Podcasts about steen nielsen

Ugens Radio Information handler om Trumps kleptokrati, om hvorfor atomkraft igen er så populær – men stadig en dårlig ide – og om Per Flys nye Netflix-serie 'Reservatet' --- Man kan diskutere, hvad trumpisme er, men skamløst kleptokratisk, det er den i hverfald. I ugen, der gik, modtog Trump et Boeing 747-8 fly til den nette sum af 400 millioner amerikanske dollars, svarende til over 2,5 milliarder danske kroner, af Qatars emir. Alt imens han skovler penge ind på sine såkaldte meme-coins, der betyder, at enhver kan kanalisere så mange penge, de orker, direkte til verdens mest magtfulde præsidents private konto. Mathias Sindberg har fulgt sagen, der hæver den traditionsrige amerikanske korruption til et helt nyt niveau.  Og vi bliver ved de hovedrige. I den nye danske Netflix-serie Reservatet, instrueret af Per fly og med manus af Ingeborg Topsøe, udspiller handlingen sig i rigmandsghettoen nord for København, og serien er – ifølge vores anmelder Bodil Skovgaard Nielsen – et forfriskende dansk klassedrama, der ikke beder os om at leve os ind i de rige svins plagede psyker, men syleskarpt rammer den særlige måde, man er rig i Danmark. Og så skal det handle om atomkraft. For efter 40 års forbud mod at lade a-kraft indgå i den danske energiplanlægning har en samlet blå opposition krævet forbuddet ophævet og klima- og energiminister Lars Aagaard (M) har varslet et større analysearbejde, som skal undersøge og afveje potentialer, muligheder og risici ved at benytte atomkraft som supplement til sol- og vindenergi i den fremtidige energiforsyning herhjemme. Jørgen Steen Nielsen tager os tilbage til 1985.   Lyt også til ugens episode af Information forklarer klimaet, hvor William Sass fortæller om atomkraftens historie.

Ugens Radio Information har fokus på Trumps første uge i Det Hvide Hus, ikke mindst de mange anslag mod den grønne dagsorden. Og så anmelder vi den nye danske, Oscar-nominerede film, 'Pigen med nålen'   »Farvel til Den frie verden«, skrev chefredaktør Rune Lykkeberg i en leder mandag på dagen for Donald Trumps indsættelse – og han fortsatte: »Vi har ikke før set så mange magtfulde mennesker på så kort tid gå på knæ for en politisk leder, som ikke er kommet til magten endnu. Magtens centrum i Mar-a-Lago minder mere om et autoritært hof omkring kongen Trump end om en demokratisk regering.« Rune Lykkeberg er i studiet med chefredaktør Anton Geist til en snak om de sidste fire dage i den verden, som følger efter den fries endeligt.   En god håndfuld af de mange dekreter, Donald Trump underskrev mandag, handler om klima- og miljøområdet. Flere af dem giver så lidt mening i økonomisk forstand, at det ifølge klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen kun kan forklares med præsidentens »narcissistiske behov for via letkøbte, kortsigtede løsninger at blive klappet på skulderen af fossile CEOs og hyldet af akut trængte borgere«. Og så anmelder kulturredaktør Anita Brask Rasmussen den nye, netop Oscar-nominerede film Pigen med nålen – svenske Magnus von Horns blændende fortælling om spædbørnsdræberen Dagmar Overby med Trine Dyrholm som spiller »den perfekte blanding af moderlig og morderisk«. Det er en historie om dengang kvinder blev tvunget ud i de mest uhyrlige handlinger for at overleve, men også et værk, der kan minde os om det gode, vi har tilkæmpet, og som vi så nødigt skulle miste igen. Som Anita skriver. »Hvis det ikke var tydeligt før, så bidrager Pigen med nålen til det, vi allerede ved: Vores samfund blev et bedre sted af, at kvinder fik et valg.«

Ugens Radio Information handler om arrestordren på Netanyahu, om klimatopmødet i Baku og om en biografaktuel israelsk-palæstinensisk dokumentarfilm. Og så taler vi om, hvad man skal lægge i, at Trump-regeringen kommer til at bestå af en hel del medlemmer med anklager om sexovergreb i bagagen   Torsdag eftermiddag udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant og Hamas-lederen Mohammed Deif – alle for krigsforbrydelser begået i Gazastriben, i Østjerusalem og på Vestbredden fra oktober 2023 til maj 2024. Chefredaktør Anton Geist gennemgår de potentielle juridiske, politiske og militære konsekvenser af den opsigtsvækkende udvikling. Og så er der kommet flere navne på de folk, der skal hjælpe den kommende præsident Trump med at realisere hans planer for USA. Og efterhånden er der så mange navne på ministerholdet, der har en historie med anklager om seksuelle overgreb, at det er svært ikke at se det som en anti-MeToo-reaktion. Dog måtte Matt Gaetz torsdag aften trække sit kandidatur til posten som landets justitsminister og demonstrerede dermed, at der trods alt stadig er grænser for, hvad man kan slippe afsted med i amerikansk politik. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg ser på ugen i Trumps overgangsteam.  Fredag slutter Klimatopmødet i Baku, men konflikterne om klimabistanden står i kø. De gamle i-lande, de nye i-lande og u-landene er uenige om, hvad det rette beløb er – og hvem der skal betale det. Jørgen Steen Nielsen forklarer. Og drømmer lidt. Og så bliver der også tid til at glæde sig forsigtigt over, at Den grønne trepart i denne uge blev gjort til politisk virkelighed. Spørgsmålet er, hvornår den kommer til at manifestere sig ude i landskabet. Dokumentarfilmen 'No Other Land' er ikke bare et vigtigt vidnesbyrd, men også en velfortalt film. Sådan skriver Lone Nikolajsen om den prisvindende dokumentarfilm, der skildrer de lokale palæstinenseres kamp for at få lov til at leve deres liv i Masafer Yatta på Vestbredden. Den er instrueret af palæstinensiske Basel Adra og  israelske Yuval Abraham og dén dobbelthed gør den mere end dobbelt så god, mener hun.   Og til sidst skal vi lige nå omkring en tilbagevendende tradition. Hvert år siden 2010 har vi nemlig på Information inviteret læsere og lyttere til at skrive med på en sang om det forgangne år – og i år gør vi det igen. Redaktionen bag læsernes julesang, Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen, kigger forbi for at fortælle om konkurrencen – og spille en lille sang. 

68, 70, 72, 74 år. Din pensionsalder skal ikke længere stige automatisk hvert femte år. Det siger statsminister Mette Frederiksen nu. Hvad har ændret sig? Har velfærdsstaten fået råd til at flere danskere går tidligere på pension? Eller kommer det til at koste os alle dyrt? P1 Debat spørger i dag: Hvor gammel regner du med at være, når du går pension? Vil du gerne gå tidligere på pension? Og har vi råd til, at du gør det? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Mia Amalie Holstein, cheføkonom den liberale tænketank Cepos, Pelle Dragsted (Ø) politisk ordfører, Lisbeth Bech (SF) finansordfører, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde Dansk Sygeplejeråd, Steen Nielsen, vicedirektør, Dansk Industri, Sólbjørg Jakobsen (LA) politisk ordfører, Niels Thulesen Dahl, politisk analytiker, Jyllands-Posten og Anja C Andersen, forbundsformand, HK. Vært: Camilla-Michelle Mikkelsen.

68, 70, 72, 74 år. Din pensionsalder skal ikke længere stige automatisk hvert femte år. Det siger statsminister Mette Frederiksen nu. Hvad har ændret sig? Har velfærdsstaten fået råd til at flere danskere går tidligere på pension? Eller kommer det til at koste os alle dyrt? P1 Debat spørger i dag: Hvor gammel regner du med at være, når du går pension? Vil du gerne gå tidligere på pension? Og har vi råd til, at du gør det? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Mia Amalie Holstein, cheføkonom den liberale tænketank Cepos, Pelle Dragsted (Ø) politisk ordfører, Lisbeth Bech (SF) finansordfører, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde Dansk Sygeplejeråd, Steen Nielsen, vicedirektør, Dansk Industri, Sólbjørg Jakobsen (LA) politisk ordfører, Niels Thulesen Dahl, politisk analytiker, Jyllands-Posten og Anja C Andersen, forbundsformand, HK. Vært: Camilla-Michelle Mikkelsen.

