: Derfor er sproget vigtigt. 17.23: Tre eksempler: Initiativ, kreativitet og empati. 26.18: Gode råd. 33.40: Niels' fem læringer af samtalen. Optagelsen tager afsæt i denne artikel: https://bcghendersoninstitute.com/what-the-language-of-business-reveals-about-the-corporate-soul/ Producer: Peter-Emil Witt. Få Niels Lundes nyhedsbrev: Tilmelding på borsen.dk/nyhedsbreve.

Vi bruger det hver eneste dag og vi kunne på ingen måder leve uden det. Men det er alligevel de færreste, der tænker super meget over, hvordan vi gør det. Indtil noget ikke er som det plejer. Sproget er den lim, der binder vores moderne samfund sammen. Og samtidig noget af det, der kan gøre os allermest uvenner, når det ændrer sig. Dagens kraniebrud tager temperaturen på, hvordan det går med det danske sprog. Medvirkende: Ole Lauridsen, professor emeritus ved Aarhus Universitet. Vært: Anne Engedal.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Klimakrise, global opvarmning og klimatosser. Det er ikke ligegyldigt hvilke ord, du bruger i klimadebatten. Sproget har nemlig en enorm magt over os. Det kan både opildne til panik - og neglegiere problemerne. Faktisk er vores ordvalg i klimadebatten afgørende for vores opfattelse af klimaforandringernes alvor. Men hvad betyder de ord, vi bruger om miljøet egentlig for vores forudsætninger for at løse klimaudfordringerne? Det undersøger vi i dagens program, hvor vi dykker ned i klimadebattens udvikling i selskab med en såkaldt klimaretoriker. Medvirkende: Esben Bjerggaard Nielsen, lektor i retorik, Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sproget betyder både noget for ens identitet og tilhørsforhold til det sted, hvor sproget tales. Men hvad sker der så, når man er født og opvokset et sted - men ikke taler deres sprog? Det spørgsmål undersøgte en gymnasieelev på Odense Katedralskole, da hun deltog i talentprogrammet 'Projekt Forskerspirer'. Hun er nu kåret som årets forskerspirer og gæster programmet. Per Højholt var folkelig æstetiker, dialektmusiker og en af Danmarks helt store forfattere - og så er han et af Rune Lykkebergs forbilleder. Rune Lykkeberg fortæller om sin fascination af Højholt, om at holde sine metaforer i kort snor og om at lytte til sproget. Vært: Linnea Albinus Lande.

Har du savnet dit ugentlige fix af hørespil, så er vi tilbage igen med endnu et kapitel af Thor Farlov - The Player. Derudover snakker vi om Trustpilot-anmeldelser af vores alles mest elskede fastfood kæder, og så er vi selvfølgelig klar med lokale opdateringer, der denne gang tager en noget uventet drejning. Dagens værter Eva Nylander Thomsen, Freja Tange, Philip Svinding og Cecilie Rosengren.

DR's dramaserie 'Huset' om barsk virkelighed i danske fængsler slutter i dag. Hvor realistisk var den? Betyder "kaffe i kælderen" tæsk og brutal magtanvendelse? Er arabisk et kodesprog for alt det, betjente ikke skal vide? Klog på sprog rusker i dag i tremmerne i danske fængsler og spørger: Hvordan er sproget inde bag de høje mure? Gæster: Haidar Ansari, tidl. Indsat og digter, Kim Winther, fængselsbetjent og konsulent på Huset og Lars Trap-Jensen, ledende redaktør v. Dansk Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært: Adrian Lloyd Hughes. Redaktion: Klara Witt & Tobias Hermann.

'Det ligger på mit hjerte' er Peter Laugesens nyeste digtsamling. Siden slutningen af 1960'erne har Peter Laugesen eksperimenteret med ordene i sine mange digtsamlinger og vist danskerne, hvad sproget også kan. I programmet fortæller han fra sin have i Brabrand, hvordan han inspireres af det sted, han bor, og hvordan han med hver digtsamling i virkeligheden skriver videre på sin allerførste. Vært: Karoline Kjær Hansen. I Radio4-podcasten 'Mellem Linjerne' taler Karoline Kjær Hansen med aktuelle forfattere om researchen til og arbejdsmetoderne bag deres bøger. Programmet sendes hver uge på Radio4.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor er det en nyhed, at Aki-Matilda Høegh-Dam taler grønlandsk i Folketinget uden at oversætte til dansk? Sproget om forholdet mellem Danmark og Grønland er i rivende udvikling, og ord som "rigsfællesskab", "kongeriget", "løsrivelse" og "hjemmestyre" må revideres. Hvor genlyder sproget af kolonialistiske rester, og hvorfor er det problematisk at vise arkivbilleder af hundeslæder i nyhedsdækningen af Grønland? Vært: Adrian Lloyd Hughes. Gæster: Svend Hardenberg, iværksætter, tidl. departementschef og skuespiller. Nauja Lynge, forfatter, debattør og foredragsholder. Lars Trap-Jensen, redaktør ved Det danske Sprog og Litteraturselskab. Tilrettelægger: Anna Sonja Bruhn. Producer: Klara Witt.

Lakridspiber, krumme agurker og forsvarsforbehold. EU-politikere jonglerer med ord og begreber, som sjældent bruges uden for Bruxelles. Hvad skal der til for at vi forstår, hvad det europæiske samarbejde betyder? Og hvordan kan det gøres relevant for almindelige danskere? Sproget om og i EU diskuteres af: Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-Kommissionen, Lotte Mejlhede, TV2's sikkerhedspolitiske korrespondent og Andrea Stengaard, assisterende redaktør ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært: Adrian Hughes. Producer: Svala Sigfusardottir. Tilrettelægger: Anna Sonja Bruhn.

