Stemmer fra Skolen

Den myndige lærer I den seneste tid har debatten om lærerens autoritet fyldt meget. Skal læreren have mere autoritet – og hvad vil det overhovedet sige? I denne episode vender vi blikket mod et beslægtet begreb, der måske kan åbne for nye perspektiver i debatten. Det handler om begrebet ”myndighed”. Vi taler med Jørn Bjerre med afsæt i hans bog Myndighed – undervisningens fundament, hvor han argumenterer for, at myndighed ikke blot handler om kontrol eller magt, men om evnen til at skabe en undervisningssituation, som eleverne retter sig ind efter og giver sig hen til. Ifølge Bjerre er myndighed en forudsætning for, at undervisning kan finde sted – og han peger på nogle almene træk ved myndighed- Samtalen handler om, hvordan man som underviser kan udvikle myndighed gennem faglig tyngde, autenticitet og tilstedeværelse, og hvordan det adskiller sig fra den mere klassiske forståelse af autoritet. Vi håber, at podcasten kan være afsæt for nye samtaler om undervisningens grundlag – både på læreruddannelsen og i praksis – og at både nye og erfarne undervisere får lyst til at tænke over, hvad myndighed betyder i deres egen undervisning. Podcasten er udgivet med støtte fra Lån&Spar

Lytning i skolen - en overset aktivitet og kompetence Denne episode af Stemmer Fra Skolen handler om lytning. Lytning er en helt central aktivitet i skolen, og eleverne skal lytte mange timer hver dag med mange forskellige formål. Alligevel er lytning som didaktisk genstandsfelt ofte overset både i forskningen og i lærerens undervisningsplanlægning. Vi har talt med Lene Illum, der har skrevet Ph.d.-afhandlingen "Jeg kan godt skimmehøre. Multimodal lytning i et dialogisk perspektiv". På baggrund af sin forskning præsenterer hun fem lyttekategorier, der har betydning for elevernes lytning. Disse kategorier kan læreren bruge i sin didaktiske refleksion for at skabe en bedre lyttekultur og udvikle elevernes lyttekompetence.  Værter og producenter: Hanne Heunicke og Rikke Bundsgaard Podcasten er udgivet i samarbejde med Lån & Spar.

Projektbaseret læring - en vej til faglig og social trivsel Projektbaseret læring (PBL) er ofte blevet kritiseret for at favorisere de ressourcestærke elever, mens metoden kan opleves som for ukonkret og udfordrende for elever med diagnoser eller andre vanskeligheder. Skoleforsker Louise Klinge har gennem et toårigt feltstudie undersøgt, om PBL alligevel kan bidrage til både social og faglig trivsel for alle elever – og hvad det kræver i praksis. I dette afsnit taler vi med hende om resultaterne. På Skolen på Grundtvigsvej har hele skolen taget PBL til sig, og alle klasseteams arbejder med metoden. Vi har mødt lærerne Lasse Oszlar og Emile Kristensen for at høre om deres erfaringer med PBL, hvordan de organiserer skoledagen, og hvad de mener, PBL kan bidrage med. Værter og producenter: Hanne Heunicke og Rikke Bundsgaard Podcasten er udgivet i samarbejde med Lån & Spar.

Hvordan opdager man tegn på mobning? Denne episode af Stemmer fra skolen handler om, hvordan lærere kan få øje på de dynamikker i en klasse, der kan føre til mobning. Vi taler med Stine Kaplan Jørgensen, som har en Ph.d. fra DPU, Århus Universitet fra 2016, med fokus på mobning og interventioner, og som for nylig har udgivet bogen Tegn på mobning. Vi taler med Stine om, hvorfor det ofte kan være svært at opdage, når et barn bliver mobbet i skolen, og om hvorfor mobning sjældent kun er et individuelt problem, men typisk opstår i fællesskaber, der er kommet ud af balance. Stine giver bud på, hvad der kan ligge bag mobningens dynamikker, samt hvilke tegn lærere skal være opmærksomme på for at kunne opdage mobning. Vi taler også med Jonas Bæk Berthelsen og Casper Brinn, der underviser på henholdsvis ZBC og Susåskolen, afdeling Holsted. Efter at have lyttet til interviewet med Stine Kaplan Jørgensen, deler de deres refleksioner over hendes pointer samt deres egne erfaringer med at styrke fællesskaber i skolen. Værter og producenter: Hanne Heunicke og Rikke Bundsgaard Podcasten er udgivet i samarbejde med Lån & Spar.

I denne udsendelse undersøger vi begrebet praksisfaglighed. Praksisfaglighed er blevet et varmt emne i den politiske diskussion om skolen. Men hvad betyder praksisfaglighed egentlig, og hvilke konsekvenser har det for undervisningen? Hvorfor er det vigtigt at arbejde med praksisfaglighed, hvordan kan man konkret implementere det, og kan forskningen understøtte begrebet? Vi har talt med PhD-stipendiat Malis Ravn fra Århus Universitet (DPU) samt lærer Pia Jacobi og lærer Dorthe Vatnamo Madsen. Podcasten er udgivet i samarbejde med Lån & Spar.

ChatGPT i klasselokalet: Hvad betyder det for skolen? I november 2022 introducerede OpenAI redskabet ChatGPT, en chatbot, der hurtigt blev meget populær, fordi den kan besvare mange forskellige spørgsmål og klare opgaver på måder, der minder om hvordan vi mennesker ville gøre det. ChatGPT rystede uddannelsesverdenen ved at udfordre vores opfattelse af, hvordan vi søger, skaber og deler viden. Mange blev overraskede over teknologiens evner, og der opstod bekymringer for, at elever kunne bruge den til at snyde. Dette førte hurtigt til forslag om forbud og restriktioner i brugen af ChatGPT. En af de forskere, der har beskæftiget sig med teknologiforståelse og kunstig intelligens i skolen er Professor ved DPU, Jeppe Bundsgaard, han udtalte i forbindelsemed debatten om ChatGPT, at: ”ChatGPT har for mig, og for andre som forsker i kunstig intelligens, været fuldstændig mindblowing. Og jeg må indrømme, at jeg ikke havde troet, at sådan noget kunne lade sig gøre. Men det kan det, og det kommer ikke til at stoppe her, så det er helt afgørende, at vi lærer eleverne at bruge det” I denne udgave af Stemmer fra skolen taler vi med Jeppe Bundsgaard for at få en bedre forståelse af, hvad ChatGPT er for en teknologi, hvad den kan og ikke kan, og hvordan lærere og elever bør forholde sig til den og andre sprogmodeller. Vi taler også med lærerne Sarah Rössing Elholm og Daniel Faber Ulrich-Clausen om, hvilken rolle kunstig intelligens spiller i deres undervisning, og hvilke udfordringer de oplever, at teknologien medfører for lærere og elever, samt hvad det kræver af skolen. 

