Podcasts about eleverne

Den nye uddannelsesreform er socialdemokratisk indoktrinering ved højlys dag, mener gymnasielærer Dorthe Schmittroth Madsen. Sidste år oplevede hun, hvordan en 7. klasse fik præsenteret en oversigt over uddannelser, som de kan vælge efter folkeskolen. Her blev eleverne præsenteret for uddannelser som social- og sundhedsassistent, pædagog, håndværker eller soldat, men det blev ikke omtalt, at man også kan blive advokat, læge, økonom eller lignende. "Eleverne fik præsenteret de uddannelsesmuligheder, som Socialdemokratiet anser for vigtige i velfærdsstaten," påstår hun. Men kan man virkelig sammenligne regeringens uddannelsesreform - hvor der nu er mere fokus på velfærds- og håndværksfag, som vi på sigt kommer til at mangle - med Putins propagandamaskine? Værter: Mathias Wissing og Kasper Harboe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I prologen til podcastserien ”Indsatser for elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder” samtaler læseforskerne Dorthe K. Petersen og Stine F. Engmose om det vi på baggrund af dette projektet og anden forskning ved om kendetegn ved elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder.    Lyt til hele serien Prolog: Hvad kendetegner eleverne? Afsnit 1: Flydende læsning Afsnit 2: Skriftens lyd- og betydningsprincip   Kreditering: Tilrettelæggelse og klipning af Anne-Laura Hedegaard, musik af Stefano Marini/Pond5, billede Inge Rand 

Marco Damgård deler ud af sine erfaringer fra Tingbjerg Skole med at få eleverne til at lykkes. Men han holder heller ikke igen med at dele sine holdninger til, hvad det kræver af skolens professionelle og ikke mindst beslutningstagerne på skoleområdet.

For nylig besøgte Claus Westh fra Radio Jazz Sant Andreu, en lille by nord for Barcelona. Her bor Joan Chamorro, som underviser i jazzmusik og han er samtidig leder af  Sant Andreu Jazz Band. Bandets medlemmer er alle elever fra musikskolen. Eleverne i musikskolen er mellem 7 og 20 år. I programmet skal I bl.a. høre Noa, en 13 årig pige og Bernard på 12 år få spilleundervisning.

Eleverne fra Kundskabskolen i Stureby udenfor Stockholm fejrer at 9. klasse snart er overstået. De er til fest udendørs, tæt på skoven. På et tidspunkt går en af pigerne ind i skoven. En anden teenager, en dreng, følger efter hende ind i skoven. Det er 4. gang på en måned at han nu vil forsøge at slå hende ihjel.

Nørresundby Gymnasium indgår et samarbejde med Forsvaret. Eleverne skal blandt andet have undervisning på Forsvarets kaserner og undervises af Forsvarets officerer. Bekymrende, mener Enhedslisten. Vi spørger, om teenagere skal have skydning på skoleskemaet. Gæster: Lasse Olsen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Aalborg Kommune, og Søren Hindsholm, rektor på Nørresundby GymnasiumVært: Niels Frederik RickersTilrettelægger: Niels Frederik RickersRedaktør: Majlinda Urban Kuci

Olaf Scholz har præsenteret en ny hård linje på udlændingeområdet og selv kaldt det "et historisk øjeblik". Men det er måske en tilsnigelse - for har vi glemt, at tyskerne heller ikke under Merkel var EU's humanistiske centrum? Eleverne i de ældste klasser i Rusland har fået en ny historiebog, der fører den russiske historie helt op til i dag - inklusiv krigen mod Ukraine, som selvfølgelig bliver kaldt "specialoperationen". Hvad viser den nye russiske historiebog om, hvordan Putin tegner billedet af Ruslands fjender? Gæster: Moritz Schramm, lektor på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber SDU og Samuel Rachlin, journalist, forfatter og tidl. korrespondent i Rusland og Sovjetunionen. Tilrettelæggelse: Inge Scheel Kelstrup og Elise Normann. Vært. Brita Kvist. Lyddesign: Malte Winter Bothe og Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Dagens gæst i Underfladisk Podcast er Nikolaj Malte Houkjær, der er forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Kalø er intet mindre end Danmarks største økologiske landbrugsskole, og de oplever i disse år et boom af nye elever. Siden 2016 er antallet af elever på grundforløbet mere end fordoblet: fra 50 til 110 elever om året. Loa Satie kender flere tidligere elever, og hun har faktisk selv haft overvejelser om at søge ind på skolen. Storbyens økoaktivister strømmer til skolen. Faktisk kommer der elever fra hele verden for at gå på lige præcis Kalø Økologisk Landbrugsskole. Eleverne vil have jord under neglene og lære om naturens mekanismer samt måder at producere klimavenlige fødevarer. De er en del af en bevægelse, der vil diskutere og lære - til glæde og gavn for landbruget.I episoden kan du blive klogere på:De økologiske dogmerKalø Økologisk Landbrugsskoles historie og den økologiske bevægelseDet internationale miljø på skolenSkolens årelange kamp for specialet som økologisk landmandNår aktivisme møder praksis i landbrugetFlere lokale nicheproduktioner Spis lokalt og følg sæsonerne Helhedstænkning i landbruget

Lige knap halvdelen af lærerne fortæller, at de er mindre i fysisk kontakt med deres elever end tidligere. 10 procent er helt stoppet med at røre deres elever. Det viser en ny undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen. Og det skyldes, at lærerne frygter at blive anklaget for vold eller grænseoverskridende adfærd. Men er det positivt, at den fysiske berøring fylder mindre i folkeskolen? Eller er det ærgerligt, hvis der ikke er plads til et kram og en hånd på skulderen? Det diskuterer vi i dagens program, der også handler om, at det er blevet nemmere at designe sin baby og om dansk folkeparti, der mener, at det skal være slut med hormoner til børn og unge, der vil skifte køn. Medvirkende: Anders Thorsen (Lærer) Claus Hjortdal (Formand for Skolelederforeningen) Helge Sune Nymand (Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn) Martin Lassen (CCO ved Cryos International) Thomas Ploug (Fhv medlem af Etisk Råd)See omnystudio.com/listener for privacy information.

450 skoleelever har siden 2018 haft orkester på skemaet. Eleverne er en del af projektet OrkesterMester, der skal give alle børn adgang til musikkens verden. I dag får de 450 børn bogstaveligt talt adgang, når de skal spille en koncert sammen med DR Symfoniorkestret i Koncerthuset. Når medier dækker Kina, handler det oftest om politik, magt og store dagsordener og sjældent om landets kunst. Men hvordan står det egentlig til på kunstscenen i Kina? Det taler vi med danske Villiam Miklos Andersen og tysk/amerikanske Nicholas Stewens om. De udstiller lige nu i centrum af Beijing med udstillingen "Public Establishments". Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

Vil et obligatorisk undervisningsforløb om Muhammedkrisen, f.eks. hvor læreren viser Muhammedtegningerne, påvirke minoritetsetniske folkeskoleelever negativt? Det spørger vi vores gæst om. Vi kommer ind på, hvilken betydning dansk udenrigspolitik og medienarrativer kan have for subjektet i denne samtale: danske elever med anden etnisk baggrund.Gæster:Naderah Parwani, stifter af Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination og Vision - Center for Etnisk MangfoldighedVærter: Elias Ramadan.Tilrettelægger: Sara El-Khatib.

