TechTopia

For tiden har hver dag en dronehistorie fra Ukraine. Vi hører om vildfarne droner i Baltikum og Rumænien. Vi hører om ukrainske droneangreb på Moskva og Skt. Petersborg og på russisk infrastruktur langt fra frontlinjen. Og frontlinjen er et mennesketomt sted, hvor man ikke stikker snuden frem uden at en drone ser den og tager affære.Det startede beskedent med hobbydroner, som opfindsomme ukrainere forsynede med en sprængladning, som de kunne dumpe ned i russiske tanks, men i dag er der tale om en industri, der er så avanceret og produktiv, at Ukraine kan eksportere droner til Saudi Arabien, som har brug for at forsvare sig mod Iranske droneangreb.Krigen i Ukraine har gjort droner til et af de vigtigste våben på slagmarken.Fra billige til avancerede droner har teknologien ændret måden, krig bliver udkæmpet på — hurtigt, billigt og konstant innovativt.Soldater kan i dag tilbringe måneder på frontlinjen uden at se fjenden direkte, men de vil næsten altid møde droner.Samtidig har krigen tvunget både civile og militære aktører til at tænke nyt. Nye teknologier bliver udviklet og taget i brug på få måneder, mens gamle militære systemer kæmper for at følge med.I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan Ukraine er blevet et laboratorium for moderne dronekrigsførelse — fra FPV-skoler og interceptor-droner til elektronisk krigsførelse, cyberforsvar og sloganet: Brug robotter, ikke menneskeliv.Medvirkende: Valeria, Victory DronesLink:Victory Droneshttps://dignitas.fund/victory-drones/

Dronerne dominerer fronten i Ukraine, og på det seneste har Ukraine formået at ramme mål dybt inde i Rusland. Blandt andet i Moskva. Samtidig er der lige nu generel dronekrise, fordi vildfarne droner dukker op i luftrummet over de baltiske lande og Finland. Formodentlig er det ukrainske droner, som bliver GPS-jammet eller spoofet af russerne og derfor kommer på afveje.Dronerne har udviklet sig eksplosivt siden Ruslands invasion i februar 2022. Og det har forandret slagmarken og styrkeforholdet mellem Ukraine og Rusland.Dronerne er ikke specielt avancerede rent designmæssigt, men deres software er i konstant udvikling blandt andet takket være den danske startup Robotto.De ukrainske droner er produceret i hjemlandet på en måde, der minder forbløffende meget om en tech start-up. Hele netværket af virskomheder,  som dominerer den ukrainske produktion af droner, består af startups og heriblandt altså også en dansk virksomhed.Vi har besøg af stifteren Kenneth Geipel i Techtopia. Han fortæller om sin og virksomhedens vej fra civil software til militærteknologi. Og han giver et sjældent blik ind bag kulisserne af verdens første robotkrig.Medvirkende:Kenneth Geipel, Cofounder, RobottoLink: Robotto: https://robotto.ai

Techtopia er taget til Berlin for at besøge Superbooth – en kæmpe messe og et sandt paradis for elektroniske musiknørder, der fandt sted for tiende gang. Vi tager dig med ud i et støjende og fascinerende univers fyldt med komplicerede synthesizere, blinkende lamper og kilometervis af ledninger.Denne podcast har et særligt fokus på dansk iværksætteri. Vi skal nemlig møde tre spændende danske musikteknologi-projekter, der alle har fået luft under vingerne via crowdfunding-platformen Kickstarter. Glæd dig til at høre fra forfatteren Kim Bjørn, Rasmus fra Componental (som står bag effektenheden 'Dubby'), og firmaet Torso Electronics, hvis to produkter er efterspurgt af elektroniske musikere over hele verden.Medvirkende:Kim Bjørn, CEO og stifter af BjooksRasmus Kjærbo, CEO og founder, ComponentalLars Buchholtz JensenCEO & Co-founder, Torso ElectronicsMathias KirkegaardCo-Founder at Torso ElectronicsTorso ElectronicsLinks:Superbooth https://www.superbooth.com/de/Bjooks https://bjooks.comComponental https://componental.coTorso Electronics https://torsoelectronics.com

Direktørerne for USA's techgiganter klappede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Umiddelbart efter landede vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris med en brandtale, som erklærede, at EU's lovgivning omkring tech er en teknisk handelsehindring. Nogenlunde samtidig pressede Trump Microsoft til at lukke adgangen til e-mail for chefanklageren ved Den Europæiske Straffedomstol. Senere fulgte balladen om Grønland samtidig med, at USA slukkede for Venezuelas infrastruktur, så de nemt kunne flyve ind og kidnappe landets præsident.Alt sammen fortæller os, at Europas afhængighed af globale tech-giganter skaber en sårbarhed, hvor teknologisk infrastruktur kan udnyttes som et magtredskab i geopolitiske konflikter.Digital suverænitet er ikke blot er et spørgsmål om teknik, men en afgørende strategisk kapabilitet og ledelsesopgave. Sand uafhængighed kræver en bevidst tilgang til arkitektur og kompetencer, så virksomheder og stater bevarer deres handlefrihed, selv når de er under pres. Suverænitet handler ikke om at isolere sig fra verden, men om at opbygge robusthed og evnen til at gennemskue de usynlige bindinger i det digitale økosystem. Kontrol over egne data og systemer ses som fundamentet for at kunne agere frit i en tid præget af digital krigsførelse og økonomisk magtkamp.Det har professor Jan Damsgaard fra CBS' afdeling for digitalisering skrevet en manual for. En bog, der skal hjælpe virksomhedsledere med at foreberede sig til den dag, hvor en udenlandsk magt måske trykker på afbryderknappen og lukker det digitale Danmark.Medvirkende:Jan Damsgaard, professor, CBSLink:“Digital suverænitet” https://djoefforlag.dk/products/digital-suveraenitet

Bliver du mere træt af at bruge kunstig intelligens, end du gør af at løse opgaverne selv? Du er ikke alene. Det nye fænomen har fået navnet "AI Brain Fry" – og det rammer hver syvende bruger.AI skal frigive tid og gøre os mere kreative. Men et nyt omfattende studie fra Harvard Business Review baseret på 1.500 fuldtidsansatte afslører en dyster bagside af medaljen: AI-hjernetræthed.Det er ikke bare almindelig træthed efter en lang arbejdsdag. Forskerne definerer det som en mental udmattelse, der opstår, når vi overvåger og kvalitetssikrer maskinens output ud over vores egen kognitive kapacitet.Når hjernen er brændt af, stopper vi med at være kritiske. Vi begynder at godkende lavkvalitets-indhold (også kaldet workslop) bare for at få opgaven overstået.  Det dræner flere mentale ressourcer at rette i en maskines fejl end selv at skabe noget fra bunden. Intensiv AI-brug kan øge følelsen af isolation, når den menneskelige sparring erstattes af en chatbot.Techtopia  ser nærmere på de ledelsesmæssige blindgyder, hvor ukritiske krav om AI-implementering ender med at underminere både trivsel og produktivitet. Hvis vi ikke passer på, fører AI-brug til flere fejl frem for færre. Og vi diskuterer om f.eks. bevidste pauser, begrænsning af værktøjs-junglen og genopdagelsen af menneskelig sparring kan forhindre, at din hjerne bliver "AI-friteret".Medvirkende:Timme Bisgaard Munk, redaktør, Copenhagen Review of CommunicationLink:Artikel fra Harvard Business Review https://hbr.org/2026/03/when-using-ai-leads-to-brain-fry?ref=copenhagen-review-of-communication.comArtikel fra Copenhagen Review of Communication https://www.copenhagen-review-of-communication.com/det-nye-stress-hedder-ai-hjernetraethed/

Vidste du, at du sandsynligvis går rundt med flere transistorer i lommen, end du har hjerneceller i hovedet? Eller at hvis bilindustrien havde udviklet sig i samme hæsblæsende tempo som mikrochip-industrien, så ville en bil i dag koste cirka 10 kroner og køre 20 millioner kilometer på literen?Mikrochips er fundamentet for vores moderne verden. De sidder i vores smartphones, styrer vores skærme og driver den kunstige intelligens. Med deres utrolige regnekraft og minimale størrelse er produktionen af avancerede chips en af verdens mest komplekse processer, der foregår med atomar præcision.Det er også en industri styret af ekstreme monopoler fra USA til Holland og Taiwan. Det har skabt en stærkt globaliseret, men også enormt skrøbelig forsyningskæde – og i en tid med geopolitiske spændinger kan det få afgørende konsekvenser for os alle.Men hvor passer Danmark ind i dette store teknologiske kapløb?For at finde ud af det, besøger Techtopia Jörg Hübner, der er direktør for DTU Nanolab – Danmarks nationale center for mikro- og nanofabrikation på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.På DTU forskes der nemlig i næste generations chips med nye materialer, lysledere og fremtidens kvanteteknologi.

