Podcasts about baggrunden

‘Minister klar med hammer mod muslimske friskoler'. Sådan lød en overskrift i B.T. forleden. Baggrunden er, at vi her på B.T. sidste år kunne fortælle, at den muslimske privatskole Helsingør Friskole - ifølge et tilsyn - adskilte drenge og piger i forbindelse med undervisning i bøn. Og det er ikke det eneste tilfælde, hvor muslimske friskoler har ført praksis i direkte modstrid med fundamentale danske værdier. Men formanden for Friskolerne kalder ministerens nye hammer direkte uanstændig. Vi tager debatten i dagens afsnit. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Sara Emil Baaring, børne- og skoleordfører for Socialdemokratiet Peter Bendixen Pedersen, formand for Friskolerne Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Teis Thornberg og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sidste uge bød på store udsving på aktie- og obligationsmarkederne, hvor især amerikanske aktieindeks – trods fredagens pæne stigning – måtte indkassere et samlet fald på godt 3 %. Baggrunden var kombinationen af Trumps toldcirkus, vækstbekymring og det markante finanspolitiske sporskifte i Tyskland og EU generelt. Denne uge er mere rolig på nøgletalsfronten, men der venter ny told allerede på onsdag, og usikkerheden er fortsat stor hos investorerne. Markedsfokus: Store udsving på aktie- og obligationsmarkederne i sidste uge Relativt rolig nøgletalsuge med forbrugerpriserne fra USA som højdepunkt Risiko for højere told på stål og aluminium Seneste nyt: Jobrapporten afkræfter lille vækstkrise i USA Ny analyse: SEK-medvind men med toldrisiko Vigtig investorinformation.

Den konservative folketingskandidat i Københavns Storkreds, Nikolaj Bøgh, vil have samtlige af landets skole- og gymnasieelever på en obligatorisk tur til Det Jødiske Museum i hovedstaden. Baggrunden er bekæmpelse af antisemitisme og faldende besøgstal efter Hamas' terroraktion i Israel den 7. oktober sidste år. Men det forslag stiller flere elevorganisationer sig kritisk over for. Værter: Mathias Wissing og Nicolai Dandanell. Gæst: Nikolaj Bøgh, konservativ folketingskandidat i Københavns Storkreds og rådmand på Frederiksberg.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn gør sig skyldig i ærekrænkelser.  Sådan lyder det fra advokat Knud Foldschack, der derfor vil lægge sag an mod folketingsmedlemmet.  Baggrunden for søgsmålet er, at Mikkel Bjørn i radioprogrammet P1 Debat for nylig satte spørgsmålstegn ved, om den otteårige dreng, som nu skal evakueres fra al-Roj-fangelejren i Syrien, overhovedet er dansk.  For nok har drengen dansk statsborgerskab. Men han har aldrig været i Danmark, hans mor har kun boet i landet i fem år, og han taler knap nok dansk. Alligevel mener drengens advokat, Knud Foldschack, at drengen er “lige så dansk, som alle andre danskere”.  Men er drengen det? Og har Knud Foldschack tænkt sig at lægge sag an mod alle politikere, der stiller det spørgsmål?  Gæst: Knud Foldschack, advokat, medstifter og formand for Repatriate the Children – Denmark Vært: Kaare SvejstrupSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg er taget i Øksnehallen i København, hvor Børsen holder Bæredygtig Summit. Klima og bæredygtighed er det gennemgående tema, men hvor vigtigt er det egentligt i en urolig verden?    Foran et publikum ranglister de verdens største tematikker; Klima, geopolitik, køn, AI og politisk populisme.    De to chefredaktører er dybt uenige om rangeringen og især, hvilken placering klimaet har i den store verdensdagsorden.

Hvordan hænger familiemønstre og -normer samt tro på sig selv sammen med karakterer i folkeskolen og fremtidige uddannelsesmuligheder? Det fortæller forsker Camilla Hvidtfeldt om i dette afsnit. Baggrunden er en ny analyse, der har fulgt en række unge gennem næsten 20 år. Vært er Thomas Schmidt Jørgensen.

Marianne Thyrring, direktør i DMI, har arbejdet med topledelse i mange år og har de senere år skiftet den klassiske New Public Management strategi ud med forandringsledelse med fokus på den amerikanske forsker Amy Edmondsons begreb om psykologisk tryghed i den frygtløse organisation.Baggrunden er, at forandringens vinde blæser gennem de fleste offentlige organisationer i disse år. Det udfordrer både medarbejdere og ledere med en fortsat strøm af nye krav til arbejdsprocesser, rammer, sikkerhed og meget andet.Lyt med og hør Marianne Thyrrings bud på, hvordan man skaber en mere robust organisation og sikrer en høj grad af trivsel, medejerskab og forandringsparathed hos både medarbejderne og sig selv som leder i en tid, hvor man ofte ikke når at implementere den ene store forandring, før banker den næste på døren. 

I denne udgave John Macko var fornyligt på Linds Kaffebar i Humlebæk. Anledningen var at Sysser udstiller nogle af sine malerier. Sysser underviser i keramik på Humlebæk Dagcenter. Vi hører: - Jesper Lind, indehaver af Linds Kaffebar, om stedet og åbningstider. - Sysser, om keramik og nu også malerier, udstillingen kan ses til april måned Så har Søren Hybschmann igen sat Julie Kofoed fra Fredensborg Bibliotekerne stævne, for at høre lidt om de aktuelle tilbud fra kommunens biblioteker. Tirsdag den 20. februar var der borgermøde i Fredensborg om Alexandra House grunden ved Jernbanegade. (billedet) Baggrunden er at der igen er kommet bud fra en bygherre om at bebygge området. Borgerforeningen Fredensborg by, Bevaringsforeningen, Partiet Venstre og nabogruppen stod bag borgermødet. Vi bringer et sammendrag fra de indlæg der var fra arrangørerne. Der er også Cybervejret med Leif Jensen og Lokalnyhederne fra humleborg.dk Udsendelsen er sammensat og præsenteret af Kurt Kammersgaard

Søndag d. 25. november 1984 samlede Bob Geldorf og Midge Ure mange af tidens mest fremtrædende musikkere i England, til en one off indspilning af støtte sangen Do They Know It's Christmas i Sarm West Studios i London. Baggrunden var de horrible billeder der blev vist i tv af hungersnøden i Etiopien, hvor mere end 7 … Læs videre "Do They Know It's Christmas"

På programmet er følgende emner og indslag: Fartgrænsen er blevet sat ned til 40 km/t i alle kommunens landsbyer på de veje som ligger inden for byzonetavlen. Hvad årsagen er til dette har vi taget en snak med byrådsmedlem Carsten Bo Nielsen om. Carsten er medlem af Plan, Trafik og Klima udvalget for Venstre. Så har der i ugens løb været lavet en analyse at cyklisternes ønsker og erfaringer med cykelstien gennem Fredensborg på A6. Baggrunden er at der skal etableres en Supercykelsti mellem Hillerød og Helsingør. Vi har taget en snak med Niels Hejnfelt fra firmaet Sweco der står for indsamling af trafikdata. Vi bliver lidt ved emnet og har været med hos nogen der benytter cykelstierne, det var dog tidligere på måneden, nemlig da da Classic Bicycle Event blev startet foran Fredensborg Slot. John har lavet en reportage, hvor vi hører: - Peter Frøslev, Pedalatleterne – arrangør – samtale mm - Tina og Jens, deltagere - Jens, Race Marchal – motorcykel - David – fører af en ældre Mercedes - Frank, Pedalatleterne – div info - Jan, deltager med gammel lædercykelhjælm John har også været en tur med Ole Holde fra Fredensborg Jazzklub på tur med orkesteret The Spirit of New Orleans til Polen. ved sammen lejlighed fortæller Ole Holde også om det kommende arrangement i netop Fredensborg Jazzklub med det polske orkester Swing Lovers. Så er der Cybervejret med Leif Jensen og Lokalnyhederne fra humleborg.dk med Daniel Jørgensen

De første studenter er sprunget ud. Og det har givet problemer for beboerne i Aarhus Ø. Her oplever de, at folk med studenterhuer kører ræs i personbiler og kaster med fyrværkeri i beboelsesområdet. Har du lyst til at flage med det russiske flag fra din flagstang her i Danmark, så er det helt straffrit. Det er konsekvensen af en afgørelse i Højesteret i går, hvor en dansk mand er blevet frifundet for at have flaget med det amerikanske flag, Stars and Stripes, fra sin flagstang nær Kolding. SF trygler nu Socialdemokratiet om at hoppe ud af SVM-regeringen og tilbage til det røde hjørne. Partiet er endda klar til at give afkald på angreb mod seniorpensionen, seniorjobs og indstille det, partiet kalder "klapjagten på nedslidte" for at få Socialdemokratiet tilbage i folden. Baggrunden er de seneste skattelettelser, som Venstre og Moderaterne vil give danskerne. Ligestillingen I Danmark halter bagud, hvis man sammenligner med de andre nordiske lande. Men hvorfor? Værter: Kasper Harboe & Christina AnkerhusSee omnystudio.com/listener for privacy information.

