POPULARITY
Gilbert er 8 år da han får konstateret leukæmi. Anne-Grethe filmer med mobiltelefon sin søn i de to et halvt år sygdomsforløbet varer. Hun føler sig ensom og undrer sig over, hvorfor hendes mor ikke dukker op på hospitalet. Svaret får hun da hun reflekterer over egen barndom og de svigt hendes mor bragte med ind i familien. Gæst: Anne-Grethe Bjarup Riis, forfatter, skuespiller og instruktør. Vært: Stine Rosengren
Cæcilie Norby fylder rundt og fejrer sit 40 års jubilæum i musikbranchen med albummet "Sixty". Hun vokser op med musikerforældre og begynder selv at spille i bands som teenager. Da Cæcilie er 16 år, tager livet en mørk drejning, da hun får en voldelig kæreste, der introducerer hende til stoffer. Gæst: Cæcilie Norby, sanger og komponist. Vært: Stine Rosengren.
Thomas blev udsat for massiv mobning i sin svenske skolegang, og turde ikke sige det til nogen. Da familien flytter til Danmark og han møder musik- og teaterfællesskaber, føler han for første gang han passer ind. Efter nogle barske hændelser vælger han dog at træde ned fra scenen og sætte sig i direktørstolen. Gæst, Thomas Bay, teaterdirektør ved Fredericia Musical Teater. Vært: Stine Rosengren.
Inden Caroline Henderson er 10 år gammel, har hun boet i tre forskellige lande. Hendes barndom tilbringes med mor i den ene hånd og en kuffert i den anden. Hun lærer hurtigt at stå på egne ben og være sort i en hvid verden. Nu er hun aktuel med et nyt one-woman-show, hvor hun deler ud af historier fra 'Mit liv som hun'. Gæst: Caroline Henderson, sanger og skuespiller. Vært: Stine Rosengren.
Jim er ti år da hans voldelige far dør, hvilket han husker som den lykkeligste i sit liv. Jim bliver mobbet i skolen, men efter et sammenbrud i efterskolens toiletbås træder han ud i verden som et nyt og mere selvsikkert menneske. Han elsker at sprænge rammerne, men oplever, at han er en rød klud på kultureliten, som ser ham som den onde Voldemort i Harry Potter. Gæst: Jim Lyngvild, iværksætter. Vært: Stine Rosengren.
Da Rosa Lund bliver diagnosticeret med sklerose ramler hendes verden sammen. Pludselig står hun med en følelse af at være i stykker og ikke noget værd. Efter nogle år i et voldeligt parforhold vender hun modgang bliver til kampgejst. Gæst: Rosa Lund, Folketingspolitiker. Vært: Stine Rosengren.
Også denne sommer er hun aktuel i Cirkusrevyen, - selvsamme revy hun måtte trække sig fra for tre år siden, da hun efter forestilling nummer 133 fik et angstanfald. De efterfølgende tre måneder brugte hun på at bearbejde både tabet af sin mor og det store arbejdspres der fulgte, efter hun i 2013 blev landskendt i rollen som frøken Otilia i tv-serien Badehotellet. Gæst: Merete Mærkedahl, skuespiller. Vært: Stine Rosengren.
Som barn fik hun valget mellem at vaske op eller spille harmonika. I dag lever og ånder hun for folkemusikken, og er aktuel med bogen 'Mit musikalske modersmål', hvor hun gennem 25 år har samlet fortællinger sammen fra 17 folkemusikalske liv. Èn af fortællingerne måtte hun helt ud på prærien i Iowa for at hente hjem. Kathrine griber harmonikaen og deler ud af hendes egen fortælling. Gæst: Mette Kathrine Jensen Stærk, rigsspillekvinde. Vært: Stine Rosengren.
Han syede Dronning Marys kroningskjole på bare 14 dage - ovenikøbet med et skadet øje. Den unge mand fra Ølgod, som tilbragte det meste af sin barndom i farmors systue, er på rekordtid blevet én af Danmarks hotteste designere. Han skifter tøj flere gange om dagen, elsker en flot entré og tøj med et større budskab. Gæst: Soeren Le Schmidt, designer. Vært: Stine Rosengren.
