POPULARITY
Det er ekstremt farligt, hvis vi alene fokuserer på større forsvarsbudgetter og forsømmer at adressere vores egne demokratiers indre politiske udfordringer, siger den snart 80-årige britiske fredsforsker Mary Kaldor i denne uges Langsomme samtale med Rune Lykkeberg --- Vi er i gang med en massiv oprustning af Europa, som kommer til at transformere vores stater, forandre vores verdenssyn, ændre vores sociale og politiske hierarkier og militarisere vores samfund. Vi har været igennem det før – sidste gang under Den Kolde Krig. Dengang blev oprustningen af samfundet ledsaget af fredsforskning, forskning i konfliktløsning samt adskillige kulturelle afspændingsinitiativer. Det vil sige med en bevidsthed om, at der skal være balance mellem sværdet og ordet, mellem samarbejdet og krigen, mellem oprustningen og udviklingen, det autoritære og det anti-autoritære. Men det ser ud til, at den igangværende oprustning finder sted uden nogen fredsforskningsinitiativer og uden nogen interesse for at opbygge en infrastruktur, hvor fjender kan blive til modstandere, der kan lave aftaler sammen. Spørgsmålet er, om vi kan lære noget af den gamle fredsbevægelse ved at se nærmere på, hvad den var, hvad den fik udrettet, og hvilken rolle den har spillet i historien. Det er ambitionen bag denne uges Langsomme samtale, hvor Rune Lykkeberg taler med den næsten 80-årige britiske forsker Mary Kaldor. Hun blev født i 1946, voksede op under Den Kolde Krig, deltog i fredsdemonstrationer i 1960'erne og blev i 1980'erne en slags freds- og nedrustningsaktivist. En årrække arbejdede hun på det store svenske fredsforskningscenter i Stockholm, SIPRI, og blev her en stor autoritet med sin forskning i nye og gamle krige, sin begrebsudvikling og hele sin konceptualisering af, hvad menneskelig sikkerhed betyder. Hun er også forfatter til en række banebrydende bøger, herunder Human Security: Reflections on Globalization and Intervention fra 2007, som handler om at tænke fred og sikkerhed bredere end bare et ophør af krig. Samt New and Old Wars: Organized Violence in a Global Era fra 1999, der gjorde Kaldor til et internationalt hovednavn på grund af sin begrebsliggørelse af såkaldt 'nye' og 'gamle' krige. I dagens afsnit gennemløber Rune Lykkeberg og Mary Kaldor hele fredsforskningens historie frem til i dag. De taler om Israel og om Ukraine og om hele den fredsarkitektur, der blev rejst og siden revet ned, og som nu – sideløbende med de stigende militærudgifter – må bygges op igen.
Professor Larry Diamond er en af verdens største autoriteter, når det kommer til demokratiforskning, og han har brugt mere end et halvt århundrede på at studere emnet. I denne uge gæster han Langsomme samtaler til en vurdering af det amerikanske demokratis aktuelle tilstand --- Hvad gør man, hvis man vil vide mere om det amerikanske demokratis aktuelle krise? Man ringer selvfølgelig til Larry Diamond. Den 73-årige forsker er i dag senior fellow ved The Hoover Institution, professor ved Stanford University, og så har han forsket i demokrati og demokratiske institutioner i mere end et halvt hundrede år. Han er med andre ord en af de største autoriteter inden for international demokratiforskning. Af nogle vil han være kendt for sin tese om democratic recession – eller på dansk: demokratisk tilbagegang – som var en tendens, han begyndte at registrere i det 21. århundrede, og som han med stigende aktualitet har studeret de seneste par årtier. Selv blev Larry David forsker i en tid, hvor demokratiet stadig bredte sig. Fra midten af 1970'erne og frem til år 2000 overgik mange af verdens lande fra autokratier til demokratier. Men så slog recessionen – eller tilbagegangen – ind. Og hvor Larry Diamond før studerede, hvordan vi i Vesten kunne understøtte gryende demokratier i verden – ud fra den antagelse, at demokratierne i Vesten var konsoliderede – er billedet nu vendt om, så den største aktuelle demokratiske krise i de her måneder netop udspiller sig i USA. I denne uges Langsomme samtale med Rune Lykkeberg kan du høre, hvad Larry Diamond har at sige om det amerikanske demokratis aktuelle tilstand. Vil Trump-regeringen påføre varige skader på det amerikanske demokrati? Og hvad kan der gøres for at forhindre det?
Ugens Radio Information handler om valget i Canada, om mistanke om svindel på sociale bosteder og så om en dansk cola, der har levet flere årtier i skyggen, men nu (måske) står overfor en ny gylden alder --- Med Trump i Det Hvide Hus er der startet en bølge af forbrugerboykot af amerikanske varer i mange lande, herunder i Danmark – og den tendens mærker man tydeligt i Asens, hvor Jolly Cola brygges. Salget i februar og marts i år har ligget 110 procent højere end de samme måneder sidste år, og interessen ser ikke ud til at aftage. Af og til må bryggeriet endda melde udsolgt, når nye kunder henvender sig, fordi de gerne vil sælge Jolly. Kristian Villesen tegner et portræt af den gamle danske cola-lillebror, der kom til verden i 1959 som en nationalistisk reaktion på netop USA. Det skal også handle om en anden national modstandskamp. Ved det canadiske valg vandt det liberale parti og dets nye leder Mark Carney en overbevisende sejr ved ugens parlamentsvalg. Chefredaktør Rune Lykkeberg har optur over dét – og over Canada som sådan. Og så skal det handle om de omdiskuterede bosteder. Efter Informations afsløringer af kritisable forhold på botilbuddet Frisk-Pust erkender Socialtilsyn Øst nu i en redegørelse til socialministeren at have begået flere fejl i tilsynet med botilbuddet. Det er på en »enkel måde« muligt for »brodne kar« at udnytte botilbudsområdet til at misbruge offentlige midler, konkluderer tilsynet og opfordrer til en lovændring. Laura Friis Wang og Jette Aagaard forklarer. 5. maj fylder Dagbladet Information 80 år. Det fejrer vi med en særavis, og så har vi været i arkiverne og vækket nogle af de gamle tekster til live for nye ører. Lyt med sidst i programmet, hvor du får en fuldt monteret lydfortælling om de dramatiske dage i maj 1945, hvor Outze og de andre rødder indtog Skt. Annæ Passage.
Når man har set på et billede i lang tid og synes, at nu kan man ikke se mere, så er det altid en god idé at ringe til Ivan Krastev. For den bulgarske forfatter, forsker og intellektuelle kan som regel se noget, man ikke selv har set. Ivan Krastev er født i 1965 i Bulgarien og uddannet politisk forsker. Han er formand for Center for Liberale Strategiske Studier i Sofia, bestyrelsesmedlem af European Council for Foreign Relations, og så skriver han for et bredt udvalg af internationale aviser og magasiner. Det er med andre ord en af vor tids klogeste, sjoveste og mest originale analytikere, som i denne uge gæster podcasten til en knaldhård geopolitisk-økonomisk udlægning af verdens realiteter. Ifølge Ivan Krastev er det hovedsageligt i Europa, at det entydigt negative billede af Trump dominerer den brede forståelse. I mange andre dele af verden, hvor den liberale verdensorden mest af alt har føltes som en verdensuorden, ser man anderledes positivt og håbefuldt på den amerikanske præsident. I denne udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg folder Ivan Krastev sin argumentation helt ud og supplerer de store linjer med en håndfuld gode anekdoter. Og har du ikke fået nok efter dét, kan du tilmed købe Ivan Krastevs bog, Efter Europa, på butik.information.dk – eller ved at følge linket her.
På et fyldt Bremen Teater gør Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg status over de første 100 dage med Donald Trump bag roret for verdens mægtigste nation. Det er det primære emne, men t-shirts fra Bangladesh og Bjarne Corydons jobskifte som generaldirektør for DR stjæler også noget af rampelyset. “Kan man være generaldirektør for DR og samtidig og lave et show sammen med mig?” spørger Rune Lykkeberg. Svaret fra Bjarne Corydon er, at showet lakker mod enden i og med at jobbet som DR's øverste betyder, at man skal veje sine ord noget mere, hvilket er i modstrid med podcastens ånd. Efter en lille omvej til Ukraine og nogle bekendelser dykker de ned i det store emne: Trumps første 100 dage.
I ugens Radio Information taler vi om et kontroversielt amerikansk firma med adgang til følsomme oplysninger i dansk politi. Vi afliver historien om danskernes angiveligt dalende klimaengagement. Og så fortæller Rune Lykkeberg om den korrumperede katolske kirke – og sit eget forhold til Jesus --- En kontroversiel amerikansk virksomhed med tætte forbindelser til USA' s efterretningstjenester og præsident Trump har som it-leverandør til det danske politi direkte adgang til følsomme oplysninger. Virksomheden er ejet af den ekstremt højreorienterede rigmand Peter Thiel – og i en tid, hvor Danmark bliver stadig mere usikker på sit forhold til USA, vækker det bekymring hos forskere og eksperter i it-sikkerhed. For hvad kan de følsomme oplysninger bruges til, hvis de kommer i de forkerte hænder? Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller. Mens millioner af katolikker verden over sørger over Pave Frans' bortgang, raser Rune Lykkeberg over den hykleriske, korrumperede og dybt antidemokratiske institution, der i årevis har set igennem fingre med og dækket over misbrug af børn og unge. Men midt i religionskritikken, bliver der også tid til at tale om chefredaktørens personlige mellemværende med det metafysiske og hans forhold til blandt andre – Jesus. Filmredaktør Christian Monggaard giver et overblik over nogle af de senere års mange pavelige film og tv-serier. Hvilke er værd at bruge tid på – og hvad skyldes den tilsyneladende umættelige appetit på Vatikanet og dets hemmeligheder? Men vi begynder hos vores klimamedarbejder Marie Sæhl. For flere aviser kan for tiden berette om et dalende klimaengagement – i Danmark såvel som i resten af verden. Interessen for det grønne er angiveligt aftagende, og nu er det forsvar og sikkerhed, der fylder. Men passer det overhovedet, at danskerne har mistet interessen for klimaet? Eller er historien måske ligefrem den modsatte?
