Podcasts about journalisterne

Journalisterne grinede af Pia Kjærsgaard, da hun stiftede Dansk Folkeparti i 1995. Men med sin insisteren på at tale om udlændingepolitik, og ved samtidig at ekskludere højreekstremister fra partiet, formåede hun at skaffe partiet indflydelse på et tidligt tidspunkt. Netop dét blev nogle af ingredienserne i en cocktail, der gjorde stram udlændingepolitik mainstream. I anledning af, at Pia Kjærsgaard har meldt ud, at hun ikke genopstiller til næste valg, ser Altinget Ajour tilbage på hendes 40 år i Folketinget.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Ida Thagesen, podcastredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kyiv Independent er et uafhængigt digitalt medie, der på engelsk formidler nyheder fra Ukraine til millioner af læsere over hele verden. Især X og Telegram er vigtige kanaler til at sprede indholdet. Kyiv Independent dækker krigen mellem Rusland og Ukraine tæt. Som navnet antyder, så sætter journalisterne på mediet en ære i at være uafhængige. Kyiv Independent er også delvist ejet af medarbejderne. I november 2021 blev alle journalister på den ukrainske avis Kyiv Post fyret af ejeren, som var utilfreds med deres kritiske dækning af de ukrainske myndigheder. Journalisterne ville ikke lade deres nyhedsdækning styre af ejeren, som så valgte at fyre dem alle sammen. I stedet for at give op grundlagde det fyrede team et nyt medie, som de kaldte Kyiv Independent. Jnomics, en international mediekonsulentvirksomhed med ukrainske rødder, var med til at stifte udgivelsen og kun tre måneder efter Kyiv Independent blev lanceret, invaderede Rusland Ukraine. Kyiv Independent udkommer på engelsk og er blevet en vigtig nyhedskilde fra Ukraine for millioner af mennesker verden over under krigen mod Rusland. Den daglige leder Zakhar Protsiuk besøgte i denne uge København, hvor han deltog i konferencen TechBBQ, og han havde også lige plads til en snak med Techtopia. Link til Kyiv Independent https://kyivindependent.com

Ugens Radio Information handler om, at det i denne uge blev afsløret, at Danmark har sendt dele til bombefly til Israel midt under krigen. Og så om EU's naturlov og tv-serien Bridgerton   Midt under krigen i Gaza har det danske forsvar sendt reservedele til F-35-kampfly til Israel, fremgår det af en orientering, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt til Folketinget. Tidligere har Information dokumenteret, hvordan flydele eksporteret til USA er endt i kampfly i Israel, men hvad siger Forsvarsministeriet til, hvordan direkte eksport til et land, der er under gentagne anklager for krigsforbrydelser, harmonerer med de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet? Ikke meget indtil videre. Journalisterne, der ikke kan få svar, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, svarer heldigvis beredvilligt på spørgsmål om sagen. Vi skal også tale om Netflix' store romancehit, tv-serien Bridgerton der, ifølge anmelder Bodil Skovgaard Nielsen er en af moderne tv's mærkeligste bastarder: halvt kostumeværksted, halvt seksualundervisning og historieløs som bare fanden. Men, lyder opfordringen fra Bodil, hold nu bare mund og se med. Rune Lykkeberg er her også til en optur over, at EU i denne uge endelig fik den naturgenopretningslov, som vi har haft op til flere opture over, men som hver gang er blevet nedstemt. Og så kan du høre, hvem han holder med under EM i herrefodbold. For det er ikke Danmark ... 

De sidste mange uger har DR dækket sagen om lange ventetider hos kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital. Journalisterne bag historien har læst sig gennem tusinder af dokumenter - men hvordan fandt de historien? Vi sørger en af dem, Astrid Fischer fra DR Nyheder. Vi får også besøg af Politikens, nu tidligere, debatredaktør, Magnus Barsøe. Han stiller op til Europaparlamentsvalget for Socialdemokratiet, og har sagt sit job op, for han mener ikke, at man kan forene de to poster. Hvorfor ikke? Og gælder det også andre områder? En anden historie, der har fyldt i ugens løb, er Jon Stephensens korrespondance med e 19-årig kvinde fra Unge Moderater. Medierne har skrevet spalte op og spalte ned om den historier, men kan Moderaterne kommunikere sig ud af shitstormen? Det snakker vi med Morten Reimar om. Han er kommunikationsrådgiver hos Advice og skriver klummer til Altinget. Sammen med denne uges medvært, POV's chefredaktør Annegrethe Rasmussen, runder vi også mediernes fødekæde. Nichemediet Waste Techs historie om genbrugspladser, der drukner i lattergaspatroner, blev bragt på både DR og TV2's hjemmeside, men uden kreditering. Og det passede ikke journalisten bag den oprindelige historie. Men hvorfor er det så vigtigt at kreditere? Det spørger vi journalisten bag - Simon Freiesleben - om.