I denne podcast kan du høre to samtaler – i den første taler forsker Tina Høegh og lærer Maria Gøricke om klassesamtalen og om, hvad det vil sige at have en dialogisk indstilling som lærer. I den anden samtale taler docent Maria Christina Secher Schmidt og lektor Kenneth Reinecke Hansen om strukturerede elevsamtaler og om, hvad elever selv siger, de får ud af at deltage i dem. Podcasten er tilrettelagt af Charlotte Reusch og produceret af Anne-Laura Hedegaard. 

Da Ron Jones gik på weekend var han en helt almindelig high-school lærer i Californien. Men da skolen ringede ind mandag morgen var han diktator. Den engagerede samfundsfagslærer ville nemlig bevise overfor sine elever, at alle kan blive en del af fascismens lullende jerngreb. Derfor omdannede han sin skoleklasse til en nazi-inspireret bevægelse som han døbte The Third Wave. Inden ugen var omme var skoleklassen forvandlet til en diktaturstat med sit eget hemmelige politi, domstole og fascistiske salutter. Eleverne elskede det og slog hårdt ned på alle, der talte dårligt om Rons bevægelse. ... Men problemet opstod egentlig først, da Ron langsomt begyndte at miste kontrollen med sit eksperiment og elevernes fascistiske ideer begyndte at sprede sig udenfor skolens vægge. STRENGTH THROUGH DISCIPLINE! STRENGTH THROUGH COMMUNITY! STRENGTH THROUGH ACTION! --------------------- REKLAME: Dagens afsnit er sponsoreret og indeholder reklame for måltidskasser fra HelloFresh! Brug koden VVH23 til at få op til 1.150 kr rabat på de fem første måltidskasser - og gratis fragt på den første. Du kan bruge koden som ny kunde - eller hvis du ikke har været aktiv i tre måneder! Tak til HelloFresh for at hjælpe med at holde podcasten gratis. --------------------- Dagens Øl: Mad Scientist Redcurrant Salmiakki Triffle (9,5 %) Find billetter til live-shows i Maribo og Horsens på: vanvittigverdenshistorie.dk/live-shows Se Vanvidsbarometeret på: barometerbjarke.dk

En podcastserie om, hvordan det er at være queerperson i Polen. Polen er det land i Europa, hvor lgbtq+ personer bliver behandlet dårligst. Eleverne på Grundtvigs Højskoles radiohold tog til Warszawa for at interviewe mennesker med tilknytning til lgbt-miljøet eller mennesker, der er imod det de kalder "lgbt-ideologien".

En podcastserie om, hvordan det er at være queerperson i Polen. Polen er det land i Europa, hvor lgbtq+ personer bliver behandlet dårligst. Eleverne på Grundtvigs Højskoles radiohold tog til Warszawa for at interviewe mennesker med tilknytning til lgbt-miljøet eller mennesker, der er imod det de kalder "lgbt-ideologien".

En podcastserie om, hvordan det er at være queerperson i Polen. Polen er det land i Europa, hvor lgbtq+ personer bliver behandlet dårligst. Eleverne på Grundtvigs Højskoles radiohold tog til Warszawa for at interviewe mennesker med tilknytning til lgbt-miljøet eller mennesker, der er imod det de kalder "lgbt-ideologien".

En podcastserie om, hvordan det er at være queerperson i Polen. Polen er det land i Europa, hvor lgbtq+ personer bliver behandlet dårligst. Eleverne på Grundtvigs Højskoles radiohold tog til Warszawa for at interviewe mennesker med tilknytning til lgbt-miljøet eller mennesker, der er imod det de kalder "lgbt-ideologien".

En podcastserie om, hvordan det er at være queerperson i Polen. Polen er det land i Europa, hvor lgbtq+ personer bliver behandlet dårligst. Eleverne på Grundtvigs Højskoles radiohold tog til Warszawa for at interviewe mennesker med tilknytning til lgbt-miljøet eller mennesker, der er imod det de kalder "lgbt-ideologien".

En podcastserie om, hvordan det er at være queerperson i Polen. Polen er det land i Europa, hvor lgbtq+ personer bliver behandlet dårligst. Eleverne på Grundtvigs Højskoles radiohold tog til Warszawa for at interviewe mennesker med tilknytning til lgbt-miljøet eller mennesker, der er imod det de kalder "lgbt-ideologien".

I 1878 kom de første rigtige fodbolde til Danmark fra de britiske øer. En af de første af slagsen landede på græsplanen på Sorø Akademi, hvor den "forplantede sig med Lynets Hastighed til alle Eleverne og bragte dem til at glemme alt andet for dette nye Fænomen." I dag - 144 år senere - er dansk fodbold blandt det bedste i verden. Der er store forhåbninger til landsholdet under indeværende VM-slutrunde i Qatar, men det lå altså ikke i kortene i den første periode med boldspil i 1880'erne. Der skulle udenlandsk hjælp til. Så hvem var pionererne, der gjorde dansk fodbold til noget særligt? Hvordan har spillet udviklet sig fra først at stå i skyggen af kricket til nu at være landets absolut mest populære sportsgren? Og hvad kan vi overhovedet bruge historien om dansk fodbolds opblomstring til? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Thomas Vinther Larsen taler med forfatter, journalist og tidligere fodboldspiller Morten Bisgaard, som er aktuel med bogen 'Mønsterbrydere' om dansk fodboldtaktiks historie. Musik: Adi Zukanovic.

Eigil og David er din podcastværts hovedfagselever ved Skt. Annæ Gymnasium MGK. De to venner har dyrket musik og trommespil siden de mødte hinanden som ganske unge i Tivoli Garden. Nu er de voksne, reflekterende (læs: skideirriterende;) gymnasieelever (ej - det gas !) Hvordan ser (Tromme) Verden ud gennem de unges øjne og ører ? Hvad bakser de med og tænker på ? Hvad med SoMe, Youtube og internettet, og er det overhovedet relevant for dem at modtage trommeundervisning fra en 30 år ældre lærer ?

Dagens tre nyhedshistorier handler om det uforståelige. Eksperter har svært ved at forstå forbindelsen mellem Lars Findsens sexliv og hans rolle i FE-sagen. I Canada er 10 mennesker stukket ihjel. Det er endt i en langstrakt menneskejagt med dødelig udgang. En ufattelig tragedie, der har forbindelse til det oprindelige folk. Eleverne på Skælskør Skole fatter ikke, hvordan Slagelse Kommune kan finde på at lukke deres skole. Vært: Simon Stefanski.