Tænker du over ophavsretten til det materiale, du bruger i dine prompts? Hvis ikke, er du ikke alene.Det viser en ny rapport fra ophavsretsorganisationen Tekst & Node, udarbejdet af analysebureauet Norstat. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen, anvendelsen og de juridiske udfordringer forbundet med kunstig intelligens (AI) blandt 1.020 danske medarbejdere på tværs af alle brancher.Brugen af værktøjer som ChatGPT og Copilot er hurtigt blevet en integreret del af den danske arbejdsdag. To ud af tre medarbejdere anvender nu AI-værktøjer, og et stort flertal oplever en positiv effekt på deres produktivitet og resultater. Men der er også en markant uoverensstemmelse mellem den udbredte brug og virksomhedernes håndtering af juraen omkring brugen af generativ AI.43 % af brugerne prompter nemlig med materiale skabt af andre, for eksempel artikler, rapporter og bøger, hvilket som udgangspunkt kræver tilladelse.Kun halvdelen af de danske virksomheder har en AI-politik, og i disse politikker er ophavsret ofte fraværende. Kun hver femte medarbejder er dækket af en AI-politik, der eksplicit nævner ophavsret.Medvirkende:Stefan E. Kristensen, COO, Tekst & NodeKris Kjær Nielsen, seniorkonsulent, Tekst & NodeLink:https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/saet-fokus-paa-ophavsret-i-ai-politikken-ellers-risikerer-medarbejdere-at-ende-i-et-juridisk-minefelt/

Techtopia 404: Store skiftedag i hele DanmarkStore Bededag er fortid, men til gengæld har vi fået store skiftedag. Den 20. marts mødtes folk over hele landet til såkaldte skiftecaféer med foredrag og konkret hjælp til at forlade browsere, søgemaskiner, sociale netværk eller menstruations-apps, der udnytter deres data til at gøre dem til produkter i et dataøkonomisk kredsløb.Bag kampagnene står foreningen Digital Stemme, der med kampagnen Danmark Skifter siden nytår har kæmpet for, at flere danskere får en transparent oplevelse af deres digitale liv samt mere indflydelse på, hvad deres data egentlig bruges eller misbruges til.Vi binder en sløjfe på kampagnen med de to ildsjæle bag og tager pulsen på skiftecaféer i Køge, Ørestaden og Sønderborg. Og så kigger vi ud i fremtiden. Det er nemlig ikke slut.Medvirkende:Lise Bitsch, initiativtager, Digital StemmeBergliot Christensen, initiativtager, Digital StemmeLukas Garly, Forperson, Tech Policy Youth Committee (TPYC)Bjarne Oldrup, webudviklerLink:https://www.digitalstemme.dk

I januar 2025 kom der en sort svane flyvende fra Kina. Helt ud af det blå kom den kinesiske AI Deep Seek og forandrede spillepladen for tidens mest hypede branche. Og den satte stort spørgsmålstegn ved USAs dominans på AI.Beslutningstagere må nu forberede sig på en verden, hvor banebrydende AI ikke blot kontrolleres af nogle få vestlige virksomheder, men er en del af et globalt, løst koordineret »fælleseje« af interagerende modeller, som ingen enkelt aktør har fuld kontrol over.Deep Seek er del af en af de kinesiske femårsplaner. Kina har netop offentliggjort den 15. femårsplan for landets økonomiske udvikling. I planene bliver der talt  "industriel opgradering", "nye produktive kræfter af høj kvalitet" og lignende. i almindeligt sprog kan det oversættes til Elon Musks feberdrøm: himmel fyldt med flyvende taxaer; fusionskraft, der driver fabrikker bemandet med humanoide robotter; ustoppelige kvantecomputere; 6G-mobilenheder, der er tilsluttet direkte til folks hjerner.Hvad betyder alt dette for Europa?Medvirkende:Antonio Krüger, leder af det tyske forskningscenter for AI, DFKIMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture Partners

Du kender frasen: Du er ikke kunden - du er produktet, når du bruger databetalingstjenester som Facebook, Instagram, Tiktok osv.Men det seneste års tid er der opstået en bevægelse, som vil løsrive europæiske borgere fra denne cirkel.Techtopia har tidligere med tidligere EU konkurrencekommisær Margrethe Vestager og serieiværksætteren Thomas Madsen-Mygdal om deres paneuropæiske projekt Rebuild, der ønsker at bryde med forestillingen om vores sociale platforme som digitale casinoer og genetablere dem som online mødesteder, der er skabt for mennesker og fællesskaber – ikke for at fastholde vores opmærksomhed længst muligt.Rebuild er en intensiv ét-årig indsats, der skal samle dem med idéerne, dem med pengene og dem, der kan bygge, for at sætte gang i en ny generation af sociale platforme i Europa.Rebuild opfatter sociale platforme som en del af vores samfundsinfrastruktur. På linje med veje, broer og strøm. Noget, der er afgørende for, hvordan vores samfund fungerer – og derfor også for Europas digitale suverænitet.Projektet er bygget op omkring tre intensive samlinger på 48 timer. Den første fandt sted i København for nyligt. Hver samling har ét klart formål: at samle de rigtige mennesker, udvikle konkrete løsninger og omsætte ambitioner til handling.Techtopia var med.Medvirkende:Mikkeline Thomsen, partner, Os&DataMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture PartnersÖzge Sahin, stifter, DyadErik Petri, håndtegnerLink:Rebuild http://www.rebuild.netOs & Data https://www.osogdata.dk/enFlorent Venture Partners https://www.florent.vcDyad https://dyad.berlinErik Petri https://www.erikpetri.com

IT og digital teknologi fylder forbavsende lidt i den politiske debat – ingen taler om AI, kryptering, overvågning, cybersikkerhed eller digital suverænitet. Men faktisk findes der i dag et hold politikere på tværs af partierne, som både har indsigt og stærke holdninger til teknologi.I denne udgave af Techtopia bringer vi uddrag fra et IT-politisk valgmøde arrangeret af IDA, Prosa og Dansk IT, hvor otte ordførere diskuterede aktuelle digitale temaer.Du møder Anders Fausbøll (V), Stinus Lindgreen (R), Yildiz Akdogan (S), Alexander Ryle (LA), Emilie Schytte (BP), Noah Sturis (Å), Kim Elmose (SF) og Victor Nordam Suadicani (Ø).Debatten blev styret af Ole Tange, IT-politisk konsulent i Prosa. Vi dykker ned i tre centrale emner: MitID's begrænsninger på udenlandske mobilplatforme, digital suverænitet og den omdiskuterede chatcontrol.Link:

Der kører en kampagne mod ChatGPT på de sociale medier i disse dage. OpenAI har valgt at lave en aftale med det amerikanske krigsministerium, som giver adgang til at bruge ChatGPT i krig. Konkurrenten Anthropic har afvist en lignende aftale med Pentagon, fordi de frygter masseovervågning af den amerikanske befolkning og brugen af automatiserede våben i krig.Anthropic udsættes for hårde sanktioner fra regeringen, mens brugerne i app-store i hobetal til gengæld dumper ChatGPT til fordel for Anthropic's model Claude.Det ligner en kamp om fremtiden. Hvilken verden skal vores efterkommere bo i?Fremtiden er lang. Medmindre vi lader nutiden gøre den kort. Beslutninger, som vi tager nu, kan gavne eller tyrannisere mange generationer efter os.Men disse generationer af ufødte har ingen stemme i vores nutid. Derfor må vi gætte eller analysere os frem til, hvad der er bedst for dem, hvilket i høj grad er som at famle rundt i et mørkt lokale med høreværn og bind for øjnene.Men så er det jo godt, at vi har kloge folk, som tænker over, hvordan man kan være en god forfader. En som fremtidige generationer vil tænke tilbage på med glæde og taknemmelighed. Sådan en tænker er den britiske filosof Roman Krznaric, der har skrevet flere bøger, men i denne udgave af Techtopia vil vi koncentrere os om bogen “The Good Ancestor” - hvordan er man en god forfader.Vi mødte ham på konferencen DLD i München.Medvirkende:Roman Krznaric, filosof og forfatterLinksRoman Krznarichttps://www.romankrznaric.com/aboutDLDhttps://www.dld-conference.com

Fysisk AI er en betegnelse for robotter, der har AI i deres styresystem. De har typisk også “øjne” i form af et kamera og en sprogmodel som “hjerne”.Den type robotter findes allerede hos både danske og internationale virksomheder. Universal Robots i Odense er helt i front med udviklingen af denne type robotter. Større danske virksomheder tager godt imod dem, men når man taler om robotisering i Europa, dukker den samme bekymring hurtigt op: Betyder flere robotter færre arbejdspladser? Ser man på erfaringerne fra Danmark, peger tendensen faktisk i den modsatte retning.Det var budskabet på en halvdagskonference hos Universal Robots i Odense.Dansk Industri, Dansk Metal og vores socialdemokratiske finansminister var enige om, at automatisering gør virksomheder mere konkurrencedygtige, øger kvaliteten og styrker produktiviteten.Automatisering er ikke en trussel mod arbejdspladser. Det er en forudsætning for at bevare dem og skabe nye. Hvis Danmark og Europa skal stå stærkt i de kommende år, kræver det, at vi ser robotisering som en nødvendighed – ikke som en fare. For det handler i sidste ende ikke kun om teknologi, men om velstand, konkurrenceevne og vores evne til at forme fremtidens arbejdsmarked.Medvirkende:Anders Billesø Beck, Vice President for Technology, Universal RobotsLars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DIClaus Jensen, forbundsformand, Dansk MetalNicolai Wammen (S), finansminister

Det er året, hvor din AI er holdt op med bare at svare dig – og i stedet er begyndt at gøre ting for dig.Vi er trådt ind i det, vi kalder den agentiske æra. Glem alt om den passive chatbot, du skriver med, når du keder dig. Vi taler om “robot-butlere”. Forestil dig en medarbejder, der aldrig sover, som har adgang til din computer, og som kan løse komplekse opgaver, mens du ligger og sover. Men… som måske også finder på at ringe til din chef klokken tre om natten, fordi den lige har fundet en “fejl”, den absolut vil rette nu.I dag besøger vi maskinrummet. Vi skal kigge over skulderen på AI-agenter, der handler og pludrer med hinanden på Moltbook – et socialt medie kun for AI-agenter, som mennesker ikke har adgang til. Vi skal møde vores AI butler på OpenClaw, som er eksploderet hurtigere end noget andet i softwarehistorien, og vi skal lige kigge på, hvordan kodning ikke længere går ud på at skrive software. Nu er software noget, man dirigerer – frem for noget, man skriver.Medvirkende:Stephen Schwartz, journalistStephen Wolfram, CEO, WolframClaus Dahl, Director of Machine Learning Assets, VismaLinks:Moltbookhttps://www.moltbook.comOpen Clawhttps://openclaw.ai/blog/introducing-openclawDen smarte stikirenddrenghttps://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.radio:oai:io:46a8cb68-c9e3-4403-bd4d-fd9264d0c455

Statens It leverer it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner. Statens IT leverer it-services til ca. 60.000 medarbejdere i ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner.For nylig udrullede de open source hos Færdselsstyrelsen, der som pilotkunde skal være med til at demonstrere, at det sagtens kan lade sig gøre at køre i open source i staten.Men selvom der hermed drosles ned for antallet af Microsoft licenser, betyder pilotprojekt ikke et endegyldigt farvel til Microsoft og andre af de store udbydere.Det handler om øget fleksibilitet og større konkurrence og dermed lavere udgifter til software.Manden bag planen hedder Michael Ørnø. Han er direktør for Statens It, der er den danske stats it-driftsafdeling.Hør ham fortælle i Techtopia.

Et af tidens store emner er, hvordan vi bygger europæiske sociale platforme som alternativ til det amerikanske databetalingsregime af sociale medier.For 20 år siden havde Europa en blomstrende generation af sociale platforme – og de iværksættere, designere og programmører, der byggede dem. En kapacitet og en branche, som er gået tabt.Nu har tidligere EU kommisær Margrethe Vestager og iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal skabt projektet Rebuild, der skal fungere som katalysator for en ny bølge af europæiske platforme ved at samle dem, der kan få det til at ske: iværksættere, pionerer, investorer og digitale ledere.Initiativet er designet til at sætte ting i gang og derefter lukke præcis ét år efter start, så platformene selv kan tage ejerskab over de indsatser, der skal forme branchen det næste årti.I januar fik Rebuild sin europæiske lancering på konferencen DLD i München. Techtopia var med.Medvirkende:Margrethe Vestager, patron, RebuildThomas Madsen-Mygdal, stifter og formand, RebuildLink:https://www.rebuild.net

Hvem der står bag den syndflod af AI slam, som skyller ind over os på de sociale platforme?Det er seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, ekspert i.Han har skrevet en ny bog om kunstig intelligens, og russisk politik med titlen  Hvordan forsvarer vi os mod hybridkrig?Hør mere i Techtopia med:Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIISLinks:Bog:https://butik.information.dk/collections/moderne-ideer/products/hvordan-forsvarer-vi-os-mod-hybridkrigPodcast: https://research.diis.dk/da/publications/de-fcker-med-vores-hjerner-afsnit-1-hvorfor-løgn-føles-bedre-end-/ Foto lavet med AI. 

Fra tanke til bevægelse er et fascinerende og banebrydende projekt som den 20-årige Tobias Bendix Nielsen, fysikstuderende ved Aarhus Universitet, har gjort sig bemærket med inden for neurovidenskab. Han udforsker hjernens potentiale til at forudsige frivillige bevægelser og giver et indblik i fremtiden for hjerne-computer-grænseflader, hvor man kan aflæse hjernebølgerne live og fx hjælpe folk, der lider af Parkinsons.Du kan møde Tobias på årets Driving Health Tech konference i IDA onsdag d. 4. februar samt en række andre talere, der gør os klogere på sundhed og teknologi. Driving Health Tech er IDAs store sundhedsteknologiske konference, hvor teknologi, innovation og sundhed mødes. Hvert år samler vi mellem 250-350 deltagere fra hele landet – ingeniører, sundhedsprofessionelle, studerende, iværksættere, forskere og beslutningstagere – for at diskutere og opleve de nyeste teknologier, der former fremtidens sundhedsvæsen.Medvirkende:Tobias Bendix Nielsen, fysikstuderende, AULink:Drivning Health Tech https://ida.dk/driving-healthtech/talere-og-program