Jeg har inviteret en gæst, der er lige så besat af Donald Trump som jeg selv. Sammen skal vi finde ud af, hvorfor vi ikke kan lade være med at kigge på ulykken, der må gemme sig en psykologisk forklaring. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Rune Lykkeberg, chefredaktør på dagbladet Information. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.
NB: Allerførst kommer lige et link til den eksklusive T-shirt fra Lykkeberg & Corydons spontant opståede, men dybfølte bevægelse 'Folkebevægelsen Mod Monokausale Forklaringsmodeller'. Indtil videre fås den i begrænset periode, i begrænset oplag, men med ubegrænsede muligheder og i alle størrelser. Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en række boganbefalinger fra de to chefredaktørers påskeferie. Rune Lykkeberg har læst Tim Jacksons nye bog The Care Economy, der blandt andet handler om de industrier, der tjener penge på usunde afhængigheder. Bjarne Corydon anbefaler The Plot Against America af Phillip Roth, en bog der forestiller sig et isolationistisk USA, der ikke deltager i Anden Verdenskrig – et fiktivt Amerika, som virkelighedens USA bevæger sig skræmmende tæt på. Derefter taler de to chefredaktører om den nyligt afdøde Pave Frans. For hvorfor bliver han nu fejret som et moralsk forbillede og progressivt ikon, på trods af han stod i spidsen for en dybt konservativ og skandaliseret institution? Lykkeberg og Corydon diskuterer hvorhvidt Pave Frans' eftermæle er udtryk for et hykleri eller et håb om en mere progressiv katolsk kirke. Til sidst vendes Trumps konflikt med den amerikanske centralbankchef Jerome Powell, der dog hurtigt udvikler sig til en mere principel samtale om centralbankernes rolle i vores samfund. Ifølge Rune Lykkeberg er centralbankerne blevet til samfundsskadelige institutioner, der forvalter massive pengesummer uden for demokratisk kontrol. Et synspunkt, Bjarne Corydon dog ikke helt kan forene sig med. Lyt med, og hør de to chefredaktører folde deres argumenter ud.
Hvad vil det sige at tage sundhed alvorligt som et samfundsmål? Og hvad kræver det at indføre omsorg som et organiserende princip i økonomien? Det er nogle af de spørgsmål, den britiske økonom og forfatter Tim Jackson tager op i sin nye bog The Care Economy, der netop er udkommet på engelsk. For nylig gæstede han Borups Højskole, og denne uges udgave af Langsomme samtaler er derfor en live-version optaget i højskolens fyldte foredragssal. Tim Jackson er professor ved University of Sussex og direktør for Centre for the Understanding of Sustainable Prosperity, CUSP. Og så er han en nøgleperson i det internationale forskermiljø, der søger veje til en økonomi, der ikke undergraver sit eget naturgrundlag. I 2009 stod han bag Prosperity without Growth, et meget berømmet bestillingsarbejde til den daværende britiske Labour-regering med Gordon Brown i spidsen. Siden har Jackson udgivet adskillige bøger med mere eller mindre samme tema, herunder Post Growth fra 2021, der bærer den lovende undertitel: Life After Capitalism. Tim Jackson nye bog The Care Economy fra 2025 blev til ved lidt af et uheld. Da han brækkede sin tå, blev han nemlig ad omveje opmærksom på de økonomiske principper, der styrer vores samfund. De er ikke bygget på omsorg, bemærkede han, men funderet i jagten på vækst og en grundlæggende ubalance. Ifølge Jackson har vi til eksempel skabt en sundhedsindustri, der gavner medicinalindustrien mere end os selv, og som fokuserer på symptomerne frem for årsagerne, der ofte er langt mere komplekse end et nyt diabetesprodukt kan håndtere, fordi de handler om måden, vi har indrettet vores samfund på – måden, vi spiser på, lever på og den stress, vi udsættes for. I løbet af samtalen foretager Rune Lykkeberg og Tim Jackson et dybt dyk ned i årsagerne til, at vi har fået skabt en mere eller mindre hensynsløs økonomi, der systematisk ødelægger grundlaget for den omsorg, vi alle trænger til. Det handler om, hvordan vi forstår sygdom, og hvordan vi forstår vores kroppe. Og det handler om vores tilgang til helbredelse, vores omgang med medicin, og om hvad der skal til for at skabe en økonomi, der kerer sig om andet om mere end vækst: En omsorgsøkonomi.
Hvad fortæller amerikanske jøder sig selv for at kunne ignorere palæstinensernes skrig? Og hvad vil det sige at være jødisk efter Israels ødelæggelse af Gaza? Det taler Rune Lykkeberg med den amerikanske forfatter, podcastvært og professor i journalistik, Peter Beinart, om i denne uges udgave af Langsomme samtaler --- Peter Beinart er en af de store jødiske stemmer i den amerikanske offentlighed, og han har været stærkt engageret i debatten om israelernes besættelse af Vestbredden, angrebet d. 7. oktober 2023, og den efterfølgende krig i Gaza. Hans nye bog hedder Being Jewish After the Destruction of Gaza (2025), og alene titlen har vakt vrede og forargelse blandt mange amerikanske jøder, fordi fokus ikke er på Hamas' terrorangreb, men på Israels gengældelseskrig. I bogen tager Peter Beinart et personligt udgangspunkt. Han beskriver blandt andet, hvordan han, når han kommer i synagogen, ikke længere ved, hvem der vil kigge væk, og hvem der vil række hånden frem. Han er selv en troende, praktiserende jøde, som følger jødiske ritualer og kan sin Tora, men i sine politiske synspunkter støder han mange amerikanske trosfæller fra sig, fordi de mener, at hans forsvar for den palæstinensiske sag og hans modstand mod krigen placerer ham på den forkerte side i konflikten. Beinart afdækker i sin bog de forsvarsmekanismer, som han mener eksisterer blandt amerikanske jøder, der fortsat støtter Israels krig i Gaza. Han giver et indblik i de historier, som gør det muligt for dem at ignorere palæstinensernes lidelser. Og de fortællinger, som tillader dem at fastholde støtten til en krig, der underminerer alt det, liberale og progressive mennesker står for. I løbet af samtalen med Rune Lykkeberg kommer Peter Beinart ind på betydningen af den jødiske offerfortælling, Israels oprindelsesmyte og den stærke jødiske lobby, som fortsat spiller en afgørende rolle i amerikansk politik. Men han tillader sig også at tænde et lille lys i mørket. For selv om der lige nu ikke er grund til at være optimistisk på det palæstinensiske folks vegne, så spirer der alligevel et lille håb i de ungdommelige folkelige bevægelser, som – muligvis, med tiden – kan ændre samtalen i amerikansk politik og bringe forandring til Palæstina og Israel.
Chefredaktørerne taler om den tyske regeringsaftale, der landede onsdag eftermiddag. Rune Lykkeberg frygter for den tyske grønne omstilling, og han kalder aftalen for en “grøn katastrofe”. Bjarne Corydon lægger vægt på at det er en aftale, som skal tilgodese en masse interesser, og han frygter at det er så “velbalanceret, at den ikke kommer til at virke”. Udviklingen i handelskrigen og den amerikanske told har bevæget sig med lynets hast, og selvom Trump har erklæret 90 dages pause, så kalder Bjarne Corydon det stadig “vanvittig alvorligt” det der sker i øjeblikket. Rune Lykkeberg kalder økonomien for et “magtinstrument” for Trump, og derfor er det svært at regne ud, hvad han vil bruge det til, når magt er vigtigere end træffe de rigtige økonomiske beslutninger. Chefredaktørerne går nu på påskeferie og podcasten kommer derfor ikke på tirsdag.
Markedet alene kan ikke drive den grønne omstilling, mener den rumænskfødte makroøkonom Daniela Gabor, der er gæst hos Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler --- Daniela Gabor er en af de helt store kritiske makroøkonomer med særlig ekspertise inden for et felt, som mange af os måske synes er lidt kompliceret og en smule kedeligt – men som samtidig er helt utroligt vigtigt: Nemlig samspillet mellem finanssektoren, centralbankerne og finansministerierne. Det er inde i dén trekant, at hele den grønne kapitalisme formes. Det vil sige forestillingen om, at markederne kan drive den grønne omstilling frem som en trækhest. Det er en forestilling, som har medført adskillige fiaskoer over årene – men også store succeser. Som da Den Europæiske Centralbank i 2016 lavede det, der hedder en 'grøn taksonomi', der støtter investeringer i grønne virksomheder og straffer investeringer i sorte virksomheder. Interesserer man sig for klimaforandringer og grøn omstilling, må man forstå, hvordan denne økonomiske trekant fungerer, og hvordan man kan forholde sig kritisk til den – og det er her, Daniela Gabor kommer ind i billedet. Hun er født og opvokset under Ceauşescus knaldhårde kommunisme i Rumænien og har oplevet både kommunismens sidste dage og derefter chokterapiens nyliberalistiske eksperiment. Siden flyttede hun til London og begyndte at interessere sig for kritisk makroøkonomisk teori, og i dag er hun ansat som professor ved SOAS, University of London. Daniela Gabor har skrevet flere fantastiske forskningsartikler om makroøkonomi, herunder 'The Wall Street Consensus' og 'Green macrofinancial regimes', men i ugens Langsomme samtale med Rune Lykkeberg afstår hun fra de tekniske skoleridt og leverer i stedet en pædagogisk højdramatisk indføring i mekanismerne bag den økonomiske trekant, der er kendetegnet ved meget stor magt og meget lille offentlighed. Hvilke fejl(an)tagelser gemmer den på? Og hvorfor bør man tænke langt mere kreativt? Det bliver vi klogere på i løbet af samtalen med Daniela Gabor. God fornøjelse.