Hvad vil I gerne have mere af i skolen? Hvad er det vigtigste at have lært, når man er blevet voksen? Det er nogle af de spørgsmål, 1000 skolebørn har svaret på i en ny undersøgelse. Undersøgelsen hedder Forstå.Viden, og den er lavet af Alinea+ og Epinion. I denne udgave af Didaktor er der fokus på undersøgelsen – og det store spørgsmål om, hvad det egentlig er for en skole, danske børn gerne vil gå i. Og nu - er det kun eleverne, der har ordet. Medvirkende Ingvild, Vidar, Noah, Theis og Ea – Vigerslev Allés Skole  Niels – Kildegårds Privatskole Tilrettelæggelse og produktion Andreas Munk Staugaard, Alinea 2022 Musik Niels Skov Jessen  

Trumps børn stævnet. Mads Duedahl har haft første dag som regionrådsformand: Det her skete! Hope: SSI-udmelding på to måneders levetid til corona giver moralsk boost. Retssag mod Prins Andrew i overgrebssag indledes. Eleverne på Mariagerfjord Gymnasium er knap nok kommet tilbage fra juleferie, før de atter bliver sendt hjem. Ny borgmester i Kolding kommune har haft sin første dag: Sådan gik det! Værter: Jacob Grosen & Dagmar Eben Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

I jagten på at sikre en bedre kvalitet i undervisningen bør vi skærpe blikket for børnenes synspunkter og være mere nysgerrige på, hvad kvalitet kan handle om set med et barns øjne.Ofte evaluerer vi nemlig i ét væk i skolen - og sjældent bruges evalueringen reelt til at gøre skolen bedre. Og det er en skam!Lektor Lise Kaas og lektor Mathias Sune Berg er i studiet. De giver gode råd til, hvordan vi kan få sat bedre skik på skolens evalueringspraksis, så elevernes stemme får mere vægt - og noget kan man faktisk starte på ... allerede i læreruddannelsen. Lyt med! Vært: Andy Højholdt