Bag bogreolen med egne titler gemmer Elsebeth Egholm på en fortid som pianist. I 4 år går hun på musikkonservatoriet med klaver som hovedfag, men må erkende, at ord trækker mere end toner. Først 30 år og en kræftdiagnose senere, sætter hun sig bag tangenterne igen. Gæst: Elsebeth Egholm, forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Hanne Fischer lever og ånder for kunsten, også selvom livsstilen der følger med, kan være udmattende. Nogle af de sværeste, men også mest lærerige perioder af hendes sceneliv, har været dér hvor hun har skulle gå på scenen, selvom privatlivet slog knuder. På bagkant af livets knuder og knaster har hun fået en mærkesag, som ligger langt væk fra operaens verden. Gæst: Hanne Fischer, operasanger. Vært: Stine Rosengren.
Som barn følte hun sig anderledes, fordi hun kom fra en kendt skuespillerfamilie. Da hun som voksen vælger at følge i forældrenes fodspor, har hun en fornemmelse af, at hun slæber rundt på en hel skyggefamilie af skuespillere, som andre synes hun minder om. Gæst: Laura Bro, skuespiller. Vært: Stine Rosengren.
Efter en lang periode med depression er Søren Huss tilbage på scenerne og aktuel med nyt album. I 2007 mistede han sin kæreste i en tragisk trafikulykke og mistede sit fodfæste i flere år. Han skulle bygge sit liv op forfra som solofar og solokunstner. To kvinder har fået ham gennem de svære perioder af hans liv. Hans tidligere svigermor og hans nye kæreste. Gæst: Søren Huss, sanger og sangskriver. Vært: Stine Rosengren.
Tor Nørretranders tænker tilbage på dengang han stod med bumser i ansigtet og betragtede sig selv i spejlet. Hvad skulle der blive af ham, af verden og universet? Nu er han aktuel med bogen Nonf, som henvender sig til nonfirmander, konfirmander og andre nysgerrige på jeg'et, verden, samfundet og fællesskabet. Gæst: Tor Nørretranders, forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Anne Barslev har instrueret store som små forestillinger dér, hvor ingen andre havde troet det muligt. Et badekar, en grisestald, et havneområde, et fly. I sit nye chefjob på Den Jyske Opera drømmer hun om at gøre en forskel for de nyuddannede og for kønsbalancen indenfor branchen. Gæst: Anne Barslev, operachef og instruktør. Vært: Stine Rosengren.
Han tager sine barneskridt på Fyn hvor verden er stor og vidunderlig. Siden vokser han op i Aabenraa hvor himlen falder ned i hovedet på ham, for han passer ikke ind. Hjemme bliver der samlet på ord og fortællinger og ordene rejser med den søgende Jens Albinus videre ind i voksenlivet, hvor en stor udlændighed indfinder sig. Samtidig opnår han stor succes som skuespiller, og han forføres af sit eget spejlbillede og farer vild i sig selv. Gæst: Jens Albinus, skuespiller. Vært: Stine Rosengren.
Som 28-årig opnår Søren Sko bred succes med duoen Sko/Torp, som han stadig turnerer landet rundt med. Han vokser op i en østjysk familie på fem, som han med undtagelse af broren mister til kræft. Da han møder sit livs kærlighed, Malene, afslutter han 33 års ægteskab, for kærlighedskraften mellem de to er så stor, at han må følge sit hjerte. Gæst: Søren Sko, sanger og sangskriver. Vært: Stine Rosengren.
Louise Schouw har bygget sit eget teater op fra bunden. Hun har tabt over 30 kilo, vundet en million i lotteriet, rejst i mere end 40 lande og været udsat for dødstrusler i USA, hvorfra hun også har været udvist. Livet giver knubs, men Louise nægter at lade det negative fylde. Gæst: Louise Schouw, Teaterchef og instruktør. Vært: Stine Rosengren.
Carsten Jensens barndom er præget af astma og mobning hvor bøgerne bliver hans tilflugtssted. Hans far sejler og er sjældent hjemme og hans mor er depressiv. Da Carsten som ung bryder ud af sin isolerede skal, rejser han til Indien og ankommer senere til København som en modnet, nysgerrig ung mand. I dag deltager han i den offentlige debat og kæmper en sej kamp for klimaet. En kamp som i 2022 fik ham bag tremmer..... men det er en længere historie. Gæst: Carsten Jensen, forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Da Søs Fenger er fem år, mister hun sin far. Det bliver der ikke talt om i familien. Med ét bliver den ubekymrede barndom afløst af en mere ensom tid med stor sårbarhed. På hendes seneste vuggevise-album ønsker hun at vise, at børn og voksne kan rumme mørket sammen. Gæst: Søs Fenger, sanger, guitarist og sangskriver. Vært: Stine Rosengren.