NB: Allerførst kommer lige et link til den eksklusive T-shirt fra Lykkeberg & Corydons spontant opståede, men dybfølte bevægelse 'Folkebevægelsen Mod Monokausale Forklaringsmodeller'. Indtil videre fås den i begrænset periode, i begrænset oplag, men med ubegrænsede muligheder og i alle størrelser. Og så til podcasten, hvor Bjarne Corydon har været til møde i Washington D.C. i Den Trilaterale Kommision – et møde, der endte med at stå i skyggen af Trumps såkaldte 'Liberation Day'. Og det er netop Trumps nye toldregime og konsekvenserne af det, som Lykkeberg og Corydon forsøger at udarbejde en »analytisk stemningsrapport« af i denne uges program. Og der er rigeligt at tage fat i. Med sin annoncerede straftold har Trump ført kampen over på en bane, hvor EU faktisk har strategisk autonomi og kan slå tilbage, mener Rune Lykkeberg. Det kan skabe et Canada-moment for Europa, som altid længes nostalgisk efter at demonstrere den politiske betydning og handlekraft, det engang havde. Bjarne Corydon er enig, men mener dog, at der er grund til at være forsigtig med at eskalere konflikten ud i ukendt territorium, da EU's reaktion kan blive afgørende for, hvordan situationen udvikler sig verdenspolitisk og -økonomisk. Som det ser ud nu, er Tyskland og Frankrig enige om at svare igen med told på amerikansk serviceeksport – herunder den digitale eksport. Men man skal nødig havne i en eskalationslogik, der kan ende med at forværre den europæiske sikkerhedssituation og rive den digitale rygrad ud af den Europæiske Union. Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon i øvrigt uden for podcaststudiet og ind på Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her.
Den palæstinensiske jurist og aktivist Nisreen Haj Ahmad har troet på en tostatsløsning for Israel og Palæstina hele sit liv. Men nu har hun ændret holdning. Hør hvorfor i denne uges Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg --- Hvordan ser virkeligheden ud på den anden side af krigen i Gaza? Hvilken fremtid skal man håbe på og arbejde for? Det har ugens gæst i Langsomme samtaler gjort sig en hel del tanker om. Nisreen Haj Ahmad er født i de besatte palæstinensiske områder i Israel i 1974, men flygtede tidligt til Jordan, fordi hendes far var politisk aktivist. Hun uddannede sig til jurist, blev rådgiver for PLO, deltog i fredsforhandlingerne i slutningen af 1990'erne og arbejdede senere på det hold, som lavede anklageskriftet mod Israels sikkerhedsmur til Den Internationale Domstol i Haag. Siden var hun med til at grundlægge Ahel i Jordan, som uddanner folk i hele Mellemøsten til politisk deltagelse og hjælper med at opbygge organisationer. Nisreen Haj Ahmad har altid været tilhænger af en tostatsløsning. Men de seneste måneder har hun gjort op med det, hun tidligere troede på. En tostatsløsning vil, mener hun, muligvis blive anerkendt af ledere verden over, men den vil ikke være levedygtig, og den vil være moralsk forkert. I denne uges udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg kan du høre hende argumentere for, hvorfor vi i stedet – selv om det kan være svært midt i en ødelæggende krig – må forsøge at forestille os en fremtidig enstatsløsning. Med én samlet sekulær, demokratisk, tosproget stat, hvor muslimer, kristne og jøder alle nyder samme rettigheder. Nisreen Haj Ahmad kommer til Danmark i forbindelse med Mellemfolkelig Samvirkes People Power Conference, som finder sted fra den 8. til 10. april i København.
Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance har besøgt Grønland, og selvom han buldrede mod Danmark, så var hans argumenter forholdsvis rationelle, og derfor bragte han en form for forudsigelighed til spillepladen. Omvendt er det med Donald Trump, mener de to chefredaktører. Rune Lykkeberg tror, at Trump går efter “greatness” - det handler for ham om at udvide det amerikanske territorium, så han kan komme op på Mount Rushmore. Herefter går samtalen over i, hvordan Grønlandskrisen håndteres herhjemme, og hvilken politisk betydning det har. Bjarne Corydon mener, at det er en balancegang, hvor den danske regering på den ene side skal reagere, men på den anden side skal passe på med at provokere Trump så meget, at han gør det til en slags demonstrationssag. Chefredaktørerne vender også det, som Donald Trump kalder “Liberation Day”, der kommer på onsdag, og som har sendt chokbølger gennem de finansielle markeder. Trump offentliggør sine nye toldsatser, som mere populært bliver omtalt som gengældelsestold. Og USA-sporet fortsætter med en tur omkring de amerikanske eliteuniversiteter, der er blevet sat i en eksistentiel krise. Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon uden for podcaststudiet og ind i Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her. Vi beklager at der cirka halvvejs kommer lidt baggrundsstøj, der stammer fra vejarbejde.
Hvad er de progressive, venstreorienterede svar på tidens store spørgsmål – klimaforandringer, ulighed, oprustning og en ustabil verdensorden? Det taler Rune Lykkeberg med den unge stjerneøkonom og aktivist, britiske Grace Blakeley, om i denne uges Langsomme samtale --- Når nu venstrefløjen har haft ret i sin analyse af oligarkiet, af frihandelsaftalerne og af klimaproblemet – og det véd lyttere af Langsomme samtaler, at den har – ja, hvordan kan det så være, at venstrefløjen bliver ved med at tabe politisk? Hvordan kan det være, at den kritiske analyse og den store indignation ikke kan oversættes til et politisk program eller en virksom appel, som almindelige mennesker kan tilslutte sig og forstå? Det er dér, Rune Lykkeberg starter ugens langsomme samtale med den unge, socialistiske stjerneøkonom Grace Blakeley, der onsdag gæstede Dagmar-biografen i København i forbindelse med CPH:DOX. Grace Blakeley (f. 1993) er aktivist og politisk kommentator, uddannet fra Oxford University og én af de skarpeste intellektuelle i en ny generation af økonomiske tænkere. I sin seneste bog, Vulture Capitalism, der er udkommet på dansk fra Informations Forlag under titlen Rovdyrkapitalisme, vender Blakeley op og ned på alt det, vi troede, vi vidste om kapitalisme. For eksempel at Vestens velstand beror på frie markeder. For som Grace Blakeley viser, er nogle af verdens største virksomheder – som Boeing, Amazon og hele den amerikanske bilindustri – godt og grundigt viklet ind i statsapparaternes økonomi. I løbet af Lykkeberg og Blakeleys knap timelange samtale kommer de rundt om en række af tidens store udfordringer, som alle har det til fælles, at de kalder på et svar fra venstrefløjen: Hvordan kan man f.eks. lave en klimapolitik, der appellerer til andre end de højtuddannede og de privilegerede i storbyerne? Og hvordan skal den europæiske venstrefløj forholde sig til en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor vi enten har valget mellem at leve på USA's vilkårlige nåde eller acceptere en oprustning, som vil føre til en øget militarisering af både staten og samfundet? Grace Blakeleys bog Rovdyrkapitalisme kan købes på butik.information.dk. Er du abonnent på Dagbladet Information, får du tilmed 15 procents rabat.
Med udgangspunkt i Usha Vance og Mike Walz' kommende besøg i Grønland taler de to chefredaktører i podcasten om effektiviteten af de forskellige positioner, der bliver indtaget af statsledere over for Trump. De har især fokus på det, de kalder "den samarbejdende position" eksemplificeret ved NATO's generalsekretær, Mark Ruttes, pinlige besøg i Det Ovale Værelse for nylig. Rune Lykkeberg mener, at Rutte gjorde sig til medløber i Trumps aktive underminering af den regelbaserede verdensorden – endda som chefen for en af de institutioner, der har til opgave at opretholde den. Underminering af de globale institutioner medfører det, Bjarne Corydon kalder "en bilateralisering af verdensordenen", og med den følger helt nye muligheder for verdens despoter. Til sidst diskuterer de to chefredaktører Israels rolle og muligheder i den bilaterale verdensorden, og hvorvidt mulighederne har ændret sig, nu hvor Trump er ved magten. Rune Lykkeberg mener, at Israel havde de samme muligheder under Biden, men at de blot blev pakket ind i pænere ord, mens Bjarne Corydon mener, at der nu er sket en acceleration af Israels handlerum. Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon uden for podcaststudiet og ind i Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her.
Ugens Radio Information handler om Trump-regeringens udvisninger, om Netanyahus motiver for at genoptage angrebene i Gaza og om en ny kunstudstilling om skønhed som modstand mod krig og undertrykkelse --- 8. marts blev den tidligere studerende og pro-palæstinensiske Mahmoud Khalil hentet uden for sin dør i New York af agenter fra de amerikanske immigrationsmyndigheder og sat i detentionscenter med henblik på udvisning. Det på trods af, at han har Green Card, altså opholds- og arbejdstilladelse i USA, og på trods af, at der ingen kriminelle anklager er blevet rejst imod ham. Rune Lykkeberg udlægger sagen og dens perspektiver for ytringsfriheden i Trumps USA. Khalil var sidste år et af ansigterne på de omfattende studenterprotester mod Israels fremfærd i Gaza. Og kritik af Israels krigsforbrydelser er der ikke blevet mindre brug for, efter at landet tidligt tirsdag morgen brød våbenhvilen med massive luftangreb og siden med operationer på landjorden i Gaza. Men hvad får Benjamin Netanyahu til at genoptage den – også i Israel – upopulære offensiv? Anton Geist udlægger den aktuelle situation. Men det skal også handle om skønheden i verden. På Nivågaards Malerisamling kan man nemlig lige nu se en udstilling med og om den engelske Bloomsbury-gruppe. Gruppen, der bl.a. talte medlemmer som forfatter E.M. Forster og Virginia Woolf, hendes søster, maleren Vanessa Bell, og økonomen John Maynard Keynes, var et kunstnerisk og intellektuelt kraftcenter i England i begyndelsen af 1900-tallet, som eksperimenterende søgte efter intet mindre, end at gøre hele livet til kunst. Vores kunstanmelder Maria Kjær Themsen havde lyst til at flytte ind i den aktuelle udstilling, men valgte heldigvis i stedet at komme ind og fortælle om den i vores studie. Og så hæng på til slut, for her fortæller Lærke Cramon om den 25-årige Salma, som for tiden ugentligt skrive breve i Moderne Tider fra Damaskus. Om drømme og håb og hverdagen i Syrien efter Assad-regimets fald. Læs eller lyt til alle hendes breve HER.