De to største centralbanker har endnu en gang sat renten op, selv om der allerede er strammet meget, og der stadig er bekymring om regionale banker i USA. Baggrunden er, at inflationen stadig er alt for høj, men det kunne se ud til, at vi nu har nået toppen for denne gang i USA. Her i Europa skal der nok mere til endnu.

Der er for få kvinder, der tager patent på deres designs, viser ny stor europæisk undersøgelse. Og i Danmark ser det grelt ud sammenlignet med vores nabolande. Og i Parken i København har man bedt tilskuerne på B-tribunen om ikke at hoppe. Baggrunden er en rapport, der afslører en sikkerhedsrisiko, når alle tilskuerne hopper i takt - og de svingninger ligger for tæt på betonens egen. Vi har fået fingre i den fortrolige rapport og prøver at komme nærmere, hvor stor risikoen er for fans i Parken. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

I udsendelsen her har vi noget så sjældent som en postiv historie. Det gælder kampen for at bevare mere natur og dermed få lærkesangen tilbage. Her har en stor politisk spiller meldt sig på banen og vil nu sørge for, at vi skaber bedre forhold til blandt andet lærken. Baggrunden er ellers alvorligt nok. En dugfrisk rapport sætter tal på en meget grim udvikling i hele EU. Fra 1980-2020 er de fuglearter der holder til i det såkaldte agerland gået tilbage med hele 57 procent. Sat på spidsen og sagt på godt dansk så er der altså halv så meget lærkesang i dag, som der var for 40 år siden. Den udvikling skal vendes, mener EU kommissionen som er klar med en plan, der vil sørge for at der bliver mere natur i EU. Den plan er Dansk Ornitologisk Forening mere end glad for. Desværre så er det ikke sikkert at planen kommer igennem. Det skyldes blandt andet enkelte landes særinteresser samt en stærk landbrugslobby.I den her sammenhæng er Danmark i øvrigt ikke ligefrem en duks. Hør hvordan historien hænger sammen i vores udsendelse hvor DOF's formand, Egon Østergaard, medvirker.

Give me everything tonight, bortset fra at gøre toiletter og bade rent, fordi vi er nogen, som faktisk kommer fra et andet miljø, hvor man ikke laver den slags ting.

Spørgsmålet har drillet mennesket alle dage, og når man har taget imod en masse bank af tilværelsen, kan man med rette undre sig over, hvad det hele skal gøre godt for.Baggrunden er en henvendelse fra en karrieremand, der efter et misbrug, en bundvending og en afvænning undrer sig. Det leverer denne episode af Livstykker nogle gode bud på. Det er ikke omsonst. Hør hvorfor:- Det, der imod dig, er for dig. Og det, der er for dig, er imod dig.- Hvorfor overgangsritualer fra ung til voksen har til formål at gøre dig så bange, at det gør dig opmærksom på din sårbarhed og binder dig til fællesskabet.- Hvorfor vi tilsyneladende først virkelig lærer solidaritet og overbærenhed, når vi selv har prøvet at gå i stykker.Nævnt i denne episode:Lars Bjørklund: Det som giver håbet liv, Eksistensen 2018, https://www.saxo.com/dk/det-som-giver-haabet-liv_lars-bjoerklund_haeftet_9788741004518 Viktor Frankl (1905-1997) siger ligeledes dette med de mange meningER, ikke bare én stor forkromet mening:"Livets mening varierer fra menneske til menneske, fra dag til dag og fra time til time. Det, det kommer an på, er derfor ikke livets mening i al almindelighed, snarere den specielle mening med et menneskes liv i et givet øjeblik.At stille spørgsmålet generelt ville være omtrent det samme som at spørge skakmesteren: „Sig mig, hvilket træk er det bedste i verden?" Der findes simpelt hen intet, der er det bedste, ikke engang et godt træk bortset fra en speciel situation i et spil og modstanderens særlige personlighed. Det samme gælder menneskets eksistens. Man burde ikke søge efter en abstrakt mening med livet. Enhver har sit særlige kald, sin mission i livet; enhver må udføre en konkret opgave, der kræver at blive fuldført. Der kan man ikke erstattes, der kan ens liv ikke leves om igen. Således er hver enkelts arbejde lige så enestående som hans specielle mulighed for at fuldføre det." (Viktor E. Frankl, Psykologi og Eksistens, s. 112)

Afsnit 425. Oliver Stanescu. Oliver er standupkomiker og vinder af "Årets talent" ved Zulu Comedy Galla. Derudover er han også aktuel med sit nye onemanshow "Kronisk Sjov". Baggrunden for navnet på hans show er at Oliver har sclerose, hvilket vi bl.a. snakker en del om i dagens afsnit. Her fortæller Oliver om hvordan hans liv med sclerose har hjulpet ham til ikke at gøre mistrivsel til sin identitet, ikke at dyrke selvmedlidenhed og generelt leve et sundere liv. Oliver er lige så sympatisk som han er sjov, hvilket ingen er i tvivl om efter denne mandags "Hva så?!". Gå fornøjelse, Christian.

Ligesom man gik og håbede på, at de største udsving på markederne måske var slut, tog de lige et ordentligt dyk igen. Baggrunden var en tale af formanden for Den Amerikanske Centralbank, Jerome Powell, der gav sit syn på, hvordan den amerikanske økonomi ville udvikle sig. Få vores ekspert Simon Kristiansens forklaring på, hvorfor hans tale gav bølgegang på markederne. Og hør, hvad Nordeas eksperter forventer i den kommende tid.

De seneste fire-fem år er 80erne vendt tilbage i sangskrivning og produktion - ikke mindst i dansk popmusik. 80'erne, som sitet discogs.com, der registrer alle plader i verden, betegner som den 'uskyldige æra' i dansk rock. I denne podcast dykker Jan Eriksen ned i de rigtige firsere, som stadig lever i bedste velgående. I hvert fald hos sanger Heidi Degn og bassist Jette Schandorf fra Halberg & Friends. Poptøsen og basøsen, kalder de sig. Bandet, der ledes af Poul Halberg, er aktuelle med tre nye singler. Senere i år udkommer et album med tekster af andre sangskrivere, som også satte deres præg på det forkætrede 80ere: Steffen Brandt, Anne Dorte Michelsen, Elisabeth G. Nielsen og Alberte Winding - og Mona Larsen. Det første samarbejde mellem Halberg og Larsen siden de stoppede i 1985. Poul Halberg og Jette Schandorf – der også danner par privat – har spillet og produceret sammen siden begyndelsen af 80erne i bands som News, Halberg Larsen og Ray-Dee-Ohh, hvor Jette medvirkede på enkelte numre på sin bas. I årevis var de medlemmer af Lis Sørensens band. Heidi Degn var den ene af to sangere i pop-bandet BeePop, der kom til lidt senere. Og hun var i øvrigt med på scenen, da Emmelie de Forest vandt Det Internationale Melodi Grand Prix i 2014. Det var dengang, Danmark kvalificerede sig til ESC-finalerne. Så det handler om POP. Det handler om bas. ”Det at spille bas sammen med en stortromme er så sexet," som Schandorf siger. Det handler om dansk rock i 80erne. Men også om Jettes baggrund i 70erbands som Hos Anna og Lillith. Baggrunden, den syrede begyndelse med Cream og Hendrix. Den ikoniske baslinje i Halberg Larsens 'Magi i luften'. Om tiden med News og ikke mindst mødet med Poul Halberg – ”Han spillede sig direkte ind i mit hjerte”. Og det handler om den nye musik med Halberg & Friends. Sidste efterår udgav Schandorf bogen ”Ti sekunder – om lidt så er jeg her. 60 år – 60 billeder”. 60 billeder af hende selv mere og mindre nøgen. Man kan kalde det et kropspositivt manifest om at stå ved sin krop og sig selv. Den taler de også om.