Hvordan bryder vi afhængigheden af amerikanske tech-giganter - hvis EU-reguleringen ikke går hurtigt nok?I dette afsnit møder vi initiativtagerne bag Digital Stemme til en samtale om digital suverænitet, sunde digitale vaner og hvorfor borgerne skal have en tydeligere plads i den digitale udvikling i Danmark. Med udgangspunkt i konkrete fravalg diskuterer vi netværkseffekter, “adverse interoperability” og de praktiske benspænd, der gør det svært at flytte fællesskaber væk fra Facebook og andre dominerende platforme.Men samtalen handler også om alternativer: europæiske og open source-løsninger, “skiftekits”, og hvordan vi kan gøre det nemmere at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Pointen er ikke at “brænde det hele ned”, men at skabe mere konkurrence, mere kontrol over data - og mere demokrati i de digitale rum.Medvirkende:Bergliot Christensen, medstifter, Foreningen Digital StemmeAstrid Haug, selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medierLinks:Foreningen Digital Stemme: https://www.digitalstemme.dk/

Venezuelas præsident i bikini eller dansende med Trump i lyseblå boxershorts. Mette Frederiksen, der græder over Grønland. To eksempler på videoer på sociale medier i den seneste tid, som begge er relativt nemme at gennemskue som falske, omend en amerikaner uden kendskab til den danske statsminister måske hopper på limpinden.Andre ting kan være mere svære at gennemskue sandhedsværdien af.Professor Peter Dalsgaard (AU) skriver i sin nye bog, at vi i dag bevæger os rundt i en verden af daglige Turingtests. Det vil sige tests, der skal afgøre, om vi udsættes for eller kommunikerer med AI eller mennesker af kød og blod.Peter Dalsgaard mener, at AI forandrer både vores omgivelser og vores måde at være mennesker på.Medvirkende:Peter Dalsgaard, professor I interaktionsdesign, AULinks:Peter Dalsgaard https://www.peterdalsgaard.comBog om AI: https://unipress.dk/udgivelser/a/ai/

404! Den fejlmeddelelse har du sikkert fået en del gange på nettet. Du har klikket på et link, som ender blindt. Indholdet, du søgte, er pist borte.Eller er det nu også forsvundet? Måske er det bare linket, der er dødt, fordi en hjemmesideadministrator har flyttet rundt på nogle ting og ikke orket at reparere alle de døde links, som opstår, når man flytter rundt på sit indhold.Det blev den danske open source programmør Steven Snedker så træt af, at han løste problemet. Med et ganske lille stykke kode fandt han værktøjet, som nu har reddet millioner af websider ud af linkråddenskabens sump til stor fornøjelse for alle os internetbrugere.Medvirkende:Steven Snedker, datalog, vertikal.dkLinks:Stevens historie 1: https://vertikal.dk/linkrot-solved-problemStevens historie 2: https://vertikal.dk/artikler/vertikal-bygger-broer-tanker-uge-302024The Wayback Machine hos the Internet Archive https://web.archive.org

Kan man lave musik, hvis man ikke kan spille en eneste tone? Med de nye AI-værktøjer kan man komme forbløffende langt. Du kan nynne en melodi ind i telefonen, beskrive en stemning, vælge en genre – og få et færdigt nummer tilbage på få minutter. Men hvad sker der egentlig bag kulissen, og hvordan bruger man teknologien på en måde, der stadig føles som ens egen musik?I dette afsnit af Techtopia går Henrik Føhns helt praktisk til værks og viser, hvordan AI kan blive et kreativt værktøj for alle. Vi følger processen fra tilfældig nynnen, over genrevalg, “weirdness”-kontrol og AI-genereret tekst til strygerarrangementer og remix af gamle kassettebånd fra 80'erne. Det handler om at udnytte teknologien kreativt, finde sin egen lyd – og lade AI kaste nye idéer tilbage, som mennesket kan bygge videre på.Links:djay - DJ App & AI Mixer: https://apps.apple.com/dk/app/djay-dj-app-ai-mixer/id450527929?l=daMoises: The Musician's App: https://apps.apple.com/dk/app/moises-the-musicians-app/id1515796612?l=daFerrite Recording Studio: https://apps.apple.com/dk/app/ferrite-recording-studio/id1018780185?l=daSuno - AI Songs & Music Maker: https://apps.apple.com/dk/app/suno-ai-songs-music-maker/id6480136315?l=daMusic made with assistance from AI (opdateres løbende): https://on.soundcloud.com/U4GQgbxwprFgAGrJ3M

Techtopia 389: AI som kreativt værktøj i musikAI tjenester får på puklen for at krænke komponisters rettigheder og at snuppe jobs fra musikere. Men AI kan også bruges konstruktivt og kreativt, når man arbejder med musik.Musikhistorien er fuld af eksempler på teknologi, som var ildeset ved sin introduktion. Trommemaskiner, synthesizere, samplere og computersoftware i hiphop og popmusik var de seneste eksempler, da generativ AI gjorde sit indtog og ryddede pladen. I dag kan man prompte sig til et hit på sin smartphone uden at have en tone i livet.Men ugens gæst i Techtopia mener, at der er masser af plads til komponister og musikere af kød og blod i fremtidens musikbranche. Der skal nemlig andet og mere til at skabe interessant musik end en prompt.Medvirkende:Troels Abrahamsen, musiker, komponist, IT-udvikler, ContinuousLinks:https://troelsabrahamsen.comFoto er AI genereret med Grok.

Kan man lave musik uden at kunne spille? Ja – i hvert fald gjorde Techtopias vært det, da han som ung lavede punkmusik uden de store færdigheder. Siden har elektroniske instrumenter og software gjort det nemmere for amatører at få et musikalsk udtryk. Men for omkring halvandet år siden skete der noget helt nyt: Generativ AI blev i stand til at skabe musik ud fra en simpel prompt. Man beskriver bare, hvilken slags musik man vil have – og så leverer algoritmen et færdigt nummer.Den mest succesfulde tjeneste er den amerikanske startup Suno, der på knap to år har rundet 100 millioner brugere. Virksomheden er vurderet til omkring 2,5 milliarder dollars (cirka 13 mia. kr.) og har netop rejst yderligere 250 millioner dollars (cirka 1,3 mia. kr.) til at udvide forretningen.Suno hylder kreativitet og giver amatører nye muligheder for at udtrykke sig med tekst og toner gennem en prompt. Men ikke alle ser tjenesten som et fremskridt. Kritikere mener, at Suno fungerer som en gigantisk kopimaskine, der krænker ophavsretten og underminerer musikbranchen.En af dem er den danske rettighedsorganisation KODA, som repræsenterer danske komponister og sangskrivere. KODA har for nylig stævnet Suno for at have brugt dansk musik til at træne deres AI-model uden tilladelse fra kunstnerne.Medvirkende:Nicolai Franck, tech scout, KODALinks:KODA https://koda.dk/koda-sagsoeger-suno

Techtopia var på Bogforum i Bellacentret for at tale om, hvordan AI kan skabe værdi på et bæredygtigt grundlag.Forfattersamtale mellem András Acs Pedersen og Thomas Ritter om bøgerne Bæredygtighed i digital praksis og Gunstig intelligens - Sådan skaber din organisation værdi med kunstig intelligens.Medvirkende:Thomas Ritter er professor ved Institut for Strategi og Innovation på Copenhagen Business SchoolAndrás Ács Pedersen er lektor i it og digital kommunikation ved Zealand. Han underviser og forsker i it-sikkerhed, brugeroplevelser, digital værdiskabelse og bæredygtig it. András er desuden forfatter til lærebøger og holder foredrag inden for det digitale område med fokus på it-sikkerhed og bæredygtighed.Links:Gunstig Intelligens:https://samfundslitteratur.dk/bog/gunstig-intelligensBæredygtighed i digital praksis:https://samfundslitteratur.dk/bog/baeredygtighed-i-digital-praksis

