Podcasts about Sprog

Hvad gør egentlig forskellen, når nogen kommunikerer, så vi lytter? I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med Jesper Klit om kommunikation som langt mere end teknik, slides og skarpe budskaber — og om hvorfor god kommunikation begynder i mennesket, før den begynder i ordene.Med afsæt i Jespers bog Kunsten at kommunikere undersøger de, hvordan du bliver en mere effektiv kommunikator uden at blive mere poleret på den forkerte måde. Samtalen går bag om præsentationsteknik og retoriske tricks og viser, hvordan nærvær, relation, mod, krop, sprog, historier og vaner tilsammen skaber gennemslagskraft.Som lytter får du blandt andet:Et nyt blik på kommunikation som noget, der ikke først handler om, hvad du siger, men hvorfra du taler.Indsigt i, hvorfor selvindsigt, nærvær og autenticitet er vigtigere end flere slides, skarpere formuleringer og bedre argumenter.Sprog for de klassiske fælder, der spænder ben for ellers kloge mennesker: begrænsende overbevisninger, mangel på nærvær, ekspertsprog, psykologiske blindheder og for meget teknik uden menneske.Konkrete perspektiver på kommunikationens psykologi — fra spejlingsfejl og Dunning-Kruger til karisma, toksisk karisma, primacy-effekt og venlighed som strategisk styrke.Praktiske greb til at arbejde med kroppen, stemmen, pausen og kropssproget, så du virker mere troværdig og lettere at lytte til.En forståelse af, hvordan sproget former virkeligheden, hvorfor eksperter skal lære at oversætte, og hvornår god kommunikation kræver, at du dropper eufemismerne og taler klart.Inspiration til at bruge historier, energi og performance mere bevidst, så du ikke bare informerer, men faktisk skaber forbindelse, mening og bevægelse.Episoden handler også om, hvordan man udvikler sig over tid som kommunikator. Jesper deler sine perspektiver på feedback, iagttagelse, vaner, kommunikationsdagbog, forbilleder og træning — og hvorfor nogle mennesker bliver markant bedre til at kommunikere, mens andre mest gentager sig selv.Til sidst i episoden får du en konkret Få det til at ske-liste, som du kan bruge med det samme i din egen hverdag. Du får blandt andet idéer til at:tænde for dit nærvær før et møde eller oplæg,bede om én konkret observation på din kommunikation,oversætte dit ekspertsprog til almindeligt menneskesprog,bruge én historie i stedet for tre pointer,og starte en lille kommunikationsdagbog, så du træner din udvikling i praksis.Episoden er til dig, der holder oplæg, leder møder, pitcher idéer, underviser, rådgiver eller bare gerne vil blive tydeligere, varmere og mere virkningsfuld i din måde at kommunikere på. Det er en samtale om gennemslagskraft, ja — men endnu mere om integritet, menneskelighed og evnen til at skabe ægte kontakt i en tid, hvor tempoet stiger, og tilliden falder.

Forestil dig, at din hverdag udefra ser normal ud: arbejde, børn, mails, aftaler. Indeni er alting forandret, fordi et menneske, du elsker, er ramt af sygdom, psykisk sårbarhed, misbrug, demens eller tab. Pludselig er du ikke “bare” mor, partner, ven eller kollega – du er pårørende.I denne episode af Få det til at ske taler jeg med Rikke Struve, forfatter til bogen Vi er alle pårørende, redaktør og stifter af Future Care. Sammen undersøger vi, hvad det egentlig vil sige, at vi alle er pårørende – ikke som en særlig rolle for de få, men som et grundvilkår i menneskelivet. Vi folder ud, hvordan det påvirker vores menneskesyn, arbejdsliv, fællesskaber og indre kompas, og hvad det kræver at insistere på retten til at være menneske midt i livskriser.Som lytter får du blandt andet:Et nyt blik på pårørende – ikke som en lille specialgruppe, men som noget, der angår os alle på et tidspunkt i livet.Indsigt i, hvad der sker med et menneske, når man bliver reduceret til en funktion, der skal få hverdagen til at hænge sammen, og samtidig forventes at være “professionel” på arbejde og velfungerende derhjemme.Sprog for de tab, der følger med at være pårørende – tab af tid, tryghed, overskud, økonomi, frihed – og hvorfor pauser, sorg og “vintertid” ikke er luksus, men nødvendighed.En introduktion til bogens 12 livstemaer og 12 indre menneskerettigheder: som retten til at leve et godt liv, til at høre til i et fællesskab, til at være uperfekt og blive tilgivet, til at sige nej og tale din egen sandhed.Konkrete billeder på, hvordan små livliner og hverdagsvalg kan skabe mening midt i kaos – både for den pårørende og for dem omkring.Episoden er til dig, der selv er pårørende – åbenlyst eller i med sorg blandt levende – og til dig, der arbejder med mennesker, ledelse eller velfærd. Hvis vi tager menneskesynet alvorligt, ændrer det ikke bare vores politikker og procedurer, men måden vi møder hinanden på i hverdagen.