I 2022 er det 50 år siden, Danmark tilsluttede sig det, der dengang hed EF. En pandemi, en krig i Europa og voksende spændinger mellem verdens store lande har sat fællesskabet under pres på mange fronter. Hør med, når en række EU eksperter analyserer EU's udfordringer. I denne sjette POVcast er sociolog og fredsforsker Claus Kold gæst hos Jette Smed. Og han mener, at det er på tide at gentænke EU's rolle som fredsprojekt. Anden Verdenskrig havde fejet sin altødelæggende kraft hen over verden, og den tanke opstod, at lande, der samarbejdede, handlede på kryds og tværs og var afhængige af hinanden, ville tøve en ekstra gang før de gik i krig mod hinanden. Fællsskabet EU er grundlagt som et fredsprojekt på slaggerne af et smadret Europa. En smuk tanke, medgiver sociolog og fredsforsker Claus Kold. Han mener bare ikke, fredsprojektet går så godt. Claus Kold titulerer også engang imellem sig selv som militærsociolog, og han har en karriere i forsvaret bag sig. Som forsker har han blandt andet fulgt de danske soldater på fredsmission til det tidligere Jugoslavien. Her undrede han sig såre over, at de militære ledere hele tiden talte om krig, når opgaven lød på at skabe fred. Sproget en en vigtig markør, når man skal forstå sin opgave, understreger han. Det samme er tilfældet i EU, hvor målet står klart i traktaterne: At styrke den europæiske identitet og uafhængighed med det formål at fremme fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden som helhed. Alligevel har flere forskere gennem årene påvist, at ord som fred, freden og fredelig kun optræder 8 gange i traktatens tekst, mens ord som forsvar og forsvarspolitik bruges 64 gange. Hør POVcasten med Claus Kold, hvor han taler om sprogets magt og et kuldsejlet fredsprojekt.

Eller sakser de? Mens bøsser var kriminaliserede var lesbiske usynlige i lovgivningen, fordi ingen mandlige lovgivere kunne forestille sig at to kvinder kunne have meningsfuldt kødeligt samvær med hinanden. Sproget mellem og om kvinders kærlighed til kvinder kommer op på lejet og undersøges grundigt i selskab med Linea Maja Ernst, journalist på Weekendavisen, Rikke Dahl Nielsen, som står bag instagramprofilen @Kvindelige_venskaber og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk Vært Adrian Hughes, tilrettelæggere Hector Brunhøj Husum og Svala Sigfusardottir, som også er producer.

Medarbejderne i Københavns kommune har fået en ny sprogvejledning, som skal hjælpe dem med at bruge et mere inkluderende sprog, når de henvender sig til borgere. Ifølge vejledningen kan det nemlig opfattes fordomsfuldt at antyde, at ét bestemt køn er normen. Derfor opfordres der blandt andet til, at man kan sige 'forældre' frem for 'mor' og 'far'. Men er det et overdrevet hensyn til et mindretal af befolkningen? Eller er det på sin plads med en mere kønsneutral offentlighed, så minoriteter føler sig set? Medvirkende: Søren Juliussen, regnbuefar og Eva Skafte Jensen, sprogforsker ved Dansk Sprognævn. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi kaster os glubsk over madens sprog og æder os igennem fine franske fornemmelser, mæsker os i maden som samtaleemne og kunsten at anmelde et måltid. Med stor appetit smager Adrian Hughes på den sproglige buffet og serverer et program fyldt med bid, saft og kraft. Velbekomme! Gæster: Lærke Kløvedal, madanmelder på Politiken og radiovært på Det sidste måltid på Radio4. Jakob Mielcke, kok på restauranten Mielcke og Hurtigkarl og dommer på Masterchef på TV3. Sabine Kirchmeier, tidligere direktør for Dansk Sprognævn og selvstændig sprogkonsulent. Vært: Adrian Hughes. Tilrettelæggere: Hector Brunhøj Husum og Klara Witt. Producer: Svala Sigfusardottir.

Ud af verdens omkring 7000 sprog er mange af de mindste i fare for at uddø. Nogle mener sågar, at der forsvinder to små sprog hver eneste måned. Og da den chilenske kvinde, Cristina Calderón, døde tidligere i år, tog hun det oprindelige 'yaghan' med sig i graven. Vi taler med en forsker om overlevelseschancerne for verdens mindste sprog. Vært: Karen Secher.

Drømmer døve på tegnsprog? I anledning af Dansk Tegnsprogsdag dykker vi ned i det sprog, man taler uden lyd. Hvordan er det at kommunikere med tegn i en verden af hørende? Hvorfor er det vigtigt for døvesamfundet, at dansk tegnsprog er blevet et anerkendt sprog? Programmet kan tilgås som video i en tegnsprogstolket udgave på www.døvefilm.dk. Gæster: Frederik Olsen, suppleant i Danske Døves Landsforening. Elisabeth Engberg-Pedersen, professor ved Københavns Universitet og forsker i tegnsprog. Sabine Kirchmeier, tidl. direktør for Dansk Sprognævn og selvstændig sprogkonsulent. Vært: Adrian Hughes. Husk, at du kan sende dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

Hvordan kan sproglige fodfejl og uvaner få blodet til at koge og galden til at dryppe hos nogle mennesker? Er det danske sprog i forfald? Og giver det sprograserne og sprogrevserne retten til at røgte misdæderne, der forvansker sproget? Vi dykker ned i fænomenet sprograseri og undersøger, om sproglig uformåenhed kan og skal skille os ad. Gæster: Christine Isager, lektor i retorik ved Københavns Universitet. Susanne Staun, forfatter. Birgitte Jacobsen, seniorredaktør ved Dansk Sprog- og Litteraturselskab. Vært: Adrian Hughes. Husk, at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

Kommunikationsafdelingen skal agere som hardcore journalister, når diversitets-indsatserne skal kommunikeres. Og sproget, vi bruger, er helt, helt afgørende på både det strategiske og det praktiske plan.