Over tusinde skoleklasser er med i et stort eksperiment og de er ikke forsøgskaniner – de arbejder som forskere. Eleverne indsamler nemlig data om deres indeklima og hvordan det påvirker dem og deres skolegang. Kraniebrud undersøger i dag, om skoleelevers data kan blive til god forskning og hvad indeklimaet betyder for os, og elevernes udbytte af skolegangen. Dagens gæster er programleder for masseeksperimentet Lene Christensen fra Astra og Jørn Toftum, der er professor i indeklima ved DTU. Vært: Emil Hoffmann Nielsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Uma recepção calorosa de Rio de Janeiro Min første søndag morgen i Rio gav mig flere skønne brasilianske oplevelser: drak morgenkaffe på en café ud til en proppet Copacabana strand til lyden af skøn traditionel sambamusik spillet af en gruppe venner omkring et bord. Det virkede ikke som om disse mennesker var et orkester med en plan. Og heller ikke som om, at de gjorde det for at tjene penge. Jeg fik blot følelsen af, at de mødte op med deres instrumenter og spillede, fordi de ikke kunne lade være. Fordi de elsker musikken. Hvordan kan man undgå at blive glad i låget, når man kan opleve sådan noget et par gader fra, hvor man bor? Sikke en by. Aftenen før oplevede jeg også noget traditionel brasiliansk samba. Sammen med en af mine venner, Shannon fra Los Angeles, havde vi fundet et lille lokalt sted, hvor vi var de eneste turister. LØRDAG AFTENS SAMBA Vi havde fået hjælp fra nogle lokale til at finde denne lille bar – og da vi trådte indenfor, kunne vi næsten ikke tro, hvor autentisk dette sted var: En meget lille bar, nærmest en bodega. Orkesteret var ikke på en scene; de sad blot omkring et bord midt i lokalet og vi stod sammen med brasilianerne i en ring omkring dem, og bevægede os til de skønne rytmer. Det var virkelig en helt igennem fantastisk oplevelse. Da musikken stoppede, trådte vi ud på gaden og lidt længere nede fandt vi et andet sted, hvor de var i gang med karaoke. Dette sted havde ingen vinduer, så folk på gaden kunne høre de ikke-så-fantastiske sangere, der forsøgte at komme med deres udgaver af kendte sange. Shannons ansigt lyste op og sagde med et bredt smil: ”Hey Palle, la' os gå ind og få en drink”. Med til historien hører, at Shannon Sangin' Diva Pearson er professionel sanger til dagligt. Hun begyndte sin professionelle karriere allerede som 15-årig, hvor hun var studiesanger hjemme i Los Angeles. Gennem årene har hun sunget kor for så kendte kunstnere som Natalie Cole, George Duke, Stanley Clark, Al Jarreau, Patti Labelle, Chaka Khan, Evelyn Champagne King, Sean "P-diddy" Combs, Kelis, Leona Lewis, Katy Perry og mange andre. Hun har også optrådt på TV mange gange – Saturday Night Live, Jimmy Kimmel, America's Got Talent og den kendte sitcom, How I Met Your Mother. Som solokunstner kalder hun sig Sangindiva Shannon, og har optrådt rundt omkring i verden. Og nu var denne syngende diva på vej til at have sin debut i Rio de Janeiro – på en lille lurvet karaokebar. De andre gæster indenfor havde ingen idé om, hvad der ville ramme dem. Shannon var som et barn i en slikbutik og næsten hoppede i sædet, da hun bladrede gennem ringbindet med sange. Kort tid derefter fik hun mikrofonen i hånden. Vi kunne alle straks fornemme, at vi var vidne til en, der havde prøvet det før. Med totalt nærvær og et "Hello from Los Angeles California!"… Og så startede musikken: Whitney Houstons I Wanna Dance with Somebody. I modsætning til de fleste andre havde hun ikke blikket klistret til skærmen med sangteksten. Kun kiggede på publikum og dansede mens hun sang. Folk ude på gaden stoppede op og kiggede måbende ind på det lille sted. Det virkede som om, de tænkte ”Vent lidt… er Whitney ikke død alligevel?” Vi endte med at blive hængende i flere timer, og Shannon blev ved med at gå tilbage bag mikrofonen igen og igen. Du kan se hendes optræden herunder. https://youtu.be/nZnWVsxriJE ESCADARIA SELARÓN ELLER SELARÓN TRAPPERNE Den næste dag mødte jeg Shannon på Copacabana, og vi var stadig helt høje efter oplevelsen aftenen før. Vi gik langs med stranden indtil den skiftede navn til Ipanema. Her ville vi besøge deres ”hippy marked”, som er et loppemarked med farvestrålende tøj, musikinstrumenter, hatte og andre sjove ting. Herefter tog vi op til Escadaria Selarón, som også er kendt som Selarón Trapperne – en verdensberømt trappe, som er lavet af den chilensk-fødte Jorge Selarón. Han kaldte selv trappen “sin gave til det brasilianske folk”. Da han begyndte at renovere trappen foran sit hus i 1990, var der ellers mange naboer, der drillede ham for det vovede valg af farver. Han dækkede trappen med hele og halve blå, grønne og gule kakler. Farverne i det brasilianske flag. Det startede som et sideprojekt til hans egentlige passion – kunstmalerier, men blev hurtigt til nærmest en besættelse for ham. Hver gang han løb tør for penge til projektet (og det skete tit) solgte han lidt malerier for at få råd til flere kakler. Til sidst fik han dækket hele trappen 215 trin over 125 meter med mere end 2000 kakler og spejle som blandt andet var samlet fra mere end 60 lande. Der er endda også en ”God Jul-kakkel” fra Danmark. Det bliver betragtet som en af de store turistattraktioner i Rio de Janeiro – og folk fra hele verden valfarter hertil hver dag. Trappen er også kendt fra mange magasiner, aviser, rejseprogrammer, dokumentarer, reklamer og musikvideoer. National Geographic Channel, American Express, Coca-Cola, Kellogg's Corn Flakes, Time og selv Playboy har lavet optagelser på trappen. Den kan også ses i mange musikvideoer, som f.eks. Snoop Dogg og Pharrell Williams' Beautiful. Snoop og Pharrell er her ikke i dag, men vi mødte to lokale med hiphop-navne: Biggie og Dou. De hang ud på trappen, hvor nogen havde lavet en lille bar, hvor de solgte billige Caipirinha'er – en typisk brasiliansk cocktail. Dou fortæller: ”Der er mange fantastiske ting ved at bo i Rio. Vi lokale er meget varme mennesker, der er gavmilde med at give knus. Og det er sandt, hvad man siger: Vi lytter til samba og danser hver eneste dag” Jeg fik en prøve på et brasiliansk kram fra Dou, og jeg kan bekræfte, at det er sandt. Da jeg spørger dem om der er meget kriminalitet i byen – om det er en farlig by, siger de, at det er som enhver anden storby i verden. Der er naturligvis steder, man gerne skal undgå om natten. At bruge sin sunde fornuft er vigtigt. Shannon og jeg endte med at blive hængende med Biggie og Dou flere timer – og fik adskillige Caipirinhas. Alt i alt var det en fornøjelig weekend med en ven, jeg havde lært at kende på Nomad Cruise 7, en to-ugers ”flydende konference” fra Barcelona til Brasilien. NOMAD CRUISE Jeg steg ombord på skibet i Spanien sammen med 500 andre digitale nomader og iværksættere fra 42 forskellige lande. Det var to uger med netværk, foredrag og workshops, mens vi krydsede Atlanterhavet. Her mødte jeg gamle venner og lærte nye at kende. Jeg mødte blandt andet også Tarek Kholoussy, som er grundlægger af hjælpeorganisationen, Nomads Giving Back. FRA OVERHALINGSBANEN TIL HJÆLPEORGANISATION Tarek fortalte mig, at han altid har haft en passion for hjælpearbejde, men at hans baggrund var i overhalingsbanen på Wall Street. Det var mens, han arbejdede for Goldman Sachs, at han besluttede sig for at stå af rotteræset, løsne slipseknuden og blive digital nomade. På Nomad Cruise holdt han et foredrag om sin rejse gennem livet og sine mål, hvor et af dem var at starte en social entreprise. Og han afsluttede sin tale med at annoncere, at han nu startede ”Nomads Giving Back”, hvor vi nomader vil kunne give tilbage til de steder vi besøger og elsker. Et par dage efter, vi nåede Brasilien satte jeg mig ned med Tarek på en café i Porto de Galinhas på østkysten og fik en snak. Altså før vi ankom til Rio. Efter hans foredrag tilbød Nomad Cruise grundlægger, Johannes Voelkner, at indsamlingen ved den traditionelle ”fund raising dinner” kunne gå til Nomads Giving Back. “Alle digitale nomader er taknemmelige over det liv, vi lever – med at rejse verden rundt og opleve en masse spændende ting. Noget ikke alle er i stand til. Derfor giver det mening, at vi er i stand til at hjælpe de lokale på de steder vi besøger. De steder vi kalder hjem væk fra hjem”. TILBAGE I RIO MED NOMADS GIVING BACK Vi hopper tilbage til Rio de Janeiro, hvor jeg møder Tarek igen. Han har fundet det første project for Nomads Giving Back at hjælpe: Den filantropiske organisation og skole Solar Meninos de Luz der er at finde i en favela i nærheden af Copacabana. Tarek fortæller mig, at idéen til dette projekt var inspireret af Nomad Cruise konferencen, hvor deltagerne deler digitale færdigheder med hinanden (blandt meget andet). Tarek og Nomads Giving Back-teamet besluttede sig for at bruge en del af de penge, der blev samlet ind ved vores Fundraising Dinner på skibet til at skabe et program for unge studerende, hvor de lærer digitale færdigheder. Et program, de ellers ikke ville have adgang til. Mange digitale nomader tjener deres penge med deres digitale evner, og Tarek mente, at det ville give mening at lede efter noget, der var inden for dette område. I min snak med Tarek kommer vi ind på, hvor heldige vi er at være i stand til at leve som nomader – og om, hvorfor vi gerne vil give tilbage til de steder vi besøger. ”Digitale nomader er for det meste mennesker, der ikke er super-rige. Men vi kan gøre så meget andet, der ikke kræver bunker af penge. At være nomade handler om at have valgmuligheder, og en del af det definerer, hvad der er vigtigt for os. Og når vi går sammen, kan vi gøre en masse; f.eks. samlede vi tusindevis af Euros ind ved middagen på Nomad Cruise 7”. I næsten 40 år har Solar Meninos de Luz hjulpet de fattige i dette lokalsamfund. På skolen får vi en rundvisning af den 27-årige Manu, der selv er tidligere elev på skolen. Hun kom hertil da hun var bare tre måneder gammel, og er på denne måde en perfekt ambassadør for stedet. "Jeg har været her i 27 år og har en holistisk tilgang til måden, vi arbejder med lokalsamfundet. Vi har 420 elever, 115 frivillige og 113 medarbejdere på skolen. Vi tilbereder også mere end 1.200 måltider hver dag. Eleverne får noget at spise morgen, middag og aften fra de ankommer kl. 7.00 om morgenen indtil de tager hjem kl. 18.00. Så vi laver 3 måltider til hver elev hver dag. Det er hårdt arbejde, men vi elsker det, vi laver her. " Manu fortæller os videre, at skolen er afhængig af både offentlige tilskud og private donationer for at holde det hele kørende. Vi gik rundt på skolen og mødte nogle af eleverne. Vi var derefter vidne til en forestilling med musik og dans af eleverne. De opførte et krybbespil, hvor rollen som Jesus blev spillet af en levende baby. Det var virkelig fantastisk og så dejligt at se ungerne synge og danse. Herefter kom et voksenkor på scenen og gav endnu en utrolig optræden. MERE OM SOLAR MENINOS DE LUZ I gåafstand fra Solar Meninos de Luz ligger Copacabana Palace, som et af Brasiliens største og mest luksuriøse hoteller. Det var stedet for et fundraising-arrangement. Den vilde kuksus på stedet er en kæmpe kontrast til favelaen kort derfra. Men det er både charmen og kompleksiteten ved denne historiske by. Solar Meninos de Luz er en fantastisk filantropisk organisation, der fremmer uddannelse, sport, kunst og kultur, sundhedspleje og støtte til faglig uddannelse. Det blev grundlagt for 34 år siden og har hjulpet mere end 5000 lokale. Den berømte brasilianske forfatter Paolo Cohelo, der blandt andet skrev The Alchemist (1988) og The Pilgrimage (1987), er en mangeårig sponsor af skolen. Han donerede endda sin villa, som nu er en del af skolen og fungerer som bibliotek. Efter måneders planlægning lancerede Nomads Giving Back deres ”Digital Skills Program”, hvor 14 elever lærte ting som content marketing, SEO og Facebook-, Instagram- og LinkedIn-marketing. De lærte at tænke strategisk, finde potentielle kunder, promovere deres personlige brand, effektiv brug af social-media og meget mere. Herefter var de i stand til at bruge det, de havde lært til at starte og udvikle deres egen virksomhed eller bedre forberede sig på jobmuligheder. MIT MASTERCARD BLEV KOPIERET Jeg modtog pludselig et opkald fra min bank i Danmark, hvor de fortalte mig, at de havde set en mistænkelig aktivitet på mit MasterCard. Tilsyneladende havde noget forsøgt at hæve $ 400 fra min konto midt om natten i USA. Så nu havde de spærret mit kort. Heldigvis rejser jeg også med et Visa kort, så mine samba-licious eventyr kunne fortsætte. Jeg fandt senere ud af, at mit kort blev kopieret af en person, der havde bevæget sig tæt på mig med en eller anden form for elektronisk dims, som kunne kopierede alle oplysninger via den trådløse funktion på mit kort. Måske var det sket på markedet om søndagen, hvor jeg var sammen med mange mennesker. Siden da har jeg fået en ny pung, hvor mine kort er beskyttet i en metalkasse. SUGARLOAF MOUNTAIN Sugarloaf Mountain er en af ​​Rios mest ikoniske turistattraktioner. Det er en smuk klippe på kysten, der er 396 meter høj. Et udsigtspunkt, hvor man kan se Rio de Janeiro i fugleperspektiv fra ​​Guanabara -bugten. Svævebaneturen op til toppen er en oplevelse, og udsigten fra toppen er storslået. Den originale svævebane blev bygget i 1912 og derefter genopbygget i '70'erne – og igen i 2008 forud for VM i fodbold og De Olympiske Lege. Jeg havde planlagt at tage til toppen med en håndfuld andre digitale nomader, og vi startede med en vandretur på en af ​​bakkerne. Derefter tog vi med svævebanen det sidste stykke til toppen af Sugarloaf Mountain. Vi nåede derop lige i tide for at se solnedgangen. Og hold da op, hvor var det anstrengelserne værd. Mens solen går ned over Rio de Janeiro, er det også tid til at lade solen gå ned på denne episode. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.   FLASHBACK-EPISODER MED TAREK Du bør gå tilbage til arkivet og lytte til de to afsnit, jeg tidligere har udgivet med Tarek for at høre mere om hans fascinerende historie. STØT SOLAR MENINOS DE LUZ Hvis du gerne vil hjælpe med at støtte den uddannelse og udvikling af de unge i Rio de Janeiro, kan du besøge Solar Meninos de Luz på nettet. STØT NOMADS GIVING BACK Bliv en del af gruppen af ​​nomader, der giver tilbage ved at besøge deres hjemmeside for at finde ud af, hvordan du starter din ”give-tilbage-rejse” i dag. COVID-19 REJSE- OG TURISMEREGLER FOR BRAZIL (OKT 2021) Denne episode blev optaget, mens Brasilien stadig var pivåben for turister. Besøg den officielle brasilianske hjemmesidefor de seneste rejsebegrænsninger og turistbestemmelser i forbindelse med COVID-19. Sørg for, at landet er åbent, inden du booker din rejse.