Hvem får lov til at tale med, når du står foran noget vigtigt – en svær samtale, en beslutning, et nyt projekt? Er det modige, gode stemmer, der hjælper dig frem, eller dem der siger: “Lad være, hvem tror du, du er?”I denne episode af Få det til at ske undersøger vi venskab – både som relationen mellem mennesker af kød og blod og som de stemmer, vi giver adgang til vores indre rum. Sammen med idéhistoriker, underviser og forfatter Jonas Holst Sørensen folder vi venskabets idéhistorie og fænomenologi ud: fra den første modtagelse og resonans i mødet med et andet menneske til den indre dialog, der former, hvem du er ved at blive.Som lytter får du blandt andet:Et nuanceret blik på, hvad der egentlig sker i det øjeblik, hvor et venskab begynder – den særlige modtagelse, åbenhed og resonans, som gør, at to mennesker mærker: “Her er noget, vi kan bygge videre på.”Sprog for, hvorfor venskaber går i stykker, når modtagelsen forsvinder – når vi ikke længere bliver lyttet til, set eller fulgt med – og hvad der skal til for, at en relation kan vare ved uden at opsluge den anden.En forståelse af venskab som ledsagelse: forskellen på at kende nogen og faktisk følges ad gennem livet, og hvorfor dialog er venskabets vigtigste medium.Inspiration til at se på dine “usynlige venner”: de indre stemmer, lærere, forbilleder og citater, der taler med i dig, når du skal finde mod, retning og handlekraft.Et enkelt indblik i Hannah Arendts idé om tænkning som en lydløs 2‑i‑1-dialog, og hvordan du kan arbejde med at blive en bedre ven med dig selv i din egen indre samtale.Perspektiver fra Platon og Aristoteles på venskab som vej til selverkendelse – og på den gode ven som “et andet selv”, der hjælper dig med at se, hvem du er ved at blive.Episoden er til dig, der er nysgerrig på det gode liv, på relationer og på din egen indre stemme – og som gerne vil tage både dine synlige og usynlige venner lidt mere alvorligt, når du skal få noget til at ske med nogen, der ikke sker af sig selv.Vi runder af med Jonas' yndlingscitat fra Aristoteles om, at “venskab er det allermest nødvendige i livet” – og en invitation til, at du spørger dig selv: Hvem er jeg ved at blive, med de venner og de stemmer, jeg har omkring og inde i mig?

Hvorfor bliver vi berørt af skønhed? Teolog og idehistoriker Dorthe Jørgensen i samtale om Gud, der vækker mennesket. Vært: Anders Laugesen.

Provst Jacob Duevang Krogh Rasmussen reflekterer over kirken som et sted, hvor opstandelsen får krop. Kirke-kulturmedarbejder Gunilla Stine Rasmussen fortæller om, at få sit liv vendt på hovedet og nu arbejde med nye former i det kirkelige. Vært: Anders Laugesen.

En stor folkeskare er stimlet sammen. Der er en tydelig forventning om, at noget stort er ved at ske. Et oprør. En magtovertagelse. En stærk konge er på vej – en konge, som kan befri folket og åbne døren ind til en ny og herlig tid. Ind i den oppiskede stemning taler Jesus fredens sprog.

Lyt til den fulde længde af den nyeste ENHED episode via Klub ENHED. Du melder dig ind via www.noellelise.com og bestemmer selv om du vil lytte fra website eller downloade app'en. Vi ses i ENHED universet! Har du nogensinde har undret dig over, hvad Jesu ord egentlig betød, før de blev oversat, fortolket af andre og gjort til religion? Min gæst er Lars Muhl, forfatter, mystiker og musiker. Lars fortæller om sin 6-årige lillesøsters død og om, hvordan dét blev et vendepunkt, der satte ham på en livslang rejse ind i åndsvidenskaben, sufismen, mystik og arbejdet med Yeshua (Jesus) og hans oprindelige sprog: aramæisk.Du kan bl.a. høre om:• Lars livsrejse som barn, ung og musiker i bandet DAISY, som endte med fængselsophold i Israel• hvorfor aramæisk giver en helt anden forståelse af Yeshuas budskaber• hvad “Himmeriget er inde i jer” betyder, når man læser det i sit oprindelige sprog• hvad det vil sige, at mennesket er skabt i Guds billede• hvorfor døden ikke forstås som en afslutning, men som en overgang• hvordan alt, vi tænker, siger og gør, er med til at skabe den virkelighed, vi lever i• hvorfor vi ofte mister os selv ved at fortabe os i det ydreDet er ikke en samtale om at tro på noget bestemt. Men om nysgerrighed og åbenhed.Og kære ENHED-lytter: Hvis du selv er nysgerrig på dit indre liv og på sammenhængen mellem tanker, ord og den virkelighed, du lever i, er meditation en stærk støtte. I Klub ENHED finder du +100 guidede meditationer, der hjælper dig med at skabe ro, klarhed og kontakt til dig selv. Du finder det hele på noellelise.com.Tak fordi du er her, i ENHED rummet.Stort kram, NoellEpisoder du med fordel kan lytte til:#179 Vandets visdom: Bevidsthed, energi & (måske) universets største mysterium med Nikolaj Sorgenfrei Blom#6 Intentioner, bøn & skaberkraften i os selv med Pernille Aalund#114 om tankernes kraft, placebo & nocebo med Thomas BreinholtSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel, er helt vild med dansk. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

