Følelsers Vold

Follow Følelsers Vold
Share on
Copy link to clipboard

Usikkerhed under sex, kærester, venner der bliver familie, selvmordstanker, at være mand og melankoli er alle emner, som har fyldt i vores liv. Emner vi ikke altid har følt, man har kunne tale om før, men som vi gør nu, efter vi er blevet venner. I podcasten taler vi om det, der sker i vores liv - stort som småt - og forsøger at komme igennem det - sammen. Følelser kan ikke skjules, når de er ægte. Giv det et lyt, hvis du har lyst.

Evig Etape


    • Dec 3, 2022 LATEST EPISODE
    • monthly NEW EPISODES
    • 34m AVG DURATION
    • 54 EPISODES


    Search for episodes from Følelsers Vold with a specific topic:

    Latest episodes from Følelsers Vold

    Nyhedsbrev: Er det hele spild af tid?

    Play Episode Listen Later Dec 3, 2022 23:46


    Er det hele spild af tid? For mig fylder følelsen af at gå i stå eller spilde tid meget, og det har den gjort siden barnsben. På mange områder er jeg glad for, at jeg har det sådan. Det gør, at jeg tager stilling til, hvordan jeg bruger min egen tid, og det gør også, at jeg stiller krav til tiden, jeg tilvælger. Jeg er dog bange for, at jeg stadig ikke får nok ud af den tid, jeg bruger og for mit eget vedkommende er det enormt vigtigt at få lov at udtrykke mig. I det nyeste afsnit af ‘Følelsers Vold' taler jeg om, hvorfor jeg ofte føler, at jeg spilder tiden, og hvordan det kommer til udtryk for mit eget vedkommende. Afsnittet er tilgængeligt på alle platforme, og til de dovne er der også et link i bio. Vi lyttes vedMarcus

    Om at finde mening i det meningsløse

    Play Episode Listen Later Oct 27, 2022 41:35


    Søren er bange for stilstand i sit hovede, og derfor kører han nogle gange ture i sin bil midt om natten. Ikke for at flygte fra tankemylderet, men for at føle bevægelse. Det har vi også gjort sammen, når vi pjækkede fra vores uddannelse, hvor vi kørte ud i Marselisborg skov. Derfor sidder vi i Sørens bil og taler om at finde mening i det meningsløse, jagten på lykkerus og værdien i noget så hverdagsagtigt som en leverpostejsmad. Lyt, hvis du har lyst.

    Nyhedsbrev 3: Når frygten overtager lysten

    Play Episode Listen Later Oct 13, 2022 29:36


    I lang tid har jeg været styrret af frygt. Det oplever de fleste mennesker, men i mit tilfælde overtog min frygt for, hvad andre eventuelt måtte tænke og synes, lysten til at kunne gøre, hvad jeg selv følte. Det har derfor både smittet af på mit humør og mit generelle ve og vel. Sammen med dig gennemgår jeg de tanker, følelser og refleksioner på min altan i Nordvest, imens jeg sidder og drikker en kaffe. Der er nok fare for, at det er et af de mere flyvske 'Følelsers Vold', men jeg håber, at du alligevel får noget ud af at lytte til det. Det er et afsnit, jeg har haft brug for at lave, så derfor har jeg glædet mig til at dele med dig. Vi lyttes ved,Marcus og Søren

    Afsnit 2: Marcus har afgivet kontrol

    Play Episode Listen Later Jun 23, 2022 28:52


    Nyhedsbrevet i denne uge handler om at afgive kontrolMarcus har forsøgt at holde kontrol på for mange ting i sit liv. Nogle gange kan ukontrollerbare aspekter af livet være med til at gøre det uoverskueligt. Om det har været andres holdninger, eller hvordan ens venner lever deres liv - så kan de hive tæppet væk under en og man mister overblik. Man kan blive vred. Det oplevede jeg for et år siden, og har siden da forsøgt at slippe kontrollen. I det her afsnit reflekterer jeg over, hvorfor kontrol har fyldt så meget, hvordan det hænger sammen med ikke at passe ind i sociale omgangskredse, og hvordan jeg tænker på kontrol nu for at få mere ro. Du kan lytte til mine refleksioner - og jeg grubler meget over livet i den hehe, men det er denne uges nyhedsbrev.