Børsen har holdt topmøde, hvor Joe Bidens national sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, var på besøg. Corydon og Lykkeberg bed bl.a. mærke i, hvordan Jake Sullivan vejleder andre lande om, hvordan man skal modstå Trump. De gennemgår de pointer, som toprådgiveren kom med under topmødet. Udover at Rune Lykkeberg var med til Børsens topmøde, så var han også tilhører til et arrangement, hvor statsminister Mette Frederiksen talte med tidligere generalsekretær for Nato og nu Norges finansminister, Jens Stoltenberg. Det var i forbindelse med premiere på filmen Facing War, som Jens Stoltenberg er med i. Lykkeberg fortæller, at Stoltenberg i filmen siger, at “as long as it takes” ikke passer. Det er noget han siger for at give ukrainerne “spirit”. Chefredaktørerne slutter i dansk politik, hvor midterregeringen har fået lidt politisk medvind pga. de verdenspolitiske vinde. Corydon mener, at SVM's berettigelse står klarere end nogensinde.
I denne uge har Rune Lykkeberg talt med den franske økonom og klimaforsker Timothée Parrique, der med begrebet 'décroissance' forsvarer vækstkritikken og forklarer, hvorfor den er uomgængelig --- Når man ser på, hvad økonomisk vækst har gjort ved vores naturgrundlag, og hvordan prisen for vækst altid har været ødelæggelser, som andre generationer har skullet betale, er det nærliggende at tænke, at man nødvendigvis må være imod vækst. Når man derimod tænker på, at også seksuel frigørelse, kvindefrigørelse, social mobilitet og fattigdomsbekæmpelse er forbundet med økonomisk vækst, så er det pludselig sværere at være modstander. Men når man på dén måde er fanget mellem to tanker, hvor man på den ene side ikke rigtig er imod vækst, men på den anden side heller ikke rigtig er tilhænger af den – hvad gør man så? Ja, så gør man som Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler og ringer til Timothée Parrique. Timothée Parrique (f. 1989) er fransk økonom og klimaforsker ved Lausanne Universitet og en af de fremmeste internationale stemmer inden for vækstkritik og økologisk økonomi. I 2022 skrev han en bog, der blev en overraskende bestseller i Frankrig, og som siden er blevet oversat til ni sprog. Nu er den også kommet på dansk på Hans Reitzels forlag under titlen: Afvækst eller undergang – Hvordan vi bremser væksten, gentænker økonomien og redder verden. I bogen samler Parrique op på tankerne fra 1972-klassikeren Grænser for vækst og sætter dem ind i en samtidig kontekst med begrebet décroissance, der på dansk bedst kan oversættes til 'afvækst'. I løbet af samtalen forsvarer Timothée Parrique den grundlæggende vækstkritik og forklarer, hvorfor den ikke bare er nødvendig, men fuldstændig uomgængelig.
Ugens udgave af Lykkeberg & Corydon begynder med en rundtur til nogle af de steder i verden, der har påkaldt sig opmærksomhed i ugens løb – fra Grønland og Canada til Serbien og Rumænien – og så, selvfølgelig, til Amerika. Bagefter taler de to chefredaktører om det amerikanske våbenhvileforslag, som ukrainerne har accepteret efter hårdt pres fra den amerikanske regering. Det fører til en samtale om de store geopolitiske interesser, der er på spil i Ukraine, og åbner et spørgsmål om, hvorvidt Europa ville være bedre tjent med en kinesiskledet fredsforhandling. Til sidst runder Lykkeberg & Corydon den kommende tyske kansler Friedrich Merz' forslag om en ophævelse af den såkaldte gældsbremse på forsvarsområdet og oprettelsen af en ny infrastrukturfond på 500 milliarder euro. Begge chefredaktører er enige om, at opgøret med gældsbremsen er en historisk begivenhed med vidtrækkende konsekvenser. Men her hører enigheden også op. Manøvren indebærer nemlig en forfatningsændring, der kræver mere end almindeligt flertal i parlamentet – et flertal den kommende koalition af magtpartier ikke kan mønstre, og derfor hastes forslaget nu igennem i det 'gamle' parlament. For Bjarne Corydon er det udtryk for en nødvendig og håbefuld politik – mens der for Rune Lykkeberg er tale om en demokratisk skandale. Lyt med, og hør de to chefredaktører folde deres argumenter ud.
I denne uges langsomme samtale har Rune Lykkeberg talt med den hollandske forfatter, professor og politiker Marietje Schaake om techoligarkernes indflydelse på amerikansk politik i Trumps USA --- På mange måder er Marietje Schaake præcis den stemme, vi har brug for at høre lige nu. Med Trump i Det Hvide Hus er magtfulde techoligarker i fuld gang med at sætte sig på amerikansk politik og erhvervsliv, og netop dén udvikling har den 46-årige hollandske forfatter, professor og politiker brugt de seneste 20 år på at analysere. Marietje Schaake er professor ved Stanford University og direktør for Cyber Policy Center; som tidligere europaparlamentspolitiker fra 2011-2019 har hun arbejdet for øget regulering og kontrol med Big Tech, og så er hun forfatter til bogen The Tech Coup – How to Save Democracy from Silicon Valley, der netop handler om tech-giganternes magt, og hvordan de demokratisk kan indhegnes og stilles til regnskab. Marietje Schaakes pointe er, at den magt, folk som Elon Musk, Jeff Bezos og Mark Zuckerberg i dag råder over, ikke er resultatet af en pludselig revolutionær omvæltning. Udviklingen har været mange år undervejs, og den er muliggjort af, at skiftende regerende politikere i adskillige generationer – lige fra Bill Clinton til Joe Biden – konsekvent har åbnet dørene for techmogulerne og inviteret dem indenfor. Men er slaget så allerede tabt? Har techvirksomhederne fået for meget magt? Vågnede vi for sent? Nej, det er ikke Marietje Schaakes pointe. »We're not dead yet«, som hun siger. Men for verdens demokratier gælder det nu om hurtigt at indse, at alliancen med Trumps USA er død, og at ingen strategi – intet brev fra den britiske konge, ingen uværdig leflen eller kys af ringen – vil forandre hans syn på USA's rolle over for sine gamle alliancepartnere. I stedet må vi, de vestlige demokratier, forblive tro mod vores værdier og finde sammen i nye alliancer og koalitioner. Eller som Marietje Schaake formulerer opgaven: »Stay true to your principles and speak truth to power.«
Denne uges Radio Information handler om Trumps tale til Kongressen. Og om hvorfor kvinder skal lade være med at gå på deltid, når velfærdsstaten svigter. For at passe på den. --- »Her er bogen, der vil få dig til at hente dit barn fem minutter i lukketid med rank ryg og god samvittighed.« Sådan lyder overskriften på en anmeldelse af debatbogen Overskudskvinder – Økonomernes vej til det frie liv, skrevet af professor i nationaløkonomi Nina Smith og kommunikationsrådgiver Anne-Mette Barfod. Heri opfordrer de kvinder til at stræbe efter magten til at forme et ligestillet og familievenligt samfund. Og det er ikke sådan foreneligt med deltidsarbejde og drømme om at stå af hamsterhulet. Det skal kvinder efterstræbe, ikke bare for at sikre deres egen frihed, men også for at sikre velfærdssamfundet. For går de hjem og fylder hullerne ud, hver gang velfærdsstaten fejler, vil den bare blive mere og mere udhulet. Og gæt, hvem der taber mest på det? Debatredaktør Gry Inger Reiter har læst bogen og anmelder. Rune Lykkeberg har set fjernsyn. Mere nøjagtigt den 99 minutter lange tale, der kom ud af Donald Trumps mund tirsdag nat dansk tid. Herunder en overraskende lang sektion om Grønland. Hvordan skal vi så denne gang høre, hvad han sagde?
I sommer besøgte Rune Lykkeberg forfatter Suzanne Brøgger i hendes hjem på Vestsjælland til en snak om at bo på landet, om at blive gammel og om udsigterne til engang at skulle dø. Udgangspunktet for samtalen er Suzanne Brøggers nye bog, På væggen (2024). Her fortæller hun blandt andet om, hvordan hun for 50 år siden flyttede ud af byen til en nedlagt skole på landet og dekorerede væggene med billeder af de forfattere og kunstnere, hun gerne ville føre dialog med, mens hun gradvist udviklede sig som forfatter og offentlig figur. Men også om hvordan denne offentlige forfatterfigur kun er en persona, hun tager på sig, når hun er i byen – og aldrig, når hun er på landet. Samtalen blev første gang bragt som en serie af samtaleprogammer i Radio Information hen over sommeren 2024. Vi genudsender samtalen nu, fordi den er et eksempel på, hvordan der kan findes ro i en kaotisk tid, gennem erfaring, dybde og overblik – og ikke mindst gennem langsomme samtaler.
Chefredaktørerne vender sidste uges interview med statsminister Mette Frederiksen i podcasten. Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon taler, om de fik det ud af interviewet, som de ønskede. Derefter går turen til Washington og fredagens seance i Det Hvide Hus, der blev en voldsom konfrontation mellem Zelenskyj, Trump og Vance. Turen går videre over Atlanten til London, hvor en stribe stats- og regeringschefer fra Europa og Canada samt topfolk fra FN, Nato og EU mødtes med Zelenskyj. Corydon og Lykkeberg dykker ned i mekanismerne mellem USA, Europa og Rusland. De slutter af med et begreb, som de selv har skabt: sindelagsoprustning. Hvad det præcist dækker over, kan du høre i podcasten.
Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon fokuserer på konsekvenserne af søndagens valg i Tyskland. Selv om de to chefredaktører kan blive enige om, at der trods AfD's massive fremgang stadig er håb, er de uenige om, hvor håbet ligger. For Bjarne Corydon har Merz vist sig at have »et mere vidtgående politisk projekt end nogen tysk kansler har haft siden krigen«, et projekt, der bunder i et ønske om økonomisk og militær uafhængighed af USA. I denne løsrivelse har midterregeringerne, ifølge Corydon, fået et projekt, der for alvor tillader dem at stå i egen ret. På trods af at næsten hver femte tysker stemte på AfD, mener Rune Lykkeberg, at der alligevel er grund til håb. For tilslutningen til partiet voksede ikke – på trods af Musk og Trumps indblanding i valgkampen. Til sidst taler de to chefredaktører om et nyudgivet essay fra den amerikanske økonom Jason Furman, der tidligere har været en af Obamas økonomiske rådgivere. I essayet kritiserer Furman Bidens økonomiske politik også kaldt Bidenomics. For Corydon er kritikken så forfriskende som den første forårsdag efter en lang vinter, og for Lykkeberg er essayet forfængeligt og pinligt selvudstillende. Det er det, fordi Furmans hovedargument er, at Bidenomics førte til Trumps valgsejr – men, påpeger Rune Lykkeberg – Obamas økonomiske politik, som Furman selv var medansvarlig for, førte også til Trumps sejr. I næste udgave af Lykkeberg og Corydon deltager statsminister Mette Frederiksen (S) som gæst.
Gennem en 20 minutter lang tale sendte den amerikanske vicepræsident J.D. Vance chokbølger gennem Europa. På sikkerhedskonferencen i weekenden i München sagde J.D. Vance bl.a., at truslen mod Europa hverken kommer fra Rusland eller Kina, men indefra. Han anklagede EU-landene for at udelukke fløjpartier, som AfD, fra politisk indflydelse. Bjarne Corydon mener, at J.D. Vance dermed har stillet sig bag de europæiske koranafbrændere og abortmodstandere og erklæret kamp mod mainstream Europa. Børsens chefredaktør peger også på, at J.D. Vance er kommet med direkte trussel mod den europæiske sikkerhed ved at sige, ved at sige at USA kun hjælper, hvis Europa gør som USA siger. Rune Lykkeberg kalder det også en chokerende tale og tager det som udtryk for, at Trump-administrationen ønsker at tage MAGA-bevægelsen til Europa og dermed demonstrere, at MAGA er en global bevægelse. Vance og Trump siger til den yderste europæiske højrefløj: “I er normalen. I er friheden.” Chefredaktørerne kommer også rundt om en ukrainsk fredsaftale på amerikanske og russiske præmisser og den meget omtalte DR-dokumentar om Grønland og kryolitudvinding.
Ugens særlige vinterferieudgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en overflyvning over verdenssituationen med fem iagttagelser, som de to chefredaktører har gjort sig i den forgangne uge. Nedslagene spænder vidt, fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) usædvanlige indrømmelse af en fejl, til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) stille aflysning af stort set alle mål for udbygning af vedvarende energi. Og endelig får vi en mulig forklaring på, hvorfor techgiganterne først allierede sig med de liberale og siden rykkede til højre med Elon Musk som forbillede. Chefredaktørerne når også forbi det kommende tyske valg. Kanslerkandidaten fra CDU, Friedrich Merz, står til at blive Tysklands næste regeringsoverhoved, men det er ikke nødvendigvis, fordi han er enestående. Faktisk, mener Rune Lykkeberg, er Merz blevet kasseret af historien flere gange, men han står tilbage som det eneste gangbare alternativ til AfD og partierne i den nedbrudte lyskrydsregering. Merz repræsenterer en højredrejning af blandt andet den tyske udlændingepolitik – en højredrejning, som ifølge Lykkeberg kun er mulig, fordi han står på den anden side af den famøse tyske brandmur og kan pege på AfD som det rabiate alternativ til hans pæne, men hårde udlændingepolitik. Alligevel, mener Bjarne Corydon, ender Merz med at blive tvunget til at regere på midten, og det er håbet for en vej ud af Tysklands mange kriser.
Ugens Radio Information handler om de mange geopolitiske udspil, som Trump kastede verdens vej i ugen, der gik. Og så skal det handle om, hvad vi kan lære af den stormflod, der for præcis 200 år siden ramte den jyske vestkyst Hvor alvorligt skal vi tage præsident Donald Trumps ønske om at omdanne Gaza til en mellemøstlig riviera? Hvad kan vi lære af, at de 25 pct. straftold, som han ellers havde garanteret, at han ville pålægge Mexico og Canada, nu alligevel ikke ser ud til at blive til noget? Og hvad er det, han har gang i, i forhold til Iran? I ugens Radio Information vil chefredaktørerne Rune Lykkeberg og Anton Geist forsøge at få hoved og hale i alt det, Trump kastede verdens vej i ugen, der gik. Og så skal vi til det nordlige Danmark. Den 4. februar 1825 blev den jyske vestkyst ramt af en stormflod, der ikke bare ændrede livet for kystens beboere, men også Danmarkskortet for bestandigt. I vores nye serie Stormflod, der starter i kulturtillægget i denne uge, er journalist Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen taget til Limfjorden for at fortælle en historie, som vi kan lære meget af i dag.
Ugens Radio Information handler om den russiske skyggeflåde og hybridkrigen i Østersøen, om konflikten i DR Congo og om den kinesiske chatbot DeepSeek, som Rune Lykkeberg har optur over Dagen efter sin indsættelse annoncerede USA's præsident, Donald J. Trump, at der skal investeres op mod 3.576.800.000.000 kroner i kunstig intelligens frem mod 2029. »Kina er en konkurrent, andre er konkurrenter. Jeg vil hjælpe meget gennem nøderklæringer, fordi vi har en nødsituation, vi er nødt til at få bygget den her ting,« sagde han. Men mindre end en uge senere præsenterede det kinesiske startupfirma DeepSeek en chatbot med det fulde navn 'DeepSeek – AI Assistent', der i chokerende grad har udfordret den etablerede verden inden for kunstig intelligens. Rune Lykkeberg, der af gode grunde har haft svært ved at spotte opture den seneste tid, synes, at dét er optur. Og så skal det handle om konflikten i Den Demokratiske Republik Congo. Det er en konflikt, der rummer det hele. Magtbegærlighed, etniske spændinger, jagten på mineraler, hævn og ikke mindst storpolitik. Faktorer, der før har fået spændingerne til at eksplodere i det enorme centralafrikanske land – og nu truer med at vokse til en krig med nabolandet Rwanda. Vores afrikamedarbejder Christina Nordvang Jensen opruller striden, dens historie og mulighederne for en løsning. Sverige har opbragt et fartøj, der nu efterforskes i forbindelse med bruddet på et kabel i Østersøen. Et andet fartøj blev fulgt af flere flådefartøjer, men sejlede ind i russisk farvand. Der har været travlhed på Østersøen i denne uge, og aktiviteten understreger, at NATO og østersølandene står med enorme udfordringer med at beskytte den undersøiske infrastruktur og efterforske mulig sabotage og hybridangreb på havbunden. Graverjournalist Bo Elkjær har fulgt de mystiske sejladser på Østersøen i årevis. Han er i studiet og giver et overblik.
I sidste uges udgave af Lykkeberg og Corydon blev den historiske alarmskala grundlagt – og indsættelsen af Donald Trump i hans anden præsidentperiode vurderet til otte ud af ti. Selve indsættelsen af Trump og reaktionerne på hans præsidentskab er omdrejningspunktet for denne uges samtale mellem Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon. For selv om indsættelsen af Trump udgør kulminationen på hans magt, er det også, ifølge de to chefredaktører, det første indblik i grænserne for den. Tættest på Trump ved indsættelsen – der hvor den kommende regering normalt sidder – sad til de nye amerikanske oligarker: techgiganterne og mangemilliardærene. Det er oligarkerne, der har bragt Trump til magten, men det er også dem, der er med til at sætte rammerne for, hvordan han kan udøve den. Valgløfterne om massedeportationer og massive toldsatser har indtil videre ladet vente på sig – netop fordi de er skadelige for den amerikanske økonomi og oligarkernes pengepunge, mener de to chefredaktører. Efter rundturen i grænserne for Trumps magt, taler Lykkeberg og Corydon om reaktionerne på Trumps indsættelse rundt om i verden, og om hvordan de forskellige regeringer og internationale institutioner "coper". De når forbi reaktionerne fra World Economic Forum i Davos, EU, de amerikanske anti-trumpister – og Danmark. For hvordan skal Danmark reagere på Trumps trusler, ikke bare nu, men også de næste fire år, han er ved magten? Lyt med, og hør de to chefredaktørers svar.
