Supersnak

Follow Supersnak
Share on
Copy link to clipboard

Velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om tegneserier, film, bøger og populærkultur. Med en helt særlig kærlighed til tegneserierne – mediet hvoraf alt godt opstår. Udkommer hver anden onsdag.

Marvel-Morten og Kim Helt


    • Jun 4, 2025 LATEST EPISODE
    • every other week NEW EPISODES
    • 55m AVG DURATION
    • 354 EPISODES


    Search for episodes from Supersnak with a specific topic:

    Latest episodes from Supersnak

    Vi mindes Peter David og hylder hans bedste historier

    Play Episode Listen Later Jun 4, 2025 75:08


    En af amerikansk tegneseries mest aktive forfattere (og alt-muligt-andet) gik bort for et par uger siden. Peter David blev 68 år og døde efter længere tids sygdom. Det er selvfølgelig alt for tidligt, og alt for trist, men der var intet trist over hans lange og særdeles produktive karriere. Kim og jeg vidste godt, at Peter David havde skrevet meget, og vi har bestemt begge læst en ikke ubetydelig del af det. Men det var alligevel noget af en øjenåbner at se, hvor meget han faktisk nåede at skrive, hvor forskelligt han kunne skrive, og hvor langt hans bundløse fantasi rakte ind i utallige kendte og ukendte verdener. Peter David sagde engang om sig selv, at han var "a writer of stuff", og det næste års tid bliver helt sikkert en tid, hvor jeg får genlæst a lot of stuff. God lyttehygge og vi ses om to uger! Fang os på Copenhagen Comics i weekenden og på: instagram.com/supersnakpodcast facebook.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com Lydklip i afsnittet er fra: https://www.facebook.com/share/r/195gXakygr/?mibextid=wwXIfr https://youtu.be/gGo9a6IaBg4 https://youtu.be/TFJDRCASZEE

    Thunderbolts* - The New Avengers

    Play Episode Listen Later May 21, 2025 57:26


    New Avengers, formerly known as Thunderbolts. Okay, så er vi nået til MCU-film nr. 36 og den var faktisk rigtig, rigtig god. Den virkede frisk og opfindsom, samtidig med at den lagde op til de næste par års super-sommer-blockbusters. Men det var også en lille historie om en flok utilpassede ”helte”, som prøver at finde deres plads i en ny og anderledes verden. Kim og jeg snakker om de byggeklodser fra det rigtige Marvel-univers, som er blevet brugt til den nye film – selvom de oprindelige Thunderbolts ikke har meget til fælles med filmens figurer. Og det er helt okay i min bog (især så længe de ikke træder på mine sarte nørdtæer). En af de sjove ting ved MCU er, hvordan de bruger elementer fra tegneserierne og sætter dem sammen på nye og uventede måder. Det virker ikke altid, men det er også okay. Det gælder dog IKKE for den kommende Fantastic Four-film. Her kan jeg virkelig mærke, at min indre gatekeeper er ved at stikke hovedet frem...og det er ikke noget kønt syn. God lyttehygge – og vi ses om to uger! Find os på diverse sociale medier eller send en mail facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    På natbodet - det læser vi lige nu

    Play Episode Listen Later May 7, 2025 56:03


    Så er det atter blevet tid til lidt forbrugeroplysning. Hvad propper vi egentlig i posen (og i hovedet), når vi slæber nyt med hjem fra tegneserie- og bogbutikkerne? Jeg har i over 60 år slæbt poser hjem fra boghandlere, og det er stadig en stor glæde at bladre stakken igennem, pille prismærkerne af (og plastikken) og sætte på plads. Hvornår de så bliver læst, er en helt anden sag for jeg lider nemlig af Tsundoku. Tsundoku er japansk og det betyder, at man køber flere bøger, end man når at læse. “Selvfølgelig får jeg da læst den uforkortede udgave af Greven af Mondocristo på 1400 sider.” “Dark Justice Legion-omnibussen på 1800 sider? Den er jeg da færdig med i morgen!” Hvis det her lyder bekendt, så lider du også af Tsundoku. Menneske, dit navn er selvbedrag. God lyttehygge – og vi ses om to uger! facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    The Sentry: Marvels mægtigste superhelt. Også kaldet Bob.

    Play Episode Listen Later Apr 23, 2025 57:08


    Omkring årtusindskiftet var Marvel endelig på vej ud af sit økonomiske og kreative dødvande. Ultimate-universet blev skabt, mange af de gamle serier fik en saltvandsindsprøjtning, og underforlaget Marvel Knights begyndte at lave serier til et lidt ældre publikum (bandeord og lidt mere sex). Og det var netop hos Marvel Knights, at Sentry pludselig dukkede op. Hvis du troede, at det nuværende Marvel-univers startede med Fantastic Four, så tager du fejl... Før FF, Spider-Man, Hulk og alle de andre, havde der været Sentry: Superhelten over alle superhelte. Sentry kunne flyve, var usårlig og havde superkræfter … han var praktisk talt Superman – og han havde hele tiden været en del af Marvel-universet... Det var bare det lille problem, at alle havde glemt alt om ham. Det var den ultimative retcon – som blev puttet væk igen … og dukkede op igen … og igen. Bare rolig – Kim og jeg bruger hele podcasten på at rede trådene ud og forsøger at forstå, at han nu dukker op i MCU om ganske få uger. FIND OS PÅ: facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast E-mail: supersnakpodcast@gmail.com