68, 70, 72, 74 år. Din pensionsalder skal ikke længere stige automatisk hvert femte år. Det siger statsminister Mette Frederiksen nu. Hvad har ændret sig? Har velfærdsstaten fået råd til at flere danskere går tidligere på pension? Eller kommer det til at koste os alle dyrt? P1 Debat spørger i dag: Hvor gammel regner du med at være, når du går pension? Vil du gerne gå tidligere på pension? Og har vi råd til, at du gør det? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Mia Amalie Holstein, cheføkonom den liberale tænketank Cepos, Pelle Dragsted (Ø) politisk ordfører, Lisbeth Bech (SF) finansordfører, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde Dansk Sygeplejeråd, Steen Nielsen, vicedirektør, Dansk Industri, Sólbjørg Jakobsen (LA) politisk ordfører, Niels Thulesen Dahl, politisk analytiker, Jyllands-Posten og Anja C Andersen, forbundsformand, HK. Vært: Camilla-Michelle Mikkelsen.

I ugens Radio Information ser vi på den britiske venstrefløjs rejse mod højre. Vi prøver at finde hoved og hale i, hvem der vandt ved den grønne trepartsaftale. Og så har filmredaktør Christian Monggaard set en episk western, om dengang den amerikanske vildmark blev lagt under plov   Britiske Labour har et evigt problem: Hvordan samler man arbejderne på pubben og vegetarerne i byen? Partiet tabte stort til Boris Johnson ved valget i 2019, men når briterne torsdag går til valg, står de til at vinde overbevisende. Journalist Mathias Sindberg og fotograf Maria Høy Hansen har besøgt det gamle industribælte i Nordengland, kendt som den røde mur, for at finde ud af, om de gode meningsmålinger faktisk skyldes, at det gamle arbejderparti er blevet relevant igen – eller om det bare er et fravalg af Rishi Sunaks regering. Og mens klimaet har fyldt forsvindende lidt i den britiske valgkamp, har det til gengældt fyldt alle flader herhjemme i denne uge, hvor den grønne trepart fremlagde sin plan for en CO2-afgift på landbruget og en ny fond til omlægning af landbrugsland til natur. Jørgen Steen Nielsen fortæller – bl.a. om, hvordan man i praksis finder de områder, der skal huse den nye danske natur. Og så skal vi tale om en ny western: Horizon: En amerikansk saga af og med Kevin Costner. Den fortæller historien, om dengang det vilde Vesten blev tæmmet, mens borgerkrigen rasede. Og den er storslået, mener filmredaktør Christian Monggaard – og heldigvis er den kun den første af en serie på hele fire film. Yihaaa! 

Ugens Radio Information handler om, hvordan vi i Vesten skal forstå Iran. Men også om vi danskeres evindelige brug af Sverige som skræmmebillede, og om EU's strategi for de næste fem år, der ser ud til at ignorere klimapolitikken Et lækket dokument fra EU-Rådet viser, at klima, biodiversitet og miljø står til at blive stort set usynligt i den ny overordnede strategi, der skal guide EU's arbejde og prioriteringer de næste fem år, den såkaldte Strategiske Dagsorden 2024-2029. Og det er kun seneste ekspempel på, at den grønne omstilling synes kraftigt på vej ned ad EU's prioteringsliste. Jørgen Steen Nielsen forklarer. Lasse Skou Andersen, redaktionens selvvalgte halvsvensker, undrede sig over, at den svenske statsminister Ulf Kristersson skulle havde betegnet situationen i Sverige som en borgerkrig, sådan som den danske justitsminister, Peter Hummelgaard (S), ellers hævdede på et pressemøde. Men det gjorde han heller ikke. Måske en ærlig sproglig misforståelse, men én der sker igen og igen, når danske medier og politikere bruger Sverige som skræmmebillede.   Og Rune Lykkeberg har optur over, at det er Joe Biden, der er præsident i USA for tiden, og at USA derfor afviste at deltage i et eventuelt gengældelsesangreb mod Iran fra Israels side. Men han giver ikke meget for Irans krokodilletårer over de palæstinenske lidelser. Lyt med sidst i programmet.

Jens Hansen har en bondegård – eller det vil sige, det har han så ikke længere, nu er han indehaver af en industriel landbrugsbedrift i et hårdtprøvet erhverv, som står over for en radikal omstilling. En stigende bekymring for fremtiden råder i det på alle måder pressede konventionelle landbrug. Men samtidig bobler nye typer jordbrug og nye slags visioner frem – senest formuleret af Den Grønne Ungdomsbevægelse, som i denne uge lancerede et såkaldt »Manifest for Levedygtigt Landbrug«. Med dét ønsker de at vise en ny vej frem, blandt andet ved at se tilbage. Men er afstanden fra by til land allerede blevet for stor? Eller er det stadig muligt at slå bro mellem landmænd og landsmænd? Jørgen Steen Nielsen kigger forbi. Og vi bliver i det med landbruget. For i denne uge meddelte Mads Fuglede fra Venstre, at han skifter parti til Danmarksdemokraterne – netop på grund af Venstres politiske placering i spørgsmålet om landbrug og CO2-afgifter. Anton Geist analyserer partiets aktuelle krise og tegner et portræt af kvinden, der står og smiler skælmsk i kulissen bag det hele – Inger Støjberg – der nu definitivt er tilbage som en magtfaktor i dansk politik Vi skal også runde Montanas Litteraturpris, der i denne uge blev uddelt til forfatter Jens Smærup Sørensen for hans landbrugsroman Evigt i tiden. En roman, som ifølge litteraturredaktør Peter Nielsen er intet mindre end en genistreg. Og endelig kigger Rune Lykkeberg forbi med en optur over, at regeringen med netop Mads Fugledes partihop har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Dermed er en kedelig, men lærerig parentes i dansk politik afsluttet. Med andre ord: Velkommen til en særudgave af Radio Information – i landbrugets tegn.

Ugens Radio Information handler om klimarådets dom over regeringens klimaindsats, den nye kloge komedie American Fiction og den kvindelige overgangsalder, der har indtaget kulturen. Klimarådet vender for fjerde gang tommelfingeren ned og konkluderer, at regeringens plan for at nå klimamålet i 2030 stadig er for usikker. Drop de forsinkende trepartsforhandlinger, og indfør en CO2-afgift hurtigt, lyder et råd fra eksperterne. Udarbejd en strategi for, hvordan danskernes klimaskadende privatforbrug kan begrænses, lyder et andet. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Rune Lykkeberg har kæmpe optur over den nye intelektuelle komedie American Fiction.  Om den sorte forfatter Thelonious Ellison, kaldet Monk, der må erkende at hvis han skal være en succesfuld (sort) forfatter må han leve op til de velmenende hvide antiracisters forestilling om, hvad en sort historie er. En film som er overraskende og optur.  Kulturskribent Bodil Skovgaard Nielsen ser kvinder i overgansalderen hvor hun ned kigger hen i kulturen. Med udgangspunkt i hovedkarakteren i True Detective, taler vi om ofte vrede kvinder mindt i livet, men også myulighederne for regulær frigørelse. 

Den grønne omstilling har kun en chance, hvis vi forstår dens kompleksitet. Vi må slippe den bekvemme position om, at det alene er de andres skyld, hvis vi skal kunne arbejde sammen om at løse den. Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i et essay, dels rettet mod Den Grønne Ungdomsbevægelse. Han uddyber. Anton Geist har fulgt udviklingen i Gaza tæt. Han giver en status. Hør blandt andet hvad udsigterne er til en våbenhvile. Og hør hvorfor det er så akut nødvendigt. Som generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen sagde i et interview:»Alt det, der skal til, for at et barn kan overleve, det har de simpelthen ikke adgang til: Mad, vand, medicin, lægehjælp, sikkerhed, tryghed, tøj. Selv de mest erfarne Red Barnet-kolleger, og kolleger i andre organisationer, er rystede i deres grundvold og fortæller, at de aldrig har set noget lignende. Rune Lykkeberg er også forbi til en optur. Denne gang over det allerede legendariske tv-øjeblik ved årets Grammy hvor Tracy Chapman viste sig for osigen og havde taget countrystjernen Luke Combs til en uventet harmoni på nummeret 'Fast Car'. For intet er så smukt som når mennesker mødes på tværs af alt det vi går rundt og tror er vigtige forskelle. Og så skal i høre om kulturredaktionens forsøg på at finde en af den slags sange i den danske sangskat. De har iværksat en konkurrence mellem 20 af avisens skribenter om at finde intet mindre den smukkeste sang på dansk. Du kan følge sangene efterhånden som de landet på information.dk/lyd eller  i podcasten Den smukkeste sang på dansk – bla i vores app.

