Børn&Unge Podcast

Pædagogen Alfred vender hjem fra udflugt med børnene fra Spurvestuen. De faldt i staver over en byggeplads og glemte tiden, og nu sidder de andre børn og venter med frokosten. Alfreds kollega Thor er irriteret. Det var han også forleden, da børnene havde bygget et tårn af klodser midt på bordet, så de ikke kunne få plads til at spise. Børnene skal jo også lære, at samfundet omkring dem følger en rytme. Hvad er vigtigst – børnenes eget initiativ eller hensynet til de andre? Og hvad kan Alfred og Thor gøre for at finde et kompromis? Hvad foretrækker du selv? Tager vi initiativet fra børn, hvis vi sætter for stramme rammer omkring dem? Eller bliver de en samling små egoister, hvis de ikke i tide lærer, at der er andre behov i verden end deres? Og har pædagoger et ansvar for at lære dem det? Medvirkende: Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten i Gladsaxe Lilian Bjelke, udviklingschef i TitiBo-gruppen Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL i Aarhus Bille Sterll, journalist og podcastvært

En hurtig evaluering ved kopimaskinen – eller det tilfældige møde og snakken i frikvarteret. Samarbejdet på skoler mellem lærere og pædagoger handler om meget mere end de formelle møder i teamet. Ny forskning viser, at det uformelle samarbejde, der foregår hver eneste dag på gangene eller ved kaffemaskinen er vigtigt og værdifuldt, men at det alt for ofte bliver overset. For selvom det er uformelt, kommer det ikke af sig selv. Det kræver opbygning af en kultur og fokus på tillid, anerkendelse og de rigtige faciliteter. Medvirkende: Lars Qvortrup, professor emeritus, DPU, Aarhus Universitet. Jon Lissner, skoleleder, Trekronerskolen, Roskilde Kommune. Vært: Magnus Krabbe, Kontekst & lyd Du kan læse mere om emnet i Børn&Unge nr. 1/2025. Her kan også finde flere gode råd og en række refleksionsspørgsmål om det uformelle samarbejde.

Kommunens børne- og ungeudvalg har været på studietur til Finland og kommer hjem med et nyt inklusionskoncept, der skal løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Nu skal de nye metoder og værktøjer bredes ud til dagtilbuddene. Hvordan griber en leder den opgave an? Hvordan løser man de udfordringer, som konceptet giver i forhold til medarbejderne, samarbejdspartnerne og børnene? Det giver en pædagogfaglig leder et bud på i dette fiktive spørgespil, hvor det er svært ikke at spørge sig selv: Hvad ville jeg have gjort? Medvirkende: Annette Ladefoged Schiønning, pædagogisk leder, og Susanne Ekman, lektor. Vært: Anders Stahlschmidt Redaktion: Ida Antvorskov Produktion og redigering: Mikkel Prytz

Pædagogiske metoder, koncepter og systemer er det seneste årti skyllet ind over daginstitutionerne. De kommer med løfter om øget kvalitet og evidensbaserede effekter. Men holder koncepterne, hvad de lover? Det sætter forskere spørgsmålstegn ved. For hvad sker der, når manualerne møder virkeligheden? Og hvilken betydning får det i praksis for børn og pædagoger i institutionerne? Medvirkende: Christian Aabro, lektor, og Anne Mette Buus, lektor. Interview og manuskript: Marie Bille, journalist Redigering: Mikkel Prytz, journalist

Alt for mange unge mistrives, og Trivselskommissionen er på trapperne med anbefalinger, der skal understøtte børn og unges trivsel og livsmod. Men står det virkelig så grelt til? En ny bog sætter spørgsmålstegn ved trivselskrisen, og om børn og unge i virkeligheden mistrives i så høj grad, som vi har gået og troet. Lyt til debatten mellem en af forskerne bag bogen og en af de forskere, som advarer mod at falde i den anden grøft og negligere et stigende problem. Medvirkende: Lars Qvortrup, forfatter til ”Trivsel og mistrivsel”, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, professor, leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Vært: Magnus Krabbe, Kontekst & Lyd I BUPL's forskningsunivers har vi samlet fakta og viden om børn og unges trivsel. Find det her Læs artiklen: Nu vender vinden i trivselsdebatten: Forskere vil gøre op med 'enorm frygt' og 'alarmisme' Læs også Børn&Unge nr. 2/2025, som sætter fokus på mistrivsel blandt børn og unge. Bladet udkommer 11. marts 2025.