De seneste fire-fem år er 80erne vendt tilbage i sangskrivning og produktion - ikke mindst i dansk popmusik. 80'erne, som sitet discogs.com, der registrer alle plader i verden, betegner som den 'uskyldige æra' i dansk rock. I denne podcast dykker Jan Eriksen ned i de rigtige firsere, som stadig lever i bedste velgående. I hvert fald hos sanger Heidi Degn og bassist Jette Schandorf fra Halberg & Friends. Poptøsen og basøsen, kalder de sig. Bandet, der ledes af Poul Halberg, er aktuelle med tre nye singler. Senere i år udkommer et album med tekster af andre sangskrivere, som også satte deres præg på det forkætrede 80ere: Steffen Brandt, Anne Dorte Michelsen, Elisabeth G. Nielsen og Alberte Winding - og Mona Larsen. Det første samarbejde mellem Halberg og Larsen siden de stoppede i 1985. Poul Halberg og Jette Schandorf – der også danner par privat – har spillet og produceret sammen siden begyndelsen af 80erne i bands som News, Halberg Larsen og Ray-Dee-Ohh, hvor Jette medvirkede på enkelte numre på sin bas. I årevis var de medlemmer af Lis Sørensens band. Heidi Degn var den ene af to sangere i pop-bandet BeePop, der kom til lidt senere. Og hun var i øvrigt med på scenen, da Emmelie de Forest vandt Det Internationale Melodi Grand Prix i 2014. Det var dengang, Danmark kvalificerede sig til ESC-finalerne. Så det handler om POP. Det handler om bas. ”Det at spille bas sammen med en stortromme er så sexet," som Schandorf siger. Det handler om dansk rock i 80erne. Men også om Jettes baggrund i 70erbands som Hos Anna og Lillith. Baggrunden, den syrede begyndelse med Cream og Hendrix. Den ikoniske baslinje i Halberg Larsens 'Magi i luften'. Om tiden med News og ikke mindst mødet med Poul Halberg – ”Han spillede sig direkte ind i mit hjerte”. Og det handler om den nye musik med Halberg & Friends. Sidste efterår udgav Schandorf bogen ”Ti sekunder – om lidt så er jeg her. 60 år – 60 billeder”. 60 billeder af hende selv mere og mindre nøgen. Man kan kalde det et kropspositivt manifest om at stå ved sin krop og sig selv. Den taler de også om.

"Vi kan ikke tillade os ikke at gøre alt hvad vi kan! Millioner vi sulte, og mange vil dø." To kriser, fødevarer og energi. Det lyder måske forskellige, men der kan godt være i sammenhæng. Landbruget kan nemlig både sørge for mad på bordet, men også gasforsyning. Nemlig i form af biogas, som så også er godt nyt for både klima og miljø. Men det kræver at regeringerne i EU vågner til dåd og skaber de rammer der skal til. Danmark vil faktisk ret hurtigt kunne producere være selvforsynende biogas, og den er der brug for. Baggrunden er dyster nok. Ganske vist opleve vi også herhjemme kraftigt stigende priser maden, men det kan vise sig at være småting i forholdt til det, de mere fattige lande kommer til at opleve. Vi har nemlig godt gang i den velkendte onde spiral, der ser sådan her ud: Gødning kræver energi, den er er nu blevet dyr, derfor er gødningen også steget. Det betyder så, at bønderne i 3. verdenslande ikke har råd til at gøde deres afgrøder. - Energipriserne var begyndt at stige dramatisk inden Ukraine-krigen. Det har betydet at bønderne i Sri Lanka ikke har haft råd til at gøde deres rismarker, og det betyder så, at man dernede forventer en avl på kun en tredjedel, fortæller Asger Christensen, der er valgt ind i Europa Parlamentet for partiet Venstre. - Så lige om lidt er tallerknerne tomme. Og det skal vi for alt i verden undgå. Derfor skal vi dyrke al den jord vi kan. Vi kan ikke tillade os den luksus at lade være. Sådan forklarer Asger Christensen, der i øvrigt selv er landmand. Oversat til almindelig dansk betyder det altså, at EU braklagte områder skal opdyrkes igen, og at begrænsningerne på den mængde gødning landmændene må bruge, skal fjernes, så udbyttet bliver maksimalt. Både Danmarks Naturfredningsforening og fx Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, er uenige. Sidst nævnte peger på, at de fødevarer der dyrkes i EU jo ikke kommer 3. verdens lande til gode, mens Danmarks Naturfredningsforening peger på, at den smule merudbytte, der igennem inddragelse af brakområder og øget gødning vil medføre, ikke er betydelig, men til gengæld vil få alvorlige konsekvenser for både miljø og klima. Asger Christensen erkender, at klima- og miljøproblemerne ikke går over af sig selv, men understreger, at der er noget der er vigtigere lige nu, nemlig sørge for, at der er mad til alle. - Hvis vi ikke sørger for at der er mad nok på tallerknerne rundt i verden, så vil vi se en folkevandring, vi ikke kan forestille os. Vi kommer også til at diskutere fordeling af fødevarer også. Det kunne være at du og jeg, der har råd til at købe maden, kommer til at spise mindre, så vi til gengæld kan sende mad til dem, der ikke har råd.

Der har været en lang optakt til den nuværende krig i Ukraine. Men hele baggrunden for krigen er blevet mangelfuldt dækket af de danske medier, påpeger lektor på Journalisthøjskolen Asbjørn Slot Jørgensen og forfatter Jens Jørgen Nielsen.

I årets første udgave af bag om nyhederne gæster politiker fra De Radikale, Christina Thorholm programmet til en snak om den igangværende diskussion om skærpelsen af coronapas. Sammen med panelet diskuterer hun det eventuelle beslutningsgrundlag og evidensen for en eventuel skærpelse. Efterfølgende giver økonomerne deres bud på de markante temaer, som de tror der ville fylde mest i den politiske debat i det kommende år. Mads Lundby argumenterer for, at det mest markante politiske tema i det kommende år bliver manglen på hænder. Otto Brøns argumenterer for, at det fortsat er corona, som vil fylde dagsordenen på godt og ondt, efterfølgende argumenterer Karsten Bo Larsen for, at det bliver ældreområdet, som kommer til at fylde mest. Dernæst løfter panelet sløret for de det anser som værende årets lyspunkt og årets bommert. Årets lyspunkt er Mink-kommissionens resultater og de erfaringer, som er blevet belyst i året 2021. Dertil kommer årets skævert, som i denne omgang tildeles den tidligere amerikanske præsident Donald Trump. Afslutningsvis giver panelet deres bud på henholdsvis ugens lyspunkt og ugens skævert.   CEPOS-direktør Martin Ågerup agerer moderator og faciliterer dit ugentlige nyhedsoverblik.    Links:   https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=32826 (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=32826)  https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/SOU/bilag/358/2436458/index.htm (https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/SOU/bilag/358/2436458/index.htm)  https://fm.dk/udgivelser/2021/september/danmark-kan-mere-i/ (https://fm.dk/udgivelser/2021/september/danmark-kan-mere-i/)  Kontakt til vært: martin@cepos.dk  Optaget den: 07.01.2022 

Når du er leder, har du både ansvaret for, at medarbejderne trives, og virksomheden fungerer. Derfor har du også ansvaret for alle konflikter. Og de er også din gave. For når du er opmærksom på de alarmklokker, der fortæller dig, at en konflikt måske er på vej, kan du forebygge den. Og du kan mere end det: For når du undersøger konflikten, bliver du klogere på dine ansatte og din rolle som leder, og du ser, hvor du kan optimere alles arbejdsmiljø og jeres processer, så I vinder på konflikten.Det ved jeg i dag. Men som yngre leder negligerede jeg også alarmklokkerne. Hvor galt det gik, kan du høre i den første episode.Her hører du også, hvad der definerer en konflikt, og hvorfor konflikter næsten altid begynder, når vi mister noget. For når vi trues, reagerer Amygdala-delen i vores hjerner, også kaldet reptilhjernen. Så kan vi ikke finde ud af at gøre andet end at kæmpe eller flygte eller lade være med at gøre noget og er ikke konstruktive mere.Konflikter på arbejdspladser handler ofte om,- hvordan vi skal løse opgaverne- hvem der får ressourcerne- hvilke værdier vi skal arbejde efter at medarbejderne opfatter situationer forskelligtHvorfor det er sådan, og hvad du kan gøre ved det, kan du også høre her i episode 1. Hent "Konflikttriggere og -typer" her: https://liseterp.dk/wp-content/uploads/2021/11/Trigger-og-typer-.jpgBesøg Lises hjemmeside: www.liseterp.dk lt@liseterp.dk mobil: 2245 5152Køb hendes bog "Spind guld på konflikthåndtering": https://bog.nu/soeg?q=lise+terp

Den tidligere teaterdirektør Lasse Bo Handberg blev i går smidt ud af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, få dage efter at han var blevet udnævnt. Baggrunden var mange reaktioner fra branchen, der tilkendegav manglende opbakning og tillid til Lasse Bo Handberg. I går konkretiserede skuespillernes formand, at det handler om magtmisbrug, krænkelser og grænseoverskridende adfærd - i dag forholder Lasse Bo Handberg sig til beskyldningerne. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