50 svært hjerneskadede og udviklingshæmmede beboere har netop indspillet We Are the World på et bosted i Høje Taastrup. Vi skal høre, hvordan man egentlig får borgere uden sprog til at synge sammen, og tage en større snak om, hvilken rolle kunst kan spille i behandlingen af borgere med svære handicap eller psykiske lidelser. Medvirkende: Sine Mørkøv Poulsen, områdechef for bostedet Taxhuset i Høje Taastrup Ulrik Elholm, sangcoach Leif Davidsen, forfatter og journalist Vært: Morten Runge Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen

7 år. Så længe har denne episode været undervejs. Og lige så længe har Martin Søvsø Nyhuus samlet erfaringer som CIO i Unifeeder – erfaringer, han gavmildt deler ud af i denne episode af Dataklubben.Unifeeder står midt i en global transformation, hvor data, teknologi og kultur mødes på tværs af bl.a. Europa, Indien og Dubai. Vi dykker ned i, hvorfor Unifeeder startede med at tænke kapabiliteter fremfor systemer, hvordan de har specialiseret it-organisationen og introduceret business partners, og hvordan deres Discovery-rammeværktøj – der ikke går af mode, selv når teknologien gør – er blevet rygraden i et fælles sprog mellem it og forretning.Til sidst tager vi AI-temperaturen hos Unifeeder. Med deres interne GPT, ShipMate, AI Playground og en ny Head of AI på AI Tour rundt på kontorerne er den ganske høj. Men Martin minder os også om, at AI i sidste ende bare er en teknologi … på steroider.Skal du lytte med?

Jernmarker, skyggeflåde eller åndelig oprustning? Hvilket ord har for alvor gjort sit indtog i 2025 og fortjener derfor at blive kåret til Årets Ord 2025? Lyttere og læsere har sendt over 200 forskellige forslag til Klog på Sprog og Dansk Sprognævn, og i dag vil en jury udvælge Årets Ord 2025 foran et veloplagt publikum på Allerød Gymnasium, hvor eleverne også vil give deres besyv med. Vært: Adrian Hughes Producer: Thomas Holmby Hansen Gæster: Thomas Hestbæk Andersen, direktør Dansk Sprognævn Lars Trap-jensen, seniorredaktør Det danske Sprog- og Litteraturselskab Helle Solvang, til. vært på Sproglaboratoriet P1 Christoffer Emil Bruun, tidl. vært på Sproglaboratoriet P1

Opslagsværker kan fortælle dig alt om ost, rødvin, svenske arbejdskøretøjer og filosoffers forestillinger om døden. Ordbøger fås fra lommestørrelser til 30-kilos mastodonter. De fortæller os, hvor ordene kommer fra - og hvad de betyder for tiden. Vi går både fysisk og digitalt til værker, hvor vores gæster kommer med forslag til nedslag i opslag. Vært: Adrian Hughes Producer: Thomas Holmby Hansen Gæster: Iselin C. Hermann, forfatter Morten Søndergaard, digter Henrik Lorentzen, seniorredaktør Det danske Sprog- og Litteraturselskab

Bad Bunny synger på spansk, Blackpink på koreansk - og Rosalía synger på alt fra ukrainsk til tysk til catalansk på sit nye album Lux. Vi lytter til pladen og spørger, om vi skal til at vinke farvel til den engelsksprogede dominans på hitlisterne. Medvirkende: Marie Hobitz, radiovært på P3; Katrine Axholm, parterapeut; Maria Fredenslund, direktør i Rettighedsalliancen; & Wolfgang A. Schmidt, violinbygger Vært: Linnea Albinus Lande Producer: Anna Correll Redaktør: Lasse Lauridsen