Folkeskolen bør lade sig inspirere af den måde, som pædagoger i klubber og SFO'er agerer på over for børn og unge. For ifølge en gruppe forskere er vejen væk fra mistrivsel at skrue ned for måling og resultatorientering - og op for den præstationsfrigørende pædagogik. En pædagogik, som sætter fokus på fællesskabet frem for individet og er vendt mod verden, aktiviteter og samvær og ikke konkurrence og præstationer. Hør mere om forskningen fra Lea Ringskou, VIA University College, og kom med pædagog Rasmus Højmark Nielsen på arbejde for en præstationsfrigørende pædagogik i Klub Vest i Viborg. Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & Lyd. Link til forskningen: kortlink.dk/2rtzr

Som pædagogfaglig leder møder du en række krav og forventninger fra forældre, der bekymrer og interesserer sig for deres børns hverdag i daginstitution, skole og fritidstilbud. Du har svært ved altid at leve op til dem alle. Så hvordan sætter du grænser, samtidig med at du styrker det gode samarbejde med forældrene? Det er emnet i denne udgave af 'Ledelse på spil', hvor en pædagogfaglig leder bliver ført igennem et dilemmafyldt spørgespil. Undervejs udvikler historien sig dramatisk, så du flere gange må spørge dig selv: Hvad ville jeg selv have gjort? Medvirkende: Lilian Bjelke, udviklingschef i TitiBo-gruppen, og Tina Brandt, tidligere pædagogfaglig leder og ekspert i relationskompetence. Vært: Anders Stahlschmidt.

Hvis man skal sætte ind mod skolefravær og mistrivsel, så bør man kigge på fællesskabet – og ikke mindst på de børn, som føler sig udenfor eller på kanten af fællesskabet. De sociale dynamikker og følelsen af at høre til er nemlig centrale elementer for at undgå alvorlig mistrivsel og potentielt langvarigt skolefravær. Børn, som har vanskelige skoleliv, har i særlig grad brug for de voksnes hjælp til at blive synlige og positivt bemærket af de andre børn og blive forbundet til dem. Pædagoger i folkeskolen bør derfor spille en aktiv rolle i frikvarterne, da det oftest er der, man ser børns mistrivsel. Det mener forsker Christina Holm Poulsen. Hør, hvorfor frikvarterer er et oplagt sted til pædagogik i dette interview. Medvirkende: Christina Holm Poulsen, forsker Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd Læs rapport: https://kortlink.dk/2rmuw

Vi skal tale meget mere om ulighed og fattigdom, mener økonom Birthe Larsen. For ulighed er ikke kun et spørgsmål om indtjening og pension. Et barn, der vokser op i fattigdom, har dårligere muligheder på en række områder. Det ved Birthe Larsen noget om. Og ikke kun, fordi hun kender alle tallene fra sin uddannelse. Hvis uligheden skal udlignes, skal der flere ressourcer til barndommen - til skolerne og daginstitutionerne. Og så skal økonomer som Birthe Larsen selv blive bedre til at måle betydningen af at investere i børnene.

Når pædagoger har tid uden børn til at forberede sig, styrker det kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Det er ni ud af 10 dagtilbudsledere enige om. Så hvordan kan det være, at de fleste pædagoger har ingen eller næsten ingen forberedelsestid? Hør om den første undersøgelse af effekten af forberedelsestid i daginstitutioner, og kom med til Børnehuset Hop-La i Borup, hvor pædagog Trine Stampe har oplevet, hvad det betyder for deres arbejde og for børnenes trivsel og udvikling, når de har tid til at forberede deres arbejde.