    Marvels ULTIMATE-univers er noget af det bedste lige nu

    Play Episode Listen Later Apr 8, 2025 76:41


    Gammel ULTIMATIV vin på nye flasker Nu: Daredevil-tv-serie, nye Spider-Man-film på vej, og en rigtig Fantastic Four-film til sommer. Hvad er det med de figurer, som den hellige treenighed – Kirby, Ditko og Sprechmaster Lee – skabte i 60'erne? Hvad er det, der gør dem så langtidsholdbare? Og hvorfor bruger Marvel dem igen og igen og igen...? Der findes nok ikke noget entydigt svar på det... og gudskelov for det. Efter det oprindelige Marvel-univers begyndte at tage form fra 1961 og frem, har Marvel mange gange forsøgt at genopfinde hjulet. De første forsøg, New Universe (helt nye helte) og MC2 (Spider-Girl & Co.) , fik ikke lang tid på jorden. Men så, i år 2000, kom Ultimate-universet og det var noget af en vitaminindsprøjtning! Det holdt i 15 år (og længere), var den kreative kim til MCU og skabte to fantastiske karakterer (en helt og en skurk), som nu er en del af det store Marvel-epos. En anden grund til denne podcast om Ultimate-universet er, at Kim og jeg opdagede, at vi faktisk aldrig har snakket om 1610 (Ultimate-universets officielle nummer) og vi er ALTID på udkig efter nye ting at snakke om. God lyttehygge – og vi ses om to uger! facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Superskurken Kingpin - Keglekongen. Mr. Fisk.

    Play Episode Listen Later Mar 26, 2025 64:10


    Superskurke findes der mange af – nok alt for mange – men der er nogle få udvalgte, som ender med at blive, ja, undskyld det noget forslidte og misbrugte ord: ikoniske. Og Kingpin er nok i top 3. Jeg troede, det var top 5, men Kim belærte mig om andet. Kingpin fik sin begyndelse i et (nu er det forbistrede ord der igen) ikonisk nummer af The Amazing Spider-Man nr. 50 med en af de mest berømte forsider EVER! Dette afsnit af Supersnak sporer Mr. Fisks op- og nedgang gennem snart 50 år som superskurken, der startede på toppen, hurtigt endte som en parodi på sig selv – men som så blev "reddet" af Frank Miller. Og i disse dage er Kingpin også stjerne på tv, hvilket vi selvfølgelig også kommer ind på i dette afsnit om den ultimative "Godfather" i Marvel-universet. God lyttehygge, og vi ses om to uger! facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Peter Parkers kærester

    Play Episode Listen Later Mar 12, 2025 78:06


    Supersnak: Fanget i kærlighedens spind I over et år har Supersnak talt om Alan Moore og hans rejse dybt ind i den menneskelige sjæl – helt til universets yderste kant – så nu trænger Kim og jeg til en lille pause. Foråret er på vej, vi er både gamle og sentimentale, så hvad er løsningen? En podcast om Peter Parkers kærester! Vi ved jo alle, at Spider-Man godt nok er en dynamisk sag med superskurke og nervepirrende spænding, men den er lige så meget en sæbeopera – ikke mindst dengang (for alt for mange år siden), da John Romita tegnede den og skabte MINSpider-Man. Der er selvfølgelig især to, vi undersøger nærmere, og som det naturligvis ender med, når man hænger ud med en superhelt for længe, så får man selv superkræfter... på den ene eller anden måde. Så vi går Se & Hør i bedene, finder paparazzi-udstyret frem, telelinser og den slags, og sætter fokus på sagaen om Peter Parker og kvinderne! Men bare rolig – Supersnak har skam også seriøse emner i den nærmeste fremtid. Superheltekæledyr! God lyttehygge, og vi ses om to uger. Fang os på facebook.com/supersnakpodcast Følg #Supersnak365 på instagram.com/supersnakpodcast Send en e-mail på supersnakpodcast@gmail.com

    Captain America: Brave New World

    Play Episode Listen Later Feb 26, 2025 58:07


    Den fjerde Captain America-film – og nummer 35 i rækken af MCU-film – introducerer den nye, bevingede og af Wakanda-teknologi forstærkede Sam Wilson (spillet af Anthony Mackie), som den nye kaptajn der forsøger at finde et ståsted i denne fagre nye verden. En verden, hvor halvdelen af Jordens befolkning blev til støv for så at vende tilbage fem år senere. En verden, der har været vidne til, at en forstenet, død gud er blevet til en øgruppe af næsten ren adamantium (se MCU-film nr. 25, Eternals). Jep, adamantium er nu en del af MCU – takket være Disneys opkøb af Fox. Den nyvalgte præsident ”Thunderbolt” Ross (spillet af Harrison Ford) sætter alt ind på, at Amerika kommer først i kapløbet om denne nye superressource, adamantium – metallet over alle metaller. Anthony Mackie kommer fra Disney+ serien Falcon and the Winter Soldier, hvor Sam Wilson endte med at tage opgaven op som den nye Captain America – med skjold og det hele. Captain America: Brave New World fungerer på mange måder mere som en sæson 2 til TV-serien end som en helstøbt spillefilm. Jeg er sikker på, at instruktøren Julius Onah har gjort sit bedste, men med mindst fem forskellige forfattere og en til tider lang og besværlig produktion er slutresultatet desværre lidt af en rodebutik. Men i en rodebutik kan der også være gode ting på hylderne – og det er her, Ford, med sin rå starpower, om ikke redder filmen, så i det mindste bringer den sikkert i land. Vi har alle set fra traileren, at Harrison Ford bliver meget rød, meget vred – og smadrer alt til sidst. Her skal filmen have ros for en ret præcis og vel-timet kommentar til den nuværende politiske situation. Men det er også filmens største problem: at det er dét, alle venter på. Hvilket bevirker, at filmen op til da føles som lidt af en ørkenvandring. Så nej, det bliver nok ikke MCU-film nr. 35, der genskaber verdens største filmfranchise til fordums storhed. Den opgave ligger nu i hænderne på nummer 36 – Thunderbolts*. Følg os på facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast Skriv til os på supersnakpodcast@gmail.com