Manuskripter til film og TV er kunst, håndværk og arbejdsredskab på samme tid. Men hvordan skriver man scener og stemninger frem? Hvordan skruer man gode replikker sammen? Og hvordan sørger man for, at alle på filmsettet kan forstå og følge manuskriptet som noder i et partitur? Gæster: Christian Tafdrup, manuskriptforfatter og filminstruktør, Mette Heeno, manuskriptforfatter. Vært: Adrian Hughes. Husk, at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

"Min!" Ofte et af de første ord, et barn lærer. Men omkring toårsalderen sker der tit noget med barnets sprog, så barnet i højere grad bliver i stand til at sætte sig selv i forhold til sin omverden. Et nyt, internationalt studie dokumenterer, hvordan børn tilegner sig sproget. Mød en af forskerne bag undersøgelsen, Ditte Boeg Thomsen, og kom også med til en daginstitution, hvor pædagogerne arbejder aktivt med deres viden om børnenes sproglige udvikling og dens betydning for børnenes evne til at håndtere hverdagens konflikter og problemstillinger.

Sproget er det stof, sekter er gjort af, argumenterer lingvisten Amanda Montell i bogen 'Cultish'. Og det sekteriske sprog, der skabte kulter som Jonestown og Scientology findes faktisk også i alt fra fitnessfællesskaber til sociale medier og pyramidespil. Men hvor går grænsen for, hvad der kan være cultish? Og er der også noget sekterisk ved det danske fællesskab? Det skriver Elisabeth Skou Pedersen om i essay "På hvilken måde er dette ikke en kirke?", som du kan høre hende læse op lige her. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.

Det betyder noget hvordan vi taler om vægt og krop. Der er indbygget værdi i ordene når vi siger at patienten spiser for meget, eller vejer for meget. Succes med slankekur, indebærer fiasko for alle dem som tager på igen. Overvægt betyder at man vejer for meget og indeholder implicit det budskab, at man skal tabe sig. Sproget er ramme for en kropskritik som mange er blinde for. Kultur og samfundsforsker, lektor ved Roskilde Universitet, Lene Bull Christiansen er i studiet igen til en analyse af hvordan vi taler om vægt.

Efter at vi har lært at kortlægge genomet, og de proteiner der bliver kodet for, proteomet er vi nu kommet til det tredie sprog der er nødvendigt for at forstå levende organismer. Sproget kaldes glykomet og består af alle de sukkerstoffer som regulerer de fleste livsprocesser i alle levende væsener. Jens Degett fra Science Stories taler med Katrine Schjoldager, som er leder af en forskningsgruppe på Center for Glykom Analyse ved Københavns Universitet om hvad perspektiverne er i at forstå glykomet. Foto kredit: Jens Degett.

Hvad sker der, når man på et splitsekund mister alle ordene? Kanonkuglen af en journalist Anders Langballe blev ramt af to blodpropper i hjernen og mistede sit værktøj, sit levebrød og sin største passion: sproget. Som slået hjem i Ludo. Har en journalist nemmere ved at lære sproget på ny end en landmand? Er der ord, som er sværere at genlære end andre? Gæster: Anders Langballe, journalist og tidl. politisk redaktør. Ina Schmidt, audiologopæd ved Center for Hjerneskade. Sabine Kirchmeier, tidl. direktør for Dansk Sprognævn. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

Statsminister Mette Frederiksen forsætter med at pleje sit image som barsk og magtfuld. Sproget er stadig hårdt, og os/dem-retorikken kører videre. Men det begynder at gøre ondt: Nye målinger giver tæsk til Socialdemokraterne og Mettes popularitet. Pfizer får kritik for fusk med vaccine-data af et anerkendt tidsskrift for læger. Det ser sørme ud til, at Pfizer har investeret nogle af de mange vaccine-milliarder på solid risikostyrring og kommunikation fra øverste hylde. Vi uddeler noget så sjældent som ros for begavet krisehåndtering. Lev med det!Ja, det er fredag og tid til Ugens Krise.Anna og Lasse

Vores gæst i dag er Anton Albiin fra den Svenske brancheorganisation Dataspelsbranschen. Allan og Anton taler om arven fra demo scene, og om hvordan denne subkultur har påvirket den nordeuropæiske spilbranche. Sproget i podcasten er engelsk.

Nogle danskere sår frø i sproget, som blomstrer op i danskernes munde. Anders Agger og Hella Joof har sat hvert deres aftryk i sproget, og vi undersøger, hvilke sprogblomster som vokser til og hvilke, som visner væk. I anledning af, at Anders Agger får Modersmål Prisen diskuterer Klog på Sprog, hvad der skal til, før sprog sætter sig på tværs i vores sproglige univers. Ugens gæster er journalist Anders Agger, forfatter og instruktør Hella Joof og Elizabeth Møller Christensen, redaktør ved Dansk Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært: Adrian Hughes.