Journalister og politikere har gang i et våbenkapløb. Journalisterne bliver hårdere og mere bidske, og politikerne lukker sig om sig selv, forhandler i lukkede rum og vil ikke sige noget til journalisterne. Medierne får færre abonnenter og politikerne bliver mere stressede. Alligevel var alting ikke bedre i gamle dage, mener Lisbeth Knudsen, der er ugens eneste gæst i denne vinterferiespecial optaget i uge 7. Vært: Henrik Qvortrup. Producer: Rasmus Søgaard og Søren Gregersen. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye.

Ny udnævnelsen af lederen af det næste klimatopmøde slår hovedet på sømmet. Eller det sidste søm i ligkisten. Man kan bruge mange talemåder for at beskrive det, der netop er sket. Men… lad os i første omgang skrue tiden tilbage. Velkommen til. Kan du huske da der var klimatopmøde i København? Nej? Det var i 2009 og blev kaldet COP15. Der var klima-protester i gaderne… ja, altså lige indtil de blev stoppet og af politiet lagt i et såkaldt ”futtog”. Kan du huske mødet nu? Journalisterne havde svært ved at få lov til at følge topmødet, da sikkerhedsgodkendelserne var uendelig langsommelige. Undertegnede kan i hvert fald huske at stå i timevis i en meget lang kø af journalister og fryse. For det var et af de gange Danmark faktisk havde en rigtig kold vinter. Topmødet blev i første omgang styret af Connie Hedegaard, og så siden af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Sidst nævnte blev i den internationale presse mest kendt for sit dårlige engelsk. Han sagde ”Sorry I banged the hammer”. Undskyld at jeg kneppede hammeren… Klippet med Lars Løkke blev bragt i alverdens medier og gik desuden viralt på nettet. Men skidt med det dårlige engelsk. Værre var, at det klimatopmødet bestemt ikke var nogen succes. For at sige det mildt. Der blev stort set ikke opnået nogen resultater. ”Men intentionerne var i det mindste gode”, kunne man sige. Kunne det blive værre? Hvis vi skruer tiden frem til i dag, ja, så er vi gået fra slemt til meget værre. Sidste topmøde blev afholdt i Egypten. Bestemt ikke en stat der er kendt for sin klimaindsats… mere det modsatte. Næste år er endnu værre: Det topmøde bliver i bogstavelige forstand afholdt i olitårnenes skygger, nemlig i De Forenede Arabiske Emirater. Altså en stat der decideret lever af at hive olie op af undergrunden. Selv om det er besynderligt nok i forvejen, så har olie-sheikerne nu sat trumf på. For at stå i spidsen for konferencen, som ellers har det som sit erklærede mål at bekæmpe klimakrise, har Emiraterne valgt ingen ringere end sultan Ahmed al-Jaber. Det er nok de færreste der lige kan genkende det navn, men han står i spidsen for et af verdens absolut største olieselskaber, Adnoc. Det svarer fuldstændig til, at der bliver afholdt en sundhedskonference for kræftforskere, og at informationsmaterialet man får udleveret så fastslår, at rygning muligvis er usundt. Forstil dig så, at lederen af konferencen er direktør for cigaretmærket Marlboro… Så at vælge en oliesheik som lederen af det kommende klimatopmøde lover ikke godt. Men hvad siger sultanen selv: Jo, han erklærer, at han vil, ifølge nyhedsbureauet Reuters, have en ”pragmatisk og realistisk tilgang” og ”inkluderende indstilling til energiproducenter”. Valget af ham kan godt ses som kulminationen af én lang deroute for Klimatopmøderne, hvor den fossile lobby er blevet stærkere og stærkere, mens den grønne bevægelse har mistet terræn fra gang til gang. For at sige det mildt. Sidste topmøde deltog 636 repræsentanter fra olie- og gasindustrien. I hvert fald ifølge mediet Mandag Morgen, som ikke tøver med at erklære Klimatopmøderne for døde. Det er svært at være uenig. Det har altid været en børnevisdom, at man ikke skal lade ulven vogte får, men det er netop hvad der sker. En olienation og en oliesheik der leder et topmøde, der har som sit mål at bekæmpe olie og andre fossile energiformer. Værre kan det vist ikke blive… eller? Ja, man skal aldrig undervurdere olieindustrien…