    Less is Moore: Kunsten at (for)fatte sig i korthed

    Play Episode Listen Later Feb 12, 2025 49:36


    Så er det blevet tid til det sidste afsnit i The Year of Moore – året, der, ligesom Moore selv, har haft svært ved at begrænse sig. Og det har Supersnak selvfølgelig også, for vi skal da også snakke om alle de ”vidunderlige” film, der er blevet skabt ud fra Moores værker. Til det har vi naturligvis indkaldt Moongaard til at hjælpe os. Dette afsnit kommer nok engang til efteråret. Og hvad er det så, vi taler om i dette ”sidste” (altså næsten sidste) afsnit om Moore? Det er de korte, små og meget effektive historier, som han især skrev i starten af sin karriere – og som han stadig laver i ny og næ. Moores korte historier er helt specielle, og de bliver ikke mindre specielle, når de bliver læst op af ”Lokalradio-Kim” – manden med guldstemmen! Så god lyttehygge – og når du er færdig med afsnittet, vil du fuldt ud forstå, at … "LESS IS MOORE!" Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger. Find os på: facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    I spørger, vi svarer! På alt! Fra Neil Gaiman-dilemaet til skurke-kæledyr

    Play Episode Listen Later Jan 29, 2025 114:00


    Det er endnu engang blevet brevkassetid! Mange af vores trofaste lyttere har sendt en bunke spørgsmål ind, og det er vores glæde og fornøjelse at besvare dem. For mange år siden – alt for mange år – var jeg brevkassebestyrer i den hedengangne Marvelklub, og i de første mange år fik vi ret mange læserbreve med posten. Og det var rigtige breve! Skrevet på papir og det hele. Jeg får det næsten til at lyde som om, det var tiden med lertavler og kileskrift – hvad det selvfølgelig ikke var – men det føles bare sådan. Men der er én ting, der ikke har forandret sig: Uanset om det er papir, lertavler eller elektronisk post, så er det de samme typer spørgsmål som i "de gode gamle dage" – og gudskelov for det. Spørgsmål, der viser, at vores lyttere/læsere elsker disse mærkelige og (nogle gange) tåbelige verdener lige så højt som os selv. Og tit og ofte finder de på spørgsmål, som både er overraskende og fantasifulde. Så en Supersnak-brevkasse to-tre gange om året er noget, du kan være ret sikker på. Og hvad du også kan være sikker på, er, at vi høres ved igen om to uger, hvor vi endelig får sat punktum for Allan Moore-året (som i typisk Moore-stil blev noget længere end et år). ... Og ja: Vi slutter af med elefanten i rummet, Neil Gaiman-dilemmaet: Kan man adskille kunsten fra kunstneren? Følg os på Facebook.com/supersnakpodcast Instagram.com/supersnakpodcast

    Miracleman er Alan Moores vigtigste tegneserie

    Play Episode Listen Later Jan 15, 2025 72:05


    Vi nærmer os afslutningen på Supersnaks Moore-år, men der mangler stadig en vigtig brik i mosaikken over Moores samlede værker: Miracleman – eller Marvelman, som han oprindeligt blev kaldt, da han første gang blev genfortolket på den klassiske Moore-manér. Det er sandsynligvis netop dette værk fra Moore, der har haft størst indflydelse på superheltegenren i de efterfølgende år, ikke det bedste, men måske det vigtigste. facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Superhelteåret 2024: De bedste tegneserier, film og tv