Zapraszam do wysłuchania rozmowy z Agatą Komosą-Styczeń, autorką książki „Wyspa niechcianych kobiet”. Autorka opowiada o wyspie Sprogø, małej, duńskiej wyspie, na której w latach 1923–1961 izolowano kobiety uznane za „kłopotliwe” dla społeczeństwa: „rozwiązłe”, „opóźnione w rozwoju”, „słabe duchem”. Książka osadza tę historię w szerszym projekcie duńskiego państwa dobrobytu, w systemie, który niósł pomoc własnym obywatelom, ale jednocześnie warunkowo odbierał im prawa obywatelskie, jeśli uznawał, że są niesamodzielni.  Jak to możliwe, że opiekuńcze państwo potrafi izolować obywatelki w imię porządku i postępu? Rozmawiamy o języku władzy, o tym, dlaczego dorosłe kobiety nazywano dziewczętami, a potem poddawano je przymusowej sterylizacji. Wracamy do ideologii eugeniki i roli instytucji budowanych przez rodzinę Kellerów. Zaglądamy do akt, w których brakuje głosu samych kobiet i zastanawiamy się dlaczego duńskie państwo robi tak niewiele, aby ten głos przywrócić.Książkę możecie zakupić bezpośrednio ze strony Wydawnictwa Czarne.➡https://czarne.com.pl/katalog/ksiazki/wyspa-niechcianych-kobiet⁠Fotografia w tle okładki odcinka: fynskebilleder.dk

Sproglige håndmadder langes ud i flæng på landets byggepladser, og at lægge ører til udtryk som "n****sved" eller "firmaluder" er dagligdag for lærlinge. Hvem gavner det at hente en røgvender eller en venstrehånds-skruetrækker? Hvorfor er nogle nøgler svenske, dufter en skunk af fjolletobak, og hvor sidder en flunke? Og hvor mange ord for vinkler og save har man egentligt brug for? Gæster: Danny Sjøberg, tømrersvend og lærlingementor i NCC Laura, tømrerlærling Henrik Lorentzen, seniorredaktør Det danske Sprog og Litteraturselskab Vært: Adrian Hughes Producer: Anna Sonja Bruhn I redaktionen: Magnus Møller

Lars Findsens sexliv er centrum i retssag, der begynder i dag. Guldet er på himmelflugt. Skal vi gå i panik? To kvinder blev stemplet som moralsk åndssvage og udsat for krænkelser på et kvindehjem på Sprogø. Nu vil de have erstatning. Vært: Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Trine Maria Iilsø, DR's retskorrespondent. David Bentow, redaktionschef Børsen.

Porno flyder over med ord, de færreste siger højt. Hvem skriver replikkerne til de film, vi bliver liderlige af? Kan der være FOR mange ord? Er det nemmere at tale sexet på engelsk end dansk? Og hvorfor er det svært at tale med andre om, hvad vi nyder at onanere til? Klog på Sprog tager idag hånd om i pornoens mest berejste vendinger. Gæster: Denice Klarskov, pornoskuespiller- intruktør og producent Sidsel Harder, adjunkt v. Sociologisk Institut på Københavns Universitet med fokus på porno Andrea Alberte Stengaard, redaktør v. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Vært: Adrian Hughes Producer: Anna Sonja Bruhn I redaktionen: Magnus Møller

Kan man bruge nye regler på gamle hændelser? Det prøver Københavns Byret at tage stilling til netop nu. For i midten af september i år blev Sprogø-sagen procederet foran en dommer i Københavns Byret, og et af de store omdrejningspunkter i den sag er, om de hændelser, de to Sprogø-kvinder siger, de har været udsat for, er menneskerettighedskrænkelser, og om kvinderne dermed har ret til erstatning, som det fremgår af EMRK. Det, der gør sagen ekstra interessant, er, at flere af hændelserne har fundet sted, før konventionen trådte i kraft i Danmark. Imens vi venter på, at der falder dom den 21. oktober 2025, har vi inviteret to gæster i studiet i Magtens Tredeling for at diskutere og komme med perspektiver på samtalen om, hvorvidt man kan bruge ny lovgivning på gamle hændelser, hvilken betydning det har, at forældelsesfristen for visse sager er væk, og om domstolene og juraen er det rigtige redskab at bruge, når vi vil rydde op i fortidens til tider mørke afkroge. Gæster: Professor og dr.jur. ved Københavns Universitet, Rasmus Grønved Nielsen og advokat ved Gorrissen Federspiel samt tidligere juridisk chef ved Institut for Menneskerettigheder, Marya Akhtar. Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS er tilmeldt Pressenævnet.