    Nyhedsbrev 1: Søren kan ikke sove

    Play Episode Listen Later Jun 14, 2022 28:20


    Vi laver et nyt koncept - fordi selvom vi ikke har lavet afsnit i lang tid, så fyldes vi stadig af følelser. Mange følelser og tanker bryder vores hoveder hver uge - derfor vil vi begynde at fortælle, hvad der går og fylder i vores liv på godt og ondt. Nyhedsbrevet skal ses som en følelsesmæssig opdatering i vores liv - og i denne uge taler Søren om dét, han tænker over, når han ikke kan sove. Han gentænker det menneske, som han er blevet til - den voksen han er. Er han den voksne udgave af sig selv, som han gerne vil være? Og er det pinligt at tænke over, når man er 24?Vi håber du vil lytte, når Søren gennemgår sine nattetanker på sin altan med en kop kaffe. ❤

    Om at sætte pris på små ting og savn // Venskabsafsnit #6

    Play Episode Listen Later Jan 30, 2022 29:04


    Søren savner sin ven Marcus, fordi tiderne er svære. Derfor går vi ned for at købe ringe til Søren, går vi en tur og taler om stort og småt. Marcus er begyndt at sætte pris på at kunne købe en kop kaffe, mens Søren kæmper mod savnet til sin kæreste. Derudover taler vi om at være fuld, Sørens bil og om at flytte sammen med kæresten.

    Marcus kæmpede mod tankerne i isolation

    Play Episode Listen Later Jan 22, 2022 24:08


    For en uge siden fik Marcus corona, og han skulle som så mange andre være i isolation. Det bød på sygdom, kedsomhed og en kamp med alle de tanker, der kan komme, når man er overladt til sig selv. Vi tager en gåtur ude i friheden efter isolationen, hvor vi bl.a. taler om tankerne i hovedet, savn som følelse og om at glæde sig til at opleve med sin kæreste. Vi håber du vil lytte til dette lidt kortere afsnit.

    Søren vil ikke være i vejen

    Play Episode Listen Later Jan 15, 2022 43:14


    Nogle gange kan man godt se sig sur på nogen, hvis de ikke spørger ind til, hvordan man har det. Man kan føle sig uoverflødig eller også, kan det virke som om, at ingen har lyst til at vide, om man har det godt. Sådan har vi det nogle gange. I dette afsnit kører vi en tur i Sørens bil, mens vi tager en snak. Søren føler, at han har været i vejen i de relationer han har, Marcus arbejder med at kunne åbne sig op for sin kæreste, Søren savner sin, og Marcus er irriteret over, at Søren gaber med lyd på.

    Nytårsspecial: Marcus vil gerne spise bedre, Søren vil gerne være glad

    Play Episode Listen Later Jan 8, 2022 35:12


    Et nyt år har meldt sin ankomst, og dermed ser vi fremad. Årsskiftet betyder, at der er mulighed for at ændre store som små ting, uanset om man vil til at spise bedre eller om man vil gøre noget bedre for sit ve og vel. Derfor taler vi sammen, mens Søren gør rent i sin lejlighed, fordi et rent værelse giver Søren ro, og dermed kan han få det bedre. Imens taler Marcus om spisevaner, tage kontrol over sit liv og om at gøre ting, man gerne vil. Imens Søren lægger tøj sammen taler han om at skabe ro, gerne ville være glad, og sin gamle dagbog. Håber du vil lytte, passe på dig selv i året vi befinder os i, og prøver at vær god ved dig selv.

    LIVE: Evig Etapes Store Juleshow om Venskaber

    Play Episode Listen Later Dec 25, 2021 95:45


    Glædelig jul. Tusind tak fordi du lytter til vores podcast, det betyder så meget for os. Vi har begge haft et hårdt år, og at lave en podcast med sin bedste ven som nogen har lyst til at lytte til. Det har været et lyspunkt i vores 2021. Derfor vil vi for det første gerne sige tak, tusind tak for det. For det andet har vi en julegave til her: En live-special. Vi optog et liveafsnit på Tir Na Nog i slutningen af november 2021, som vi optog - det tager halvanden time, så det passer lige til juledagene mellem jul og nytår. Vi håber I kan lide det, vi var glade for at lave det. Tak for hver eneste af jer, pas på jer selv til vi lyttes ved igen.