    Play Episode Listen Later Jan 1, 2025 82:04


    Godt nytår! Vi er efterhånden (selvros) blevet ret gode til at udkomme med fast frekvens, altid hver anden onsdag, og i år faldt udgivelsesdagen på, hurra, 1. januar. Så hvad kunne være mere oplagt end at udkomme med et nytårsafsnit?  Vi ser tilbage på noget af det bedste, superheltegenren har haft at byde på i 2024. Fra en fabelagtig Fantastic Four-serie over en slagkraftig Absolute Wonder Woman til afslutningen på X-Mens "Krakoan Age", der begyndte med Jonathan Hickmans House of X/Powers of X for snart 5 år siden. På film: Deadpoool & Wolverine (og ikke så meget andet - vi taler ikke om jer, Madame Web, Venom og Kraven) og på tv: Star Wars, Star Trek, The The Penguin, Agatha, Echo, Dune. Og vi ser frem: Til den store Marvel-begivenhed "Emperor Doom", til Jason Aarons Teenage Mutant Ninja Turtles, der begyndte stærkt i '24, til mere af Hickmans Ultimate Marvel-univers, til tv-serier som Daredevil: Born Again og film som Thunderbolts, Captain Amarica 4 og ... okay, i virkeligheden er der kun TO film, vi glæder os som små børn til: Fantastic Four og Superman. Endelig kommer vi omkring at det gamle, vi har læst og nydt i år, DC's nye, smækre  genoptryk af klassiske serier, Alan Moores "The Great When" og en masse, masse andet i dette lange superhelte-ting-vi-elsker-afsnit. Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger. HUSK! Følg os på Instagram - der begynder vi noget helt nyt i 2025: Hver dag deler Morten amerikanske superhelteforsider og korte tekster. Det er på: supersnakpodcast@instagram.com Vi er også på supersnakpodcast@facebook.com Og du kan skrive til os på supersnakpodcast@gmail.com

    Mød heltene bag disken

    Play Episode Listen Later Dec 18, 2024 74:38


    Tegneseriebutikker er noget ganske særligt – i høj grad på grund af ildsjælene bag disken. Dem, der knokler for, at vi andre kan få vores fix af kulørt litteratur måned efter måned, og som alligevel altid er klar til at diskutere det nye nummer af Batman med os. Men hvordan er det rent faktisk at arbejde i en tegneseriebutik til hverdag? Hvilke serier sælger egentlig som varmt brød? Og hvad er de mest mærkelige ting, kunder spørger om? Kort sagt: Hvordan ser verden ud fra den anden side af disken? På dette panel kan du opleve tre af vores elskede tegneseriepushere på slap line: Morten Søndergaard, Lærke Fenger og Henry Sørensen, som vil fortælle om at sælge tegneserier til os før og nu, krydret med anekdoter fra deres (tilsammen) mere end et halvt århundrede bag diskene i henholdsvis Fantask og Faraos Cigarer. Optaget på Copenhagen Comics

    men batman dem kort hvilke mortens optaget fenger heltene fantask disken faraos cigarer copenhagen comics
    Alan Moores største DC-historie blev aldrig til virkelighed: Twilight of the Superheroes

    Play Episode Listen Later Dec 4, 2024 98:46


    Der var engang, at Alan Moore var gode venner med DC. Han havde fået lov til at lege med Superman, omplante Swamp Thing og transformere Charlton-heltene til Watchmen. Så hvorfor skulle han ikke få lov til at omskabe … DET HELE? Og selvom det kun var få år efter, DC havde omkalfatret deres univers med ” Crisis on Infinite Earths”, så mente Moore, at ”posen” skulle rystes endnu en gang. Resultatet var hans stort anlagte episke saga, der ville ryste DC-universet i dets grundvold. For altid. Resultatet var: Twilight of the Superheroes. … Men resultatet var også, at DC sagde nej, og om det så var hovedårsagen til, at Moore og DC veje skiltes, vides ikke, men noget betydning har det jo nok haft. Men hvad var der i dette forslag? Det vil du kunne høre i Supersnaks (nok mest Kims) genfortælling af ”Twilight of the Superheroes”, og du vil også opdage, at selvom Alan Moores megahistorie aldrig blev udgivet, så har den bestemt sat sit fingeraftryk på mange fremtidige udgivelser og mange andre superhelte-universer. Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger. facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Der var engang en fremtid

    Play Episode Listen Later Nov 20, 2024 61:53


    Fiktionen har grundlæggende to former for fremtid ... Enten lever vi i et lyst utopisk middelklasse forbrugerparadis med flyvende biler, hvor vi alle går rundt i stramtsiddende sølvglinsende trikoter, eller også huserer vi i et dystopisk mørke, hvor vi plaffer løs med vores AK47'ere i kampen om den sidste dåse torskerogn. Fortiden er evigt foranderlig, nuet er NU, og fremtiden er fastlagt, men det eneste, vi egentlig kan sige om den er, at den bliver ... ANDERLEDES! Inden for superheltegenren er vi så heldige, at vi har et utal af forskellige fremtider at vælge imellem, og det er et lille udpluk af disse - de bedste og værste - vi tager under kærlig behandling i dette afsnit af Supersnak. Så lyt med, mens dine to værter skuer ud i fremtiden. Følg os på facebook.com/supersnak instagram.com/supersnak Skriv til supersnakpodcast@gmail.com

    Copyright eller Copywrong? Tegneserieskabernes rettigheder

    Play Episode Listen Later Nov 6, 2024 104:09


    Alan Davis, Michael Lark, Craig Thompson, Dan Barry og Thomas Berger dukker op i denne omgang Supersnak facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Farvel til Superman

    Play Episode Listen Later Oct 23, 2024 76:47


    Whatever Happened to the Man of Tomorrow? Da John Byrne i 1986 startede Superman (næsten) forfra, og DC sagde farvel til "The Silver Age," besluttede redaktøren Julius Schwartz, at det skulle være en afsked, der ville blive husket. Derfor valgte han "Something old, and something new" — Alan Moore som forfatter og Curt Swan som tegner. Det var de "sidste" numre af Action Comics og Superman, hvor Moore tog et meget nostalgisk farvel til en æra fyldt med vidunderlige, mærkelige, naive, fjollede og tossede historier. Historier, som havde betydet meget for den unge Moore, og som han grundlæggende aldrig er kommet over. Kim og jeg gennemgår de to hæfter side for side, og vi kommer vidt omkring. Lige fra "Nabokov" til "Rummets Helte" og alt det, der ligger imellem. Så lyt med til en podcast om en Alan Moore, der aldrig har været mere sentimental og nostalgisk. facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Marvelklubben bliver 40 år. Gisp?!