Sport og politik hænger uløseligt sammen, og lige præcis den sprængfarlige cocktail kan dine elever arbejde med nu. Her kan du høre meget mere om et nyt undervisningsforløb om sammenblandingen af sport og politik. Du finder det på flere af Alineas fagportaler – og faktisk giver det meget god mening, at du skal lytte til mere om forløbet. Eleverne skal nemlig også lytte, en hel del, når de arbejder med forløbet. Er du nysgerrig – så tryk play - nu. Medvirkende Christian Sandby-Møller – redaktør/redaktionschef Alinea Anne Lolk – tidligere roer og deltager ved OL Niels B. Holm – filminstruktør og journalist Mikkel Aslak – lærer og forfatter – med speciale i lyd Tilrettelæggelse og produktion Andreas Munk Staugaard, Alinea 2021 Musik Niels Skov Jessen

Alma Tynell er tiltrædende forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som er en uafhængig elevpolitisk organisation. Vi snakker om Alma prioriteringsliste når det kommer til at starte gymnasierne op igen efter coronakrisen. Det handler bl.a. om bedre trivsel, mere feedback og færre karaktere. I øvrigt snakker vi om hvordan man styrker elevdemokratiet på landets gymnasier. Dagens vært: Vitus Robak@VitusCzubata

”Det har virkelig fået god respons alle steder fra. Eleverne har været vilde med det, det har noget kæmpe læringspotentiale.” Sådan siger Mikkel Aslak, der er forfatteren bag fagbogen ”Podcast i skolen”. Bogen er netop udkommet på Akademisk Forlag, og i denne udgave af Didaktor fortæller Mikkel Aslak, hvad det er, lyd i undervisningen kan – og det er en del. Du kan også mødes fagbogens redaktør – hun er ikke i tvivl. Lyd giver alle elever en stemme. Medvirkende: Mikkel Aslak Koudal Andersen, forfatter, lærer og pædagogisk konsulent. Karen Lise Brandt, redaktør Akademisk Forlag Tilrettelæggelse og produktion Andreas Munk Staugaard, Alinea 2021 Musik Niels Skov Jessen

Eleverne gider ikke lære tysk og tysklærerne mangler efteruddannelse. Vi er på vej ind i en ond spiral, hvor det kan ende med, at tysk forsvinder som et af de sprog, danskerne kan tale. Genau tager hul på debatten om, hvad der skal til, for at danskerne tager tysk til sig igen. Medvirkende: Tina Skriver, tysklærer på Kokkedal Skole, Mette Skovgaard Andersen, centerleder for Det Nationale Center for Fremmedsprog, Lene Maria Christensen, skuespiller

Hvad betyder det at høre til det tyske mindretal? Og hvilke fordomme kan man møde? I denne uge er Genau lavet af ti elever fra det tyske gymnasium i Aabenraa. De har selv fundet på idéerne, lavet spørgsmålene og foretaget interview. Eleverne giver et indblik i, hvad det vil sige at være ung dansktysker. De forsøger også at finde ud af, hvorfor tyskerne er gladere for regionaleflag end deres nationalflag, og så kaster de sig ud i et kritisk interview om grænsekontrollen med retsordfører Peter Skaarup (DF). See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad betyder det at høre til det tyske mindretal? Og hvilke fordomme kan man møde? I denne uge er Genau lavet af ti elever fra det tyske gymnasium i Aabenraa. De har selv fundet på idéerne, lavet spørgsmålene og foretaget interview. Eleverne giver et indblik i, hvad det vil sige at være ung dansktysker. De forsøger også at finde ud af, hvorfor tyskerne er gladere for regionaleflag end deres nationalflag, og så kaster de sig ud i et kritisk interview om grænsekontrollen med retsordfører Peter Skaarup (DF).