AI-assisteret softwareudvikling er rykket fra eksperiment til virkelighed. Men hvad virker – og hvad er bare hype?Kasper Junge og Christian Bech Nørhave tager dig med ind i maskinrummet, hvor AI allerede er en del af udviklingsteamets hverdag. De deler erfaringer med AI i praksis.Det handler ikke om hype, men om hvad der virker i praksis.Hvad AI faktisk kan (og ikke kan) i softwareudviklingFælles sprog og processer: gør AI til en kollega, ikke en gadgetFart kræver retning: klare mål, kodekvalitet og ansvarBrug AI som kraftforstærker – uden at miste kontrollenMedvirkende:Christian Bech Nørhave+20 års erfaring med Digitaliseringsrådgivning+200 foredrag omkring AIBygger nordisk MSP i samarbejde med DevoteamKasper JungeAI Engineer hos DineroVært på Verbos PodcastNordic AI Influencer DAIR Award WinnerLink:vibe-coding.dk

Tænk engang, hvis man kunne bruge hjerneceller fra et menneske til at skabe et neuralt netværk i en computer.Simpelthen bruge naturens egne byggeklodser til at skabe en hurtig, billig og energieffektiv AI.Den vil ikke kunne tænke som os, men dens celler vil sende elektriske signaler, så man kan kommunikere med den, og måske få den til at løse opgaver.Det arbejder forskere alleredes med. De bygger ikke længere computere. De dyrker dem.Små hjerneorganoider, skabt af menneskeceller, der kan kobles op til maskiner og levere energieffektiv regnekraft. De er stadig på forsøgsstadiet, men teknologien bevæger sig. Medvirkende:Fred Jordan, medstifter, Final SparkLink:Final Spark https://finalspark.com

Du har måske selv prøvet det? Chattet lidt med en sprogmodel, når du var i dårligt humør eller havde brug for at få svar på et svært spørgsmål af den personlige slags.Måske har du taget skridtet videre. Du har indledt en samtale. Den har udviklet sig til noget, der ligner en konsultation. Og nu ligger du på briksen og åbner for dine inderste tanker og traumer 24/7.Det hele havner på serverne hos OpenAI i USA. Du burde vide bedre. Men nu har du en, der lytter. Altid. En, der aldrig bliver træt af at lytte til dig.Men det er ikke en god ide. I hvert fald ikke hvis samtalepartneren er en sprogmodel helt uden terapeutisk træning eller viden.Derfor har den danske psykolog og tech-iværksætter Anders Colding-Jørgensen lavet klinikken.ai, hvor uddannede fagfolk kan lave deres egen chatbot til deres patienter. Chatbotten er nemlig ikke nødvendigvis en dårlig ide indenfor terapi.Hør ham i Techtopia.Medvirkende: Anders Colding-Jørgensen, psykologLink: klinikken.ai

Ved du egentlig, hvad “din” politiker går rundt og laver i EU Parlamentet?Den person, som du stemte til Bruxelles/Strassbourg. Hvad siger vedkommende i debatterne? Hvilke lobbyister holder vedkommende møder med? Hvad stemmer vedkommende om?Alt det kan en ny dansk AI hjælpe dig med at holde rede på, fordi al kommunikation i EU Parlamentet bliver transkriberet, og dermed bliver det søgbart. Fx for en AI, der har til formål at skabe transparens i EU, hvis institutioner for mange danskere virker fjerne.AI værktøjet er skabt af to danske tech-konsulenter, som efter mange år som eksperter i IT-sektoren fandt ud af, at de vil redde verden.Medvirkende:Michael Birkebæk Jensen, medstifter, DemAIKristian Thorsted Madsen, medstifter, DemAILink:DemAI https://www.demai.tech

Danske drone start-ups har medvind i rotorerne. Efter de mange uvelkomne dronebesøg i danske lufthavne er teknologi til at opdage og identificere droner blevet en efterspurgt vare, som det viser sig, at flere danske start-ups har på hylderne.På årets Technomania konference viste flere start-ups deres løsninger frem. Okapi fra Greve har opfundet en Spiderman-agtig løsning, hvor en drone skyder et net af kevlarreb ud over den fjendtlige drone, så den enten falder ned eller kan trækkes bort. Firmaet tilbyder også lytte- og radarudstyr, der kan monteres i områder med kritisk infrastruktur.Den lille start-up Airplate fra Odense har opfundet billigt detektionsudstyr, som kan opdage og identificere droner.Medvirkende:Morten Hald, innovationskonsulent, Okapi.August Mader, CEO, AirplateLinks:Okapi https://oka.dkAirplate https://airplate.dk/

Techtopia 381: Droneproduktion i UkraineFremmede droner flyver over danske lufthavne. Tilsyneladende mangler vi et forsvar mod dem. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte flere gange på et pressemøde torsdag d. 25. september, at vi skal søge hjælpe hos “vores venner i Ukraine”, fordi de er helt med i front, når det gælder den hastige udvikling i droneteknologi.Techtopia har derfor lavet en ekstra podcast, hvor vi har været i arkivet for at finde tidligere podcasts om udviklingen af militære droner i Ukraine.Techtopia 370: Ukraines dronekrigDa Ukraine i forsommeren 2025 ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine har forvandlet måden at føre krig på.I Ukraine forårsager droner anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokrat iserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.Techtopia 351: Tech-startups som drivkraft i forsvarsteknologiKrigen i Ukraine er en teknologisk krig med droner og digital kommunikation. Men teknologien er ikke altid skabt af de gammelkendte producenter af krigsmateriel. Den er skabt at tech-startups, som i stigende grad har forandret deres forretning til produktion af forsvarsteknologi.Flere af dem er i sagens natur ukrainske, men de får selskab af blandt andre tech startups fra Estland, der trods sin beskedne størrelse er en digital frontløber.Den estiske iværksætter Ragnar Sass har stiftet en hjælpeorganisation ved navn Help 99 og en fond med risikovillig kapital kaldet Dark Star, som skal investere I startups, der producerer forsvarsteknologi.Rolf Ask Clausen har været i Estlands hovedstad Tallinn og tale med Ragnar Sass.

Ved du egentlig, hvor meget strøm, du bruger, hver gang du skriver en prompt i en AI app?Hvor meget strøm kræves der egentlig for at lave en prompt? Det har vi diskuteret i et stykke tid uden, at vi egentlig har fået et svar. Jeg har hørt flere folk læne sig op ad en påstand om, at en prompt svarer til 40 mobilopladninger, hvilket står i stærk konstrast til, at jeg på min smartphone har en lokal app, der kan køre fleres forskellige sprogmodeller lokalt - uden at det dræner mit batteri nævneværdigt. Og nu hævder Google, at en prompt på deres AI tjeneste Gemini svarer til at se tv i 9 sekunder.Her i Techtopia har jeg også talt med kloge folk, som har redegjort for forskellige estimater, men problemet har hidtil været, at AI virksomhederne har holdt deres tal for sig selv - det har simpelthen knebet med transparens.Men på det seneste er der kommet tal fra både franske Mistral og amerikanske OpenAI. Og for et par uger siden udgav Google det hidtil mest omfattendes whitepaper om energiforbruget på firmaets AI-tjeneste Gemini.Spørgsmålet er, hvad Googles whitepaper fortæller os, og om vi kan bruge det til at sammenligne de forskellige tjenester og dermed skabe et mere retvisende overblik over energiforbruget, når det handler om de store sprogmodeller?Derfor har vi inviteret Google i studiet for at redegøre for, hvordan de er nået frem til, at en prompt svarer til at se tv i ni sekunder.Bagefter får vi en ekspert i sprogmodellers energiforbrug til at sætte Googles whitepaper i perspektiv.Medvirkende:Jesper Vangkilde; kommunikationschef, Google Danmark.Kasper Groes Albin Ludvigsen , forperson, Danish Data Science Community.Link:Googles whitepaperhttps://services.google.com/fh/files/misc/measuring_the_environmental_impact_of_delivering_ai_at_google_scale.pdf