    Play Episode Listen Later Oct 9, 2024 76:10


    Marvelklubben bliver 40 år. Gisp?! Det er over 40 år siden, at Henning Kure dukkede op nede i Fantask, hvor jeg arbejdede, og spurgte, om jeg ville være med til at redigere Marvel på dansk. Hvis jeg dengang havde vidst, at jeg ville få et uafrysteligt "øgenavn" og skrive om det 40 år senere, var jeg løbet skrigende bort! Nu har min medvært, "Onde Kim", vredet armen om på mig og tvunget mig til at lave dette afsnit, så alle klager skal adresseres til ham. facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Supersnak X-tra: The Joker 2, The Penguin og Agatha All Along

    Play Episode Listen Later Oct 2, 2024 30:32


    Spoiler-fri Supersnak X-tra om to tv-serier og en spændt ventet film. Det er "Agatha All Along" fra Disney+, "The Penguin" fra MAX, og "Joker: Folie à Deux", en noget anderledes musical. Tv-serierne er knapt gået i gang, så dem runder vi blot kort - og mest for at anbefale dem - mens den nye Joker-film (med premiere i dag) får lidt flere ord med på vejen. Da Todd Phillips' "Joker" i 2019 blev en uventet og gigantisk succes med hans udgave af Jokeren fra Batman-universet, var der mange, der spændt ventede på fortsættelsen. Joker: Folie à Deux, eller Joker 2, er den sjældne fugl inden for populærkulturen: en toer, som er bedre end etteren. Joaquin Phoenix gentager sin Oscar-vindende rolle som den gale klovn/sindsforvirrede Arthur Fleck, og Lady Gaga spiller Harley Quinn, den ultimative fangirl. Deres samspil er selvfølgelig filmens omdrejningspunkt, og det er betagende at se så talentfulde kunstnere spille og synge sig ind i rollerne som to fortvivlede mennesker, der kun kan finde mening i en sindssyg verden ved selv at blive sindssyge. Phillips bruger kendte og elskede sange til at understrege vores "heltes" kamp med sig selv og systemet, men også som kontrapunkt til de mange uvirkelige og drømmeagtige scener, der virkelig giver filmen sin unikke karakter. Todd Phillips har skabt en totalt kompromisløs, rå, ægte, drømmende og uvirkelig film, som du bare må se. facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    H.P. Lovecraft møder Alan Moore: Nu bliver det grusomt

    Play Episode Listen Later Sep 23, 2024 107:40


    Det var kun et spørgsmål om tid, før Moore fik fingrene i Lovecraft og proppede ham ned i sin store transformer-maskine! De ser begge verden på deres helt egen skæve måde. Lovecraft er lidt tilknappet og har et særdeles arkaisk syn på verden, mens Moore på mange punkter er hans diametrale modsætning. Men når de mødes i deres posthume samarbejde, er resultatet særdeles vellykket. Lyt med, når vi kaster vores lange tentakler over Neonomicon og Providence og fortæller, hvorfor vi elsker Lovecraft lige som højt som Alan Moore og Jacen Burrows. supersnakpodcast@gmail.com facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast

    The League Of Extraordinary Gentlemen - Det Hemmelighedsfulde Selskab

    Play Episode Listen Later Sep 11, 2024 91:39


    The League of Extraordinary Gentlemen af Alan Moore og Kevin O'Neill er et vidunderligt mashup af klassiske figurer fra ”Kong Salomons miner”, ”Dr. Jekyll og Mr. "Hyde", ”En verdensomsejling under havet”, ”Dracula” og ”Klodernes Kamp” - bøger, jeg som barn læste, læste og læste en gang til. Vi tager på rejse i litteraturen med Det Hemmelighedsfulde Selskab (som de hed på dansk). God lyttehygge! facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    ALIEN fra A Til Å

    Play Episode Listen Later Aug 28, 2024 94:25


    Fra Ridley Scotts ALIEN (In space no one can hear you scream) i 1979 og Camerons ALIENS i 1986 (Get away from her you b**ch!) via tegneserier, bøger og computerspil til hele resten af filmserien, inklusiv den spritnyeste. Vi tager en franchise under kærlig behandling i denne omgang SUPERSNAK!