Skældud er desværre stadig en del af hverdagen i de danske skoler, og det påvirker både elever og lærere. Eleverne mister lysten til at lære og de voksne i skolen mister arbejdsglæden. Skoleforskerne Louise Klinge og Erik Sigsgaard og lærer Mette Thor Jørgensen  udgiver til august bogen “Skole uden skældud”. De ønsker et opgør med en kultur, hvor skældud er en del af skolelivet. På Stemmer fra Skolen synes vi, at det er et fantastisk initiativ- vi vil være med i den venlige revolution: vi ønsker også en skole uden skældud. I denne podcast har vi interviewet Eriks Sigsgaard og Louise Klinge, to af landets fremmeste skoleforskere. De fortæller om HVORFOR vi bør stoppe med at skælde ud og hvordan det påvirker elever, når vi gør det. Lærer Mette Thor Jørgensen har som lærer altid haft et mål om ikke at skælde ud. Mette er medforfatter til bogen, og i podcasten giver hun konkrete bud på, HVORDAN vi kan undgå at skælde ud.

De ældste elever i Folkeskolen skal ikke op til den afsluttende eksamen i år, og deres årskarakterer afgives i kølvandet på en måned med digital fjernundervisning. Eleverne frygter, at det kan hindre ellers egnede unge i at komme videre i uddannelsessystemet. Alene fordi de falder for en politisk indført karaktergrænse. Så hvorfor gør vi ikke noget for at hjælpe dem? Jens Philip Yazdani forsøger at overbevise Anne Sophie Callesen, uddannelsesordfører fra Radikale Venstre, om, at droppe karakterkravene til sommer – og i øvrigt også helt, når de nu er i gang.

At sejle en fuldrigger er en samarbejdsøvelse i højeste potens. En opgave der fordrer alles bidrag. Eleverne skal kravle 15 meter op i masten for første gang. Det skal de alle sammen kunne, for det er her man sætter sejl. Medvirkende: Overstyrmand: Anders Rask. Kok: Thomas Nielsen samt en række elever. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard

Eleverne er uoplagte, koncentrationen er for lav og indlæringen tager skade af de lange skoledage, der var et resultat af den seneste folkeskolereform. Sådan har kritikken lydt - men nu skal det være slut ifølge de Konservative og Mai Mercado, der vil gøre det muligt for skolerne at forkorte skoledagen og i højere grad prioritere fagligt indhold. De Konservative vil afskaffe den såkaldte "understøttende undervisning", men er det samtidig et opbrud med den varierede skoledag, eleverne er blevet lovet? Burde politikerne tage et overordnet opgør med en forfejlet reform i stedet for at lave småjusteringer? Skal vi have kortere skoledage? P1 Debattører: Mai Mercado (K), Henrik Dahl (LA), Kasper Sand Kjær (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Anne Hammer, lærer på Elsted skole. Vært: Mads Aagaard. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Uanset om du identificerer dig som kat, kvinde eller opdagelsesrejsende fra Victoriatiden, så er der plads til det på efterskolen Epos. Eleverne er selverklærede nørder og har ofte følt sig som outsidere i folkeskolen. Men på Epos foregår undervisningen gennem rollespil. Ikke kun med latexsværd og troldekostumer, men rollespil der skaber et fællesskab, hvor eleverne kan afprøve forskellige roller og identiteter - for i sidste ende at finde mere ud af, hvem de selv er. Reporter: Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

”Vi lever i et acceleration-samfund, hvor man hele tiden føler, at man skal løbe stærkt for at kunne følge med. Det rammer os alle. Men i høj grad de unge”, Noomi Katznelson. I dagens episode inviterer eleverne Mira og Matilde fra hhv. Kildegårdskolen og Maglegårdsskolen forsker Noemi Katznelson indenfor til en snak om perfekthedskulturen. Sammen sætter de fokus på, at alle – både børn og voksne – er ramt af at skulle være unikke og noget ekstraordinært, hvor man enten er med indenfor gruppen eller udenfor gruppen. Eleverne giver gode råd til at ikke kun at kigge på karakteren, og Noemi påpeger, at lærere og fagfolk også har et medansvar i perfekthedskulturen.

”Man kan ikke på nogen måde se om folk er ensomme på de sociale medier. Det er nemmere iskolegården” Thea, 7. klasse. I dagens episode inviterer eleverne Eren og Thea fra hhv. Hjalleseskolen og Husum Skole eksperten Astrid Haug indenfor til en snak om ensomhed på de sociale medier. Det bliver til en vigtig snak om, at sociale medier forstærker de relationer, man har i virkeligheden, og at ensomhed er svær at spotte bag en skærm. Eleverne og Astrid Haug kommer med en kærlig opfordring til de voksne om mere nysgerrighed, og at de voksne sagtens kan stole på deres faglighed inden for mere generelle begreber som ensomhed og fællesskab.

Korinth Efterskole afslutter skoleåret udendørs i solskin, hvor 9. og 10. klasses elever og deres familier er samlet med skolens personale en sidste gang. Året rundes af med taler, uddeling af beviser og hjemmebagte boller. Nogle siger, at et efterskoleår er lig med syv menneskeår. Det er i hvert fald en alder, hvor mange indtryk sætter sig ekstra godt fast, og det kan Bente Begtrup tale med om. Hun har undervist i en lang årrække på bl.a. Sjælsølund Efterskole, hvor hun har oplevet de unge menneskers liv og udvikling på allertætteste hold. Hun er 88 år, og hun ser det som et privilegium, at have været med til at ruste de unge elever til at finde deres egen vej i livet. I det hele taget har pædagogik fyldt hendes liv, siden hun blev født. Hendes far var Thomas Rosenstand, der var en meget markant forstander på Korinth Landbrugsskole. Han forædlede planter, fremavlede kvæg og opfandt landbrugsmaskiner. Alt, der kunne gavne landbruget, ville han gerne bidrage til. Bente Begtrup voksede op på Korinth Landbrugsskole, hvor husholdningen talte 150 personer. Der var ansat en kok, køkkenpiger og stuepiger. Hvert år den 3. november begyndte det nye hold landbrugselever, og Bente og hendes søstre havde på forhånd listet sig til at kigge i mappen, hvor alle ansøgningerne var. På den måde håndplukkede døtrene på forhånd, hvem de var mest interesserede i. Korinth hørte under Brahetrolleborg Gods, hvor lensgreve Johan Ludvig Reventlow fuldkommen tilsluttede sig oplysningstidens tanker. Han indførte skolegang for alles børn, og de skulle gå i skole på en ny måde. Dvs. meget mere og med formålet om, at børnene skulle lære at læse, og at eleverne inspireres til at tænke selv i stedet for at lære udenad. De fik nogle forældre til at klage, fortæller museumsinspektør Tissel Lund-Jacobsen Øhavsmuseet i Faaborg. I Kogtved uden for Svendborg gik Ole Sørensen på Søfartsskolen i 1972. Han bestod optagelsesprøven, og fik fem lærerige måneder, der virkelig satte sig sine spor i den unge mand på 17 år. På søfartsskolen foregik alt som om, det var ombord på et skib. Eleverne fik hver deres position og funktion, og der blev slået alarm på alle tider af døgnet, når der skulle øves redningsmanøvrer. Eleverne blev trænet i, at de ikke var i mål, før alle var med. Den læresætning præger stadig Ole Sørensen, og det er devisen, når han som leder af socialpsykiatrien på Langeland sørger for de mennesker, der er i en særlig udsat position. Ole Sørensen blev i en række tv-programmer på DR kaldt Rebellen fra Langeland, og det er på grund af de fem måneder på Kogtved Søfartsskole, han endte med at slå rødder i området. Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-fem Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook

Der er forskel på, hvor meget man tester eleverne i folkeskolerne og friskolerne. Folkeskolen er gået test-amok, siger SF-politiker. Men hvad er baggrunden for modstanden? Det ser Altinget: ajour på i dagens udsendelse. Dagens gæst er uddannelsesredaktør, Simon Lessel, der har taget tre spørgsmål med fra testen. Kan du svare rigtig på dem? See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Det er den sidste nat på Skovbo Efterskole. Eleverne og lærerne nærmer sig dimission og dermed afslutningen på skoleåret 18/19 og i den anledning har Amalie inviteret Lukas H og Sebastian AKA Bobby Blue og Lil Butty ind på Bentes hospitalsstue - for Værelse 30 er nemlig rengjort og pakket ned. Dette afsnit markerer også sidste afsnit i sæson 1 af Amalies Verden, men Amalie vender heldigvis tilbage i sæson 2 efter sommerferien.