Ugens Radio Information har fokus på Trumps første uge i Det Hvide Hus, ikke mindst de mange anslag mod den grønne dagsorden. Og så anmelder vi den nye danske, Oscar-nominerede film, 'Pigen med nålen' »Farvel til Den frie verden«, skrev chefredaktør Rune Lykkeberg i en leder mandag på dagen for Donald Trumps indsættelse – og han fortsatte: »Vi har ikke før set så mange magtfulde mennesker på så kort tid gå på knæ for en politisk leder, som ikke er kommet til magten endnu. Magtens centrum i Mar-a-Lago minder mere om et autoritært hof omkring kongen Trump end om en demokratisk regering.« Rune Lykkeberg er i studiet med chefredaktør Anton Geist til en snak om de sidste fire dage i den verden, som følger efter den fries endeligt. En god håndfuld af de mange dekreter, Donald Trump underskrev mandag, handler om klima- og miljøområdet. Flere af dem giver så lidt mening i økonomisk forstand, at det ifølge klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen kun kan forklares med præsidentens »narcissistiske behov for via letkøbte, kortsigtede løsninger at blive klappet på skulderen af fossile CEOs og hyldet af akut trængte borgere«. Og så anmelder kulturredaktør Anita Brask Rasmussen den nye, netop Oscar-nominerede film Pigen med nålen – svenske Magnus von Horns blændende fortælling om spædbørnsdræberen Dagmar Overby med Trine Dyrholm som spiller »den perfekte blanding af moderlig og morderisk«. Det er en historie om dengang kvinder blev tvunget ud i de mest uhyrlige handlinger for at overleve, men også et værk, der kan minde os om det gode, vi har tilkæmpet, og som vi så nødigt skulle miste igen. Som Anita skriver. »Hvis det ikke var tydeligt før, så bidrager Pigen med nålen til det, vi allerede ved: Vores samfund blev et bedre sted af, at kvinder fik et valg.«
Foran fuldt hus på Bremen Teater i København gik Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon på scenen mandag eftermiddag. Det var lige inden, at Donald Trump blev genindsat som amerikansk præsident. På dramaskalaen vurderer chefredaktørerne genvalget af Donald Trump over murens fald. Rune Lykkeberg hæfter sig ved, at Trump står for det modsatte af det, som den frie verden er bygget på og frygter især hvad han vil gøre på klimafronten. Bjarne Corydon sætter klimaet på andenpladsen, mens usikkerheden om hvad der sker sikkerhedspolitisk er nr. 1. De slutter af med hvad man kan håbe på ved Trump - Corydon er den mest optimistiske, mens Lykkeberg har svært ved at kæde håb sammen med USA's præsident. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Spillet om Grønland har sat Danmark i en situation, hvor vores forhold til USA – det fundament, vi har bygget hele vores sikkerhedspolitiske strategi på – pludselig vakler. Med Hegels dialektik som forbillede diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon i dagens afsnit Grønlandsballaden og dens konsekvenser – både 'an sich' og 'für sich' – for til sidst at ende i en dialektisk kulmination. I 'an sich'-delen gælder det den aktuelle krise og håndteringen af den. De to chefredaktører er enige om, at kritikken af Mette Frederiksen har været lige dele populistisk og latterlig. Da først hun stod i situationen, kunne hun ikke gøre andet end at indkassere ansigtstabet. Det heroiske er at tage tæskene, det er småstatens realitet. Til gengæld, mener Bjarne Corydon, kan man kritisere regeringen for ikke at have været bedre forberedt. At Trump primært kerer sig om sikkerhed og handel – og dermed også om Grønland – har længe været kendt stof. Grønlænderne må imidlertid selv skelne mellem selvbestemmelse og uafhængighed, mener Rune Lykkeberg. Rigsfællesskabet har historisk været en vej til stadig større selvbestemmelse – og det er ikke sikkert, at grønlænderne opnår mere selvbestemmelse ved at blive mere uafhængige. I 'für sich'-delen ser de to chefredaktører nærmere på, hvilken verdensorden vi kan se frem til med Trump i Det Hvide Hus – og hvor det stiller Europa. Spillet om Grønland er ifølge de to chefredaktører blot seneste eksempel på en farlig sammenkobling af techplutokrati, en ide om ubegrænset ytringsfrihed, et opgør med den liberale elite og et udenrigspolitisk pres mod Europa. Og indtil videre har europæerne ikke fundet en samlet plan for et modsvar. Til gengæld står det efter den seneste uge klart for de fleste danskere, at vores billet til international indflydelse er Grønland. Og at grønlænderne, som ellers ikke altid har været regnet for meget i Danmark, nu kigger tilbage på os og tænker: Er danskerne vejen til vores lykke? Dét er dialektikkens klimaks. Næste uges program finder sted foran et live-publikum i Bremen i anledning af Trumps indsættelse.
I ugens særudgave af Radio Information vender Lars Trier Mogensen og Rune Lykkeberg perspektiverne for Grønland og rigsfællesskabet efter ugens udmeldinger fra den kommende amerikanske præsident Donald Trump Kort inden jul skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at »ejerskab og kontrol over Grønland er altafgørende« for USA. Mandag i denne uge skrev han, at det grønlandske folk kommer til at drage stor fordel af at blive en del af USA. »Make Greenland Great Again,« konkluderede han og sendte sin førstefødte på endagsvisit i Nuuk, inden han siden truede Danmark med straftold og afviste at udelukke, at en militær reaktion kunne komme på tale. Som Lars Trier Mogensen skrev i en analyse i ugens løb: »I en kædereaktion af begivenheder, som regeringen i København har mistet styringen på, er Grønland på rekordtid rykket ind i Trumps spotlys – og ud af Danmarks skygge.« Ugens Radio Information handler om forholdet mellem Danmark og Grønland – og ja, Trump. Vores politiske analytiker Lars Trier Mogensen og chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet til en snak om den uge, hvor danskerne blev mindet om, at der er noget, der hedder Grønland, og hvad det faktisk betyder at være en småstat.
Lykkeberg og Corydon har kæmpe forventninger til 2025 – ikke nødvendigvis på verdens vegne, men det indhold som året byder på. Inden de tager fat på det, så runder de juleferien, hvor Rune Lykkeberg har læst en meget spændende klima-sci-fi-bog, mens Bjarne Corydon har fulgt nøje med i Elon Musk's gøren og laden. Tech-milliardæren kan blive en af årets helt store hovedpersoner – ikke mindst fordi han i den grad er begyndt at blande sig i europæisk politik. Derfra går turen til Danmark og årets nytårstaler, hvor statsministerens tale får nogle harske ord med på vejen. Mette Frederiksen begik flere undladelsessynder i forhold til det udenrigspolitiske billede. Til gengæld får statsministeren ros af Bjarne Corydon for at være meget klar omkring, hvad hun vil indenrigspolitisk. Turen slutter i Tyskland, hvor der er valg den 23. februar. Kristendemokraten Friedrich Merz er storfavorit til at overtage kanslerposten fra Olaf Scholz. Men hvordan bliver det politiske puslespil, når det højreradikale parti Afd ser ud til at få en masse stemmer? Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Årets første Radio Information handler om statsministerens nytårstale, om Elon Musks støtte til den europæiske højrefløj og om grev Dracula, hans grimme fætter grev Orlok og alle de andre vampyrer i filmhistorien. »Det udstiller både statsministerens begrænsninger og udfordringernes omfang, at Mette Frederiksen ikke talte om de store trusler mod Danmarks forretningsmodel, forsvarsalliancer, rigsfællesskab og verdensorden,« skriver Rune Lykkeberg i sin analyse af statsministerens nytårstale. Han er i studiet og uddyber. Og giver kongen et (regulært) kærligt ord med på vejen. Og så skal det handle om Elon Musk. »Kun AfD kan redde Tyskland,« skrev techoligarken i et debatindlæg i den tyske avis Welt am Sonntag. Elon Musk fortsætter dermed sin støtte til højrenationale partier uden for USA – en støtte, som sidste år kom både den italienske og den britiske højrefløj til gode. I Tyskland er reaktionerne på, hvad der opfattes som utidig indblanding i valget til februar, voldsomme. Samtidig hjemme i USA har Elon Musk lagt sig ud med store dele af MAGA-baglandet med sine bud på en indvandringspolitik, der byder højtuddannede fremmede velkommen. Mathias Sindberg er i studiet og tager temperaturen på Trump og Musks nye bromance. Og så skal vi i biografen med filmredaktør Christian Monggaard. Tag hugtænderne på og kom med på den helt store – og lidt uhyggelige – tur med filmbussen tilbage til stumfilmen Nosferatu fra 1922 og gennem filmhistorien med de klamme, de sexede og de totalt fjollede vampyrer – selvfølgelig alt sammen i anledning af premieren på Robert Eggers nye Nosferatu-film.
I denne nytårsudgave af Radio Information ser kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og chefredaktør Rune Lykkeberg tilbage på året og forsøger at uddrage nogle erkendelser, vi kan tage med os ind i det nye Nytåret er statustid. Og fordi 2024 har været et ekstra udfordrende et af slagsen, har vi fundet det nødvendigt at køre det helt tunge skyts frem. Årets nytårsudgave af Radio Information – den du hører, mens du koger fonden eller bare går en tur – har derfor besøg af både kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og af chefredaktør Rune Lykkeberg. Sammen gennemgår de året og fremhæve begivenheder i den store verden, herhjemme og i kulturen, som de synes afstedkom vigtige erkendelser. Vi skal (selvfølgelig) til USA, hvor det kan undre, at Demokraterne klamrer sig så desperat til magten, at de ikke evner at forstå, hvad der sker omkring dem. Men vi skal også tale om den grønne kapitalisme, der er kollapset med så stort et brag, at de mest vulgære marxistiske forudsigelser viste sig sande. Om den grønne trepart, der nok havde problemer, men som satte gang i en frugtbar debat om, hvad vi vil med vores lands areal. Og om Mette Frederiksen, der igen er blevet en slags rød. Og så anbefaler Anita podcasten Vi blev statens børn, om en skole for blinde børn og dilemmaerne i velfærdsstaten, mens Rune fortæller, hvorfor han altid finder trøst i B.S. Ingemanns Dejlig er Jorden. Helst sunget af Caroline Henderson i en kirke. Men sgu da også den med Gasolin. Radio Information ønsker dig et rigtig godt nytår!
Ugens Radio Information handler om enden for en af verdens mest grusomme despoter, Bashar al-Assad. Om drabet på Manhattan, der har pustet til vreden mod et ulige og ineffektivt sundhedssystem i USA. Og om årets tendenser i den danske kunstverden Indtil han pludselig blev væltet, forekom han uovervindelig. Således falder autoritære regimer som regel, forklarer Rune Lykkeberg, og sådan gik det også med Syriens diktator Bashar al-Assad. Hvis noget nogensinde skulle give anledning til en optur, er det det. Onsdag i sidste uge blev Brian Thompson, 50-årig familiefar og chef for det gigantiske forsikringsselskab United Healthcare, likvideret ved højlys dag, på åben gade på det centrale Manhatten. Den hætteklædte mand, der affyrede de dræbende skud, hedder Luigi Mangione, og han blev øjeblikkeligt en slags folkehelt på internettet, hvor brugere af det dybt ulige og ineffektive amerikanske sundhedssystem nu deler historier om deres møde med forsikringselskaberne. Mathias Sindberg fortæller historien. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen er på besøg til den årlige gennemgang af dansk kunst. I 2024 handlede det bl.a. om det manglende ansigt på Grevinde Danner-monumentet, om irriterende AI-kunst og om kilden til alt liv, der endelig har fundet vej til dansk kunst: solen. Lyt med sidst i programmet og få evt. også lidt inspiration til, hvor du og dine kan blæse julehovederne igennem med kunst i ferien.
