Podcast appearances and mentions of rasmus glenth

Den amerikanske forfatter Mark Twain har engang sagt, at Historien aldrig gentager sig, men den har det med at rime på sig selv. I disse måneder er vi vidner til et af Historiens rim. Den hidtidige verdensorden er i færd med at bryde sammen. Og det som bekendt langt fra første gang. I Europa har vi i århundreder oplevet krige, konflikter, kriser og kaos, som har fået imperier til at synke i grus, forandret den geopolitiske virkelighed og affødt nye magter. Men hvad sker der, når den herskende orden går i opløsning? Hvordan har vi i Europa håndteret de dramatiske omskifteligheder? Og er der håb at hente i historiens eksempler eller står den på undergangsstemning til aftenkaffen i de næste mange år? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien optaget på Historiske Dage i København. Adam Holm får besøg på scenen af Rasmus Glenthøj, historieprofessor ved Syddansk Universitet, og Lykke Friis, ph.d. i statskundskab og direktør i Tænketanken Europa. Musik: Adi Zukanovic.

Er nordisk forsvar løsningen på vores problemer? I denne udgave af RÆSONs nye podcast Lille Land, Hvorhen? taler Mikkel Vedby Rasmussen med Rasmus Glenthøj, historiker, lektor og forfatter bag bogen "Union eller undergang" (2021) om nordisk sammenhold og forsvar. I 25 år har professor Mikkel Vedby Rasmussen arbejdet med dansk udenrigspolitik, og i RÆSONs nye podcast – Lille Land, Hvorhen? – stiller han spørgsmålet: Hvor meget står tilbage?

"Han har fascineret historikere i 200 år. Han er sådan en multifacetteret skikkelse, både god og mørk, dårlig og ond, uanset hvordan man vender og drejer ham. Han er i sandhed en gåde". Sådan siger den britiske filminstruktør Ridley Scott om Napoleon Bonaparte. Scott er netop nu biografaktuel med sin version af den i hans øjne gådefulde Napoleon. Vi ser nærmere på den lille korsikanske officer, der blev Frankrigs kejser og for en stund også Europas mægtigste hersker. Beethoven dedikeret en symfoni til ham, hans tilhængere forgudede ham og hans modstandere anså ham for at være en blodtørstig sadist og diktator. Her - over 200 år er efter Napoleons død - har Frankrig stadig et ambivalent forhold til den berømte hærfører. Hvem var den historiske Napoleon i grunden? Hvordan adskiller han sig fra filmens udgave? Hvori bestod hans politiske kamp? Og hvad var det for en verdensorden han stræbte efter? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med ph.d. og lektor i historie Rasmus Glenthøj. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 28. november).

Hartvig Frisch, historiker og socialdemokrat, omformede Konsensushistorien i Staunings billede og vi lever stadig med konsekvenserne...   Litteratur:  Konfliktzonen Danmark. Red. Sissel Bjerrum Fossat, Rasmus Glenthøj & Lone Kølle Martinsen. 2018. Gads Forlag. Union eller Undergang. Rasmus Glenthøj & Morten Nordhagen Ottosen. 2021. Gads Forlag.  Den Sidste Danmarkshistorie. Søren Mørch. 1996. Gyldendal.  Peter Munch. Viggo Sjøqvist. 1976. Gyldendal.  En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. Bo Lidegaard. 2011. Gyldendal.  Kampen om Danmark 1933-1945. Bo Lidegaard. 2005. Gyldendal.  Hartvig Frisch. Niels Finn Christiansen. 1993. Christian Ejlers' Forlag.  Thorvald Stauning. Henning Grelle. 2008. Jyllands-Postens Forlag. 

P. Munch, radikal politiker og historiker, har skabt og formet konsensushistorien i sit billede. Og konsensushistorien har formet os...  Litteratur:  Konfliktzonen Danmark. Red. Sissel Bjerrum Fossat, Rasmus Glenthøj & Lone Kølle Martinsen. 2018. Gads Forlag. Union eller Undergang. Rasmus Glenthøj & Morten Nordhagen Ottosen. 2021. Gads Forlag.  Den Sidste Danmarkshistorie. Søren Mørch. 1996. Gyldendal.  Peter Munch. Viggo Sjøqvist. 1976. Gyldendal.  En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. Bo Lidegaard. 2011. Gyldendal.  Kampen om Danmark 1933-1945. Bo Lidegaard. 2005. Gyldendal.  Hartvig Frisch. Niels Finn Christiansen. 1993. Christian Ejlers' Forlag.  Thorvald Stauning. Henning Grelle. 2008. Jyllands-Postens Forlag. 