Sprogfitness er et fænomen, hvor børns emergerende literacykompetencer bliver grebet og udviklet gennem æstetiske læringsformer, og hvor legen er central. I podcasten her skal du høre fra to pædagogstuderende, to undervisere på lærer- og pædagoguddannelsen i Aalborg og en bibliotekar. På hver sin måde bidrager de til, at børn får nye indgangsvinkler til sproget gennem forskellige lege. Fødebyen er Aalborg, men i dag har Sprogfitness bredt sig til hele Danmark, hvor mere end 10.000 børn leger med. Producent: Anne-Laura Hedegaard.

Vært: Lene Vest Munk Thomsen Medværter: Rasmus Steiniche, Direktør ved Neurospace og Anders Kofod-Petersen, ansvarlig for forskningen inden for kunstig intelligens ved Alexandra Instituttet. Maskinlæring er i bund og grund mønster-genkendelse. Sagt på en anden måde er det software, som forbedrer sin kvalitet gennem læring. Rasmus og Anders kommer med gode eksempler på, hvad maskinlæring er. I får både en professors og en praktikkers syn på begrebet. Sproget er nemt og uden alt for mange tekniske begreber, så alle kan være med på en lytter.

Ødegårde i Sverige er populære. Tusindvis af danskere har en fast feriebopæl i nabolandet. Afstanden er kort. Sproget er nemt at forstå. Og mange ting fungerer på samme måde, som her hjemme. Karin og Jens Ole Svensson holder så meget af Sverige, at de faktisk opholder sig mere dér end hjemme i Danmark. Det er 20 år siden, at de købte deres ødegård, og i dag fortæller Karin om deres andet hjem og giver gode råd til andre, der overvejer at eje eller leje en ødegård. Vært: René Sabro.

Den moderne leder har et moderne sprog, et sprog der passer med den inkluderende og retningsgivende kultur, lederen vil skabe. Sproget er med til at skabe kulturen, og kulturen er med til at skabe sproget. Sprog skaber forståelse og fantasi. Hvordan du vælger og du bruger dine ord, er afgørende for gensidig respekt, forståelse og samarbejde.

Skal dødshjælp legaliseres i Danmark? Det er et spørgsmål, der jævnligt debatteres i etisk råd. Fremover i Tyskland skal det være lovligt for læger at hjælpe dødeligt syge patienter med at dø. Og i marts vedtog Spanien en lov, der gør både aktiv dødshjælp og assisteret selvmord lovligt. Og også i Irland er der politisk vilje til en lovændring. Og med den udvikling åbner igen spørgsmålet for: Skal dødshjælp legaliseres i Danmark? Radio4 Morgen tog tidligere i dag debatten med en tilhænger og en modstander. En ny bog lukker os ind i en ellers lukket verden. Men selvom bogen “Sauna”, der udkommer på fredag, blandet andet har en transkønnet som en af hovedpersonerne, så er det ikke det, bogen handler om. Forfatterens mål har nemlig primært været at skrive en god roman. Simon Brix tager også snakken med sprogforsker Michael Ejstrup, der er projektleder på "Som Man Siger", der netop har fået en sum penge af Nordea-fonden til at kigge på det du, jeg og alle dem fra Paradise bruger – Det danske sprog og dialekter. Medvirkende: Mads Ananda Lodahl, forfatter. Nicklas Degn, vært, 4 på Foden. Michel Ejstrup, sprogforsker og projektejer af Som man siger.

Floskler og døde metaforer luller medarbejderne i søvn, mens humor, sprogbilleder og klar tale vækker opmærksomhed. Sproget er et stærkt ledelsesredskab. Mød en leder, der introducerede ét nyt ord og flyttede en hel organisation. Lyt til artiklen læst højt af Natasja Isabella Andersen.

"Jeg prøver at finde et friskt udtryk, så der ikke er støv på de ord, man kommer med". Sådan siger Dronning Margrethe om sit sprog i et interview til Klog på Sprog i anledning af Dronningens 81-års fødselsdag. Dronningens sprog har gennem årene været exceptionelt nuanceret og idérigt, hvilket bevises i lydklip og samtale mellem Adrian Hughes og Majestæten. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. (Sendt første gang 16. april).

Ophidsende og bemærkelsesværdige tekster, der tryllebinder tonsvis af læsere. Det forventes de fleste af os at kunne levere konstant – også når vi føler os kreativitetsforladte. Her kan idegenereringsmetoder typisk hjælpe os i gang, men vi kan også starte et andet sted. Nemlig med at forny vores sprog.

Forfatteren Nanna Foss og redaktør Sara Ejersbo bliver interviewet af børnebibliotekar Kathrine Pachniuk om at skrive sproget om i ungdomslitteratur. Da fantasy-serien Spectrum i 2020 skulle genudgives blev den også sprogligt renset for gammelt eller upassende sprog. - Jeg vurderede om det stadig var tidssvarende at tale om Ipods, eller om det var passende at skrive f.eks. skrige som en tøs, skizofren som en kæk bemærkning eller spasser, siger forfatteren Nanna Foss - Pigerne fik næsten aldrig de gode ideer eller havde initiativet i, da den første bog udkom i 2014, siger redaktør Sara Ejersbo. Det blev ændret til 2020-udgaven. Tilrettelæggelse Claus Vittus. Musik: A Classic Noir – af Mary Riddle