Der er noget, vi skal tale om. Det er titlen på justitsminister Peter Hummelgaards (S) bog, der udkommer i dag. Og det, vi skal tale om, er vold mod børn, som er et stort problem i Danmark, selvom det nu er 27 år siden, at vi afskaffede forældres ret til at slå deres børn. I den kamp spiller pædagoger en vigtig rolle i forsvarsværket for børn, der bliver udsat for vold, mener politikeren, som vil bruge sin position som minister til at sætte gang i debatten. Men han har også en anden og mere personlig grund til at sætte fokus på vold mod børn.

Der er dårlige APV'er og massive problemer med arbejdsmiljøet i Junglen - men det kan den nye pædagogiske leder vel lige fikse? Følg de ledelsesmæssige udfordringer i en fortælling om psykologisk tryghed i en SFO, hvor en pædagogisk leder og en ekspert reflekterer over dilemmaerne i et fiktivt spørgespil. Og spørg dig selv, hvordan du ville håndtere ledelsesopgaven i en problemfyldt fortælling, der bliver mere og mere kompleks i takt med, at historien udfolder sig. Medvirkende: Pædagogfaglig leder Trine Reckeweg og Rikke Høgsted, udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi. Vært: Anders Stahlschmidt.

Børn i dag har brug for mere støtte til deres leg. Førhen lærte børn legen fra større børn i gården og på gaden. I dag er den rolle i høj grad pædagogers. Forældre gør, hvad de kan for at styrke legekulturen, men den vigtige leg risikerer at skrumpe. Det store slag om legen skal nu stå i institutioner og skoler, mener legeforsker Ditte Winther-Lindqvist. Hør, hvad det betyder for pædagoger i dette interview.

Danmarks dygtigste pædagog - hvem er det? Det ved forsker Christian Aabro noget om, efter han har læst alle indstillinger igennem til Politikens Pædagogpris i tre år. Hør, hvilke fire karaktertræk der især bliver sat pris på hos danske pædagoger. Og mød en af de pædagoger, der har prøvet at stå på scenen, holde en tale for sit fag og modtage salens hyldest. Først var det svært for Majbritt Degn Kallehauge at træde ind i spotlightet. Men nu bruger hun det til at fortælle vidt og bredt om, hvor fantastisk det er at være pædagog.

Kan vi give børn så meget selvbestemmelse, at vi ender med at svigte dem? Kan vi omvendt tvinge børn til noget, de ikke har lyst til, for at de udvikler sig? Og har pædagoger et særligt ansvar for at opveje den ulighed, nogle børn kommer ind i verden med? Spørgsmålene udløser dybe etiske overvejelser blandt gæsterne i 'Dilemma' på baggrund af en helt almindelig situation fra hverdagen, som vi alle kender: Alfestuen og Troldestuen spiser frokost på hver sin måde. Troldene styrer selv deres frokost og spiser madpakken i den rækkefølge, de har lyst til. Mens alferne skal spise rugbrødet og gulerødderne, før de må gå ombord i pålægschokoladen. Hvad er vigtigst – sundhed eller selvbestemmelse? Det folder vi ud i denne episode af BUPL's podcast om de etiske problemstillinger, man kan stå i som pædagog. Hvad foretrækker du selv? Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen, udviklingschef Lilian Bjelke, adjunkt Søren Engelsen og Bille Sterll, journalist og podcastvært.

Velkommen til første episode af 'Ledelse på spil', BUPL's podcastserie om pædagogfaglig ledelse. I denne episode deltager en pædagogfaglig leder og en forsker i en fortælling om inklusion i et børnehus. I løbet af fortællingen reflekterer de to gæster over praktiske og teoretiske problemstillinger, der kan opstå, når man som pædagogfaglig leder står overfor opgaven ledelse af inklusion. Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen og Janne Hedegaard Hansen, centerchef for Center for Bedre Børneliv på Københavns Professionshøjskole. Vært: Anders Stahlschmidt.