En præsentation og analyse af Danmarks Konsensushistoriens 3 dele: 1) Den gode danske stat fra 1700-tallet. 2) Det hyggelige og demokratiske danske folk fra 1800-tallet. 3) Konfliktløsning igennem forhandling af dygtige politikker fra 1900-tallet. Og hvorfor det hele er løgn og propaganda...     Litteratur:  Konfliktzonen Danmark. Red. Sissel Bjerrum Fossat, Rasmus Glenthøj & Lone Kølle Martinsen. 2018. Gads Forlag. Union eller Undergang. Rasmus Glenthøj & Morten Nordhagen Ottosen. 2021. Gads Forlag.  Den Sidste Danmarkshistorie. Søren Mørch. 1996. Gyldendal.  Peter Munch. Viggo Sjøqvist. 1976. Gyldendal.  En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. Bo Lidegaard. 2011. Gyldendal.  Kampen om Danmark 1933-1945. Bo Lidegaard. 2005. Gyldendal.  Hartvig Frisch. Niels Finn Christiansen. 1993. Christian Ejlers' Forlag.  Thorvald Stauning. Henning Grelle. 2008. Jyllands-Postens Forlag.   

Blot et år før den svenske nationalsang 'Du gamla, du fria' blev komponeret, forsøgte en række magtfulde danske politikere i al hemmelighed at etablere en union med Sverige-Norge. Danmark var forarmet og forpint efter nederlaget til Preussen i 1864, og logikken var at man enten måtte berede sig på undergang eller søge en union med de skandinaviske naboer. Den svenske konge skulle få lov at regere over Danmark til gengæld for at beskytte danskerne mod fjenden sydfra. Men hvorfor var centrale danske politikere villige til at overgive tronen til Sverige? Og hvad lå der i idealet om ét Skandinavien? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historielektor Rasmus Glenthøj, der er forfatter til bogen 'Union eller undergang. Kampen for et forenet Skandinavien'. Musik: Adi Zukanovic.

Danmarks katastofale nederlag i 1864 er ofte forklaret med overmodige og verdensfjerne politikeres fejl. Men måske er det billede ikke helt korrekt. I fredags udkom en bog med helt ny forskning. Historiker Rasmus Glenthøj har fundet nye kilder, der viser os en helt ny side af historien om krigen i 1864. Var fredelige Danmark i virkeligheden snublende tæt på revolution - var store dele af landets ledelse klar til at begå højforræderi mod kronen? Medvirkende: Historiker og forfatter til bogen Union eller undergang Rasmus Glenthøj. Vært Emil Hoffmann Nielsen.

Danmarks katastofale nederlag i 1864 er ofte forklaret med overmodige og verdensfjerne politikeres fejl. Men måske er det billede ikke helt korrekt. I fredags udkom en bog med helt ny forskning. Historiker Rasmus Glenthøj har fundet nye kilder, der viser os en helt ny side af historien om krigen i 1864. Var fredelige Danmark i virkeligheden snublende tæt på revolution - var store dele af landets ledelse klar til at begå højforræderi mod kronen? Medvirkende: Historiker og forfatter til bogen Union eller undergang Rasmus Glenthøj. Vært Emil Hoffmann Nielsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Kraniebrud - klip fra ugen får du et håndsorteret udvalg af de bedste indsigter fra forskningens verden, som de er blevet udsendt i videnskabsprogrammet Kraniebrud i ugens løb. I dag kan du høre om forskning i vacciner på pilleform, de mangfoldige insektarter, som lever i vores boliger, og om, hvad, der gør natur værdifuld, og nget natur mere værdifuld, end anden natur. Og endelig får du indsigt i ny forskning i krigen i 1864 - og baggrunden for krigen. Stærke kræfter arbejdede direkte på, at styrte den danske regent. Medvirkende: Lise Hager Nielsen, Thomas Pape, Pernille Mølgaard Andersen o Rasmus Glenthøj. Vært: Mikkel Krause. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Kraniebrud - klip fra ugen får du et håndsorteret udvalg af de bedste indsigter fra forskningens verden, som de er blevet udsendt i videnskabsprogrammet Kraniebrud i ugens løb. I dag kan du høre om forskning i vacciner på pilleform, de mangfoldige insektarter, som lever i vores boliger, og om, hvad, der gør natur værdifuld, og nget natur mere værdifuld, end anden natur. Og endelig får du indsigt i ny forskning i krigen i 1864 - og baggrunden for krigen. Stærke kræfter arbejdede direkte på, at styrte den danske regent. Medvirkende: Lise Hager Nielsen, Thomas Pape, Pernille Mølgaard Andersen o Rasmus Glenthøj. Vært: Mikkel Krause.