I disse dage er det et år siden, Danmark lukkede ned pga. coronapandemien, og i året der er gået har emner som 'demokrati', 'overvågning', 'frihed' og 'politikersprog' været mere aktuelle end nogensinde. Hvad er der sket med vores samfund, og hvor er vi på vej hen? For at svare på spørgsmålene bringer vært, Nanna Mogensen en roman på banen, der særligt tager disse emner op, og som har hjulpet hende med at få klarhed. Det drejer sig om den dystopiske klassiker, '1984' skrevet af den engelske forfatter, George Orwell i 1949. '1984' handler om et samfund, hvor overvågningen er total, og hvor menneskets frihed er væk. Alle lever i angst efter Partiets regler, og historien skrives om hele tiden, så den passer til nutiden. Sproget er så renset, så det ikke tillader fri tænkning og alt er vendt på hovedet, så løgn bliver sandhed. Med i studiet er to politikere, der har et særligt forhold til '1984', og som er forfattere selv. Kaare Dybvad Bek (A) og Henrik Dahl (LA) diskuterer '1984' med værten, og sammen prøver de at finde frem til, om Danmark oplever sit '1984' i 2021. Vært: Nanna Mogensen.

Har du nogensinde tænkt over hvorfor det hedder en kolonialvare eller en kinamands chance? I dagens udsendelse går vi tilbage i tiden og kigger på hvilke levn fra fortiden vi finder i nutidens sprog, hvilke ord og diskurser der stammer fra dengang vi var en kolonimagt. Med os i studiet er: Adjunkt ved AAU i København og diskriminationsforsker Mira C. Skadegård, aktivist og underviser i anti-racisme Micha Oh og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen. Med på en telefonforbindelse er historiker på Saxo-instituttet ved KU Gunvor Simonsen og overinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst Dorthe Aagesen. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

Denne uges gæst i ’Rockhistorier’ blev engang spurgt om, hvad der inspirerede hende. ’Transportsystemer’ lød det klare svar. Samme originale og overrumplende tilgang til musikken præger hendes valg og motivationer i denne udgave af ’Rockhistorier’. Det var en udsøgt fornøjelse. Henriette Sennevaldt (f. 1977) dannede i midten af 1990’erne bandet Under Byen sammen med veninden Katrine Stochholm. De skabte hurtigt deres helt eget musikalske univers og pladedebuterede med ep’en ’Puma’ i 1997. I 1999 landede debutalbummet ’Kyst’, der fik en nærmest ekstatisk modtagelse i den danske presse og nogen mente ligefrem, at man ville tale om ”dansk musik før og efter Under Byen”. I Politikens Dansk Rock Leksikon blev albummet optaget på en liste over de 50 vigtigste danske plader nogensinde. Gruppen udsendte yderligere tre studiealbum, hvoraf det sidste, ”Alt Er Tabt”, så dagens lys i 2010. Skiftende konstellationer satte deres markante aftryk på lyden i Under Byen, som dog altid var nemt genkendelig på grund af Henriette Sennenvaldts unikke vokal og karakteristiske fraseringer og hendes teksters blanding af uudgrundelig poesi, slående drømmesyn og foruroligende mentale snapshots.Sennenvaldt har netop udsendt sit første soloalbum med den passende titel ’Something Wonderful”. Sproget er nu engelsk. Et forsøg på at indtage et nyt musikalsk territorium – man synger simpelthen på en helt anden måde, når man synger på engelsk i stedet for på dansk – to sprog, der klangmæssigt ligger meget langt fra hinanden. Sennenvaldt nævner selv bluessangeren Robert Johnson og jazzsaxofonisten Ornette Coleman som to vigtige pejlemærker under skabelsen af sangene på ”Something Wonderful”. Mere som en tilgang til materialet end som egentlig musikalsk inspiration. For Henriette – der også har gået på forfatterskolen og læst filosofi på universitetet – lyder stadig ikke som nogen eller noget andet.Trackliste: Henriette Sennevaldt: “New Skill´’ ( 2020)This Heat: “Not Waving” (1979)Yoko Ono: ”She Gets Down On Her Knees” (1981) White Magic:”The Gypsies Came Marching After” (2004)Lisa Germano: “… A Psycopath” (1994) Joni Mitchell: “Hejira” (1976)Laurie Anderson “Speak My Language” (1994)Linton Kwesi Johnson: “Street 66” (1980)Antipop Consortium: “Human Shield” (2002) Lou Reed: “A Gift” (1975)Robert Wyatt:”N.I.O. (New Information Order)” (1991) Cate le Bon: “Wild” (2013)Grace Jones: “Nightclubbing” (1981)Ornette Coleman: “Lonely Woman” (1959)

I arabaen kører snakken af sig selv, men i dag brækker shababsne sproget helt ned for dig. Hop i dine schlafpanters, læn dig tilbage, og gør dig klar til at have det gringo i selskab med Hav og Kamal! Værter: Kamal Hassan og Havshen Nabaz.

Gennem tiden har der altid været ord, der er forsvundet. Ting, vi ikke siger længere. Ord som neger, kejthåndet eller åndssvag. På det seneste har der været debat om brugen af ordet eskimo, og måske bliver det næste indianer eller sigøjner. Samtidig kommer der hele tiden nye ord til. Ved du for eksempel, hvad ’giz’ eller ’para’ betyder? Og så er der nye betegnelser på vej, når det handler om køn, og gamle er forsvundet. Vi siger jo heller ikke længere lærerinde.

Mikael Simpson vender plader og spiller en masse god musik for dig igen i dag i Formiddag med Simpson. Sproget ændrer sig hele tiden, og derfor får Simpson i dag besøg af seniorforsker ved Dansk Sprognævn, Eva Skafte Jensen, der er gæst i studiet for at snakke lidt om alle de nye corona-ord, der er opstået for nylig. Lyt med - eventuelt sammen med en sort kop kaffe og en sprød croissant.