Børns kreativitet, fantasi og mulighed for at fordybe sig trives godt i skoven. Så godt, at forsker Mathilde Sederberg og hendes kollega måtte udvide deres undersøgelse af, hvordan børn og pædagoger i roterende børnehaver bevæger sig, leger i og bruger de naturlige omgivelser. Hør om forskningen, og kom også med til skovbørnehaven Krudthus i Nordsjælland, hvor pædagog Hildur Johnson arbejder med naturdannelse og naturpædagogik - og meget gerne fortæller om det til andre pædagoger.

"Når jeg bliver hørt, så føler jeg, at jeg hører til." Sådan har en medarbejder beskrevet sit behov for indflydelse for Malene Friis Andersen. Man har længe vidst, at indflydelse har afgørende betydning for, om man er glad i sit arbejdsliv. Nu har psykologen og stressforskeren undersøgt, hvorfor det er så vigtigt for os at have indflydelse på vores arbejde. Og hun har fundet frem til tre områder, hvor behovet især gør sig gældende.

Man kan nemt blive lidt kort for hovedet, når privatlivet gør ondt. Det er svært at undgå at tage følelserne med på jobbet. Men hvad så, hvis hvis man som pædagog kommer til at lade det gå ud over børnene? Er det nogensinde i orden at råbe ad børn? Og hvordan kan andre pædagoger både ytre deres bekymringer og hjælpe en kollega uden at sætte den gode arbejdsrelation over styr? Det diskuterer deltagerne i denne udgave af Dilemma, BUPL's podcast om etikken i pædagogikken. Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Lilian Bjelke og Karen Prins. Vært: Bille Sterll.

Diskrimination mod børn. Det er, hvad en ny og endnu ret ukendt forskningsretning, 'childism', vil gøre op med. For forskning viser, at børn og unge udsættes for et systematisk troværdighedsunderskud, hvor de underordnes voksnes synspunkter og interesser, simpelthen fordi de er børn. Hør, hvordan forsker Maria Hedegaard arbejder med det nye begreb, og få også et bud på, hvordan børn og unges perspektiver kan tages mere alvorligt i skoler og institutioner. 

Vilde drenge og stille piger. Superhelte og prinsesser. Biler og dukkekroge. Stereotype kønsforståelser eksisterer i høj grad i børnehaver, viser forskning, og kønsopfattelserne bygger på tre væsentlige faktorer. Men forskningen peger også på, at pædagoger kan gøre en stor forskel for mangfoldigheden. Spørgsmålet er så, om det er rimeligt, at pædagoger skal tage ansvar for ligestilling mellem køn i samfundet. Mød forskerne Kira Saabye Christensen og Karen Prins og hør, hvorfor det er svært at være en 'rigtig dreng' og et institutionsbarn på samme tid. Læs mere om forskningen her

Samtalegrupper for børn og unge fra skilsmissefamilier er blevet et udbredt tilbud. Men hvis aktiviteterne i grupperne ikke tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser med deres forældres brud, risikerer de at gøre mere skade end gavn. Sådan lyder advarslen fra Pernelle Rose, der har forsket i skilsmissegrupperne. Hør, hvad børnene og de unge selv siger til gruppesamtalerne i dette interview, som journalist Marie Bille står bag.