    Merch, merch, merchandise! De får voksne mennesker til at købe legetøj

    Play Episode Listen Later Aug 14, 2024 56:59


    Hvis du tror, at ”guldet” ligger i billetsalg, så tager du grueligt fejl. Vi supersnakker om merchandice - det gode, det dårlige, det dyre og det absurd fristende. God lyttehygge! Og husk, du kan finde os på Facebook, Instagram og supersnakpodcast@gmail.com

    Deadpool & Wolverine: Skynd dig i biografen

    Play Episode Listen Later Jul 24, 2024 70:55


    ”Deadpool & Wolverine” er et sandt festfyrværkeri af kreativitet og legelyst. Fyldt til randen med kendte popnumre, der bliver brugt, og misbrugt, så du taber kæben. Fyldt med så mange påskeæg, at selv påskeharen ville sige stop. Fyldt med en flodbølge af dårlige vittigheder, af ekstrem lavpandet komik, af øjeblikke der er så indforståede, at selv jeg havde svært ved at følge med, af forbløffende scener du aldrig troede du skulle se, med cameo-skuespillere du aldrig troede ville være med, og meget, meget mere … Men på trods af alt dette så er der også en historie, en historie med sjæl, der får hele galskaben til at hænge sammen. Du skal ikke gå i biografen for at se den. DU SKAL LØBE I BIOGRAFEN FOR AT SE DEN! ... Vi opridser vejen fra dårlig Deadpool i den første Wolverine-film til GENIALITETERNE i den nye Deadpool & Wolverine. Skriv til os på: facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Sommerspecial: Watchmen tv-serien og Doomsday Clock (G)

    Play Episode Listen Later Jul 10, 2024 99:36


    Watchmen er WATCHMEN, og det kan ingen forandre, men der er igennem årene kommet mange forsøg på, at “genskabe” universet. Kim og jeg gennemgår dem ALLE, så vi kommer vidt omkring. Meget vidt. Eller - det gjorde vi tilbage i 2020. Nu er 2024 jo udnævnt til "The Year of Moore", og så må vi hellere snakke WATCHMEN. Og udover tegneserien, så er der tv-serien. Og andet, ja, men pyt. Tv-serien fra 2020 er et ubetinget mesterværk på linje med tegneserieforlægget. Det er ikke en adaption, men en fortsættelse i samme vidunderlige univers - og det fungerer! Knapt så godt gik det med Doomsday Clock fra samme år. Vi genudsender, fordi hey, det er sommerferie. Nyd en podcast i solen, og så høres vi ved om to uger, hvor den står på DEADPOOL VERSUS WOLVERINE! facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Sommerspecial: Watchmen (Nuff' said!) (G)

    Play Episode Listen Later Jun 26, 2024 102:59


    WATCHMEN. Alan Moore og Dave Gibbons MESTERVÆRK fra 1986 kan vi snakke længe om, og det gør vi. Eller - det gjorde vi. I år er som bekendt "The Year of Moore" i Supersnak, og det kan vi selvfølgelig ikke kalde 2024 uden også at snakke WATCHMEN. Men det gjorde vi helt tilbage i 2019, og når nu det er sommerferie, så tænkte vi: Genudsendelse! Hvis DR kan, kan vi også. Så på med hørebøfferne, ud i solen og lyt med, når vi nærstuderer værket (over alle tegneserieværker?) side for side. God lyttehygge! facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Vi fejrer 40 år med Teenage Mutant Ninja Turtles

    Play Episode Listen Later Jun 12, 2024 51:29


    Muterede teenageninjaskildpadder. Det lyder endnu mere dumt på dansk. Men det er kun fordi, vi er vant til at høre de fire berømte ord i sammenhæng: Teenage Mutant Ninja Turtles, at vi ikke tænker over ordenes betydning længere. Det er dumt, så dumt, at det tangerer genialt. Og i år skal de fejres! Det gjorde vi på Copenhagen Comics med et super-duper panel bestående af: Christopher Leo Andersen. Redaktionel medarbejder, medvært og anmelder på Troldspejlet og en del af rigtig, rigtig mange populære podcasts - Dårligdommerne, Hakkedrengende med flere. Og inkarneret Turtles-fan, som især samler på figurer. Bjarke Friis Kristensen. Skribent på kino.dk, Ekko, Euroman, Soundvenue m.fl., tegneserieskaber og redaktør hos Forlaget Afkom, filmnørd på Go'morgen Danmark og Radio 4. Og ja, TMNT-kæmpefan. Timm Mehrens. Skuespiller, filminstruktør og tegnefilmsdubber. Han har lagt stemme til et utal af figurer fra Wolverine og Spider-Man til Dipsy i Teletubbies. Og til Michelangelo, Raphael, Baxter Stockman, Rocksteady og en masse andre skurke i den originale 1987-tegnefilm, som kørte i svimlende ti sæsoner. Han deler gavmildt ud af morsomme anekdoter fra sin tid på serien. Kim Helt (Danmarks STØRSTE Turtles-fan ,TM & C) styrede showet i højt tempo, og det var en fornøjelse, I Supersnak-lyttere selvfølgelig ikke må gå glip af. Så efter en kort intro, får I her hele seancen fra Danmarks største tegneseriefestival. Og Marvel-Morten har lovet, højt og helligt, at vi skal lave et Turtles-afsnit mere i 2024. Det glæder jeg mig allerede til. Selvom vi nok skal forvente nogle dybe suk fra Morten …  Cowabunga, dudes and dudettes! Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger. facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Alan Moore versus Hollywood

    Play Episode Listen Later May 29, 2024 48:58


    LIIIIVE fra COPENHAGEN COMICS 2024: Det er SUPERSNAK om ALAN MOORE versus HOLLYWOOOOOD!

    hollywood alan moore copenhagen comics
    I spørger, vi svarer: Det er brevkassetid!