Samfundet er i evig udvikling – og det samme er vores sprog. Uden vi tænker over det, påvirkes sproget af samfundet, og det afspejler sig også i vores ordsprog. Nogle ordsprog vil med tiden forsvinde - men kommer der også nye ordsprog til? Det fortæller sprogforsker Michael Ejstrup om – med en række eksempler på både nye og gamle ordsprog.Ifølge Michael Ejstrup er de fleste ordsprog bygget op omkring enten region (især kristendommen), vores personlige fysiognomi (kroppens udseende), vejrlig, mad eller landbrugs- og søfartsliv.Nogle ordsprog falder fra, andre forbliverMen i takt med samfundets udvikling forsvinder nogle gamle ordsprog og vendinger gradvist. De yngre generationer kender ikke til de hundrede år gamle situationer og begreber, der i ordsprogene henvises til – særligt ikke når det kommer til ordsprog vedrørende mad, region og landbrug- og søfart.Samtidig med, at nogle ordsprog falder fra, forbliver andre. Det er særligt de ordsprog, der er dybt forankret i os mennesker og vores samfund. Det er ordsprog vi kan forstå og stadig håndtere, selvom de falder uden for vores nuværende værdier og livsstil.Sprog er en social overenskomstSamfundets udvikling – fx digitaliseringen – kan også danne grundlag for nye ordsprog. Nye ordsprog bliver dog ikke til over natten. Det tager lang tid før de er en del af sproget.Sprog er en social overenskomst. Betydningen i sproget er noget vi forhandler os frem til i fællesskabet – over lang tid. Og det kræver, at nogle bruger den nye betydning i en lang periode, indtil det er socialt accepteret. Sproget er en fælles ting vi skal bruge til at kommunikere med.MedvirkendeMichael Ejstrup, sprogforskerVærtAnne KejserBliv klogere på digitale penge

Sprog binder os sammen, det er sproget der giver os mennesker muligheden for at fungere effektivt i grupper og samfund. Uden sprog intet samfund og ingen sammenhængskraft. Men sproget samler ikke kun det splitter også. Vi vurderer og dømmer lynhurtigt andre på deres sprog og sproget kan være et effektivt middel til at skabe identitet i en gruppe og til at udgrænse de andre. I dag undersøger vi hvordan det danske sprog bliver brugt og hvad det gør ved os. Medvirkende: Ole Lauridsen. Vært Emil Hoffmann Nielsen

I vore dage taler de færreste for, at kvinder skal have mindre i løn end mænd, at de skal have mindre ansvar i erhvervslivet, og at de skal hellige sig børnepasningen og kødgryderne, alligevel kalder de færreste sig "feminister". Sproget om kvinders og mænds ligestilling er temaet for Klog på Sprog i dag. Medvirkende: Julie Rokkjær Birch, leder af Kvindemuseet. Birgitte Possing, forfatter og foredragsholder. Lars Trap-Jensen, redaktør Den Danske Ordbog.

Sproget om bæredygtighed påvirker de valg vi træffer hver eneste dag. Både i supermarkedet, på arbejdet, i boligen og ved affaldscontainerne. Samtidig kæmper både politikere og firmaer om at være grøn, grønnere, grønnest når de kommunikerer til danskerne. Vi manøvrer i junglen mellem varm luft og reel bæredygtighed. Medvirkende: Maria Reumert Gjerding, Formand for Danmarks Naturfredningsforening. Heidi von Bülow, stifter af Maistic bio group. Thomas Hestbæk Andersen, Direktør fir Dansk Sprognævn.

På baggrund af et spørgsmål på Marketers.dk forummet er dagens emne at arbejde med content affiliate marketing i lande, som ikke er Danmark eller har engelsk som hovedsprog. Anders og Mikael tager udgangspunkt i, hvordan de selv ville angribe fx det polske marked i forhold til den indledende analyse, vurdering af konkurrencen, finde de rigtige affiliatenetværk samt produktion og kontrol af det indhold, der skal skrives.

I dagens udgave af 4-toget undersøger vi, hvordan film som Blinkende Lygter sætter aftryk i det danske sprog. Og så får vi besøg af en gæst, der eksperimenterer med mikrodosering af psykedeliske stoffer. Derudover: Naturmøde, åbning af grænsen mod Tyskland, den sidste corona-weekend, nye navne i Danmark, Medvirkende: Casper Christensen, filmanmelder, Marie Maegaard, sprogforsker, Asger Laursen, microdoser, tv-vært og forfatter Sebastian Klein, Henrik Byager, livsstilsekspert, Michael Lerche Nielsen, navneforsker.

I dagens udgave af 4-toget undersøger vi, hvordan film som Blinkende Lygter sætter aftryk i det danske sprog. Og så får vi besøg af en gæst, der eksperimenterer med mikrodosering af psykedeliske stoffer. Derudover: Naturmøde, åbning af grænsen mod Tyskland, den sidste corona-weekend, nye navne i Danmark, Medvirkende: Casper Christensen, filmanmelder, Marie Maegaard, sprogforsker, Asger Laursen, microdoser, tv-vært og forfatter Sebastian Klein, Henrik Byager, livsstilsekspert, Michael Lerche Nielsen, navneforsker.