”Ingen børn tager skade af tydelighed og struktur,” lyder svaret fra kollegerne, når Tina spørger, hvorfor de i børnehaven bruger specialpædagogiske redskaber til børn på normalområdet. Men passer det? Eller kan struktur og faste rammer blive for meget af det gode, fordi børnene så ikke lærer at håndtere en kompleks og uforudsigelig hverdag? Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma. Medvirkende:  Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten i Gladsaxe Lilian Bjelke, udviklingschef i Titibogruppen Karen Prins, lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole Vært: Bille Sterll, journalist

Det støjer, når mennesker er samlet, og især når der er børn. Pædagoger er et af de fag, der er værst plaget af støj. Men sådan behøver det ikke at være. Tag med til Børnehuset Trehøje nær Roskilde. Her arbejder pædagog Natasha Elmdam og kollegerne med både rummenes indretning, organiseringen af arbejdet og deres pædagogik. Alt sammen for at få støjen ned og skabe et roligt miljø til gavn for både børn og pædagoger.

Tillid, tid og… tid! Det er noget af det, der skal til for at skabe grobund for evalueringskultur i daginstitutionerne. Er rammerne på plads, er pædagogerne virkelig gode til at gå praksis efter i sømmene og finde ud af, hvad der skal styrkes. Det viser projektet 'Evalueringskulturens betydning for pædagogers selvrefleksioner, læringsmiljøets kvalitet og det gode børneliv' som forsker Christina Haandbæk Schmidt har stået i spidsen for. Projektet løfter dog også sløret for et stort problem. Læs mere om forskningen i Børn&Unge: kortlink.dk/2py9n Se en guide her: kortlink.dk/2py9q I indslaget bliver der brugt lydklippet 'Super 8 camera SHORT burst filming' af keverlyhills: https://freesound.org/s/585472/ License: Creative Commons 0

Hvordan lyder langsom pædagogik? Det kan være svært at indfange lyden af ro, langsommelighed og fordybelse. Men det prøver Børn&Unge Podcast alligevel på i denne episode, hvor journalist og podcastproducent Rikke Bergquist taler med den britiske forsker Alison Clark og besøger Børnehuset Tinsoldaten for at få svar på, hvad tid betyder for pædagogik, og hvordan man lykkes med at sætte tempoet ned.

Forældresamtaler, bestilling af papir, forberede indstillinger og underretninger, planlægning af diskofest, og, nå ja, pædagogisk arbejde. Det er blot nogle af de 217 punkter på en liste over arbejdsopgaver i en almindelig daginstitution, som Susanne Ekman har fået af en tidligere pædagogisk leder. Listen viser, hvor omfattende arbejdet som pædagog er. Og giver også et fingerpeg om, hvor mange krav der bliver stillet til velfærdsstatens ansatte. Men de høje forventninger risikerer at blive til giftig gæld, der aldrig kan betales tilbage, lyder advarslen fra Susanne Ekman i dette interview.

Tidligere tiders pædagoger var mere og andet end hattedamer og kaffesøstre. Det var fremsynede og dybt dedikerede kvinder, som med deres tekster om udviklingen af barndomspædagogikken har været med til at præge ikke bare deres profession, men også opbygningen af en ny samfundsform. Det mener Line Togsverd, som i et forskningsprojekt har dykket ned i de gamle tekster og fået gåsehud på armene og en klump i halsen af at diskutere dem med moderne pædagoger. Hør mere i denne podcast, og kom også med til et fyraftensmøde, hvor moderne pædagoger diskuterer deres historie og faglighed.

Børn med autisme sanser den sociale verden helt anderledes end neurotypiske mennesker, altså personer med en hjernefunktion, der defineres som normal. Det er forskere i højere grad ved at få øjnene op for. Og det kan få stor betydning for den specialpædagogiske tilgang til børn med autisme, viser antropolog Ella Paldams forskning.

Børn, der går i en børnehave i byen, udvikler sig motorisk dårligere end børn i udflytterbørnehave. Det er en udbredt opfattelse, som forskning nu sår tvivl om. I podcasten kan du høre forsker Ina Olmer Specht fra Parker Instituttet fortælle om forskningen i børns motoriske udvikling. Du kan også høre, hvorfor to pædagoger fra Holmens Sogn Udflytterbørnehave ikke er helt enige med resultatet.