En sansende, skabende og verdensvendt litteraturdidaktik Vi skal gå fra, hvad litteratur er, til hvad litteratur gør. Det er en af pointerne i Ayoe Quist Henkels bog ”Børnelitteratur i en medietid”. I bogen præsenterer Ayoe den teoretiske baggrund, for det hun kalder en sansende, skabende og verdensvendt litteraturdidaktik. Vi har talt med Ayoe Quist Henkel om, hvad den sansende, skabende og verdensvendte litteraturundervisning er for en størrelse, hvordan den adskiller sig fra andre måder at undervise i litteratur på, og hvordan sådan en undervisning kan bidrage til at litteraturen gør noget ved eleverne, via bl.a. stemthed, nænsom nærlæsning og verdensvendthed. Vi taler også med Jan Frydensbjerg, der er CFU-konsulent, dansklærer og medforfatter på materialet Grib litteraturen og Grib litteraturen 2. Grib litteraturen er læremidler til litteraturundervisningen, som en gruppe dansklærere har udviklet sammen med Ayoe, læremidlerne udfolder og konkretiserer den sansende, skabende og verdensvendte litteraturdidaktik gennem GREB, der kan bruges både i indskoling, mellemtrin og udskoling. Jan giver bud på, hvordan læreren kan anvende disse greb i sin undervisning på en måde, der giver ejerskab til eleverne, lader dem komme tæt på teksterne og gør dem til litterære aktivister.   Medvirkende: Ayoe Quist Henkel, Ph.d. og Lektor i dansk med særligt fokus på børnelitteratur og litteraturdidaktik ved Læreruddannelsen i Silkeborg (VIA) Jan Frydensbjerg, Lærer (Lisbjergskolen) og CFU-konsulent (VIA)    

Alle lærere møder ordblinde elever i deres undervisning hver dag. Denne podcast henvender sig derfor til lærere i alle fag. Vi har talt med faglig konsulent i det nystartede Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, ph.d. Stine Fuglsang Engmose om, hvad ordblindhed er for en vanskelighed, hvordan den kan påvirke eleven både fagligt og personligt, samt hvordan lærere kan møde den ordblinde elev på en måde, der giver de bedste muligheder for at deltage og udvikle sig på lige fod med andre elever. 

Helle Rabøl Hansen er skoleforsker med speciale i mobning og hun står bag begrebet Fællesskabende didaktik, der viser hvordan vi gennem  en fællesskabende undervisning kan bekæmpe mobning og øge både elevernes og klassens trivsel og tilhørsforhold til hinanden.  Vi taler også med to lærere, Jakob Leschly Schultz og Daniel faber Ulrich-Clausen, der begge har hørt vores interview med Helle Rabøl Hansen og de kommer med deres tanker om den fællesskabende undervisning og skole. Er du interesseret i at læse mere, vil vi anbefale bogen Fællesskabende didaktikker, udgivet af forlaget KVAN i 2023. Her bidrager Helle Rabøl Hansen og 12 andre skolefolk med tretten artikler, som med afsæt i forskning, teori og erfaringer fra undervisning giver almene og skolefaglige eksempler på, hvordan skoler og undervisere konkret kan arbejde med didaktiske tiltag, som kan fremme både oplevelsen af læring og fællesskabet.  

Er lektier blot en ureflekteret tradition eller spiller de en vigtig rolle i elevernes faglige udvikling og den almene dannelse? Spørgsmål som disse handler denne udgave af Stemmer fra skolen om. Vi har talt med forsker og underviser ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Annette Søndergaard Gregersen. Hun har skrevet bogen Lektier, hvor hun, på baggrund af egen og andres forskning, diskuterer lektiers effekt, relevans, form og indhold. Vi har også talt med leder på Hjalleseskolen Martin Hosbond Henriksen og lærer Jane Faber Holst. På Hjalleseskolen har bestyrelsen vedtaget et ”lektie-princip” og Martin og Jane drøfter lektieprincippet og skolens lektiepraksis i lyset af Annette Søndergaard Gregersens pointer. Medvirkende: Forsker og underviser på læreruddannelsen KP, Annette Søndergaard Gregersen  Lærer: Jane Faber Holst Skoleleder: Martin Hosbond Henriksen

I denne udgave af Stemmer fra skolen dykker vi ned i Wolfgang Klafkis dannelsessyn og det gør vi sammen med ph.d., docent og seniorforsker på center for anvendt skoleforskning ved UCL, Stefan Ting Graf.  Vi taler om hvilken afgørende betydning Klafki har haft for den måde vi driver skole på i Danmark, men også for vores dannelsessyn. Et dannelsessyn hvor begreber som Selvbestemmelses, Medbestemmelse og Solidaritet stadig er relevante. Ikke kun i tilrettelæggelsen af undervisningen, men også for den måde vi driver skole på og for den offentlige dannelsendiskussion. Podcastene udgivet i samarbejde med Lærernes A-kasse.