Martin Lidegaard er en eventyrer af natur. Han vokser op som højskolebarn med et ben i Grønland og med hele verden som rejsemål. Naturen og mødet med mennesker er den grønne tråd i hans liv. Men politik er en hård og brutal verden at begå sig i, og derfor værner han om familien, håbet og den større sags tjeneste. Gæst: Martin Lidegaard, Gruppeformand, Radikale Venstre. Vært: Stine Rosengren.
Med stor energi og frihedstrang følte Karen-Lise Mynster sig kaldet til teatret. Hun blev landskendt som bankassistenten Ulla i Matador og næste år kan hun fejre 50 års jubilæum. Hun elsker teatret, som giver hende mulighed for at beskæftige sig med menneskets tvivl og skrøbelighed. Gæst: Karen-Lise Mynster, skuespiller. Vært: Stine Rosengren.
Adam Holm stiller sig altid dér hvor det brænder på. Som ung bliver han fascineret af punken, han er evig normkritisk og udfordrer på privatfronten ideen om ægteskabets monogami. Når mennesker flygter fra krig, føler han sig kaldet til at rejse i krigens retning. Nu er han aktuel med bogen "While We Bleed", en stærk bog om de voldsomme, menneskelige konsekvenser, som udspiller sig lige nu i Ukraine. Gæst: Adam Holm, journalist og forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Apolonia Sokol er et levende kunstværk, opvokset i et gammelt slidt undergrundsteater i Paris. Da Apolonia er 8 år får hun konstateret kræft, og man spår hende ikke mange chancer for overlevelse. Det har givet sår og traumer, som hun bruger i sin kunst, hvor kvindekroppen er i centrum. Nu er hun aktuel med en stor udstilling på ARKEN, hvor hun portrætterer sine venner fra undergrundsmiljøet i Paris. Og i Lea Globs prisvindende dokumentarfilm 'Apolonia, Apolonia' kommer vi helt tæt på kunstmaleren, som mange sammenligner med Frida Kahlo. Gæst: Apolonia Sokol, kunstmaler. Vært: Stine Rosengren.
Poul Nyrup Rasmussen bærer på en fortælling. Om at miste. Om at bære sorgen og glæden med sig. Om at kæmpe. I 1993, som nyudnævnt statsminister, mister han sin psykisk syge datter til selvmord. Hun dør 24 år gammel. I 2020 mister han sin kone, Lone Dybkjær, til kræft. I dag bruger han sin tid på at hjælpe psykisk sårbare med at komme op på livssporet igen. Gæst: Poul Nyrup Rasmussen, tidl. Statsminister. Vært: Stine Rosengren.
Konditordronningen gæster Prinsessen af Tåsinge mens et tronskifte fejres. Da Dronning Margrethe fyldte 80 år, stod Mette og lavede en dronningekage på TV. Dagen før var hendes bror Morten gået bort efter et hårdt liv med alkohol. Efter tabet af sin bror og en skilsmisse er Mette landet på benene og forsøger at ryste billedet af ´Perfekte-Mette' af sig. Gæst: Mette Blomsterberg, konditor og iværksætter. Vært: Stine Rosengren.
Lærke Kløvedal har kæmpet med at finde sin plads omkring Kløvedal-bordet, hvor de store fortællinger har fyldt rummet. Hvor gør man af egne fortællinger, når de ikke har en massefylde, som de andres? Og hvad sker der med et menneske, som prøver at halse efter de andre, når man egentlig trives bedst i en stues ro? Gæst: Lærke Kløvedal, forfatter og journalist. Vært: Stine Rosengren.
Nytåret skydes i gang med legebarnet Jakob Weber, som er inspireret af figuren Animal fra The Muppet Show. Han har affundet sig med at stå alene i øvelokalet, men trives bedst i rampelyset. Dér hvor han kan sende publikum ud i vægtløs tilstand, for senere at hamre dem tilbage i sædet med tyngdekraftens buldrende væsen. Gæst: Jakob Weber, solo janitshar i DR Symfoniorkestret. Vært: Stine Rosengren.
Der jules i Stines søndag hvor lys bliver tændt og cognacbønner glider ned i en lind strøm. Der er plads til både julefred og julespas i Bodils familie. Efter hun har været tæt på døden af flere omgange, har julens budskab fået en ny og forstærket betydning. Gæst: Bodil Jørgensen, skuespiller. Vært: Stine Rosengren.