I stedet for at måle børns sproglige kompetencer gennem nationale screeninger skulle man hellere styrke pædagogernes mulighed for at følge børns sproglige udvikling og gribe ind, hvis det går den forkerte vej. Det mener Laila Kjærbæk, en af forskerne bag en ny undersøgelse. Den kortlægger baggrunden for, at vi i Danmark siden 2007 har haft nationale sprogscreeninger, og viser, at vi på to særlige områder skiller os markant ud fra de lande, vi normalt sammenligner os med.

Hvad gør man som pædagog, når man har fået besked på at teste børnene, men testene efter ens egen overbevisning ikke viser, hvad børnene rent faktisk kan? Kan man på én og samme tid leve op til omgivelsernes forventninger og til ens egen pædagogiske dømmekraft? Det diskuterer panelet i denne udgave af podcastserien 'Dilemma' om etikken i pædagogikken. Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen, lektor Karen Prins og udviklingschef Lilian Bjelke. Vært: Rikke Bergquist.

Når Ruben Notkin kører bussen frem, er mændene klar til at tage på tur. For pædagogen tilbyder et fællesskab, hvor de ældre herrer kan mødes i uforpligtende rammer om aktiviteter, der passer til dem og deres situation. For nogle af de ældre er det ugens eneste rigtig gode oplevelse. Pædagogers faglighed kan gøre en stor forskel på ældreområdet. Men hvad kendetegner pædagogfagligheden på et område, som traditionelt beskæftiger andre faggrupper fra især sundhedsvæsenet? Det har Randi Andersen og Marianne Brodersen, to af forskerne bag et projekt om netop pædagogfaglighed på ældreområdet, et bud på.

Må en pædagog følge en dreng til tandlæge og frisør, hvis forældrene ikke gør det? For drengen trænger virkelig til at få ordnet tænder og klippet sit hår, men han har svært ved, at nogen skal se ham i munden eller nærme sig med en saks. Og far og mor har ikke evner eller overskud til at hjælpe. Det er spørgsmålet til deltagerne i denne udgave af serien Dilemma - om etikken i pædagogikken. Medvirkende: Daniel Storsveen, Karen Prins og Maj Luffe Andersen Vært: Rikke Bergquist

"Jeg ved ikke, hvad hun har bidraget med. Hun har siddet og lyttet, og så har hun sagt nogle ting. Men hun har jo ikke arbejdet med ham." Sådan siger en pædagog om det tværfaglige samarbejde om et såkaldt bekymringsbarn. Det samarbejde, der skulle understøtte den pædagogiske praksis, giver altså ikke mening for pædagogen. Og det er ikke et enligt tilfælde, viser et forskningsprojekt. Hør lektor Anja Stanek fortælle om, hvorfor kæden hopper af i det tværfaglige samarbejde, og hvorfor der er brug for at få den sat på igen.

Udenfor holder turbussen klar, og alle børn har sko og overtøj på. Eller næsten alle, for Karl har gemt sig under en bænk og nægter at komme ud. Han vil ikke med på tur. Og hvad gør pædagogerne så? Denne udgave af podcastserien Dilemma handler om hensynet til individet over for hensynet til fællesskabet. Om det pædagogiske sigte kontra barnets tarv. Og om, hvor langt man kan gå for at rykke et barn, der allerede har besluttet sig. I panelet sidder børnehusleder Maj Luffe Andersen, lektor og ph.d. Karen Prins samt udviklingschef Lilian Bjelke. Vært: Rikke Bergquist

Hvorfor passer vi ikke bedre på dem, der passer på vores børn? Sådan spørger Ditte Hansen i et nyt tv-program, hvor hun på humoristisk vis sætter sig for at takke pædagogerne. Skuespilleren lægger ikke skjul på, hvor stor betydning pædagoger i daginstitutioner og fritidstilbud har haft for hendes egen familie. Men er det overhovedet sjovt at lave sjov med pædagoger?