(01:32) Kronprinsens Qatar-svipser. Et interview med kronprinsen gik ikke som planlagt. Journalisterne spørger, om han har tænkt sig at tage til VM i Qatar. Kronprinsen svarer at "han støtter landsholdet", og at "vi lige nu intet ved". Ekstra Bladets's royale kommentator, Kim Bach, fortæller hvad det er for et Qatar-dilemma, kongehuset lige nu befinder sig i.(15:36) Er The Handmaid's Tale et spejlbillede af USA's politiske ulmen? I disse dage bliver Margaret Atwoods dystopiske roman "The Handmaid's Tale" opført som opera på Det Kongelige Teater. Vi får besøg af Politikens musikredaktør, som mener, at den uhyggelige fortælling på flere punkter trækker tråde til det aktuelle amerikanske midtvejsvalg, hvor blandt andet kvinders abortrettigheder er på spil. (30:16) Modarbejder Snapchat politiet i sager om krænkelser og ulovlig deling? Snapchat er ét af de sociale medier, som har flest unge brugere. Miriam Michaelsen, som er advokat og forperson for Medierådet for Børn og Unge er langt fra tilfreds med Snapchats måde at håndtere ulovlig deling på.Gæster:Kim Bach, royal kommentator på Ekstra BladetThomas Michelsen, musikredaktør på PolitikenMiriam Michaelsen, advokat, bestyrelsesleder og stifter af Digitalt Ansvar og forperson for Medierådet for Børn og UngeVært:Ida GaunøTilrettelæggere:Niels Frederik RickersFrederik WestergaardKirstine MossinProducer:Frederik WestergaardRedaktør:Niels Frederik Rickers

I det sidste afsnit af Palme: Genbesøgt i denne omgang ser vært, Frederik Holst, og historiker, Anders Orris, på nogle af de journalister, der har gjort den videre dækning af sagen mulig. Både fra nyhedens spæde start, og senere hen granskning af efterforskningen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En ny dokumentarfilm om og med popstjernen Medina viser, hvad livet i mediernes søgelys koster. Er det klynk eller en konstatering, som journalisterne burde lytte til? Er det rimeligt at affærdige filmen som et glansbillede? Hvem ved egentlig bedst, når det kommer til at fortælle historier om de kendte? I selskab med Zissel Kjertum-Mohr spørger Tabloid journalister fra Se & Hør og Ekstra Bladet - den ene har anmeldt filmen, den anden gider ikke se den. Hvorfor forlod Nick Hækkerup pludselig justitsministeriet og politik? Journalisterne vendte utallige spekulationer i jagten på det rigtige svar. Men fik vi svar, gæt eller fortolkninger? Og hvem ved egentlig bedst, når det kommer til at fortælle historier om politikerne? Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Thulesen Dahl besøger Tabloid for at give et indblik i kommentatorens værktøjskasse. Vært: Marie Louise Toksvig.

I sidste uge blev direktøren for Malmö Opera, Michael Bojesen, fyret. Dermed er der sat et foreløbigt punktum for en historie, der tog sin begyndelse, da Politikens journalister, Camilla Stockmann og Lea Wind-Friis, gik i gang med at undersøge et tip om DR Pigekoret. Et tip der handlede om krænkelser og seksuel chikane mod børn og unge udført hen over fire årtier af voksne, der havde ansvaret for dem, heriblandt Michael Bojesen. DR har sagt undskyld. Og det har Sankt Annæ Gymnasium også, som sagen undervejs bredte sig til, og hvor Michael Bojesen i 80'erne og 90'erne var korleder for gymnasiekoret. I dagens afsnit fortæller Camilla Stockmann og Lea Wind-Friis om deres arbejde i sagen om Pigekorshemmeligheden.