Udgivet af LIFE LæringscentretDebat med Bjarke Takashi Røjle Christensen, Christine Antorini, Troels Boldt Rømer, Sarah Gruszow Bærentzen, August SolkærOptaget Live: fredag den 14. juni 2019, Folkemødet. Plads C29

Pipaluk Andersen går i 1. Z på GUX Sisimiut. Hun har lavet en Podcast-episode til Grønlandske Livshistorier – fortalt af unge om videregående uddannelse. For at belyse emnet har Pipaluk interviewet to kammerater. Den ene er Rea Blytmann, 17 år, som fortæller, at hun slet ikke har besluttet sig for hvad hun vil efter gymnasiet. Et ved hun, hun vil ikke fortsætte i supermarkedet, hvor hun har fritidsjob. Pipaluk har også interviewet Niels Rasmussen. Han er ved at uddanne sig som tømrer i Nuuk netop nu, og han drømmer om de mange muligheder, som det kan give, ligesom han måske også vil realisere sin drøm om at blive kok. "Jeg lader livet og mulighederne komme til mig, i stedet for at vælge selv," siger Niels. Niels Rasmussen bliver interviewet over Skype. ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcast-episoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcast-mediet. Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcast-episode. Eleverne har lavet deres podcast-episoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester. Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangerlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk  

Jeg hedder Anna-Sofie Østergaard og er 13 år gammel. Jeg går på Nuuk Internationale Friskole i 8. klasse. Min podcast handler om kunst, fordi jeg selv laver kunst og kan lide at se på andres kunst. Jeg fortæller om, hvad kunst betyder for mig. ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcast-episoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcast-mediet. Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcast-episode. Eleverne har lavet deres podcast-episoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester. Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangarlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk

Mit navn er Ivi Luna Olsen, jeg er 13 år og går på Nuuk Internationale Friskole. Jeg har interviewet Aviaya Hjortsbjerg omkring hendes forældres skilsmisse. Aviaya bor hos sin mor i Nuuk, mens hendes far er flyttet til Danmark, og det ændrede en masse ting. Aviaya fortæller om på skift at skulle tilpasse sig to kulturer og to opdragelsesmåder. Alt det kan I høre meget mere om i podcast-episoden.  ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcastepisoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcastmediet.  Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcastepisode. Eleverne har lavet deres podcastepisoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester.  Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangarlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk        

Reykjavik International Games, RIG, er et sports-event på Island, der finder sted hvert år. Jeg hedder Andreas Tonnesen og går i 8. klasse på Nuuk Internationale Friskole. Jeg har valgt at lave en podcast-episode om RIG, fordi jeg selv har været med til det som svømmer både i år, men også sidste år. Jeg har også valgt emnet, fordi jeg ikke synes, at der er nok, der ved, hvad det er. Hver gang jeg fortæller, at jeg har været til Reykjavik International Games, så spørger de: “Hvad er det?” I år sendte Nuuk svømmeklub seks svømmere til Reykjavik International Games. Nuuk svømmeklub er den eneste svømmeklub i Grønland. Jeg har interviewet min ven, Ellen Jeppesen, som også har været med til RIG som svømmer for at høre om hendes indtryk af Reykjavik International Games.   ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcastepisoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcastmediet.  Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcastepisode. Eleverne har lavet deres podcastepisoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester.   Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangarlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk        

Eleverne til den ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), har samlet 10 ønsker til den nye skoleform. De har også lavet en bevægelse ved navn Modstrøm. Hør Martine Clante fra Modstrøm og Marlene Harpsøe (DF) i en samtale om de 10 ønsker: 01 Produktionen skal fortsætte i små værkstedshold 02 Frihed til læge og psykolog uden at blive trukket i løn03 Elevrepræsentant i bestyrelsen på alle FGU-institutioner04 Max 1 times transport til skole05 Værkstedsledere skal have erfaring med deres fag06 Fælles morgenmad og fælles trivselssamtaler i værkstedet07 Undervisning i dansk og matematik skal integreres i værkstedets praktiske læring08 Trivselssamtaler med værkstedsleder mindst en gang om måneden09 Obligatoriske sociale aktiviteter på tværs af skolen10 En kontaktperson, der kender mig - og en uddannelsesplan, jeg har indflydelse på

Eleverne på Ollerup Efterskole er i fuld gang med temadagene. Det er tre dage hvor eleverne bliver sat sammen i nye relationer og hvert års temadage har et nyt tema. I år ser vi nærmere på FN’s 17 verdensmål og…

En anderledes udsendelse: Kom med bagved kulisserne og hør om arbejdet med at fortælle historie. Vi dykker ned i hvordan og hvorfor Museum Vestsjælland har udviklet spilappen Tidslommen. En stor del af arbejdet var i samarbejde med Antvorskov Skoles 6.d. Eleverne var med til at finde nye og anderledes vinkler at fortælle historien fra. Medvirkende: Museumsdirektør Eskil Vagn Olsen, Projektleder Jonas Abkjær Andersen, skolelærer Nanna Louise Drage Lotzkat og 6d. fra Antvorskov skole. Tilrettelæggelse: Sarah Sander Laugesen

Der sker noget mystisk på Central High! Eleverne dør én efter én. Hvem står bag? Og hvorfor? Spændingen er tårnhøj i denne thriller fra 1976; MASSACRE AT CENTRAL HIGH! Slash/horror drengene vender denne næsten ukendte og glemte oddity, der behandler det evige aktuelle emne om mobning. Nogen skal betale prisen og det er med dødelige konsekvenser!!  

I Koranskolen på P1 oplærer en håndfuld danske imamer eleverne i den islamiske tekst og sammen ser de på den indflydelse, som koranen og islam har på hverdagen for de muslimer, der lever i Danmark i 2017. I dag er underviseren Sayed Daniel Rezaei, imam ved Ali Moskeen i København NV. Eleverne er Peder Frederik Jensen, forfatter og Christoffer Emil Bruun, vært på programmet.

I Koranskolen på P1 oplærer en håndfuld danske imamer eleverne i den islamiske tekst og sammen ser de på den indflydelse, som koranen og islam har på hverdagen for de muslimer, der lever i Danmark i 2017. I dag er underviseren Waseem Hussain, formand for Dansk Islamisk Center og fængselsimam. Eleverne er Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet og Christoffer Emil Bruun, vært på programmet. (Sendt første gang 26. juli 2017).