En uretfærdighed. En splint i øjet, der skal ud. Sådan siger pædagog Signe Jespersen om den forskel i lønnen, der er mellem fagene i dag. En forskel, der bunder i en 50 år gammel begivenhed, der har helt afgørende betydning for, at pædagogerne har et lønefterslæb i forhold til andre faggrupper. Hvordan håndterer Signe den uretfærdighed? Lyt med, og hør også historiker Astrid Elkjær Sørensen fortælle om, hvorfor pædagogerne stadig befinder sig nederst i lønhierarkiet, i denne genudgivelse, som kun er blevet mere aktuel af, at arbejdsmarkedets parter i øjeblikket forhandler om løn til pædagoger og andre fag.

En vild idé, kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) frisættelsesforsøget. Nu er MariaKringlen i Helsingør godt halvvejs gennem forsøget og kan se, hvor pædagogikken har fået lov til at blomstre frit uden regler og rammer, og hvor den er stødt på forhindringer. Hør om pædagogernes erfaringer, og lyt også til No Emil Kampmanns vurdering af, hvad der skal til for at styrke pædagogisk kvalitet.

En ud af fire unge i Tingbjerg og andre af Københavns udsatte områder er medlem af en bande. Sådan er det i hvert fald ifølge forældrene i de udsatte områder, og også lærere og pædagoger er bekymrede for ungdommens tilknytning til bandemiljøet. Men virkeligheden er en helt anden, viser forskning. Hvad betyder det for de unges livsmuligheder, at deres omgivelser har negative forventninger til dem? Og hvordan påvirket det arbejdet for dig, der arbejder som pædagog i udsatte områder? Få et bud på de spørgsmål fra sociolog Aydin Soei i denne episode.

Han er blevet kaldt for Børnenes Batman på grund af sit store engagement og utrættelige arbejde for minimumsnormeringer, en bedre folkeskole og større trivsel blandt unge. Men selv en superhelt kan opleve, at kræfterne slipper op. Det skete netop for SF-politikeren, da han måtte sygemelde sig med så alvorlig stress, at han nær blev blind. Nu er han tilbage på Christiansborg. Men hvordan fortsætter han sin kamp uden at tære for meget på sine egne ressourcer? Og kan man brænde for børnenes sag uden at brænde helt ud? Hør Jacob Marks bud på de spørgsmål i interviewet her, og læs også Børn&Unge nr. 7/2023.

Hvornår er det pigernes tur? Sådan spørger Sofia på knap fire år, da hun i et stykke tid har stået og set på, at pædagogen Hanne kaster bold med drengene. Og spørgsmålet er et omdrejningspunkt i kønsforsker Gry Ellegaard Thorsens afhandling, som blandt andet handler om kønsopdelte aktiviteter i daginstitutioner. For hvis nogle ting er for drengene, mens andre ting er for pigerne - kommer det så til at få en betydning for børnenes muligheder og forventninger til sig selv og andre igennem livet? I episoden bruges følgende lydklip fra Freesound.org og Pixabay: https://freesound.org/people/kevp888/sounds/677107/ https://freesound.org/people/kevp888/sounds/638413/ https://pixabay.com/da/sound-effects/sound-inside-school-72495/  

En god og tryg start i vuggestuen har stor betydning for barn, forældre og pædagoger. Nu viser ny forskning, at der er en ressource til rådighed, som kan hjælpe til den gode vuggestuestart. Og det er en ressource, der bogstaveligt talt er lige ved hånden og helt oplagt at bruge. Hør om forskningen i dette interview med Erik Hygum og Susanne Klit Sørensen fra VIA University College.

Børn fra 4.-5. klasse kan hjælpe pædagoger med at finde ud af, hvad der er vigtigt i skiftet fra børnehave til skole. Det viser ny forskning, som forsker Maja Højslet Schürer står bag. Samtidig peger forsker Ane Bjerre Odgaards studier på, at det er en fejl at forsøge at udligne forskellen mellem børnehave, SFO og skole. Denne episode er en genudgivelse af en tidligere udsendelse. 