Var Politikens forside, om Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, magtkritisk eller krænkelsesparat? Journalisterne skal være den 4. Statsmagt, og holde øje med politikerne. Men hvor går grænsen? Fædrelandet går i presseloge-mode og stiller spørgsmålet til Mikkel Andersson, chefredaktør på Kontrast, Brian Weichardt, journalist på Ekstra Bladet, Asger Juhl, stifter af Den Uafhængige og Anne Mette Svane, chefredaktør på Politiken. Med til at få styr på det juridiske er også Vibeke Borberg, advokat og ph.D i retsvidenskab med speciale i informationsret, medieret og presseetik, og formand for Medienævnet.Vært: Ali Aminali.Producer og tilrettelæggere: Josephine Romby og Theis Eriksen.Sendt: 24/2-22.

Der var foregået noget i Støjbergs ministerium. Sådan lød et tip fra en hemmelig kilde, som Politiken-journalisterne Hans Davidsen-Nielsen og Carl Emil Arnfred fik for snart fem år siden. De begyndte at grave i sagen om asylparrene, der var blevet adskilt, og det var deres dækning, der fik sagen til at rulle. Her fortæller de om arbejdet med den sag, der blev danmarkshistorie, da Rigsretten i mandags fældede dom over Inger Støjberg.

Flere end 33.000 mennesker er blevet anholdt i Hviderusland siden store protester mod landets styre brød ud tilbage i august. Og blandt de anholdte er en lang række journalister – som styret altså rigtig gerne vil have fingrene i. Journalisterne er faktisk blevet et mål. Tag med os til Europas sidste diktatur og mød journalisten Stas, der har oplevet brutaliteten, kontrollen og magtmisbruget. Medvirkende: Stanislav Ivashkevich (Stas), journalist, Belsat, Hviderusland.Emil Filtenborg, dansk journalist, der dækker protesterne i Hviderusland. Vært og tilrettelægger: Christine Randa.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Vi skal snakke #MeToo. Selvfølgelig skal vi det. Sofie Lindes nu så berømte ord satte gang i en lavine, der vil ændre den danske mediebranche for altid. Og det er optur for os alle sammen, mener Rune Lykkeberg. Som han skriver i en leder: »De unge er blevet kritiseret for at være krænkelsesparate og overfølsomme. Men deres forståelse for, hvad man ikke skal finde sig i og skal sige fra over for, har vist sig som et kritisk beredskab, der er frigørende for os alle sammen.« Han kommer i studiet og uddyber. Og så skal vi tale om, hvordan #MeToo helt konkret har udfoldet sig på Ekstra Bladet. Information kunne tidligere på ugen berette, at 46 tidligere og nuværende kvindelige ansatte havde stilet et brev til chefredaktør Poul Madsen og Ekstra Bladets direktion, hvori de beskriver en arbejdsplads præget af en sexistisk kultur. Med upassende kommentarer, befamlinger og et overgreb. Journalisterne bag, Louise Drivsholm og Laura Friis Wang, kommer i studiet.   Trump har ret: Medier behandler ham anderledes. Sådan kunne man læse på forsiden af Information i denne uge. Undersøgelser af forholdet mellem positivt og negativt vinklede nyhedshistorier om Trump viser en overvægt af negative historier. Og ingen anden præsident kunne blive sammenlignet med Hitler og Mao på åben skærm uden et efterfølgende ramaskrig. Men kan man lave klassik journalistik om en så anderledes præsident? Vores journalist Mathias Sindberg har talt med kloge hoveder i USA.  Vi skal også tilbage til en historie, der var breaking news i august 1945: Sprængningen af Knivsbjerg- monumentet i Sønderjylland. En af gerningsmændene var en modstandskvinde, der gik under navnet Pistulla. Journalist Ramus Bo Sørensen fortæller over tre afsnit historien, der også kan kvalificere de aktuelle debatter om nedriving af monumenter.