    Kjoler, bryllup og højt musik // Venskabsafsnit #5

    Play Episode Listen Later Nov 23, 2021 45:35


    Søren vil gerne udfordre kjole universet endnu mere, end hvad han allerede har gjort. Dét taler vi om i dagens nyeste afsnit, imens vi deler en øl på en bar i Mejlgade. For Søren er noget af det mest maskuline at kunne blande det feminine med det maskuline, men det er også vigtigt for ham, at han ikke bliver gjort til et eksempel. Dét taler vi om.Vi taler også om, hvad det betyder for hinanden hver især at have en kæreste, og hvornår man egentlig ved, at man elsker nogen. Og så taler vi også om bryllupper, fordi Marcus rigtig gerne vil giftes. Alt dette og meget andet (og højt musik i baggrunden) kan du lytte til i dette afsnit af Følelsers Vold. Lyt, hvis du har lyst

    Ensomhed, Få det bedre & Vitaminvand // Venskabsafsnit #4

    Play Episode Listen Later Nov 14, 2021 24:46


    Vi mødes søndag formiddag i stress og jag, da Søren kommer 40 minutter for sent til at optage. Derfor tager vi metroen op til bussen, hvor Søren vanen tro skal en tur til Aarhus. Vi taler igen om, hvorfor vi hver især gradvist begynder at få det bedre. I dét ligger der, at Marcus endnu gang skal flytte for at forsøge at få et hjem, som han har brug for. Udover det taler vi også om, at Søren ikke ved, hvor han skal holde jul, men snakken går også på, hvad julen hver især betyder for os. Vi berører også ensomhed, og hvorfor følelsen af at være alene for især Søren er gennemtrængende lige i tiden. Alt det og meget andet, kan du lytte til i vores nyeste afsnit af Følelsers Vold. Vi håber, at du har lyst til at give det et lyt. - Søren & Marcus

    Venskaber, Passion & Tømmermænd // Venskabsafsnit #3

    Play Episode Listen Later Nov 7, 2021 36:28


    Vi har været i byen, og vi mødes derfor for at pleje vores tømmermænd - og så følger Marcus Søren til bussen mod Aarhus, hvor han skal arbejde.De sidste måneder har for os begge været nogle hårde måneder - men nu begynder mørke tider at blive til lyser tider. Det taler vi om i dagens afsnit. Vi har dagen inden afsnittet været i byen, så Marcus følger Søren til bussen mod Aarhus. Udover det taler vi også om dét at gøre, hvad man allermest har lyst til, og hvordan man lærer at være alene. Vi taler også om, hvad det betyder at blive ældre. Du kan lytte til det og masser af grin i dagens afsnit, hvis du har lyst

    Udlængsel, kærester og pasta // Venskabsafsnit #2

    Play Episode Listen Later Oct 23, 2021 35:17


    Hvad gør det ved udlængslen at tage til udlandet i nogle dage? Hvordan udvikler man sig sammen med sin kæreste? Og så hader Søren, når Marcus smasker med lukket mund. Det er de emner vi får ramt i dette afsnit, når vi mødes og taler i øst og vest. Vi mødes tæt på Marcus og går hen til et pizzaria og spiser en pasta - det er noget, vi gjorde rigtigt meget, dengang vi boede i Aarhus. Derfor er det et forsøg på at få samtalerne frem, ligesom dengang, hvor tiden og venskabet var mere simpelt.Du kan lytte til afsnittet her, hvis du har lyst.