Eleonora Johansen underviser i grønlandsk og i kulturfag på GUX, gymnasiet i Nuuk. Og hun elsker det job, og de unges nysgerrighed og interesse for sproget og kulturen. Hun er i gang med at udarbejde sit eget kompendie for at målrette undervisningen på grønlandsk og finde det bedste materiale både når det gælder sproget og når det gælder en seriøs og ordentlig introduktion til den grønlandske kultur. Selv opfatter hun sit liv som en evig læringsproces fra hun som 13 årig blev sat på båden fra Sydgrønland og til Danmark, mødet med en helt anden kultur, senere også arbejdet i Nordatlantens hus, i Nationalmuseet og studierne i eskimologi. Eleonora er 61 år, og efter mange år i Danmark, besluttede hun sig for, at når den yngste af hendes to sønner blev 18 år, så ville hun flytte til Nuuk. Her bor hun så i dag med sin mand, og han kommer fra Færøerne. ”De unge skal være stolte af deres land, deres sprog og kultur. Det er det jeg gerne vil bidrage med,” siger Eleonora Johansen, og det er vigtigt, at gøre en indsats for det grønlandske sprog ellers forsvinder det. Hør hendes historie i Grønlandske Livshistorier:  

Vi tænker ikke så meget over, at vores hverdagssprog er fyldt med orienteringsmetaforer. Men hvad er de egentlig for en størrelse og hvorfor er de blevet en så integreret del af vores sprog? I denne udgave af Sprogeåge har værterne Mette og Sarah også lavet en helt speciel playliste kun til sange med orienteringsmetaforer!Programmet er optaget i starten af marts 2020, da vi af andre årsager end corona-virus vidste, at vi ikke ville have mulighed for at sende live hver uge i den måned.

Sproget ændrer sig hele tiden og det der var moderne og slag, sidste år, er allerede totalt forældet nu. I dag udkommer der en ny og moderniseret udgave af Biblen, så den unge generation rent faktisk kan forstå, hvad de gamle tekster betyder - derfor kastede GO'NOVAs yngste medlem, Celina, sig ud i en moderniseret udgave af det nye testamente.

Lise Rønne satte med en kronik i Politiken gang i debatten. En debat om de usynlige strukturer, der ifølge hende gennemsyrer vores forståelse for køn. Men kan sproget afsløre, om der er forskel på den måde, vi som kultur forholder os til mænd og kvinder?

Hvorfor udtales 'Vestamager' med fire stavelser i metroens højtalerkald? Hvad har 'testimony' at gøre med testikler, og hvad er junglens skæveste dyr?

Barnet kommer til verden med en naturlig interesse for sprog, fx kan det ufødte barn faktisk skelne sin mors stemme fra andre kvinders. Hør om den særlige sensitive periode for at lære sprog, og hvordan man faktisk træner sprog ved at trille bold. Vært: Rebecca Bach-Lauritsen. Medvirkende: Udviklingspsykolog ved Århus Universitet, Osman Kingo. Forskningschef for LEGO fonden Bo Stjerne Thomsen. Design Lead hos LEGO Education Rikke Wallington. Pre-School teacher Lena Christiansen. Original musik og mix Rasmus Schwenger. Klip Sonny Laudrup. Foto Lars Bech / Sonoflone. Producer og redaktør Rune Born Schwartz. Prodcasten er produceret af Bauer Media for LEGO Duplo.

Er vort sprog blevet skrappere, grimmere? Nej, men hver ny generation får nye skrappe udtryk, som er nye for de ældre generationer, der så efterhånden har vænnet sig til de skrappe udtryk, som de har brugt fra ungdommen af.

Hvor er sproget på vej hen? Digitalisering og ny teknologi ændrer de rammer, vi kommunikerer i, og dermed også vores sprog. Udviklingen peger i retning af automatisering af sproglig kommunikation. Sproget.dk forklarer klarsprog som ’det at udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb.’ Den Danske Ordbog citerer fra kommagasinet.dk: ’klarsprog er en modsætning til bureaukratsprog, skrankepavesprog og kancellisprog. Målet med klarsprogsarbejdet er, at offentlige myndigheder skal udtrykke sig til borgerne på en klar, forståelig og ensartet måde’. Begrebet, og arbejdet med klarsprog, bruges mest i relation til offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, der kommunikerer med borgerne. Som tiderne, teknologien og borgerne ændrer sig, ændrer måden, man skal ’udtrykke sig ligefremt og uden omsvøb’ på, sig også. Begrebet fokuserer på skriftlig kommunikation, fra papir til sociale medier. Hvordan udtrykker man sig så lige ligefremt og uden omsvøb? Det er der mange kommunikatører, terminologer og oversættere, der beskæftiger sig med hver dag. Udgangspunktet har indtil nu været, at der er tale om kommunikation mellem mennesker. Det vil ikke altid være tilfældet fremover. Indtalt af Ask Lehrmann og skrevet af Jørgen Christian Nielsen Læs artiklen på kommagasinet.dk Links Eksempel på maskingenereret tekst fra OpenAI Q. the first genderless voice udviklet af Virtue Nordic sammen med Copenhagen Pride og Equal AI Artikel på TechCrunch: OpenAI built a text generator so good, it’s considered too dangerous to release

Der bor tusindvis af danskere i Berlin. Hvem er de og hvornår har de valgt at bo der? Radioholdet på Grundtvigs Højskole har interviewet ni forskellige danskere om at bo i Tysklands hovedstad.

I denne uge begynder vi på en ny serie med titlen ”Franske Rødder” Der skal vi gennem musikken dykke ned i fransk kultur og sprogs mange forgreninger ud i verden. Fra den keltiske musik i Bretagne til den gamle kolonimagt Frankrigs musikalske arv i Caribien, Cajun-musikken i Louisiana til den fransk-inspirerede musik i Canadas østlige del. Gennem den nutidige folke- og rootsmusik fortælles historier om den franske indflydelse på den moderne vestlige...