    Play Episode Listen Later May 15, 2024 122:49


    Vi efterspurgte, og I reagerede. Vi skal da lige love for, at I havde mange spørgsmål til brevkassen! supersnakpodcast@gmail.com facebook.com/supersnakpodcast instagram.comsupersnakpodcast

    Superdetektiver: Der er en grund til, at DC står for Detective Comics

    Play Episode Listen Later May 1, 2024 59:08


    Vi tager fra Detective Comics nummer 1 og Superman-skabernes første seriehit, Slam Bradley, via superdetektiven Detective Chimp og over et historisk møde mellem Batman og Sherlock Holmes til et helt nyt mesterværk, Gotham City Year One, i dette sludreafsnit af Supersnak. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Det kom fra sumpen: Swamp Thing, Man-Thing & co.

    Play Episode Listen Later Apr 17, 2024 108:27


    Hvad ville et superhelteunivers være, hvis der ikke fandtes mystiske, uformelige, stinkende klumper af vandrende biomasse fra udstrakte vådområder hinsides metropolerne mylder, som kun havde den ene tanke og formål at hævne sig på den verden, som har skabt deres fortvivlede tilstand? Ret kedeligt, ikke sandt? Det er derfor, at ethvert superhelteunivers med respekt for sig selv har en, eller flere, mosemænd og mosekvinder, der gør livet surt for vores hårdt prøvede helte. Vi kunne starte med Grauballemanden, men den sande start for det, vi skal snakke om i dag, er ”IT” af Theodore Sturgeon, som den gamle radio-rotte Kim på forbilledlig vis læser et uddrag fra, og så går det ellers over stok og sten (pas på, du ikke bliver suget ned i mystiske vandhuller), indtil vi når frem til Swamp Thing og Alan Moore, som nok må siges at være toppen af ... kompostbunken! Så lyt med, mens de to ”lygtemænd” fortæller dig om forsumpede skabninger og engelske hippier! www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast

    Daredevil 60 år: Her er de 10 bedste numre

    Play Episode Listen Later Apr 3, 2024 61:08


    Manden uden frygt fylder 60, og derfor hylder vi den allerførste superhelt på dansk endnu engang i Supersnak. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    50 år: Howard the Duck skal fejres!

    Play Episode Listen Later Mar 20, 2024 51:57


    En and fylder 50! Nu var det faktisk sidste år, at Howard The Duck nåede ”the big five O”, men bedre sent end aldrig. Da 60ernes superhelte var blevet til 70'ernes skrækbølge, var det ret så forfriskende, at Steve Gerber, midt i en Man-Thing historie, lod denne cigarrygende and dukke op og med skarpe og ligefremme bemærkninger sætte hele vanviddet lidt i relief. Gerber regnede bare med, at Howard var en 'brug og smid væk'-figur, men inden længe var han (Howard, ikke Gerber) stjernen i sit eget blad, som blev et af de første moderne samleobjekter inden for amerikanske superhelte; hæftet som alle skulle have. Vi snakker om andens op- og nedtur, den danske udgave og - for at vise dig hvad Supersnak er villig til at gøre for dig - så har Kim og jeg set ”Howard the Duck: The Movie”, så du ikke behøver. Man kan argumentere for, at det er den første MCU-film og der er kun en ting at sige ... De blev gudskelov meget bedre! Så lyt med og ønsk stort tillykke (om noget forsinket) til Howard. En and som faktisk endte med at blive en filmstjerne, ikke så stor som ham i matrostøjet, men mindre kan jo også gøre det. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Vi anmelder: Dune del 2

    Play Episode Listen Later Mar 6, 2024 30:18


    Hvis du vil vide alt, du bør vide, om Dune, så gå tilbage i arkivet og lyt til afsnit 179 og 180. Hvis du vil vide, hvad vi synes om filmen, så lyt med her!

    Superman har fødselsdag den 29. februar

    Play Episode Listen Later Feb 29, 2024 64:55


    Vi skriver den 29. februar, det er skudår, og det betyder, at Superman har fødselsdag! I den anledning gennemgår vi den bedste fødselsdagsfortælling nogensinde, Alan Moore og Dave Gibbons' lille mesterværk "For the Man who has Everything"

    Vi ❤️ Spider-piger og Spider-damer, men ikke Madame Web

    Play Episode Listen Later Feb 21, 2024 62:39


    SONY er kommet med endnu et "spin-off" fra den del af MCU-kagen, de har rettigheder til, og det er ikke noget kønt syn! Madam Web er slet og ret en dårlig film, men de grundlæggende figurer, som SONY trækker på, er der intet i vejen med, så hvorfor ikke lave en begejstret podcast om dem og deres historie? Så lyt med, mens de to podcast-værter forsøger at udrede trådene i det spindelvæv, som er Spider-Man & Co. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Alan Moore-afsnittet, du har ventet på

    Play Episode Listen Later Feb 7, 2024 83:21


    Alan Moore-året begynder her! Vi skal hele vejen omkring den britiske magiker og tegneserieforfatter i 2024; hans værker, hans betydning, han skæg. Men vi starter med en 101

    Superhelte skal også holde jul - og DET gør de!