    Vi skal være venner igen // Venskabsafsnit #1

    Play Episode Listen Later Oct 9, 2021 33:38


    Vi er ikke venner på samme måde som vi var en gang - det føles ihverfald ikke sådan. Vi bruger mere tid med hinanden, end vi nogensinde har gjort, men tiden bliver ikke brugt som venner. Vi pendler sammen, går i skole sammen, arbejder sammen - men vi er ikke venner sammen. Vi savner dét - og den måde at bruge hinanden på, som var hele grunden til, at vi blev så gode venner, som vi er. Derfor vil vi i en række afsnit forsøge at finde hinanden som venner igen ved at lave forskellige venneaktiviteter. På den måde kan vi bruge kvalitetstid sammen, og komme ind i hinandens emotionelle liv - et sted som de seneste måneder har været en fjern verden for os. Selvom vi bruger tid ved siden af hinanden hver dag, er der langt ind til hinanden. Søren inviterer Marcus på kaffe på vores stamcafé som en måde at åbne denne række af afsnit, og for at få en rigtig snak med Marcus. Det her afsnit er lidt i øst og vest, men det er gode venskabelige samtaler, og vi skal også finde hinanden igen. Du må gerne være med på rejsen, hvor vi taler om alt fra Sørens rejse til udlandet, bo med sin kæreste og kærlighed.

    Brevkasse Speciel: Åbne Forhold

    Play Episode Listen Later Jul 16, 2021 14:47


    Vi prøver noget nyt!Normalt taler vi om os, og tager udgangspunkt i vores liv - men denne gang har vi fået spørgsmål og emner fra vores Instagram, som vi taler om. I denne uge er det åbne - og lukkede - forhold. Søren er ikke i et forhold, men Marcus er - og herudfra taler vi om vores syn på forhold.Lyt, hvis du har lyst.

    Minder om ekskærester, kærester og venner // Afsnit 27

    Play Episode Listen Later Jun 5, 2021 29:51


    Alle mennesker har minder, der betyder noget. Det har vi også. Vi har begge to også nogle steder, der minder os om vigtige begivenheder i hver vores liv og sammen. I podcasten besøger vi 3 vigtige steder i Aarhus, der har haft en betydning for os. En bænk der minder Søren om breakups og starten på en hård periode. En badebro der minder Marcus om hans første date med hans kæreste, men også vigtige samtaler med hans venner. Og spidsen af Aarhus Ø der har været det vigtigste sted for vores venskab. Du kan lytte, hvis du har lyst.

    Marcus ser sin kæreste efter 2 måneder // Special

    Play Episode Listen Later May 29, 2021 28:27


    Jeg har ikke set min kæreste i to måneder. Det har både været hårdt og svært. Hun har ikke været her, når jeg har haft brug for hende - og jeg har heller ikke været der, når hun har haft brug for mig. I går så jeg hende for første gang i 2 måneder. Det har jeg glædet mig helt vildt til. Jeg var også ret nervøs for, at vi var gledet fra hinanden. Mit hjerte bankede, og jeg fik fugtige håndfladder. Jeg følte på mange måder, at jeg skulle på tinderdate med det menneske, jeg elsker allermest. Du kan lytte, hvis du har lyst.- Marcus

    Søren vil gerne gå i kjole - del 2

    Play Episode Listen Later May 16, 2021 23:46


    Jeg har været bange for at gå i kjole - men jeg har i afsnittet købt en kjole og går ned gennem Aarhus' gader med den på. Jeg vil sørge for, at mig i en kjole ikke længere er en tanke - ikke længere er en usikkerhed, men virkelighed. Dét jeg ser i spejlet, mine maskuline og feminine sider blandet sammen i en kjole, skal ikke bare blive i spejlet - det skal ud fra mine trygge rammer. Lyt til podcasten, hvor jeg køber en kjole og går ned igennem Aarhus til banegården for at overskride mine grænser. Lyt, hvis du har lyst

    Søren vil gerne gå i kjole - del 1

    Play Episode Listen Later May 8, 2021 23:41


    Jeg vil gerne gå i kjole som mand, men det er jeg bange for at gøre. Det lyder simpelt, at tage en kjole på, hvis jeg godt kan lide det - det er vel ikke anderledes i forhold til en trøje? For mig er det. Der ligger meget mere i det: det er den måde, jeg kan være mig selv på, fordi jeg kan ikke lide at undertrykke de feminine sider, jeg har - det har jeg gjort for længe. Jeg er bange for, hvad min familie vil tænke: derfor ringer jeg til min far i podcasten og fortæller ham det. Det her er 1. del af min rejse til at tage mod på, til at kunne gå i kjole. Lyt, hvis du har lyst - Søren