Meningsfuld matematikundervisning Morten Misfeldt, der er professor i digital uddannelse og matematikdidaktik ved Københavns Universitet, har udgivet bogen Matematik med mening. I denne udgave af Stemmer fra skolen taler vi med Morten om, hvorfor bogen er relevant for matematiklærere og alle os andre, hvad matematik med mening er for noget, og hvordan det står til med den meningsfulde matematik i skolen lige nu. Vi taler også med de to lærere og pædagogiske konsulenter for matematik hos CFU (UCL), Bo Teglskov Kristensen og Rikke Teglskov Kristensen. De har begge stor erfaring som matematiklærere på alle trin i folkeskolen, har udviklet materialer og vejledt matematiklærere, Rikke sidder også i opgavekommissionen for matematik. Bo og Rikke har lyttet til interviewet med Morten Misfeldt, og de giver deres bud på, hvordan matematik med mening helt konkret kan se ud på alle trin i skolen – og hvorfor det er vigtigt at tænke matematikundervisningen på den måde. Stemmer fra skolen er produceret med støtte fra Lærernes A-kasse

I denne udgave af Stemmer fra skolen undersøger vi emnet bæredygtighed og grøn omstilling i skolen. Et emne vi alle bør være forpligtede på og give vores elever handlemuligheder og vilje til at løse, ikke blot for vores og deres skyld, men også for kommende generationer. Postdoc og Ph.d på Center for Grundskoleforskning på SDU, Martin Hauberg-Lund Laugesen fortæller om projektet Grøn omstilling i grundskolen. Han giver bud på, hvordan vi kan inddrage dette tema i undervisningen, og hvorfor vi ikke kan have en forventning om, at det er et ansvar der primært ligger i de naturvidenskabelige fag. Der er nemlig en del, der tyder på, at også kultur- og sprogfagene har en relevant rolle at spille.   Stemmer fra skolen er lavet med støtte fra Lærernes A-kasse

Når legen kvalificerer undervisningen - en podcast om Playful learning Playful learning programmet vil bl.a. via forandringer i lærerens uddannelse styrke de legende, kreative og eksperimenterende tilgange i skolen. Derfor har underviserne rundt omkring på Danmarks læreruddannelser siden 2018, som en del af Playful Learning programmet, undersøgt og eksperimenteret med, hvordan legens kvaliteter kan bidrage til at kvalificere undervisningen af de lærerstuderende. Vi har talt med Tobias Heiberg, der er Programchef i Playful Learning programmet, om hvad der kendetegner en playful learning didaktik, hvilke udfordringer der kan være ved at bruge begrebet leg i en uddannelsessammenhæng, og hvilke forandringer han drømmer om, at Playful Learning kan skabe på læreruddannelsen og i skolen. Da Ditte Jensen gik på læreruddannelsen oplevede hun undervisning, der var præget af legende tilgange, hun skrev bacheloropgave om playful learning, og nu anvender hun selv legende tilgange som lærer på Uldum skole. Ditte giver konkrete eksempler på, hvordan legende tilgange i undervisningen kan se ud, og hvilken betydning Playful Learning har haft for hendes praksis. Udsendelsen er støttet af Lærernes A-kasse.

Børns adgang til viden er mere tilgængelig og mere ukontrolleret end nogensinde før og derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at vi ruster eleverne til at møde viden og teorier med et kritisk blik. Konspirationsteorier er et helt oplagt emne at tage fat i, både i arbejdet med den kritiske tilgang til verden, men i særdeleshed også i arbejdet med kildekritik. I denne udgave af Stemmer fra Skolen ser vi på, hvordan emnet konspirationsteorier kan se ud i faget historie. Vi har talt med ph.d Rikke Peters der underviser i historie på læreruddannelsen og er ansat ved historielab. Hun har undersøgt, hvad der sker, når man underviser i konspirationsteorier i udskolingen og hun fortæller om hvorfor emnet er en gave for historieundervisningen. Lærere, Niels-Jørgen Østerby fra Markusskolen i Esbjerg, fortæller om sine erfaringer med at undervise i konspirationsteorier i historie, hvordan han selv kom i gang med emnet og hvad emnet har påvirket hans historieundervisning positivt.   Podcasten er udgivet med støtte fra Lærernes A-kasse

Kritisk farvebevidst pædagogik Mange minoritetsetniske børn går igennem skolelivet med en oplevelse af, at de er forkerte og ikke passer ind i normen om den gode elev, det begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Det sker selvom mange lærere selv tror, at de er ”farveblinde” og at de ikke har farvede forventninger til eleverne. Dette dilemma handler Laila Colding Lagermanns bog Farvede forventninger om. Vi har talt med Laila om bogen, og om hvordan lærere, i stedet for at tro at vi kan være farveblinde, bør arbejde med en kritisk farvebevidst pædagogik, og om hvordan vi kan gøre en forskel, når vi taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger. Vi har bedt to lærere, Anne Mette Falk og Michelle Kofod Marqvardsen, om at lytte til interviewet og dele, hvilke refleksioner og konkrete bud på en ændret praksis, de har, på baggrund af Lailas pointer.   Podcasten er produceret med støtte fra Lærernes A-kasse. 

I rapporten Børns og unges læsning 2021 har forskere undersøgt børns og unges læsning og brug af medier i 5., 6., 7. og 8. klasse. Det er spændende læsning, som bl.a. viser, at børns og unges læselyst falder med alderen, at læselyst varierer med køn og læsekultur i hjemmet, og at børns og unges læsevaner og inspirationskilder ændrer sig med den digitale udvikling. I denne udgave af Stemmer fra skolen taler vi med de tre forskere bag undersøgelsen, Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Petterson. De giver os et indblik i undersøgelsens resultater og bud på, hvilke årsager der kan ligge bag resultaterne. I interviewet har vi særligt fokus på, hvad lærere kan bruge undersøgelsens resultater til – og hvilke ændringer af skolens praksis undersøgelsens kan give anledning til. 