Udover AI er der to trends, som tech-milliardærer interesserer sig for og dermed kaster store summer efter: Det evige liv også kaldet longevity og rejsen til og koloniseringen af Mars.Både i USA og Rusland har de dødsangste techmoguler fået følgeskab og støtte fra toppolitikere. Vi har været vidne til USAs førende Mars-agitator Elon Musks indtog i og retræte fra Det Hvide Hus. Elon Musk ynder ligesom Vladimir Putin at citere den russiske stamfader til moderne rumfart Konstantin Tsiolkovsky.Tsiolkovsky var en af ophavsmændende bag den russiske kosmistbevægelse lige før den russiske revolution , som udover kolonisering af verdensrummet også talte ikke bare om longevity men decideret udødelighed. En tanke som Californiens tech-elite senere har dyrket flittigt, og for nyligt afslørede Putin de samme visioner i en samtale med Kinas leder Xi Jingping.Techtopia tager i denne uge hul på en række podcasts, der sporer det russiske tankegods - kosmismen - fra Moskva til Silicon Valley. Drømmen om udødelighed og en backup-generation på Mars. Drevet af en urokkelig tro på teknologi som løsningen på en sygdom kaldet døden.Vi starter på et bibliotek i Moskva omkring 1880. Vores rejsefører i første afsnit er Toke Lykkeberg, kurator på udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek.Links:AP's indslag med Putin og Jingping https://www.youtube.com/watch?v=0FIMnPfFHHwTsiolkovsky rocket equation https://en.wikipedia.org/wiki/Tsiolkovsky_rocket_equationAlexander Bogdanov https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_BogdanovTranen https://tranen.nu/nyhed-toke-lykkeberg-er-ny-leder-af-tranen/Kosmisme på Tranen https://tranen.nu/show/thisiscosmos/Foto genereret med Midjourney

Hvordan påvirker brugen af generativ AI vores evne til at tænke og resonere selvstændigt?Allerede nu har vi svært ved at huske telefonnumre eller at finde vej, fordi vi har overladt de opgaver til vores smartphone. Spørgsmålet er, hvad der sker med os, når vi overlader endnu flere opgaver til services som ChatGPT og Grok? Har det indflydelse på vores evne til indlæring og til at tænke kritisk?Forskere taler om kognitiv aflæring, og de første studier i fænomenet er lavet. På den anden side kan generativ AI også gøre os bedre og hurtigere til at løse svære opgaver. Så svaret er ikke entydigt.Medvirkende:Nanna Inie, lektor ph.d., ITU med speciale I human-computer interaction og LLM-safety.Tilrettelæggelse og interview: Janni DeneckeRedaktør og vært: Henrik FøhnsLinks:Nanna Iniehttps://www.linkedin.com/in/nannainie/MIT Studiehttps://www.media.mit.edu/projects/your-brain-on-chatgpt/overview/Microsofts studie i AI og kritisk tænkninghttps://www.microsoft.com/en-us/research/wp-content/uploads/2025/01/lee_2025_ai_critical_thinking_survey.pdf

For nyligt fik vi en ny version af ChatGPT - version 5.0. Og som altid lavede direktøren for OpenAI - firmaet bag ChatGPT - en lang videopræsentation på nettet om fortræffelighederne i den nye version.Direktøren Sam Altmans mission er at skabe en AGI - en artificial general intelligence - altså en kunstig intelligens på højde med eller bedre end den menneskelige intelligens.Nogle AI-forskere hævder, at det ikke kan lade sig gøre med en sprogmodel, der basalt set “bare” er trænet på menneskers kommunikation og derfor laver en slags sandsynlighedsberegning af ords placering i en tekst.Andre AI-forskere, som fx nobelprismodtager og grand old man indenfor AI - Geoffrey Hinton - mener, at vi er ved at skabe en aintelligens, som vil overstige vores, og at konsekvenserne er uoverskuelige og muligvis katastrofale.Har vi fået et værktøj, som rummer menneskehedens og klodens frelse eller er vi på vej mod decideret selvdestruktion? Eller skaber vi måske en alternativ bevidsthed, som vi ikke helt forstår, men som vil indgå i verden i samklang med biologisk skabt bevidsthed? Og hvad er intelligens og bevidsthed egentlig? Og hvordan skaber man sådan det, når vi ikke engang til fulde forstår, hvordan pattedyrs hjerne fungerer?Adjunkt Michal Kosinski fra Stanford University i Californien mener, at vi allerede har skabt en AGI gennem de store sprogmodeller, der ligger bag tjenester som ChatGPT, Gemini og DeepSeek. Hans forskningsinteresser omfatter både menneskelig og kunstig kognition. Hans nuværende arbejde fokuserer på at undersøge de psykologiske processer i store sprogmodeller.Michal var den første, der advarede mod Cambridge Analytica, som førte til skandalen, hvor Facebook blev brugt til at udnytte brugernes data uretmæssigt.Techtopia har mødt ham.Gæst: Mihal Kosinski, assistant professor, Stanford UniversityDesuden et klip fra Instagram med et foredrag af Geoffrey Hinton, AI-udvikler og modtager af Nobelprisen.Link: Mihal Kosinski https://www.michalkosinski.com

Digital autonomi er det nye buzzword. Vi skal frigøre os fra techgiganterne. Ikke mindst de amerikanske, der har alt for stor indflydelse på vores offentlige IT, er for dyre og måske også ligger under for poltiske krav om at betjene udenlandske efterretningstjenester. Alternativet kan være europæiske udbydere af cloudservices eller open source alternativer til techgiangter som Google og Microsoft.Men måske er det nemmere sagt end gjort. Medvirkende:David Hannemeier Hansson, 37SignalsLone Juric Sørensen, chef for Fælles IT og DIgitalisering, Aarhus KommuneBo Fristed, ITK Aarhus KommuneAmalie Stauner, kommunikationsmedarbejder, Åbne Data

For nogen lyder det absurd, men for mange er det faktisk almindeligt at have en AI-kæreste. Eller at fortsætte samtalen med en afdød, der er blevet digitaliseret som en avatar. Eller at bruge fx ChatGPT som fortrolig samtalepartner eller terapeut.Techtopia starter efterårssæsonen med en lille serie af podcasts om, hvordan sprogmodeller måske forandrer vores verden og det at være menneske mere, end vi tror.Er det ensom? Er det følgevirkninger af coronanedlukningen? Er det angst for andre menneskers reaktion? Hvorfor bliver vi fortrolige med en sprogmodel i vores mest intime samtaler?Techtopia har mødt etikchefen fra den fransk/amerikanske AI platform Hugging Face. Hun hedder Giada Pistilli og beskæftiger sig med de store sprogmodellers indflydelse på os mennesker. Lige nu skriver hun på en bog om “conversational AI” - kunstig intelligens som samtalepartner.Link:Hugging Face https://huggingface.co

Det meste af nutidens musik skabes eller manipuleres på en computer. Ofte af en enkelt person. Det har gjort mange koncerter til en trist affære, fordi de levende musikere er forsvundet fra scenen. Tilbage er kun en sanger med en computerfil - og måske et par dansere.Derfor var det forfriskende at møde danske Ki! på årets Roskilde Festival. Bandet er et one-man band. Musikken er lavet af én mand i studiet. Men på scenen er Ki! et band med levende musikere, der til gengæld spiller sammen med computerfilerne.Techtopia mødte Ki! backstage til en snak om musikteknologi. Og som bonus hilste vi også på en gæstemusiker med en flot gammel theremin - verdens første elektroniske instrument, hvis historie vi også får.Medvirkende: Ki!Jesper Yebo Reginal, Crunchy FrogDorit Chrysler, thereminkunstner, NY Theremin SocietyLars Varming Jørgensen, Accelerator physicist, CERNLinks:Ki! https://crunchy.dk/collections/ki?srsltid=AfmBOop_4cj4VHYuh6qSFiOQWNLTlL7ylTC78CAmRY4CFpEbpFGAu5VvYebo https://thetremolobeergut.bandcamp.com/album/you-cant-handleDorit Chrysler https://www.doritchrysler.comLars Varming Jørgensen https://indico.cern.ch/event/1395906/sessions/539981/attachments/2822169/4928600/CERN%20–%20Lars%20Jørgensen.pdf