    Mine ekskærester påvirker mit forhold // Afsnit 26

    Play Episode Listen Later Apr 24, 2021 33:04


    Vores ekskærester har påvirket os begge to på forskellige måder. Måder at se livet på måde, måder vi optræder på i nye forhold og måder vi elsker på. Derfor taler vi om Vi taler om ekskærester og påvirkninger, og den baggage, man giver til det menneske, man er kæreste med. Hvordan har vores ekskærester påvirket os? Hvordan påvirkede vi dem? Og hvordan fylder påvirkninger for os?Alt det og meget mere taler vi om i vores nye afsnit. Du kan lytte, hvis du har lyst

    Ussels kæreste boede i Tyskland // Special

    Play Episode Listen Later Apr 17, 2021 31:59


    “Jeg lever et langdistanceforhold, fordi min kæreste bor i udlandet,” - det har @usleemil prøvet. Han har været kæreste med sin MacBook, fordi FaceTime var den eneste tilgang til hans kæreste.Hvordan rationaliserer man sin kærlighed i et langdistanceforhold? Og hvordan bibeholder kærligheden, når man kun har ord at bruge? Vi taler om langdistanceforhold og kærlighed på afstand med Ussel, og du kan lytte, hvis du har lyst.

    Søren kan ikke tale om sex // Afsnit 25

    Play Episode Listen Later Apr 10, 2021 30:36


    Jeg har svært ved at tale om sex. Jeg ved, at det er noget, stort set alle mennesker har til fælles, men det kan alligevel være ubehageligt, når samtalen ender her. Hvorfor er det svært at tale om sex? Hvordan kan man tale forskelligt om det? Og hvordan taler man under sex? Dette taler vi om i seneste afsnit af Følelsers Vold. Du kan lytte, hvis du har lyst.- Søren

    Marcus er afhængig af sin kæreste // Afsnit 24

    Play Episode Listen Later Apr 3, 2021 30:48


    Jeg er afhængig af min kæreste - det har jeg opdaget, efter hun er taget på højskole og ikke er her mere. Det har jeg aldrig oplevet før. Men er det godt at være afhængig af en partner? Kan man stadig være selvstændig, når man har afhængigheden? Og kan jeg være i et forhold uden den? Det taler vi om i podcasten, du kan lytte, hvis du har lyst.

    Når ingen spørger ind // Afsnit 23

    Play Episode Listen Later Mar 27, 2021 31:35


    Der er ingen, der ved, hvordan jeg har det. Det gør de ikke, fordi de ikke spørger. Eller gør de? I vores nyeste afsnit taler vi om, hvordan det føles, når vi mærker, at ingen spørger ind til, hvordan vi har det. Er det bare en følelse, eller ligger der noget reelt bag det? Og hvordan får jeg åbnet op, så jeg kan fortælle dét, jeg har brug for? Du kan lytte, hvis du har lyst

    Jeg elsker, før jeg bliver forelsket // Afsnit 22

    Play Episode Listen Later Mar 20, 2021 33:29


    Jeg hader forelskelseJeg har mødt digVi talerVi griner Og vi kysserMen jeg er ikke på nogen lyserødsky Jeg er bare mig, og du er digVi mærker hinandenMen vi står her stadig Vi bliver ikke revet væk Vi er ikke usikreVi er osJeg er ikke forelsketJeg elsker forelskelseVi taler om at elske, inden man bliver forelsket. Lyt, hvis du har lyst- Marcus

    Simons lillebror begik selvmord // Special

    Play Episode Listen Later Mar 13, 2021 41:23


    I 2018 begik Simons lillebror selvmord. Simon var på vej hjem fra ferie med sin daværende kæreste. Da han kommer hjem finder han, Simons mor, lillesøster og far ham livløs. Det har påvirket Simon på mange måder. Han har både været bange for at glemme ham, men han har samtidig været bevidst om, at det ikke skulle styre hans liv. Derfor har han talt højt om tabet, hans lillebror og sorgen lige siden. Men kommer man sig nogensinde over sorg? Hvad har Simon gjort for at bearbejde tabet? Hvad har det gjort for Simons familie at opleve et tab i den kaliber? Alt dette har Simon talt om i følelsers vold. Du kan lytte, hvis du har lyst.