„Wyspa niechcianych kobiet” Agaty Komosy-Styczeń to reportaż o miejscu, które na mapie Danii wygląda niepozornie – Sprogø. Za murami ośrodka na tej małej wyspie przez dekady izolowano kobiety uznane za „zagrożenie” dla społeczeństwa. Autorka odtwarza ich losy, przygląda się mechanizmom opresji i pyta, czy echa tamtej historii wciąż wybrzmiewają w duńskiej rzeczywistości. Autorka: Aleksandra Pakieła Artykuł przeczytasz pod linkiem: https://www.vogue.pl/a/wyspa-niechcianych-kobiet-agata-komosa-styczen-recenzja

Mad fra hele verden mikses med lokale råvarer i nye retter, når vi scroller gennem videoer og billeder på sociale medier. En ny generation vokser op med hele planeten på menukortet, og vi skal vænne os til ord som bygotto, chilimayo, edamame, filone og halloumi. Vært: Adrian Hughes. Producer: Thomas Holmby Hansen. Redaktion: Magnus Møller. Gæster: Eva Hurtigkarl, kok, kogebogsforfatter og kantinebestyrer. Anders Førster, underviser i gastronomi på Hotel- og Restaurantskolen. Lars Trap Jensen, seniorredaktør Det danske Sprog- og Litteraturselskab.

Cloaking og negging, DTR eller DTF? At swipe sig igennem mulighederne på datingapps fordrer en ordbog. Vi forklarer ghosting, glamboozling, PTRS og alt det andet, du får brug for, når du skal håndtere bristede illusioner og klamme dates - eller måske bare ... finder lykken? Vært: Adrian Hughes. Producer: Thomas Holmby Hansen. Redaktion: Magnus Møller. Gæster: Laura Adria Kamariza Hermansen, forfatter Dating Ordbogen. Aicha Wedel, psykoterapeut med speciale med romantiske relationer. Andea Alberte Stengaard, redaktør Det danske Sprog- og Litteraturselskab.

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Lotte Thorsen læse en artikel om sproglige forstærkere. For om du eksempelvis siger 'megagod' eller 'kanongod' siger en del om, hvilken generation, du tilhører. Derefter læser Gudrun Marie Schmidt en artikel fra sin serie 'Under tøjet'. Denne gang med forfatteren Knud Romer. Artiklen har overskriften: »Mine sko lignede nøjagtig, hvad de var – to udtrådte, nedslidte tøfler på en alkoholiker, en narkoman, en bums« ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

For politiet er sprog et værktøj på linje med skilte, DNA-analyser og våben, når der skal løses konflikter, opklares sager eller findes vidner. Sproget skal være uhyre nøjagtigt. Det skal helst nedtrappe konflikter og måske engang imellem ramme det finurlige. Vi efterforsker politiets sprog helt ned til sidste politi-stavelse. Vært: Adrian Hughes Producer: Thomas Holmby Hansen Redaktion: Hector Brunhøj Husum Gæster: Adam Diderichsen, politiforsker og filosof Bent Isager-Nielsen, pens. Politiinspektør og forfatter Andrea Alberte Stengaard, redaktør ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab klogpaasprog@dr.dk.

Vi skal alle herfra på et tidspunkt. Det ved vi med sikkerhed. Hvad står tilbage, når døden nærmer sig, og hvor går tankerne hen i den sidste tid? Til denne artikelserie har Berlingske gennem flere måneder besøgt et hospice nord for København for at tale med mennesker tæt på døden. I andet afsnit af serien Med døden nær oplever vi en hverdag, hvor døden ikke gemmes væk, men mødes med åbenhed og omsorg. Gennem Lisbeth Malene Nielsen, der i 28 år har arbejdet på Sankt Lukas Hospice, får vi indblik i, hvordan det at sætte ord på døden kan mindske frygt og gøre den endelige afsked fredfuld. Artiklerne er skrevet og læst højt af Sarah Victoria Gratløv Producer: Frederik Riis-Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.