Kommagasinet.dk Artiklen er skrevet af Dorthe Lundh, oplæst af Anne Nimb og produceret af Mia Christiansen. Du kan læse alle vores artikler på https://kommagasinet.dk/. Musik Audiobinger - You Can't Love Me A-a-a Alto- Archipelago Bortexx - A Quick Coffee Dee Yan Key - Good Bye

Wales. Sproget ser umuligt ud på skrift, men det ruller smukt af tungen. Wales har leveret markante bands til den britiske musikkanon - fra Manic Street Preachers, Super Furry Animals og Catatonia til stjerner som Tom Jones, Shirley Bassey og John Cale. P6 Beat City søger lyden af de grønne marker og store havnebyer. Vært: Niels Fez Pedersen.

I denne udgave af Alineas podcast Didaktor kan du komme med til efterårsreception hos Alinea, hvor vi taler med Bent Lindhardt, der er et kendt og respekteret navn i matematikkredse. Bent siger, at sproget er limen i forståelsen, og med det mener han, at det er når, at eleverne sætter ord på deres erfaringer med faget, at de lærer. Didaktor har talt med Bent Lindhardt i forbindelse med at matematiksystemet KonteXt+ i går (torsdag den 7. september) modtog Alineas Læremiddelpris. Bent Lindhardt er en af de primære forfattere på KonteXt+, og han har også fungeret som medredaktør i processen med udviklingen af systemet. Vores snak om sprogets og dialogens betydning i matematikundervisningen tager derfor udgangspunkt i det prisvindende matematiksystem. Gæster Bent Lindhardt, Forfatter og redaktørCliff Hansen, Forlagsdirektør   Tilrettelæggelse og produktion Anders Schunk, Alinea 2017

2003. Sproget i dansk rap kommer i fokus, og debatten raser omkring teksterne hos blandt andre Jokeren. L.O.C. husker i Den Store Poptur, hvordan sangen 'Undskyld' rykkede ham ud af undergrunden på godt og ondt. Få desuden historien om Christine Miltons hit 'Superstar' og årgangshits fra Alex, Mew, Carpark North, Kashmir og Tue West. Vært: Niels Fez Pedersen. (Sendt første gang 7. december 2016).

Som det første Intermetzo, hvor Georg Metz har sat overskriften:  ’Den afdøde korrekthed. Sproget i den bevidstløse populismes tjeneste’. Han taler om begreber, floskler i overdreven grad, sproget der mister sin betydning og den retorik der er blevet brugt i den amerikanske valgkamp, som vi også kender herhjemme, når Folketingets formand taler om rottereden i Bruxelles.    Internationale danske internationale solister’...

Helle Solvang er taget til Søfartsmuseet i Helsingør på udkig efter metaforer i sproget, der stammer fra skibsfarten. "Skibsfarten er ikke så synlig i byerne mere, men at Danmark har været en stor søfartsnation har sat sig tydelige spor i sproget, ikke mindst, når vi er handlekraftige og skal søsætte noget, holde dampen oppe og få noget til at løbe af stablen". Medvirkende: Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. www.dr.dk/p1/sproglaboratoriet (Redigeret genudsendelse).

Sproget er det centrale i Lau Ingemann Vinther Pedersens arbejde - både som sanger og guitarist i den psykedeliske rockgruppe Fribytterdrømme samt i projekter i eget navn som f.eks. tekstsamlingen "Alle udveje fører til vanvid". I udsendelsen fortæller Lau om arbejdet med sproget som vej til oplevelse frem for forståelse, og han læser op, roder med guitarpedaler og spiller musik live i studiet.

Hans stemme kan fylde en hel biografsal. Hvad enten han synger - eller taler. Dyb, velmoduleret og forførende. Sproget er præcist og poetisk, egentligt skrev han digte, men da han ikke kunne leve af det, forsøgte han sig som sanger. Du kan komme tæt på Leonard Cohen, manden og stemmen, når Øst for Paradis lægger hus til Radiobiografen på P1, i anledning af Cohens 80 års dag den 21. september. Medvirkende er Pernille Højmark, der fortæller om at finde trøst i Cohens sange i en stor sorg og fortolker et par af hans sange. Kari Hesthamar, norsk prisvindende radiodokumentarist, der var Cohens gæst i hans hjem i Los Angeles i tre dage og producerede radioprogrammet "Tak for dansen" derfra. Og Anders Dohn, der har produceret en radiobiografi om Cohen, netop sendt på P1, og oversat mange af hans sange til dansk. Vært er Klaus Rothstein.

Ida Elisabeth Mørch og Laurids Kristian Fahl fortæller om sproget.dk, der redigeres af Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ugens Kcast har også været en tur på Videoday og talt med arrangøren, Thomas Madsen-Mygdal fra 23. KommunikationsCast er et ugentligt podcast, der handler om kommunikation. Denne uges podcast er produceret af Katrine Emme [...] Relaterede podcasts: Kcast 95: Sproget Mød Pia Jarvad, der arbejder som sprogforsker hos Dansk Sprognævn.... Kcast 104: Trustpilot & WWW@20 Vi har talt med Peter Mühlmann fra Trustpilot, der tjekker... Kcast 112: 23 Video Kcast har været med til lanceringen af 23 Video. Hør...

Hvilken sprog skal man bruge i en chatbot og hvad skal man passe på?