    Marcus viser ikke sårbarheder // Afsnit 21

    Play Episode Listen Later Mar 6, 2021 33:25


    Sårbarheder er noget af det fineste, men jeg har svært ved at vise dem frem. Jeg er bange for at slippe kontrollen og åbne sluserne op til mine følelser og usikkerheder. I mange relationer sætter jeg mig selv som beskytteren (den stærke). Det gør, at jeg ikke viser, når jeg er ked af det. Kort sagt; så viser jeg ikke de usikre sider. Jeg tillader ikke mig selv det. I vores nyeste podcast har vi talt om at kontrollere såbarheder, og hvilke følger det har. Du kan lytte, hvis du har lyst.

    Søren er bange for at misbruge alkohol // Afsnit 20

    Play Episode Listen Later Feb 27, 2021 31:57


    Jeg er bange for at drikke alkohol, når jeg er ked af det. Jeg er bange for at komme til at misbruge det, fordi jeg skal flygte ind i en anden verden, når den rigtige verden bliver for voldsom. Frygten er så stor, at jeg ikke kan få drikke i de uger, hvor jeg er ked af det, og alkohol får en ubehagelig bismag - en bismag af at mise kontrollen. Derfor taler vi om alkohol, afhængigheder og at flygte fra virkeligheden i dette afsnit af Følelsers Vold.

    Søren skal på sin første date // Special

    Play Episode Listen Later Feb 13, 2021 35:20


    Jeg har aldrig været på date før. For nogle uger siden downloadede jeg Tinder, og nu skal jeg gå en tur med en fremmed - jeg skal se et menneske an, og jeg skal selv ses an. Vores parallelle liv mødes, og måske bliver det min næste kæreste - måske taler jeg aldrig med vedkommende igen. Jeg taler med Marcus 30 minutter inden og derefter 30 minutter efter daten, fordi jeg har brug for alle de venskabelige råd, jeg kan få fat i. Vi taler om nervøsiteten inden og de umiddelbare refleksioner efter. Du kan lytte, hvis du har lyst. - Søren

    Melankolien kan mørklægge min verden // Afsnit 19

    Play Episode Listen Later Feb 6, 2021 33:31


    Vi har meget mørke sind, ja næsten melankolske til tider. Melankoli er noget af det smukkeste, men det kan samtidig også være noget af det mest ødelæggende. De mørke og dystre sider af livet kan også være nogle af de mest sårbare og usikre dele. Men hvornår bliver melankolien til dystopi? Kan man dyrke den for meget, og hvad gør man, hvis den i forvejen fylder for meget? Vi har talt om melankoli i vores nyeste afsnit af podcasten. Du kan lytte, hvis du har lyst.

    Søren er på Tinder, men føler ikke noget // Afsnit 18

    Play Episode Listen Later Jan 30, 2021 38:47


    Tinder. Der er jeg for tiden. Jeg ser mennesker, mennesker ser mig. Jeg bliver valgt til, jeg vælger nogen til. Vi skriver sammen, men jeg mærker ikke kærligheden. Kan jeg nogensinde finde kærlighed igen? Har jeg tømt mig selv for kærlighed? Stoler jeg overhovedet på, at den findes? Jeg frygter til tider, at jeg er blevet følelsesløs, og frygten kan stige mig til hovedet, og jeg ser mig selv dø alene. Men hvad skal låse mit hjerte op; er det mig eller kærligheden? Derfor taler vi om kærlighed og Tinder i Følelsers Vold.- Søren