'Karoline, journal 5305' er en podcastdokumentar i tre dele. Gennem avisartikler, journaler, billeder og små lægenotater forsøger vi at give indblik i et stykke Danmarkshistorie fra 20’erne til slut 50’erne, hvor isolation, tvangsindgreb, racehygiejne, mænd i kitler, spædbarnsfjernelse og spændetrøjer var en del af hverdagen på de mange danske anstalter. Podcasten er fra 2018.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Karoline blev anbragt på Sprogø, da hun var 21 år. På kvindehjemmet på den lille ø isolerede man ’moralsk åndssvage kvinder’, og når de ikke opførte sig ordentligt, blev de låst inde i et lille rum. Her lå Karoline i en uge spændt fast til sengen, og den dag i dag kan man stadig se kradsemærker på væggene. Politiken er taget med Karoline tilbage til Sprogø for at se, hvad hun flygtede fra, og for at høre, hvor meget hun egentlig husker fra sit år på Sprogø. Men hvorfor isolerede man overhovedet de her kvinder? Og hvem var de?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Du skal tale dansk og forstå den danske kultur. Det er Dansk Folkepartis krav til sundhedspersonale, skriver partiet på X. Men selvom det skærpede krav, som udgangspunkt afskærer ikke-dansktalende fra at varetage de nødvendige jobs i sundhedssektoren, mener Peter Kofod, gruppeformand for Dansk Folkeparti, alligevel at samfundet skal indrettes derefter. Værter: Anne Philipsen og Nicolai DandanellSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti har i årtier kæmpet for at vi får en dansk sproglov. Den skal beskytte dansk i en globaliseret verden - hvor især engelsk sniger sig ind her, der og alle vegne. Men var sproget nu også i bedre form i gamle dage? Og KAN politikerne overhovedet styre den sproglige udvikling med love og regler? Gæst: Pia Kjærsgaard Vært: Jacob RosenkrandsSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Klog på Sprog vil tjek´, hvordan vi snyder påskeæg fra hinanden med gæk og skæg. Rim og remser, traditioner vintergæk og anemoner Påskeharen er vor fætter dagens dont du aldrig gætter! Med gæster: Caroline Nyvang, Seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek, Peter Zinck Munksgaard, kommunikationsansvarlig for Enigma og teknoantropolog, Eva Skafte Jensen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Vært: Adrian Hughes. Tilrettelægger: Hector Brunhøj Husum. I redaktionen: Gustav Sulsbrück Fallesen. Producer: Anna Sonja Bruhn.

Inshallah, wallah, habibi og andre arabiske ord er med i nyeste udgave af Den danske Ordbog. Debatten blusser nu op om, hvad dansk er og bør være. Men ord med arabisk oprindelse florerer allerede i stor stil i dansk. Og i engelsk, hvor Trump har kaldt et arabisk ord - tarif - for verdens smukkeste. Vært: Adrian Hughes. Producer: Thomas Holmby Hansen. I redaktionen: Gustav Sulsbrück Fallesen. Gæster: Jakob Skovgaard-Petersen, professor Institut for tværkulturelle og regionale studier Elisabeth Moestrup, Cand.mag. og underviser i arabisk Henrik Lorentzen, seniorredaktør Det danske Sprog- og Litteraturselskab Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

Udviklingen inden for kunstig intelligens går rasende stærkt - især indenfor det skønlitterære. Vi tester maskinernes evne til selv at producere og især hjælpe forfattere i skriveprocessen. og et af de steder, der har fået meget bevågenhed er maskinens evner inden for det skønlitterære - til enten selv at producere en historie eller hjælpe en forfatter med sit projekt. Vi taler med forsker i kunstig intelligens og det er også i denne time at du får Popsmart med Chris Pedersen, der i denne uge ser nærmere på robotter der har udviklet deres helt eget sprog som kun de forstår. Skal vi være bange? Vi slutter timen med fokus på Cph Dox der begynder i morgen. Vært: Morten Runge.

Vi kigger på, det bedste Europa har at tilbyde og prøver at samle bud til en kulturkanon, der kan opruste os mod verdens trusler. Vi har bedt Weekendavisens kulturredaktør, Kathrine Tschemerinsky, komme med bud på ideer, der kan indkapsle Europas ånd. Vi skal blandt andet omkring cafeen som koncept og Willy Brandts knæfald. I tilblivelsen til filmen 'Fremmed' har linguist Tobias Mosbæk Søborg udviklet 2 unikke sprog, som skuespillerne har lært og taler gennem hele filmen. Vi taler med Tobias om at udvikle kunstsprog til filmen, og med skuespiller Angela Bundalovic om, hvordan det var at tale dem på filmsettet. Vært: Jesper Dein.

https://spinitron.com/WSFM/pl/20296819/Radio-Active-Kids

I 2015 dør Naja Marie Aidts søn Carl, efter at være sprunget ud fra et vindue i en stofudløst psykose. Line Knutzon bliver kaptajn for sorggruppen, der skal hjælpe familie og venner igennem tragedien. Naja Marie Aidt har ikke bare mistet sin søn. Hun har også mistet sit sprog. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel, er helt vild med dansk. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

Abdikation, fedtemøg, ladestress, doom scrolling? Hvilke ord tegnede det forgangne år? Lyttere og brugere har til Dansk Sprognævn og Klog på Sprog indstillet knap 150 ord, og vinderen kåres ved brutale verbale fægtninger foran hujende og jublende elever på Skt. Knuds Gymnasium i Odense. Gæster er juryen: Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, Andrea Alberte Stengaard, redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Sarah Gleerup Kristensen, tegneserietegner, Kommunikationsmedarbejder, medlem af Enhedslisten og Katrine Tabita Daugaard Christensen, Social og Kulturordfører for Liberal Alliance. Vært: Adrian Hughes.