*** Udsendelsen er sponseret af Sport24 og ASICS *** I denne udsendelse kan du blive klogere på et af verdens største løbemærker ASICS. Hør den fascinerende historie om, hvordan ASICS blev grundlagt i efterkrigstiden med målet om at få flere folk igang med at bevæger sig og opleve det overskud, det giver at motionere. I udsendelsen kan du også blive klogere på følgende: - Hvilke produkter kan man glæde sig til her i efteråret/vinteren? - Hvordan vil ASICS gerne adskille sig fra andre mærker, og hvad vil de gerne kendes for? - Hvad skal man have på af løbetøj over vinteren? - Hvordan er det lykkedes ASICS at skabe en helt igennem legendarisk løbesko? - Hvorfor er efteråret en god årstid at være løber i? - Hvordan kan kan komme med i ASICS Frontrunner team - Baggrunden for Magic Speed skoen, som blev anmeldt i løbeskoleserien. Og meget mere. Denne udsendelse er tiltænkt som en udsendelse, hvor folk kan lære ASICS bedre at kende, da de har været vigtige i forhold til at gøre løbeskoleserie muligt. En udsendelse som rækker over 10 afsnit, vi har udgivet i løbet af efteråret. Gæst : Laura Melander (medarbejder for ASICS Danmark) Vært: Henrik Them

Direktøren for den magtfulde interesseorganistion Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung, har taget sit gode tøj og er skredet.Baggrunden handler om topchef, Thomas Muurmann, over hos sæd-pusherne Danbred, der fik lov at blive i den bløde og varme chefstol i læder, selvom han havde krænket en række kvinder. Landbrug & Fødevarer, der ejer en stor del af Danbred, mente sgu ikke, der var noget i vejen for, at Muurmann kunne forsætte, selvom der var lidt gramserier og upassende opførsel. Og så alligvel: For Anne Arhnung synes, det var en træls idé at lade Muurmann køre videre i disse #metoo-tider og gik imod sin bestyrelse. Vi skal tale om, hvad hulen der foregår over hos Landbrug & Fødevarer, der er ude i en meget alvorlig krise.Vi skal også forbi den kendte forfatter Sara Omar, der skildrer kvindeundertrykkelse i muslimske miljøer. Hun bliver anklaget for at overdrive fortællingen om sig selv, smøre tykt på og lyve. Vi har fået henvendelser om sagen, fordi Anna er presserådgiver for Sara Omar. Lasse prøver at spørge ind til strategien og håndteringen.Ja, den er skam god nok: Det er fredag og tid til Ugens Krise. God weekend!Anna og Lasse

Minkavlerne har ventet på svar fra regeringen om fremtiden for deres erhverv. Tirsdag kunne fødevareminister Rasmus Prehn (S) på et møde med folketingets partier fortælle, at regeringen vil forlænge forbuddet mod at avle mink til 2023.Baggrunden er, at Statens Serum Institut har valgt at fastholde deres vurdering fra i sommers om, at coronasmittede mink kan have en ”sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.Redaktør på Altinget Erhverv, Christoffer Lund-Hansen, har talt med nogle af de minkavlere, det hele handler om. Et par af dem er klar til at genoptage erhvervet, hvis det bliver lovligt igen – men der er millioner og meget andet på spil.Hør med i dagens afsnit af Ajour, hvor vi ser på debatten om fremtiden for minkavl i Danmark.Vært: Caroline TranbergDer er brugt lydklip fra TV2. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hvert år køber det offentlige ind for 360 milliarder kroner, og Dansk Industri har skabt et udspil, hvis formål er, at 80% af de offentlige indkøb skal være grønne og bæredygtige. Men hvem har egentlig ansvaret for, at det offentlige fokuserer på grønne og bæredygtige indkøb? Og hvordan ved offentlige indkøbere, om en indkøbsaftale er bæredygtig? Det diskuterer Steffen Max Høgh i dag med gæster fra Dansk Industri. I denne episode har vi besøg af Jakob Scharff og Alexandra Thempler, henholdsvis branchedirektør og konsulent i Dansk Industri. De har begge mange gode bud på løsninger, der kan gøre offentlige indkøb grønnere. Dansk Industri ser sig selv som det samlende led, der skal være med til at løfte opgaven. De mener også, at Staten spiller en stor rolle, og at den politiske opbakning skal være stærkere. Lyt med når vi diskuterer grønne, offentlige indkøb i Bæredygtig Business. Du kan høre om: • Baggrunden for at DI går ind i denne problemstilling • Hvorfor innovation spiller en stor rolle i dette • At der er mulighed for en markant, grøn omstilling i alle offentlig sektorer, men at der mangler konkrete og fælles værktøjer for at måle om et tilbud til det offentlige er grønt/bæredygtigt • Hvordan Dansk Industri ser en løsning på udfordringen, så også offentlige indkøb bliver grønnere Nævnt i episoden/Nævnt i denne podcast: • SKI - Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S: https://www.ski.dk/ • Begrebet ”konkurrenceudsættelse”: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=konkurrenceuds%C3%A6ttelse • Miljøstyrelsen – om TCO-værktøjer: https://mst.dk/erhverv/groen-virksomhed/groenne-offentlige-myndigheder/groenne-indkoeb/totalomkostninger/ • TCO-værktøjer: https://csr-indkob.dk/tco-vaerktoejer/ • Kategoristyret indkøb: at man kan inddele offentlige indkøb i specifikke fagkategorier, som indkøberne kan specialisere sig inden for Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk. Læs i øvrigt mere i min nye bog Bæredygtig Business – for bundlinjen og en bedre verden, som netop er udgivet, og som jeg har skrevet sammen med Simon Elsborg Nygaard. Du kan købe bogen her: https://www.saxo.com/dk/baeredygtig-business_steffen-max-hoeghsimon-elsborg-nygaard_haeftet_9788740664362

Velkommen til første episode af Pulse efter sommerferien, hvor Nordeas chefstrateg Andreas Østerheden er i studiet. Andreas tager os først igennem sommerens begivenheder på aktiemarkederne og dykker dernæst ned i de markante fald, vi har set i Kinesiske aktier. Lyt med og få Andreas' analyse af de kinesiske kursfald, hans vurdering af årsagerne bag og hans bud på de mere langsigtede investeringsmæssige effekter af det, der sker i Kina.

Udtryk for fremmedhad: Danmark kritiseres kraftigt Den Afrikanske Union kritiserer nu Danmark. Så vidt vi kan researche os frem til, er det aldrig sket før. Baggrunden er, at Danmark har planer om at sende asylansøgere til tredjelande for asylbehandlingen. Vel at mærke ikke i det land, flygtningene kommer fra, men fx afrikanske lande, som Danmark kan lave en aftale med. Den Afrikanske Union påpeger, at kontinentet i forvejen huser 85 procent af ALLE verdens flygtninge. Resten af verden huser så de resterende 15 procent. Så derfor mener unionen ifølge en pressemeddelelse bestemt, at kontinentet er et rent dydsmønster iforhold til fx Danmark. Ikke mindst den nye lov kaldet L226, som i Juni blev vedtaget, får hårde ord med på vejen. Loven giver mulighed for at lave udrejse centre udenfor Danmarks grænser. Unionen betegner planen om et modtagecenter på det afrikanske kontinent som ”udtryk for fremmedhad og komplet uacceptabelt”. Den Afrikanske Union er dog ikke alene med sin kritik. Langt fra. Både EU og mange af vores nabolande har kritiseret den danske lov. FN har også officielt udtalt undren over de danske planer. Flere internationale medier har undret sig over, at netop Danmark har gennemført en lov, som ikke engang de ellers ret rabiate lande som Polen eller Ungarn har kunnet finde på. Den undren hænger muligvis sammen med, at Kongeriget tidligere var kendt, som et meget tolerant land. Fx var netop Danmark det første land til at underskrive Flygtningekonventionen af 28. Juni 1951. Som en ekstra oplysning kan vi endda fortælle, at flygtningekonventionen i høj grad blev forhandlet og formuleret af den danske jurist og kontorchef Knud Larsen. Men det er altså længe siden, og meget er tydeligvis sket siden.

Her i bededagsferien er det godt med en tur ud til vandkanten - og blive høj på flydende guld - nemlig rav. 72 timer som hjemløs - det er udfordringen for 7 almindelige danskere, der gik på gaden i onsdags klokken 12.00 med 107 kroner på lommen. Hvorfor? For at sætte fokus på de hjemløse i forbindelse med 25-års jubilæet af hjemløseavisen Hus Forbi. Hvad kan vi lære om os selv og samfundet under en katastrofe? Det har Juraprofessor og katastroferetsforsker Kristian Lauta svarene på i sin nye bog KATASTROFER, og hvad vi kan lære om os selv. De seneste dage har man kunne læse meget om negative renter for private bankkunder. Baggrunden er, at Nordea og Danske Bank har sænket grænsen for, hvornår deres kunder skal betale negative renter på deres formue. Men er bankerne onde? Medvirkende: Michael Møller, professor ved institut for finansiering på CBS. Kristian Lauta, juraprofessor og katastrofeforsker og forfatter til bogen "Katastrofer og hvad vi kan lære om os selv". Carsten Olesen, tømrermester og DJ og hjemløs i 72 timer. Anders Leth Damgaard, president of the Danish Amber Association.