    Simon har selvmordstanker // Special

    Play Episode Listen Later Jan 23, 2021 42:19


    Jeg hedder Simon, og jeg har talt om dét at have selvmordstanker i Følelsers Vold. Jeg bor med min kæreste på 5. Etage i Aarhus. Den dag, hvor det var værst, stod jeg med det ene ben udover altanen, fordi jeg ville springe. Jeg havde ikke lyst til at være her mere. Jeg talte ned fra 3, og når jeg ramte nul, ville jeg springe. Det, der gjorde, at jeg ikke sprang, var min familie. Jeg kom til at tænke på, hvad min kæreste og min familie ville føle, hvis jeg tog springet. Alligevel kommer tankemylderet stadig. Jeg får tit destruktive tanker, og jeg har i ny og næ ikke lyst til at være her mere. Jeg har talt om dét at have selvmordstanker.

    Jeg føler mig forkert på min uddannelse // Afsnit 17

    Play Episode Listen Later Jan 17, 2021 31:41


    ‘Jeg kunne se frem til helt liv, hvor jeg altid ville føle mig forkert.' Dét, at føle sig forkert på sin uddannelse, kan være svært, men der følger også mange udfordringer med det. Er jeg forkert? Passer jeg overhovedet ind? Burde jeg droppe ud? Vores nyeste podcast taler vi om nogle af de problematikker.

    I kærlighed kan det mest rigtige være det mest forkerte // Afsnit 16

    Play Episode Listen Later Jan 10, 2021 35:58


    Kærlighed er intens, fordi det kan ændre alle andre følelser og ændre den måde, vi ser verden på. Er andre forhold bedre end mit? Ødelægger mine personlige usikkerheder alle mine forhold? Ændrer jeg mig for meget, når jeg hat en kæreste?Marcus er i et forhold. Det er Søren ikke. Vi taler om at være kæreste.

    NYTÅRSSPECIAL: Kærlighed, seksualitet og venskaber

    Play Episode Listen Later Dec 30, 2020 33:56


    2020 er ved at gå på hæld. Derfor har vi lavet et nytårsafsnit, hvor vi taler om de 3 ting der har fyldt mest for os. Kærlighed, fordi den har været testet - breakups og nye forelskelser. Seksualitet, fordi en af os tør tvivle på den. Venskab, fordi det aldrig har været vigtigere for os at have venner, end det er nu.

    Jeg vil gerne være mand // Afsnit 15

    Play Episode Listen Later Dec 19, 2020 25:49


    Vi er to unge mænd. Eller er vi? Vi har lavet en podcast. I podcasten taler vi om dét at være mand. Vi taler om, hvad der karakteriserer dét at være mand, altså hvornår man er det, og hvad der skal til for at være mand. Udover taler vi også om, hvorfor det er vigtigt at lave skildringen mellem kønnene. Du skal ikke lade dit køn begrænse dig, men du skal omfavne det. Du kan lytte, hvis du har lyst

    Jonathan tænker stadig på sin ekskæreste // Special

    Play Episode Listen Later Dec 6, 2020 34:23


    Jonathan gik fra sin kæreste i år - og hvordan tænker man tilbage på et forhold, der er er stoppet, på den rigtige måde? Er det overhovedet en god ting, at man tænker på et forlist forhold? Og kan man tackle bruddet forkert? Det taler vi om i dette afsnit, hvor både Marcus, Søren og gæsten, Jonathan, er gået fra en kæreste i år.

    Hvad drømmer du om? // Afsnit 14

    Play Episode Listen Later Nov 30, 2020 30:11


    Vi drømmer for at leve. Men det kan være meget forskelligt, hvad man drømmer om, hvordan man drømmer og om man overhovedet har drømme. For os er det et livsgrundlag, men det er samtidig også en drivkraft for at kunne blive ved. I vores nyeste podcast afsnit har vi talt om vores egne drømme, og hvad der ligger i dét at drømme helt generelt.