Journalisterne bag den nye Radio LOUD-podcast "Det på nettet" er gæster i dagens udgave af FEEDETs podcast. Her taler vi om baggrunden for historien om, at mindst 50 brugere på den danske udgave af Reddit har solgt eller forsøgt at sælge nøgenbilleder- og videoer af kendte som ukendte danske kvinder."Delt på nettet" kan findes her: https://open.spotify.com/show/0YK5NA3P2Fgw54GgrsNB70?si=HyV_rnuJS-ipxp9clWTzmw Medvirkende:Camilla Michelle Mikkelsen, journalist, Radio LOUDKevin Shakir, journalist, Radio LOUD

**Denne podcast er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank** Dette er andet afsnit i historien om titelopgøret mellem AGF og Brøndby i 95/96-sæsonen. For at få den fulde historie vil vi anbefale dig at høre første del, før du sætte denne del i ørerne. I 1995/96 forløste det hårde arbejde sig omsider for begge klubber. Faktisk i en sådan grad at sæsonen hurtigt udviklede sig til et ‘two-horse race’. Fælles for begge klubber gjaldt, at det handlede om at vise - for sig selv, for omverdenen og ikke mindst for fansene - at de endelig var tilbage, og hvordan slår man det bedre fast end ved at løfte trofæet til sidst? Der er folk, der mener, at anden halvleg mellem AGF og Brøndby 12 maj 1996 er den bedste halvleg, der nogensinde er spillet i Superligaens historie. Om det er sandt, skal stå usagt herfra. Men sikkert og vidst er det, at kampen er blevet ikonisk, og at selve sæsonen var en hæsblæsende affære, der på sin vis kom til at definere begge klubber i tiden efter. Brøndby vandt tre mesterskaber på stribe, mens AGF ikke siden har været så tæt på, som de var det år. Historien bliver fortalt af begge klubbers daværende trænere, Ebbe Skovdahl og Peter Rudbæk. Af begge klubbers prominente - og målscorende - målmænd, Mogens Krogh og Lars Windfeld. Og to, på daværende tidspunkt, store talenter, der gjorde sit indtog og var med til at definere og opleve generationsskiftet og den nye opblomstringstid i hver sin klub, Per Nielsen og Lennart Bak. Journalisterne bag udsendelsen er Lasse Klinke og Anders Ryehauge.

**Denne podcast er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank** Et øjeblik bliver først et stort øjeblik, hvis det hæver sig fra det kuriøse og enten forløser eller forandrer den større historie bag. Netop dét blev tilfældet i 1996, hvor Mogens Krogh fik to hovedstødschancer i AGF's felt på få sekunder. Det hele starter dog 10 år tidligere - dengang Ebbe Skovdahl kom til Vestegnen og forandrede dansk fodbold med inspiration fra England, og dengang AGF med stramt hierarki og hård omgangstone. Historien bliver fortalt af begge klubbers daværende trænere, Ebbe Skovdahl og Peter Rudbæk. Af begge klubbers prominente - og målscorende - målmænd, Mogens Krogh og Lars Windfeld. Og to, på daværende tidspunkt, store talenter, der gjorde sit indtog og var med til at definere og opleve generationsskiftet og den nye opblomstringstid i hver sin klub, Per Nielsen og Lennart Bak. Journalisterne bag udsendelsen er Lasse Klinke og Anders Ryehauge.