I et delprojekt under forskningsprojektet Reading Between Media har en gruppe forskere undersøgt forskelle og ligheder, når børn læser den samme litterære tekst som papirbog, lydbog og digital fortælling. Vi har talt med Ayoe Quist Henkel og Helle Bundgaard Svendsen om projektets resultater med særlig fokus på, hvad lydfortællinger kan bidrage med i litteraturundervisningen, og hvilke udfordringer der kan opstå, når man inddrager lyttetekster. På baggrund af projektets resultater har forskere og lærere udviklet og afprøvet et konkret materiale ”Lydakademiet”, der kan understøtte og udvikle elevers lyttekompetence. Lærer og læsevejleder Rikke Ferslev har været med til at udvikle materialet, og hun præsenterer det til slut i podcasten. Materialet ligger frit tilgængeligt på dansk.gyldendal.dk  

Den udvikling der sker, når børn lærer at læse eller stave er grundigt undersøgt og dokumenteret i forskningen. Derimod ved vi ikke nær så meget om, hvordan elevers tidlige skriveudvikling foregår. I forskningsprojektet ATEL (Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills) undersøger forskere fra DPU og DTU netop denne udvikling af elevernes skrivning. På baggrund af undersøgelser af et stort antal tekster skrevet af elever i 0.-2. klasse i appen ”Skriv og Læs” har forskerne via sproglige og statiske analyser kortlagt elevernes tidlige skriveudvikling. Forskningen kan bl.a. pege på, hvordan udviklingen ser ud, når det drejer sig om elevernes sætningsopbygning og deres måde at skabe sammenhæng og udtrykke holdninger i tekster. Kristine Kabel (DPU) fortæller i denne udsendelse om resultaterne af kortlægningen og om, hvordan det digitale evalueringsværktøj og de didaktiske designs, der udvikles på baggrund af forskningen, kan kvalificere læreres arbejde med elevernes skrivning. Vi taler også med Janus Madsen, der har udviklet den app ”Skriv og læs”, som har givet forskerne digital adgang til elevtekster, og vi taler med lærer og læsevejleder Ane Kryger om, hvordan hun arbejder med skrivning i indskolingen, og hvordan hun forventer at kunne bruge kortlægningen og evalueringsværktøjet. 

I denne episode af Stemmer fra Skolen er vi taget til Højmarkskolen i Holsted. Det er vi, fordi vi gerne vil blive klogere på projektet Eleven som forsker. Projektet er en tilgang til undervisning, der dels øger elevinddragelsen, men den sikrer også funktionel tværfaglighed og autentiske læringssituationer. Her er det nemlig eleverne der undersøger relevante og, for dem, meningsfulde skole-problemstillinger. Undersøgelser der senere bliver til reelle forandringer, både på skolen og i undervisningen. Medvirkende: Martin Brøchner-Nielsen, lærer på Højmarkskolen i Holsted Micki Sunesen, skoleforsker og direktør i Nordic Learning Podcasten er blevet til med støtte fra lærernes A-kasse. 

Vi bør give sproget fri i sprogundervisningen i skolen. Det er nemlig en fordel for eleverne, at lade dem bruge flere sprog i sprogundervisningen.  Det taler vi med ph.d.-studerende, Natascha Drachmann om og hun gør os samtidig klogere på, hvordan vi øger elevernes sproglige opmærksomhed. En del af Nataschas ph.d.-projekt er at undersøge den flersprogede undervisning på Nørre Fælled skole på Nørrebro i København. Vi tog med til Nørrebro, hvor vi fik mulighed for også at tale med sproglærer, Stine Volsgaard Hansen. Stine fortæller om hendes erfaringer med at undervise flersporgligt og hvordan hun lader eleverne bruge flere sprog i dansk- og engelskundervisningen.   Medvirkende: Ph.d.-studerende Natascha Drachmann Lærer Stine Volsgaard Hansen Ali og Linn, 7. klasse på Nørre Fælled Skole i København Tilrettelæggelse, klip og interview: Hanne Heunicke og Rikke Bundsgaard  

John Dewey er kendt som idemanden bag "learning by doing" og det begreb  har haft stor betydning på den danske skole. Men hvem var John Dewey og hvad kan vi bruge ham til i dag, mere end 100 år efter hans hovedværk, Demokrati og uddannelse, udkom? Det giver professor i pædagogik ved DPU, Per Fibæk Laursen svar på. Lyt med når vi i denne podcast dykker ned i John Dewey. Podcasten er udkommet med støtte fra Lærernes A-kasse Medvirkende: Per Fibæk Laursen

Læremidler fylder meget i skolen, både for elever og lærere. Men hvad er et godt læremiddel? Og hvad kræver det af læreren at undervise hensigtsmæssigt med læremidler? Hvilke kritiker kan man vurdere et læremiddel og en lærervejledning ud fra? Og med alt for lidt tid til forberedelse, hvordan er det så overhovedet muligt for lærerne at forholde sig kristisk til de læremidler, de får stillet til rådighed? Det og meget mere forsøger vi at få svar på i denne udgave af Stemmer fra skolen, hvor vi taler med leder af Nationalt videnscenter for læremidler, Stig Toke Gissel. Medvikende: Stig Toke Gissel, Docent på UCL og leder af Nationalt videnscenter for læremidler (læremiddel.dk) Podcasten er udgivet med støtte fra Lærernes A-kasse.

Hvis du kigger ind i danskundervisningen rundt på de danske skoler, vil du ikke se det samme. Der er forskel på, hvilke tekster der er i fokus, hvilken rolle læreren spiller, hvilke aktiviteter der er i gang, og hvilken indflydelse eleverne har i undervisningen. Men hvilke begrundelser og forståelser af danskfaget ligger bag de valg, læreren træffer i danskundervisningen? Det har lektor og underviser på læreruddannelsen ved UC Syd, Dorthe Carlsen netop undersøgt i sin Ph.d. Hun kommer frem til fire såkaldte danskdidaktiske forståelsesmåder. Dansk som kulturfag, dansk som praktisk musisk fag, dansk som brugsfag og dansk som samfundsfag. Dorthe udfolder de fire forståelsesmåder – og deres forfaldsformer - i denne udgave af Stemmer fra skolen. Hvilken dansklærer er du? Vi har ladet to erfarne dansklærere og danskvejledere lytte til interviewet med Dorthe for at undersøge, om de kan genkende dem selv og deres kollegaer i de fire beskrivelser – og ikke mindst for at tale med dem om, hvordan de kan bruge Dorthe Carlsens forskning i deres praksis som dansklærere. De to dansklærere og danskvejledere er Kia Lundsgaard fra Holmegaard Heldagsskole og Stine Kuntz fra Engstrandskolen. Podcasten er udgivet med støtte fra Lærernes A-kasse