Overalt dukker konflikter med afsæt i klimaets og miljøets sårbarhed op. Og mens de kan se meget forskellige ud — nogle kæmper mod vand i kælderen, andre mod opførelsen af grønne energikilder i deres lokalområde – men fælles for kampene er, at de handler om frihed – en ny knap ressoruce på en presset planet. Jørgen Steen Nielsen er i studiet og uddyber sagen. Og så skal vi have en optur over Bernardo Arévalo – diplomat, sociolog, forfatter og siden i mandags Guatemalas præsident. Den gamle magtelite forsøgte med alle mulige midler at stoppe ham og hans kamp mod korruption. Men de ku' tro om, ku de. Optur! For Guatemala. Og for os alle sammen. For Arévalos sejr minder os igen om, at demokrati ikke bare sådan er at nedlægge.  Og så handler det om den danske eksport af dele til F-35-kampflyene, som Israel i øjeblikket anvender i Gaza. Den er i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, fastholdt udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen, da han i denne uge var indkaldt til Samråd. Eksperter er dog uenige. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen forklarer.

Det tog 28 COP-møder at nævne elefanten i rummet, men nu er det formidlet til verden, at den fossile æra hører fortiden til. COP28, der sluttede i Dubai onsdag formiddag, er gået bedre end frygtet af mange. Aftalen er blevet kaldt historisk, men ifølge Jørgen Steen Nielsen lå det historiske i mødets vært, Emiraternes Sultan al Jaber, og hans evne til at fremlægge fortløbende aftaleudkast helt uden de hundredvis af 'kantede parenteser', der normalt afspejler landenes uenigheder, og at gennemføre plenarmøder for alle lande stort set uden debat og sammenstød, samt at få slutdokumentet vedtaget onsdag formiddag på omkring 30 sekunder – uden diskussion. Jørgen uddyber. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over at opråbene mod Gazakrigens rædsler har flyttet noget – selv den danske regering. For selv om det er sent, er det trods alt et fremskridt, at Danmark anført af udenrigsministeren har skiftet position på krigen i Gaza og tirsdag stemte mod Israel og USA for en øjeblikkelig våbenhvile. Christian Monggaard er her også til en snak om Nattevagten – dæmoner går i arv, Ole Bornedals opfølger til den 30 år gamle gyser. Og den er desværre slet ikke på niveau med sin vellykkede, banebrydende forgænger. I stedet byder den på en veritabel parade af utroværdigheder, klicheer og bizarre bifigurer, skriver filmredaktøren. Han forklarer.

I to årtier har Geert Wilders udtalt sig så ekstremt og optrådt så excentrisk, at det pæne Holland blev ved med at tro, han ville forsvinde igen. For det pæne Europa var han en karikatur, en tegneseriefigur, man kunne grine ad. Nu har han vundet valget. Mathias Sindberg giver et portræt af Wilders og af den sære størrelse, som er hollandsk politik. Klimatopmødet i Dubai er kommet godt i gang med en hurtig vedtagelse af en ny fond for såkaldt tab og skader til de lande, der lider mest under klimaforandringerne, men har bidraget mindst til årsagen. Jørgen Steen Nielsen tegner banen op for de næste to uger. Og så har chefredaktøren en optur over en ny film om Elvis' unge brud Priscilla Presley, nemlig Sofia Coppolas Priscilla. Det er en film til tiden – og det er på tide. Som Ralf Christensen skriver i sin anmeldelse: »Hvilken tilfredsstillelse og fornemmelse af retfærdighed må der ikke være for Priscilla Beaulieu Presley i at se Priscilla. Filmen er baseret på hendes memoirer Elvis og mig fra 1985, og hun er executive producer på den i hvert fald delvist vellykkede film. Åh, endelig at få sin historie om dyb isolation ud til masserne!«

Er teksterne til allehelgensdag ikke ret himmelvendte? Og hvordan falder det i tråd med allehelgen som den dag, hvor vi samles om sorgen, og hvor det folkelige derfor må tage sin retmæssige plads i kirken? Sogne- og migrantpræst Birgitte Rosager Møldrup og Erik Steen Nielsen, præst ved Mølholm Kirke i Vejle taler i dette afsnit af Prædiken på vej om allehelgensdag. Om salmen ”Den store hvide flok” som både ubrugelig og uomgængelig; om at sorg er forskellig, men ikke en privatsag, og om at se på livet – ikke som en venten på selv at blive en helgen engang, men som en fordring: at være den overlevende mellem andre mennesker. De døde kan blive os en hjælp, hvis vi hænger os ved dét, de lærte os, og hvis vi tør at lære Gud at kende i grænselandet mellem liv og død.

Fødevareministeriet har opdaget, at køer kan leve af græs, og at det formentlig rummer en klimagevinst. I dag kommer halvdelen af de danske køer aldrig ud af staldene, så hvad er mere oplagt end et ministerielt krav om at slippe dyrene løs? Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i en leder. Hør om alle de måder græssende køer kan hjælpe det danske klimaregnskab. Men også om, hvad vi som forbrugere skal stille op med, at regnskabet utvivlsomt ville se endnu bedre ud hvis arealet blev brugt på planteprotein. Da Etisk Råd tirsdag offentliggjorde den længe ventede rapport om abortgrænsen herhjemme, var det første gang, at et flertal i rådet anbefaler at udvide den nuværende grænse på 12 uger. Ni ud af Etisk Råds 17 medlemmer anbefaler nu at flytte abortgrænsen til 18. graviditetsuge, og fire mener, den skal hæves til 15. uge. De resterende fire medlemmer er tilhængere af at bevare den nuværende grænse. Men hvad er deres begrundelse og tror vi på at der bliver politisk flertal for en hævelse af grænsen? Louise Drivsholm udlægger sagen. Rune Lykkeberg har sig en optur over Søren Pape Poulsens tale ved sidste weekends konservative landsråd. For selvom der var komiske elementer i formandens stort anlagte idépolitiske tale på partiets landsråd lørdag. Men hans grønne løfter kan blive et gennembrud for den borgerlige kamp for natur og klima. Vi siger velkommen i den grønne kamp!

»Det er ikke ensbetydende med dommedag, at seks ud af ni planetære grænser er overskredet, men det er et klokkeklart advarselssignal,« siger Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, leder af KU's Sustainability Science Centre og en af forskerne bag en ny undersøgelse. Den viser, hvordan menneskets massive påvirkninger i det seneste århundrede har forstyrret samspillet mellem geosfæren og biosfæren og skabt en planet mere svækket end nogensinde. Jørgen Steen Nielsen udlægger teksten. Hunter Biden, præsident Joe Bidens søn, er igen, igen på alles læber. Villads Andersen tegner et portræt. Og så har Rune Lykkeberg en optur over, at den hollandske bondebevægelse tilsyneladende har tabt momentum.

Fjernvarmesektoren og den grønne omstilling savner hænder. Sådan er det allerede nu, hvor mange projekter rundt om i landet mangler arbejdskraft. Og flere prognoser viser, at sektoren kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i tusindvis fremover. Det skal løses - både akut - og til de næste mange år fremover. Gæst: Steen Nielsen, vicedirektør og arbejdsmarkedspolitisk chef Dansk Industri.

I denne uges Radio Information kan du høre historien om to chefer i Forsvaret, der tog til Israel for at lukke en retssag om et annulleret våbenkøb, men kom hjem med et tilbud om et nyt. Men milliardindkøbet fra israelske Elbit har intet at gøre med et retligt forlig, der blev indgået næsten samtidigt, hævder styrelse. Men det er dybt mærkeligt, mener en række af de partier, der stemte for købet uden at kende hele historien. For redegørelsen viser, at indkøbet blev drøftet på et møde, der skulle have handlet om forliget. Sebastian Gjerding og Amalie Martine Krogh forklarer Elbit-sagen forfra. Og så skal vi tale om trætte teenagere. Ni folkeskoler har valgt at udskyde mødetiden for de store klasser til klokken ni. Og det støttes af videnskaben. Teenagehjernen er simpelthen grundlæggende anderledes, end den der sidder inde i hovedet på både børn og voksne. Så hvorfor dropper vi ikke bare det der klokken 8-tyranni? Tobias Winther har talt med eksperterne. Og så skal vi tale om vejret. For mens hverdagen er ved at lægge sig som en stor tung dyne over os, må vi ikke glemme, at vi samtidig siger farvel til en sommer, der slog alle rekorder, når det kommer til ekstremvejr. Det burde blive sommeren, der ændrer alt, mener klimajournalist Jørgen Steen Nielsen. Men bliver det det?

Metan fra køer er en af de store udledere i landbrugets klimaaftryk, og mange foreslår, at vi skal producere mindre kød. Men man kan faktisk gøre køerne mere klimavenlige ved at putte tilsætningsstoffer i deres foder. Det første produkt er godkendt, men hvordan får vi flere, billigere og mere effektive stoffer? Og kan det redde vores elskede bøffer?Det handler “Reporterne” om i dag.Gæster:Jørgen E. Olesen, forsker i drivhusgasser på Aarhus UniversitetJørgen Steen Nielsen, journalist på InformationVært:August StenbroenTilrettelægger:Jens SillesenJeppe Aamand ØvigRedaktør og producer:Alexander Brøndum

Udtagning af lavbundsjorde er en hjørnesten i Landbrug & Fødevarers klimaplan, men det går for langsomt. Professor Jørgen E. Olsen mener, at processen mangler de strukturer, der skal til, for at vi kan komme i mål i 2030. Han peger på ministre og embedsfolk, som dem der kan gøre noget for at løse det.Bureaukratiet gør, at det tager omkring 6-7 år at gennemføre et projekt til udtagning af lavbundsjorde. Hvis der ikke bliver speedet op for sagsbehandlingen, så kommer landbruget ikke i mål med udtagning af de lovede 100.000 hektar.Vært:August StenbroenGæster:Jørgen E. Olesen, forsker i drivhusgasser på Aarhus UniversitetJørgen Steen Nielsen, journalist, InformationTilrettelægger:Jens SillesenJeppe Aamand ØvigRedaktør:Mille ØrstedProducer:Nana Margrethe Haugaard

I denne særudgave af Radio Information tager Rune Lykkeberg forskud på Informations 80-års fødselsdag d. 29. august ved at tale med en ganske særlig gæst. Den nu 87-årige Ejvind Larsen begyndte i 1955 som en 19-årig ung journalist at skrive for Information og var i de følgende 60 år avisens ild og vanvid. Han har været mentor for mange af Informations nuværende journalister, herunder Jørgen Steen Nielsen og Lykkeberg selv, ligesom han også var tætte venner med Informations stifter Børge Outze. I denne sommersamtale taler Rune Lykkeberg med Ejvind Larsen om, hvordan han var med til at præge Outze og hele Informations overgang i løbet af 1960'erne fra at være en borgerlig avis til at være en avis for ungdomsoprør, kvindekamp og forskellige former for socialisme. Og hvorfor avisen i virkeligheden på alle tidspunkter har kæmpet for det samme. Og så taler de to tidligere kollegaer om Informations svagheder. Om Børge Outze, der ikke gjorde op med retsopgøret efter besættelsen i 1945 til Ejvind Larsen, der ikke gjorde op med vanviddet, der fulgte efter ungdomsoprøret i 1968. 

Det kom ikke som nogen overraskelse, at Klimarådet tirsdag for tredje år i træk underkendte regeringens evne til at anskueliggøre, at Danmark kan nå sine klimamål. Siden sin første vurdering i 2021 har rådet påpeget, at regeringen gør for lidt, for langsomt og med for mange 'fugle på taget'. Men nu konkluderer klimavagthunden, at ikke alene ser klimamålet for 2025 ud til ikke at kunne nås, der er også høj risiko for heller ikke at nå 2030-målet, og end ikke Danmarks EU-forpligtelse på klimaområdet ser ud til at blive opfyldt. Jørgen Steen Nielsen er bekymret over, at det tilsyneladende ikke har afstedkommet den store politiske panik. Det understreger bare behovet for, at vi hver især undersøger de barrierer, der er. Også inde i os selv, siger han. Og vi bliver lidt ved klimaet. For man kan ikke fortælle historien om klimakrisen, hvis man ikke fortæller om det, der sker i Afrika, og man kan ikke bidrage til at løse krisen, hvis man ikke skriver om det sted, der er hårdest ramt, og hvor så store interesser er på spil. Derfor vil Information det næste år sætte fokus på Afrika. Journalist på Udland Christina Nordvang Jensen kommer ind og fortæller sidst i programmet. Og så til noget helt andet. For kender man Rune Lykkeberg, ved man, at han har en helt særlig veneration for Rocky Balboa. Og han er så heldig, at det franchise, der er blevet bygget op siden den første Rocky-film i 1976, stadig kaster film af sig. Senest Creed III, som han har set med sin søn Nima. Rune er i studiet og fortæller historien om Rocky og Creed.  Og så bliver der tid til en lille nedtur. Denne gang over oppositionen, der når alt kom til alt kastede håndklædet i ringen og droppede kampen mod regeringens planer om at droppe store bededag. Tsk, tsk. Som Rocky ville sige: »Every champion was once a contender who refused to give up.«

Det har ikke skortet på vrede kommentarer, siden Energistyrelsen mandag morgen smed »en bombe i den danske energiomstilling«. Nemlig nyheden om, at behandlingen af nye havvindmøller sættes på pause på ubestemt tid. Det handler om en suspendering af den såkaldte åben dør-ordning. Hvad det er for en, og hvad konsekvenserne kan blive af den, fortæller klimajournalist Jørgen Steen Nielsen om. Chefredaktør Rune Lykkeberg kigger også forbi til en snak om venstrefløjens mulighedsrum. For hvor efterlader den nye regeringssammensætning venstrefløjen, hvis vej til indflydelse altid er gået via Socialdemokratiet? Det spørgsmål stiller Information i den kommende tid i en række arrangementer, artikler og podcasts under overskriften »Venstrefløj – hvad nu?«. Nederlag eller nødvendig ny start? Lykkeberg giver et bud. Og så skal vi tale om pubertet. For det skabte internationale overskrifter, da en gruppe danske forskere i midten af 00'erne viste, at alderen, hvor piger gik i pubertet, i løbet af 15 år var faldet med hele 12 måneder. Hvor pigerne i 1991 var knap 11 år, når de begyndte at udvikle bryster – som er deres første pubertetstegn – var de i 2006 knap ti år. Og den udvikling fortsætter. Men hvorfor? Og hvilke konsekvenser har det? Journalist Louise Drivsholm svarer.

Hvad skal vi med click-bait? Hvorfor skal nyheder altid indeholde en konflikt? Hvad blev der af de gode nyheder? Hvorfor sælger dommedag bedre end paradis? Hvad kan vi gøre for at nuancere nyhedsstrømmen? Gæster: Ulrik Haagerup og Jørgen Steen Nielsen. Vært: Peter Lund Madsen.

Det er kun et år siden sidste gang — COP26 i Glasgow — men på en måde føles det som en helt anden verden, hvori politikere og embedsmænd i disse dage skal diskutere klodens klimafremtid. COP27 er i gang i Egypten og for første gang er spørgsmålet om klimaretfærdighed på den offiielle dagsorden. Men hvad tror vores mangeårige klimajournalist, Jørgen Steen Nielsen, at vi kan forvente? Midtvejsvalget er overstået. Og det er det med en vis lettelse. For chefredaktør Rune Lykkeberg er der med resultatet blevet sat en slags grænse for vanviddet. »Trump er nu afsløret som en trussel ikke bare mod kloden og Amerika«, skriver han i en leder, men »også mod dem, som skulle bære ham frem«. Rune Lykkeberg er i studier og uddyber,  hvad han mener. Og så skal vi tale om sex – det gør vi alt for lidt i Radio Information. Et nyt program på DR gør det til gengæld utrolig godt. Vores anmelder Rebekka Bundgaard har set 'Sex med P3' og er begejstret. Også for at DR faktisk kan lave nyt indhold med indhold til en ny generation. »DR har mødt kritik for at fokusere på at skabe indhold, der egner sig til at blive promoveret på YouTube, og for at producere for kort og for hurtigt som led i deres digitaliseringsplan. Men her er altså et eksempel på, at digitaliseringen rammer plet med et kort format – et møde med de unge på den rette platform.« Og hey, fik jeg sagt, at det handler om sex?

Danmarks kødkvæg, malkekøer og svin efterlader et kæmpestort kulsort aftryk på det danske klimaregnskab. Det er et af valgets helt store temaer, og rød og blå blok er slet ikke enige om, hvad man skal gøre ved det. Det er dog uomtvisteligt, at hvis Danmark skal nå sit klimamål i 2030, så skal landbrugets udledning falde drastisk. Men det vil koste landbruget dyrt og kræve en enorm omstilling af det landbrugs-Danmark, vi har i dag. Klimajournalist ved Dagbladet Information, Jørgen Steen Nielsen, fortæller, hvorfor landbrugets omlægning er en kæmpe hovedpine, der nødvendigvis må gøre ondt, før den gør godt. Vært: Anna Ingrisch.

Da Folketinget i denne uge åbnede, var det største banner på Slotspladsen det, der krævede atomkraft nu. Og det er der minimum to af partierne, der er enige i. Både Nye Borgerlige og Liberal Alliance mener nemlig, at atomkraft skal være en bærende del af fremtidens danske energisystem og derfor bør være et centralt programpunkt for en eventuel blå regering. »Den danske energidebat er baseret på en blanding af Morten Korch-idyl og frelsersyndromer,« skrev Pernille Vermund for nylig i Berlingske. »Fremtidens energipolitik skal være faktabaseret og fordomsfri – indfør kernekraft i Danmark.« Vores Jørgen Steen Nielsen er enig i, at diskussionen skal være faktabaseret. Han ser derfor i en ny serie på, hvad vi faktisk kan lære om atomkraftens potentiale i fremtiden ved at se på dens udvikling gennem tiden. Og når frem til en lidt anden konklusion end Pernille Vermund.  Og så bliver det uhyggeligt. Ej, faktisk mest sjovt. Christian Monggaard er igennem på en telefon til en snak om noget, som en hel del af os har set frem til med lige dele bæven og lyst – og jeg taler her ikke om folketingsvalget. I denne uge fik anmelderne og en række andre fine folk nemlig lov til at se de to første afsnit af den nye sæson af tv-serien Riget, 'Riget Exodus'. 25 lange år har vi ventet. Hør, om det var ventetiden værd (selvfølgelig var det det). Og så blev der jo udskrevet valg. Rune Lykkeberg har en optur. For Danmark er verdensmester i protester, der bliver optaget af det parlamentariske system. Det bliver spændende at se, hvilke af dem der er ild i i år. Og bliver du hængende til allersidst, fortæller indlandsredaktionens souschef Natalie Barrington Rosendahl om alt det, som Dagbladet Information vil forkæle verden – well, Danmark – med i de næste fire ugers valgkamp. Lyt med!

I en leder i en af ugens aviser går Jørgen Steen Nielsen en tur ned ad memory lane. I de måneder, hvor den var bilfri om søndagen. »Man havde den sjældne oplevelse af kollektiv fred i sindet, samtidig med at man var sig bevidst at være del af en vigtig national krisemission affødt af en udefrakommende trussel. Missionen samlede danskerne, vi skruede en anelse ned i fællesskabets navn, og det føltes godt: At anstrenge sig en lille smule og yde små ofre – lidt kortere brusebade, lidt lavere stuetemperatur, lidt mindre blus på lampen – tilførte en slags ny mening til hverdagen.« Det er den følelse, vi skal opelske igen i vinteren '22-'23. Det kræver en ambitiøs energispareplan – også ud over hvad regeringen fremlagde i går. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Og så skal vi tale om Sveriges første kvindelige statsminister, socialdemokraten Magdalena Andersson, der noget overraskende har bragt spændingen tilbage i svensk politik: Et ellers forventet borgerligt magtskifte tegner pludselig ikke til at være det eneste mulige udfald af søndagens rigsdagsvalg. Lars Trier Mogensen kommer i studiet og lægger op til lidt svensk drama. Rune Lykkeberg er her også til en optur. Denne gang over, at det – også ret overraskende – faktisk går godt for demokraterne i USA. Og oven på den glædelige nyhed om Doonesburys tilbagekomst i Information har vi i denne uge lidt mere tegneserienyt fra hjemmefronten!

Dagbladet Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen er en legende. Han har dækket miljø- og klimastof i halvtreds år, og nu gør han en foreløbig status over miljøkampens historie i bogen 'Vejen tilbage til Jorden'. Verden er fuld af pessimisme. I dag vil jeg, Jes Stein Pedersen,  have ham til at slå den optimistiske tone an, og heldigvis - fremgår det af bogen - er Jørgen Steen Nielsen ikke desillusioneret, men håbefuld. Det nytter at gøre modstand. Det kan lykkes. Lyt med.

For en kort stund virkede Esbjerg Havn i onsdags til at være EU's euforiske navle, da en håndfuld europæiske ledere skrev under på Esbjerg-erklæringen om at øge Vesterhavets vindkraftkapacitet til enorme 150 gigawatt. Vores europakorrespondent Mathias Sonne var der og fortæller om det vilde kvantespring i den europæiske energipolitik. Indlandsredaktør Anton Geist er også gæst, for ingen kan bedre give os baggrunden for al den ballade om ophævelse af tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens immunitet, der torsdag endte med et flertal for at opretholde den. Anton Geist var nemlig sammen med en gruppe gode kolleger med til at afsløre samarbejdet mellem det danske og det amerikanske efterretningsvæsen tilbage i 2014 – den sag, som Claus Hjort Frederiksen angiveligt kom til at bekræfte i medierne, og som han i dag er sigtet for. Lyt med sidst i programmet. Og lyt også til chefredaktør Rune Lykkebergs begejstring over vores kollega Jørgen Steen Nielsens nye bog 'Vejen hjem til Jorden', der udkommer på Informations Forlag den 2. juni. Heri reflekterer Jørgen Steen Nielsen over et halvt århundredes engagement i miljøbevægelsen og klimakampen. Om sejrene og nederlagene – og ikke mindst, hvordan det, der kunne ses som nederlag, faktisk også bevægede verden i en bedre retning.

Informations forhenværende chefredaktør og nuværende klimajournalist Jørgen Steen Nielsen har skrevet en ny bog, hvori han reflekterer over et halvt århundredes engagement i miljøbevægelsen og klimakampen. Om sejrene og nederlagene. Om sammenholdet og om meningen med det hele.

På søndag er der valg i Frankrig, og det er et valg mellem to meget forskellige visioner for landets forhold til Europa og den internationale orden: Marine Le Pen tror på en multipolær verdensorden og et farvel til de internationale regler. Macron ønsker at opretholde og styrke de multilaterale institutioner. »For Europa vil valget altså have vidtrækkende konsekvenser. Le Pen vil have, at national lovgivning skal stå over internationale traktater og EU's fælles direktiver og forordninger. Le Pen vil være en tæt allieret af Ungarns Viktor Orbán og således en indre sabotør ved EU-topmøderne i Bruxelles. Marine Le Pen siger, belært af skade, at hun ikke vil trække Frankrig ud af EU, men i stedet omforme samarbejdet radikalt indefra,« skriver Tore Keller. Han er igennem fra Paris. Men alt tyder på en sejr til den siddende præsident Macron. Ham var chefredaktør Rune Lykkeberg vældig begejstret for, da han i 2016 meldte sig som kandidat. Deeet har ændret sig lidt i mellemtiden. Hør, hvad chefredaktøren i dag mener om den neoliberale *BIIIIIIIIIIIIB*. Og nu skal det ikke være Frankrig det hele. For mens Macron har skuffet på det grønne, og Le Pen vil nedlægge alle »de grimme« vindmøller(!), har det været en historisk uge i dansk klimapolitik med hele to store imponerende ambitiøse grønne udspil. De viser, hvad vi kan gøre, hvis krisen bare kradser, mener Jørgen Steen Nielsen. Men de viser også, at vi åbenbart ikke er klar til at spare på den energi, der er billigst, nemlig den vi ikke bruger.

Er omikron mindre farlig end tidligere varianter?   Skal beløbsgrænsen sænkes?   Hvorfor sender vi danske jægersoldater til Mali?   Dine værter er Camilla Boraghi og Nikolaj Juel   Godmorgen og velkommen til en Uafhængig Morgen. Tidskoder. 00:00-10:00: Isla Tusindstråle, stiller af borgerforslag om mistillidsvotum til statsministeren // Om hvad det værste er ved Mette Frederiksen. 11:00-20:00: Steen Nielsen, Vicedirektør Dansk Industri, // Om hvorvidt skal beløbsgrænsen sænkes. 22:00-32:00: Oscar Rothstein, Afrika-journalist på DanWatch // Om hvorfor vi sender danske jægersoldater til Mali. 35:00-45:00:NIKOLAJ Eigil Kaas, Videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning // Om hvilke konsekvenser vil lukning af tyske atomkraftværker få. 48:00-61:00: Merete Dea, kandidat til DF-formandsposten // Om hvad hun kan  tilbyde som de andre ikke kan. 63:00-80:00: Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme // Om hvis omikron er mindre farlig end tidligere varianter. 82:00-94:00: Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten // Om hvorvidt prøver arbejdsgiverne at tjene penge ved at nedsætte beløbsgrænsen. 94:00-101:00:  Bente Philipsen, Projektforsker, UrbNet, Aarhus Universitet // Om hvorvidt kan solstorme gøres os klogere på, hvornår vikingerne begyndte at handle med Mellemøsten. 102:00-110:00: Henning Boye Hansen, Chefkonsulent i BDO Danmark // Om hvor meget løser de rekordhøje udgifter problemerne i skatteforvaltningen. 111:00-180:00: Frank Rosenkilde, Formand Dansk Tatovør Laug // Om hvis den ny lovgivning er så forkert, at han vil bryde den.  

En række toppolitikere kaster hver deres mønt over skulderen og ned i Trevi-fontænen, den verdensberømte ønskebrønd i Rom. Sådan lader Merkel, Macron, Modi, Boris Johnson og co. tilsyneladende klimakonferencen COP26 være op til tilfældighederne. Men hvordan skal det gå, når verdens ledere sætter deres lid til ønskebrøndens lykke? Og bliver COP26 endnu én i en lang række af skuffende klimakonferencer, eller er der stadig håb? Jørgen Steen Nielsen, klimajournalist på Dagbladet Information gennem mere end tredive år, fortæller om klimahåb og et eventuelt Flop26. Vært: Simon Stefanski.

Cop26 ruller. Statslederne er trillet hjem,men nu begynder det hårde arbejde – blandt andet med at få penge på bordet. Jørgen Steen Nielsen gør statur efter første fase af FN's klimatopmøde. Og Rune Lykkeberg – der jo får sin hyre for at finde opturen selv de sorteste steder – har en optur over, hvad der alligevel sker når man tvinger en masse mennesker sammen i et konferencecenter. Og så udkom sidste del af Kim Leines grønlandstriologi, Efter Åndemaneren. Den er ikke alene en milepæl i dansk litteratur, den udgør også et kapital i dansk kolonihistorieskrivning. Erik Skyum-Nielsen har læst den grundigt og besøger mig i studiet. Og så er der jo sagen om de slettede sms'er. Statsministeren har forklaret sig, men det lukkede ikke sagen. Laura Friis Wang udlægger teksten.

Det kan være svært at holde styr på alle de kriser, verden har rodet sig ud i de senere år – og nu skal vi gudhjælpemig til at lære navnet at kende på endnu én: forsyningskrisen. Bedst som verden er på vej ud af corona-lammelsen, har et kaotisk sammenfald af mere eller mindre tilfældige hændelser ramt den globale økonomi og skabt kaos, priseksplosioner, forstoppelse og mangelsituationer på kryds og tværs. Jørgen Steen Nielsen gæster programmet for at udlægge krisens årsager og virkninger – herunder hvad den kan betyde for den grønne omstilling. Og så kigger vores allesammens åndelige tv-serie-vejleder Lone Nikolajsen forbi. Hun har netop udstået kulturredaktionens månedlange selvpålagte karantæne fra amerikansk kultur, og har den seneste uge dulmet sine abstinenser med at pløje sig igennem tredje sæson af den populære amerikanske tv-serie Succession. I ved dén, hvor arvingerne til en rig mediemogul kæmper om at overtage farmands tv-imperium OG titlen som seriens absolut største røvhul. Men hvorfor er det egentlig så fascinerende at følge med i den økonomiske elites personlige og moralske fallit? Det taler jeg med Lone Nikolajsen om. Og endelig har jeg chefredaktør Rune Lykkeberg igennem fra Paris med en ... ja, transportbaseret optur, kan man vel kalde det. Han har nemlig taget toget derned – og det har han ikke fortrudt. For når man triller stille gennem Europa i tog, ser man faktisk den afstand, man tilbagelægger, og får dermed en fornemmelse af livet, som det leves i mellemrummene mellem de store metropoler. I den virkelighed, vi plejer at flyve hastigt henover. At det så også pynter på ens personlige CO2-regnskab, er bare en ekstra grund til at indløse billet. På det gamle bumletog, vi kalder Radio Information, holder jeres faste lokomotivfører Anna von Sperling en velfortjent ferie, og i stedet har jeg, Rasmus Bo, sat mig til rette i styrehuset. Fut, fut – og velkommen til.

Så er der nyt fra James Bond, men er det sidste nyt? Det kan jeg ikke lokke filmredaktøren til at sige. Han er nemlig pålagt streng fortrolighed fra filmselskabet i omtalen af den nye James Bond-film, så jeg kan kun give et meget sparsomt referat. Til gengæld kan vi i stedet bruge tiden på at tale om, hvad Daniel Craig – der nu takker af – har gjort for figuren 007. Og om hvad myten om Mr. Bond har betydet for den britiske selvforståelse. Christian Monggaard gæster mig. Og så skal vi tale om regeringens længe ventede klimaplan. Det er den, der til februar skal overbevise Klimarådet om, at det faktisk er praktisk muligt at nå målet om 30 procents reduktion af CO2 i 2030. Desværre ser det ud til, at den end ikke kan opfylde delmålet i 2025, da regeringens meget store katalog af forslag både kræver lang indflyvning og er baseret på teknologier, der stadig kun er fugle på taget. Jørgen Steen Nielsen og Martin Bahn har set på planen. Det tyske valg skal vi selvfølgelig også tale om. For det blev præcis så spændende, som vi forudså i sidste uge. Og er det i en vis forstand stadigvæk. For nok løb SPD og Olaf Scholz af med sejren, men nu er det op til de små midterpartier De Grønne og FPD. Bliver det en Jamaica-regering eller en lyskrydskoalition? Mathias Irminger Sonne udlægger valget. Og Rune Lykkeberg? Ham må I have til gode til næste uge. Han kom nemlig otte timer for sent til Trondheim, da bussen var forsinket, og dermed også til den telefon, jeg kunne ringe på. Vi flyver nemlig ikke, når der er alternativer her på Dagbladet Information. Og den ambitiøse klimapolitik sætter chefredaktøren ikke til side, fordi der er andre hensyn. (Men den er nogle gange pisseirriterende).

»Det er let at indse, at Anders Fogh Rasmussens messianske projekt for Afghanistan var forkert. Det er sværere at se, hvad der ville have været – og fremover er – det rigtige.« Sådan slutter Jørgen Steen Nielsen en leder i torsdagens avis. Og det er lige netop de overvejelser som Talebans sejr i Afghanistan kalder på. Rune Lykkeberg kommer i studiet og forsøger at svare på, hvordan vi erkender, at verden ikke kan reddes af vores moralske missioner, men samtidig undgår at ende i indelukket kynisme. Og vi bliver i Afghanistan-sporet. For bare ti dage før Kabuls fald forsøgte Danmark, sammen med en række andre europæiske lande, at få EU til at lægge pres på de afghanske myndigheder til at tage imod tvangshjemsendte afghanske flygtninge. Det møder nu hård kritik. Ulrik Dahlin forklarer. Og så har favorit-Lone, Lone Nikolajsen været i biografen og se Ternet Ninja 2. Den er god. Og endda helt opbyggelig. For ninjaen må står ansigt til ansigt med sin egen toksiske maskulinitet. Og det er som bekendt ret uskønt.

»Der er ingen – ingen – opmuntrende tegn i FN's klimarapport. Men måske kan den endelig vække os«. Sådan faldt ordene på forsiden af Information i anledning af, at FN's klimapanel IPCC for sjette gang siden 1990 advarer om, at menneskeheden er på kollisionskurs med klimaet, biosfæren og sit eget eksistensgrundlag. Og der er ikke noget vi ikke har hørt før. Det nye er, at det, der før var advarsler nu er en beskivelse af tingenes tilstand lige nu og her. Og en opfordring til, at vi som minimum begynder at vænne os til, at Paris-målet om højst 1,5 graders opvarmning ventes overskredet om få år. Men OGSÅ et opråb og et håb om et erkendelsesmæssigt gennembrud hos politikere, virksomheder og borgere. Jørgen Steen Nielsen har skrevet et essay om det og kommer i studiet. Det samme gør hans kollega i klimaredaktionen Martin Bahn, der har set på de hjemlige politiske reaktioner på rapporten. Herunder på et helt område, der gør særligt rigtig ondt på Danmark. Og på dig og mig, forbrugeren: Metangasserne fra vores alt, alt for mange husdyr. Og så får jeg besøg af allerbedste Lone Nikolajsen, der har set Pagten om Bjørnvig og Blixen og er begejstret. Til en snak om filmen. Men også om, at begejstring også er et valg man træffer som anmelder. Lyt med til denne første helt almindelige Radio Information efter sommerferien!

Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad, og det er hentet af skraldebilen? Det samt hele den kemiske proces mv. får du svar på her i den anden af de to podcast om, hvordan madaffald ender som biogas og kompost.   Medvirkende: Morten Brøgger, teknologichef og Jacob Christensen biolog mv. – begge fra BioVækst i Svinninge. Desuden medvirker Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. BTW er det her i Langsomme samtaler om klimaets virkelige tilstand kan høre Jørgen Steen Nielsen fortælle om klimaet mv. Hvis du vil vide mere om eksplosionen i Valby Gasværk d. 26. september 1964, så tjek her. Men du her kan se en DR-udsendelse om netop den katastrofe… Musikken er med Bachs Suite 1 og 5 (for solo-cello) af Julie Tandrup Kock, Beastie Boys: Sabrosa fra deres 1994-album: Ill Communication samt Diamond af kunstneren Klint og Kevin MacLeods Acid Jazz.   Meget mere om Bach i bogen: Lyt langsomt  af netop Julie Tandrup Kock og Christian Kock. Signe Wennebergs bæredygtige tip er fra Sustain Daily. Og flere af lydeffekterne (foruden egne optagelser) er fra BBC Sound Effects. NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.   

Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad, og det er hentet af skraldebilen? Det samt hele den kemiske proces mv. får du svar på her i den anden af de to podcast om, hvordan madaffald ender som biogas og kompost.   Medvirkende: Morten Brøgger, teknologichef og Jacob Christensen biolog mv. – begge fra BioVækst i Svinninge. Desuden medvirker Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. BTW er det her i Langsomme samtaler om klimaets virkelige tilstand kan høre Jørgen Steen Nielsen fortælle om klimaet mv. Hvis du vil vide mere om eksplosionen i Valby Gasværk d. 26. september 1964, så tjek her. Men du her kan se en DR-udsendelse om netop den katastrofe… Musikken er med Bachs Suite 1 og 5 (for solo-cello) af Julie Tandrup Kock, Beastie Boys: Sabrosa fra deres 1994-album: Ill Communication samt Diamond af kunstneren Klint og Kevin MacLeods Acid Jazz.   Meget mere om Bach i bogen: Lyt langsomt  af netop Julie Tandrup Kock og Christian Kock. Signe Wennebergs bæredygtige tip er fra Sustain Daily. Og flere af lydeffekterne (foruden egne optagelser) er fra BBC Sound Effects. NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. 

Vi starter med ugens gode nyhed. For det er bestemt glædeligt, at regeringen har besluttet at hente 14 danske børn og deres tre mødre hjem fra lejrene i det nordøstlige Syrien. »Hvis ikke det var sket, kunne situationen hurtigt have udviklet sig endnu mere katastrofalt – både for børnene og for regeringens moralske habitus,« skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder. Men forløbet har også været dybt forstemmende, skriver Anton Geist. »Sagen om børnene i lejre vidner om en fuldkommen forrået politisk kultur«. Lyt med til slut i programmet, hvor han vil uddybe. Og så skal vi tale om en ny rapport fra det Internationale Energi Agentur (IEA). For mens det snart er svært at opdrive en klimaforsker, der tror på det, så konkluderer IEA, at vi faktisk kan leve op til Parisaftalen - hvis der er politisk vilje. Og hvis vi faktisk lykkes med at få de teknologier på plads, der nu er under udvikling. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet og fortæller. Og så skal vi tale om COVID-19-vaccine til børn. Skal, skal ikke? Det kommer vi nok snart til at diskutere her til lands, for i USA er de allerede i gang. Men vil de danske forældre være parat til at lægge arvingens skulder til, hvis det faktisk ikke handler om det enkelte barns sundhed, men om hensynet til fællesskabet? Kristan Villesen har sat sig ind i sagen. Og ja, så har vi også en optur. I denne uge over, at den glemte palæstinensiske sag igen er blevet alles sag. Rune Lykkeberg har den.

Det har altid været en krig for Peter, så snart han trådte ind over kridtstregerne. Han er altid gået til grænsen for at vinde - og flere gange over. Men for at blive klogere på, hvad der skaber en ægte vindermentalitet, så er han taget til Vejle, hvor Brian Steen Nielsen, der på trods af manglende fart og mindre god teknik havde en vellykket landsholdskarriere, fortæller om hans liv i fodboldverdenen. Og så vender de svinestreger på banen, Sveriges bløde fodboldkultur og en fejlslagen safaritur i Sydafrika.'Graulund I Dybden' udgives af Oddset fra Danske Licens Spil. Husk, at man skal være min. 18 år og spille med omtanke. Har du brug for hjælp til spilafhængighed, så kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet eller udeluk dig via ROFUS. Regler og vilkår gælder.

Så kom dommmen, som desværre ikke kan overraske en lytter af Radio Information:  »Det er Klimarådets vurdering, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70 procentsmål i 2030 nås,« lød den kontante konklusion i den rapport, der blev offentliggjort fredag. Det er ikke lykkedes regeringen at overbevise eksperterne om, at det kan lykkes den at leve op til klimaloven, og nu skal der nye boller på suppen. Hør hvilke. Jørgen Steen Nielsen gør os, som han har for vane, klogere. Det lykkedes heller ikke at lande en bred aftale om genåbningen af Danmark. Man kan beskylde de borgerlige partier for ikke at tage pandemien alvorligt – eller ligefrem at være på kynisk vælgerjagt. Men man kunne også hilse det velkommen, at der har indfundet sig lidt hverdag på Borgen. For er det ikke en grundpille i vores samfundsorganisering, at meninger mødes og strides?  Som Lars Trier Mogensen skriver: »Pandemien har nemlig ramt Danmark skævt, både økonomisk og geografisk, og har skabt voksende spændinger mellem fastansatte og selvstændige, mellem unge og ældre og mellem øst og vest. Grundlæggende er det et sundhedstegn for folkestyret, at alle disse stridigheder langt om længe også forplanter sig til Christiansborg.« Ham taler jeg med. Og vi bliver ved genåbningen. For en forudsætning for, at den ikke får smitten til at eksplodere, er at vi alle sammen fortsætter de gode vaner. Men en ny rapport fra HOPE-gruppen på Aarhus Universitet viser, at at vores adfærd har ændret sig. Og den politiske polarisering kan faktisk påvirke den i negativ retning. Louise Drivsholm forklarer. Rune Lykkeberg er i studiet. Denne gang har jeg bedt ham om at afsløre et par af hans kantarelsteder på internettet. Hvilke podcasts lytter chefredaktøren til? Vi får tre opturs-podcast – og så en guilty pleasure …

I denne uge meldte Inger Støjberg sig ud af Venstre. Forventeligt, men alligevel lidt vildt. For hun har været frontkvinde i den udlændingefjendtlige kurs, der har defineret partiets regeringsprojekt. Og det bliver afgørende for udviklingen i dansk politik, hvor hun nu vælger at lægge sine politiske kræfter. Og hvor efterlader hun Venstre? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet.  Det er Jørgen Steen Nielsen også. Til en snak om det skrottede landbrugsudspil. I mandags meldte den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), ud på ministeriets hjemmeside at det færdige politiske klimaudspil om landbruget, der blev udviklet under hans forgængeren Mogens Jensen, nu er er blevet helt skrottet. Rasmus Prehn ønsker om ’en ny proces’. »Ministeren kalder det pragmatisk. Andre vil kalde det absurd,« skriver Jørgen i en leder torsdag. Han uddyber i radioen. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen har lyttet til kunst, nærmere bestemt to af Kirsten Justesens lydværker fra 1970'erne. De handler om kvinder i kunstverdenen, og de er lige så relevante i dag, som da de blev lavet. Lyt med og få nogle ideer til, hvor du kan finde kunst at lytte til. Blandt andet her.  Og så har vi Rune Lykkeberg i huset – eller faktisk derhjemme. På Skype. Men man kan lave det meste hjemmefra for tiden, inklusiv at vælte aktiemarkedet. En ny aktivisme har set dagens lys og indført en ny form for velgørende risko på aktiemarkedet. Hør mere!

Selvfølgelig er der også jura i det, men den mildest talt gavmilde minkaftale var også i høj grad udtryk for, at både Socialdemokratiet og Venstre havde noget, de skulle købe aflad for. 18,8 milliarder kroner – eller hvad der svarer til op mod 13 millioner kroner per bedrift –er et svimlende beløb, siger vores politiske kommentator Lars Trier Mogensen, der også vil forsøge at give et bud på et spørgsmål med et mindre oplagt svar: Hvorfor i himlens navn gik radikale og SF med? Der findes næppe en borger i dette land, der så kontinuerligt har været udsat for så massiv had på internettet som youtuber, realitystjerne og senest sugardater Fie Laursen. For tiden kan man på DR3 se et portræt af den unge kvinde, og det skulle du tage at gøre, siger anmelder Bodil Skovgaard Nielsen. For Fie Laursen repræsenterer en hel masse af de udfordringer og dilemmaer, som vi som samfund står over for i forhold til internettet. Jørgen Steen Nielsen er også i studiet. Denne gang til en snak om »decoupling«, altså muligheden for at afkoble de klimamæssige konsekvenser fra den økonomiske vækst. Det spørgsmål er blevet reaktualiseret af de mange coronastimulipakker: For kan man sprøjte massive mængder penge ud over en nødstedt planet, uden at det også fører til, at vi slider endnu mere på den? Nu har det europæiske miljøagentur meldt sig på banen med en konklusion.Hør hvilken.  Og vi bliver ved klimaet. For Joe Biden har i denne uge givet den fuld skrue på netop den front. Ooooog det kunne godt gå hen og blive overraskende optursagtigt, mener Rune Lykkeberg.

Lørdag fejrer vi, at en af verdenshistoriens vigtigste aftaler fylder fem år. Men det er en bittersød en af slagsen. Det er fem år siden, at alverdens lande til stående ovationer vedtog Parisaftalenom at bremse den globale opvarmning før to grader, og helst inden 1,5 grader. Og godt nok er den grønne omstilling i gang, men chancen for at sikre 1,5-gradersmålet er formentlig forpasset. I hvert fald konkluderer FN’s meteorologiorganisation, (WMO), ien status i anledningen af årsdagen, at der er en chance på mindst én til fem for, at vi overskrider 1,5 grader allerede i 2024. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Og så mistede dansk litteratur i denne uge en kæmpe. Torben Brostrøm, litteraturforskeren, litteraturhistorikeren, litteraturambassadøren og kritiker her på avisen i over 60 år, er død, 93 år gammel. »Brostrøm blev sin generations definerende kritiker og udviklede det, der siden blev kaldt for den danske modernisme-konstruktion. Siden opfandt han betegnelsen ’knækprosa’ om den poesi fra 1970’erne, der ikke var tilsvarende modernistisk,« skriver Rune Lykkeberg og kommer i studiet og fortæller mere. Og læs også Erik Skyum Nielsensnekrolog.  For heldigvis hev Brostrøm en ung knægt med ind på avisen i slutningen af 1970’erne. Det var selvsamme Erik Skyum Nielsen. Han har igen i år læst dansk litteratur på kryds og tværs, og hvis der er nogen, der ved, hvad der skal under juletræet, så er det ham. Til gengæld er der ingen, der har bedre smag udi julekalendre end kulturkritiker Anita Brask Rasmussen. Og i år er hun summende glad. DR’s ’Julefeber’ er nemlig intet mindre end et mirakel. Hør hvorfor. Og ved I hvad; julen bliver et hit!

I årtier har man beregnet de økonomiske konsekvenser, når man har fremsat nye love eller vedtaget store infrastrukturprojekter i Folketinget. Hvad koster det at gennemføre? Hvor mange investeringer og hvor store effektiviseringer vil det medføre? Hvor mange arbejdspladser vil det skabe? Hvor meget vækst? Den slags, cost og benefits. Men konsekvenserne for klimaet har ikke været beregnet. Indtil nu. Jørgen Steen Nielsen fortæller i ugens Radio Information om de nye regnevejledninger i Finansministeriet. Line Vaaben, journalist på Moderne Tider, fortæller om en sag fra 1950’erne og 1960’erne, hvor grønlandske børn blev adopteret af danske forældre. Ofte på tvivlsomt juridisk grundlag. Det er en historie om børnene – men også om forholdet mellem Danmark og Grønland og den såkaldte danisering. Og til sidst er der kunst. Vi har givet jer den store indføring i tysk højkultur, de europæiske filosoffer og de franske oste, men Information er som bekendt en skole, man aldrig bliver færdig med. Og i denne uge er der billedkunst. Det er med kunstanmelder Maria Kjær Themsen.

»Regeringens CO2-regnestykke er en katastrofe.« Sådan kunne man læse i onsdagens avis i en kommentar af Jørgen Steen Nielsen. Anledningen var, at vi med Eldrup-kommissionens udspil om 750.000 elbiler på de danske veje om ti år er nået dertil, hvor der kan gøres status på regegeringen fremskridt på klimaområdet. Og der tegner sig desværre efterhånden et klart billede af, at det lovbundne nationale mål om 70 procents reduktion i 2030 ikke kan nås med den klimastrategi, regeringen indtil nu har forfulgt. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet. (Ham, der i sidste uge vandt Publicistklubbens jubilæumspris, spørger du? Jep, ham.) Og nu vi er ved elbiler. Det er faktisk ikke så svært, som det lyder. Det ved vores nyhedsredaktør Anders Fjordbak-Trier. Han har nemlig sat sig for at skifte den gamle benzinbil ud med el, og over sommeren har han skrevet en klummeserie om det projekt. ’Anders vil ha' elbil’ kaldte vi den. Anders fik elbil og kommer forbi mig for at overbevise os andre om det samme. Jeg ved ikke, hvordan han kom dertil, men vores mand i Berlin Mathis Irminger Sonne tog sidste lørdag til en nedlagt klosterkirke i byen Halberstadt for at overvære en hel særlig begivenhed: Avantgardekomponisten John Cage ville være fyldt 108 år, og i den anledning skete et sjældent toneskift i hans skøre og – i filosofisk forstand geniale – orgelværk As SLow aS Possible. Det har allerede spillet i 20 år og skal spilles ultralangsomt helt frem til år 2640 – hvis den art, vi kalder mennesker, altså findes til den tid. Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg forbi. Han er efterhåneden så led og ked af at høre The New York Times, Hollywood og tidligere strateger for Obama pibe over, at alt er Trumps skyld. For gu er det ej. Det er ikke Trumps skyld, at en amerikaner ryger på gaden, fordi en amerikaner er så uheldig at få en lungebetændelse. Han vil have nye, vrede, radikale, systemkritiske, opturstemmer ind i vores dækning af USA op til valget, og det vil jeg også, og det er jeg ret sikker på, at du også vil. Og det skal vi få! Lyt med sidst i programmet og hør nærmere.