Historiker Rasmus Glenthøj tager os med til Toldboden i København, hvor de svenske og norske studenter lagde til Sankthansaften i 1845. De skulle deltage i et stort skandinavisk studentermøde og tale om Nordens fremtid. Glenthøj har skrevet bogen Union eller undergang – en dramatisk fortælling om, hvor tæt et forenet Skandinavien var på at blive virkelighed i midten af 1800-tallet. Producent: Præmis Vært: Dorte Palle Udgiver: Gads Forlag

I Sverige er arbejdet med at skabe en dramaserie om kongehuset gået i gang. Den lægger sig i halen af lignende serier som The Crown og Atlantic Crossing, og det har igen sat gang i debatten omkring, hvor kunstneriske friheder man må tage sig, når man har med historisk materiale at gøre. Tue Winther snakker med historiker Rasmus Glenthøj om den hårfine balance. Derudover prøver vi også, sammen med manuskriptforfatter Randi Lindholm, at finde ud af, hvordan man kunne gribe en lignende serie om det danske kongehus an.

En ny stor tv-serie, der i de her dage kører over skærmen på DR, møder kritik for at tage sig for kunstneriske friheder i portrætteringen af virkelige, historiske begivenheder. Er det okay, når nu det skal passe ind i et dramatisk format, eller skal man holde sig 100 % til fakta, selv når det handler om værker til film og tv? Det er dagens debat i Ring til Due, der får indspark fra historiker Rasmus Glenthøj og filminstruktør Kasper Torsting undervejs.

Sverige och Danmark har under årens lopp varit både allierade och fiender. Hur skiljer sig ländernas historiesyn åt när man skildrar sin gemensamma historia? I tre avsnitt granskar Dick Harrison, professor i historia vid Lunds universitet, och Rasmus Glenthøj, lektor i historia vid Syddansk Universitet i Odense, viktiga skeenden från det förflutna. Del 1: Kristian II Presentatör: Erik Hedling, professor i filmvetenskap vid Lunds universitet Producent: Martin Degrell. Tekniker: Peter Roslund. Musik: Graham Bole. I samarbete med Svensk-danska kulturfonden. Tack till Humanistlaboratoriets LARM-studio.

Sverige och Danmark har under årens lopp varit både allierade och fiender. Hur skiljer sig ländernas historiesyn åt när man skildrar sin gemensamma historia? I tre avsnitt granskar Dick Harrison, professor i historia vid Lunds universitet, och Rasmus Glenthøj, lektor i historia vid Syddansk Universitet i Odense, viktiga skeenden från det förflutna. Del 2: Freden i Roskilde 1658 Presentatör: Erik Hedling, professor i filmvetenskap vid Lunds universitet Producent: Martin Degrell. Tekniker: Peter Roslund. Musik: Graham Bole. I samarbete med Svensk-danska kulturfonden. Tack till Humanistlaboratoriets LARM-studio.

Sverige och Danmark har under årens lopp varit både allierade och fiender. Hur skiljer sig ländernas historiesyn åt när man skildrar sin gemensamma historia? I tre avsnitt granskar Dick Harrison, professor i historia vid Lunds universitet, och Rasmus Glenthøj, lektor i historia vid Syddansk Universitet i Odense, viktiga skeenden från det förflutna. Del 3: Kriget mellan Preussen, Österrike och Danmark 1864 Presentatör: Erik Hedling, professor i filmvetenskap vid Lunds universitet Producent: Martin Degrell. Tekniker: Peter Roslund. Musik: Graham Bole. I samarbete med Svensk-danska kulturfonden. Tack till Humanistlaboratoriets LARM-studio.

I Danmark ble ikke 1814-jubileet i fjor like stort som her i Norge. Isteden markerte danskene at det var 150 år siden 1864. Og det var en markering, ikke en feiring. FOR dette var året da Danmarks plass på Europa-kartet som liten og ubetydelig småstat, ble slått fast en gang for alle - gjennom en borgerkrig som er lite kjent i Norge. Den danske historikeren Rasmus Glenthøj forteller. Reporter er Halfdan Bleken

1864 er Danmarks «ur-traume», sier den danske historiker Rasmus Glenthøj. I høst har DR1 sendt en stort anlagt TV-serie om «de slesvigske kriger» og de urolige tiårene som fulgte etter Napoleonskrigene og «tapet av Norge». Serien går nå på norske TV-skjermer. – I dette TV-dramaet har vi en meget kontroversiell tolkning av 1864, og mye av det som vises har ikke historisk belegg, sier Glenthøj. I MUSEUM forteller Glenthøj om hvor viktig håpet om et nordisk samarbeide var i årene fram mot 1864. - Det ble lagt helt konkrete planer om et «Nordens forente stater». Og i denne nordiske føderalstaten skulle det være en felles hær, flåte og unionsparlament. – Danmark håpet at Sverige-Norge ville sende en styrke på 22 000 mann for å hjelpe den danske hær mot prøysserne ved Dybbøl Banke, og dette ble også vedtatt både i Sverige og Norge. Men på den betingelse at også Storbritannia ble med. Og det skjedde jo aldri, sier Glenthøj. Rasmus Glenthøj har skrevet et stort praktverk om denne historien,- «1864- Sønner av de slagne». Gads forlag, København 2014. Programmet sendt første gang 6/12 2014. Programleder Øyvind Arntsen. Se også podkast av MUSEUM fra 2007 : «Dybbøl Mølle 1864»