Baggrunden for director's cut-udgaven af superheltefilmen Justice League er en broget affære, men den er endelige landet på HBO Nordic. Hvad adskiller den fra den udskældte superheltefilm i dens originale udgave fra 2017, hvorfor har instruktøren lavet en ny version og er den bedre end den oprindelige? Daniel Cesar taler med filmanmelder Martin Blicher, som ser nærmere på filmen.

Både forhandlere, brands og producenter er nødt til aktivt at forholde sig til, hvad der er i de produkter, de fremstiller, sælger, køber eller markedsfører. Fordi produkter og deres klimaudledning er blevet et vigtigt konkurrenceparameter, siger de to stiftere af ”Målbar”, som du kan møde i dagens udgave af Bæredygtig Business. ”Målbar” er et værktøj, der hjælper virksomheder med at beregne, reducere og kommunikere produkters CO2-udslip. Steffen Max Høgh og HOLMRIS B8 har længe stået med en stor udfordring; hvordan regner de ud, hvad deres møbler udleder af CO2, og hvordan finder de egentlig ud af præcis hvilke materialer, møblerne er skabt af? De fandt svaret med ”Målbar”, som de har indgået samarbejde med. Hør mere i denne episode, hvor du også kan høre om: • At man ikke bare kan bruge ”Blomsten” eller ”Svanemærket” for at vise omverdenen, at man producerer bæredygtigt • Hvordan man beregner og kommunikerer produkters klimaaftryk, uden at det bliver for kompliceret • Baggrunden for ”Målbar” og de to stifteres tidligere erfaringer • At der er ca. 400 møbelbrands i DK (april 2020) og at 65% af alle disse brands skrev om bæredygtighed og cirkularitet på deres hjemmesider – et tal der er steget til cirka 85% under Coronatiden. • At man også kan bruge Målbar som et designværktøj til at designe møbler, så de udleder mindre C02. Nævnt i episoden/Nævnt i denne podcast: • Målbar: https://maalbar.dk/ • EPD (Environmental Product Declaration): http://www.epddanmark.dk/om-epder/hvad-er-en-epd/ • Knock-Down møbler: Møbler der ikke er samlet. De fylder mindre under transport og skal samles før brug • Tekstilproducenterne Gabriel: https://www.gabriel.dk/en/?frontpage og Kvadrat: https://www.kvadrat.dk/en Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Forestil dig Facebook uden nyheder. For nogen er det no big deal, de bruger mest facebook til events eller private posts, men for mange af os vil det være en essentiel del af grunden til at vi overhovedet bruger Facebook, der forsvandt.Det blev faktisk virkelighed for Facebooks australske brugere, da det sociale medie onsdag d. 17. februar valgte at blokere for deling af australsk nyhedsindhold. Det gjorde de fordi de var utilfredse med en ny lov, som var ved at blive gennemført, hvor Facebook skal betale for links til nyhedshistorier som brugerne deler. Baggrunden for loven var at, Facebook og Google står for 70 procent af det australske online-annoncemarked, der omsætter for omkring syv milliarder dollar om året. De penge ville man gerne ha omfordelt til nyhedsmedierne.Der hersker efterhånden en folkestemning om at der skal gøres op med den enorme indflydelse som techgiganter som Facebook og Googles har. At de skal tvinges til delvist at slippe eller i hvert fald at dele ud af den massive værdi de skaber i kraft af alle deres brugere. Mikkel Flyverbom er Professor i Kommunikation og Digital Transformation ved Copenhagen Business School, CBS. Han kan give et overblik over fighten mellem Australien og Techgiganterne Facebook og Google, og hvordan den kamp mon vil påvirke os i resten af verden. Marie Høstl taler også med er chefredaktør på SEIN, 24-årige Sebastian Dalsgaard, om hvordan de på SEIN bruger Facebook og hvordan de vil mærke de eventuelle konsekvenser af en ny lovgivning i Danmark.

**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank** Rasmus Monnerup er taget en tur til Herning for at tale med cheftræner for FC Midtjylland, Brian Priske, som både har vundet DM og kvalificeret FCM til Champions League på under 2 år. Det kan du høre om meget mere om i denne udsendelse I august 2019 blev Brian Priske præsenteret som afløser for Kenneth Andersen, da denne valgte at træde tilbage i en rolle på akademiet. I Priskes første sæson blev det til et overbevisende mesterskab, og i denne sæson lykkedes man med det helt store mål: Kvalifikation til Champions League. Det kan du blive klogere på i denne udsendelse, lige som du blandt andet kan høre om: - Formationsskiftet fra 343 til 4231 - FCMs udvikling gennem de sidste 5 år - Baggrunden for den eksplosive udvikling i boldbesiddelse - Keeper-situationen - FCM skal spille med en stor 9’er - FCMs forskellige pres-formationer - Spillet med og mod bolden - FCM-udtrykket - Hvilken CL-modstander, der var sværest at spille imod

Havde man i Venstre regnet med en forløsning, når Inger Støjberg afgjorde sin politiske fremtid, har man fået en lang næse. Til gengæld holder Inger Støjberg sig selv og alle muligheder i spil.  Den vurdering kommer Børsens politiske kommentator Helle Ib med, når hun sammen med Bjarne Corydon gennemgår Inger Støjbergs brud med Venstre.  Børsens redaktører svarer også på et spørgsmål, mange danskere har funderet over: hvor kommer alle corona-milliarderne fra? Hvorfor er renten så lav? Og hvad er egentlig konsekvensen ved at stifte gæld? Kort sagt: vi endevender mink-penge, hjælpepakker og coronamilliarder så de fleste kan være med. Corydon & Co. er Børsens podcast, hvor ansv. chefredaktør Bjarne Corydon hver uger zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi - i selskab med eksperter fra Børsens redaktion. 

Kan små og mellemstore virksomheder lære af store virksomheders erfaringer med bæredygtighed? Ja, i den grad. Det viser projektet ”SDG Business Booster”, som du kan høre mere om i dag. SDG Business Booster er et vækstprogram for danske SMV’er, der gerne vil være med til at løse verdens udfordringer og samtidig anvende verdensmålene som løftestang for vækst. Bæredygtig Business’ vært Steffen Max Høgh er på kontinuerlig jagt for at finde nye og spændende sammenhænge mellem bæredygtighed og bundlinje – og i dag bliver både han – og du – klogere på denne sammenhæng. 26 danske virksomheder har været gennem SDG Business Booster. Men andre SMV’er kan drage masser af fordele af erfaringerne fra projektet. I denne episode kan du høre interviews med Liselotte Hohwy Stokholm, direktør i Erhvervshus Hovedstaden/Copenhagen Business Hub, Toke Hjælmsø Weppler, Projektleder i Copenhagen Business Hub/Erhvervshus Hovedstaden og Søren Schou, Innovation Lead i Acacia, Deloittes bæredygtige Innovationshub. Selvom selve programmet SDG Business Booster er slut, er der stadig en guldgrube af viden, som SMV’er i Danmark kan drage nytte af. Du kan blandt andet høre om: • Baggrunden for SDG Business Booster og aktørerne bag projektet • Erfaringer og key findings fra projektet • Hvad virksomhederne skulle investere, for at få noget ud af projektet • Hvad andre virksomheder kan lære af erfaringerne fra projektet • Hvordan SDG Business Booster har hjulpet de involverede virksomheder til at blive knivskarpe på, hvor deres kommercielle og deres bæredygtighedsværdiskabelse er, samt hvordan de kommunikerer den til omverdenen • Hvordan det har hjulpet virksomhederne til at forstå, hvor der er et kommercielt potentiale i at løse nogle af udfordringerne på bæredygtighed • At projektet har givet de danske virksomheder et konkurrencemæssigt potentiale i forhold til udenlandske virksomheder Nævnt i episoden: • FN’s Verdensmål (Sustainable Development Goals) er verdens vigtigste strategi. De 17 mål og 169 delmål er et udtryk for en række globale udfordringer, der skal være løst i 2030. • SDG Business Booster-eventet, hvor Steffen Max Høgh var Konferencier og moderator: https://ehhs.dk/viden_verdensmaal_virtuel_konference Aktørerne i SDG Business Booster: • Erhvervshus Hovedstaden/Copenhagen Business Hub: https://ehhs.dk/forside/0/2 • Deloittes Sustainable Innovation Hub kaldet Acacia: https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/acacia.html • Connect Denmark: https://connectdenmark.com/ • Advice: https://adviceas.dk/ • Roskilde Universitet: https://ruc.dk/ • Industriens Fond: https://www.industriensfond.dk/ Læs mere om SDG Business Boosters Partnere her: https://ehhs.dk/sdgpartnere Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp vil det være fantastisk.

"Årets tv-vært" otte gange, Jes Dorph-Petersen, har fået en fyrreseddel af TV2. Baggrunden er to sager om krænkelser for små 20 år siden. Vi diskuterer Jes' og TV2's krisehåndtering. Vi har også fået en mail fra tidligere TV2-vært Niels Brinch, som vi læser op i programmet. 

I første halvdel af 2020 har Toldstyrelsen beslaglagt tusindvis af våben på vej ind i Danmark - især små våben forklædt som hverdagsgenstande. Baggrunden kan måske være, at hver anden kvinde og hver femte mand føler sig utryg ved at færdes alene om aftenen. Men hvis man føler sig utryg, er det så i orden at bevæbne sig med en peberspray, et sæt nøgler eller andet? Eller er det en overreaktion, som i virkeligheden er med til at fodre frygten? Vi taler om rationel og irrationel frygt, den reelle risiko for overfald og meget andet i dagens Ring til Due.

Bliver Løkke ekskluderet? Stifter han et parti? Eller bliver det noget helt tredje? Ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, er der i Venstre tale om, at Løkke kan blive Venstres kandidat i København til det kommende kommunalvalg.Interviews og omtale af Lars Løkke Rasmussen har været at finde i nærmest alle landets medier i denne uge.Baggrunden er den bog, den tidligere statsminister udkommer med, hvor han fortæller om flere anekdoter fra sit politiske liv, og i samme ombæring ønsker en anden retning for Venstre, end den som partiformand Jakob Ellemann-Jensen har udset sig.Kan Lars Løkke stadig fortsætte i Venstre efter den udmelding? Er han på vej til at starte et nyt parti? Eller ender Løkke med at blive spidskandidat i København, som der ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, bliver talt om i Venstre?I dagens udgave af Altinget Ajour sætter Jakob Nielsen fokus på Løkkes bog, og de politiske følger af den. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Kunstnernavne er noget kunstigt noget. Måske endda lidt spøjst. Og det er ikke noget så mange kunstnere bruger i danmark. I dette bonusafsnit kan du høre Sana Thoft-Nielsen aka Aisle fortælle, hvad hendes kunstnernavn betyder.

H.C.Andersen i gamle optagelser sender vi igennem vinteren og foråret, og i denne uge er det ’Holger Danske’ vi skal høre. Baggrunden for H.C.Andersens fortælling om den danske sagnskikkelse kendes ikke præcist, men han kan have følt sig foranlediget til at svare på Johan Ludvig Heibergs kritik af, at han kun havde syn for det fremmede ikke for det danske. Det er Einar Juhl der læser.

*Denne podcast er lavet i samarbejde med vores hovedsponsor Xee* I weekenden blev kampen mellem Hoffeheim og Bayern afbrudt to gange pga. hadefulde ytringer fra Bayerns ultras mod Hoffenheim-ejeren Dietmer Hopp. Men hvorfor er Hopp så hadet, hvad er baggrunden for, at flere ultra-grupperinger er imod Hoffenheim-ejeren og hvad betyder det for den tyske fankultur? Det og meget mere bliver diskuteret i denne udsendelse. Vært: Arnela Muminovic Ekspert: Nicolai Lisberg

Vidste du godt, at kun hver tredje person med en psykisk lidelse har et job eller er i beskæftigelse? Til sammenligning er tallet for folk med langvarige fysiske helbredsproblemer, to tredjedele. Altså en markant større andel. For mange er netop dét at have et arbejde en vigtig del af at få det bedre, men når man har en psykisk lidelse, kan vejen til beskæftigelse være svær. Det gør det ikke nemmere, at det for de fagprofessionelle, der står klar til at hjælpe, kan være svært at få overblik og navigere i, hvilke tilbud der findes og hvad det for eksempel vil sige at have borderline, angst eller skizofreni. For hvor der findes en del viden og information at hente for både dem med psykiske lidelser og deres pårørende, så har det faktisk skortet med stof til de fagprofessionelle.Derfor har Professionshøjskolen Absalon udviklet Jobmeddiagnose.dk – en vidensportal til kommunale medarbejdere og ledere, der arbejder med at få personer med psykiske lidelser tættere på arbejdsmarkedet. Gæster: Kirstine Sandø Højland, chefkonsulent, Center for Socialt arbejde og Forvaltning og Claus Brygger Jacobi, projekt- og vidensmedarbejder, Center for Socialt arbejde og Forvaltning. Vært: Michel Winckler___________Besøg vidensportalen – www.jobmeddiagnose.dk ___________Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet:00.00 – Intro og præsentation af gæsterne 03.31 – Hvad er jobmeddiagnose.dk? 14.02 – Baggrunden for portalen – empiri fra kommunesamarbejder17.55 – Overraskende fund23.12 – Hvilken viden efterspørger de fagprofessionelle? 30.55 – Eksempel på en vellykket beskæftigelsesindsats34.51 – Hvilken betydning kan portalen få for fagfeltet?36.16 – Afrunding

**Udsendelsen er sponsoreret af faisto.dk** Vært og redaktør Rasmus Monnerup har været en tur i Aalborg for at besøge AaBs assistenttræner Lasse Stensgaard. Årsagen til besøget er at Lasse har skrevet P-projekt om det fleksible positionsspil. Et projekt som er konkret og bidrager til forståelsen af det komplekse spil, som fodbold er og ikke mindst forsøger at minimere kompleksiteten gennem struktur. Lasse har i sit projekt undersøgt Manchester City og Sevilla, og set på hvordan de arbejder med det fleksible positionsspil. I udsendelsen kan du blandt andet høre om: - Baggrunden for projektet - Ideen om det fleksible postionsspil - Om systemisk tænkning - Juego de posición - Den vertikale periode - Den horisontale periode - Den dynamiske periode - Back/kant-relationen i moderne fodbold - De forskellige faser i spillet - En analyse af Manchester Citys spillestil - Hvordan man kan træne det fleksible postionsspil Og meget mere Vært: Rasmus Monnerup

"Baggrunden for arbejdermuseet blev oprettet, var en indignation over, at man kunne gå ind på alle mulige museer og opleve landbefolkningens, borgerskabets eller adelens levevilkår, men man kunne ikke komme ind og se, hvordan arbejderne boede. Og så ville man jo gerne betjene sig af nogle af de mere marxistiske tilgange til historieskrivningen, som var vokset frem i 50’erne, 60’erne og især 70’erne, hvor man så på historien med et blik nedefra." Sådan siger Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet i vores nye podcastserie KulturKanonen hvor Aske og Rasmus interviewer kulturpersonligheder om kulturens rolle for og på venstrefløjen. Kulturanbefalingerne fra Søren er: Danmarks Forsorgsmuseum Strandingsmuseum St. George, Skagens Museum og forfatter Morten Pape

Ole og Katrine diskuterer design sprints. Alle vil have det, og der er big bucks i at facilitere design sprints. Og ikke mindst at lære andre at facilitere design sprints. Så hvad er op og ned? Er det vitterligt en vidundermetode, der kan forandre din forretning på fem dage, eller er der tale om gammel vin på nye flasker? Baggrunden er Katrines deltagelse i kurset ”Design Sprint 3.0 Bootcamp” i Berlin i juni. Det giver anledning til en nørdet snak om elementerne i design sprintet og om udviklingen af metoden siden 2016, hvor Jake Knapp på baggrund af sit arbejde i Google udgav bogen ”Sprint”. Ole har brugt metoden lige siden og har en relativt pragmatisk randrusiansk tilgang til den. (Spoiler alert: det er bare en workshop).Endelig diskuterer de forskellige aktører på design sprint-scenen og sammenligner dem med køretøjer. Vil du helst køre Hummer eller en mondæn familiebil? Lyt med og døm selv.