Sparrow Quantum er en dansk startup indenfor kvanteteknologi. I foråret 2025 rejste virksomheden 160 millioner kroner til investering i virksomheden. Avisoverskrifterne udråbte Sparrow Quantum til kvanteteknologiens Nvidia - firmaet hvis chips har revolutioneret AI.Sparrow Quantum har med udgangspunkt i Niels Bohr Instituttet lavet grundforskning om til forretning ved at udvikle en chip, der arbejder med fotonisk kvanteteknologi. Den er slags "lyskanon", der styrer lyset ned på til mindste lyspartikel med meget stor præcision. Det åbner døren til en hel række nye teknologier som for eksempel kvantekommunikation, der er en ny form for sikker kommunikation, som kan sikre mod at kvantecomputere i fremtiden kan bryde vores krypterede koder og information.Det gør Sparrow Quantum til en interessant virksomhed for forsvarsindustrien, og derfor har virksomheden deltaget i Udenrigsministeriets arbejde med kvanteteknologi i regi af NATO.Hør CEO Kurt Stokbro i Sparrow Quantum fortælle historien.Link:https://sparrowquantum.com/

Udenrigsministeriet har det seneste år taget initiativ til at kickstarte NATOs kvantestrategi. I maj overdrog Danmark formandskabet til Storbritannien, og kulminationen blev en konference i NATOs hovedkvarter, hvor kvantevirksomheder, embedsmænd og NATO-repræsentanter mødtes for at styrke samarbejdet om kvanteteknologi i en forsvarsmæssig kontekst.I dette første afsnit af Techtopia om kvanteteknologiens rolle i forsvaret besøger vi Udenrigsministeriet for at få indblik i den forsvarspolitiske dimension af teknologien.Medvirkende: Michael Lund Jeppesen, kontorchef, Udenrigsministeriet, Kontoret for økonomisk sikkerhedDitte Bjerregård, fungerende tech ambassadør indtil 1.6.25, UdenrigsministerietSofie Lindskov Hansen, kvanteekspert, Udenrigsministeriet

Techtopia 371: Frankrig viser vejen til digital autonomiEuropas techbranche, politikere og offentlige sektor taler om at opnå digital autonomi. Målet er at frigøre sig fra de amerikanske techgiganter og skabe en ren europæisk, digital infrastruktur.Det involverer også et storstilet EU-projekt om etableringen af en lang række AI-fabrikker i Europa.Frankrig er førende på feltet, og derfor var det også et hot topic på den kæmpestore konference VIVA Tech i Paris i starten af juni.Techtopia var med.Medvirkende: Damien Lucas, CEO, ScalewayJensen Huang, CEO, NvidiaEmmanuel Macron, præsident, FrankrigEvan Solomon, AI og digitaliseringsminister, Canada

Da Ukraine for nyligt ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine for alvor har forvandlet måden at føre krig på.I Ukraine har droner forvandlet slagmarken radikalt. De forårsager anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. Blot lyden eller synet af en drone får infanteri og køretøjer til at søge dækning. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokratiserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.

Siden et af de første videospil - Tennis for Two - tonede frem med sine pixels i 1958 har der været fart på udviklingen af underholdningsteknologien. Over en tredjedel af jordens befolkning er gamere. Spilbranchen har økonomisk overhalet Hollywood. Og e-sport atleter får efterhånden samme stjernestatus som andre store sportsatleter. Men hvorfor gamer vi? Hvad er det der driver os frem mod joysticket?Det forsøger Techtopia at finde svaret på i samtale med Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulent med speciale i gaming fra Center for Digital Pædagogik. Lyt med og find ud af, om du er en arkitekt, ninja eller gartner, når du gamer.Medvirkende: Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulentTilrettelæggelse: Henrik Føhns, Albert Nyeland og Janni DeneckeLink til bogen “Gamer” https://unipress.dk/udgivelser/g/gaming/

Techtopia 368: De kinesiske robotter kommerKina er i gang med at sætte sig på verdensmarkedet for robotter. Ikke mindst humanoide robotter. Det er robotter, der ligner og bevæger sig som mennesker og er designet til at arbejde i vores verden på vores præmisser.For nyligt var en kinesisk humanoid robot på besøg i Odense, hvor den blandt andet trykkede hånd med Techtopias udsendte reporter.Teknologisk Institut var vært og udgav ved samme lejlighed en rapport om humanoide robotter. Instituttet ser et stort potentiale i Danmark. Især i brancher med mangel på arbejdskraft som industri, logistik og sundhed. Her kan de humanoide robotter måske kan tage over, hvor menneskehænder mangler. De fleste danske virksomheder afventer dog stadig, at teknologien bliver helt klar.  Der er brug for fremskridt inden for blandt andet batterier og finmotorik, før robotterne kan tages i brug for alvor.Techtopia trykker hånd, læser rapporten og sætter det hele ind i et robothistorisk perspektiv.I studiet: Henrik Føhns og Albert NyelandMedvirkende:Søren Peter Johansen, robotekspert, DTIChristina Boutrup, journalist med speciale i KinaLinks:Teknologisk Udsyn om humanoide robotter https://www.teknologisk.dk/teknologiskudsyn#:~:text=UdsynHumanoide%20robotter%3A-,Når%20robotterne%20ligner%20mennesker,sundhed%20til%20service%20og%20logistik.Unitree https://www.unitree.com/g1

Techtopia samlede 80 ildsjæle hos IDA til debat om fremtidens sociale medier.Vi diskuterede, hvordan Danmark kan skabe demokratiske digitale platforme som alternativ til de amerikansk dominerede SoMe platforme.Skal vi tage ansvar for vores digitale fremtid – eller overlade den til Silicon Valley?Vi fik et par håndfulde oplæg fra iværksættere og analytikere og en god diskussion og brainstorm. Mennesker mødtes, nye kontakter blev knyttet, møder blev aftalt, projekter blev drøftet. Det var et call to action.Bolden er givet op. Arbejdet er i gang.#techtopiadk #techtopiawashereGæstevært: Albert NyelandMedvirkende:Henrik Føhns, podcastredaktør, TechtopiaAnders Lemke-Holstein, stifter, OaseBjarke Calving Vinding, CEO og stifter, DucklingTue Oxenvad, CEO og udvikler, MeningspunktetKaj Grønbæk, professor I datalogi, Aarhus UniversitetHenrik Leschley, direktør og stifter, DigidiAnnemette Broch, direktør og stifter, Data for GoodMikkeline Thomsen, stifter, Os&TalEsben Gadsbøll, formand, Danish Tech StartupsLink:Oase https://oase.app/oase/46ec46bf-5445-4a32-bb21-ada8a61b4b0a/join/8f84eb1a-1e07-478c-9153-6e21850141fe