De fire Ronkedorer, Egon Clausen, Georg Metz, Jens Raahauge og Nikolaj Ifversen taler denne gang om to bøger, nemlig: "Kroppen"   skrevet af professor ved Århus Universitet, Verner Møller. Bogen er udgivet i serien "Tænkepauser" og udgivet af Århus Universitetsforlag. Den anden bog er "1814 - Krig, Nederlag, Frihed", skrevet af Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosen. Bogen er udgivet på Gads Forlag.

För 150 år sedan stormade den preussiska armén de danska ställningarna vid Dybböl. Striden markerade slutet för det multietniska Danmark och starten för den lilla danska nationalstaten, och satte djupa sår i den danska självkänslan. Vetenskapsradion Historia berättar om Danmarks ödesstund, och hur man idag markerar 150-årsminnet av händelsen. - Danskar är självpiskare och älskar att minnas sina förluster, berättar historikern Rasmus Glenthöj, aktuell med en ny bok om händelserna 1864 där han vill förskjuta en del av skulden till katastrofen 1864 från de danska politikerna till en passiv omvärld. För svenske kungen hade i princip lovat att komma till Danmarks hjälp i händelse av krig, men eftersom regeringen i Stockholm tyckte annorlunda blev det inget av en dansk-svensk allians mot Preussen. Danmarks sak lockade däremot över 400 frivilliga svenskar till krigsskådeplatserna på Jylland och historikern Ditte Koch berättar om svenskarna som föll vid de avgörande striderna vid Dybböl den 18 april 1864. Programledare är Tobias Svanelid.

I Norge kallas det för miraklens år. I Sverige innebar det början på en 200-årig fred och i Danmark förvandlades landet från stormakt till lilleputtnation. Vetenskapsradion Historia uppmärksammar freden i Kiel 1814 och vad den historien betyder för de nordiska länderna idag. - Här skapades det moderna Norden, menar Torbjörn Nilsson, historiker vid Södertörns högskola. Få år var så tumultartade i Skandinaviens historia som de mellan 1809 och 1814. Sverige förlorade Finland, bytte kung och regeringsform och drev igenom en oönskad union med Norge. Norge å sin sida upplevde några korta ögonblick av självständighet, röstade igenom en älskad grundlag och gick i krig mot Sverige. Danmark stod på fel sida i Napoleonkrigen och förlorade merparten av sitt territorium, för att komma ut med en helt ny nationell identitet efter freden i Kiel. Tobias Svanelid träffar danske historikern Rasmus Glenthöj, norske historikern Ruth Hemstad och svenske historikern Torbjörn Nilsson för att reda ut vad som hände 1814, och vad historien betyder för oss idag.

MUSEUM handler om København som den dansk-norske ”imperiehovedstaden”. Vi går gatelangs med blant andre Michael Tetzchner og Rasmus Glenthøj og vi besøker ”Den røde bygning” ved Christiansborg for å finne selve kanselirommet hvor Norge ble styrt fra i enevoldstiden. Programmet er en reportasje fra nettverksseminaret til Fondet for Dansk-Norsk samarbeid i mai 2013. med i programmet er også John Peter Collett, Jørgen Haugan, Bertel Haarder og Erik Gøbel. Programleder Øyvind Arntsen. Sendt første gang 23/6 2013.

- 1814 for Danmark var det største tapet den danske nasjon noensinne har opplevd. Men etter den store skilsmissen fortsatte København å være et kulturelt sentrum for Norge helt til 1905. Det sier den danske historiker Rasmus Glenthøj, som i MUSEUM presenterer nye tanker om det som skjedde i "mirakelåret" 1814 . Vi møter også historikerne Morten Nordhagen Ottosen, Roald Berg og Øystein Sørensen, som alle deltok på en stor historikerkonferanse i København nylig. En av de nye tankene som setter fullt flomlys på "400-årig natten" er følgende : Danmark-Norge var det reneste paradis og et forbilde for resten av Europa. Her oppe hadde vi funnet nøkkelen til fred og et lykkelig styresett. Slik var oppfatningen både i Danmark og Norge. Ingen ville skilles, men Kielertraktaten og Napoleonskrigene tvang adskillesen på oss.