Forfatter Lise Munk Thygesen er aktuel med bogen 'Tove Ditlevsen var min mormor', hvor hun fortæller om syv generationers tabuer, vold, druk og andre nedarvede hemmeligheder, som kvinderne har båret rundt på. Bogen er bygget op omkring en mappe med hemmeligheder, som Lises mor efterlader da hun dør. Gæst: Lise Munk Thygesen, forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Lykke Friis synes det er en gave at være halvt tysk, halvt dansk. Hun brænder for de europæiske værdier samtidig med, at hendes hjerte bløder for et Europa i frit fald. Hun forsøger at tænde lys i mørket ved at engagere sig i sager, som hun brænder for. Efter en årrække med sygdom og død, har hun fået et andet blik på tid og tempo. Gæst: Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. Vært: Stine Rosengren.
Line Baun Danielsen vil gøre op med aldersdiskrimination og tabuer omkring livet efter de 50. Livet skal leves og det er aldrig for sent at sætte sig nye mål og udlever sine drømme. Selv udlever hun en gammel drøm i Paris og insisterer på at leve et langt sjovere liv hele vejen til kisten. Gæst: Line Baun Danielsen, journalist. Vært: Stine Rosengren.
Anne Herdorf bliver kendt fra den ene dag til den anden, da hun i 1987 vinder Dansk Melodi Grand Prix med "En lille melodi". Men livet som kendt har også en bagside. Da hun senere uddanner sig til sygeplejerske og bliver fyret fra sit job, falder hun i en dyb depression; en sygdom som forfølger hende den dag i dag. Hun længes fortsat efter at finde sin hylde i verden. Gæst: Anne Herdorf, sanger og sygeplejerske. Vært: Stine Rosengren.
Karin Slot Christiansen dyrker jungiansk drømmeterapi og bruger drømmene som vejvisere. Hun har droppet sit prestigefyldt job som journalist og dokumentarist og helliget sig livsdrømmen om at blive forfatter. Nu er hun aktuel med sin anden roman, "Englen i havet", som blandt andet er inspireret af naturen, livet i almindelighed, hendes adgang til det kollektivt såvel som personligt ubevidste og egne livserfaringer. Gæst: Karin Slot Christiansen, forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Hanne-Vibeke Holst lever og ånder for historiefortælling. Når hun skriver en ny bog, isolerer hun sig i sommerhuset i op til tre år. Hun er vokset op med en alkoholiseret forfatter-far, som både skræmte og inspirerede hende. Hun har set hvad en kunstnerisk fortabelse kan føre til af storhed og fald. Derfor vender hun altid hjem, når isolationen i sommerhuset begynder at virke usund. Gæst: Hanne-Vibeke Holst, forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Politiker Alex Vanopslagh har kæmpet med stress og præstationsangst hele sit liv. I 2020 står han med et politisk fallitbo, som skal reddes ud af ilden samtidig med at kroppen skriger på hjælp. Fødderne brænder, hjernen føles tung og han er lyd og lysfølsom. Han føler en utilstrækkelighed i rollen som politisk leder af Liberal Alliance, og det er først da kroppen siger fra, at han forstår, hvor alvorlig situationen er. Gæst: Alex Vanopslagh, politisk leder af Liberal Alliance. Vært: Stine Rosengren.
Rosa Kildahl var ægget i kurven, som ikke lignede de andre. Hvor hendes søskende havde lyst hår, var hendes mørkt. Som 58-årig sætter Rosa stolen for døren og afkræver sine danske forældre svar, hvilket fører hende til Grønland. Da hun tidligt og uden varsel mister sin mand lærer livet hende, at ingenting skal udskydes til i morgen. Gæst: Rosa Kildahl, forfatter og foredragsholder. Vært: Stine Rosengren.
Som adoptivbarn kæmpede Sigurd Barrett med mobning og følte sig ofte fravalgt. Musikken var en følgesvend og hans tilflugtssted. Men da han indenfor en periode af 3 uger mister begge sine forældre, dukker ensomheden igen op og han vender sin vrede mod Gud. Gæst: Sigurd Barrett, musiker og forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Josefine Ottesen bærer rundt på en jødisk familiefortælling som barn. Hun slæber frygten og flugten med ind i sit voksne liv, og er tæt på at videregive familiens traume til sin søn. Som forfatter frigør hun sig fra frygten og flygtigheden ved at skrive helte og heltinder frem i sine bøger. Vi kan ikke ændre på vores slægts historie, men vi kan skrive vores egen fortælling. Gæst: Josefine Ottesen, Fantasyforfatter. Vært: Stine Rosengren.