Dette er tredje afsnit i serien Superligaens Største Øjeblikke. Det handler, som titlen antyder, om SIFs mesterskab i 94. Denne serie er mulig, fordi en lang række personer har støtte økonomisk gennem vores crowdfunding-kampagne, hvilket vi er dybt taknemmelige for. Vi arbejder på højtryk for at finde en kommerciel partner, der vil være med til at sikre endnu flere af denne type udsendelser i fremtiden. Journalisterne bag er Lasse Ørum Klinke og Anders Ryehauge. Her er Ryehauges ord om afsnittet: “Man må jo også sige, at den dramaturgi der ligger i det, man tror jo næsten ikke på, det er sandt… Det er jo ubetinget den mest dramatiske afslutning på et mesterskab nogensinde.” Sådan siger Morten Bruun i det nyeste afsnit af ‘Superligaens Største Øjeblikke’ om Silkeborg IF’s mesterskab i 1994. Og selvom Morten Bruun måske kan påstås at være en smule farvet med både sit ‘Mr. Silkeborg’-kælenavn i Søhøjlandet og sin rolle som anfører for klubben dengang, tør vi godt love, at der ikke er tale om en overdrivelse. Sæsonen 1993/94 er på alle måder en sæson med dramatik fra øverste hylde. Da Lasse Klinke og jeg i det tidlige efterår 2017 sad og granskede Superligaens historie for at finde de øjeblikke, vi ville folde ud til denne serie, stod det hurtigt klart, at Silkeborg IF’s mesterskab var selvskrevet. Det er en sæson, der er bygget op næsten som en storladen amerikansk spillefilm med en underdog i hovedrollen, der tager fusen på alle de store for så alligevel at smide det hele til sidst, hvor det ligner, at alt håb er ude, og så… Ja, hør det hellere selv. Foruden Morten Bruun er det Keld Bordinggaard, Peter Kjær og Bo ‘Bosse’ Johansson, der få senere blev dansk landstræner, der genfortæller sæsonen, og hvordan det kunne lade sig gøre, at Silkeborg IF lykkedes med at hamle op med datidens storhold i dansk fodbold så som OB, Brøndby og FCK. For i 1993/94 var magtforholdene nemlig trukket meget skarpt op. Superligaen var stadig et spritnyt koncept, hvor man fortsat eksperimenterede med ligastrukturen, og hvor der først netop var begyndt at komme store pengesummer i dansk fodbold, hvilket betød at nogle klubber var blevet fuldtidsprofessionelle, mens andre fortsat kørte et deltids-setup med træning efter arbejde - heriblandt i Silkeborg IF. Derfor er dette afsnit også et tilbageblik til en tid, hvor både Superligaen og mange af de danske klubber var i gang med at finde sine ben at stå på. Så som der også bliver sagt i afsnittets begyndelse: Velkommen til en tur ned ad nostalgiens vej.

På forsiden af lørdagsavisen kan man læse, at Lars Løkkes årlige besøg hos fiskerne i Thyborøn måske ikke er helt så private, som han ellers har fastholdt. Landets statsminister har hidtil fortalt, at nytårskurene i det vestjyske til fordel for LøkkeFonden ikke handler om politik. Men nu viser det sig, at arrangørerne hvert år har stået for et fast indslag om fiskeripolitik, som har været rettet direkte mod Lars Løkke Rasmussen. Journalisterne bag afsløringen, Jakob Stein og Sebastian Abrahamsen, er i studiet.   Og så har vi jo vores økonomiserie. I arbejde med at klæde os allesammen på til at tage vores økonomi tilbage er vi nået til John Maynard Keynes, som Jørgen Steen Nielsen vil fortælle om. Vi skal også i biografen og se, hvad der for filmredaktør Christian Monggaard måske er den mest perfekte film: Stanley Kubricks og Arthur C. Clarke 'Rumrejsen 2001'. Det er nemlig i disse uger muligt at se den i en nænsomt restaureret udgave i CinemaxX i både København, Århus og Odense 50 år efter premieren. Og ikke en uge uden Rune Lykkeberg. Han har en optur. Over at være i 40'erne. For 40'erne er den mest rock’n’roll alder at befinde sig i overhovedet. Så ved I det. Hør, hvorfor han mener, at den nye sæson af Klovn beviser det. 

I dag skal vi snakke om asbest. For en række beboere i Tingbjerg i det nordvestlige København kan være blevet udsat for farligt asbeststøv i ugevis. Det viser en gennemgang, som Information har foretaget af boligselskabet FSB’s renoveringsprojekt, hvor 120 lejligheder skulle renoveres for skimmelsvamp. Københavns største almene boligselskab undlod nemlig at informere beboerne om, at deres køkkener skulle asbestsaneres – for ikke at gøre dem ’forvirrede’, lyder begrundelsen. Journalisterne bag afsløringen, Mathias Menche og Ulrik Dahlin, kommer i studiet. Det gør også David Rehling, der er bekymret. For det rabler lidt ekstra for den amerikanske præsident for tiden. Men kan Trump tæmmes? Til gengæld er der gang i