I denne udgave af Stemmer fra skolen dykker vi ned i skolens præstationskultur. Flere elever og lærere oplever nemlig, at det at lære mere er et spørgsmål om at opnå den helt rigtige præstation frem for processen frem til resultatet og den faglige og sociale udvikling eleven befinder sig i. Den kultur har de arbejdet på at ændre på Gammlegaardsskolen i Aarhus. Vi har besøgt skolen og talt med Pædagogisk leder Jasper Staffensen og lærer Jens Smith Kjølby. Anders Petersen er lektor i sociologi ved Aalbolrg universitet og han har sammen med phd-studerende, Søren Chr. Krogh, skrevet bogen Præstationskultur, udgivet af Aarhus universitetsforlag. Vi har talt med Anders om hvilken betydning det har for mennesket at leve i et præstationssamfund og hvordan vi i skolen bør arbejde med at skabe præstationsfrigørende rum. Podcasten er lavet med støtte fra Lærernes A-kasse.  

Fælles mål for dansk Det er den tid på året, hvor årsplanerne skal skrives – og så kan man jo ikke komme uden om Fælles mål. Men hvilken rolle bør Fælles mål egentlig fylde i planlægningen – og hvordan kan man som lærer anvende Fælles mål på en meningsfuld måde? I denne podcast vil vi kigge næremere på Fælles mål for dansk. Vi har talt med leder af Nationalt Videnscenter for Læsning og ph.d Lene Storgaard Brok. Lene fortælle om, hvad det er for et danskfag, der beskrives i målene – og også hvad det IKKE er for et fag. Vi taler også med Lene om, hvordan Fælles mål for dansk kan blive et redskab, der kan kvalificere lærerens arbejde ikke bare i den overordnede planlægning, men også i forbindelse med de konkrete forløb og i lærerens teamsamarbejde.  Podcasten er blevet til med støtte fra Lærernes A-kasse.  

Fælles mål for matematik Det er den tid på året, hvor årsplanerne skal skrives – og så kan man jo ikke komme uden om Fælles mål. Men hvilken rolle bør Fælles mål egentlig fylde i planlægningen – og hvordan kan man som lærer anvende Fælles mål på en meningsfuld måde? I denne podcast vil vi kigge næremere på Fælles mål for matematik. Vi har talt med lektor på DPU og phd, Tomas Højgaard. Vi undersøger, hvad det er for et matematikfag, der beskrives i målene – og også hvad det IKKE er for et fag. Vi taler også med Tomas om, hvordan Fælles mål for matematik kan blive et redskab, der kan kvalificere lærerens arbejde ikke bare i den overordnede planlægning, men også i forbindelse med de konkrete forløb og i lærerens teamsamarbejde.  Podcasten er lavet i samarbejde med Lærernes A-kasse.

Ny lærer - en bedre start vol. 2 Lærerjobbet er et fantastisk job – men det er også et job fuld af kompleksitet og udfordringer. Vi har brug for dygtige og glade lærere i skolen. Det handler denne udgave af Stemmer fra skolen om. Den er tilegnet alle de nye lærere, der starter i deres første job lige om lidt. I udsendelsen taler vi med Henning Jørgensen, der har skrevet bogen Glad lærer, hvor han, på baggrund af sin erfaring som lærer siden 1984, giver bud på, hvorfor lærerjobbet kan gøre dig glad. I udsendelsen deler fire nye lærere, Martin Thomsen, Rie Sørensen, Katrine Fauerskov og Jack Holmsted, også ud af deres erfaringer med jobbet – og der er gode råd både til de kommende nye lærere og til deres kollegaer.

Hvordan finder vi frem til menneskets potentiale og hvordan motiverer vi hinanden? Det taler vi med forfatteren til bogen Selvbestemmelsesteorien, lektor på DPU og ph.d. Ib Ravn, om. Teorien handler blandt andet om motivation, for motiveres eleverne af Stok eller gulerods-metoden eller motiveres de af deres egen undren og interesse for et emne? Vi har alle en medfødt nysgerrighed over for verden, denne nysgerrighed skal i spil i undervisningen. Selvbestemmelsesteorien fortæller os også, at både børn og voksne har behov for: - autonomi, som er at sidde i førersædet i eget liv - kompetence, som er at udrette noget - samhørighed der skal gøre os i stand til at deltage i et fællesskab   Hvordan ser dette så ud i skolen? De to lærere, Mette Fynbo Jensen, lærer på Nordagerskolen i Ringe og Stine Lindstrøm Henriksen, lærer på Tingløkkeskolen i Odense, drøfter hvordan teorien kan kvalificere skolen.  

Teamsamarbejde i professionelle læringsfællesskaber   Det er ikke altid let at arbejde i teams, men når det fungerer, kan teamet være en afgørende faktor i elevernes læring og trivsel. Vores lytter Louise Brodersen har givet os ideen til denne podcast, der handler om teamsamarbejde. Vi har talt med forsker og konsulent i egen virksomhed Micki Sonne Kaa Sunesen. Micki forsker bl.a. i udvikling af professionelle læringsfællesskaber og hvordan sådanne måder at organisere skolen og teamet på kan kvalificere og udvikle lærernes arbejde.   Vi har også talt med to lærere fra Skolen på Nylandsvej, Julie Amalie Køhler og Kenneth Arvesen og pædagogisk leder på Lille Næstved skole Thomas Agerskov Kruse. De tre deler deres erfaringer med teamsamarbejdet med os – og giver bud på, hvad der skal til for at få et velfungerende og udbytterigt teamsamarbejde.   Podcasten er lavet i samarbejde med Lærernes A-kasse

Tal mindre og spørg bedre -       Om lærerens spørgsmål i undervisningen Denne udsendelse handler om, hvordan læreren stiller gode spørgsmål, der indbyder til elevernes refleksion og læring, og hvordan vi undgår at stille spørgsmål af typen ”gæt hvad læreren tænker”. Den handler også om, hvordan læreren kan fylde mindre i klassen, så der bliver plads til, at elevernes dialog kan fylde mere. Vi har talt med Marianne Tolstrup, hun er lektor på UCL og har skrevet artiklen ”Lærerens spørgsmål er et vigtigt didaktisk redskab”. Vi har også talt med lærer Josefine Jack Eiby. Begge argumenterer for, hvorfor vi skal tale mindre og spørge bedre – og hvordan vi helt konkret kan blive bedre til det.

Matematikchok   Offentliggørelsen af den internationale undersøgelse TIMSS sendte chokbølger gennem den danske skoleverden; de danske 4. klasses elever var blevet markant dårligere til matematik og elevernes tro på egne evner var faldet. Denne udgave af Stemmer fra skolen tager afsæt i undersøgelsen – ikke for at se på, hvad der gik galt, men derimod for at undersøge, hvordan den gode matematikundervisning kan se ud. Tomas Højgaard, Ph.D og lektor på DPU, udfolder i podcasten, hvilke kompetencer og mål, der bør være i fokus i matematikundervisningen, men også hvad det kræver af både lærere og skole at  komme i mål med en sådan undervisning, der løfter elevernes faglige niveau og ikke mindst deres faglige selvtillid. Undervejs i podcasten giver tre dygtige lærere deres bud på, hvad god matematikundervisning er og konkrete ideer til, hvordan man kan tilrettelægge sådan en undervisning. Det er Mette Fynbo Jensen, Micky Bøgvad Lindharth og Sisse Jeppesen. Podcasten er bragt i samarbejde med Lærernes A-kasse. 

”Digital didaktik i en corona-tid” Denne udsendelse handler om digital didaktik med udgangspunkt i erfaringer fra den digitale corona-skole. Lektor i medievidenskab Jesper Tække forsker bl.a. i hvordan digitale medier påvirker undervisningen, og han gør os klogere på, hvilke erfaringer vi kan drage af forårets digitale corona-skole. Erfaringer der kan kvalificere den digitale fjernundervisning, der foregår netop nu, men også erfaringer vi kan tage med ind i den fysiske undervisning, når skolerne igen lukker op. Derudover præsenterer fem lærere bud på god, kreativ og meningsfuld digital undervisning. Så lyt med og bliv inspireret. Medvirkende: Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Aarhus universitet Musiklærer Arne Winding Nielsen Idræts-, N/t- og matematiklærer Kenneth Kofod Dansk- og engelsklærer Anette Lindebæk Bjørnholdt Dansk-, historie-, kristendom og ikke mindst klasselærer Christina Rasmussen Historielærer Karoline Gjørlund

Denne udsendelse handler om praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Det er en undervisning, der inddrager eleverne og forbinder fagets indhold til en konkret kontekst. Vi har talt med Helle Munkholm Davidsen, tidligere forskningschef for VIAs Forskningscenter for innovation og entreprenørskab, hun har stået i spidsen for at udarbejde et materiale om praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, som nu er samlet på en hjemmeside (https://vpt.dk/hvad-er-praksisnaer-undervisning). Helle uddyber, hvad det vil sige at arbejde anvendelsesorienteret og praksisnært i skolen, og hvilke didaktiske principper, der ligger til grund for sådan en undervisning, herudover giver hun gode argumenter for, hvorfor man bør sætte det faglige indhold i spil på en anvendelsesorienteret og praksisnær måde. Vi har også bedt fire lærere, der på hver sin måde og i hvert sit fag arbejder praksisnært og anvendelsesorienteret, om at dele gode konkrete eksempler med os. Vi møder Mette Fynbo Jensen, der giver eksempler fra matematik, Thomas Kjær Laulund, der beskriver et forløb fra tyskundervisningen, Charlotte Damgaard Hansen, der giver bud på praksisnær undervisning i naturfag, og Kia Lundsgaard, der giver eksempler fra litteraturundervisningen i dansk. Udsendelsen er bragt i samarbejde med Lærernes A-kasse.    

Statusrapporten ”Musikfaget i undervisning og uddannelse” udgivet af Aarhus universitet (DPU) viser nedslående resultater for musikfagets status og rolle i skolen anno 2020. Vi har talt med Finn Holst, der er en af forfatterne bag rapporten. Han udfolder resultaterne for os - og selvom der heldigvis også er sket forbedringer for musikfaget siden forrige statusrapport fra 2010, står det klart, at der er behov for øget fokus på at forbedre musikfagets status og rolle i skolen og på læreruddannelsen. Frederiksberg kommune er en af de kommuner, der prioriterer musikfaget højt. Vi har talt med musiklærerne Mette Tjagvad og Amalie Pilmark fra Søndermarkskolen på Frederiksberg, de giver deres bud på, hvorfor musikfaget bør prioriteres og hvad det er for en særlig didaktik og et særligt dannelsespotentiale musikfaget kan tilføre skolen.

Bøjning og benævning af ordklasser, kryds og bolle og hel- og ledsætninger… Grammatikundervisningen lever i ”bedste” velgående i skolens tre store sprogfag. Men undervisningen er ofte præget af individuelle udfyldningsopgaver, der ikke forbindes til kommunikationssituationen og konteksten. Det er en grammatikundervisning, der ikke nødvendigvis øger elevernes sproglige kompetencer. Det viser forskningsprojektet Gramma3, som har undersøgt grammatikundervisningens form og udbredelse i dansk, tysk og engelskundervisningen. Forskningsprojektet har samtidig forsøgt at udvikle konkrete bud på, hvordan grammatikundervisningen kan blive mere kontekstualiseret. Vi har talt med Kristine Kabel, der er en af forskerne bag projektet og Annette Bloch Jensen, der er tysklærer og har deltaget i projektet. Podcasten er lavet i samarbejde med Lærernes A-kasse.