Radio Information handler i denne uge om Sydkorea efter præsident Yoons opsigtsvækkende undtagelsestilstand i denne uge. Og så skal vi tale om både pesticider og de endelige tal for det amerikanske valg I denne uge blev det sidste sæde i Repræsentaternes Hus besat, og det er derfor muligt at lave en endelig status på valget 2024. Og ja, vi var nogle, der i chok mistede al kritisk sans og brugte ord som »jordskred« og »historisk« i dagene efter valget, men tallene tegner et andet billede: Trump vandt fair and square, men sejren var kneben. Rune Lykkeberg dykker ned i tallene bag sejren. Og så skal vi tale om sprøjtegifte. For efter at have tygget sig igennem en stor mængde data kunne journalisterne i Informations gravergruppe påvise, at tusindvis af indberetninger til Miljøstyrelsen om brugen af sprøjtemidler viser overskridelser af dosis i en grad, der potentielt kan true grundvandet. Men det har bare ikke fået myndighederne til at reagere. Bo Elkjær og Anton Geist fortæller. Og så skal vi blive klogere på det drama, der i denne uge udspillede sig i Sydkorea, landet, der ellers er kendt for at være Asiens mest stabile demokrati. For sent om aftenen tonede præsident Yoon Suk-yeol pludselig frem på nationalt tv og erklærede militær undtagelsestilstand – efter eget udsagn for at beskytte landet. Men demokratiet virkede. I hver fald for nu. Udlandsredaktør og Asien-kender Lene Winther forklarer.
I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon taler de to chefredaktører blandt andet om reaktionerne på Trumps økonomiske trusler. Anledningen er et interview, præsidenten for den Europæiske Centralbank Christine Lagarde har givet til Financial Times, hvori hun taler om sine ønsker for EU's position i forhold til Trumps Amerika. På trods af, at Trump ikke er indsat som præsident endnu, er verdenslederne allerede begyndt at reagere på hans trusler. Reaktionerne kan, ifølge de to chefredaktører, groft deles op i to lejre: Dem, der tør at stå op imod Trump, og dem, der fedter for den kommende præsident. Hvilken lejr Lagarde tilhører, diskuterer de to chefredaktører i første del af programmet. Bagefter taler Lykkeberg og Corydon om Grønlands forhold til Danmark og omverdenen. Mange vil nok huske det tilbud, Trump gav Mette Frederiksen om at købe Grønland, men Trump talte til den forkerte »ejendomsmægler«, mener Bjarne Corydon. Det er i stigende grad grønlænderne selv, der afgør deres forhold til omverdenen og med den nyåbnede lufthavn i Nuuk, står grønlænderne endnu stærkere. Chefredaktørerne når også at runde den franske regeringskrise. Regeringen ledet af premierminister Michel Barnier står over for et mistillidsvotum, der kan udløses af Marie Le Pen og hendes parti Rassemblement National. Lykkeberg og Corydon taler om de mulige konsekvenser, den franske regerings kollaps kan have – for selv om det stiller Frankrig i en svær position, kan det ende med at gavne de tre splittede fløje i fransk politik. (Podcasten er optaget mandag formiddag, før Le Pen tilsluttede sig et mistillidsvotum.) Til sidst giver Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon deres julegaveanbefalinger til lytterne. Den kraftigste anbefaling er selvfølgelig en billet til Lykkeberg og Corydon Live på Bremen Teater den 20. januar.
Ugens Radio Information handler om arrestordren på Netanyahu, om klimatopmødet i Baku og om en biografaktuel israelsk-palæstinensisk dokumentarfilm. Og så taler vi om, hvad man skal lægge i, at Trump-regeringen kommer til at bestå af en hel del medlemmer med anklager om sexovergreb i bagagen Torsdag eftermiddag udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant og Hamas-lederen Mohammed Deif – alle for krigsforbrydelser begået i Gazastriben, i Østjerusalem og på Vestbredden fra oktober 2023 til maj 2024. Chefredaktør Anton Geist gennemgår de potentielle juridiske, politiske og militære konsekvenser af den opsigtsvækkende udvikling. Og så er der kommet flere navne på de folk, der skal hjælpe den kommende præsident Trump med at realisere hans planer for USA. Og efterhånden er der så mange navne på ministerholdet, der har en historie med anklager om seksuelle overgreb, at det er svært ikke at se det som en anti-MeToo-reaktion. Dog måtte Matt Gaetz torsdag aften trække sit kandidatur til posten som landets justitsminister og demonstrerede dermed, at der trods alt stadig er grænser for, hvad man kan slippe afsted med i amerikansk politik. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg ser på ugen i Trumps overgangsteam. Fredag slutter Klimatopmødet i Baku, men konflikterne om klimabistanden står i kø. De gamle i-lande, de nye i-lande og u-landene er uenige om, hvad det rette beløb er – og hvem der skal betale det. Jørgen Steen Nielsen forklarer. Og drømmer lidt. Og så bliver der også tid til at glæde sig forsigtigt over, at Den grønne trepart i denne uge blev gjort til politisk virkelighed. Spørgsmålet er, hvornår den kommer til at manifestere sig ude i landskabet. Dokumentarfilmen 'No Other Land' er ikke bare et vigtigt vidnesbyrd, men også en velfortalt film. Sådan skriver Lone Nikolajsen om den prisvindende dokumentarfilm, der skildrer de lokale palæstinenseres kamp for at få lov til at leve deres liv i Masafer Yatta på Vestbredden. Den er instrueret af palæstinensiske Basel Adra og israelske Yuval Abraham og dén dobbelthed gør den mere end dobbelt så god, mener hun. Og til sidst skal vi lige nå omkring en tilbagevendende tradition. Hvert år siden 2010 har vi nemlig på Information inviteret læsere og lyttere til at skrive med på en sang om det forgangne år – og i år gør vi det igen. Redaktionen bag læsernes julesang, Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen, kigger forbi for at fortælle om konkurrencen – og spille en lille sang.
I ugens Radio Information anmelder vi Folketingets nye maleri af magtfulde kvinder. Vi ser på nøgletallene i de rapporter, der er udkommet op til klimatopmødet, og så vender vi navnene i Trumps kommende regering Maleriet Samtalen 1918-2024 af Mie Mørkeberg blev i denne uge ophængt i Folketingets samtaleværelse. 30 kvindelige politikere fra Danmarkshistorien har derved gjort mændene fra Herman Vedels (endnu større) maleri fra 1918 af 30 mænd i kjole og hvidt selskab. Men det er et meget andet udtryk, der kendetegner Mie Mørkebergs maleri, skriver Bodil Skovgaard Nielsen: »Magten ser godt ud. Den går ikke i ét med tapetet, den er stoflig, og den vil ses. Magten er ikke bange for slørhaler og påfuglefjer – eller for at at tage arbejdstøjet på.« Et andet sted i verden samles magten snart til endnu et gruppebillede. Men det bliver mere Dark MAGA end friske primærfarver. For hver dag kommer der nye navne frem på de mange mænd (og et par kvinder), der har vist sig loyale nok til at blive lukket ind i Trumps inderkreds. Chefredaktør Rune Lykkeberg og udlandsskribent Mathias Sindberg gennemgår dem. Og så er der jo lige nu klimatopmøde i Baku, Aserbajdsjan, hvor verdens politikere og deres embedsfolk de kommende ti dages tid skal blive enige om, hvad der skal gøres. Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for forhandlingerne? Moderne Tiders Otto Lerche har læst de mange rapporter, der traditionen tro bliver udgivet op til topmøderne.
Radio Information handler om, hvordan inflationen påvirkede valget i USA, om de sandsynlige konsekvenser for klimaet, og om mulighederne for at stække Trumps magt. Og så runder vi lige den tyske regeringskrise Ugens Radio Information har fokus på det valgresultat, der lå klar onsdag morgen dansk tid: Den overvældende sejr til Donald Trump. Rune Lykkeberg har fulgt valgets sidste dage fra Pennsylvania, og vi taler med ham fra Philadelphia – USA's fattigste storby. Om den økonomi, der fik mange amerikanere til at miste tilliden til demokraterne og stemme på Trump. Og om det ansvar, der påhviler Joe Biden og Det Demokratiske Parti, der lod ham genopstille. Niklas Hessel og Mathias Sindberg har været fast panel i vores søsterpodcast Radio USA under valgkampen. De diskuterer, hvorvidt der er nogen som helst måde at bremse Donald Trumps politik, nu da det ligner, at republikanerne får magt over begge kamre i Kongressen. Og så kommer Anton Geist på besøg til en snak om, hvad Trumps sejr potentielt betyder for klimaet – inden vi også lige får tid til at vende Tyskland, hvor regeringen er havnet i en krise, der kan ende med at fremprovokere et snarligt valg. Vi taler om krisen og om dens forbindelser til det amerikanske valgresultat.