    Play Episode Listen Later Dec 20, 2023 28:45


    Hvor mange julehistorier kan Marvel-Morten & Kim Helt nå at genfortælle og grine over på en halv time? www.supersnak.nu www.facebook.com/supersnakpodcast www.instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Doctor Who vender tilbage!

    Play Episode Listen Later Dec 13, 2023 54:52


    Fra fandommens glæder over tidlig Alan Moore og Dave Gibbons til fornyet begejstring over tv-seriens fortid, nutid og fremtid. Vi har Danmarks største Doctor Who-fan med i studiet, når vi nørder ud over den største britiske SF-serie af dem alle. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Superman har (kun) tre definerende tegnere

    Play Episode Listen Later Nov 29, 2023 49:04


    Som punktum, punktum, komma, streg tegner Nikolaj, således tegner Boring, Plastino og Swan Superman for vores indre blik. Vi tager et nostalgisk kig på de tre tegnere, der har defineret Superman, den (i hvert fald engan) største superhelt af alle. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Supersnak rejser til Abernes Planet

    Play Episode Listen Later Nov 15, 2023 74:04


    Tag med tilbage til 1968, et år der betyder meget for os, og lad os fortælle dig om, hvorledes det gamle Hollywood kæmpede for at overleve - og et af de mere bizarre resultater var ”Abernes Planet”. Og ja, vi afslører slutningen på den første film, så er du advaret!

    hollywood rejser abernes planet
    Uden mad og drikke duer helten ikke

    Play Episode Listen Later Nov 1, 2023 40:14


    Asterix uden trylledrik, Turtles uden pizza, Flash uden fast føde - superhelte skal da æde! Og i ét univers er alle kræfter madbaserede. Vi supersnakker om superhelte og det, de spiser, og vi supersnakker om serien CHEW. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Brevkassen vender tilbage! Og vi har en overraskelse til sidst

    Play Episode Listen Later Oct 18, 2023 74:44


    I fodrede os en masse spørgsmål, så her kommer en masse svar!. yt med helt til slut, for der kommer lytterhenvendelsen over alle. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Genbrug! Vi ♥ gammel vin på nye flasker

    Play Episode Listen Later Oct 4, 2023 54:52


    Hvor mange udgaver af de samme gamle tegneserier ejer vi egentlig? Batman Year One, Watchmen, Teenage Mutant Ninja Turtles #1 ... Vi har dem i mange udgaver, som hæfter, tradepaperback, hardcover, album, omnibus, oversættelse, Artist's Edition og jeg skal komme efter dig. Det er en skøn ting. Og lidt irriterende. Men når ens favoritserie bliver samlet på endnu en ny og endnu flottere måde, så --- Ak, ja. Genbrug er en god ting. For forlagende, især. Men også for fans, for hvor er det bare blevet utroligt meget nemmere at finde de serier, man samler på. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Nostalgi lider vi alle af

    Play Episode Listen Later Sep 20, 2023 53:50


    Et crossover, du aldrig glemmer. To podcasts mødes: SUPERSNAK og SAMLERNE. God lyttehygge! www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Weapon X - endelig på dansk!

    Play Episode Listen Later Sep 6, 2023 69:55


    Weapon X - endelig på dansk! Oversætter Henry Sørensen gæster Supersnak for at snakke om dansk Marvels hidtil største undladelsessynd. SNIKT! www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Er publikum og Hollywood ved at være trætte af superhelte?

    Play Episode Listen Later Aug 23, 2023 57:39


    MCU toppede med Endgame. Har det været ned ad bakke lige siden? Hvorfor var Secret Invasion så ... ligegyldig? Fans og kritikere snakker om "superhero fatigue" - superheltetræthed. Men handler det i virkeligheden bare om, at vi skal have bedre superheltefilm? www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Derfor ♥ vi John Romita Sr (R.I.P.)

    Play Episode Listen Later Aug 9, 2023 56:06


    John Romita tegnede sandsynligvis den Spider-Man, du havde på sengetøjet og madkassen. Han tegnede og co-plottede Spider-Man og Daredevil, designede The Punisher, Wolverine, Black Widow og mange, mange flere. Vi hylder manden, som desværre forlod os, før vi fik udgivet denne optagelse. Lyt også til Radio Rackham, der har besøg af Marvel-Morten i denne uge og snakker det banebrydende Spider-Man nummer 50. Korte lydklip undervejs i programmet fra ekstramaterialet på Daredevil-filmen fra 2003. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Top 11 mest METAL superskurke nogensinde!

    Play Episode Listen Later Jul 26, 2023 53:06


    Copenhell 2023: Supersnak var på plakaten, og emnet var skurkagtigt www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Derfor elsker vi Indiana Jones (del 2)

    Play Episode Listen Later Jul 12, 2023 97:29


    Med guest star Christian Monggaard og special guest appearance: Mads Mikkelsen! Vi runder Indy-snakken af i anden og sidste del www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

    Derfor elsker vi Indiana Jones (del 1)

    Play Episode Listen Later Jun 28, 2023 106:25


    Der er vist ingen tvivl om at Dr. Jones er en ægte helt, og så er han super heldig. Vi supersnakker Indiana Jones i to afsnit. Først: 1981-1989. Christian Monggaard gæster studiet.

    indiana jones derfor elsker christian monggaard

    Claim Supersnak

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel