Christian Monrad's posts

#trinitatis #prædiken #Natkirken #Signe Malene Berg

Dagens Tekst: Jesus sagde: »Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.« Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.« Luk 21,25-36

Allehelgen falder altid første søndag i november. Det er en søndag til minde om de døde, både dem vi selv har mistet og alle de mennesker, som har båret den kristne tro videre gennem generationer. Dagens Tekst: Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem: »Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.« Matt 5,1-12

Prædiken over Lukasevangeliet 7, 36-50: En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«

En fåreforårsfantasi til 2. søndag efter påske. Evangelietekst: Johannesevangeliet kap. 10, vers 22-30.

Evangelieteksten 3. Søndag i fasten, Johannes 8, 42-51. Tak til Louis Jensen for drengen med kagerne, historie nr. 235 i Hundrede splinternye historier. #sandhed# #løgn# #prædiken#

Miraklet er det, du ikke selv kan definere og måske skal du tæt på for at se det. Prædiken holdt i Natkirken torsdag 13.3.2014. Evangelietekst: Markus kap. 9, 14-29.

Natkirken 20.2.2014. Evangelium: Markus kap. 4, 26-32. Med skyldig tak til Dante, Steffen Larsens 'Næsten', yndlingsbloggen af Asta Olivia Nørgaard Sanvig Nordenhof og Kierkegaard selvfølgelig.

Ord til dagens evangelium, Matth kap. 14, 22-33: Jesus og Peter går på vandet. Ved natkirkepræst Signe Malene Berg

Evangelietekst og prædiken til 14. Trinitatis, Lukasevangeliet 17,11-19. Om at sige tak.

Prædiken til Lukasevangeliet kap. 19, vers 41-48. Tårene flyder og der handles om fred. Vi går med Jesus på hans sidste tur gennem byen.

Den du i verden frygte bør/ og altid sky med grund/ er ikke den, som ondt dig gør/ men den som gør dig ond.

Shame is the shadow of love, også i Netto, og selv med en bjælke i øjet kan man være menneskefisker. Prædiken til Lukasevangeliet kap. 5, vers 1-11 torsdag 27.6.13 i Natkirken.

Når du løfter pegefingeren mod andre, så husk at du samtidig peger tre fingre mod dig selv. Om selverkendelse og mildhed.

Gud springer den menneskelige fortælling og dens kategorier.

Hvad vil det sige at blive født på ny? Om Farisæeren Nikodemus' samtale med Jesus om natten i Johannesevangeliet kap. 3, vers 1-15

Fuglen er fløjet! Jesus was here og gav os fornemmelsen af frihed - og frit fald. Om solsorten og duer og suset af et vingeslag.

Bøn SKØNHED af natkirkepræst Signe Malene Berg

Om Thomas tvivleren, der ikke var i tvivl, men lagde hjerne til hjerte og fik det hele. Får døden og ondskaben det sidste ord? Ja, siger vi og og nej siger Gud. Hvem får det sidste pust og er der noget til os?

Judas er ren - han har en sag. Om ham og alle de andres sure tær' - og en mand, der giver op og bøjer hovedet. Altsammen om et fælles spisebord, der bliver taget med og løftet op i en guddommelig større historie.

En guddommelig ligestillingsfortælling, hvor Gud løfter en moders smurte madpakke op på et højere niveau, for selvom vi er mere end en kødpølse og hvad vi skal have til aftensmad i aften, går vejen stadig den vej igennem.

En mor i nød, der svarer Gud igen og gør hårde ord til trøsteord. Hun får hunde-ret af Gud og vinder med den sin barne-ret. En fortælling om stor tro og en Gud, der lader sig bevæge til at gå over egne grænser.

Der er nogle, der er dummere end mig og Gud kaster perler for svin. Kan man vinde over kræften og hvordan får man sindsro? Prædiken i Natkirken torsdag d. 31. Januar 2013.

Om det komplet fantasiforladte dæmoniske blik. Om englenes fantasifulde blik. Om at se verden barsle med Gud. Om en gammel præst og en snottet teenagemor. Om menneskets potentiale. Om at få amputeret sin selvoptagethed. Om adventsudfordringen... Lyt en Natkirkeprædiken! #Advent #Gilead #Marilynne Robinson #Dæmonblik #Engleblik #Menneskeblik # At se gennem Gudsprismet #Menneskets potentiale #Fantasi #Mod

Guds åg... hjælp Gud med at få verden til at fungere..

Det perfekte liv og det perfekte menneske findes ikke. Men det gør derimod det menneske, en klog mand har kaldt 'det hele menneske'. Det er 'det hele menneske' og 'det hele menneskeliv' kristendommen forstår sig på. At være menneske og leve et helt liv kan man ikke uden at begå sit syndefald...Om Frans Kafkas unge, ambitiøse bankmand, der nægter at være skyldig. Og om kristen dom, der fortæller os, at vi er skyldige og fri på een og samme tid. #prædiken#Frans Kafka#Processen#Kristen dom#Alt for intet#At være Guds barn#Det perfekte menneske VS. Det hele menneske#Barneret#Syndefald#Skyldig&fri#

I mandags tikkede en mail fra en fransk ven og erklæret ateist ind i min mailboks. Overskriften i emnefeltet var fængende, lidt af en cliffhanger faktisk: ”Altafgørende teologisk spørgsmål”, lød den. ALTAFGØRENDE med store typer endda…. Om følelsen af at være et sølle, slattent vidne. Og om Jesu insisteren på, at vi mennesker ER 'verdens lys'. #Kristendom#Ateisme#Dialog#Allehelgen#Verdens lys#Jordens salt#OpfordringenVS.konstateringen

Hvad der på overfladen ligner en lidt kedelig kamp på ord mellem to spidsfindige alfa-hanner, er i virkeligheden KærlighedshistoriEN over dem alle. Det er, dybest set, historien om mødet mellem Kærligheden og det i os mennesker, der af uransagelige grunde kæmper imod Kærligheden og det, den gør ved os. Og det er en historie om Kærlighedens sejr. En historie, der udspiller sig igen og igen i vores liv... #Kærlighedens dobbelte bud#Kristus#De listige lovkyndige#Jan Kjærstad#Jonas Wergeland#Buddha

Det har konsekvenser at elske sit medmenneske...

"Hvor var du henne da det skete, Gud?" Om død og opstandelse. Og historien om den 12-årige Maria, der var sikker på, at hun kunne vække sin døde søster til live, hvis bare hun bad nok. Døden stinker. Og Gud græder. #Død#Opstandelse#Tro#Livet i døden#Døden i livet#Lazarus#Martha og Maria#Klage#Guds gråd

Du-ka’-hva’-du-vil!-logikken, visualisér-det-og-gør-det!-logikken, ka’-du-ikke-vil-du-det-ikke-nok!-logikken inficerer vores måde at tænke på. Men vi mennesker kan ikke ville os til det gode liv, vi kan ikke ville os til kærlighed, vi kan ikke ville os fri af vores fortid, ville os fri af sygdom, ville os fri af døden. Her går grænsen. Tankegangen er en hån mod det menneske, der gerne vil, men rent faktisk ikke kan. Tankeganen er dybest set en hån mod hver og én af os. For vi er alle sammen mennesker. Skrøbelige, dødelige, og dybt afhængige. Som planten af, at der kommer nogen og vander os... #Bethesda#Godhedens hus#At være vissen#Les Miserables#De elendige#Jesus og den syge#Biskoppen og Jean Valjean#Det gådefulde "vil du?"#

Harmløse, uskyldige ord findes ikke. Ord er ikke som slag eller kærtegn; tit tager det tid før deres virkning for alvor indfinder sig. Men så kan de til gengæld også slå en proper næve. Somme tider slår de endda ihjel.

Søren Kierkegaard udgav i 1843 en dialog mellem et vandkæmmet nik og et apatisk suk. Enten – Eller, kaldte han den. Der er ikke langt fra de to stemmer, der gemmer sig i det berømte værk, til de to grupper børn, der sidder og råber ad hinanden på torvet i den lille historie, vi hører en sjældent vred Jesus fortælle i aftenens evangelietekst… Lyt en natkirkeprædiken!

Der er umiddelbart rigtig mange gode grunde til at holde livet sådan lidt fra livet. For det gør jo ondt at leve. Det koster. Ikke bare klejner, men det hele. Rub og stub. Livet koster slet og ret livet. Og vi får blå mærker og hudafskrabninger og stive led og dybe furer i panden af det. Alligevel er der ikke nogen vej udenom: Vi SKAL kaste os ud i det. ”Den der har fået meget betroet, skal der forventes meget af!”, siger Jesus. Ligesom Karen Blixen. Og dog helt anderledes…

Palle alene i verden

”Sælg alt hvad du ejer og følg mig”, siger Jesus. Han kunne lige så godt have sagt ’Giv slip!’. Giv slip på ambitionerne og alt det, du tror definerer dig og dit liv. Giv slip på det glansbillede af dig selv og dit liv, du bærer rundt på. Giv slip på trangen til at styre og tvinge den tilværelse, du ikke selv kan og ikke selv skal styre! Det vidste H.C. Andersen…

En sommerdag i 1942 møder to mænd tilfældigt hinanden på Østerport station. De kender hinanden perifert, de er kolleger, begge to journalister, men de forstår ikke hinanden. De står på hver sin side af en skarpt optegnet grænse...

Vi er forpligtede til at bringe hinanden ud af fortabelsen

Jo mere pletfrit et ydre, jo flere visitkort, der bugner af titler og maratonløb, jo flere velpudsede biler og iPhones og smukke klidholdige børn, der er værd at vise frem på Facebook, vi har præsteret, jo mere er vi. Det er vi fuldstændigt overbeviste om. Og alt det, der ikke lige skinner og smiler bredt og kridhvidt, det fejer vi ind under gulvtæppet, hvor det så kan ligge og rode og ulme lige indtil nogen eller noget river gulvtæppet væk under os og vi bliver tvunget til at konfrontere den sandhed, som Jesus med sine ualmindeligt provokerende ord forsøger at få banket ind i hovederne på os: Nemlig, at vi dybest set ingenting ejer...

...At daten skulle finde sted på et bjerg, har med sikkerhed ikke fået sommerfuglene i deres urolige discipelmaver til at blafre mindre ihærdigt med vingerne, for de vidste udmærket, at det er på bjergtinderne – det sagnomspundne grænseland mellem himmel og jord – at der sker helt særlige ting og sager. Mon ikke de har repeteret alle de fantastiske bjergholdige fortællinger, de kendte, på vejen derop...

Det er med velsignelser som med listige privatdetektiver og fantasifulde børn med adgang til mors klædeskab og bugnende klæd-ud-kasser: De kommer i alle mulige forklædninger. Og præcis ligesom det kan kræve en vis indlevelse at gennemskue, at den 5-årige i den for længst glemte sommerkjole og skoene, der er mindst 14 numre for store, selvfølgelig er en god fe på vej til bal på et slot lavet af pureste chokoladepålæg; på samme måde kan det somme tider kræve både overskud og fantasi at få øje på velsignelserne i vores liv. Og vilje...

Mødet med Gud gennem næsten.

Hvad er det sørgeligste syn? Er det synet af den, der har begået den mest fatale fejl, har bedraget og er blevet bedraget noget så grusomt og nu ligger begravet under dynen og græder snot og er helt sikker på, at han eller hun aldrig, aldrig nogensinde igen vil få kræfter til at konfrontere den verden, der bød på så infamt et dødsstød? Eller er det synet af den, der efter et langt liv selvtilfreds klapper sig selv på skulderen, fordi det er lykkedes ham eller hende at liste gennem livet uden én eneste kærlighedssorg, uden at få én eneste mavepuster og ét eneste blåt øje, uden nogensinde at ha’ grædt mascaraen helt ned i mundvigen, uden nogensinde at ha’ trådt ved siden af?

Hvordan opnår et menneske sand frihed og bliver sig selv? Hvis der er mange bud på en forklaring – mange kald – hvordan skelner vi så det sande kald fra de andre? Hvad har teologen og frihedskæmperen Dietrich Bonhoeffer at sige om den sag? Lyt en natkirkeprædiken!

Bliver vi nogensinde rene og skære nok til at modtage (Guds) kærlighed? Hvad betyder det når Jesus lægger sig på knæ for at vaske disciplenes fødder Skærtorsdag aften? Og hvad har det at gøre med brødrene Peter Christian og Søren Kierkegaard? Tag med på en påskerejse, lyt en natkirkeprædiken!

Den perfekte overmenneskelige Maria er et glansbillede, der har godt af et syrebad. Maria var et menneske på godt og ondt - præcis som den nysgerrige Eva og den fnisende Sara. Og dig og mig. Hvorfor er det nu fantastisk nyt? Lyt en Natkirke-prædiken!

Hvad vil det sige at være et sandt menneske? Er det det samme som at være et Guds barn? Findes der en opskrift på 'Guds barn i flødesovs' vi ka' følge? Kan det overhovedet lade sig gøre at være sådan et Guds barn i en verden, der tilsyneladende er af lave? Hvad siger filmen 'Biutiful' om den sag? Hvad siger Jesus?