En hel special med Rune Lykkeberg. Chefredaktør, Information. To timers optakt til præsidentvalget fra os og til jer. Forvent meget mere af dette frem mod præsidentvalget 5. November 2024 i podcastformat på Podimo og Valg Amok på Her Går Det Godt TV. Det er for eller imod Trump der afgør valget, 50'erne kan være sidste omgang og eksentrisk, "Du er mere rock'n'roll", Røde Rune og Blå Bjarne", det går dårligt i verden, og det brænder, "Management-Vulgaris" og hadet til management-sproget er en folkebevægelse, energidrikkene driver ned ad væggene, og energidrikkens sommelier erklærer: "Vi bliver mestre!", Mænd over for kvinder bliver altafgørende for valget, der er alt for mange våben i USA, og et job som chauffør i Pennsylvania kan afgøre alt, Joe Rogan er den bedste formidler til at bygge bro mellem folk, Lykkeberg er den danske Substack – men hvad med Elon Musk?, vi vil allesammen gerne se J.D. Vance, "Flink-svin-flink", Project 2025 er som dengang, Martin Rossen sad i K-udvalget, højt bundniveau og lavt topniveau for Trump, der er nul klima i valgkampen, AGF-staten elsker, elsker, elsker Philadelphia og en tur med onkel Peter i Miami.Værter: Esben Bjerre & Peter Falktoft Redigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram: @hergaardetgodt @Peterfalktoft @Esbenbjerre
Informations nye valgpodcast Radio USA handler i denne uge om debatten mellem vicepræsidenterne Vance og Walz og de forskellige bud på maskulinitet, der kom i spil. Om de unge vælgere, der er mere splittet af kønslinjer end nogensinde før. Og om USA's forbudte bøger Velkommen til Informations nye podcast om det amerikanske valg 2024, som vi har valgt at kalde Radio USA. En time, der udkommer hver torsdag frem mod valget d. 5 november, dedikeret helt og holdent til amerikansk politik og samfund. I denne uge taler udlandsjournalist Mathias Sindberg og chefredaktør Rune Lykkeberg om ugens vicepræsidentdebat mellem J. D. Vance og Tim Walz. Om det tankegods, de trækker på og de forskellige maskuliniteter, der forhandles. For køn gennemsyrer valgkampen, mener Rune Lykkeberg, men hvordan kom det til udtryk i debatten? Vi skal også høre om en af USA's mange forbudte bøger. I en ny serie anmelder vores litteraturanmeldere de værker, der er blevet forvist fra de amerikanske biblioteker og fra skolepensum rundt omkring i landet. I denne uge hylder Lone Nikolajsen Margaret Atwoods dystopiske romanklassiker 'Tjenerindens fortælling', der er blevet forbudt i 10 amerikanske delstater og kan bryste sig af, at levere skyts til kampen for kvinders reproduktive rettigheder. Villads Andersen har set på det bemærkelsværdige fænomen, at USA's unge er mere splittet af kønslinjer end nogensinde, når det handler om, hvor de vil sætte deres kryds. Kvinderne foretrækker Harris, mændene vil overvejende stemme Trump, og kønsforskellen er større blandt dem end blandt nogen anden aldersgruppe. I det amerikanske valg er det nemlig drengene mod pigerne. Det første afsnit af vores nye podcast ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit, så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet. Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play. Vi håber sådan, at du finder vej!
Radio Information handler i denne uge om de afghanske kvinder, der lever under Talebans stadigt mere knugende undertrykkelse, om Irans rolle i den aktuelle udvikling i Mellemøsten og om ugens meget omtalte selvbiografi af selviscenesætteren Kathrine Diez »I derude i verden har en stemme. Vi har fået frataget vores. Jeg ønsker jeres støtte, og som minimum ønsker jeg, at det internationale samfund taler om os kvinder i Afghanistan. Jeg er bange for at blive glemt.« Sådan siger Nilofer Rahimis, en tidligere embedsmand fra Kabul i en artikel i weekendens Moderne Tider. Her fortæller tre afghanske kvinder og tre dansk-afghanere, som arbejder med kvinders vilkår, om, hvordan det er at være kvinde efter Talabans magtovertagelse og ikke mindst efter det seneste tiltag: Forbuddet mod kvinders offentlige tale. Ida Nygaard Espersen er gæst. Rune Lykkeberg taler om situationen i Mellemøsten efter det iranske missilangreb på Tel Aviv, som skete som svar på Israels drab på Hizbollahs leder Hassan Nasrallah i Libanon. Verden står nu overfor at måtte revidere den hidtidige analytiske sandhed, vi har lænet os op ad: At de gensidige angreb bare er sabelraslen, fordi ingen, når det kommer til stykket, ønsker en storkrig i regionen. Men hvor stiller det os, når alt tyder på at Benjamin Netanyahu gerne vil i krig på alle fronter, spørger chefredaktøren. Og så blev det ugen, hvor Kathrine Diez udkom med sin selvbiografiske bog I egen barm. Og så gik snakken. Eller mere korrekt sladren. I hvert fald på Informations gange. Bogen er momentvis rørende – f.eks. når Diez beskriver en utryg opvækst med en opfarende far, men projektet er ikke uden en snert af selvskade, skriver vores anmelder Bodil Skovgaard Nielsen. »Lige så vampyrisk, som medieinteressen i Diez er, lige så nærmest tvangsmæssigt synes hun at hælde nyt vand på sladdermøllen.« Bodil Skovgaard Nielsen uddyber. Og så har vi en nyhed fra vores egen lille verden. Vi går nemlig i luften med en splinterny podcast, en slags Radio Informations lillesøster, om det amerikanske valg. Den har vi valgt at kalde Radio USA og den kan høres hver torsdag mindst frem til valget d. 5 november – men mon ikke også lidt længere. Det første afsnit ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet. Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play. Vi håber sådan, at du finder vej!
I ugens Radio Information fortæller Bo Elkjær om, hvorfor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens fravær i den nye DR-dokumentar ‘Velkommen til krigsfronten' er så forstemmende. Rune Lykkeberg taler om angrebene i Libanon. Og Bodil Skovgaard Nielsen anmelder Sally Rooneys nye roman »Anders Fogh Rasmussen har ikke ønsket at kommentere«. Sådan slutter afsnittene om Irakkrigen i DR's nye dokumentarserie Velkommen til krigsfronten. Og dét svar kender vores Bo Elkjær alt for godt. Han dækkede Irakkrigen og måtte henvende sig hele 671 gange for at få et interview med manden, der sendte Danmark i krig på et forfejlet grundlag, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han er derfor ikke overrasket over, at Anders Fogh Rasmussen ikke stiller op denne gang, men det gør det ikke mindre forstemmende. For der er stadig meget, vi mangler at få klarlagt om baggrunden for krigsdeltagelsen. Og vi bliver i det krigeriske. For i de seneste uger er konflikten i Mellemøsten for alvor rykket ind i Libanon med Israels angreb på Hizbollah. Rune Lykkeberg kalder den israelske fremfærd »terroriserende« og har svært ved at se, hvordan det kan være i Israels strategiske interesse. Og endelig har Bodil Skovgaard Nielsen anmeldt den irske kæmpestjerne Sally Rooneys nyeste roman Intermezzo – og hun er bestemt ikke begejstret. Det er til gengæld stort set alle andre anmeldere, så hvordan er det egentlig at anmelde en bog negativt, når resten af anmelderkorpset mener noget helt andet?
Ugens Radio Information handler om regeringens sundhedsudspil, om hvem der har ansvaret for klimaet i den nye EU-kommission, og om den største barnløse kattedame af dem alle: Den 71-årige franske kunster Sophie Calle Skiftende danske regeringer har haft som ambition at komme den markante ulighed i sundhed til livs – men uden det store held. Nu er SVM-regeringen overbevist om, at den kan lykkes med den svære politiske mission. Nedbringelse af uligheden er nemlig overskriften i det nye sundhedsudspil 'Sundhed tæt på dig', som regeringstoppen fremlagde på et pressemøde onsdag. Men er det så også det, den kommer til at gøre? Vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm fortæller. Rune Lykkeberg har set på den nye EU-kommission. Og hvor den tidligere kommission blev nedsat med klima som overskrift, ja så handler den nye, ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen om konkurrenceevne – mens klimaet er delt ud på flere kommissærer. Men når alle har den, er der jo en risiko for, at ingen har den. Den franske konceptkunstner Sophie Calle (f.1953) var ellers gledet lidt ud i glemslen, men nu er hun tilbage. For tiden kan igen rumme hende. Bodil Skovgaard Nielsen tegner et portræt af den vilde dame, der fejrede sin mors død ved at opkalde et udstoppet girafhoved efter hende, udgav en bog med andre kvinders tolkninger af en mail, hvor en kæreste slog op med hende, og hyrede en privatdetektiv til at stalke sig. Sofie Calle er tilbage og Bodil Skovgaard Nielsen er fan. Hun tegner et portræt af den 71 årige franske kunstner. Og nå jo, så var der lige den 82-årige indiske litteraturkritiker og filosof, Gayatri Chakravorty Spivak, som Rune Lykkeberg taler om sidst i programmet – du finder hele samtalen med hende lige her.
I denne uges Radio Information analyserer Rune Lykkeberg debatten mellem Trump og Harris, vi tegner et portræt af Pernille Rosenkrantz-Theil, og hører hvorfor den tyske sociolog Hartmut Rosa mener, at heavy metal gør det muligt at overvinde adskillelsen af krop og ånd »Kamala Harris demonstrerede sin styrke i slagsmålet med Trump tirsdag – og udstillede sin svaghed ved ikke selv at stå for noget stort og progressivt, som kan frigøre USA fra den gamle verdens kampe« Sådan skriver Rune Lykkeberg i en leder efter den første – og måske sidste – debat mellem præsidentkandidaterne Kamala Harris og Donald Trump. Han er i studiet til en snak om alt det, der blev sagt – og det, der ikke blev. »Konsensus efter debatten er, at Harris vandt,« konkluderer han. » Spørgsmålet er, hvad en sejr i bokseringen gør for hende.« Og bokset blev der. Det var 90 minutter med angreb på angreb. For det ser ud til at blive ekstremt tæt, og partierne angriber hinanden med alt, hvad de har. Med god grund: Erfaringen viser nemlig, at negative kampagner virker, fortæller Villads Andersen, der har undersøgt hvad videnskaben siger om effekten af smædekampagner. Pernille Rosenkrantz-Theil blev officielt Socialdemokraternes kandidat til overborgmesterposten i hovedstaden. Hun er i sit politiske liv gået fra at være revolutionær marxist til kompromissøgende socialdemokrat, der vil forandre tingene indefra. Er det sådan en kandidat, københavnerne drømmer om? Sebastian Abrahamsen tegner et portræt af politikeren, der skal vende partiets nedtur i hovedstaden. Og så får vi besøg af kulturredaktør Anita Brask Rasmussen, der har læst den tyske sociolog Hartmut Rosas bog Når monstre brøler og engle synger – Heavy metal og resonans. Den forklarer i et forståeligt sprog, hvad det er, vi søger i kunsten – og hvorfor Anita selv blev et bedre menneske i mødet med heavy metal-bandet Tool på Dyrskuepladsen i Roskilde i 2006.