Podcasts about napoleonskrigene

Torkild, Hanne og Annette deler små og store forskningsnyheter. * Falne soldater etter Napoleonskrigene kan ha blitt brukt i sukkerproduksjon * Kanskje bør kameler erstatte buer når vi går mot varmere klima * Derfor svømmer fisker i stim. Hør alle episodene i appen NRK Radio

VANLIG EPISODE - Oktober 1805. Napoleonskrigene raser i Europa, og i Frankrike forbereder keiser Napoleon Bonaparte, seg på å invadere Storbritannia. For å hindre at Napoleons hær krysser Den engelske kanal, får britenes admiral Nelson i oppgave å knuse den franske marinen. Og utenfor kysten av Spania, får Nelson sjansen sin…

Velkommen til et grundkursus i superhelte og tegneseriebegreber. Indtag jeres pladser. Timen ringer ind! Supersnak er en noget nørdet og ret så indforstået podcast, og sådan skal det også være. Noget af det gode ved podcastformatet er netop, at du kan finde ligesindede, der brænder for samme emne som dig selv, og det spænder lige fra korsstingsbroderier, over Napoleonskrigene til japanske flybrækposer. Dog ved vi, at vi har en del lyttere, som hører os, der ikke er totalt nedsunket i tegneserie- og superhelte-”gryden,” og det er lige netop jer, som vi vil hjælpe lidt med denne episode af Supersnak. Så hvis du ikke har fuldstændigt styr på de forskellige ”epoker”, undrer dig over hvad en redaktør virkelig laver (udover fuldstændige urimelige krav om at tingene skal afleveres til tiden), ikke kender forskellen på en Newsstand og en comic shop eller spekulerer over, hvad alle de forskellige formater er og betyder, så er dette afsnit lige noget for dig. Find alle afsnit af Supersnak på: www.supersnak.nu Del Supersnak med dem, du kender, og giv os gerne en anmeldelse der, hvor du hører podcasts. Følg os på facebook.com/supersnakpodcast og instagram.com/supersnakpodcast Skriv til os på supersnakpodcast@gmail.com

Måske kender du knabstrupperen? Den prikkede og spættede hest. Dens historie er vild. En hesterace hvis historie bringer os ud på et eventyr. Og hvis du vil lytte med, så må du forberede dig på et vildt ridt forbi spanske kavalerister fra Napoleonskrigene, til Vestsjællands storgårde under statsbankerotten og ud i stalde og ind i atelierer over hele verden. Medvirkende: Uffe Isolotto, kunstner Monna Elmerkjær Knabstrup-avler Majbritt Dragsdal Knabstrup-avler Eskil Vagn Olsen, direktør for Museum Vestsjælland Gorm Lunn, tidligere kurator for Knabstrup Hovedgård Britta Tøndborg, kunsthistoriker i Museum Vestsjælland. Tilrettelæggelse og vært: Sarah Sander Laugesen Podcasten er blevet til med støtte fra Den Arnstedske Familiefond, Sparekassen Sjælland Fonden og Knabstrup Lokalforum.  Foto: Merete Norring  Musik: Mothem 

I ukens episode lener vi oss godt tilbake i lenestolene og reflekterer på hvordan vi fikk demokrati i Norge. Vi begynner med Napoleonskrigene og 1814 før vi går videre gjennom innføringen av parlamentarismen, unionsoppløsningen, verdenskrigene og slutter i moderne tid. Deretter diskuterer vi hvor demokartisk Norge egentlig er i dag, hvordan vi kan bli mer demokratiske og om dette er noe vi ønsker. I studio: Magnus Stakkestad (programleder), Oda Litland, Erlend Haukeland Moe og Aksel Haukom

Thomas Strømstad forteller om keiser Napoléon Bonaparte og Napoleonstiden i årene fra 1799 til 1815. Denne tiden var den siste delen av den franske revolusjonen. Napoléons juridiske reform, Code Napoléon, har hatt en betydelig innflytelse på sivile lovsystemer verden over. Napoléon er best husket for sin rolle i de kriger som ble ledet mot Frankrike av en rekke forbund hvor særlig Storbritannia sto sentralt, de såkalte Napoleonskrigene.  Mer om denne spennende historien på Wikipedia. Redigering Stein Surland. Voice over Richard Surland.

Dagens Kraniebrud er en del af vores sommerserie om Danmark og Danskere i Krig. Vi tager hen over ti programmer en tur op gennem Danmarkshistorien og undersøger nogle af de enormt mange krige vi har været en del af. Vi bruger krigene til at tegne et billede af samfundet tiden og ikke mindst de mennesker der var involveret i krigen. Både de der træffer beslutningerne og dem der udføre ordre med geværet i hånden. I dag kigger vi nærmere på starten af 1800 tallet og Napoleonskrigene. En periode hvor Danmark var snublende tæt på at ophører emd at eksisterer som nation. Medvirkende: Rasmus Glenthøj og Karsten Skjold Petersen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.

Når man snakker dansk kolonihistorie, er der ofte både storhed og skyggesider at tage fat på. Kolonien og handelsstationen, Frederiksnagore, hører til en af de overvejende positive historier, men er for rigtig mange helt glemt - både i nutiden og i dens samtid - til trods for økonomisk, kulturel og menneskelig fremgang i i en ellers urolig verden. Lyt med og find ud af, hvad der var helt særligt ved denne koloniperle.