Gruppearbejde   I starten af året indbød Stemmer fra skolen til en konkurrence, hvor vi bad om gode ideer til, hvad kommende udsendelser kunne handle om. Vi fik rigtig mange gode forslag. Et af dem var fra Line Munk, der ønskede at vi lavede en udsendelse om gruppearbejde. Den kommer her. Vi har talt med Helle Bjerresgaard, der er lektor på UC Syd og som har skrevet både bøger og artikler om emnet. Helle argumenterer for, hvorfor elever bør være hinandens læringsressource, men hun sætter også fokus på, hvad det kræver af elever og lærere, at få gruppearbejdet til at fungere. Vi har også talt med to lærere, Mette Vogel fra Risbjergskolen i Hvidovre og Louise Brodersen fra Hillerød Lilleskole, der på hver deres måde arbejder konkret med at organisere gruppearbejdet, så eleverne lærer at samarbejde og give feedback. Vi har også talt med to elever, det er Magne og Nanna fra 4. c på Risbjergskolen. Podcasten er lavet i samarbejde med Lærernes A-kasse

Mange elever synes, at litteraturundervisningen er kedelig, og at læsning af litteratur er forbundet med pligt. Måske med god grund. Forskningsleder på UCL, Thomas Illum Hansen, mener i hvert fald, at der skal mere fokus på elevernes undersøgelser af og oplevelser med litteratur. Han har et stort forskningsprojekt, Kvalitet i dansk- og matematikundervisningen, i ryggen. Resultaterne herfra viser, at en undersøgende tilgang i litteraturundervisningen øger kvaliteten. Vi har talt med Thomas Illum Hansen om, hvorfor det er godt at have en undersøgende tilgang til litteraturen, og om hvilke problemer der kan være, når man ikke anlægger sådan en undersøgelsesorienteret tilgang. Vi har også talt med lærer Nanna Begtrup Kristensen, der giver gode og helt konkrete eksempler på, hvordan man kan gøre sin litteraturundervisning undersøgende.

Ny lærer – en bedre start Mange nyuddannede lærere skal starte i deres første job som lærer efter ferien. De er heldige for det er verdens bedste job, der venter på dem. Men det er også et hårdt og komplekst job, hvor mange føler sig alene. Statistikken viser, at hver 6. nyansatte lærere stopper indenfor de første to år. Det er alt for mange og det er ude på skolerne at vi kan gøre noget. Skolerne har en vigtig opgave i at fastholde de nye lærere. Det har vi talt med Lisbeth Lunde Frederiksen om. Lisbeth forsker bl.a i lærerstart og mentorordninger, og hun giver gode råd til skoleledere og erfarne lærere om, hvad de kan gøre, for at alle nye lærere får en bedre start på lærerlivet til glæde og gavn for både den enkelte lærer og skolen som helhed.  Vi har også talt med 6 erfarne skolefolk, der alle giver deres bedste råd til de nye lærere. Der er: Josefine Jack Eiby, Tine Brock, Henrik Thomassen, Nis Vinæs Nielsen, Thorkil Bjerrum og Stine Lindstrøm Henriksen  

Skældud er desværre stadig en del af hverdagen i de danske skoler, og det påvirker både elever og lærere. Eleverne mister lysten til at lære og de voksne i skolen mister arbejdsglæden. Skoleforskerne Louise Klinge og Erik Sigsgaard og lærer Mette Thor Jørgensen  udgiver til august bogen “Skole uden skældud”. De ønsker et opgør med en kultur, hvor skældud er en del af skolelivet. På Stemmer fra Skolen synes vi, at det er et fantastisk initiativ- vi vil være med i den venlige revolution: vi ønsker også en skole uden skældud. I denne podcast har vi interviewet Eriks Sigsgaard og Louise Klinge, to af landets fremmeste skoleforskere. De fortæller om HVORFOR vi bør stoppe med at skælde ud og hvordan det påvirker elever, når vi gør det. Lærer Mette Thor Jørgensen har som lærer altid haft et mål om ikke at skælde ud. Mette er medforfatter til bogen, og i podcasten giver hun konkrete bud på, HVORDAN vi kan undgå at skælde ud.

Test og data som pædagogiske redskaber   Politikerne ønsker, at den test der skal erstatte de omdiskuterede nationale test, skal kunne understøtte det pædagogiske arbejde i klassen. Men hvad kræver det af testen og af lærerene? Denne gang handler Stemmer fra skolen om test som pædagogisk redskab, men vi undersøger også, hvilken anden data læreren kan indsamle for at forstå elevernes faglige udvikling. Vi har talt med Karina Kiær, der skriver Ph.d. med titlen Læsevejledning og dataanvendelse som organisatoriske rutiner i skolen. Karina fortæller bl.a. om, hvilken data man som lærer kan indsamle, om læsevejlederens rolle i forbindelse med testrutiner, samt hvad det kræver at anvende test som pædagogisk redskab. Vi har også talt med lærer og matematikvejleder Mette Fynbo Jensen. Hun giver konkrete eksempler på, hvordan hun indsamler og anvender data i sin egen praksis – og hvordan hun, som vejleder, er med til at følge op på testresultater og sparre med sine kollegaer om udvikling af undervisning. Hun giver også sit bud på, hvad der skal til for, at den nationale test kan blive et bedre pædagogisk redskab for læreren.

Naturoplevelser og mobiltelefonen – de to ting kan da ikke forenes – eller kan de?Forskningsprojektet "Naturlig teknik" har undersøgt, hvordan smartteknologien kan være en vej til at få flere børn ud i naturen og give dem gode naturoplevelser. Vi har talt med Theresa Schilhab, der er forskningsleder på projektet. Vi har også talt med lærer Charlotte Hansen, der underviser i natur og teknologi. Charlotte har mange erfaringer med at flytte sin undervisning ud i naturen – og inddrager ofte elevernes mobiltelefoner i den forbindelse. Udsendelsen er fyldt med konkrete bud på, hvordan man kan inddrage smartteknologi på en motiverende og meningsfuld måde, når undervisningen foregår i naturen.    

Denne gang handler Stemmer fra skolen om spil i undervisningen. Vi taler med Thorkild Hanghøj, der er professor i spil og læring på Aalborg universitet. Thorkild fortæller bl.a. om, hvordan man kan inddrage spil i undervisningen på en udfordrende og meningsfuld måde. Vi har også talt med lærer Henrik Thomassen fra Marie Kruses skole i Farum. Henrik giver inspirerende og konkrete eksempler på, hvordan man kan inddrage spil i undervisningen både i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen.