I Koranskolen på P1 oplærer en håndfuld danske imamer eleverne i den islamiske tekst og sammen ser de på den indflydelse, som koranen og islam har på hverdagen for de muslimer, der lever i Danmark i 2017. I dag er underviseren Naveed Baig, imam ved Dansk Islamisk Center og hospitalsimam. Eleverne er Line Knutzon, dramatiker og Christoffer Emil Bruun, vært på programmet.

I Koranskolen på P1 oplærer en håndfuld danske imamer eleverne i den islamiske tekst og sammen ser de på den indflydelse, som koranen og islam har på hverdagen for de muslimer, der lever i Danmark i 2017. I dag er underviseren Fatih Alev, imam hos Dansk Islamisk Center. Eleverne er Mette Bock, kulturminister (LA) og Christoffer Emil Bruun, vært på programmet.

I Koranskolen på P1 oplærer en håndfuld danske imamer eleverne i den islamiske tekst og sammen ser de på den indflydelse, som koranen og islam har på hverdagen for de muslimer, der lever i Danmark i 2017. I dag er underviseren Imran Bin Munir Husayn, mufti og grundlægger og leder af IslamAkademiet. Eleverne er Jon Stephensen, teaterdirektør og debattør og Christoffer Emil Bruun, vært på programmet.

Danske Aphyxion har sat melodisk dødsmetal på skoleskemaet. I løbet af 2016 har de spillet koncerter for folkeskoleklasser over hele landet. Eleverne skulle udfordres musikalsk, analysere dødsmetal tekster og lære om, hvilke udfordringer et ungt dansk band kan stå overfor. Men hvad lærte Aphyxion selv af denne meget anderledes koncertform og formidlings oplevelse? Få svaret når bassist Jais Jessen gæster Sort Søndag studiet. I Interviewet kan du både møde de største stjerner og stifte bekendtskab med nye spændende bands, når Anders Bøtter interviewer tidens aktuelle metal musikere. Vært: Anders Bøtter (P6 Beat). Medvirkende: Jais Rørbo Jessen (Aphyxion)

Forfatteren Camilla Hübbe har lavet et projekt med 5 klasse på Vibenhus Skole. Eleverne har arbejdet med Mangategneserier. http://www.kunst.dk/statenskunstraad/boern-unge-kunst/huskunstner/

Trådløs dock til ipod Vi må næsten lige nævne den om ikke andet så som HOT emne. http://mediamac.dk/index.php/news/show/id=16188 http://www.goosync.com Synkronisering af google calendar på mobilen ude installation af apps. JUST LOVE IT! Magnus: Jeg kan ikke oprette et login til deres hjemmeside. Der sker ikke noget når jeg prøver. Hvordan kan jeg vide at det ikke bare er et site som vil narre mit googlelogin du af mig? Podcast client til pocketpc. Tja - den ser da cool ud og så kan man endelig bruge sin Wifi PocketPC til et eller andet fornuftigt. http://www.podcastingnews.com/2006/11/12/hubdog-offers-podcast-support-for-pocket-pcs-smartphones/ Jeg synes lige pludselig at sådan en pocketpc med skype og denne podcast client kunne virke meget cool. Hvad sker der for befolkningen? 100.000 solgte set-top boxe? Hvor mange mon har købt katten i sækken og hvad tror vi der sker på den digitale sendefront m.h.t. modtagere. 13. november 2006 Digitalt tv er et salgshit De særlige bokse, der gør det muligt at se digitalt tv, går som varmt brød. Elektronikbranchens første forventninger om et samlet salg i 2006 på 50.000 af de såkaldte set-top bokse kommer slet ikke til at holde stik, da der det første halvår allerede blev solgt over 100.000 bokse. Siden er salget fortsat for fuld kraft, fremgår det af tal fra Branchen ForbrugerElektronik. Salget svarer til, at 4 pct. af samtlige danske husstande nu kan se digitalt tv. Jyllands-Posten 11-11-2006 (Erhverv & Økonomi, side 2) THE MAGABOCO PUBLIC SCHOOL OPENSOURCE PROJECT Vi har fundet på at stille os selv og vores lytter en opgave: 1) Hvordan kan man på bedst mulig måde udstyre en hel skole med opensource IT systemer? Det er oplagt med Opensource i folkeskolen pga: 1) Spare penge 2) Ikke være i lommen på nogen 3) Cool hvis unge lærer Linux i stedet for windows 4) Nu er opensource modent også til dekstop 5) Størrere frihed 6) lad os nu holde op med den der røvsyge offentlige holdning : " jeg bliver ikke fyret for at købe microsoft" 7) Det er sjovt! 8) Selv Norge kan finde ud af det! Afsnit 1: Brainstorm.. Hvilke systemer tror vi der skal være tilgængelige i skolen? og evt. løsninger? Tesktbehandler: - openoffice - abiword - eller kan de ikke bare skrive direkte på nettet ala: googlewriter Planlægnings system : Schoolbell check: http://demo.schooltool.org/calendar OS: Ubuntu - anden linux Dokumenthåndtering: googledocs... er der nogen tilsvarende som man selv kan implementere? f.eks. http://contineo.sourceforge.net/features.html Elev kartotek ... kender ikke noget system her... Bogudlånings system... Lokale system... Karakter system... http://www.onlinegrades.org/ Eleverne skal skrive i wikipedia Undervisningsmateriale på wiki også! Podcasts - kan laves af eleverne - lave et directory for elevpodcasts - det kunne være sjovt :-) Skoleblad som RSS feeds - blogs. Der skal være et opensource blog system. Systemerne skal køre ude fra skolen - så det ikke er lærerne som skal servicere servere - GISP! Giv dem en god internetforbindelse i stedet Vi laver en liste på vores WIKI. http://userforum.openinfra.org/mediawiki/index.php?title=MagaBocoOpenSourceSchoolProject&action=edit hot MySql 5.1 enterprise - det er noget cool cluster / redundancy features der er indbygget. Ruby on Rails - det virker faktisk! Evolution - det virker faktisk også! Beryl - compiz med 1000000000 knapper! http://www.dieselmusic.se/koop/ - cool electro jazz med et snært af sydhavsø SLAP - Novell start menu til linux .. findes også til Ubuntu .. kan installeres meget nemt ved brug af automatix2 piratebay.se - wwoooohooo det går snapt at hente film via bittorrent via min fiber fra DONG!!! Folk der bidrager til The MagaBoco manifesto! - der er nogen som har været inde og skrive for 2 dage siden! - not 6 måneder til næste Ubuntu release Office7 uden menuer ... hvem kan finde ud af det? Gmail app til mobilen virker ikke hos TDC Wifi i lufthavnen Skoler som køber officelicenser til eleverne!? - hvorfor dog!! Zune: http://www.nytimes.com/2006/11/09/technology/09pogue.html?pagewanted=1&ei=5088&en=0962b6eeca30ab50&ex=1320728400&partner=rssnyt&emc=rss - Ved i godt at der kun er et x antal personer som kan se dr.dk tv live ad gangen det er for dårligt det skal sku da på not-listen