Selvom de danske politikere gjorde, hvad de kunne for at holde sig ude af Napoleonskrigene endte det galt. Briterne frygtede, at franskmændene ville tage den dansk-norske flåde i sin besiddelse og krævede derfor den udleveret. Herefter bombarderede fjenden København, og briterne kunne til sidst sejle afsted med de danske krigsskibe. Under den følgende krig mod briterne blomstrede patriotismen og Danmark fik en vaskeægte romantisk helt i skikkelse af den flotte unge søofficer Peter Willemoes, der havde kæmpet bravt under Slaget på Reden og gav sit liv for fædrelandet som blot 24-årig ved Slaget ved Sjællands Odde.Kongerækkens serie om Guldalderen udkommer dagligt fra 21. til 28. august 2019. Serien er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

For å feire og markere Russlands seier over Frankrike i Napoleonskrigene skrev den russiske komponisten Tchaikovsky «1812 ouverturen» og verket har siden det blitt prissatt av utallige komponister. Stykket har blitt brukt i flere filmer blant annet «V for Vandetta» og «Jackass 3D» for å nevne noen. Men hvorfor var det så nødvendig for Tchaikovsky at kanonene ble prominent del av verket? Hør den sanne historien her! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

1864 er Danmarks «ur-traume», sier den danske historiker Rasmus Glenthøj. I høst har DR1 sendt en stort anlagt TV-serie om «de slesvigske kriger» og de urolige tiårene som fulgte etter Napoleonskrigene og «tapet av Norge». Serien går nå på norske TV-skjermer. – I dette TV-dramaet har vi en meget kontroversiell tolkning av 1864, og mye av det som vises har ikke historisk belegg, sier Glenthøj. I MUSEUM forteller Glenthøj om hvor viktig håpet om et nordisk samarbeide var i årene fram mot 1864. - Det ble lagt helt konkrete planer om et «Nordens forente stater». Og i denne nordiske føderalstaten skulle det være en felles hær, flåte og unionsparlament. – Danmark håpet at Sverige-Norge ville sende en styrke på 22 000 mann for å hjelpe den danske hær mot prøysserne ved Dybbøl Banke, og dette ble også vedtatt både i Sverige og Norge. Men på den betingelse at også Storbritannia ble med. Og det skjedde jo aldri, sier Glenthøj. Rasmus Glenthøj har skrevet et stort praktverk om denne historien,- «1864- Sønner av de slagne». Gads forlag, København 2014. Programmet sendt første gang 6/12 2014. Programleder Øyvind Arntsen. Se også podkast av MUSEUM fra 2007 : «Dybbøl Mølle 1864»

Det store årstallet i Norden er 1809. Russland erobrer Finland fra Sverige og ingenting ble noensinne som før i maktbalansen mellom de nordiske landene. Napoleonskrigene omformet hele Europa og Norden ble sterkt berørt. - Vi må se hele Norden under ett for å forstå alt som ledet fram til 1814, sier redaktør Knut Arstad som presenterer Forsvarsmuseets nye bok : "Krig på sjø og land - Napoleonskrigene i Norden!. I MUSEUM møter vi den svenske historikeren Martin Hårdstedt som forteller om "finskekrigen" og Trond Noren Isaksen forteller om hvordan den senile kong Carl XIII påvirket sin adoptivsønn Karl Johan. Programleder Øyvind Arntsen. Sendt første gang 15/3 2014.

Grunnlovsjubileet : - Vi har lett for å bli litt for nærsynte her i Norge, sier direktør Olav Aaraas på Norsk Folkemuseum. 1814 handler om mer enn Eidsvollsmennene, enige og tro til Dovre faller og alt vi gjorde her hjemme, sier han. I den nye utstillingen "Spillet om Danmark og Norge" har Folkemuseet samarbeidet med Det nationalhistoriske museum i Danmark. Både tiden før og etter 1814 blir belyst og "mirakelåret" settes inn i en Europeisk sammenheng med Napoleonskrigene som bakteppe. Vi følger forholdet mellom Danmark og Norge helt frem til 1905, da vi valgte en dansk prins til konge i det nye, frie Norge, sier Olav Aaraas. I programmet hører vi også Monica Mørch, Mette Skougaard og Jan Romsaas. Sendt første gang 11/1 2014. Programleder Øyvind Arntsen

Hele Europa var i full forandring under Napoleonskrigene tidlig på 1800-tallet og ikke minst Norges skjebne ble beseglet i et av de største slagene på europeisk jord : Folkeslaget i Leizig i 1813. Hvordan det henger sammen får du vite mer om i denne utgaven av MUSEUM, som vi sendte første gangt i 2007. Med : Karl Jacob Skarstein, Stefan Poser og programleder Øyvind Arntsen

- 1814 for Danmark var det største tapet den danske nasjon noensinne har opplevd. Men etter den store skilsmissen fortsatte København å være et kulturelt sentrum for Norge helt til 1905. Det sier den danske historiker Rasmus Glenthøj, som i MUSEUM presenterer nye tanker om det som skjedde i "mirakelåret" 1814 . Vi møter også historikerne Morten Nordhagen Ottosen, Roald Berg og Øystein Sørensen, som alle deltok på en stor historikerkonferanse i København nylig. En av de nye tankene som setter fullt flomlys på "400-årig natten" er følgende : Danmark-Norge var det reneste paradis og et forbilde for resten av Europa. Her oppe hadde vi funnet nøkkelen til fred og et lykkelig styresett. Slik var oppfatningen både i Danmark og Norge. Ingen ville skilles, men Kielertraktaten og Napoleonskrigene tvang adskillesen på oss.