Jeg er Siri Drachmann og din studievært på VisVej podcast. Jeg har længe villet udgive en podcast, hvor jeg interviewer mennesker, der alle har noget på hjerte; en spændende profession, en livsfilosofi eller livsholdning, og som ser livet på en anden måde end den traditionelle. Det blev til podcastkanalen med uddybende materiale på hjemmesiden VisVej.dk. I den første episode kan du høre mig, Siri Drachmann fortælle kort om baggrunden for podcastkanalen og løfte et lille slør for min egen baggrund. Podcastkanalen VisVej kredser om livets små og store bump og faldgruber. I første sæson kommer du til at møde en masse spændende personer og emner. Hold dig opdateret hver torsdag, når der kommer et nyt afsnit på podcastkanalen VisVej.dk ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev eller abonner på VisVej gennem din foretrukne podcast-app.Tak for du lytter med og på genhør.Kærlig hilsenSiri DrachmannSupport the show (https://www.visvej.dk/kontakt)

Sangerinden Lydmor, med det borgerlige navn Jenny Rossander og en stor forkærlighed for UV-lys, har nok at se til. Hun er både komponist, musiker og sanger. Hun er lige kommet hjem fra en Europaturné og tager afsted igen til sommer, hvor hun skal spille på en lang række festivaler landet over. Så har hun for øvrigt også komponeret soundtracket til den moderne opsætning af den græske tragedie, ‘Orestien', på Aarhus Teater. Og så er hun en af de 10 yngre kunstnere, der er blevet udvalgt til Statens Kunstfonds nye eliteprogram ’Den unge kunstneriske elite’.I mange år var Lydmor overbevist om, at hun skulle være filminstruktør. Hun elskede idéen om at skabe universer. At få folk til at føle. Lydmor har gennem hele sit liv selv været en stor og hengiven forbruger af dem, der kunne skabe universer. Men da hun pludselig som 14-årig stod på en scene som solist for første gang, gik det op for hende, at hun med musikken kunne gøre nøjagtigt det samme, som hun ville som filminstruktør. Hun kunne få folk til at føle noget.I dag er Lydmor 29 år gammel. Hun har udgivet tre plader. Hendes seneste plade, ‘I Told you I’d Tell them our Story' (2018), betegner hun selv som sit hovedværk. Baggrunden for pladen er ret speciel.Lydmor var kommet ud på et vildspor. Hun kunne ikke finde fokus. Som konsekvens stoppede hun alt og tog til Shanghai. Ikke til de varme himmelstrøg i Los Angeles. Ikke til det pulserende Berlin. Nej, hun tog til Shanghai. Ikke at hun vidste, hvad hun skulle lave der, når hun kom frem. Men hun var nødt til at stille svære og helt grundlæggende spørgsmål som: Hvad er det egentlig, jeg laver? Det kom der en masse kreativitet ud af og ikke mindst den før omtalte plade.Nu er Lydmor et helt andet sted end vildsporet. Kreativiteten strømmer ud, og hun har masser af idéer. Derfor er timingen med at blive en del af eliteprogrammet god. Hun kan få lov til at udfolde sin kreativitet uden at skulle bekymre sig om den økonomiske bundlinje.

I februar 2019 offentliggjorde den nu tidligere regering, at man ville sætte 190 mio. kr. af over de næste fire år til talentprogrammer på de videregående uddannelsesinstitutioner. Formålet er at styrke de cirka 2 procent dygtigste studerende på tværs af hele landet. Ét af de steder, hvor man allerede har etableret et talentforløb og kan dele ud af erfaringerne herfra, er på Absalons fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelser. I dette afsnit zoomer vi ind på talentforløbet for ergoterapeutuddannelsen og taler om, hvilke tanker der ligger bag, hvordan det er skruet sammen, og hvad der motiverer de studerende til at søge ind på forløbet. Gæster i studiet er uddannelsesleder på Absalons fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelser, Ane Kruse og ergoterapeutstuderende og deltager på talentforløbet, Didde Cecilie Damm.Vært er Michel Winckler. ___________Læs mere om det nationale talentprogram : https://ufm.dk/uddannelse/indsatsomrader/talentprogram-nye-muligheder-til-de-dygtigste Læs om Absalons ergoterapeutuddannelse: https://phabsalon.dk/uddannelser/ergoterapeut/ ____________Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet:00.00 - Intro og præsentation af gæsterne 03.12 - Hvad forskellen på en fysioterapeut og en ergoterapeut? 09.30 - Baggrunden for etablering af talentforløbet på Absalon13.32 - Hvad motiverer studerende til at blive en del af talentforløbet?15.45 - Talentforløbet i praksis27.04 - Erfaringer og perspektiver fra ét år med talentforløbet 38,46 - Gode råd til andre, der skal starte talentforløb42.15 - Afrunding

*Denne podcast er sponseret af Medianos hovedpartner, Arbejdernes Landsbank. Der optræder et sponseret element fra Landsholdsrejser.dk* Fredag og mandag skal det danske landshold møde henholdsvis Irland og Georgien, og foruden livsvigtige point i kvalifikationen er der også noget på spil imellem landsholdet og alle dets fans. For udenfor banen var 2018 ikke et godt landsholdsår. Et dårligt forhold imellem DBU og landsholdsspillerne smittede af på opbakningen og den samlende effekt, som landsholdet kan have. I denne udsendelse giver DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, og fodbolddirektør samme sted og tidligere landsholdsspiller, Peter Møller, svar på en række spørgsmål om: - Udviklingen i forholdet mellem fans og landshold - Baggrunden for ansættelsen af Peter Møller i efteråret - Hvilke tiltag, der skal sikre gode fanoplevelser fremimod EM 2020 på danske grund og til de kommende slutrunder - Hvordan DBU arbejder med landsholdets synligehed og tilgængelighed - Hvorfor man nu ansætter en fankoordinator i DBU - og meget, meget mere

**Denne podcast er sponseret af Medianos hovedpartner, Arbejdernes Landsbank. Der optræder et sponseret element fra Landsholdsrejser.dk** Fredag og mandag skal det danske landshold møde henholdsvis Irland og Georgien, og foruden livsvigtige point i kvalifikationen er der også noget på spil imellem landsholdet og alle dets fans. For udenfor banen var 2018 ikke et godt landsholdsår. Et dårligt forhold imellem DBU og landsholdsspillerne smittede af på opbakningen og den samlende effekt, som landsholdet kan have. I denne udsendelse giver DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, og fodbolddirektør samme sted og tidligere landsholdsspiller, Peter Møller, svar på en række spørgsmål om: - Udviklingen i forholdet mellem fans og landshold - Baggrunden for ansættelsen af Peter Møller i efteråret - Hvilke tiltag, der skal sikre gode fanoplevelser fremimod EM 2020 på danske grund og til de kommende slutrunder - Hvordan DBU arbejder med landsholdets synligehed og tilgængelighed - Hvorfor man nu ansætter en fankoordinator i DBU - og meget, meget mere

I dette afsnit ser vi nærmere på hvordan vi i Danmark kan sikre økonomisk rentable regionale uddannelser af høj kvalitet. Med udgangspunkt i en spritny forskningsrapport zoomer vi ind på forskellige måder at organisere regional forsyning af uddannelser, erfaringer fra andre lande med lignende udfordringer og ambitioner OG hvad der skal til hvis fremtidens uddannelsesudbud skal leve op til de krav og forventninger der er stilles til dem. Gæster i studiet er docent ved Professionshøjskolen Absalon, Karsten Gynther, lektor UCSYD, Lars Lykkedegn og projektchef ved SmartLearning, Henrik Køhler Simonsen.Vært er Michel Winckler. ___________I podcasten omtales den nationale konference ’Hvordan skabes den bedst mulige regionale forsyning af videregående uddannelse’ – Læs mere om den her: https://phabsalon.dk/nyheder/nyhed/fra-seminarie-modellen-til-starbucks/ Find og download rapporten ’Fra "Kædebutikker" til netværk, udlejringer og strukturelle koblinger’ her: https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/fra-kaedebutikker-til-netvaerk-udlejringer-og-strukturelle-koblinger(5ce9aed2-f476-4836-a088-41797f61d4f0).html ____________Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet er her vejledende tidskoder for afsnittet:00.00 – Intro og præsentation af gæsterne 02.39 - Baggrunden for forskningsprojektet og de overornede konklussioner fra rapporten. 10.10 - De 5 idealtyper for organisering af regional forsyning af uddannelser22.41 - Feedback fra interessenter og aktører26.55 - Fremtidsperspektiver for regional forsyning af uddannelser i Danmark32.23 - Hvad er de største udfordringer, hvis vi skal sikre rentable regionale uddannelser i Danmark34.41 – Afrunding

Den britiske premierminister Neville Chamberlains aftale med Hitler blev skrevet ind i historiebøgerne som en lektie i naivitet. Baggrunden for topmødet og aftalen er emnet for den fjerde udgave af RÆSONs Krisecast med Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe

I dagens udgave af Markedspladsen fortæller cheføkonom Las Olsen og renteanalytiker Arne Lohmann Rasmussen at det har været en hård uge for aktierne. Baggrunden er højere obligationsrenter i USA, som er resultat af mange ting, der trækker i samme retning – og som altså også kan ses som et sundhedstegn.

April er ovre og derfor byder vi velkommen til endnu et måneds-podcast med valutaanalytiker Andreas Steno og investeringsstrateg Andreas Østerheden i studiet med Søren Otto. De to eksperter kommer stort set verden rundt og berører blandt andet aktie og obligations afkast (01.05), den igangværende regnskabssæson (02.39), centralbankspolitik (04.49), hvordan amerikanske aktier står i forhold til europæiske (10.52), dollarens udvikling (12.5), nyt på nøgletalsfronten (14.50) og den politiske udvikling ude i verden (21.10), før de hver giver deres bud på det mest overraskende i april måned og hvad de ser mest frem til i maj (30.29).  -------- Om denne kommentar Nordea påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af hele materialet eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. Se ansvarsfraskrivelse.