    Marcus er bange for at blive såret // Afsnit 13

    Play Episode Listen Later Nov 23, 2020 30:39


    Jeg er bange for at blive såret. Det er svært for mig at åbne op, men også give slip. Det har både påvirket mine venskaber og mit forhold. - Marcus

    Søren er bange for at miste Marcus // Afsnit 12

    Play Episode Listen Later Nov 14, 2020 32:57


    Jeg er bange for at miste Marcus som ven, og det gør at jeg har trukket mig fra venskabet, med diskussion og skænderi som følge. Jeg er bange for at miste ham, fordi han betyder så meget. I denne uge taler vi om vores venskab, dårlige venskaber, og hvordan man bliver venner.- Søren

    Jeg er ikke mine forældre // Afsnit 11

    Play Episode Listen Later Nov 7, 2020 38:46


    En af de ting, der kan fylde, når man bliver voksen, er frigørelsen fra sine forældre. Men hvad betyder det overhovedet? Hvordan påvirker det en selv, når man ser sine forældre som mennesker, men ikke mor og far?

    Chris Pedersen er ikke lykkelig // Special

    Play Episode Listen Later Oct 31, 2020 40:57


    Chris Pedersen er redaktør på Børsen og har arbejdet i modebranchen i mange år. Men han er ikke lykkelig. Vi har talt med ham om lykke som emne, hvem der bliver lykkelig, og hvilke fejl man kan begå i stræben efter det. Du kan lytte, hvis du har lyst.

    Tors forældre er døde // Special

    Play Episode Listen Later Oct 19, 2020 34:01


    Da Tor var 2 år, døde hans far. Da Tor var 18, døde hans mor. Tors forældre er døde. Vi har lavet en podcast med Tor, hvor vi taler om sorg. Lyt, hvis du har lyst.

    Jeg er ærlig nu // Afsnit 10

    Play Episode Listen Later Sep 11, 2020 34:07


    Sæsonafslutning. Vi har brugt 10 afsnit på at blive ærlig. Det er vi nu. Derfor vender vi ærlighed som emne i sidste afslutnig af sæsonen, men også hvordan det påvirker mange af de ting, vi tidligere har talt om i de andre afsnit. Lyt, hvis du har lyst.

    Hvem er jeg? // Afsnit 9

    Play Episode Listen Later Sep 4, 2020 37:16


    Hvem er jeg? Det lyder som et simpelt spørgsmål, men det kan være svært at svare på. Og der kommer perioder i ens liv, hvor det er sværere at finde svaret end andre. Det taler vi om i denne uges afsnit af Følelser Vold.

    Jeg vil gerne have en kæreste // Afsnit 8

    Play Episode Listen Later Aug 28, 2020 45:35


    Jeg savner at blive holdt om, fordi jeg vil gerne have en kæreste. Men hvad er en kæreste? Og hvordan tager man skridtet til at blive kærester? Det snakker vi om i dette afsnit af Følelsers Vold.

    Jeg kan ikke leve op til mine forventninger // Afsnit 7

    Play Episode Listen Later Aug 21, 2020 37:53


    Jeg har mange forventninger til mig selv. Mine venner og familie har helt andre forventninger til mig. Men kan jeg leve op til nogen af dem? Det taler vi om i dette afsnit af Følelsers Vold.

    Jeg vil ikke være far // Afsnit 6

    Play Episode Listen Later Aug 13, 2020 37:14


    Vil du gerne være far en dag? Det ved Søren ikke, om han vil, fordi det er et stort ansvar, og ikke for ham er en selvfølge, at man skal blive det. Nogle af problematikkerne omkring at være far, snakker vi om i dette afsnit af Følelsers Vold.

    Er du bange for at dø? // Afsnit 5

    Play Episode Listen Later Aug 8, 2020 34:07


    Du skal dø, og jeg skal dø. Det snakker vi om i denne uges afsnit af Følelsers Vold; altså dét at dø. Vi snakker om at frygte døden og ikke frygte døden. Lyt hvis du har lyst.

    Jeg er ensom // Afsnit 4

    Play Episode Listen Later Jul 28, 2020 36:20


    Ensomhed kan være mange ting. Enten kan man ikke klare at være alene, man føler sig alene blandt sine venner eller måske har man en følelse af at stå alene i et forhold. I denne uges afsnit af Følelsers Vold taler vi om ensomhed, hvordan det påvirker en, og hvordan man måske kan prøve at bearbejde følelsen. Giv det et lyt, hvis du har lyst.

    Claim Følelsers Vold

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel