Podcasts about rune lykkeberg

I denne særlige nytårsudgave af Radio Information gør Rune Lykkeberg status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder --- Det har været et vildt år i verden.  Et år hvor den gamle verdensorden smuldrede og konturerne af en ny kiggede frem. Et år med krig og fred og den mellemting, vi lærte at kalde en hybrid. Et år med droner og oprustning, med Gaza og Ukraine, med stigende temperaturer og dalende momentum for klimaet. Et år, hvor det for alvor gik op for Europa, at vi er alene hjemme, og at vi ikke kan regne med USA. Et år, hvor Trump gjorde krav på Grønland – og vi ad omveje blev konfronteret ikke bare med vores eget blik på grønlænderne, men også med grønlændernes blik på os. Et år med kommunalvalg, med pavevalg og med personlige valg som 'bør jeg måske preppe andet og mere end en dåse confit de canard og en god flaske hvidvin?' I denne særlige nytårsspecial af Radio Information kommer vi ind på det hele, når Rune Lykkeberg gør status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder.   

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er en af de mest markante – og mest misforståede – skikkelser i amerikansk offentlighed. Marianne Williamson (f. 1952) er forfatter, foredragsholder, åndelig vejleder og politisk aktivist. Hun voksede op i 1960'ernes modkultur og 1970'ernes progressive miljø og har siden båret en tradition videre, som i dag er næsten forsvundet: det sted, hvor radikal progressiv politik og åndelighed mødes. Marianne Williamson står på den ene side solidt placeret på den amerikanske venstrefløj. Hun er skarp kritiker af nyliberalismen og det militærindustrielle kompleks, har støttet Bernie Sanders og de demokratiske socialister og har to gange – i 2020 og 2024 – stillet op til det amerikanske præsidentvalg. På den anden side er hun en af USA's mest indflydelsesrige åndelige vejledere, blandt andet kendt som mentor for Oprah Winfrey. Hendes store gennembrud kom i 1992 med bogen Return to Love, som Oprah Winfrey kaldte den mest bevægende bog, hun nogensinde havde læst. Bogen er siden blevet oversat til mere end 40 sprog og bygger på A Course in Miracles – et værk, som også bliver et centralt omdrejningspunkt i samtalen. Siden har Marianne Williamson skrevet en lang række bøger om kærlighed, Jesus, åndelighed og om at hele Amerikas sjæl – bøger, der alle kredser om, hvordan vi kan finde et fælles åndeligt sprog i en splittet verden. I samtalen med Rune Lykkeberg fortæller Marianne Williamson også sin egen historie: om et vildt og opslidende liv i 1970'erne, om mødet med A Course in Miracles og om, hvordan hun gradvist fandt frem til en livsholdning, hvor personlig forandring og politisk kamp ikke kan adskilles. Et centralt tema i samtalen er hendes kritik af den moderne venstrefløj: at den ofte har ret i teorien, på papiret og i de store ord – men mangler appel til hjertet, ånden og det, der virkelig bevæger mennesker. Marianne Williamsons projekt er netop at samle det progressive og det spirituelle og derigennem pege på et tredje spor i politikken. Samtalen bevæger sig fra amerikansk protestkultur og præsidentvalg til kærlighed, fællesskab og spørgsmålet om, hvor vi i det 21. århundrede kan finde inspiration til at skabe stærke, meningsfulde fællesskaber. Åbn jeres hjerter – og lyt til ugens Langsomme samtaler med Marianne Williamson.

Hvad gør man, når den største trussel mod vores værdier er USA, som vi også er totalt afhængige af og ikke klar til at bryde med? Det taler Rune Lykkeberg og Lars Løkke Rasmussen om i denne særudgave af Radio Information, hvor de sammen gør status på Danmark i den nye verden --- Alt det, vi stolede på som forsikringer og alliancer i verden, blev rystet i 2025. Og hele den internationale orden, som i over et halvt århundrede har leveret sikkerhed, frihed og betingelser for en spektakulær dansk global forretningsmodel, blev definitivt knust af Trump. I denne julespecial gør Rune Lykkeberg og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) status på de udfordringer, som Danmark og Europa står i efter et år med Donald Trump. Løkke er ikke inviteret til samtalen som magthaver, der skal drages til ansvar og konfronteres. Han er derimod inviteret til midlertidigt at overtage den plads i vores podcast Lykkeberg & Corydon, som blev ledig, efter sidstnævnte blev generaldirektør for Danmarks Radio. Det betyder også, at han som analytiker skal besvare de obligatoriske spørgsmål i showet. Han og Lykkeberg giver en karakter fra 1 til 10 over, hvor alvorlig de mener verdenssituationen er for Danmark. 1 svarer til de fredeligste tider, 10 svarer til Anden Verdenskrig. De leverer også begge en såkaldt »forced ranking«, en rangliste over de tre ting, som de vil huske det vanvittige år 2025 for. Løkke siger, at han svinger mellem karakteren 7 og 8 om verdenssituationen. I denne uge giver han 7. Rune Lykkeberg 7.5.  Lyt til hele samtalen her. 

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den enestående europæiske forsker, forfatter og intellektuel, Gerald Knaus (f. 1970), som i årevis har beskæftiget sig med migration og integration på et både konkret politisk og et teoretisk analytisk plan. Gerald Knaus er medstifter af European Stability Initiative og var i 2016 dybt involveret i udviklingen af den såkaldte flygtningepagt mellem Tyrkiet og EU. Han har desuden været udpeget af flere regeringer til at komme med sit bud på deres migrationspolitik. I 2020 skrev han bogen Welche Grenzen brauchen wir? (Hvilke grænser har vi brug for?), som handler om, hvordan vi i vores europæiske immigrationspolitik kan holde fast i, at hvert enkelt menneske er værdigt og skal beskyttes af rettigheder og samtidig opnå demokratisk opbakning til politikken. Netop dét spørgsmål – hvordan man får respekten for menneskerettigheder og demokratiet til at spille sammen – er et centralt omdrejningspunkt i Gerald Knaus' arbejde. Og altså ikke mindst, når det kommer til spørgsmålet om migration og flygtninge, som er et af de området, det er allersværest for liberale humanister og socialister at nå til enighed om.  I løbet af denne uges samtale med Rune Lykkeberg kommer Gerald Knaus også ind på sin nye bog fra 2025, Welches Europa brauchen wir? (Hvilket Europa har vi brug for?). Han har skrevet bogen sammen med sin datter Francesca Knaus, og den rummer deres fælles bud på, hvordan den liberale midte i Europa kan svare igen på Trump, AfD, Farage, Le Pen og den øvrige revolutionære højrepopulismes immigrationspolitik på en måde, som ikke er teknokratisk, tør og kedelig, men både moralsk, overbevisende og lidenskabelig. 

Det er noget af en rundbordssamtale som Rune Lykkeberg har gang i. Både i podcasts og fire tykke bøger har Informations chefredaktør samtaler med intellektuelle fra hele verden. Langsomme samtaler om den verden vi lever i, vi har levet i, og den verden, der kommer. Tænkere som Francis Fukuyama, Rebecca Solnit, Olivier Roy, Robert Pippin, Yuval Noah Harari og Anton Jäger bliver spurgt om deres syn på verdens tilstand, men også om hvad der skal til for at gentænke de helt store fortællinger – f.eks. den om demokrati, pluralisme og frihed. Selv er Lykkeberg optaget af, hvordan viljen til ’fred’ og fred som en udøvende handling i alt, hvad vi foretager os, kan bringe verden til et bedre sted. Og så er han glad for at Trump har vist, at man fra politisk hold virkelig kan sætte en vilje igennem. Trump har nemlig vist oligarkerne, at det er ham, der bestemmer. At selv de ikke er fredede, men må bøje sig under en politisk jernnæve. Lykkeberg er aktuel med ’Farvel til den frie verden’, som er bog nummer fire i det, der blevet en serie, og i dagens afsnit af bliver han spurgt, hvor han selv finder håb. Tror han at den opløsning af samfundsordenen, som finder sted mange steder lige nu, kan føre til noget bedre? Hans svar er overraskende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den sorte amerikanske professor og forfatter Khalil Gibran Muhammad om forholdet mellem sorte og hvide i USA – og om vilkårene for akademisk ytringsfrihed under Trump. --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den sorte amerikanske historiker, forfatter og intellektuelle Khalil Gibran Muhammad. Khalil Gibran Muhammad er professor ved Princeton University og har bl.a. skrevet en bog om fængslingen af de sorte, The Condemnation of Blackness: Race, Crime, and the Making of Modern Urban America, fra 2011. Den handler om, hvordan udskilningen og stigmatiseringen og udskamningen fortsatte efter ophævelsen af slaveriet i form af en kriminalisering af den sorte amerikanske befolkning – og bogen består både af kulturkritiske optegnelser og et omfattende datamateriale. Netop nu er Khalil Gibran Muhammad i gang med at skrive endnu en bog om, hvad der skete med de sorte efter borgerrettighedsprotesterne i 1960'erne, hvilket han også løfter lidt af sløret for i løbet af samtalen. Khalil Gibran Muhammad er vokset op i Chicago og er oldebarn til Elijah Muhammad (1897-1975), en stor sort leder i USA, som grundlagde Nation of Islam og i mange år fungerede som dens leder. Det var i hans bevægelse, at Malcolm X voksede sig stor, og det var under hans vinger, at Cassius Clay (som verdens bedste bokser tidligere hed) skiftede navn og blev til Muhammad Ali. I løbet af samtalen kommer Khalil Gibran Muhammad ind på det hele – og så får han lejlighed til at uddybe et citat, han tidligere har givet til Information, og som Rune Lykkeberg er så begejstret for, at han siden har brugt det i adskillige af sine egne artikler i avisen. Hør, hvad det alt sammen handler om – og hvad Khalil Gibran Muhammad i øvrigt mener om både Donald Trump, USA's plads i verden og den mangelfulde støtte fra sine egne universitetskolleger – i løbet af denne uges Langsomme samtale.

Rune Lykkeberg taler i denne uge den iransk-amerikanske forfatter og forsker Vali Nasr om, hvor Iran og det skandaleombruste præstestyre står her 46 år efter revolutionen --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er en af de bedste analytikere af et af de mest interessante og gådefulde regimer i vores tid, nemlig det iranske præstestyre.  Vali Nasr er født i Iran i 1960, han voksede op i en intellektuel familie, og hans far er den berømte religionsfilosof Seyyed Hossein Nasr, som også var relativt tæt på overklassen i det gamle Shah-dynasti. Som ung mand blev Vali Nasr sendt til England for at studere, og da den islamiske revolution kom i 1979, besluttede familien sig for at forlade Iran. Siden har Vali Nasr levet i eksil. Han er i dag professor ved Johns Hopkins University i Baltimore og en af de mest anerkendte forskere og stemmer, når det kommer til at forstå, hvad det er, der foregår i Iran. Vali Nasr udgav i foråret bogen Iran's Grand Strategy, hvis grundtanke er, at der faktisk er en strategisk tanke bag præstestyret i Iran. Og at den strategiske tanke ikke bare er religiøs ideologi.  I løbet af samtalen med Rune Lykkeberg kommer Vali Nasr blandt andet ind på spørgsmål som: Hvor står Den islamiske Republik Iran og det skandaleombruste præstestyre her 46 år efter revolutionen? Hvilket aftryk har 'Kvinde, liv, frihed'-bevægelsen sat på det iranske samfund fire år efter kvindeoprøret? Og hvad har snart et halvt århundredes i krig med USA og Israel betydet for landet som helhed? Alt dét og meget mere kan du blive klogere på i denne langsomme samtale med den iransk-amerikanske forfatter og forsker, Vali Nasr.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den kinesiske bestsellerforfatter Jung Chang om hendes nye bog 'Flyv, vilde svaner'. Men der bliver også tid til at runde både Mao, Xi Jinping, det moderne Kina – og Nora fra 'Et dukkehjem' --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den kinesiske forfatter Jung Chang, der i 1991 udgav en bestsellerbog, som blev læst over hele verden og af tusinder af danskere. Vilde svaner er en gribende familiehistorie om tre generationer af kvinder, som kan læses både som en feministisk generationsfortælling om frigørelse og modstand og som en politisk fortælling om transformationen af Kina fra et landbrugsland til et industriland under formand Maos brutale kulturrevolution. En historisk begivenhed, som Jung Chang selv oplevede, da hun voksede op under den. Jung Chang er født i Sichuan-provinsen i Kina i 1952. Hun blev en verdensberømt forfatter efter udgivelsen af Vilde svaner, der gav hende adgang til topledere fra hele verden. Hun blev sådan en, man så op til og beundrede. Senere skrev hun også en fantastisk god biografi om Mao sammen med sin mand, Jon Halliday, med titlen: Mao – den ukendte historie. Nu har Jung Chang så skrevet en opfølger til Vilde svaner, som hedder Flyv, vilde svaner. Det er en fortælling om det moderne Kina, som stormer frem i verden med imponerende vækstrater – men det er samtidig en fortælling om Jung Changs egen mor og Kina under Xi Jinping. Bogen er for nylig udkommet på dansk, og i den anledning talte Rune Lykkeberg Jung Chang sammen over Zoom – om både Mao, Xi Jinping, det moderne Kina, feminisme, Vilde svaner og Flyv vilde svaner. Og så røber hun også, hvad Henrik Ibsen og skuespillet Et dukkehjem har betydet for hende personligt. 

Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard giver i denne særudgave af Langsomme samtaler en status på et dramatisk år med Trump ved magten. De taler både om konsekvenserne for klimaet, situationen i Mellemøsten, forholdet mellem USA og Kina og troen på den frie verden --- Det er et år siden, Trump blev valgt til sin anden embedsperiode, og i denne særudgave af Langsomme samtaler gør Rune Lykkeberg status over verdenssituationen med Trump i Det Hvide Hus sammen med sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard. Bo Lidegaard er historiker, forfatter og journalist. Han har haft en betydelig indflydelse på dansk politik og spillet en vigtig rolle i den offentlige debat som tidligere ansvarshavende chefredaktør på Politiken. Det meste af sin karriere har han brugt til at forstå og formidle de centrale linjer i global politik og Danmarks plads i verdenshistorien. I denne særlige udgave af programmet taler han og Rune Lykkeberg om det første år med Trump ved magten. De gør status på klimaet, på Grønland, på Kina, på Mellemøsten, på Danmarks forhold til USA og meget andet. Hvad stiller en småstat som Danmark overhovedet op i den nye verdenssituation? Samtalen er optaget foran et live-publikum i Nørrebro Teater, hvor 600 mennesker en kold novemberaften søgte halvanden times åndelig tilflugt fra den tilstand af diskret, men desperat panik, som hersker derude. Bogen, som der bliver talt om undervejs, Rune Lykkebergs Farvel til den frie verden, kan købes på butik.information.dk med rabat, hvis du er abonnent. Er du ikke, kan du måske overveje at blive det.

I denne særlige valgudgave af Radio Information udlægger chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard valgets tale og peger på årsagerne til Socialdemokratiets blodige tilbagegang i både byer og provins --- 100 års bystyre i København er tabt for Socialdemokraterne, der har fået et endnu dårligere valg end frygtet og går tilbage over hele landet. Også Venstre mærker kulden fra vælgerne, mens SF og Liberal Alliance til gengæld kan fejre markante valgsejre. Hvilke politiske forskydninger er vi vidne til? Hvad er årsagerne bag, og hvad kan de få af konsekvenser for et kommende folketingsvalg, som ligger mindre end et år ude i fremtiden? Alt det forsøger vi at besvare i denne særlige valgudgave af Radio Information, hvor chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard sidder i panelet. 

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og fredsforskningslegende John Paul Lederach om mulighederne for fred i en verden med krig. Og om hvorfor man i fredsforskningen altid skal være åben for det usandsynlige --- Der var engang en stor tradition for fredsforskning i Danmark, men den er forsvundet, fordi vi troede, at vi havde 'civiliseret' os væk fra krigen. Nu står vi med en krig midt i Europa og mangler viden om, hvordan vi skaber fred. I vores miniserie 'Langsomme fredssamtaler' taler Rune Lykkeberg i denne uge med amerikaneren John Paul Lederach. Han er en sand legende inden for sit felt og ofte bliver kaldt 'fredsforskningens pave', ikke alene på grund af sit pavelige fornavn, John Paul, men også på grund af sin enorme indflydelse på forståelsen af, hvordan man går fra konflikt til fred og skaber nye koalitionspartnere ud af gamle fjender. John Paul Lederach er født i 1955 og har en baggrund i et religiøst kristent lokalsamfund i USA. Han har arbejdet med fredsforskning i årtier og har udviklet nogle grundlæggende principper for, hvordan man kan skabe fred. Det første, han siger, er, at kompleksiteten er en gave. Det betyder nemlig, at der er mange veje til fred. Hvis man tror, at man for at løse en konflikt, skal reducere den til nogle helt grundlæggende krav og interesser, så kommer man altså til at save den gren over, som fredens fugl skal lande på. Det andet, John Paul Lederach siger, er, at fred tager lang tid. Han vil ikke engagere sig i fredsprocesser, hvor folk ikke er villige til at investere mindst et årti. Det tredje, han siger, er, at konflikter ikke er noget negativt. Det at lave fred handler ikke om at ophæve eller fjerne konflikterne. Det handler om at transformere konflikterne. Og så forsikrer han os for det fjerde om, at det usandsynlige altid kan finde sted. Sagt med andre ord: Bare fordi det er usandsynligt, betyder det ikke, at det er umuligt. I denne samtale med Rune Lykkeberg kommer John Paul Lederach rundt om det hele – og hvis du hænger på helt til slut, kan du også få at vide, hvorfor det ikke er størrelsen på vores våben, men kvaliteten af vores relationer, der i sidste ende sætter rammerne for vores sikkerhed.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den franske intellektuelle forfatter, filosof og historiker Didier Eribon, som er født i 1953 i byen Reims og i dag bor i Paris. Eribon har levet et intellektuelt interessant liv. Han lærte i 1970'erne Michel Foucault at kende og blev gode venner med en anden af de helt store franske sociologer, Pierre Bourdieu. I dag er han tillige en god ven og en slags mentor for succesforfatteren Édouard Louis. Eribon voksede op i en arbejderklassefamilie i Reims, hvor hans forældre var kommunister. Selv var han homoseksuel og levede et hemmeligt liv omkring byens teater. Der var med andre ord to skabe for ham at komme ud af, og det var arbejderklasseskabet, der voldte flest problemer. Eribon forlod Reims og realiserede sig selv gennem en brutal dannelsesproces i Paris, hvor han ikke bare ændrede sin måde at tale på, men også sin personlige stil og smag. Det skriver han om i erindringsbogen Tilbage til Reims, der netop er udkommet på dansk. Bogen er en personlig beretning om hans opvækst og forvandling fra arbejderklasse i Reims til intellektuel i Paris. Men den er også en politisk historie, der beskriver arbejderklassevælgernes transformation fra kommunister til tilhængere af det yderste højre. Og så er den en sociologisk historie, der handler om, hvordan man kan have en teori om arbejderklassen og rejse til Paris og dyrke proletariatet som den store helt i den sociale virkelighed og alligevel foragte sin egen arbejderklasseoprindelse. Alt det taler Rune Lykkeberg med Didier Eribon om i denne udgave af Langsomme samtaler, der er optaget foran et stort og entusiastisk publikum på Bogform i Bella Centeret i København. 

I denne podcast skal du møde den verdenskendte diplomat og tidligere FN klimachef, Christiana Figueres. Hun stod i spidsen for den historiske Parisaftale og er internationalt kendt for at være en banebrydende leder inden for klima, bæredygtighed og internationale forhandlinger, hvorfor hun også har fået tildelt den overdådige titel 'Hero of the Planet' af National Geographic. Samtidig er hun en kæmpe inspiration for mange. Hun fortæller, hvordan hun har lovet sig selv, hver dag at tro på fremtiden og bruge sin energi på at handle for vores fælles fremtid. Det er præcis denne optimisme, kraft og mod som du vil kunne mærke i denne podcast, hvor hun i samtale med Dagbladet Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, fortæller om sin bog The Future We Choose. Podcasten er optaget live i Dronningesalen i Den Sorte Diamant d. 25. september. Podcasten er produceret i samarbejde med GoLittle Creative.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den amerikanske forfatter, journalist og aktivist Bill McKibben – en legende inden for både klimabevægelsen og Dagbladet Information. McKibben udgav allerede som sidst i 20'erne bogen The End of Nature (1989), der regnes for den første store bog om klimaforandringer. Med en blanding af indignation, klarsyn og håb viste han dengang, hvordan klimakrisen ikke er noget, der sker langt væk, men noget, der udspringer af vores egen måde at leve på.   Siden har han været en uophørlig kraft i klimakampen. Han stiftede organisationen 350.org, som mobiliserede millioner verden over, og senere Third Act, et netværk af ældre amerikanere, der bruger deres økonomiske magt og erfaring til at presse den finansielle sektor væk fra fossile investeringer og mod vedvarende energi.   Bill McKibben har altid været kendt for sin mørke realisme – for at skrive om, hvor alvorlig krisen er. Men i sin nye bog Here Comes the Sun vender han blikket mod håbet. Han viser, at solenergi nu er blevet så billig, at vi faktisk står med løsningen på energiproblemet – hvis vi tør handle hurtigt og acceptere kompromiser undervejs. Klimapolitik, siger han, er også socialpolitik, og det er for sent at vente på det perfekte.   I en tid, hvor verdens ledere vakler, og hvor pessimismen truer, insisterer Bill McKibben på, at der stadig er en vej frem – gennem fællesskab, tempo og tro på forandring. Han er en af de stemmer, der har været længst i kampen for klimaet, og som stadig kan lære os, hvordan man bevarer håbet, mens man kæmper. ... Bill McKibbens Substack: https://billmckibben.substack.com/

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af den amerikanske venstrefløjs nye håb, Zohran Mamdani. Vi bliver også klogere på, hvorfor inklusion på ti år er gået fra ideal til politisk tabersag. Og så anmelder vi en fremragende, ny svensk krimiserie, 'At koge bjørn'. --- Med al sandsynlighed bliver Zohran Mamdani, en 34-årig muslim og erklæret socialist, i næste uge valgt som New Yorks næste borgmester. Endda på et tidspunkt, hvor Det Demokratiske Parti er historisk upopulært, styret af fokusgruppeundersøgelse og rige donorer, bange for deres egne ideer. Mamdani er noget andet, og mange i hans nærhed er allerede begyndt at tale om 'Obama-vibes'. Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg gør os klogere på den progressive venstrefløjs nye håb i New York. I debatten om uro i klasselokalet, uregerlige elever og en folkeskole i krise, er inklusion blevet udråbt til en af hovedskurkene. For bare ti år siden var alle ellers enige om, at børn med særlige behov så vidt muligt skulle undervises sammen med deres kammerater. Men nu er det gamle ideal blevet en ny tids politiske tabersag. Louise Schou Drivsholm fortæller historien om, hvorfor det gik galt. Og så til spørgsmålet: Hvor meget man egentlig kan lære om menneskers forskellighed ved at lade dem koge en bjørn sammen? En hel del viser det sig, hvis man ser den svenske krimiserie At koge bjørn, baseret på Mikael Niemis roman af samme navn. Serien beskriver nybyggernes indtrængen på samernes områder i 1800-tallet – og alt det onde, vi retfærdiggør i civilisationens og fremskridtets navn. Anita Brask Rasmussen anmelder.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den unge indiske aktivist Varsha Gandikota-Nellutla, der blandt andet har stiftet Haag-gruppen, som vil holde Israel ansvarlig for krigsforbrydelser begået i Gaza --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den fremadstormende, verdenserobrende, unge indiske aktivist, Varsha Gandikota-Nellutla. Hun har været med til at organisere Progressive International, et globalt samarbejde, der søger at matche højreorienteringens globale samarbejde. Hun står også bag Haag-gruppen, en udløber af Progressive International, som er en sammenslutning af lande fra det globale syd, der vil føre Israels krigsforbrydelser til den internationale domstol i Haag. Varsha Gandikota-Nellutla er født i 1994 i Indien og er vokset op i en periode, hvor venstrefløjen brød fuldstændig sammen. Hun har set, hvordan venstrefløjens forslag til løsninger blev forkastet, selv om dens problemformuleringer blev bekræftet. Hun er samtidig en aktivist, som tror på at mobilisere og sprede idéer, analyser og argumenter for at skabe forandring. Hun har tillid til, at de gamle institutioner kan bruges til at skabe positiv forandring, men hun har ikke tillid til, at de altid fungerer optimalt. I en tid, hvor den gamle verdensorden smuldrer, begræder mange naturligt alt det, der forsvinder og går i stykker, men man kan også vælge at se på de institutioner, tiltag og grupper, som bliver faktisk skabt. Her er Varsha Gandikota-Nellutla en enestående stemme, som det er værd at lytte til.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og fredsforsker David Cortright om muligheden for fred i en verden, hvor alle opruster og taler om krig --- Krigen rumler i baggrunden, imperativerne om oprustning er alle vegne, og statsministerens 'køb, køb, køb' ligger som en højtaler hen over nationen. Men i Langsomme samtaler insisterer vi på at tale om mulighederne for fred og konfrontere de store trusler gennem fredsforskningens optik. I vores miniserie af 'Langsomme fredssamtaler' taler Rune Lykkeberg i denne uge med amerikaneren David Cortright. Han har skrevet en af de bedste bøger om fredsbevægelsernes historie, Peace: A History of Movement and Ideas fra 2008. Men også hans personlige historie er vævet ind i fredsbevægelsen.  David Cortright blev færdig fra universitetet i 1968, samme år, som han blev indkaldt til militærtjeneste, og Vietnamkrigen var på sit højeste. Han tilhører en generation af soldater, som også blev fredsaktivister – og faktisk blev David Cortright ligefrem et ikon for fredsbevægelsen, da han poserede på en berømt anti-Vietnam-plakat af stjernefotografen Richard Avedon i uniform med en fredsdue i hånden. David Cortright har været aktiv i fredsbevægelsen i over et halvt århundrede og har vejledt regeringer, deltaget i fredsprocesser og lavet forsoningskommissioner. Han har oplevet fredsbevægelsernes storhedstid i 70'erne og 80'erne, men også deres nedgangsperiode. I løbet af samtalen diskuterer Rune Lykkeberg og David Cortright, hvordan man kan skabe momentum for fred i dag, og hvad man kan lære af fredsbevægelsernes fiaskoer. Og så taler de også om, hvordan man kan håndtere en krig som den i Ukraine: Hvad gør man som fredsforsker og fredsaktivist over for en krigsfører som Putin, der ikke vil freden og bruger krigen som sin metode? 

I ugens Radio Information taler vi om Trumps våbenhvile – og hans nye verdensorden. Vi hører, hvordan Socialdemokratiet selv har været med til at skubbe sine egne vælgere ud af København. Og så går vi bag om det tynde kropsideal i slankemedicinens tidsalder --- Der er meget galt med Trumps våbenhvile. Men den er den eneste vej til at få stoppet massakren i Gaza. Samtidig kan våbenhvilen og måden, den er blevet til på, tjene som billede på Trumps nye verdensorden. Det er en verden, hvor personer står over principper, hvor relationer står over institutioner, og hvor magt står over legitimitet. Rune Lykkeberg udlægger i dagens program både våbenhvilen og den nye verdensorden. I forsøget på at forvandle København til en attraktiv storby har Socialdemokratiet skubbet sine egne vælgere ud af hovedstaden. Og nu melder problemerne sig: En ny måling sender partiet ned som kun det tredjestørste i København – efter Enhedslisten og SF. Spørgsmålet er, hvor længe endnu socialdemokraterne kan bevare magten i en by, som ikke længere er deres? Laura Friis Wang fortæller historien om Københavns og Socialdemokratiets forvandling. Og så skal det handle om noget så omskifteligt som skønhedsidealer. For hvad blev der egentlig af den kropspositivistiske bølge? I ved, den der hyldede alle former og størrelser og førte til plus size-modeller på catwalken? Det korte svar er: den er væk. Nu skal kroppen igen disciplineres, moduleres og kontrolleres – med andre ord: være tynd. Og med slankemedicinens fremkomst er der ikke længere nogen undskyldning. Bodil Skovgaard Nielsen aflægger rapport fra sit eget personlige træningscenter.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og historiker Timothy Snyder, som de sidste mange år har advaret mod det, vi nu ser udspille sig i USA --- For nylig holdt Donald Trump en tale for det amerikanske militær, hvor han talte om, at de skulle bruge de farligste byer i USA som træningsanlæg for at lære at blive gode til krig. Det var tydeligt at høre på talen, at Trump mente, at soldaterne skulle være loyale over for ham og ikke over for forfatningen. Den slags eksempler på noget, der ville være utænkeligt for 10 år siden, men som nu er blevet legitimt, har det seneste år med Donald Trump som præsident været rig på.  Timothy Snyder (f.1969) er en af de historikere og forfattere, der advarede om det fra begyndelsen. Han udgav i 2017 en enorm bestseller med titlen Om tyranni – 20 ting, vi kan lære af det 20. århundrede. Og hvad der måske dengang kunne opfattes en smule alarmistisk, har siden for det meste vist sig at være rigtigt. Timothy Snyders totalitarismeanalyse rummer alt fra de store politiske træk i samfundet, til fordelingen af økonomisk og politisk magt, til kontrol med institutionerne og helt ned til vores eget hverdagsliv. Han insisterer på, at det at hilse på folk, man ikke har mødt, at tale med fremmede, at knytte bånd, at kigge folk i øjnene, og at række hånden ud til mennesker, man ikke kender, alt sammen faktisk er en del af kampen for et frit samfund. At man skal forestille sig, at man i sit hverdagslige liv faktisk gør en politisk indsats, når man anstrenger sig for at lytte til, hvad andre mennesker har at sige. I denne uges langsomme samtale når Rune Lykkeberg og Timothy Snyder rundt om det hele – både om Trump, om magten, om pengene og om de store virksomheder, men også om de små broer, vi selv kan skabe imellem hinanden som et demokratisk forgrenet forsvarsværk for vores fælles politiske frihed.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den costaricanske topdiplomat Christiana Figueres, der var chefarkitekten bag Paris-aftalen i 2015 og anses for en af de største ledere indenfor klimaforandringer og international forhandling --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er Christiana Figueres, som er en legende inden for klimakampen. Det var hende, som efter den mislykkede COP i København i 2009, fik til opgave af FN's generalsekretær Ban Ki-moon at forberede den efterfølgende COP i Paris i 2015, der endte med Parisaftalen. Christiana Figueres er født i 1956 i San Jose på Costa Rica. Hendes far var præsident i tre perioder og regnes for det moderne Costa Ricas far. Hendes mor havde danske forældre, og Danmark har i det hele taget betydet meget for hende. Begge dele, både forholdet til hendes far og til hendes danske aner, kommer hun ind på i den følgende samtale. I dag har hun podcasten Outrage + Optimism sammen med Paul Dickinson og Tom Rivett-Carnac, som hun også har skrevet bogen The Future We Choose (2020) sammen med. Det er den bog, som er anledningen til, at Christiana Figueres er kommet til København. Hun er blevet inviteret af Det Kongelige Bibliotek, og interviewet finder sted fra scenen i Den Sorte Diamant foran et live-publikum. I løbet af samtalen tager Rune Lykkeberg og Christiana Figueres den store tur fra hendes opvækst over hendes forbindelse til Danmark til COP-skuffelsen i København, der stadig kalder tårerne frem, og hele vejen frem til det meget svære sted, som klimakampen står netop nu. Hvilke forventninger kan vi tillade os at have til COP30 i Belém i Brasilien? Også dét, kan du blive klogere på i denne uges episode med Christiana Figueres.

Ugens Radio Information handler om SF, der har meldt sig ind i kampen om overborgmesterposten i København. Om vores fremtidige drikkevand, der trues af farlige kemikalier fra landbruget. Og så siger vi et sidste farvel til Jørgen Leth --- Siden posten som overborgmester i København blev oprettet i 1938, har titlen tilhørt socialdemokrater. Men står det til SF's spidskandidat, Sisse Marie Welling, skal magten skifte. Laura Friis Wang og Natalie Barrington Rosendahl udlægger SF's beslutning om at gå efter overborgmesterposten i København – og hvilke konsekvenser det kan få for valgkampen i hovedstaden. Vi får også besøg af vores utrættelige graverredaktion, som i en ny serie, 'Det Giftige Danmark', har gravet sig hele vejen ned til grundvandet. Her truer pesticidrester fra landbruget nemlig vores fremtidige drikkevand – og dét i en grad så miljøministeren nu advarer om, at det ikke kan fortsætte, hvis vi også vil have rent vand i vandhanerne om 20, 30, 40 år. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller. Christian Monggaard kigger også forbi for at riste en rune over digteren og – ikke mindst – filmskaberen Jørgen Leth, der døde i denne uge, 88 år gammel. Med hans død siger vi også farvel til en særlig type instruktør – auteuren. Og endelig skal du hænge på til sidst, for her vil Rune Lykkeberg begejstret fortælle om Informations helt nye weekendavis, der er på gaden fra i dag, fredag.

Ved israelerne godt, hvad der foregår i Gaza? Og hvis de gør, hvorfor vælger de så tilsyneladende at acceptere det? Det spørger Rune Lykkeberg den israelske forfatter og forsker Dahlia Scheindlin om i denne uges Langsomme samtaler   Når det store flertal af israelere ikke deltager i demonstrationer mod krigen i Gaza, skyldes det så, at de ikke ved, hvad der foregår? Eller skyldes det, at de accepterer, hvad der foregår? Og hvis de ved, hvad der foregår og accepterer det, hvordan kan det så være? Hvad er det for en virkelighed, der former dén accept? Det er spørgsmålene, som Rune Lykkeberg forsøger at få svar på i denne uges udgave af Langsomme samtaler med den israelske politiske konsulent, forfatter og forsker Dahlia Scheindlin. Dahlia Scheindlin ved en hel del om, hvad israelerne tænker. Hun har i 25 år forsket i, studeret og lavet undersøgelser af den israelske befolknings holdninger. Hun er både en akademisk autoritet, men også et politisk engageret menneske, der har deltaget i adskillige kampagner for partier på den israelske venstrefløj. Og så har hun skrevet en fantastisk bog, The Crooked Timber of Democracy in Israel (2023), der både er en historisk og kritisk gennemgang af, hvordan det israelske demokrati blev skabt, og en forklaring på, hvorfor israelerne ikke har en egentlig forfatning – samt en undersøgelse af, hvordan det palæstinensiske spørgsmål hele tiden har præget det israelske demokrati. Dahlia Scheindlin er født i Canada i 1972, vokset op i New York og har boet i Israel siden 1997, om end hun aktuelt sidder i Philadelphia, hvor hun har fået et forskningsstipendiat på University of Pennsylvania. Det kan være en god baggrundsinformation at have med her til samtalen, at hun altså både er israeler og kan se Israel ud fra – men samtidig har en forståelse af amerikanerne og USA's position.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den svenske fredsforsker Peter Wallensteen om en verden præget af krig og militarisering, som vi slet ikke er analytisk og intellektuelt forberedt på   Der kommer flere og flere bevæbnede konflikter, og vi bliver dårligere og dårligere til at løse dem. Vi bruger flere og flere penge på oprustning, og vores investeringer i fredskapaciteten svinder ind. Vi har en amerikansk præsident, der kritiserer krig, men som samtidig smadrer de institutioner, som kunne skabe fred. Det er problemet – men hvad er løsningen? De næste måneder forsøger vi her på Langsomme samtaler-redaktionen at undervise os selv og dermed jer lyttere i, hvordan vi bedst skaber mulighedsbetingelser for fred. Konkret vil vi her i efteråret – ikke hver gang, men hver anden gang, eller måske hver tredje gang – bringe samtaler med forskere, som kan hjælpe os med at tænke over krig og fred. Vi skal tale om krigens historie, fredens historie, krigens institutioner, fredens institutioner og finde nye perspektiver på fred og konflikthåndtering. Alt sammen for at se, om vi i fællesskab kan blive kloge nok til på én gang at være både kritiske og opbyggelige i den nye situation, vi står i. Den første gæst, som Rune Lykkeberg taler med, er den svenske forsker Peter Wallenstein. Han var den første Dag Hammarskjold-professor i fred- og konfliktforskning ved Uppsala Universitetet, og han har de sidste 60 år været en førende international stemme inden for fredsforskning samt en førende stemme inden for forskning i økonomiske sanktioner. Desuden har han skrevet bogen Understanding Conflict Resolution, som er blevet en moderne klassiker og en lærebog inden for fredsforskningen. Peter Wallenstein er født i 1945 i Stockholm, var studerende i 60'erne, besluttede sig for at blive fredsforsker og skrev en vigtig afhandling i 1968 om sanktioner, og så har han været med til at forme hele fredsforskningen på Uppsala Universitet, hvor han også har været leder af universitetets Center for Freds- og Konfliktforskning. Så vi starter altså denne nye fredserie i Langsomme samtaler med en erfaren mand, som kender hele historien og er villig til at dele sin viden og sine erfaringer med os.

Drabet på Charlie Kirk har sat USA i brand, og dem, der skulle slukke flammerne, kaster blot mere benzin på bålet. I hvad der ligner en koordineret indsats, er Trump og resten af MAGA-bevægelsen i fuld gang med at nære hadet og bruge sorgen til at dæmonisere venstrefløjen og retfærdiggøre nye indgreb over for deres politiske modstandere. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg tegner et øjebliksbillede af et splittet amerikansk samfund, hvor alt for få taler konflikten ned, og alt for mange har interesse i at radikalisere katastrofen. Vi skal også tale om synet på vores børn, som er blevet en moderne kampplads herhjemme. Er vi ved at tabe en hel generation på gulvet, fordi ingen autoriteter længere kan eller vil sætte grænser? Eller er dét en karikeret og politisk belejlig forfaldsfortælling? Debatten raser blandt politikere, forskere, organisationer og internetkrigere. Louise Schou Drivsholm guider os rundt i de forskellige positioner – mellem AULA-børn, curlingforældre og politiske stråmænd. Og hæng på til sidst i programmet, for her skriver Christian Monggaard nekrolog over skuespilleren, filminstruktøren og førsteelskeren Robert Redford, der døde i denne uge, 89 år gammel. Som den måske sidste rigtige filmstjerne fra det traditionelle, studiebaserede Hollywood, var Robert Redford meget mere end sit smukke ydre. Til det sidste var han også en skarp iagttager af det amerikanske samfund, og i 2014 sagde han til The Hollywood Reporter: »Jeg er født med et hårdt øje. Måden, jeg så ting på, jeg kunne se, hvad der var galt. Jeg kunne se, hvad jeg kunne gøre bedre. Jeg udviklede en slags mørkt syn på livet, når jeg så på mit eget land.« Dét syn er ikke blevet mindre aktuelt efter hans død.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske journalist, forfatter og økonomiske analytiker Rana Foroohar om de første 9 måneder med Trump som præsident --- Rana Foroohar er en af de økonomiske analytikere, vi her på Langsomme samtaler-redaktionen sætter meget højt. Den amerikanske journalist og forfatter skriver bl.a. klummer for Financial Times og medvirker ofte i deres podcasts. Hun er redaktør for nyhedsbrevet Swamp Notes, og så er hun forfatter til en række fantastiske bøger om den globale økonomi. Hendes seneste bog, Homecoming – The Path to Prosperity in a Post-Global World er en sublim analyse af, hvordan Biden-regeringen forsøgte at gøre op med nyliberalismen. Hun har også skrevet en virkelig god bog om tech, der hedder Don't Be Evil – How Big Tech Betrayed Its Founding Principle and All of Us. Og så har hun lavet en meget fin analyse af finanskrisen, som hedder Make Us and Take Us – The Rise of Finance and the Fall of American Business. Rana Foroohar er med andre ord en forfatter, som har set direkte ind i dæmonerne i de amerikanske økonomiske strukturer og politiske institutioner og tilmed evner at formidle sine indsigter fra et progressivt perspektiv. I denne samtale med Rune Lykkeberg analyserer Rana Foroohar de første 9 måneder med Donald Trump som præsident og diskuterer hans politik og amerikansk økonomi. Rana Foroohar gæstede også Langsomme samtaler kort efter Donald Trumps valgsejr, hvor hun forudså, at venstrefløjen ville se radikale politikere og nye karismatiske skikkelser. En af dem er den amerikanske socialist og kandidat til borgmestervalget i New York for Demokraterne Zohran Mamdani, som Rana Foroohar også forholder sig til i løbet af samtalen. Både det håb, han repræsenterer, især for yngre vælgere – men også risikoen ved hans kandidatur.

Der er uger, hvor alting synes at ske på samme tid. Hvor den ene gule breaking-bjælke afløser den anden, og hvor man dårligt nok tør gå i seng af frygt for, hvad man vågner op til. Sådan en uge har vi netop lagt bag os – og det sætter naturligvis sit præg på ugens Radio Information. Natten til onsdag fløj mindst 19 russiske droner ind i polsk luftrum. NATO-fly kom på vingerne og skød fire af dem ned. I timevis var flere polske lufthavne lukket, mens resten af verden holdt vejret. Ifølge Polens premierminister, Donald Tusk, står Europa nu i en situation, der er »det tætteste, vi har været, på en væbnet konflikt siden Anden Verdenskrig«. Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i den russiske provokation, som følger Kremls velkendte drejebog: 'Salamimetoden'.  Mathias Sindberg kommer også forbi for at tegne et portræt af podcastværten, MAGA-aktivisten og Trumps politiske ven, Charlie Kirk, der onsdag blev skuddræbt ved et debatarrangement i Utah. Hvem var den nu afdøde, kontroversielle debattør, hvordan har han været til gavn for Trump – og hvilke politiske konsekvenser risikerer hans død at få? Vi runder naturligvis også Israels angreb på Hamas' hovedkvarter i Qatar tirsdag, hvor endnu en rød linje i krigen blev overskredet. Spørgsmålet, som står tilbage, er: Hvor går grænsen for Netanyahus straffrihed? Anton Geist gør os klogere. Og endelig når vi omkring en opsigtsvækkende dom fra retten i Lyngby, der i denne uge slog fast, at det ikke i sig selv er strafbart at omtale en transkvinde som en mand. »Bravo« lød det kort efter på X fra en af de store stemmer i det trans-kritiske miljø, Harry Potters mor, stjerneforfatteren J.K. Rowling. Ida Nyegaard Espersen gør os klogere på en sag, der ikke bare handler om to uenige personer i Lyngby – men om to ideologiske bevægelser i verden, der begge insisterer på at kæmpe for kønsrettigheder. 

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den franske filosof Catherine Malabou om højrefløjens tyveri af den revolutionære anarkisme – og om venstrefløjens fatale teknologifobi   Den franske filosof og forfatter Catherine Malabou (f.1959) er en gæst, vi længe har haft på ønskelisten her i Langsomme samtaler. Hun repræsenterer en tænkning, som var altdominerende i 1990'erne, men som i dag stort set er forsvundet, nemlig poststrukturalisme og dekonstruktion.  Malabou er inspireret af især Jacques Derrida, dekonstruktionens mester, men også af Hegel og Heidegger, som hun begge har skrevet bøger om. Hun har desuden skrevet en bog om plasticitet, som er hendes grundbegreb, samt en bog om klitoris som et non-binært objekt. Rune Lykkeberg taler i ugens afsnit med Malabou om hendes seneste bog Stop Thief! Anarchism and Philosophy (2024), der handler om, hvordan venstrefløjen og højrefløjen har skiftet roller i forhold til anarkisme. I dag er det højrefløjen, der angriber regeringsmagten og institutionerne, mens venstrefløjen forsvarer staten og det bestående. En reaktionær tilbøjelighed, der ifølge Malabou også genfindes inden for filosofien, der måske nok ønsker at frisætte og inspirere, men som samtidig frygter det rene anarki, fordi filosofferne ønsker en verden, der kan ordnes med tanker. I løbet af samtalen kommer Lykkeberg og Malabou også ind på hendes opgør med venstrefløjens teknologifobi, ikke mindst i relation til kunstig intelligens. Ifølge hegelianeren Malabou har mennesket altid været et instrument for at bringe 'verdensånden' til live. Når vi tænker og taler, er vi altid en del af noget større end os selv. Men hvor verdensånden hidtil kun har kunnet komme til verden gennem menneskene, er verdensånden med ChatGPT nu kommet i dialog med sig selv. For første gang i historien har menneskene ikke længere monopol på kreativ intelligens, men kan indgå sammen med maskiner og algoritmer i en fælles tænkning. Catherine Malabou siger endda, at hun selv er begyndt at bruge kunstig intelligens i sin egen filosofi. 

I 10-året for flygtningekrisen genfortæller vi historien bag billedet af 'Spyttemanden'. Vi taler også om Højesterets dramatiske opgør med efterretningstjenesterne, og så skal vi til autokratisk topmøde i Beijing   Husker du billedet af Spyttemanden? Ham, som stod på en motorvejsbro i Rødby og spyttede efter de flygtninge, som gik nede på vejen? Billedet blev et af de mest ikoniske billeder på flygtningekrisen i 2015, men det fik også store konsekvenser for den kvinde på billedet, som fejlagtigt blev forvekslet med spyttemandens kone – og det blev skyld i både søvnløse timer og flere års dårlig samvittighed for Informations fotograf Sigrid Nygaard, der stod bag kameraet. I anledning 10-året fortæller hun hele historien om 'Spyttemanden' – og den mediestorm, som siden fulgte. Ugens sensationelle dom i Samsam-sagen er et led i et dramatisk opgør om retsstaten, og budskabet fra Højesteret til efterretningstjenesterne er ikke til at misforstå: Ret ind. Der er grænser for, hvad tjenesterne kan slippe af sted med at hemmeligholde. Og forstod de det ikke med Findsen-sagen, så har Højesteret nu gentaget pointen i sagen om Samsam. Journalist Ulrik Dahlin og journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger det opsigtsvækkende retsstatsdrama. Og endelig skal vi til Kina, hvor Xi Jinping har afholdt autokratisk topmøde med deltagelse af både Putin, Modi og Kim Jong-un og med en historisk stor militærparade som afslutning. Hvilke signaler blev der sendt i løbet af de fire dages festligheder, hvem var de tiltænkt – og er det skitsen til en ny verdensorden, vi så folde sig ud? Udlandsredaktør Lene Winther og chefredaktør Rune Lykkeberg gør os klogere.

I ugens Radio Information analyserer vi fredsbestræbelserne mellem Ukraine og Rusland. Vi forsøger også at lære af Finlands dyrekøbte erfaringer med den store nabo mod øst. Og så ser vi nærmere på et stykke hudfarvet velcro, der tjener som et slags relikvie i en skønhedsreligion med influencere som apostle --- Det transatlantiske forhold døde ikke i denne uge. Det er muligvis den bedste – og eneste – konklusion, man kan fremdrage af mandagens bizarre møde i Det Hvide Hus. Men hvad får Europa egentlig ud af at deltage i et teater, hvor Trump er kongen og alle andre det sleske hof? Og findes der overhovedet en realistisk plan for fred, eller er det alt sammen bare et stort show? Rune Lykkeberg og Niklas Hessel analyserer de aktuelle fredsbestræbelser. Og vi bliver i temaet, for på gæstelisten over europæiske notabiliteter ved mødet i Det Hvide Hus mandag stak et enkelt navn ud: Alexander Stubb, den finske præsident. Hvilken rolle spiller han i de aktuelle forhandlinger? Og hvad kan Finlands dyrekøbte erfaringer med Rusland i det hele taget lære os i den aktuelle situation? Hør vores dansk-finske korrespondent Mikkel Vuorela fortælle om Finlands – og hans egen families – historie med den aggressive nabo mod øst.  Og endelig har Kim Kardashian lanceret en ansigtsmaske, der skal opstramme hage og hals. Jo, den er god nok. Men hvad er det egentlig, folk køber, når de køber hendes produkt? Hør Bodil Skovgaard Nielsen forklare sidst i programmet, hvordan et stykke hudfarvet velcro er blevet et relikvie i en moderne skønhedsreligion, der har gjort influencere til vor tids apostle. 

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med Matthias Dressler-Bredsdorff om hans nye bog 'Efter faldet' --- En dag i september dør Matthias' far i en faldulykke. Blandt hans efterladenskaber findes et manuskript, der opruller en fortiet familiehistorie om nazisme, modstand og borgerlig dekadence. Da onkler og tanter dukker op fra øst og vest for at deltage i bisættelsen, hvirvles fortiden op og spørgsmålet melder sig: Hvem var faren egentlig? Efter faldet er en fortælling om drømme og sammenbrud og en personlig beretning om at miste. Bogen er Matthias Dressler-Bredsdorffs debut som forfatter, og i denne sommertale med Rune Lykkeberg, som er optaget foran et livepublikum i Informations kantine, taler han om den bog, han har skrevet, og om den bog, han egentlig ville have skrevet. Matthias Dressler-Bredsdorff (f. 1988) er skribent ved Dagbladet Information. Han har tidligere været tilknyttet Sorbonne Université som lektor i dansk.  Du kan købe bogen her – hvis du er abonnent, får du 20 procents rabat. Hvis ikke du er abonnent, kan du lige nu få 1 måned gratis her.

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit holder han kritikersalon med Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Sammen har de set tre aktuelle tv-serier, der alle handler om penge og klasse --- Hvad skal man egentlig se i tv? Udbuddet bliver stadigt større, og ingen synes rigtigt at have overblikket længere. Det har vi heller ikke på Information. Men i anledning af sommeren har Rune Lykkeberg inviteret tre af avisens skarpeste kritikere i studiet for at filmsludre om tre tv-serier, der alle har det til fælles, at de handler om penge og klasse.  I 'Information ser fjernsyn', som vi kalder dette sommerlige formeksperiment, kaster Rune Lykkeberg og et panel bestående af Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff sig over følgende tre serier: Reservatet (Netflix), skrevet af Ingeborg Topsøe og instrueret af Per Fly. Løgnen (TV2 Play), skrevet af Karina Dam og instrueret af Louise Friedberg. Samt Andre folks penge (DR TV), skrevet af Jan Schomburg og instrueret af Dustin Loose og Kaspar Munk. Sidst i programmet giver de tre kritikere hver deres pengerelaterede kulturanbefaling til videre fornøjelse ude i sommerlandet.  Anmeldelsen af Maria Kjær Themsen, som bliver omtalt, kan findes her.

I sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. For niende år i træk mødes han med sin mentor og ven Bo Lidegaard i det vestsjællandske i denne udgave af det, vi har valgt at kalde 'Sommersamtaler'. Her gennemgår de blandt andet, hvordan vi lige nu gennemlever en udvikling, vi aldrig har se mage til i vores levetid, og hvordan verden er ved at forandre sig fundamentalt i kølvandet på Trumps anden præsidentperiode, Kinas voksende magt og krigen i Ukraine. Samtidig er vi er midt i en overgang fra 80 års markedsøkonomi til en moderne udgave af en krigsøkonomi, og forskellen på de to er fundamental. Nu er det ikke længere samhandel med resten af verden, men evnen til at opkøbe og producere krigsmateriel, der bliver afgørende for vores fremtid. Undervejs i samtalen kalder Bo Lidegaard det desuden et 'historisk svigt', at vi har overladt den offentlige samtale til amerikanskejede sociale platforme. Den udvikling mener han nemlig er en større trussel mod vores demokrati, end Rusland er. Hør hvorfor i denne udgave af sommersamtaler.

Hen over sommeren vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med to af redaktørerne bag en ny bog, der bringer ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark --- Hvad vil det sige at være palæstinenser i Danmark? Det seneste års offentlige debat har vist, at det har været svært for vores statsminister og mange andre at anerkende, at de palæstinensere, der er i Danmark, er danskere ligesom alle andre og skal omfattes med samme solidaritet og minimum af sympati. Man kan begræde, at det ikke falder naturligt, men det nytter ikke noget. Det, der nytter, er at dele historier og livsfortællinger med hinanden. Tidligere på året udkom en vigtig bog med titlen Palæstinenseren. Den består af ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark. Hvordan dén identitet både kan være en byrde og en kilde til stolthed. Og hvilke store historier, der gemmer sig i den – men også hvilke krav og forventninger, som følger med. I denne uges sommersamtale taler Rune Lykkeberg med to af redaktører bag bogen om deres erfaringer som dansk-palæstinensere. Gæsterne er: Journalist Layal Freije, der bl.a. er radiovært på programmet Gaza FM på Radio IIII og skriver om Mellemøsten for Information. Hendes bedsteforældre kommer fra Al-Khalisa. Og jurist Tarek Ziad Hussein, der er direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK) og bl.a. forfatter til bogen Det sorte skæg. Tareks familie stammer fra Sha'ab på farens side og Sheikh Danun på morens side. Palæstinenseren - Personlige refleksioner over arven fra Palæstina udkom på Gads Forlag tidligere i år og kan købes i enhver boghandler. 

Ugens Radio Information handler om det store Trump-show ved ugens NATO-topmøde, om den lovløse verden som krigen mellem Iran og Israel åbenbarer, og om at cigaretterne tilsyneladende er blevet tilgivet, og nu er tilbage i popkulturen --- »Trumps angreb på Iran og hans allieredes knæfald er et klart signal om, at de ikke bøjer sig for regler eller institutioner, men for overmagtens realitet. Det er et budskab til alle: Velkommen til den lovløse verden.« Sådan skriver Rune Lykkeberg i en leder i denne uge – bl.a. med adresse til statsminister Mette Frederiksen. Chefredaktøren uddyber i dagens program. Vi skal også til NATO-topmøde i Haag, hvor NATO-landene forpligtede sig til forsvars- og sikkerhedsudgifter på hele 5 procent af BNP. Og hvor vores Europa-korrespondent Tore Keller var til pressemøde med hele balladens hovedperson: Donald Trump. En samlet NATO-kreds havde tilsyneladende besluttet at kæle eftertrykkeligt for den amerikanske præsidents ego, og umiddelbart gav det pote – altså, lige til han taler med nogle andre og ændrer mening, lyder analysen fra Tore Keller. Og endelig skal det handle om cigaretternes kulturelle genkomst. Vi ved, at de er skadelige for helbredet, og alle er enige om, at tobaksindustrien er ond. Alligevel har cigaretterne igen fået kulturel medvind, siger vores kulturanalytiker Bodil Skovgaard Nielsen. Men hvorfor? 

Israels angreb på Iran strider ifølge eksperter mod international ret, men udråbes alligevel som »legitim« af Vestens politikere og medier. Rune Lykkeberg og Anton Geist diskuterer konflikten og reaktionerne. Og så har Anita Brask Rasmussen set en fremragende eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle --- Den internationale retsorden er i dyb krise, og hidtil har vi givet de andre skylden. Men vi er selv med til at nedbryde den, når vi ignorerer, hvad der er den fremherskende vurdering blandt juridiske eksperter: At Israels angreb på Iran er i strid med international ret. Det skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber, mens Rune Lykkeberg analyserer Israels motiver og Irans klemme. For faktisk trivedes Præstestyret bedre i den gamle verdensorden, hvor man nøjedes med at se truende ud. Nu fremstår de bare som som en papirtiger, siger chefredaktøren.  Og så har kulturredaktør Anita Brask Rasmussen set tredje og sidste del af Frelle Pedersens hjemstavnstrilogi. Hjem kære Hjem, hedder filmen, der foregår i den sydjyske hjemmepleje. Og den er en mesterlig eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle, mener hun. 

I ugens Radio Information forklarer Anton Geist, hvorfor der er behov for, at vi ser de lidelser, som Gazas børn gennemlever. Gry Inger Reiter udlægger den nye magtudredning, og Mikkel Vuorela fortæller om, hvordan Epstein-sagen er endt som en hovedpine for Trump-administrationen --- Torsdag udkom Dagbladet Information med en forside, der opfordrede til ikke at se væk fra grusomhederne i Gaza. Med inspiration fra den svenske avis Aftonbladet bragte avisen en række fotografier af de rædselsvækkende realiteter og konfronterede vores politikere med dem. For som chefredaktør Rune Lykkeberg skriver i torsdagens leder: »Det, du ser på billederne, er de helt forudsigelige konsekvenser af noget, som kun kunne ske, fordi Israels allierede lod det ske.« Men hvorfor valgte avisen at bringe de grusomme billeder? Journalistisk chefredaktør Anton Geist svarer på spørgsmål. Epstein-sagen kan betragtes som en slags MAGA-bevægelsens hellige gral. For spørgsmålet om, hvorvidt kendte amerikanere har været involveret i den sextrafficking af mindreårige, som rigmanden Jeffrey Epstein stod anklaget for, før han døde, har længe indtaget en særlig plads blandt en hård kerne af Trump-tilhængere. Men det ser ud til at ramme Trump-administrationen som en boomerang. For det var i forvejen svært at levere på løftet om at afsløre sandheden, altså endnu ikke kendt indhold i de såkaldte Epstein-files, og det blev ikke nemmere, da en forsmået Elon Musk i sidste uge greb til tasterne og påstod, at grunden til hemmeligholdelsen var, at Trump optrådte i filerne.  »Den verden, de har hjulpet til med at skabe, en verden hvor konspirationer ødelægger fakta, er nu den verden, de er nødt til at bebo,« sagde politologen Robert Muirhead for nylig til New York Times. Mikkel Vuorela udlægger sagen sidst i programmet Og så er det tid til folkemøde, hvor – ja, folket – møder politikerne. Og de stadig flere såkaldte politiske professionelle, der bebor vores demokrati. Magtudredningen 2.0, udformet af forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, udpeger lobbyister og kommunikationsfolk som en særlig trussel mod demokratiet. Men udfylder de ikke bare det tomrum, der opstod, da alle vi andre valgte sofaen fremfor mødet i den lokale partiforening? Debatredaktør Gry Inger Reiter kommenterer konklusionerne.

I ugens Radio Information samler vi op på de sidste ugers dramaer i og omkring Trumps administration, vi sætter fokus på Israels fremfærd i både Gaza og på Vestbredden, og vi hylder Tessa i TV2's bundsolide tv-krimi 'Løgnen' --- I denne pinse-special af Radio Information skal vi en tur i Trump-land med Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg. For der er lidt at samle op på: I forrige uge vedtog et snævert republikansk flertal i Repræsentanternes Hus det, Donald Trump har døbt »The Big Beautiful Bill«, men som, mener Sindberg, er svær at beskrive som andet end »et historisk klasseforræderi«. I sidste uge meldte Trump ud, at det var slut med udenlandske studerende på Harvard Universitet og i denne uge, efter sin afgang fra jobbet som chef for DOGE, skruer Elon Musk op for konflikten med sin gamle bonkammerat Trump. Lyt med og få en klog udlægning af begivenhederne. Og så skal det handle om Palæstina. For omsider er Israels allierede i Europa begyndt at lægge et vist pres på Benjamin Netanyahus regering i et forsøg på at bremse dens uhørt brutale krig i Gaza. Mindre opmærksomhed får Israels fremfærd på Vestbredden. Senest har den israelske regering annonceret, at den vil etablere 22 nye bosættelser på Vestbredden. Og som den israelske avis Haaretz konstaterer, er der tale om »en de facto annekteringsproces«. Anton Geist er gæst. Og så skal vi tale om TV2's hitserie Løgnen og ikke mindst den ene af de to hovedroller: Tessa, som har genskabt anmelder Bodil Skovgaard Nielsens tro på dansk tv-drama. Som hun skriver i ugens kulturkommentar: »Var du også lidt skeptisk, da du hørte, at rapperen Tessa ville springe ud som skuespiller i TV 2-serien 'Løgnen'? Så kom med i klubben, hvor vi æder vores fordomme.« Hør hende uddybe, hvad hun mener med dét.

Ugens Radio Information handler om Danmarks næstmest magtfulde person, formand for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien Sørensen. Om en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede russisk propaganda i Danmark. Og om små tegn på et øget europæisk pres på Israel --- »Danmarks næstmest magtfulde post efter posten som statsminister.« Sådan beskrives formandsposten i Novo Nordisk Fonden i en leder i Børsen – og med reel kontrol over såvel Danmarks mest værdifulde virksomhed som verdens største almennyttige fond, lyder dén beskrivelse ikke helt forkert. Posten besiddes i dag af Lars Rebien Sørensen, en »bramfri general« med vestegnsdialekt, masser af visioner og ingen til at kontrollere sig. Kristan Villesen tegner et portræt af manden, der har helt utrolig meget magt og hele tiden får mere. Er det et problem?  Vi skal også tale om en russisk kvinde, der var politisk aktiv i Liberal Alliance og siden hen i fredsbevægelsen – betalt af Moskva. For den russiske stat finansierer nemlig en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede propaganda og  præge holdningen til krigen i Ukraine i den danske befolkning. Det afslører lækkede dokumenter fra den statslige russiske fond Pravfond, som DR og Information er kommet i besiddelse af. Sebastian Gjerding og Bo Elkjær fortæller.    Og så kommer chefredaktør Rune Lykkeberg forbi for at tale om situationen i Gaza, hvor næsten en halv million palæstinensere er på kanten af en sultkatastrofe, efter at Israel har blokeret for adgang til nødhjælp i over to måneder. Men der bliver også tid til at tale om de politiske bevægelser, der trods alt sker i Europa i retning af at øge presset på den krigsførende nation.

Ugens Radio Information handler om valget i Canada, om mistanke om svindel på sociale bosteder og så om en dansk cola, der har levet flere årtier i skyggen, men nu (måske) står overfor en ny gylden alder --- Med Trump i Det Hvide Hus er der startet en bølge af forbrugerboykot af amerikanske varer i mange lande, herunder i Danmark – og den tendens mærker man tydeligt i Asens, hvor Jolly Cola brygges. Salget i februar og marts i år har ligget 110 procent højere end de samme måneder sidste år, og interessen ser ikke ud til at aftage. Af og til må bryggeriet endda melde udsolgt, når nye kunder henvender sig, fordi de gerne vil sælge Jolly. Kristian Villesen tegner et portræt af den gamle danske cola-lillebror, der kom til verden i 1959 som en nationalistisk reaktion på netop USA.  Det skal også handle om en anden national modstandskamp. Ved det canadiske valg vandt det liberale parti og dets nye leder Mark Carney en overbevisende sejr ved ugens parlamentsvalg. Chefredaktør Rune Lykkeberg har optur over dét – og over Canada som sådan.  Og så skal det handle om de omdiskuterede bosteder. Efter Informations afsløringer af kritisable forhold på botilbuddet Frisk-Pust erkender Socialtilsyn Øst nu i en redegørelse til socialministeren at have begået flere fejl i tilsynet med botilbuddet. Det er på en »enkel måde« muligt for »brodne kar« at udnytte botilbudsområdet til at misbruge offentlige midler, konkluderer tilsynet og opfordrer til en lovændring. Laura Friis Wang og Jette Aagaard forklarer. 5. maj fylder Dagbladet Information 80 år. Det fejrer vi med en særavis, og så har vi været i arkiverne og vækket nogle af de gamle tekster til live for nye ører. Lyt med sidst i programmet, hvor du får en fuldt monteret lydfortælling om de dramatiske dage i maj 1945, hvor Outze og de andre rødder indtog Skt. Annæ Passage.     

På et fyldt Bremen Teater gør Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg status over de første 100 dage med Donald Trump bag roret for verdens mægtigste nation. Det er det primære emne, men t-shirts fra Bangladesh og Bjarne Corydons jobskifte som generaldirektør for DR stjæler også noget af rampelyset. “Kan man være generaldirektør for DR og samtidig og lave et show sammen med mig?” spørger Rune Lykkeberg. Svaret fra Bjarne Corydon er, at showet lakker mod enden i og med at jobbet som DR's øverste betyder, at man skal veje sine ord noget mere, hvilket er i modstrid med podcastens ånd. Efter en lille omvej til Ukraine og nogle bekendelser dykker de ned i det store emne: Trumps første 100 dage. 

I ugens Radio Information taler vi om et kontroversielt amerikansk firma med adgang til følsomme oplysninger i dansk politi. Vi afliver historien om danskernes angiveligt dalende klimaengagement. Og så fortæller Rune Lykkeberg om den korrumperede katolske kirke – og sit eget forhold til Jesus --- En kontroversiel amerikansk virksomhed med tætte forbindelser til USA' s efterretningstjenester og præsident Trump har som it-leverandør til det danske politi direkte adgang til følsomme oplysninger. Virksomheden er ejet af den ekstremt højreorienterede rigmand Peter Thiel – og i en tid, hvor Danmark bliver stadig mere usikker på sit forhold til USA, vækker det bekymring hos forskere og eksperter i it-sikkerhed. For hvad kan de følsomme oplysninger bruges til, hvis de kommer i de forkerte hænder? Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller. Mens millioner af katolikker verden over sørger over Pave Frans' bortgang, raser Rune Lykkeberg over den hykleriske, korrumperede og dybt antidemokratiske institution, der i årevis har set igennem fingre med og dækket over misbrug af børn og unge. Men midt i religionskritikken, bliver der også tid til at tale om chefredaktørens personlige mellemværende med det metafysiske og hans forhold til blandt andre – Jesus. Filmredaktør Christian Monggaard giver et overblik over nogle af de senere års mange pavelige film og tv-serier. Hvilke er værd at bruge tid på – og hvad skyldes den tilsyneladende umættelige appetit på Vatikanet og dets hemmeligheder?  Men vi begynder hos vores klimamedarbejder Marie Sæhl. For flere aviser kan for tiden berette om et dalende klimaengagement – i Danmark såvel som i resten af verden. Interessen for det grønne er angiveligt aftagende, og nu er det forsvar og sikkerhed, der fylder. Men passer det overhovedet, at danskerne har mistet interessen for klimaet? Eller er historien måske ligefrem den modsatte? 

Jeg har inviteret en gæst, der er lige så besat af Donald Trump som jeg selv. Sammen skal vi finde ud af, hvorfor vi ikke kan lade være med at kigge på ulykken, der må gemme sig en psykologisk forklaring. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Rune Lykkeberg, chefredaktør på dagbladet Information. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

NB: Allerførst kommer lige et link til den eksklusive T-shirt fra Lykkeberg & Corydons spontant opståede, men dybfølte bevægelse 'Folkebevægelsen Mod Monokausale Forklaringsmodeller'.  Indtil videre fås den i begrænset periode, i begrænset oplag, men med ubegrænsede muligheder og i alle størrelser.   Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en række boganbefalinger fra de to chefredaktørers påskeferie. Rune Lykkeberg har læst Tim Jacksons nye bog The Care Economy, der blandt andet handler om de industrier, der tjener penge på usunde afhængigheder. Bjarne Corydon anbefaler The Plot Against America af Phillip Roth, en bog der forestiller sig et isolationistisk USA, der ikke deltager i Anden Verdenskrig – et fiktivt Amerika, som virkelighedens USA bevæger sig skræmmende tæt på.  Derefter taler de to chefredaktører om den nyligt afdøde Pave Frans. For hvorfor bliver han nu fejret som et moralsk forbillede og progressivt ikon, på trods af han stod i spidsen for en dybt konservativ og skandaliseret institution? Lykkeberg og Corydon diskuterer hvorhvidt Pave Frans' eftermæle er udtryk for et hykleri eller et håb om en mere progressiv katolsk kirke. Til sidst vendes Trumps konflikt med den amerikanske centralbankchef Jerome Powell, der dog hurtigt udvikler sig til en mere principel samtale om centralbankernes rolle i vores samfund. Ifølge Rune Lykkeberg er centralbankerne blevet til samfundsskadelige institutioner, der forvalter massive pengesummer uden for demokratisk kontrol. Et synspunkt, Bjarne Corydon dog ikke helt kan forene sig med.    Lyt med, og hør de to chefredaktører folde deres argumenter ud. 

Ugens Radio Information handler om Trump-regeringens udvisninger, om Netanyahus motiver for at genoptage angrebene i Gaza og om en ny kunstudstilling om skønhed som modstand mod krig og undertrykkelse --- 8. marts blev den tidligere studerende og pro-palæstinensiske Mahmoud Khalil hentet uden for sin dør i New York af agenter fra de amerikanske immigrationsmyndigheder og sat i detentionscenter med henblik på udvisning. Det på trods af, at han har Green Card, altså opholds- og arbejdstilladelse i USA, og på trods af, at der ingen kriminelle anklager er blevet rejst imod ham. Rune Lykkeberg udlægger sagen og dens perspektiver for ytringsfriheden i Trumps USA.  Khalil var sidste år et af ansigterne på de omfattende studenterprotester mod Israels fremfærd i Gaza. Og kritik af Israels krigsforbrydelser er der ikke blevet mindre brug for, efter at landet tidligt tirsdag morgen brød våbenhvilen med massive luftangreb og siden med operationer på landjorden i Gaza. Men hvad får Benjamin Netanyahu til at genoptage den – også i Israel – upopulære offensiv? Anton Geist udlægger den aktuelle situation. Men det skal også handle om skønheden i verden. På Nivågaards Malerisamling kan man nemlig lige nu se en udstilling med og om den engelske Bloomsbury-gruppe. Gruppen, der bl.a. talte medlemmer som forfatter E.M. Forster og Virginia Woolf, hendes søster, maleren Vanessa Bell, og økonomen John Maynard Keynes, var et kunstnerisk og intellektuelt kraftcenter i England i begyndelsen af 1900-tallet, som eksperimenterende søgte efter intet mindre, end at gøre hele livet til kunst. Vores kunstanmelder Maria Kjær Themsen havde lyst til at flytte ind i den aktuelle udstilling, men valgte heldigvis i stedet at komme ind og fortælle om den i vores studie.   Og så hæng på til slut, for her fortæller Lærke Cramon om den 25-årige Salma, som for tiden ugentligt skrive breve i Moderne Tider fra Damaskus. Om drømme og håb og hverdagen i Syrien efter Assad-regimets fald. Læs eller lyt til alle hendes breve HER.

Denne uges Radio Information handler om Trumps tale til Kongressen. Og om hvorfor kvinder skal lade være med at gå på deltid, når velfærdsstaten svigter. For at passe på den. --- »Her er bogen, der vil få dig til at hente dit barn fem minutter i lukketid med rank ryg og god samvittighed.«  Sådan lyder overskriften på en anmeldelse af debatbogen Overskudskvinder – Økonomernes vej til det frie liv, skrevet af professor i nationaløkonomi Nina Smith og kommunikationsrådgiver Anne-Mette Barfod. Heri opfordrer de kvinder til at stræbe efter magten til at forme et ligestillet og familievenligt samfund. Og det er ikke sådan foreneligt med deltidsarbejde og drømme om at stå af hamsterhulet. Det skal kvinder efterstræbe, ikke bare for at sikre deres egen frihed, men også for at sikre velfærdssamfundet. For går de hjem og fylder hullerne ud, hver gang velfærdsstaten fejler, vil den bare blive mere og mere udhulet. Og gæt, hvem der taber mest på det? Debatredaktør Gry Inger Reiter har læst bogen og anmelder.  Rune Lykkeberg har set fjernsyn. Mere nøjagtigt den 99 minutter lange tale, der kom ud af Donald Trumps mund tirsdag nat dansk tid. Herunder en overraskende lang sektion om Grønland. Hvordan skal vi så denne gang høre, hvad han sagde? 

Ugens Radio Information handler om de mange geopolitiske udspil, som Trump kastede verdens vej i ugen, der gik. Og så skal det handle om, hvad vi kan lære af den stormflod, der for præcis 200 år siden ramte den jyske vestkyst   Hvor alvorligt skal vi tage præsident Donald Trumps ønske om at omdanne Gaza til en mellemøstlig riviera? Hvad kan vi lære af, at de 25 pct. straftold, som han ellers havde garanteret, at han ville pålægge Mexico og Canada, nu alligevel ikke ser ud til at blive til noget? Og hvad er det, han har gang i, i forhold til Iran? I ugens Radio Information vil chefredaktørerne Rune Lykkeberg og Anton Geist forsøge at få hoved og hale i alt det, Trump kastede verdens vej i ugen, der gik.  Og så skal vi til det nordlige Danmark. Den 4. februar 1825 blev den jyske vestkyst ramt af en stormflod, der ikke bare ændrede livet for kystens beboere, men også Danmarkskortet for bestandigt. I vores nye serie Stormflod, der starter i kulturtillægget i denne uge, er journalist Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen taget til Limfjorden for at fortælle en historie, som vi kan lære meget af i dag. 

Ugens Radio Information handler om den russiske skyggeflåde og hybridkrigen i Østersøen, om konflikten i DR Congo og om den kinesiske chatbot DeepSeek, som Rune Lykkeberg har optur over   Dagen efter sin indsættelse annoncerede USA's præsident, Donald J. Trump, at der skal investeres op mod 3.576.800.000.000 kroner i kunstig intelligens frem mod 2029. »Kina er en konkurrent, andre er konkurrenter. Jeg vil hjælpe meget gennem nøderklæringer, fordi vi har en nødsituation, vi er nødt til at få bygget den her ting,« sagde han. Men mindre end en uge senere præsenterede det kinesiske startupfirma DeepSeek en chatbot med det fulde navn 'DeepSeek – AI Assistent', der i chokerende grad har udfordret den etablerede verden inden for kunstig intelligens. Rune Lykkeberg, der af gode grunde har haft svært ved at spotte opture den seneste tid, synes, at dét er optur. Og så skal det handle om konflikten i Den Demokratiske Republik Congo. Det er en konflikt, der rummer det hele. Magtbegærlighed, etniske spændinger, jagten på mineraler, hævn og ikke mindst storpolitik. Faktorer, der før har fået spændingerne til at eksplodere i det enorme centralafrikanske land – og nu truer med at vokse til en krig med nabolandet Rwanda. Vores afrikamedarbejder Christina Nordvang Jensen opruller striden, dens historie og mulighederne for en løsning. Sverige har opbragt et fartøj, der nu efterforskes i forbindelse med bruddet på et kabel i Østersøen. Et andet fartøj blev fulgt af flere flådefartøjer, men sejlede ind i russisk farvand. Der har været travlhed på Østersøen i denne uge, og aktiviteten understreger, at NATO og østersølandene står med enorme udfordringer med at beskytte den undersøiske infrastruktur og efterforske mulig sabotage og hybridangreb på havbunden. Graverjournalist Bo Elkjær har fulgt de mystiske sejladser på Østersøen i årevis. Han er i studiet og giver et overblik. 

Ugens Radio Information har fokus på Trumps første uge i Det Hvide Hus, ikke mindst de mange anslag mod den grønne dagsorden. Og så anmelder vi den nye danske, Oscar-nominerede film, 'Pigen med nålen'   »Farvel til Den frie verden«, skrev chefredaktør Rune Lykkeberg i en leder mandag på dagen for Donald Trumps indsættelse – og han fortsatte: »Vi har ikke før set så mange magtfulde mennesker på så kort tid gå på knæ for en politisk leder, som ikke er kommet til magten endnu. Magtens centrum i Mar-a-Lago minder mere om et autoritært hof omkring kongen Trump end om en demokratisk regering.« Rune Lykkeberg er i studiet med chefredaktør Anton Geist til en snak om de sidste fire dage i den verden, som følger efter den fries endeligt.   En god håndfuld af de mange dekreter, Donald Trump underskrev mandag, handler om klima- og miljøområdet. Flere af dem giver så lidt mening i økonomisk forstand, at det ifølge klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen kun kan forklares med præsidentens »narcissistiske behov for via letkøbte, kortsigtede løsninger at blive klappet på skulderen af fossile CEOs og hyldet af akut trængte borgere«. Og så anmelder kulturredaktør Anita Brask Rasmussen den nye, netop Oscar-nominerede film Pigen med nålen – svenske Magnus von Horns blændende fortælling om spædbørnsdræberen Dagmar Overby med Trine Dyrholm som spiller »den perfekte blanding af moderlig og morderisk«. Det er en historie om dengang kvinder blev tvunget ud i de mest uhyrlige handlinger for at overleve, men også et værk, der kan minde os om det gode, vi har tilkæmpet, og som vi så nødigt skulle miste igen. Som Anita skriver. »Hvis det ikke var tydeligt før, så bidrager Pigen med nålen til det, vi allerede ved: Vores samfund blev et bedre sted af, at kvinder fik et valg.«

I ugens særudgave af Radio Information vender Lars Trier Mogensen og Rune Lykkeberg perspektiverne for Grønland og rigsfællesskabet efter ugens udmeldinger fra den kommende amerikanske præsident Donald Trump   Kort inden jul skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at »ejerskab og kontrol over Grønland er altafgørende« for USA. Mandag i denne uge skrev han, at det grønlandske folk kommer til at drage stor fordel af at blive en del af USA. »Make Greenland Great Again,« konkluderede han og sendte sin førstefødte på endagsvisit i Nuuk, inden han siden truede  Danmark med straftold og afviste at udelukke, at en militær reaktion kunne komme på tale.   Som Lars Trier Mogensen skrev i en analyse i ugens løb: »I en kædereaktion af begivenheder, som regeringen i København har mistet styringen på, er Grønland på rekordtid rykket ind i Trumps spotlys – og ud af Danmarks skygge.« Ugens Radio Information handler om forholdet mellem Danmark og Grønland – og ja, Trump. Vores politiske analytiker Lars Trier Mogensen og chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet til en snak om den uge, hvor danskerne blev mindet om, at der er noget, der hedder Grønland, og hvad det faktisk betyder at være en småstat. 

Årets første Radio Information handler om statsministerens nytårstale, om Elon Musks støtte til den europæiske højrefløj og om grev Dracula, hans grimme fætter grev Orlok og alle de andre vampyrer i filmhistorien.   »Det udstiller både statsministerens begrænsninger og udfordringernes omfang, at Mette Frederiksen ikke talte om de store trusler mod Danmarks forretningsmodel, forsvarsalliancer, rigsfællesskab og verdensorden,« skriver Rune Lykkeberg i sin analyse af statsministerens nytårstale. Han er i studiet og uddyber. Og giver kongen et (regulært) kærligt ord med på vejen.  Og så skal det handle om Elon Musk. »Kun AfD kan redde Tyskland,« skrev techoligarken i et debatindlæg i den tyske avis Welt am Sonntag. Elon Musk fortsætter dermed sin støtte til højrenationale partier uden for USA – en støtte, som sidste år kom både den italienske og den britiske højrefløj til gode. I Tyskland er reaktionerne på, hvad der opfattes som utidig indblanding i valget til februar, voldsomme. Samtidig hjemme i USA har Elon Musk lagt sig ud med store dele af MAGA-baglandet med sine bud på en indvandringspolitik, der byder højtuddannede fremmede velkommen. Mathias Sindberg er i studiet og tager temperaturen på Trump og Musks nye bromance.  Og så skal vi i biografen med filmredaktør Christian Monggaard. Tag hugtænderne på og kom med på den helt store – og lidt uhyggelige – tur med filmbussen tilbage til stumfilmen Nosferatu fra 1922 og gennem filmhistorien med de klamme, de sexede og de totalt fjollede vampyrer – selvfølgelig alt sammen i anledning af premieren på Robert Eggers nye Nosferatu-film.