Denne udsendelse er blevet til på baggrund af en henvendelse fra en af vores faste lyttere, Kia Lundsgaard: "Kan I ikke lave en podcast om at bruge podcast og lyd i danskundervisningen?" lød opfordringen. Det har resulteret i en udsendelse om multimodale tekster med særlig fokus på de tekster, hvor lyden er i centrum. Kia Lundsgaard er selv lærer, og hun står bag hjemmesiden radiodrama.dk. Vi taler med Kia om, hvordan hun anvender podcast , lydfortællinger og radiodrama i sin undervisning. Vi taler også med Simon Skov Fougt, der er en af forfatterne bag bøgerne "Multimodalitet i skolen" og "Multimodalitet i 1.-6- klasse". Simon hjælper os med, at få hold på begrebet multimodalitet, og han giver bud på, hvorfor og hvordan man skal arbejde med analyse og produktion af multimodale tekster i danskundervisningen. 

  Stemmer fra skolen handler i årets første udgave om uddannelsesvejledning i et kønsperspektiv. Vi undersøger bl.a., hvordan vi kan gøre op med stereotype forestillinger om, hvilke uddannelser der passer til henholdsvis piger og drenge. Vi taler med Nina Groes, der leder projektet ”Boss Ladies”, et projekt, der ønsker at gøre op med kønsstereotype fordomme i og om bygge- og anlægsbranchen, og som tilbyder forløb til skolen, der kan få flere piger til at blive interesseret i erhvervsuddannelserne. Vi taler også med Pia Damgaard, der er lærer og nu uddannelsesvejleder i Vallensbæk Kommune. Pia understreger bl.a., at uddannelsesvejledningen i stedet for at handle om, ”hvad vil jeg være, og hvad kan jeg blive”, i højere grad skal handle om, at åbne de unges øjne for alle de valg og muligheder, de har med udgangspunkt i deres interesser og færdigheder.  Ps. Hvis du synes, at du kan høre en baby undervejs i interviewene, er det helt korrekt. Vi beklager på forhånd forstyrrelsen.

I 2019 udkom vi med 11 podcasts. Det har været både spændende og lærerrigt for os at tale med forskere og lærere om alt fra skole-hjemsamarbejdet til Bevægelse i undervisningen. I denne årets sidste Stemmer fra Skolen har vi valgt klip fra nogle af årets udsendelser, som vi synes kunne trænge til en genlyt. God fornøjelse og godt nytår. Hilsen Hanne og Rikke Vi lyttes ved i 2020.

Det er nu 5 år siden at kravet om 45 minutters bevægelse pr skoledag blev indført. I denne udsendelse dykker vi ned i begrebet - for hvad skal der egentlig til, før vi kan sige, at der er tale om bevægelse i undervisningen? Derudover undersøger vi, hvordan det står til med at opfylde kravet om 45 minutters bevægelse, og vi får gode råd til konkrete bevægelsesaktiviteter. Vi har talt med Thomas Skovgaard, centerleder hos FIIBL som formidler ny praksisnær viden om idræt, bevægelse og læring - og Jill Johnson, der er lærer og deltager i udviklingsprojektet IMOOW

En stor international undersøgelse af elevernes teknologiforståelse viser, at danske elever er blevet dygtigere, og at Danmark er i front på området. Men der er stadig udfordringer: eleverne er ikke kritiske nok, når de færdes på nettet, og pigerne tror ikke på egne IT-tekniske evner. Vi har talt med Professor Jeppe Bundsgaard om undersøgelsens resultater, og om hvordan vi som lærere skal forholde os til dem i et didaktisk perspektiv. Vi har også talt med lærer Anne Maretti fra Søndervangskolen i Hammel. Anne er IT-vejleder og underviser i forsøgsfaget Teknologiforståelse. Hun forholder sig til undersøgelsens resultater og giver konkrete bud på, hvordan elevernes teknologiforståelse kan blive endnu bedre - og hvilken betydning IT kan have for lærerrollen og undervisningen.   

i denne udgave at Lærerdilemmaet er vi taget til Læreruddannelsen i Oden for at tale med 3 4. års studerende, Sebastian, Simon og Morten. De giver kloge svar om studiegrupper, dårlige undervisere og om der mon er en bestemt norm på læreruddannelsen? Udsendelsen er lavet for Lærernes A-kasse.

Denne udgave af Stemmer fra skolen handler om at give plads til pauser i undervisningen.  I disse effektiviseringstider kan vi lærere ellers godt opleve pauser som spildtid. Pauser i undervisningen, er også ofte noget, der primært er de små klasser forundt – for pauser er der ikke tid til, når man er på vej mod eksamen…  Men måske skal vi til at have et nyt syn på pauser – Det mener psykolog Henrik Tinglef og lærer Sofie Juul Christensen fra Ørestad skole i hvert fald. Henrik fortæller bl.a. om, hvorfor hjernen har brug for pauser, og hvordan pauser i undervisningen kan øge læring. Sofie giver konkrete bud på, hvordan den gode pause i undervisningen kan se ud via mindfulness og yogaøvelser. 

Er du klar til AULA? I løbet af efteråret vil AULA blive rullet ud på alle danske folkeskoler, men hvordan kommer vi bedst fra start og hvilket overvejelser bør vi gøre os, inden vi for alvor skal i gang med den nye elektroniske platform? Vi har i denne udsendelse talt med Maria Akselvoll, der er sociolog og ph.d. Maria beskæftiger sig med skole-hjemsamarbejdet og har været med i udarbejdelsen af AULA. På Gladsaxe skole har de siden sidste år afprøvet AULA. Vi har været på besøg og her talt med skoleleder Camilla Hoffmann og med lærer og superbruger Lasse Happel. De fortæller om de fordele der er ved den nye platform og hvordan den i en positiv retning, kan påvirke skole-hjemsamarbejdet. Udsendelsen er bragt i samarbejde med Lærernes A-kasse.