Dette er en særudsendelse med fokus på den netop vedtagne skattereform i USA. Søren Jesper Hansen, Head of International Tax Services og partner i PwC, fortæller om: - Baggrunden for reformen. - De vigtigste ændringer i den amerikanske skattelovgivning. - Hvilken betydning reformen får for danske virksomheder, der handler med USA. Vært: Magnus Krabbe

Noemi Katznelson er professor og forskningsleder på institut for Læring og Filosofi på Ålborg universitet. I denne podcast får du hendes vinkel på, hvorfor du som ung og din generation får så meget stress, lavt selvværd og angst. Du får samtidig hendes mangeårige erfaring og gode råd, til hvordan du kommer til at hvile mere i dig selv. Både som studerende, men også når du er i overgangen fra studieliv til arbejdsliv. I podcasten får du indblik i: En historisk helikoptertur over, hvorfor vi ser så mange unge kæmpe med mental trivsel? Hvorfor de unges forældre synes at unge i dag er forkælede og har fået det hele forærende? Unge i dag er fornuftige som bare pokker, hvad er den mentale pris for det? Forstå vi som samfund ikke hvad unge kæmper med alene og hvad de bekymrer sig over? I jagten på at træffe de rigtige valg, knytter der sig også angsten, hvorfor det? Hvad stirrer unge imod når de tænker på fremtiden? Hvorfor er det et godt råd, at vide at livet er en labyrint? Hvad skyldes at unge i dag, når de er på studiet eller på arbejde er så udmattede? Hvordan kan man bedre onboarde og facilere overgangen fra studieliv til arbejdsliv? Du kan læse mere om Noemi Katznelson her Disse podcasts er også meget lyttet til 1) Presser du dig selv nok, i følge præstationssamfundet? 2) 5 dogmer til at tiltrækker og fastholde unge talenter 3) Netværk som en pro, når du er introvert 4) Thomas Blachman - Få hemmeligheden bag det at få ideer og være kreativ 5) Lars Christiansen - Når sandheden skal frem, jeg fik angst PODCASTEN I ARTIKELFORM (uddrag) Hvorfor kæmper så mange unge med mistrivsel og mental ubalance? Vi taler i dag mere om ordet stress. Det indgår og er gledet mere ind i vores sprog. Det betyder også at vi udvander betydningen og tager det måske ikke så seriøst som vi burde. Der er mere pres på ungdomslivet end vi har set tidligere. Pilene peger mere og mere på at det enkelte menneske skal leve op til de krav der stilles i vores samfund. Det nye i den forbindelse er at presset på uddannelsesområdet smelter sammen med andre områder, som sociale medier, relationer mellem venner, relation til familien og arbejdsmarkedet. På alle platforme skal vi præstere og helst være perfekte. Adgangen til fremtiden går gennem præstation og du skal selv stå for processen. Præstationsdynamikken bliver giftig for nogle, hvor det udløser stress, tvivl og udmattelse. Hvorfor kan man opfatte unge i dag som selvcentrerede? I et større perspektiv er det nødvendigt at de har fokus på sig selv. Individet skal selv kunne lykkes. For at hænge sammen og trives skal du også selv gøre noget. Og så får unge at vide fra tideligt i skolen, at arbejdsmarkedet venter ikke på dem, så de skal hænge på og i. De er i en konstant og hurtig læringsproces, hvor de nærmest er opdraget til optimering af sig selv. Fokus er på sin egen udviklingsproces. Forsiden af stress er selvoptimering I jagten på succes bliver forsiden af stress en evig selvoptimering. Et evigt fokus på om man burde løbe lidt mere, burde spise lidt mindre, læse lidt mere eller være lige lidt mere fornuftig. Autoritetsforholdet er ændret og det gør nogle gamle irriterede Når unge møder ældre generationer og blot deres forældres generationer, oplever de at autoritetsforholdet er ændret gennem de senere år. Grammatikken og koderne er ændret betydeligt. De unge træder hurtigere ind på scenen og byder ind med deres forslag og stiller spørgsmål til alt. De ser sig selv i øjenhøjde og som en ressource fra første dag. De kan støde andre generationer, der måske har været vant til at starte som fejedreng og så arbejde sig op. Men kendte sin plads, siger ældre generationer. Prisen for at være fornuftig som bare pokker Vi har en generation der er fornuftig som bare pokker. Prisen for det er to ting. Første del er unge kan blive fysisk syge af stress, depression og angst. Anden del er at vi ser flere og flere unge med udmattelsessyndromer. Ikke at forveksle med skoletræthed. Men tanken er tom, der er ikke mere benzin og den unge kan ikke presse sig selv mere. Baggrunden er at unge føler at de skal præstere hele tiden. Når udmattelsen indtræder, ved den unge at de burde gøre mere, men de kan bare ikke. De er trætte. Følelsen af tomhed, meningsløshed og lavt selvværd bliver symptomer på træthed. Voksne overdrager et sygt ideal til unge Når forældre og samfund igen og igen siger at de unge kan alt, at de har alle muligheder og de er den første generation der er curlet så meget, indtræffer tanken om fuldstændig lykke sig også. Så er det jo muligt at opnå total lykke. Perfekt bliver det nye normale og du skal helst være 12 i det meste. 12 som ven, 12 på studiet, 12 som barn og 12 i evner. De unge stirrer mod dette, når de tænker på fremtiden Faktisk stirrer unge ikke mod noget bestemt, når de tænker på fremtiden. I stedet forsøger de at maksimere, optimere og holde alle muligheder og døre åbne for dem selv. De sikrer sig faktisk, for de ved ikke om noget kan gå galt. De er jo selv ansvarlige for deres egen succes. Enten optimerer jeg mig selv eller også drikker jeg hjernen ud Der sker et kraftigt to-delt mindset, når unge skal optimere sig selv hele tiden. Enten kvalificere og optimere de sig selv hver dag, eller også er de totalt væk og sætter sig selv på pause. De rejser langt væk og drikker hjernen ud på en strand langt væk eller på festivaller. Begge dele er styret af at optimere fremtiden. De arbejder for at få fremtiden. Man arbejder i nutiden, for at få en optimal fremtid Unge søger meningsfuldhed, fordi så lidt giver mening for dem i dag Unge er optaget af meningsfuldhed og værdier mere end en stor lønseddel. Måske gør de det, fordi det er så svært at se meningen med mange ting. Det kan være svært at trække en streg i sandet og se hvad de nu er nået til. Der kommer hele tiden nye krav og nye ting der også er vigtige. De gode råd fra Noemi Katznelson Fortæl de unge at livet kan opleves som en labyrint. At alle veje har omveje eller blindgyder. Det er helt normalt. Det er ikke normalt at man kan lave en 100 % sikker gameplan for hvert skridt man tager. Det der venter rundt om hjørnet er ikke altid til at forudse. Unge skal have redskaber til at navigere i livs-labyrinten Vigtigst er det at vi lærer unge at navigere i livs-labyrinten og på den måde opøver deres fleksible tænkning. Altså lærer dem at tænke i plan A, plan B og ofte også i en plan C. Samtidig kan det være vigtig egenskab at kunne udholde ubehag, når noget er svært i livet. At vi ruster unge til uforudsigelighed og at det kan indtræffe når man mindst venter det. Fordelen er at du mærker hvad der er vigtigt for dig Når den unge kan navigere i livs-labyrinten, lærer den unge også, hvad der er vigtigt for dem selv. Hvad har de egentligt brug for og hvad er værdifuldt for dem. Den unge oplever også at alt ikke kommer eller skyldes faktorer der er indefra, men ofte også kommer udefra omverdenen. Ting vi slet ikke altid har styr på eller ansvar for. Derfor bliver det også paradoksalt at vi kalder den unge generation for selvoptaget, når mange af dem har svært ved at mærke sig selv, og hvad de har brug for. Sådan hjælper virksomheder de unge ind i arbejdslivet Det er vigtigt at de unge får at vide at der er brug for dem, og hvorfor det er så vigtigt at de netop der med på dette hold. Hvad er det vi er fælles om og hvad er vores fælles ”tredje”? Når den unge er i overgangen fra studieliv til arbejdsliv, føler unge sig meget udsatte. ”Har jeg taget det rigtige valg, den rigtige uddannelse og er jeg klar til arbejdsmarkedet. Virksomheder og de voksne skal fortælle de unge er det er arbejdsmarkedet der er under stor forvandling og ikke at de unge ikke er klar. Det er vilkårene på arbejdsmarkedet og ikke de unges skyld, hvis de ikke lige kan finde et job eller finde sig til rette.