Podcasts about rune lykkeberg

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den italienske professor Paolo Gerbaudo om de nye, digitale partiformer på højre- og venstrefløjen, som har erstattet traditionelle partiapparater med karismatiske ledere og digitale fanklubber. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den italienske sociolog, aktivist og politiske filosof Paolo Gerbaudo. Paolo Gerbaudo er professor ved Universitetet i Madrid, og han udgav i 2019 bogen The Digital Party, som handlede om den nye partidannelse, han så skyde op omkring sig – både på højrefløjen og på venstrefløjen. Det var en helt ny form for partier, hvor medlemmerne egentlig ikke var med til at udforme politikken, og de var heller ikke organiseret i et gammeldags partiapparat. I stedet var de med som en slags fans – som en slags tilbedere af den karismatiske leder. Det kunne for eksempel være Jean-Luc Mélenchon i La France Insoumise, det kunne være Jeremy Corbyn i Momentum-bevægelsen, som blev Labour-leder, eller det kunne være Pablo Iglesias, som var leder af Podemos i Spanien. Han så det altså på både højre- og venstrefløjen, og et i dag meget velkendt eksempel vil selvfølgelig være Donald Trump. Paolo Gerbaudo er selv aktivist på venstrefløjen, og han troede oprindeligt på, at Podemos i Spanien, Femstjernebevægelsen i Italien og Syriza i Grækenland kunne være en fornyelse – at vælgerne her var med til at skabe noget helt nyt og progressivt i denne form for partidannelse. Gerbaudo deltog i bevægelserne, han studerede dem, men han så også meget hurtigt bagsiden. De havde nemlig en tendens til at blive autoritære. Lederen blev ophøjet til en form for overautoritet, og når man havde direkte afstemninger om politikken, fulgte medlemmerne i høj grad bare lederen. Derfor kom det til at handle mere om en form for kultdannelse end en egentlig progressiv formation. Paolo Gerbaudo troede på det, engagerede sig i det og analyserede det. Han skrev sin bog The Digital Party, om både fejltagelserne og gevinsterne, og den står stadigvæk som noget af det bedste, der findes om den nye partidannelse.  Hvad enten man vil forstå, hvad Trump har gjort ved Det Republikanske Parti i USA, eller hvad Zach Polanski gør med The Greens i Storbritannien, så er Paolo Gerbaudo et godt sted at begynde. 

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den canadiske idéhistoriker Quinn Slobodian om hans nye bog 'Muskism', der bruger Elon Musk som indgangsvinkel til at forstå ideologien bag vor tids digitale kapitalisme. --- I denne uge har vi fornøjelsen af at tale med en mand, vi efterhånden betragter som en ven af programmet: den brillante canadiske idéhistoriker og professor i international historie ved Boston University Quinn Slobodian. Første gang Quinn Slobodian gæstede showet, havde han netop udgivet Globalists: The End of Empire and the Birth of Neoliberalism (2018), som er den helt store fortælling om de idéer, der formede neoliberalismen. Siden besøgte han os for at tale om bogen Crack-Up Capitalism (2023), hvor han vendte blikket mod de fysiske steder, der er indrettet som politiske undtagelseszoner; små enklaver som Hongkong, hvor kapitalen kan boltre sig uden de sædvanlige demokratiske spilleregler. Nu er Quinn Slobodian aktuel med en ny og utrolig interessant udgivelse, som er noget af det skarpeste, der er skrevet om Elon Musk og den digitale kapitalismes ideologi. Bogen har titlen Muskism: A Guide for the Perplexed (2026) og er skrevet i samarbejde med Ben Tarnoff. Ved at bruge Musk som indgangsvinkel beskriver Slobodian, hvordan vi i dag befinder os langt hinsides nyliberalismen. Han viser, hvor radikale de herskende idéer egentlig er, og forklarer, at det, vi ofte afskriver som 'tosserier' eller luner hos Elon Musk, faktisk har en dybere, systemisk mening. Det er ikke nødvendigvis, fordi Musk er en stor tænker, men der er store tanker indlejret i det, han gør – og han forstår præcis, hvordan idéer breder sig og vinder magt i vores samtid. Muskism: A Guide for the Perplexed er på mange måder en intellektuel åbenbaring, og vi er utrolig glade for at kunne invitere Quinn Slobodian tilbage på showet og præsentere ham for jer i denne uges Langsomme samtale.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fremtrædende jurist og aktivist Dalee Sambo Dorough om grønlændernes kamp for selvbestemmelse og vores pinlige mangel på viden om oprindelige folks rettigheder. --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den fremtrædende ekspert i internationale menneskerettigheder og indfødte folks rettigheder Dalee Sambo Dorough. Hun har haft flere tunge lederposter, blandt andet som formand for FN's Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender og som formand for Inuit Circumpolar Council, hvor hun repræsenterer 180.000 inuitter i Rusland, Alaska, Canada og Grønland. Når vi har rakt ud til Dalee Sambo Dorough, skyldes det naturligvis vores interesse i Grønland, inuit og indfødte folks rettigheder. De senere år er det gået op for mange af os, at vi ved pinligt lidt, når det kommer til fundamentale spørgsmål om grønlændernes rettigheder, grønlændernes vej mod afkolonisering og selvbestemmelse, og det komplekse forhold mellem autonomi i rigsfællesskabet og fuld uafhængighed. I netop spørgsmål som disse er Dalee Sambo Dorough ekspert. Hun er født i Alaska i 1959 og vokset op med hele rettighedskampen, som har formet hende både intellektuelt og politisk. Hun har bestridt poster i adskillige organisationer og været en absolut nøglefigur i kampen for både Alaskas oprindelige folk og inuits rettigheder på globalt plan. I disse arktiske tider – hvor vi befinder os midt i et aktuelt lavintensivt, men reelt højdramatisk opgør om Grønlands fremtid – er vi stolte af at kunne præsentere netop denne samtale med juristen, forskeren, advokaten og aktivisten Dalee Sambo Dorough.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fremtrædende svenske klimaforsker Johan Rockström om de planetære grænser og behovet for et holistisk syn på naturen, hvis vi skal nå at handle, før vinduet for en bæredygtig fremtid lukker. --- Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den svenske forfatter, klimaforsker og levende legende Johan Rockström. For nogle år siden satte Rockström sig i spidsen for et projekt, som skulle definere vores liv og natur som en helhed. I stedet for blot se på CO2-niveauer eller isolerede temperaturstigninger, udviklede han et rammeværk – de såkaldte 'planetære grænser' – som definerer de betingelser, vi lever under.  Som tidligere direktør for Stockholm Resilience Centre og nuværende leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research har Rockström været en af de vigtigste stemmer i klimadebatten og den videnskab, som i dag går under betegnelsen Planetary Boundaries Science. Det er en videnskabelig tilgang, som forener benhårde data med et holistisk perspektiv, så man ikke skal vælge mellem den faktuelle detalje og det store, åndelige overblik. Og som samtidig tillader videnskaben at bidrage med et helhedsperspektiv, der viser folk, hvad vi skal passe på med og hvilke grænser, vi må respektere. På Information har vi brugt Johan Rockström som ekspertkilde i mange artikler de senere år, men i denne uges Langsomme samtaler stiller Rune Lykkeberg de helt store spørgsmål forfra: Hvordan blev ideen om de planetære grænser til? Hvad er det, man får blik for, når man ser verden igennem dem? Og selvfølgelig også: Hvor står vi lige nu? Den seneste rapport fra Planetary Boundaries Science konkluderer, at der stadig er et vindue for handling, men at vinduet lukker hastigt. Så hvad skal der til – og hvad står i vejen? Og hvordan holder Johan Rockström i øvrigt selv fanen og håbet højt i disse tider?  Alt det og meget mere kan du høre om i denne uges afsnit.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den iranskfødte forsker og forfatter Laleh Khalili om bagtæppet for den aktuelle konflikt mellem Israel, USA og Iran. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den iranskfødte forsker og professor ved University of Exeter, Laleh Khalili, der er en af sin generations mest skarpsindige tænkere inden for global handel og geopolitik.  Laleh Khalili er født og opvokset i Iran og med egne ord 'et barn af olie' – hendes far arbejdede med olie, og hun oplevede oliens betydning gennem hele sin opvækst. Siden har hun bl.a. studeret i USA på University of Texas og skrevet ph.d.-afhandling ved Columbia University i New York. Laleh Khalili er en af de sjældne forfattere, som både går op i geopolitik, kapitalisme, shippingindustrien, maritime regler og den kolonialistiske arv. Alt det, som er på spil i den aktuelle konflikt mellem Israel, USA og Iran, har Laleh Khalili altså beskæftiget sig med. Hun markerede sig for alvor, da hun i 2020 udgav det anmelderroste værk Sinews of War and Trade: Shipping and Capitalism in the Arabian Peninsula, der på én gang er en rejse ind i den maritime kapitalisme og en afslørende analyse af, hvordan magten på verdenshavene definerer vores moderne økonomi. Dén bog, altså fortællingen om livet på de enorme containerskibe og det uregulerede forretningsliv til søs, har vi tidligere talt med hende om her i podcasten. Men i denne her uge gælder det Laleh Khalilis seneste forskning. Hendes nye bog, der udkom i slutningen af sidste år, hedder Extractive Capitalism: How Commodities and Cronyism Drive the Global Economy. Her undersøger Khalili, hvad olien har betydet for Mellemøsten, og hvordan olien var en del af imperialismen, men også en del af opgøret med imperialismen. Hun ser på, hvordan kontrollen med naturressourcerne i Mellemøsten altid har været en fuldstændig integreret del af en lokal magtkamp, der også betjener en magtkamp i hele verden. Hvis man vil vide, hvad der egentlig foregår nedenunder de aktuelle konflikter i Mellemøsten; hvis man interesserer sig for, hvordan shippingruter, råstofudvinding og kolonial arv hænger uløseligt sammen med moderne storpolitik, og hvis man vil forstå det store bagtæppe af magtkampe, der udspiller sig mellem USA, Iran og resten af verden – ja, så er denne uges afsnit med Laleh Khalili et godt sted at starte.

I ugens Radio Information ser vi på den globale trussel fra resistente bakterier, Donald Trumps ordkrig med paven, Orbáns nederlag i Ungarn og det danske nationaldyr, der er forsvundet fra vores blik. --- Thorvalds piller virker ikke længere – og det er et problem, som den 70-årige lungepatient ikke står alene med. Faktisk advarer verdenssundhedsorganisationen WHO om, at antibiotikaresistente bakterier kan blive en større dræber end kræft, hvis ikke vi gør noget drastisk. Marie Sæhl og Louise Schou Drivsholm gør os klogere på den stille pandemi, som truer med at sætte os 100 år tilbage i tiden til dengang en simpel infektion var en dødsdom. Det blev endnu en vild uge i international politik. Donald Trump gik i hellig ordkrig med paven, USA indledte en flådeblokade af Irans havne, og Viktor Orbán led et historisk nederlag ved valget i Ungarn. Rune Lykkeberg udlægger ugens begivenheder og finder anledning til noget så sjældent som en europæisk optur. Og endelig skal det handle om det dyr, vi har bygget en hel nation på, men som vi ikke længere kan holde ud at se i øjnene. Grisen er overalt – i vores kølediske, i vores tandpasta og i vores tegnefilm – men det levende væsen bag er forsvundet fra vores fælles bevidsthed. Jeg får besøg af Bodil Skovgaard Nielsen, som har skrevet et længere essay om den danske gris, der fylder så meget i landskabet, at den er blevet usynlig for os. 

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med Harvard-professor Steven Levitsky om det amerikanske demokratis overlevelseskamp, de historiske mønstre bag moderne diktaturer og den nødvendige modmagt til Donald Trump. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske politolog og professor ved Harvard University, Steven Levitsky, der er en af sin generations mest fremtrædende demokratiforskere. Han opnåede verdensberømmelse, da han sammen med kollegaen Daniel Ziblatt i 2018 udgav bestselleren How Democracies Die, der på én gang er et intellektuelt svar til Donald Trumps valgsejr i 2016 og en manual til at forstå, hvordan moderne demokratier ikke nødvendigvis vælter ved militærkup, men ofte afvikles gradvist indefra. De to, altså Ziblatt og Levitsky, udgav også bogen Tyranny of the Minority – Why American Democracy Reached the Breaking Point i 2023, og dén bog har vi tidligere talt med Ziblatt om her i podcasten. Men i denne her uge gælder det altså Steven Levitsky. Han er født i 1968, vokset op i 70'erne og har set de seneste årtiers demokratiske udvikling i USA tæt på, både eksistentielt og som forsker. Han har udgivet en fantastisk bog, der hedder Revolution and Dictatorship: The Violent Origins of Durable Authoritarianism, som han skrev sammen med Lucan Way i 2022. De to, Levitsky og Way, står også bag bogen Competitive Authoritarianism: Hybrid Regimes After the Cold War, som udkom i 2010. Hvis man vil vide, hvad der egentlig sker i USA i de her år; hvis man interesserer sig for, hvornår det ikke bare er en anden holdning, men selve rammerne for vores holdningsdannelse, der er på spil, og hvis man vil forstå dybden, rækkevidden og omfanget af det, Donald Trump foretager sig – men også hvis man vil have indsigt i modstanden og modmagten, modbevægelsen og modvægten, kort sagt alt det, der peger den anden vej, ja, så er der næppe nogen bedre at tale med end netop denne uges gæst: Steven Levitsky.

I ugens Radio Information taler vi om våbenhvilen og Trumps vilde trusler imod Iran. Men vi skal også forbi svinestaldene – for der blev lovet en masse i valgkampen, men bliver det ført ud i livet? Endelig prøver vi at forestille os, hvordan verden bliver, hvis Orbán taber søndagens valg i Ungarn. Din vært i denne uge er Kristian Villesen. --- I denne uge truede Donald Trump med at udslette Iran som civilisation, inden der natten til onsdag dansk tid blev indgået en aftale om våbenhvile. Chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet, og han ser et vist håb i, at Trump nu viser, at han vil gøre rigtig meget for at få afsluttet krigen – selv om vejen til varig fred er besværlig. Han taler også om de mulige indenrigspolitiske konsekvenser af den vilde trussel om udslettelse.  Forholdene for de søde, små grisebasser blev et centralt tema i valgkampen. Færre pattegrise skal dø, halerne skal ikke kuperes, søerne skal ikke fikseres, transporttiden skal være kortere, løfterne var mange. Problemet er bare, at man har forsøgt at forbedre forholdene i svinestaldene før, uden at det er lykkedes. Informations førende svinejournalist, Marie Sæhl, kommer i studiet og taler om, hvorvidt det rent faktisk vil lykkes denne gang – og hvad det i givet fald vil koste. På søndag skal Ungarn til valg, og taburetten vakler for første gang under Viktor Orbán, som har siddet tungt på magten i 16 år. Valget i Ungarn handler ikke bare om, hvem der skal være premierminister, det er også en slags folkeafstemning om den autokratiske styreform, som Orbán er symbolet på – og så vil resultatet selvsagt have stor betydning for EU, USA, Rusland og krigen i Ukraine. Informations tysklandskorrespondent Nina Branner har været på reportagerejse i Ungarn og er med på en telefonlinje til sidst i udsendelsen.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den canadisk-kinesiske analytiker og forfatter Dan Wang om Kinas evne til at bygge fremtiden – men også hvorfor det store slag mellem stormagterne i sidste ende vindes af det samfund, der er bedst at leve i. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den canadisk-kinesiske teknologianalytiker og forfatter Dan Wang. Med en opvækst i både Kina og Canada samt en uddannelse fra amerikanske eliteuniversiteter besidder Wang en sjælden analytisk indsigt og evne til at sammenligne stormagternes vidt forskellige logikker. Han har tidligere delt sin viden i en række højtprofilerede nyhedsbreve, der udkom mellem 2017-2023, og som blev betragtet som en slags teknologi-avantgardens depecher, indtil de blev forbudt af den kinesiske regering under corona-nedlukningen. Nu er han aktuel med bogen Breakneck: China's Quest to Engineer the Future, som er en fortælling om Kinas ekstraordinære evne til at bygge og forme fremtiden. I bogen afdækker Wang, hvad det er, Kina gør bedre end os i Vesten lige nu. Han peger særligt på landets enorme kapacitet til at omsætte kollektiv handlekraft til konkrete forbedringer og fysisk infrastruktur – en kvalitet, der bl.a. har givet kineserne et totalt overtag på energiområdet. Men det er samtidig en fortælling om et samfund, der styres stramt af et kommunistparti, som Wang forholder sig stærkt kritisk overfor.  Kontrasten bliver tydelig, når han analyserer Vestens aktuelle tilstand, hvor han ser et forfald i vores evne til at skabe fælles løsninger og bygge store ting sammen, mens den kinesiske model vinder frem gennem rå eksekvering.  Men kapløbet mellem Kina og Vesten handler ikke kun om mikrochips, våben og økonomiske vækstrater. Når alt kommer til alt, er det afgørende ifølge Dan Wang et helt andet spørgsmål: Hvem tilbyder de bedste livsbetingelser? Og eftersom han selv har levet i begge verdener, kan han fortælle, hvor det er bedst at leve henne nu – og hvor han tror, det er bedst at leve i fremtiden. Alt det bliver vi klogere på i denne samtale med Dan Wang, der kommer omkring både global magtkamp, teknologisk handlekraft og fremtidens Kina.

I ugens Radio Information taler Rune Lykkeberg med Bodil Skovgaard Nielsen om cafeen som institution i vores liv og med Jørgen Steen Nielsen om energikrisen, som udstiller vores afhængighed af naturødelæggende energikilder. --- Det er påske i Radio Information, og Rune Lykkeberg er vikar, fordi Rasmus Bo Sørensen er på ferie.  Vi taler om det bedste og det værste i de vestlige samfund. Cafeen som et kunstnerisk sted for modernisterne og det æstetiske sted for intellektuelle og samtalens sted for de moderne demokratier. Og om energikrisen, som afdækker og udstiller vores samfundsundergravende afhængighed af energikilder, der ødelægger vores natur.  Om cafeen som rum i vores liv og kulturinstitution taler vi, fordi Bodil Skovgaard Nielsen har set og anmeldt udstillingen Café Society på Orddrupgaard. Bodil kommer i studiet og fortæller, hvad det er, hun finder på malerierne fra 1800-tallets magiske metropol, Paris, som hun savner i sit liv i dag. Hun fortæller om nostalgien ved at genbesøge den parisiske café, men også om det utopiske løfte, hun finder på udstillingen.  Om energikrisen kommer Jørgen Steen Nielsen og taler, fordi han igen har dækket den for avisen og har det helt store overblik. Vi står nu igen i en akut krise, fordi vi er alt for afhængige af fossil energi. Det ville jo være godt, hvis det fik efterspørgslen på fossil energi og forbruget af den til at falde. Men det ville ikke være godt, hvis det går ud over dem, der har mindst, eller hvis det accelererer økonomisk ulighed og politisk utilfredshed.  Vi tager den store tur gennem energikrisens transformative potentiale og sociale risici. Og så minder vi i anledning af påsken om, at vi er langt mere tilgivende og tolerante over for folk, som har begået fejl i fortiden, end vi normalt antager. 

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fransk-amerikanske forsker og forfatter Hélène Landemore om behovet for at genopfinde folkestyret i det 21. århundrede. --- Vi har i denne uge talt med en af vores foretrukne demokratitænkere, den fransk-amerikanske forsker og forfatter, Hélène Landemore, som er professor i politik ved Yale University og har en Ph.D. fra Harvard University.  Det er for os her på redaktionen et imperativ at blive ved med at slå fast, at vores samfund aldrig er demokratisk nok. Demokrati er ikke betegnelsen for det bestående samfund – tværtimod er demokrati et krav til det bestående samfund om, at folk skal høres. Folk skal ikke finde sig i at blive bestemt over; de skal have mere at skulle have sagt og større mulighed for at drage de regerende til ansvar. Hvis man har den indstilling, at demokrati er et princip, som siger, at du skal være med i et 'vi', der bestemmer selv, så skal dette 'vi' have mulighed for at forme samfundet, fællesskabet og lovene på en måde, som findes rimelig og retfærdig. Her er Hélène Landemore en utrolig interessant tænker, fordi hele hendes værk handler om at undersøge forskellige måder at skabe indflydelseskanaler på mellem borgerne og magten. Hun evner som få at koble teoretisk forskning og praktisk arbejde med de forskellige demokratiske eksperimenter, som findes i vores levetid. Vi talte med hende her på Langsomme Samtaler for et par år siden, da hun udgav bogen Open Democracy: Reinventing Popular Rule for the Twenty-First Century, og nu er hun aktuel med sin nye bog Politics Without Politicians: The Case for Citizen Rule. Det er i anledning af den nye bog, at vi igen har den store fornøjelse og det privilegium at tale med Hélène Landemore.  Og ovenpå det seneste folketingsvalg kan vi vist alle have brug for at blive mindet om, at demokrati altid er et eksperiment og en læreproces; vi har ret til at bestemme mere, hvis vi også bliver bedre til at lytte mere.

I ugens Radio Information analyserer vi valgets vindere og tabere og taler om, hvorfor drikkevandet løb med opmærksomheden. Samtidig ser vi mod Iran, hvor krigen går ind i sin femte uge, mens Trump leder efter en udvej. --- Bliver de kommende regeringsforhandlinger de længste i danmarkshistorien? Sammen med journalistisk chefredaktør Anton Geist, indlandsredaktør Jette Aagaard og journalist Mathias Sindberg dykker vi ned i det brogede politiske puslespil, som står tilbage efter folketingsvalget tirsdag.  Vi ser blandt andet nærmere på Lars Løkkes rolle som 'kongemager' og Morten Messerschmidts vilde comeback, men vi dykker også ned i kvindernes rekordhøje repræsentation i det nye Folketing, vælgervandringerne fra Socialdemokratiet, og så giver vi et bud på, hvorfor valget endte med at blive afgjort på drikkevand og mishandlede svin.  Mens regeringsforhandlingerne står på herhjemme, fortsætter den højspændte situation i Iran, hvor krigen er på vej ind i sin femte uge. Donald Trump taler om 'historiske gennembrud' og 'produktive samtaler' med iranerne, som de har præsenteret for en fredsplan – men samtidig er flere tusinde amerikanske kamptropper på vej mod regionen. Niklas Hessel og Rune Lykkeberg analyserer situationen og giver deres vurdering af, hvem der lige nu har den strategiske overhånd – og om Trump kan finde en vej ud af krigen, som han kan sælge som en sejr.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske journalist og forfatter Jacob Silverman om, hvordan den amerikanske tech-elite har transformeret sig selv ideologisk og opnået politisk indflydelse. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske tech-journalist og forfatter Jacob Silverman, som står bag bogen Gilded Rage: Elon Musk and the Radicalization of Silicon Valley.  Bogen, der udkom i slutningen af 2025, er en slags ideologisk dannelseshistorie for den amerikanske tech-industri over de sidste 15 år og kortlægger, hvordan en ny magtbase er opstået og konsolideret i krydsfeltet mellem Silicon Valley og Washington D.C. I bogen afdækker Silverman blandt andet de dybe forbindelser mellem tech-industrien og det militærindustrielle kompleks i USA. Han peger særligt på kredsen omkring The PayPal Mafia, anført af Peter Thiel, der udgør gruppens filosofiske konge og fremstår som en slags ideologisk reservefar for USA's vicepræsident, J.D. Vance. Denne del af tech-eliten er karakteriseret ved at være libertariansk, stærkt højreorienteret og tenderende antidemokratisk, og de har i dag stor indflydelse – ikke nødvendigvis fordi deres idéer begejstrer befolkningen, men fordi de har massiv konkret magt bag sig. Men der er også figurer som Elon Musk, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos, der tidligere har været liberale i amerikansk forstand. Dengang profilerede de sig på grøn omstilling gennem Tesla eller store fonde til fattigdomsbekæmpelse og støttede primært demokratiske kandidater. Men nu har de skiftet hold.  Spørgsmålet er selvfølgelig, om tech-eliten er blevet højreorienteret, fordi magten i USA er skiftet, eller om de faktisk altid har været radikalt højreorienterede, men først nu tillader sig selv at springe ud. Alt det bliver vi klogere på i denne samtale med Jacob Silverman, der kommer omkring både magt, teknologi, sikkerhed og Silicon Valley.

Irankrigen er på tredje uge eskaleret til det, Rune Lykkeberg kalder 'en lavintens verdenskrig', hvilket præger ugens udgave af Radio Information. Vi dykker også ned i 'manosfæren', runder ugen i politik og rapporterer fra hverdagslivet i Grønland i skyggen af det storpolitiske spil. --- Krigen i Iran har nu stået på i tre uger, og intet tyder på, at en deeskalering er undervejs. Sammen med Rune Lykkeberg vender vi den seneste uges begivenheder og taler blandt andet om Irans angreb på olie- og gasanlæg i flere nabolande, situationen i Libanon, der balancerer på kanten af et kollaps og den faldende støtte til krigen i Trumps eget MAGA-bagland. Højt mod nord står Grønland klemt i det storpolitiske spil mellem Danmark og USA. Så hvordan reagerer grønlænderne i dén situation? De lever deres liv, selvfølgelig. For kan man andet? Mikkel Vuorela og Sigrid Nygaard rapporterer fra det grønlandske samfunds- og hverdagsliv på et meget mærkeligt tidspunkt i landets historie. Vi tager også et dybt dyk ned i den aktuelle maskulinitetskrise sammen med Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Med udgangspunkt i Louis Therouxs nye Netflix-dokumentar taler vi om 'manosfæren' – en giftig parallelverden, hvor hårdtpumpet kvindehad og kynisk marketing går hånd i hånd. Og endelig skal vi også nå en tur omkring vores valgpanel, hvor Natalie Barrington Rosendahl runder ugens vigtigste politiske begivenheder i selskab med Anton Geist, Laura Friis Wang og Mathias Sindberg.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den kinesiske økonom og forfatter Keyu Jin om Kinas rolle i verden, landets politiske tænkning og ikke mindst forholdet til USA. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den kinesiske økonom og forfatter Keyu Jin. Hun har bl.a. studeret ved Harvard University og er nu professor ved både London School of Economics og Hong Kong University of Science and Technology. Hun er desuden datter af en tidligere kinesisk finansminister og forstår bedre end nogen anden både Kina og Vesten indefra – og udefra.  Keyu Jin har tidligere besøgt podcasten i forbindelse med sin bog The New China Playbook, der giver et sjældent indblik i det kinesiske styres økonomiske logik og politiske ideologi. a.  Nu taler Rune Lykkeberg så igen med Keyu Jin på et kritisk tidspunkt i forholdet mellem USA og Kina. Efter et år med massiv handelskrig, hvor præsident Trump blokerede for eksport af amerikanske chips, og Kina svarede igen ved at begrænse adgangen til kritiske mineraler, befinder vi os nu i en form for våbenhvile. Men spørgsmålet er, om denne stilhed er et blivende resultat af handelskrigen, eller blot en midlertidig pause før det næste store slag. Spørgsmålet er også, hvad vi kan lære af det, der har udspillet sig mellem Kina og USA det seneste år, og selvfølgelig, hvordan Kina ser resten af verden. Kan vi regne med, at Kina kunne være med til at lave en fred i Ukraine, og hvordan Kina ser mulighederne i verden, efter Trump har gjort USA ekstremt upopulære mange steder? Alt det og meget mere taler Rune Lykkeberg med Keyu Jin om i denne uges Langsomme samtale. 

Ugens Radio Information handler om den nye ayatollah i Iran, om stjernekokken René Redzepis fald og om blå blok, der både leder efter et fælles projekt og en samlende figur. --- Mojtaba Khamenei har erstattet Ali Khamenei som Irans nye leder. Sønnen har arvet magten fra faderen som i et kongedømme. Det vidner om et desperat regime, der har forrådt sine egne principper og tror på krig mod alle som dets sidste chance. Rune Lykkeberg udlægger magtsituationen i det vaklende iranske præstestyre og gør status på en planløs krig, der truer med at sprede sig kaotisk til hele Mellemøsten. Han var Nomas mangeårige chef og et af de største navne inden for gastronomiens verden. Men nu har René Redzepi trukket sig som chef for Noma efter at flere tidligere ansatte har fortalt om dårlige arbejdsforhold, vold og ydmygelser på stjernerestauranten. Jeg taler med Rasmus Elmelund og Lærke Cramon om det, der måske kan blive kokkefagets MeToo-øjeblik. Og så skal vi også høre fra vores ugentlige valgpanel, som gør status på valgkampen  for de blå partier, der – efter en noget klodset start – nu mærker en snert af momentum. Men hvad er egentlig det fælles blå projekt, og kan man overhovedet blive enige om, hvem der skal lede det? Det diskuterer Jette Aagaard, Laura Friis Wang og Villads Andersen sammen med Natalie Barrington Rosendal.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den unge franske stjerneøkonom og forfatter Gabriel Zucman om argumenterne for og imod en formueskat for samfundets allerrigeste. --- Vi har i denne uge lavet lidt om på planerne. Vi har nemlig fået mulighed for at få et interview med en mand, der står i centrum som intellektuel i den danske valgkamp og i den globale diskussion om formueskat og fordeling af velstand og rigdom i verden. Det er den franske økonom Gabriel Zucman, som har skrevet bogen Milliardærer skal også betale skat, der blev et kæmpe brag, da den udkom i Frankrig i 2025, og som vi her på Dagbladet Information udgiver lige om lidt.  Gabriel Zucman er en del af den samme skole som Thomas Piketty, Emmanuel Saez, Julia Cagé, Esther Duflo. Han er en del af en gruppe franske økonomer, som har et empirisk forhold til kapitalismen og ser det som sin opgave at indsamle data og tal for udviklingen i velstand, rigdom, ulighed og vækst over tid.  Gabriel Zucman er 39 år gammel, men allerede ekstremt indflydelsesrig. Han har været med til at bringe spørgsmålet om formueskat ind i den amerikanske valgkamp og har leveret forslag, der er blevet samlet op af præsidentkandidat Elizabeth Warren. Han har også ændret den franske diskussion om formuer og rigdom og er kommet med rammen til den globale minimumsskat på 5 pct. på multinationale selskaber.  Zucman ved rigtig meget om formueskat, fordeling af rigdom og økonomisk retfærdighed. Han tror på, at det moralske og politiske argument kan flytte noget i verden, og at vi kan gøre det bedre. Og han ser os som en del af en fremskridtshistorie, selv om vi står i en periode med tilbageskridt. Vi er derfor enormt glade for, at vi er her under valgkampen, hvor debatten om Socialdemokraternes forslag til en formueskat i forvejen raser, kan trække på en af verdens førende eksperter til at forklare konteksten og svare på nogle af de stærkeste argumenter for og imod indførelsen af en formueskat. 

I ugens Radio Information udlægger Rune Lykkeberg, hvorfor krigen mod Iran er både dum, ulovlig og farlig. Vi undersøger også fiktionens blik på kvindelige politikere, og så fælder valgpanelet dom over pensionsudspillet fra Socialdemokraterne. --- USA og Israels krig mod Iran er knap en uge gammel. Regimets øverste leder, Ali Khamenei, er død, Irans atomare infrastruktur er mere eller mindre lagt i ruiner, og regimet vakler. Er det en håbefuld begyndelse på et nyt Iran, vi ser konturerne af – eller er det snarere en farefuld start på en storkrig med uforudsigelige konsekvenser? Rune Lykkeberg udlægger situationen for både det iranske styre, amerikanerne, europæerne, russerne og regionens mange nabolande, der nu risikerer at blive trukket ind i en krig, der både er dum, ulovlig og ekstremt farlig. Kvindernes kampdag 8. marts falder i år midt i en folketingsvalgkamp. Og det har fået kulturredaktionen på avisen til at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan ser det egentlig ud, når kvindelige politikere portrætteres i tv-serier og billedkunst? Jeg taler med kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og kunstkritiker Bodil Skovgaard Nielsen om fiktionens blik på 'kvinder i politik'. Og så skal vi også høre fra vores ugentlige valgpanel, som i dag diskuterer det store pensionsudspil, som Socialdemokratiet præsenterede torsdag. Udspillet har været på vej i snart flere år, men nu er det her altså. Og så er spørgsmålet bare, om det har været ventetiden værd. Indlandsredaktør Jette Aagaard, journalistisk chefredaktør Anton Geist og journalist Sebastian Gjerding taler med Natalie Barrington Rosendal om udspillet sidst i programmet.   Vil høre hele valgpanelets snak, foregår det i vores valgpodcast ‘Information går til valg', der udkommer mandag til torsdag på information.dk og i vores app. Det kræver abonnement, , og så er det jo heldigt, at du lige nu kan blive abonnent på Information for 0 kr. og få fuld adgang, ikke bare til valgpodcasten men til hele vores digitale univers samt papiravisen Information Weekend, der bliver leveret direkte til din postkasse. Bestil på information.dk/tilbud.

I denne særudgave af Radio Information taler Informations skarpe valgpanel om nogle af de emner, som vi tror og håber bliver en del af valgkampen. Og om den kyniske timing i valgudskrivelsen. --- Vi skal stemme den 24. marts, og Informations valgpanel, som i denne uge består af journalist Laura Friis Wang, journalistisk chefredaktør Anton Geist og ansvarshavende chefredaktør Rune Lykkeberg, kommer med deres bud på de store temaer i valgkampen. Truslen fra USA og Donald Trump er stor, og Rune Lykkeberg efterlyser klare svar fra de politiske partier på, hvordan vi bliver uafhængige af USA og genvinder vores digitale, efterretningsmæssige, militære og politiske selvbestemmelse. Og så efterlyser han et modspil fra venstrefløjen til den etablerede sandhed om den militære oprustning som svaret på alle udfordringerne. Da Mette Frederiksen torsdag udskrev valget, sagde hun, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat på 0,5 procent, som rammer de allerrigeste i landet. Tidligere på ugen foreslog Enhedslisten en formueskat, og i et interview her i Information siger Pia Olsen Dyhr, at også SF går til valg på en formueskat, som skal udligne uligheden. Moderaterne og Venstre er kritiske – og skattepolitikken ser ud til at udgøre en klar politisk skillelinje i valgkampen. En skillelinje på venstrefløjen kan meget vel blive den, som handler om arbejde over for fritid. Socialdemokratiet har med SVM-regeringen haft stort fokus på arbejdsudbuddet, som Mette Frederiksen i 2023 kaldte den »ny valuta«. SF ønsker at give danskerne mere fritid og går til valg på at genindføre Store Bededag såvel som fjumreåret og forlænge barselsorloven med en måned – og det er noget, der sagtens kan være stemmer i. Klimaet glemmer vi naturligvis ikke, selvom statsministeren ikke nævnte det i sin tale. Det er ikke så meget co2-udledningen, som det er de nære, miljømæssige spørgsmål – i form af rent drikkevand og rene fjorde og dyrevelfærden i de danske stalde, som har vist sig at give genlyd i befolkningen.  Endelig får Anton Geist lov til at rase ud over den kyniske timing i valgudskrivelsen, som fandt sted få minutter efter at Folketinget havde hastebehandlet den fødevarecheck, som deler unødvendige, skattefri gaver ud til en stor del af danskerne. I denne uge er det gratis at lytte til valgpanelet, men fremover vil kun et uddrag af paneldebatten være en del af Radio Information. Hvis du ønsker at få hele baduljen – og adgang til Informations daglige valgpodcast Information går til valg, samt talrige artikler, analyser, kommentarer og ledere om valget, så skal du være abonnent på Information. Du kan få en måned gratis lige her https://mit.information.dk/tilbud.

Rune Lykkeberg taler med den canadiske historiker om krigens rolle i politik, fredens forudsætninger og en verdensorden under pres. --- Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den canadiske historiker Margaret MacMillan – en af vor tids mest indflydelsesrige fortolkere af krig, fred og den internationale orden. Hun er forfatter til en lang række anerkendte værker, heriblandt klassikeren Paris 1919, der med historisk overblik og dramatisk nerve fortæller historien om fredsslutningen efter Første Verdenskrig og de beslutninger, der kom til at forme det tyvende århundrede.   Margaret MacMillan har i årtier beskæftiget sig med stormagter, diplomati og verdensorden. Hun har undervist i international historie ved både Oxford og Toronto og rådgivet politiske beslutningstagere om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hendes blik er historikerens: Hun leder ikke efter øjeblikkets sensation, men efter de lange linjer, de strukturer og erfaringer, som gentager sig, når verden igen bevæger sig ind i usikre tider.   Anledningen til samtalen er hendes bog War: How Conflict Shaped Us. Her insisterer hun på noget, vi i Vesten længe har fortrængt: at krig ikke er en historisk undtagelse, men en grundlæggende del af den politiske virkelighed. Vores samfund er formet af krige, vores institutioner er skabt for at håndtere dem, og vores fred hviler på erkendelsen af, at nogen må kunne forsvare den. Når vi glemmer det, svækkes både vores dømmekraft og vores politiske beredskab.   I en tid, hvor den internationale orden vakler, hvor atomaftaler udløber, og hvor antallet af konflikter vokser, rejser MacMillan et ubehageligt, men nødvendigt spørgsmål: Har vi glemt, hvad krig er? Og dermed også, hvad fred kræver?   Samtalen bevæger sig fra fredsslutningen i 1919 til nutidens geopolitiske spændinger. Fra Woodrow Wilsons ankomst til Europa som fredens håb til spørgsmålet om, hvorvidt vores egne fredsinstitutioner i dag er stærke nok til at modstå presset. Og den begynder et personligt sted: i Canada, hvor Margaret MacMillan følger udviklingen i forholdet til USA og den nationale mobilisering, der synes at være i gang.   Det er en samtale om krigens realitet og fredens skrøbelighed – og om hvorfor historien ikke blot er noget, der ligger bag os, men noget, vi er nødt til at forstå for at kunne handle i nutiden.  

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske demokratiforkæmper, forfatter og forsker Hardy Merriman om modstanden mod Trump i et stadig mere autoritært USA. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske demokratiforkæmper, forfatter, forsker og modstandsmand, Hardy Merriman. Hardy Merriman udgør en sjælden kombination af akademisk dannelse, intellektuel nysgerrighed og aktivistiske forbindelser. Har har i 25 år arbejdet med bevægelser, som modarbejder undertrykkelse og opbygger beredskab til at regere selv. Længe var han præsident for International Center on Nonviolent Conflict i Washington, der står for udbredelse af ikkevoldelige modstandsteknikker til frihedskæmpere og modstandsbevægelser over hele verden. Han arbejdede i samme periode også som rådgiver for det store udviklingsprogram under den amerikanske regering, der hedder USAID, og som Trump har lukket meget store dele af.  Hardy Merriman er desuden elev af en anden stor helt her på Langsomme samtaler-redaktionen, nemlig Gene Sharp, som har skrevet den måske vigtigste aktivistbog overhovedet i anden halvdel af det 20. århundrede: From Dictatorship to Democracy (1993).  Det er Gene Sharps dybe indsigt, som udgør princippet for hele Hardy Merrimans arbejde. Budskabet er her, at enhver diktator regerer på sine undertrykte borgeres nåde. Og hvis vi kan organisere os, så kan vi altid tage magten tilbage. Men hvis vi bruger voldelige midler til at slås, så taber vi til gengæld til autokraten.  I løbet af sin samtale med Rune Lykkeberg gør Hardy Merriman status på demokratiet og retssamfundets tilstand i USA med Trump 2.0 i Det Hvide Hus. Vi får hans analyse af, hvad der foregår, hvor modstanden er, og hvad vi kan gøre for at være med. 

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske juraprofessor, advokat og forsker i oprindelige folks vilkår, James Anaya, om hans refleksioner over bl.a. grønlandskrisen. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske forfatter, forsker, advokat og juraprofessor James Anaya, som er en enestående kapacitet i oprindelige folks rettigheder og frihed. Han har undervist, fungeret som konsulent for adskillige regeringer og været advokat for oprindelige folk. Han har også udgivet adskillige bøger om emnet, blandt andre Indigenous People in International Law fra 1996 og International Human Rights and Indigenous People fra 2009. Grønlandskrisen har vist os, hvor lidt vi forstår om oprindelige folk og deres vej til selvbestemmelse. Vi har taget fat i James Anaya for blive klogere både på forskellen mellem USA og Danmark, hvad oprindelige folks vilkår angår – men også for at høre om de oprindelige folks rettigheder generelt i verden og det skifte, der skete i forståelsen af frihed fra tiden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag.  Efter 2. Verdenskrig forstod man frihed for oprindelige folk som afkolonisering og uafhængighed. Men i dag er der kommet en konkurrerende forståelse af frihed, som handler om, hvordan man kan vinde selvbestemmelse og frihed ved at underordne sig andre fællesskaber og indgå alliancer og kontrakter. Det er en hel verden, der åbner sig, når man tænker med James Anaya, og den verden inviterer vi hermed jer, lyttere af Langsomme samtaler, med ind i.

Ugens Radio Information handler om Epstein-filernes nedslående indblik i magtelitens gustne netværk. Men vi uddeler også karakterer til Socialdemokraternes nye folkeskoleudspil og taler om vinterens bedste sange i anledning af snestormen derude. --- Siden det amerikanske justitsministerium i sidste uge frigav tre millioner dokumenter, 180.000 billeder og 2.000 videoer fra den afdøde milliardær Jeffrey Epsteins arkiv, er bukserne blevet trukket ned på både kendte og kongelige, og en moralsk korrumperet magtelite er blevet udstillet og offentligt ydmyget. Men hvad kan vi lære af det nedslående indblik i magtens gustne netværk? Det har Rune Lykkeberg et bud på.  Der skal være lavere til loftet i den danske folkeskole. I hvert fald lavere til klasseloftet. Det mener Socialdemokratiet, som onsdag lancerede deres nye politiske udspil, Lilleskolen, der i sin essens går ud på at indføre et klasseloft på 14 elever i indskolingen fra 0.-3. klasse. Det skal blandt andet ske ved at uddanne flere lærere og bygge nye klasselokaler. Med forslaget har partiet muligvis fundet den magiske formel, der skal sikre Mette Frederiksen en tredje periode efter det kommende folketingsvalg. Men vil det nye klasseloft også løse de udfordringer, folkeskolen står med i dag? Det taler vi med Louise Schou Drivsholm om. Det er hvidt herude, minusgrader, kølig blæst og is på søerne, snestormen er kommet til Danmark, og selv om der er rigeligt af problemer i verden at tage sig af, så skal man også nogle gange bare tage sig tid til at sætte sig med noget varmt i koppen, lægge et lille slumretæppe om fødderne og så måske nyde nogle af de mange smukke sange om frost, blæst og sne, vi har. Det gør vi så med Kristian Villesen, sidst i programmet.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den albanske filosof og forfatter Lea Ypi om hendes nye bog 'Uværdig', der netop er udkommet på Informations Forlag. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er en af Dagbladet Informations absolutte yndlingsintellektuelle, nemlig den albanske filosof og forfatter Lea Ypi.  Efter den overvældende modtagelse af hendes erindringsbog Fri, troede vi måske, at vi havde forstået hendes historie om kommunismens og nyliberalismens sammenbrud i Albanien. Men så skete der noget uforudset. Et gammelt privat fotografi af Lea Ypis bedstemor, Leman Ypi, dukkede op på internettet og blev genstand for en moderne og nådesløs omgang internetmobning. Billedet forestiller hendes bedstemor grinende på bryllupsrejse i Mussolinis Italien i 1939, og det gav anledning til beskyldninger om, at hun skulle have samarbejdet med fascismen og haft totalitære sympatier. Pludselig stod Lea Ypi altså i en situation, hvor hendes største moralske forbillede blev nedværdiget af folk, der intet anede om det liv, de dømte. Dét blev startskuddet til en omfattende arkivjagt og en ny, fænomenal bog, Uværdig, som ved den engelske udgivelse i 2025 blev hyldet som et mesterværk i både The New York Times og The Guardian. Uværdig er en fortælling i tre lag: Den personlige historie om barnebarnets kærlige forsvar for sin bedstemor. Den politiske historie om mellemkrigstidens Europa og glemte udlændingepolitiske eksperimenter. Og den filosofiske duel mellem Kants fokus på moralsk selvbestemmelse og en benhård nietzscheansk nihilisme. Alt det taler Rune Lykkeberg med Lea Ypi om i denne samtale i anledning af bogens danske udgivelse på Informations Forlag.  Lea Ypi er født i 1979 i Tirana og er i dag professor ved London School of Economics.  Du kan købe bogen her.

Rune Lykkeberg har i denne uge bedt den bulgarske forfatter og samfundsforsker Ivan Krastev om at analysere og fortolke de seneste ugers tumultariske verdenspolitiske begivenheder. --- Når det virkelig brænder på i verden, når vi har uger, der føles som år, og vi står med en fornemmelse af, at epoker indledes om morgenen og overstås om aftenen, så har vi her i Langsomme Samtaler-redaktionen nogle gode venner, vi kan bede om hjælp til at forstå, hvad der sker om hovederne på os.  Sådan en ven er den bulgarske forfatter og samfundsforsker Ivan Krastev. Efter det store drama i Davos, hvor Donald Trump gentog sit krav om at eje Grønland, troede vi, at han ville tage Grønland med magt, og at den danske og europæiske indsats var mislykket. Men i sin tale i Schweiz slog Trump fast, at han alligevel ikke ville tage det militært. Og efterfølgende talte han med Mark Rutte om en såkaldt rammeaftale, der i hvert fald indtil videre har bragt temperaturen ned i konflikten mellem USA og Rigsfællesskabet.  Dét og meget mere taler Rune Lykkeberg med Ivan Krastev om i denne udgave af Langsomme aftale.  Ivan Krastev er 61 år, født i Lukovit, Bulgarien, og har udgivet flere bøger, nogle af dem oversat og udgivet på Informations Forlag. Han sidder i bestyrelsen i European Council on Foreign Relations, er leder for Center for Liberale Strategier i Sofia, og så har han en forskningsstilling ved Institut for Humanvidenskab i Wien. Ivan Krastev er en enestående samfundsanalytiker, og vi kunne ikke forestille os nogen bedre end ham til at udlægge de tumultariske uger, vi netop har været igennem.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den tysk-italienske professor, forfatter og sikkerhedsekspert Carlo Masala om hans bestsellerbog 'Hvis Rusland vinder'. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den tysk-italienske professor, forfatter og sikkerhedsekspert Carlo Masala, som har skrevet bogen Hvis Rusland vinder – et scenarie. Bogen blev til en international bestseller, da den udkom i 2024 og er siden blevet oversat til flere sprog og udgivet over hele verden, nu også i Danmark. Carlo Masala er født i 1968. Han er halvt italiener og halvt østriger og er siden blevet tysk statsborger. Han har været forsker i adskillige år i international politik og sikkerhed, undervist på NATO Defense College i Rom og været rådgiver for flere forskellige tyske regeringer i sikkerhedsspørgsmål. Han er med andre ord en international intellektuel med særligt fokus på forsvar, sikkerhed, og hvad vi dog skal gøre for at skabe en fri og tryg verden. Som serviceinformation skal det nævnes, at samtalen mellem Rune Lykkeberg og Carlo Masala fandt sted for to uger siden og altså inden den seneste eskalering af konflikten mellem USA og Europa over Grønland. Men det er præcis de samme perspektiver, de samme store linjer, de to taler om. Nemlig, hvad er egentlig NATO? Og hvis NATO ikke længere er en sikkerhedsgaranti, og det mener Masala har stået klart længe inden Grønland, hvad er NATO så?  Men også: Hvilke udfordringer står europæerne over for, når vi på den ene side ikke længere kan stole på, at amerikanerne vil varetage vores eksterne sikkerhed? Og vi på den anden side har nogle meget voldsomme politiske kræfter i vores egne samfund? Det er en dobbeltkamp, en militærkamp og en politisk kamp, og begge dele handler om fred.

I ugens Radio Information taler vi både om den tilspidsede konflikt med USA, den blodige opstand i Iran, en ny dokumentarfilm om George Orwell – og så er Cavlingprisen igen kommet hjem til Information. --- En knytnævehilsen og en lettelsens smøg blev billedet på ugens skæbnemøde mellem kongeriget Danmark og USA, der gik så godt, som man realistisk kunne have håbet. Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt undgik Zelensky-agtige scener ved mødet med JD Vance og Marco Rubio, men uenighederne består, det amerikanske synspunkt er intakt og konflikten er langt fra løst. Så hvad gør Danmark herfra? Lars Trier Mogensen analyserer. I Iran vokser den folkelige opstand mod det forhadte regime dag for dag. Mindst 2.500 iranere formodes at have mistet livet, og flere end 10.000 menes arresteret, siden demonstrationerne begyndte d. 28. december. Samtidig truer Trump med en militær intervention, der kan hamre det sidste søm i ayatollahernes ligkiste. Men hvem skal så tage over? Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i et muligt iransk regimeskifte.  Hvis man i løbet af det seneste år har siddet foran sit tv og stirret vantro ind i en nyhedsstrøm præget af fake news og autoritære strømninger, har man muligvis også undervejs nået at tænke: 'Det er jo helt orwellsk!' Nu har den anerkendte instruktør Raoul Peck så i en ny dokumentarfilm sat sig for at vise, præcis hvor profetisk George Orwell faktisk var. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen, der overbeviser om forfatterens skarpsindighed, men ikke nødvendigvis om instruktørens. Og endelig kigger avisens to nykårede Cavling-prisvindere, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, forbi. For ja, de tog den sgu, landets fineste journalistpris, for – sammen med kolleger fra Danwatch – at have afsløret, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt i bombningen af Gaza. De fortæller om deres nu prisvindende arbejde sidst i programmet.

Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke scenarier kan man forestille sig? Og hvad kan Danmark stille op? Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen. --- Danmark står midt i den værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, og i de her dage udvikler konflikten med USA sig nærmest time for time. I et interview med CNN's Jake Tapper slog Trumps vicestabschef Stephen Miller i ugens løb fast, at det er »USA's regerings formelle holdning, at Grønland bør være en del af USA«  – og så tilføjede han:  »Vi lever i en verden, i den virkelige verden, der styres af styrke, der styres af magt«. Siden har den danske regering haft travlt med at indhente solidaritetserklæringer til sit retsmæssige krav på Grønland fra de største europæiske NATO-lande.  Men med USA's spektakulære angreb i Venezuela natten til lørdag, spørger mange nu sig selv, om den gamle verdensorden – baseret på fælles regler og aftaler – overhovedet gælder mere. Eller om vi, med Millers ord, lever i en verden, hvor magten styrer.  »Jeg tror, at præsidenten vil gå så langt, som der skal til, for at det lykkes,« gentog USA's vicepræsident, JD Vance over for Fox News natten til torsdag, hvor han samtidig langede kraftigt ud efter Danmarks sikkerhedsmæssige håndtering af Grønland. Men hvad betyder det alt sammen? Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke andre veje kan man forestille sig? Hvad kan Danmark stille op? Har amerikanerne en sag? Og hvad kan grønlænderne få ud af det? Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information sammen med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen.

I denne særlige nytårsudgave af Radio Information gør Rune Lykkeberg status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder --- Det har været et vildt år i verden.  Et år hvor den gamle verdensorden smuldrede og konturerne af en ny kiggede frem. Et år med krig og fred og den mellemting, vi lærte at kalde en hybrid. Et år med droner og oprustning, med Gaza og Ukraine, med stigende temperaturer og dalende momentum for klimaet. Et år, hvor det for alvor gik op for Europa, at vi er alene hjemme, og at vi ikke kan regne med USA. Et år, hvor Trump gjorde krav på Grønland – og vi ad omveje blev konfronteret ikke bare med vores eget blik på grønlænderne, men også med grønlændernes blik på os. Et år med kommunalvalg, med pavevalg og med personlige valg som 'bør jeg måske preppe andet og mere end en dåse confit de canard og en god flaske hvidvin?' I denne særlige nytårsspecial af Radio Information kommer vi ind på det hele, når Rune Lykkeberg gør status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder.   

Hvad gør man, når den største trussel mod vores værdier er USA, som vi også er totalt afhængige af og ikke klar til at bryde med? Det taler Rune Lykkeberg og Lars Løkke Rasmussen om i denne særudgave af Radio Information, hvor de sammen gør status på Danmark i den nye verden --- Alt det, vi stolede på som forsikringer og alliancer i verden, blev rystet i 2025. Og hele den internationale orden, som i over et halvt århundrede har leveret sikkerhed, frihed og betingelser for en spektakulær dansk global forretningsmodel, blev definitivt knust af Trump. I denne julespecial gør Rune Lykkeberg og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) status på de udfordringer, som Danmark og Europa står i efter et år med Donald Trump. Løkke er ikke inviteret til samtalen som magthaver, der skal drages til ansvar og konfronteres. Han er derimod inviteret til midlertidigt at overtage den plads i vores podcast Lykkeberg & Corydon, som blev ledig, efter sidstnævnte blev generaldirektør for Danmarks Radio. Det betyder også, at han som analytiker skal besvare de obligatoriske spørgsmål i showet. Han og Lykkeberg giver en karakter fra 1 til 10 over, hvor alvorlig de mener verdenssituationen er for Danmark. 1 svarer til de fredeligste tider, 10 svarer til Anden Verdenskrig. De leverer også begge en såkaldt »forced ranking«, en rangliste over de tre ting, som de vil huske det vanvittige år 2025 for. Løkke siger, at han svinger mellem karakteren 7 og 8 om verdenssituationen. I denne uge giver han 7. Rune Lykkeberg 7.5.  Lyt til hele samtalen her. 

I denne særlige valgudgave af Radio Information udlægger chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard valgets tale og peger på årsagerne til Socialdemokratiets blodige tilbagegang i både byer og provins --- 100 års bystyre i København er tabt for Socialdemokraterne, der har fået et endnu dårligere valg end frygtet og går tilbage over hele landet. Også Venstre mærker kulden fra vælgerne, mens SF og Liberal Alliance til gengæld kan fejre markante valgsejre. Hvilke politiske forskydninger er vi vidne til? Hvad er årsagerne bag, og hvad kan de få af konsekvenser for et kommende folketingsvalg, som ligger mindre end et år ude i fremtiden? Alt det forsøger vi at besvare i denne særlige valgudgave af Radio Information, hvor chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard sidder i panelet. 

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af den amerikanske venstrefløjs nye håb, Zohran Mamdani. Vi bliver også klogere på, hvorfor inklusion på ti år er gået fra ideal til politisk tabersag. Og så anmelder vi en fremragende, ny svensk krimiserie, 'At koge bjørn'. --- Med al sandsynlighed bliver Zohran Mamdani, en 34-årig muslim og erklæret socialist, i næste uge valgt som New Yorks næste borgmester. Endda på et tidspunkt, hvor Det Demokratiske Parti er historisk upopulært, styret af fokusgruppeundersøgelse og rige donorer, bange for deres egne ideer. Mamdani er noget andet, og mange i hans nærhed er allerede begyndt at tale om 'Obama-vibes'. Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg gør os klogere på den progressive venstrefløjs nye håb i New York. I debatten om uro i klasselokalet, uregerlige elever og en folkeskole i krise, er inklusion blevet udråbt til en af hovedskurkene. For bare ti år siden var alle ellers enige om, at børn med særlige behov så vidt muligt skulle undervises sammen med deres kammerater. Men nu er det gamle ideal blevet en ny tids politiske tabersag. Louise Schou Drivsholm fortæller historien om, hvorfor det gik galt. Og så til spørgsmålet: Hvor meget man egentlig kan lære om menneskers forskellighed ved at lade dem koge en bjørn sammen? En hel del viser det sig, hvis man ser den svenske krimiserie At koge bjørn, baseret på Mikael Niemis roman af samme navn. Serien beskriver nybyggernes indtrængen på samernes områder i 1800-tallet – og alt det onde, vi retfærdiggør i civilisationens og fremskridtets navn. Anita Brask Rasmussen anmelder.

I ugens Radio Information taler vi om Trumps våbenhvile – og hans nye verdensorden. Vi hører, hvordan Socialdemokratiet selv har været med til at skubbe sine egne vælgere ud af København. Og så går vi bag om det tynde kropsideal i slankemedicinens tidsalder --- Der er meget galt med Trumps våbenhvile. Men den er den eneste vej til at få stoppet massakren i Gaza. Samtidig kan våbenhvilen og måden, den er blevet til på, tjene som billede på Trumps nye verdensorden. Det er en verden, hvor personer står over principper, hvor relationer står over institutioner, og hvor magt står over legitimitet. Rune Lykkeberg udlægger i dagens program både våbenhvilen og den nye verdensorden. I forsøget på at forvandle København til en attraktiv storby har Socialdemokratiet skubbet sine egne vælgere ud af hovedstaden. Og nu melder problemerne sig: En ny måling sender partiet ned som kun det tredjestørste i København – efter Enhedslisten og SF. Spørgsmålet er, hvor længe endnu socialdemokraterne kan bevare magten i en by, som ikke længere er deres? Laura Friis Wang fortæller historien om Københavns og Socialdemokratiets forvandling. Og så skal det handle om noget så omskifteligt som skønhedsidealer. For hvad blev der egentlig af den kropspositivistiske bølge? I ved, den der hyldede alle former og størrelser og førte til plus size-modeller på catwalken? Det korte svar er: den er væk. Nu skal kroppen igen disciplineres, moduleres og kontrolleres – med andre ord: være tynd. Og med slankemedicinens fremkomst er der ikke længere nogen undskyldning. Bodil Skovgaard Nielsen aflægger rapport fra sit eget personlige træningscenter.

Ugens Radio Information handler om SF, der har meldt sig ind i kampen om overborgmesterposten i København. Om vores fremtidige drikkevand, der trues af farlige kemikalier fra landbruget. Og så siger vi et sidste farvel til Jørgen Leth --- Siden posten som overborgmester i København blev oprettet i 1938, har titlen tilhørt socialdemokrater. Men står det til SF's spidskandidat, Sisse Marie Welling, skal magten skifte. Laura Friis Wang og Natalie Barrington Rosendahl udlægger SF's beslutning om at gå efter overborgmesterposten i København – og hvilke konsekvenser det kan få for valgkampen i hovedstaden. Vi får også besøg af vores utrættelige graverredaktion, som i en ny serie, 'Det Giftige Danmark', har gravet sig hele vejen ned til grundvandet. Her truer pesticidrester fra landbruget nemlig vores fremtidige drikkevand – og dét i en grad så miljøministeren nu advarer om, at det ikke kan fortsætte, hvis vi også vil have rent vand i vandhanerne om 20, 30, 40 år. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller. Christian Monggaard kigger også forbi for at riste en rune over digteren og – ikke mindst – filmskaberen Jørgen Leth, der døde i denne uge, 88 år gammel. Med hans død siger vi også farvel til en særlig type instruktør – auteuren. Og endelig skal du hænge på til sidst, for her vil Rune Lykkeberg begejstret fortælle om Informations helt nye weekendavis, der er på gaden fra i dag, fredag.

Drabet på Charlie Kirk har sat USA i brand, og dem, der skulle slukke flammerne, kaster blot mere benzin på bålet. I hvad der ligner en koordineret indsats, er Trump og resten af MAGA-bevægelsen i fuld gang med at nære hadet og bruge sorgen til at dæmonisere venstrefløjen og retfærdiggøre nye indgreb over for deres politiske modstandere. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg tegner et øjebliksbillede af et splittet amerikansk samfund, hvor alt for få taler konflikten ned, og alt for mange har interesse i at radikalisere katastrofen. Vi skal også tale om synet på vores børn, som er blevet en moderne kampplads herhjemme. Er vi ved at tabe en hel generation på gulvet, fordi ingen autoriteter længere kan eller vil sætte grænser? Eller er dét en karikeret og politisk belejlig forfaldsfortælling? Debatten raser blandt politikere, forskere, organisationer og internetkrigere. Louise Schou Drivsholm guider os rundt i de forskellige positioner – mellem AULA-børn, curlingforældre og politiske stråmænd. Og hæng på til sidst i programmet, for her skriver Christian Monggaard nekrolog over skuespilleren, filminstruktøren og førsteelskeren Robert Redford, der døde i denne uge, 89 år gammel. Som den måske sidste rigtige filmstjerne fra det traditionelle, studiebaserede Hollywood, var Robert Redford meget mere end sit smukke ydre. Til det sidste var han også en skarp iagttager af det amerikanske samfund, og i 2014 sagde han til The Hollywood Reporter: »Jeg er født med et hårdt øje. Måden, jeg så ting på, jeg kunne se, hvad der var galt. Jeg kunne se, hvad jeg kunne gøre bedre. Jeg udviklede en slags mørkt syn på livet, når jeg så på mit eget land.« Dét syn er ikke blevet mindre aktuelt efter hans død.

Der er uger, hvor alting synes at ske på samme tid. Hvor den ene gule breaking-bjælke afløser den anden, og hvor man dårligt nok tør gå i seng af frygt for, hvad man vågner op til. Sådan en uge har vi netop lagt bag os – og det sætter naturligvis sit præg på ugens Radio Information. Natten til onsdag fløj mindst 19 russiske droner ind i polsk luftrum. NATO-fly kom på vingerne og skød fire af dem ned. I timevis var flere polske lufthavne lukket, mens resten af verden holdt vejret. Ifølge Polens premierminister, Donald Tusk, står Europa nu i en situation, der er »det tætteste, vi har været, på en væbnet konflikt siden Anden Verdenskrig«. Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i den russiske provokation, som følger Kremls velkendte drejebog: 'Salamimetoden'.  Mathias Sindberg kommer også forbi for at tegne et portræt af podcastværten, MAGA-aktivisten og Trumps politiske ven, Charlie Kirk, der onsdag blev skuddræbt ved et debatarrangement i Utah. Hvem var den nu afdøde, kontroversielle debattør, hvordan har han været til gavn for Trump – og hvilke politiske konsekvenser risikerer hans død at få? Vi runder naturligvis også Israels angreb på Hamas' hovedkvarter i Qatar tirsdag, hvor endnu en rød linje i krigen blev overskredet. Spørgsmålet, som står tilbage, er: Hvor går grænsen for Netanyahus straffrihed? Anton Geist gør os klogere. Og endelig når vi omkring en opsigtsvækkende dom fra retten i Lyngby, der i denne uge slog fast, at det ikke i sig selv er strafbart at omtale en transkvinde som en mand. »Bravo« lød det kort efter på X fra en af de store stemmer i det trans-kritiske miljø, Harry Potters mor, stjerneforfatteren J.K. Rowling. Ida Nyegaard Espersen gør os klogere på en sag, der ikke bare handler om to uenige personer i Lyngby – men om to ideologiske bevægelser i verden, der begge insisterer på at kæmpe for kønsrettigheder. 

I 10-året for flygtningekrisen genfortæller vi historien bag billedet af 'Spyttemanden'. Vi taler også om Højesterets dramatiske opgør med efterretningstjenesterne, og så skal vi til autokratisk topmøde i Beijing   Husker du billedet af Spyttemanden? Ham, som stod på en motorvejsbro i Rødby og spyttede efter de flygtninge, som gik nede på vejen? Billedet blev et af de mest ikoniske billeder på flygtningekrisen i 2015, men det fik også store konsekvenser for den kvinde på billedet, som fejlagtigt blev forvekslet med spyttemandens kone – og det blev skyld i både søvnløse timer og flere års dårlig samvittighed for Informations fotograf Sigrid Nygaard, der stod bag kameraet. I anledning 10-året fortæller hun hele historien om 'Spyttemanden' – og den mediestorm, som siden fulgte. Ugens sensationelle dom i Samsam-sagen er et led i et dramatisk opgør om retsstaten, og budskabet fra Højesteret til efterretningstjenesterne er ikke til at misforstå: Ret ind. Der er grænser for, hvad tjenesterne kan slippe af sted med at hemmeligholde. Og forstod de det ikke med Findsen-sagen, så har Højesteret nu gentaget pointen i sagen om Samsam. Journalist Ulrik Dahlin og journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger det opsigtsvækkende retsstatsdrama. Og endelig skal vi til Kina, hvor Xi Jinping har afholdt autokratisk topmøde med deltagelse af både Putin, Modi og Kim Jong-un og med en historisk stor militærparade som afslutning. Hvilke signaler blev der sendt i løbet af de fire dages festligheder, hvem var de tiltænkt – og er det skitsen til en ny verdensorden, vi så folde sig ud? Udlandsredaktør Lene Winther og chefredaktør Rune Lykkeberg gør os klogere.

I ugens Radio Information analyserer vi fredsbestræbelserne mellem Ukraine og Rusland. Vi forsøger også at lære af Finlands dyrekøbte erfaringer med den store nabo mod øst. Og så ser vi nærmere på et stykke hudfarvet velcro, der tjener som et slags relikvie i en skønhedsreligion med influencere som apostle --- Det transatlantiske forhold døde ikke i denne uge. Det er muligvis den bedste – og eneste – konklusion, man kan fremdrage af mandagens bizarre møde i Det Hvide Hus. Men hvad får Europa egentlig ud af at deltage i et teater, hvor Trump er kongen og alle andre det sleske hof? Og findes der overhovedet en realistisk plan for fred, eller er det alt sammen bare et stort show? Rune Lykkeberg og Niklas Hessel analyserer de aktuelle fredsbestræbelser. Og vi bliver i temaet, for på gæstelisten over europæiske notabiliteter ved mødet i Det Hvide Hus mandag stak et enkelt navn ud: Alexander Stubb, den finske præsident. Hvilken rolle spiller han i de aktuelle forhandlinger? Og hvad kan Finlands dyrekøbte erfaringer med Rusland i det hele taget lære os i den aktuelle situation? Hør vores dansk-finske korrespondent Mikkel Vuorela fortælle om Finlands – og hans egen families – historie med den aggressive nabo mod øst.  Og endelig har Kim Kardashian lanceret en ansigtsmaske, der skal opstramme hage og hals. Jo, den er god nok. Men hvad er det egentlig, folk køber, når de køber hendes produkt? Hør Bodil Skovgaard Nielsen forklare sidst i programmet, hvordan et stykke hudfarvet velcro er blevet et relikvie i en moderne skønhedsreligion, der har gjort influencere til vor tids apostle. 

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med Matthias Dressler-Bredsdorff om hans nye bog 'Efter faldet' --- En dag i september dør Matthias' far i en faldulykke. Blandt hans efterladenskaber findes et manuskript, der opruller en fortiet familiehistorie om nazisme, modstand og borgerlig dekadence. Da onkler og tanter dukker op fra øst og vest for at deltage i bisættelsen, hvirvles fortiden op og spørgsmålet melder sig: Hvem var faren egentlig? Efter faldet er en fortælling om drømme og sammenbrud og en personlig beretning om at miste. Bogen er Matthias Dressler-Bredsdorffs debut som forfatter, og i denne sommertale med Rune Lykkeberg, som er optaget foran et livepublikum i Informations kantine, taler han om den bog, han har skrevet, og om den bog, han egentlig ville have skrevet. Matthias Dressler-Bredsdorff (f. 1988) er skribent ved Dagbladet Information. Han har tidligere været tilknyttet Sorbonne Université som lektor i dansk.  Du kan købe bogen her – hvis du er abonnent, får du 20 procents rabat. Hvis ikke du er abonnent, kan du lige nu få 1 måned gratis her.

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit holder han kritikersalon med Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Sammen har de set tre aktuelle tv-serier, der alle handler om penge og klasse --- Hvad skal man egentlig se i tv? Udbuddet bliver stadigt større, og ingen synes rigtigt at have overblikket længere. Det har vi heller ikke på Information. Men i anledning af sommeren har Rune Lykkeberg inviteret tre af avisens skarpeste kritikere i studiet for at filmsludre om tre tv-serier, der alle har det til fælles, at de handler om penge og klasse.  I 'Information ser fjernsyn', som vi kalder dette sommerlige formeksperiment, kaster Rune Lykkeberg og et panel bestående af Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff sig over følgende tre serier: Reservatet (Netflix), skrevet af Ingeborg Topsøe og instrueret af Per Fly. Løgnen (TV2 Play), skrevet af Karina Dam og instrueret af Louise Friedberg. Samt Andre folks penge (DR TV), skrevet af Jan Schomburg og instrueret af Dustin Loose og Kaspar Munk. Sidst i programmet giver de tre kritikere hver deres pengerelaterede kulturanbefaling til videre fornøjelse ude i sommerlandet.  Anmeldelsen af Maria Kjær Themsen, som bliver omtalt, kan findes her.

I sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. For niende år i træk mødes han med sin mentor og ven Bo Lidegaard i det vestsjællandske i denne udgave af det, vi har valgt at kalde 'Sommersamtaler'. Her gennemgår de blandt andet, hvordan vi lige nu gennemlever en udvikling, vi aldrig har se mage til i vores levetid, og hvordan verden er ved at forandre sig fundamentalt i kølvandet på Trumps anden præsidentperiode, Kinas voksende magt og krigen i Ukraine. Samtidig er vi er midt i en overgang fra 80 års markedsøkonomi til en moderne udgave af en krigsøkonomi, og forskellen på de to er fundamental. Nu er det ikke længere samhandel med resten af verden, men evnen til at opkøbe og producere krigsmateriel, der bliver afgørende for vores fremtid. Undervejs i samtalen kalder Bo Lidegaard det desuden et 'historisk svigt', at vi har overladt den offentlige samtale til amerikanskejede sociale platforme. Den udvikling mener han nemlig er en større trussel mod vores demokrati, end Rusland er. Hør hvorfor i denne udgave af sommersamtaler.

Hen over sommeren vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med to af redaktørerne bag en ny bog, der bringer ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark --- Hvad vil det sige at være palæstinenser i Danmark? Det seneste års offentlige debat har vist, at det har været svært for vores statsminister og mange andre at anerkende, at de palæstinensere, der er i Danmark, er danskere ligesom alle andre og skal omfattes med samme solidaritet og minimum af sympati. Man kan begræde, at det ikke falder naturligt, men det nytter ikke noget. Det, der nytter, er at dele historier og livsfortællinger med hinanden. Tidligere på året udkom en vigtig bog med titlen Palæstinenseren. Den består af ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark. Hvordan dén identitet både kan være en byrde og en kilde til stolthed. Og hvilke store historier, der gemmer sig i den – men også hvilke krav og forventninger, som følger med. I denne uges sommersamtale taler Rune Lykkeberg med to af redaktører bag bogen om deres erfaringer som dansk-palæstinensere. Gæsterne er: Journalist Layal Freije, der bl.a. er radiovært på programmet Gaza FM på Radio IIII og skriver om Mellemøsten for Information. Hendes bedsteforældre kommer fra Al-Khalisa. Og jurist Tarek Ziad Hussein, der er direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK) og bl.a. forfatter til bogen Det sorte skæg. Tareks familie stammer fra Sha'ab på farens side og Sheikh Danun på morens side. Palæstinenseren - Personlige refleksioner over arven fra Palæstina udkom på Gads Forlag tidligere i år og kan købes i enhver boghandler. 

Ugens Radio Information handler om det store Trump-show ved ugens NATO-topmøde, om den lovløse verden som krigen mellem Iran og Israel åbenbarer, og om at cigaretterne tilsyneladende er blevet tilgivet, og nu er tilbage i popkulturen --- »Trumps angreb på Iran og hans allieredes knæfald er et klart signal om, at de ikke bøjer sig for regler eller institutioner, men for overmagtens realitet. Det er et budskab til alle: Velkommen til den lovløse verden.« Sådan skriver Rune Lykkeberg i en leder i denne uge – bl.a. med adresse til statsminister Mette Frederiksen. Chefredaktøren uddyber i dagens program. Vi skal også til NATO-topmøde i Haag, hvor NATO-landene forpligtede sig til forsvars- og sikkerhedsudgifter på hele 5 procent af BNP. Og hvor vores Europa-korrespondent Tore Keller var til pressemøde med hele balladens hovedperson: Donald Trump. En samlet NATO-kreds havde tilsyneladende besluttet at kæle eftertrykkeligt for den amerikanske præsidents ego, og umiddelbart gav det pote – altså, lige til han taler med nogle andre og ændrer mening, lyder analysen fra Tore Keller. Og endelig skal det handle om cigaretternes kulturelle genkomst. Vi ved, at de er skadelige for helbredet, og alle er enige om, at tobaksindustrien er ond. Alligevel har cigaretterne igen fået kulturel medvind, siger vores kulturanalytiker Bodil Skovgaard Nielsen. Men hvorfor? 

Israels angreb på Iran strider ifølge eksperter mod international ret, men udråbes alligevel som »legitim« af Vestens politikere og medier. Rune Lykkeberg og Anton Geist diskuterer konflikten og reaktionerne. Og så har Anita Brask Rasmussen set en fremragende eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle --- Den internationale retsorden er i dyb krise, og hidtil har vi givet de andre skylden. Men vi er selv med til at nedbryde den, når vi ignorerer, hvad der er den fremherskende vurdering blandt juridiske eksperter: At Israels angreb på Iran er i strid med international ret. Det skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber, mens Rune Lykkeberg analyserer Israels motiver og Irans klemme. For faktisk trivedes Præstestyret bedre i den gamle verdensorden, hvor man nøjedes med at se truende ud. Nu fremstår de bare som som en papirtiger, siger chefredaktøren.  Og så har kulturredaktør Anita Brask Rasmussen set tredje og sidste del af Frelle Pedersens hjemstavnstrilogi. Hjem kære Hjem, hedder filmen, der foregår i den sydjyske hjemmepleje. Og den er en mesterlig eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle, mener hun. 

I ugens Radio Information forklarer Anton Geist, hvorfor der er behov for, at vi ser de lidelser, som Gazas børn gennemlever. Gry Inger Reiter udlægger den nye magtudredning, og Mikkel Vuorela fortæller om, hvordan Epstein-sagen er endt som en hovedpine for Trump-administrationen --- Torsdag udkom Dagbladet Information med en forside, der opfordrede til ikke at se væk fra grusomhederne i Gaza. Med inspiration fra den svenske avis Aftonbladet bragte avisen en række fotografier af de rædselsvækkende realiteter og konfronterede vores politikere med dem. For som chefredaktør Rune Lykkeberg skriver i torsdagens leder: »Det, du ser på billederne, er de helt forudsigelige konsekvenser af noget, som kun kunne ske, fordi Israels allierede lod det ske.« Men hvorfor valgte avisen at bringe de grusomme billeder? Journalistisk chefredaktør Anton Geist svarer på spørgsmål. Epstein-sagen kan betragtes som en slags MAGA-bevægelsens hellige gral. For spørgsmålet om, hvorvidt kendte amerikanere har været involveret i den sextrafficking af mindreårige, som rigmanden Jeffrey Epstein stod anklaget for, før han døde, har længe indtaget en særlig plads blandt en hård kerne af Trump-tilhængere. Men det ser ud til at ramme Trump-administrationen som en boomerang. For det var i forvejen svært at levere på løftet om at afsløre sandheden, altså endnu ikke kendt indhold i de såkaldte Epstein-files, og det blev ikke nemmere, da en forsmået Elon Musk i sidste uge greb til tasterne og påstod, at grunden til hemmeligholdelsen var, at Trump optrådte i filerne.  »Den verden, de har hjulpet til med at skabe, en verden hvor konspirationer ødelægger fakta, er nu den verden, de er nødt til at bebo,« sagde politologen Robert Muirhead for nylig til New York Times. Mikkel Vuorela udlægger sagen sidst i programmet Og så er det tid til folkemøde, hvor – ja, folket – møder politikerne. Og de stadig flere såkaldte politiske professionelle, der bebor vores demokrati. Magtudredningen 2.0, udformet af forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, udpeger lobbyister og kommunikationsfolk som en særlig trussel mod demokratiet. Men udfylder de ikke bare det tomrum, der opstod, da alle vi andre valgte sofaen fremfor mødet i den lokale partiforening? Debatredaktør Gry Inger Reiter kommenterer konklusionerne.

I ugens Radio Information samler vi op på de sidste ugers dramaer i og omkring Trumps administration, vi sætter fokus på Israels fremfærd i både Gaza og på Vestbredden, og vi hylder Tessa i TV2's bundsolide tv-krimi 'Løgnen' --- I denne pinse-special af Radio Information skal vi en tur i Trump-land med Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg. For der er lidt at samle op på: I forrige uge vedtog et snævert republikansk flertal i Repræsentanternes Hus det, Donald Trump har døbt »The Big Beautiful Bill«, men som, mener Sindberg, er svær at beskrive som andet end »et historisk klasseforræderi«. I sidste uge meldte Trump ud, at det var slut med udenlandske studerende på Harvard Universitet og i denne uge, efter sin afgang fra jobbet som chef for DOGE, skruer Elon Musk op for konflikten med sin gamle bonkammerat Trump. Lyt med og få en klog udlægning af begivenhederne. Og så skal det handle om Palæstina. For omsider er Israels allierede i Europa begyndt at lægge et vist pres på Benjamin Netanyahus regering i et forsøg på at bremse dens uhørt brutale krig i Gaza. Mindre opmærksomhed får Israels fremfærd på Vestbredden. Senest har den israelske regering annonceret, at den vil etablere 22 nye bosættelser på Vestbredden. Og som den israelske avis Haaretz konstaterer, er der tale om »en de facto annekteringsproces«. Anton Geist er gæst. Og så skal vi tale om TV2's hitserie Løgnen og ikke mindst den ene af de to hovedroller: Tessa, som har genskabt anmelder Bodil Skovgaard Nielsens tro på dansk tv-drama. Som hun skriver i ugens kulturkommentar: »Var du også lidt skeptisk, da du hørte, at rapperen Tessa ville springe ud som skuespiller i TV 2-serien 'Løgnen'? Så kom med i klubben, hvor vi æder vores fordomme.« Hør hende uddybe, hvad hun mener med dét.

Ugens Radio Information handler om Danmarks næstmest magtfulde person, formand for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien Sørensen. Om en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede russisk propaganda i Danmark. Og om små tegn på et øget europæisk pres på Israel --- »Danmarks næstmest magtfulde post efter posten som statsminister.« Sådan beskrives formandsposten i Novo Nordisk Fonden i en leder i Børsen – og med reel kontrol over såvel Danmarks mest værdifulde virksomhed som verdens største almennyttige fond, lyder dén beskrivelse ikke helt forkert. Posten besiddes i dag af Lars Rebien Sørensen, en »bramfri general« med vestegnsdialekt, masser af visioner og ingen til at kontrollere sig. Kristan Villesen tegner et portræt af manden, der har helt utrolig meget magt og hele tiden får mere. Er det et problem?  Vi skal også tale om en russisk kvinde, der var politisk aktiv i Liberal Alliance og siden hen i fredsbevægelsen – betalt af Moskva. For den russiske stat finansierer nemlig en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede propaganda og  præge holdningen til krigen i Ukraine i den danske befolkning. Det afslører lækkede dokumenter fra den statslige russiske fond Pravfond, som DR og Information er kommet i besiddelse af. Sebastian Gjerding og Bo Elkjær fortæller.    Og så kommer chefredaktør Rune Lykkeberg forbi for at tale om situationen i Gaza, hvor næsten en halv million palæstinensere er på kanten af en sultkatastrofe, efter at Israel har blokeret for adgang til nødhjælp i over to måneder. Men der bliver også tid til at tale om de politiske bevægelser, der trods alt sker i Europa i retning af at øge presset på den krigsførende nation.

Ugens Radio Information handler om valget i Canada, om mistanke om svindel på sociale bosteder og så om en dansk cola, der har levet flere årtier i skyggen, men nu (måske) står overfor en ny gylden alder --- Med Trump i Det Hvide Hus er der startet en bølge af forbrugerboykot af amerikanske varer i mange lande, herunder i Danmark – og den tendens mærker man tydeligt i Asens, hvor Jolly Cola brygges. Salget i februar og marts i år har ligget 110 procent højere end de samme måneder sidste år, og interessen ser ikke ud til at aftage. Af og til må bryggeriet endda melde udsolgt, når nye kunder henvender sig, fordi de gerne vil sælge Jolly. Kristian Villesen tegner et portræt af den gamle danske cola-lillebror, der kom til verden i 1959 som en nationalistisk reaktion på netop USA.  Det skal også handle om en anden national modstandskamp. Ved det canadiske valg vandt det liberale parti og dets nye leder Mark Carney en overbevisende sejr ved ugens parlamentsvalg. Chefredaktør Rune Lykkeberg har optur over dét – og over Canada som sådan.  Og så skal det handle om de omdiskuterede bosteder. Efter Informations afsløringer af kritisable forhold på botilbuddet Frisk-Pust erkender Socialtilsyn Øst nu i en redegørelse til socialministeren at have begået flere fejl i tilsynet med botilbuddet. Det er på en »enkel måde« muligt for »brodne kar« at udnytte botilbudsområdet til at misbruge offentlige midler, konkluderer tilsynet og opfordrer til en lovændring. Laura Friis Wang og Jette Aagaard forklarer. 5. maj fylder Dagbladet Information 80 år. Det fejrer vi med en særavis, og så har vi været i arkiverne og vækket nogle af de gamle tekster til live for nye ører. Lyt med sidst i programmet, hvor du får en fuldt monteret lydfortælling om de dramatiske dage i maj 1945, hvor Outze og de andre rødder indtog Skt. Annæ Passage.     

I ugens Radio Information taler vi om et kontroversielt amerikansk firma med adgang til følsomme oplysninger i dansk politi. Vi afliver historien om danskernes angiveligt dalende klimaengagement. Og så fortæller Rune Lykkeberg om den korrumperede katolske kirke – og sit eget forhold til Jesus --- En kontroversiel amerikansk virksomhed med tætte forbindelser til USA' s efterretningstjenester og præsident Trump har som it-leverandør til det danske politi direkte adgang til følsomme oplysninger. Virksomheden er ejet af den ekstremt højreorienterede rigmand Peter Thiel – og i en tid, hvor Danmark bliver stadig mere usikker på sit forhold til USA, vækker det bekymring hos forskere og eksperter i it-sikkerhed. For hvad kan de følsomme oplysninger bruges til, hvis de kommer i de forkerte hænder? Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller. Mens millioner af katolikker verden over sørger over Pave Frans' bortgang, raser Rune Lykkeberg over den hykleriske, korrumperede og dybt antidemokratiske institution, der i årevis har set igennem fingre med og dækket over misbrug af børn og unge. Men midt i religionskritikken, bliver der også tid til at tale om chefredaktørens personlige mellemværende med det metafysiske og hans forhold til blandt andre – Jesus. Filmredaktør Christian Monggaard giver et overblik over nogle af de senere års mange pavelige film og tv-serier. Hvilke er værd at bruge tid på – og hvad skyldes den tilsyneladende umættelige appetit på Vatikanet og dets hemmeligheder?  Men vi begynder hos vores klimamedarbejder Marie Sæhl. For flere aviser kan for tiden berette om et dalende klimaengagement – i Danmark såvel som i resten af verden. Interessen for det grønne er angiveligt aftagende, og nu er det forsvar og sikkerhed, der fylder. Men passer det overhovedet, at danskerne har mistet interessen for klimaet? Eller er historien måske ligefrem den modsatte? 

Ugens Radio Information handler om Trump-regeringens udvisninger, om Netanyahus motiver for at genoptage angrebene i Gaza og om en ny kunstudstilling om skønhed som modstand mod krig og undertrykkelse --- 8. marts blev den tidligere studerende og pro-palæstinensiske Mahmoud Khalil hentet uden for sin dør i New York af agenter fra de amerikanske immigrationsmyndigheder og sat i detentionscenter med henblik på udvisning. Det på trods af, at han har Green Card, altså opholds- og arbejdstilladelse i USA, og på trods af, at der ingen kriminelle anklager er blevet rejst imod ham. Rune Lykkeberg udlægger sagen og dens perspektiver for ytringsfriheden i Trumps USA.  Khalil var sidste år et af ansigterne på de omfattende studenterprotester mod Israels fremfærd i Gaza. Og kritik af Israels krigsforbrydelser er der ikke blevet mindre brug for, efter at landet tidligt tirsdag morgen brød våbenhvilen med massive luftangreb og siden med operationer på landjorden i Gaza. Men hvad får Benjamin Netanyahu til at genoptage den – også i Israel – upopulære offensiv? Anton Geist udlægger den aktuelle situation. Men det skal også handle om skønheden i verden. På Nivågaards Malerisamling kan man nemlig lige nu se en udstilling med og om den engelske Bloomsbury-gruppe. Gruppen, der bl.a. talte medlemmer som forfatter E.M. Forster og Virginia Woolf, hendes søster, maleren Vanessa Bell, og økonomen John Maynard Keynes, var et kunstnerisk og intellektuelt kraftcenter i England i begyndelsen af 1900-tallet, som eksperimenterende søgte efter intet mindre, end at gøre hele livet til kunst. Vores kunstanmelder Maria Kjær Themsen havde lyst til at flytte ind i den aktuelle udstilling, men valgte heldigvis i stedet at komme ind og fortælle om den i vores studie.   Og så hæng på til slut, for her fortæller Lærke Cramon om den 25-årige Salma, som for tiden ugentligt skrive breve i Moderne Tider fra Damaskus. Om drømme og håb og hverdagen i Syrien efter Assad-regimets fald. Læs eller lyt til alle hendes breve HER.