Det er velkendt for de fleste, at forretningsmodellen bag de sociale medier er databetaling. Du får en gratis service, men betaler med dine data, og du er dermed produktet. De færreste tænker måske på, staten har overtaget samme logik i digitaliseringen af velfærdssamfundet. Her er vi også 100 procent transparente, ligesom vi heller ikke har kontrol med brugen af vores egne data.Lige nu indføres nye EU regler, som burde beskytte borgeren bedre, men spørgsmålet er om fremgangsmåden spænder ben for privatlivet? Og samtidig ønsker den danske regering at udvide PETs beføjelser til at overvåge alle danske borgere. Privatlivet i det digitale samfund er med andre ord stærkt presset i 2025.Den amerikanske forsker Shoshana Zuboff har i sit værk “Overvågningskapitalismens Tidsalder” beskrevet, hvordan tech-virksomheder udnytter big data til at forudsige og ændre menneskers adfærd. Datahøst fra smartphones, kameraer og online aktiviteter bruges til at skabe detaljerede profiler af individer. Zuboff introducerer begrebet “Big Other” om et system, der manipulerer menneskers valg for profit. Denne praksis truer ifølge Zuboff demokratiets værdier og individets autonomi.Ifølge Zuboff kan overvågningskapitalismens principper overføres til politik gennem adfærdspsykologien, der hævder, at al menneskelig adfærd er et produkt af målbare eksterne stimuli, som forstås og kontrolleres gennem studier og eksperimenter. Bedre kendt som behaviorisme og populariseret af adfærdspsykologen B.F. Skinner. Sociale medieplatforme er den seneste udgave af det behavioristiske ønske om at styre samfundet gennem videnskabelig observation af sindet via et komplet informationsloop, der skal teste produkter på mennesker, få feedback og redesigne modellen. Man antager, at matematiske datalove gælder for mennesker såvel som for maskiner. Spørgsmålet er, om samme tankesæt har gjort sit indtog i digitaliseringen af den demokratiske velfærdsstat?Gæst er Stephan Engberg fra Priway, der arbejder med beskyttelse af borgerens privatliv.Link: Priway  priway.eu

DUCKLING er et nyt medie for unge i alderen 13–19 år – et alternativ til TikTok og Instagram, men med journalistisk substans. Platformen er skabt af journalisterne Bjarke Calvin Vinding og Camilla Gamborg Isaksen samt software-ingeniøren Magnus Stuart Juul. Navnet er inspireret af H.C. Andersens, "Den grimme ælling" – en fortælling om udvikling, potentiale og behovet for lidt hjælp undervejs.Unge fravælger i stigende grad traditionelle medier som aviser og tv. Det ser DUCKLINGs stiftere som et demokratisk problem: Hvis unge aldrig lærer at bruge journalistiske medier, risikerer vi at miste deres perspektiv og deltagelse i samfundsdebatten.Derfor er DUCKLING visuelt og videobaseret med korte, swipebare slides, der kombinerer tekst, billeder og video. Teksten er ikke død – men serveres i små, læsbare bidder, der engagerer unge og motiverer til refleksion. Indholdet tager udgangspunkt i fortællinger: Noget skete, det var svært, jeg løste det – og lærte noget, du måske også kan bruge. 🧠Formatet lægger op til fællesskab og eftertænksomhed frem for overfladisk scrolling. Brugerne kan ikke kun læse – de kan også bidrage og interagere med indholdet. 🌐 Målet er at skabe et digitalt fællesskab, hvor unge bliver klogere på sig selv og på verden omkring dem – og hvor journalistik bliver relevant for næste generation.Medvirkende:Bjarke Calvin Vinding, stifter, DucklingLinks:Duckling https://www.duckling.co/da

For nyligt lancerede OpenAI en ny kraftfuld version af ChatGPTs evne til at lave fotos. Igen blussede diskussionerne op om krænkelse af ophavsret, og om hvorvidt generativ AI overhovedet kan skabe original kunst.Den danske kunstner Jes Brinch vender diskussionen på hovedet: I stedet for at prompte ChatGPT til at lave kunst, så bad han den kunstige intelligens om at lave en prompt til ham, så han kunne lave det maleri, som ChatGPT gerne ville se. Det blev til en lang samtale om kunst mellem maler og computer.Resultatet kan nu ses i Jes Brinchs atelier, og Techtopia lagde vejen forbi til fernisering.Medvirkende:Jes Brinch, kunstnerChatGPT, idemagerHenrik Føhns, tilfældig forbipasserendeLink:Jes Brinch https://www.brinch-visby-wunderkammer.dk/udstilling/

Utilfredsheden med de amerikanske og kinesiske sociale medieplatforme breder sig. Politiske udvalg skriver rapporter om regulering. EU vedtager love. Meta og X støtter op omkring Trumpregeringen i håbet om at kunne undgå EU-lovgivning. Og debatklimaet på X bliver stadig mere giftigt, mens Facebook tilsyneladende er robotternes foretrukne medie.Midt i det hele er 22.000 danskere i klemme. De administrerer og mødes i 9.000 Facebook grupper, men debatten og den gode tone har trange kår, blandt andet fordi Facebooks ejer Meta arbejder mere imod end med sine brugere.Derfor har vi brug for danske og europæiske platforme, hvor vi kan mødes uden at blive dataobjekter i databetalingstjenesternes annoncemaskiner eller at blive stopfodret med misinformation.I Techtopias serie om alternativer til datakapitalismen har vi i denne uge fundet et nærmest flyvefærdigt projekt lavet af det danske analysekooperativ Analyse og Tal.De vil skabe et digitalt civilsamfund baseret på andelstanken og brugernes ønsker og behov. De har et koncept, en tidsplan og et budget.Medvirkende:Mikkeline Thomsen og Niels Chemitz, Analyse og TalLinks:Analyse og Tal https://www.ogtal.dkMeet-Up i IDA om at bygge en dansk social medieplatform - TILMELD DIG HER: https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/sociale-medier-naeste-generation-360376

Digitale stemmesystemer er ikke slået igennem ved Folketingsvalg, men i foreningsdanmark har det danske firma Assembly Voting stor succes med deres kryptografiske valgsystem.I foråret 2025 vælger IDAs medlemmer, hvem der skal sidde i Repræsentantskabet - IDAs svar på Folketinget. Repræsentantskabet består af 65 IDA-medlemmer fra politiske lister ('partier') med hver deres mærkesager. Sammen sætter de retningen for IDAs arbejde og vælger formand og Hovedbestyrelse.Alle betalende kandidatmedlemmer i IDA, der er indmeldt pr. 1. marts 2025, har stemmeret. Ved IDAvalget vælges de 61 færdiguddannede medlemmer til Repræsentantskabet. De resterende 4 medlemmer vælges blandt studiemedlemmerne i IDA STEM Students.Valget afvikles digitalt og i denne udgave af Techtopia forklarer Jacob Gyllenkærne og Alexander Ibsen fra Assembly Voting, hvordan deres system fungerer med avanceret kryptografi, der sikrer anonymitet og nøjagtighed.Systemet anvender en distribueret tillidsmodel, hvor flere parter sikrer, at ingen enkelt aktør kan manipulere resultaterne. Stemmerne er krypterede og kan kun dekrypteres af flere betroede parter sammen.  Zero-knowledge proofs og mixnet-teknologier beskytter vælgernes anonymitet og stemmernes integritet. Fremtidige trusler som kvantecomputere imødegås med "everlasting privacy".Medvirkende:Jacob Gyldenkærne, CEO, Assembly VotingAlexander Ibsen, tech lead, Assembly VotingLinks:Assembly Voting  https://assemblyvoting.comIDA VALG https://candidacy1.assembly-voting.com/ida_representantskabsvalg_2025

Generativ AI, såsom Microsoft Copilot og ChatGPT, er blevet et uundværligt værktøj, som mange af os bruger dagligt på arbejdet. Typisk foregår denne interaktion én-til-én, når vi sidder alene foran vores computer. Men forestil dig nu, at du træder ind i et mødelokale, hvor en AI deltager aktivt i mødet. Denne AI kan bidrage med viden fra internettet, dykke ned i virksomhedens eksisterende vidensbase eller huske og genanvende information fra tidligere møder om samme emne. Denne type generativ AI kaldes en agent, og en sådan agent, der deltager i møder og bidrager ved bordet, er præcis, hvad den århusiansk startup Proem er i gang med at udvikle. Medvirkende: Mads Rydahl, CPO, Proem Link: Proem: https://about.proem.ai