På få dage er det lykkedes syriske oprørsgrupper med lederen Al-Jolani i spidsen at vælte Syriens diktator Assad. Oprørerne kom fra nord og tog den ene by efter den anden, og i weekenden gik oprørerne ind i hovedstaden Damaskus – og så var det slut for Assad. I mere end 50 år har Bashar al-Assad og hans far siddet på magten i Syrien. Med weekendens dramatiske udvikling er syrerne befriet for Assad-familiens blodige og autoritære voldsregime. Men hvad så nu? Og hvad siger syrerne selv? Det fortæller Zenia Y. Henriksen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Hun er ph.d. i Mellemøstens Sprog og Samfund og har boet i Syrien og været syrisk gift.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad sker der, når de unge kvinder får lov til at begære de lækre mænd - eller vampyrer og varulve - i litteraturen? Kan en fræk fantasyfortælling foregå i flade Danmark? Hvad betyder 'romantasy' helt præcist? Og hvorfor taler vi de kulturfænomener ned, som teenagepiger er vilde med? Klog på Sprog finder svarene på DR-scenen foran et levende publikum i Bella Center Copenhagen. Gæster: Sofie Rechendorff Andersen, cand. mag. i litteraturvidenskab, fantasyforsker og kulturjournalist. Clara-Amalie Vorre-Grøntved, forfatter, cand. mag. i litteraturvidenskab og salgsansvarlig ved fantasy-forlaget Uglen og Ulven. Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vært: Adrian Hughes. Producer: Klara Witt.

Hvilke sygdomme taler vi om, og hvilke holder vi for os selv? Kan du fortælle om din sygdom, uden at den omgående bliver det første og største, folk tænker om dig? Hvordan kan et pop-up vindue i en læge-app vinde Sprogprisen? Og hvem forstår ordet "kolangiopankreatikografi"? Gæster: Peter Qvortrup Geisling, sundhedskorrespondent i DR. Sigurd Hartkorn Plaetner, forfatter og radiodokumentarist. Andrea Alberte Stengaard, redaktør ved Det Danske Sprog og Litteraturselskab. Vært: Adrian Hughes. Producer: Klara Witt.

De små sprog forsvinder på de danske universiteter. Københavns Universitet har blandt andet nedlagt Finsk, Grækenlandsstudier, Indologi, Nederlandsk og Tibetologi. Nu følger Aarhus Universitet trop og nedlægger endnu 6 sprogstudier, og samler dem i en ny uddannelse kaldet Globale Studier uden sprogkrav. Maja Horst, dekan på Århus Universitet, besøger os for at diskutere konsekvenserne for vores sprogforståelse. Hver femte dansker ejer en kopi af dansk design. Og hver femte har planer om at anskaffe sig en kopi. Det viser en ny undersøgelse fra Rettighedsalliancen, der også har igangsat kampagnen: 'Støt Originalt Dansk Design'. Rettighedsalliancen kommer i studiet og fortæller om kampagnen sammen med forperson for Danske Kunsthåndværkere og Designere, Hanne Brøbech Sønnichsen. Værter: Chris Pedersen og Tony Scott.

Libane ir Sirijoje vienu metu sprogo tūkstančiai peidžerių, kuriais daugiausia naudojosi kovotojų grupuotės „Hezbollah“ nariai. Sofistikuota ataka įtariamas Izraelis ir jo tarnybos, galimai į peidžerius įdėjusios sprogmenų. OpenAI pristatė savo naują dirbtinio intelekto modelį o1. Nors veikia lėčiau, jis gali samprotauti sudėtingomis temomis ir įveikė net Jono testą. Ką keičia tokio DI modelio atsiradimas? Ką veiksime su visu dirbtinio intelekto kuriamu žinojimu? Pabaigai – Lukas išbandė populiarią programėlę, neva vien iš lūpų atspėjančią, ką kalba vaizdo įraše matomas žmogus.

Hvaler der synger, aber der kan tegnsprog, og bier, der danser. Dyrene taler skam også sammen... endda på ret så komplekse måder. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd. Vært: Huxi Bach. Gæst: Emil Sanderhoff.

Er pürsch-jagt finere end klapjagt? Hvem er krybskytter? Og hvorfor skyder jægere dyr uden at nævne døden? Klog på Sprog går på jagt blandt ord som suppejæger, svinehund og fiskal - ikke at forveksle med fissekarl. Gæster: Knud Brix, chefredaktør på Ekstra Bladet og hæslig jæger. Jette Baagøe, tidligere direktør for Jagt og Skovbrugsmuseet og forfatter. Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Vært: Adrian Hughes. I redaktionen: Klara Witt. Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til klogpaasprog@dr.dk.