Der er få lyde, der presser os så meget som barnegråd. Derfor er det bekymrende, at pædagoger oplever flere børn, der græder. Men hvorfor påvirker lyden af et grædende barn os så meget? Og hvordan kan man arbejde pædagogisk med at regulere børnenes og egne følelser, så gråden ikke fylder så meget? Det er spørgsmålene i denne episode, hvor Børn&Unge Podcast taler med forsker Johanne Smith-Nielsen og besøger daginstitutionen Læringshuset i Hedehusene. I episoden har vi brugt og redigeret lydklip fra Freesound.org og Pixabay. Følgende klip er brugt: pleurs enfant af Lendewell children crying af RaspberryTickle Female child crying af Mpuddler Child crying af SergeQuadrado

Ad! Det er ikke alle madretter, der vækker lige stor begejstring i daginstitutionerne. Skal pædagoger acceptere børns præferencer, stille bønnegryden til side og hente spegepølsemadderne frem? Eller skal pædagoger nudge og nøde børnene i retning af en mere varieret kost af hensyn til deres dannelse? Og kan man overhovedet tale om kræsenhed, eller bør vi i stedet diskutere nysgerrighed og ret til selvbestemmelse? Det diskuterer to pædagoger og en forsker i denne udgave af Dilemma om etikken i pædagogikken. Medvirkende: dagtilbudsleder Maj Luffe Andersen, pædagog Malene Møller Thygesen og postdoc Søren Engelsen. Vært: journalist og podcastproducent Rikke Bergquist.

Der er forskellige opfattelser af, hvordan man griber tværfagligt samarbejde an. Og det får stor betydning for pædagoger, der arbejder sammen med andre fagligheder for at styrke børn og unges trivsel. Det viser forskning fra lektor Janne Hedegaard Andersen, som ofte oplever, at pædagoger er lavest i de tværfaglige hierarkier. Pædagog Birgitte Hørup Andersen er 'sgu ligeglad med', hvordan nogle faggrupper ser på pædagoger. For i Ressourcen i Odder, hvor hun hver dag hjælper skolebørn, som har brug for lidt ekstra, anerkender man hinandens fagligheder. Det virker. Og det er enormt befriende at have lov til at gøre det, man er bedst til.

'Du bliver, hvad du spiser', er et slogan, de fleste har hørt. Men tænker du også over, at du bliver, hvad du klikker på? I dette interview med læge og forfatter Imran Rashid kan du høre om de mekanismer i det moderne samfund, der efter hans mening er skyld i, at mange børn og unge mistrives. Og du behøver ikke at lytte længe til Imran Rashid eller læse langt i hans bøger for at forstå, at digitale devices og sociale medier bærer en stor del af ansvaret. Men hvad kan pædagoger og andre ansvarsfulde voksne omkring børn og unge gøre for at modvirke udviklingen? Lyt med her.

Naturmødet i sig selv giver ikke nødvendigvis unge i sårbare positioner det, de har brug for. Der skal en særlig og målrettet indsats til, peger de unge selv på i et projekt fra Center for Ungdomsforskning. I denne episode kan du høre, hvad 14-årige Pelle får ud af sine udflugter i Hjørrings natur med pædagog Maiken Jensen.

Bålhygge og ristede skumfiduser. Det lyder hyggeligt, men der skal en særlig og målrettet pædagogisk naturindsats til, for at unge i sårbare positioner kan få bedre trivsel ud af naturmøder. Det viser et projekt fra Center for Ungdomsforskning. I denne episode kan du høre om de seks kvaliteter ved naturpædagogik, som forskningen peger på.

Må et barn sige nej til en kammerat, der vil være med til at lege? Det diskuterer panelet i denne episode af serien Dilemma, der sætter fokus på etikken i pædagogikken. Og som altid er der hverken et rigtigt eller forkert svar.