Marianne Jelved kæmper i barndommen med sin generthed, men ender alligevel som toppolitiker med stor gennemslagskraft. Da hun går op ad trappen på Christiansborg i '87, føler hun et kæmpe ansvar. Da hun 35 år senere går ned ad trappen, føler hun sig tom. Vi runder håndtasken, hundesnoren, lærergerningen, og hvordan livet er uden Jan, Mariannes mand. Gæst: Marianne Jelved, tidl. lærer og politiker. Vært: Stine Rosengren. (Redigeret genudsendelse fra forrige søndag).
Hvordan er det at være Sussi uden Leo? Lige siden folkeskolen har musikken kittet Sussi og Leo sammen. De har fået hele Danmark til at danse på bordene. De er ikoniske og et fænomen. Nu er Leo væk, men Sussi insisterer på at leve livet fuldt ud. Også uden Leo. Gæst: Sussi Nielsen. Vært: Stine Rosengren. (Sendt første gang 23. april).
Han gik ud af skolen som 14-årig for at spille trommer i radiojazzgruppen. Siden tog karrieren fart - både i den klassiske musik, som popstjerne, komponist og producer. Han har haft kvinderne, kontakterne og karrieren og rejst verden rundt, fået fire børn og levet livet i overhalingsbanen. Livet har lært ham, at hvis ikke du kan være tro mod dig selv, må du rejse dig og gå. Det gælder både i privatlivet og i musikken. Gæst: Kasper Winding, musiker, komponist og producer. Vært: Stine Rosengren. (Sendt første gang 12. februar).
Hun betegner sig selv som en blød kriger. Hun vokser op med kommunistiske værdier og tager gerne de ydre kampe, mens de indre er sværere at tage. Efter nogle heftige år på arbejdsmarkedet hvor hun opnår ekspertstatus indenfor fagområdet mobning, vælter læsset og en svær livskrise koster hende både job og parforhold. Gæst: Helle Rabøl Hansen, Mobbeforsker. Vært: Stine Rosengren. (Sendt første gang 5. februar).
Knud Foldschack er vokset op med det ene ben i en velhavende skibsrederfamilie og det andet som forsømt børnehjemsbarn. I dag kæmper den tidligere hippie og kollektivist igennem 50 år for de svageste i samfundet, helt aktuelt for to syge børn og deres mor i Syrien. Vært: Stine Rosengren.
Stine Rosengren byder en gæst på kaffe i et lækkert flow af klassisk musik og andre genrer. En rolig start på dagen og en samtale om livets vigtige hjørner og vendepunkter. Vært: Stine Rosengren.
2 timers julehygge i studiet med Stine og Ole Henriksen, hvis historie er historien om Den Grimme Ælling. Han vokser op som homoseksuel i 50'ernes og 60'ernes Nibe, hvor han kæmper med sin seksualitet, og hvor han som 14 årig overvejer selvmord. Midt i det svære drømmer han om udlandet og ender med at få global succes med sit eget skønhedsbrand. En positiv indstilling, en sund livsstil og et spirituelt livssyn er nøglepunkter i den 71-årige livsnyder og forretningsmands liv. Gæst: Ole Henriksen, cremekongen. Vært: Stine Rosengren,
Sebastian Klein arbejder for at finde balancen, både i den hårdt pressede natur og i sin egen psyke. Hans liv kørte på skinner - alligevel var det et mentalt sammenbrud og en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, som satte hans liv i perspektiv. Gæst: Sebastian Klein, zoologisk gøgler. Vært: Stine Rosengren. www.dr.dk/p2
Legen og troen på Gud har fulgt Peter A .G livet igennem. I sin nye bog, Rødvin & Memoirer, slår han et slag for mangfoldighed og leg, som hele Danmarks Mr. Swing King. Han har rejst verden rundt, spillet i hver en lille flække i Danmark. Alligevel føler han sig som en plaget mand, der længes efter at høre til et sted. Gæst: Peter A.G Nielsen, forsanger i Gnags. Vært: Stine Rosengren. www.dr.dk/p2
Ole Ryborg brænder for sit arbejde som EU-korrespondent, men de ekstreme arbejdstider og den heftige rejseaktivitet tærer på systemet. Han rapporterer fra Europas navle de fleste dage om året, men nogle gange må verden vente. De dage sidder Ole i en svensk skov og samler kræfter - og måske er der en elg der kigger forbi. Gæst: Ole Ryborg, EU-korrespondent. Vært: Stine Rosengren. www.dr.dk/p2
Temaudsendelse om de gamle danske syngefilm med Daimi, Dirch, Ove Sprogø, Lone Hertz, Poul Richardt, Bodil Kjer, Otto Brandenburg m.fl. Værter: Stine Rosengren og Silas Holst. (Sendt første gang 3. april 2017).