Vi sætter tænderne i sproget ved samlebåndet, svejsebænken eller hæve-sænkebordet i stedet for i de varme hveder. Er vi arbejdskraft eller medarbejdere? Udfører vi et kald, eller er vi fanget i et hamsterhjul? Og hvorfor spørger vi altid til hinandens arbejde og næsten aldrig til hinandens livret? Gæster: Sidsel Bygum Hove, ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, forsker i organisation og arbejdsliv. Margit Bech Vilstrup, historiker, ph.d. med afhandlingen "Kampen om arbejderne" og museumsinspektør ved Arbejdermuseet. Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab. På telefon: Kaare Dybvad, udlændinge- og integrationsminister. Vært: Adrian Hughes. I redaktionen: Klara Witt. Johanne Hoffmeyer. Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på klogpaasprog@dr.dk.

I dag for knap 2000 år siden fandt en retssag sted, som førte til, at Jesus blev korsfæstet. Hvornår er en rettergang retfærdig? Hvorfor taler så mange politikere om hårdere straffe? Og kan retfærdighed overhovedet defineres? Thi kendes for ret: Klog på Sprog undersøger rettens ord, begreber og paragraffer. Gæster: Jonas Christoffersen, doktor jur., advokat i Offersen og Christoffersen og tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder. Anne Birgitte Stürup, pensioneret anklager og foredragsholder. Tanya Karoli Christensen, professor i lingvistik ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Vært: Adrian Hughes. Redaktion: Klara Witt. Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

Findes der musicals på italiensk og kan man overhovedet synge på hollandsk med alle de konsonanter? Det og meget andet får du svar på i denne episode af Dig og mig og musicals.

Må man bande i Radioavisen? Bør en vært grine ad sine egne vittigheder? Hvordan skriver man til munden og øret? Og ved DU, hvornår DIN radiovært læser op fra et manuskript? I dagens Klog på Sprog putter vi pegefingeren ind i navlen og nulrer godt rundt. Gæster: Niels Christian Lang, vært på Radioavisen. Maya Tekeli, journalist og radiovært. Lars Trap-Jensen, seniorredaktør på Dansk Sprog- og Litteraturselskab. På telefon: Adrian Hughes, vært på Klog på Sprog. Vært: Klara Witt. Producer: Anna Sonja Bruhn. Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

Årets de, dem och dom-debatt har stora likheter med en stavningsdebatt från 1900-talets början. Följ med ner i Sveriges Radios arkiv och hör de livligaste språkdebatterna från förra århundradet. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Argumenten i dåtidens språkdebatter liknar de som hörs i dagens diskussioner om det svenska språket.”De som verkligen lärt sig stava känner sig så oerhört förolämpade av att man vill ändra något på deras vanor som de tror representerar den verkliga kulturen. Särskilt gäller det här äldre folk. Men stavningsreformer görs inte för de äldres skull utan för det växande släktets. Generationsegoismen är det egentligen skälet mot reformer och framåtskridande.”Så argumenterade Carl Cederblad, lärare, född 1886, i en debatt om en stavningsreform 1943.Språkdebatter från förr som hörs i SpråketEtt förslag om att stava sje-ljudet med bokstaven z från 1943Debattörer: Erik Noreen, född 1890, professor i språkhistoria vid Uppsala Universitet.Carl Cederblad, född 1886, lärare och förgrundsgestalt inom svenskt folkbildningsarbete.Erik Wellander, född 1884, professor i tyska och författare till ”Riktig svenska”Pluralformer av verb skulle inte längre användas i skriftspråket i riksdagens protokoll från 1952Kommenteras av Erik Wellander.Råd till riksdagsledamöter om att skriva enklare och tydligare från 1965.Debattörer:Georg Ericsson, född 1921, hovrättsråd.Allan Hernelius, född 1886, chefredaktör, jurist och moderat politiker.Bertil Molde, född 1919, chef för dåvarande Institutet för svensk språkvård.Dagens Nyheter skippar frökentiteln och kallar istället alla kvinnor för fru, från 1965Debattörer:Olof Lagercrantz, född 1911, chefredaktör för Dagens Nyheter.Bertil Molde, född 1919, chef för dåvarande Institutet för svensk språkvård.Gösta Bergman, född 1894, språkvetare och professor.Mer om språkdebatter från förrLäs! Artikel Det nordiska rättstavningsmötet 1869 och hundra års svensk rättstavning av Carl Ivar Ståhle från tidskriften Sprog i Norden från 1970Språkvetare Henrik Rosenkvist, född 1965, professor i nordiska språk vid Göteborgs universitet. Programledare Emmy Rasper, född 1983.