Podcast appearances and mentions of david rehling

  • 3PODCASTS
  • 17EPISODES
  • 40mAVG DURATION
  • ?INFREQUENT EPISODES
  • Jun 4, 2021LATEST

POPULARITY

20172018201920202021202220232024


Best podcasts about david rehling

Latest podcast episodes about david rehling

Radio Information
En hyldest til David Rehling

Radio Information

Play Episode Listen Later Jun 4, 2021 35:18


David Rehling er død. 72 år gammel og efter kort tids sygdom. Og hvis Radio Information ikke skulle rydde fladen for ham, skulle den ikke ryddes for nogen. Rune Lykkeberg har skevet nekrologen og kommer i studiet for at fortælle om miljøforkæmperen, debattøren og landets bedste lederskribent. Og et fandens godt selskab. Lad os give vores allerede savnede David Rehling de sidste ord: »Jovist, som allerede de gamle romere konstaterede: ’Døden er vis, kun timen er usikker’. Forvisningen om døden kan også være trøst: Det får dog en ende alt sammen – på et eller andet tidspunkt. Gennem mine egne levede 70 år er jeg nået frem til, at viden om livets skrøbelighed er en tilskyndelse til at få mest muligt ud af det. Som Mogens Brandt skriver i forordet til en af sine kogebøger: ’Det drejer sig ikke om at leve længere, men om at leve mere.’ Når man passerer de 60, er det ikke panikken, der skal gribe en, men beslutsomheden: Hvad er det, du vil med resten af dit liv? For nogle er det tid sammen med familien eller genoplivning af gamle venskaber. Selv synes jeg, at jeg lever livet mest intenst ved at cykle de dejligste steder på Jorden med den, jeg er gladest for at være sammen med: at gøre tilværelsen til en fælles pilgrimsrejse. Altid på vej, altid noget at se frem til – om det så bare er et godt måltid ved dagens slutning.« Hvil i fred, David.

BLOMSTERBØRNS HØRM
Vækstkritik

BLOMSTERBØRNS HØRM

Play Episode Listen Later Dec 12, 2019 55:00


I dag taler vi om vækstkritik med Simon Emil Ammitzbøll-Bille og David Rehling. Førstnævnte er formand for Partiet Fremad og er en stor vækstfortaler og tidligere økonomi- og indenrigsminister. David Rehling er vækstkritiker, journalist på Dagbladet Information og tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening. David Rehling fortæller om sin historie med vækstkritikken i 60'erne, og hvorfor vi for klimaets skyld skal bremse kritikken en smule. Simon Emil er uenig og mener, at væksten er forudsætningen for at redde klimaet og for at vi får det bedre.

P1 Debat
P1 Debat: Kan vi stole på staten? - 11. dec 2019

P1 Debat

Play Episode Listen Later Dec 11, 2019 44:09


En medarbejder i Forsvarets Ejendomsstyrelse har fået sat sit hus i stand for over 1,7 millioner, og to chefer i Forsvaret er indtil videre sendt hjem. Britta Nielsen lænsede Socialstyrelsen for 117 millioner. I Bygningsstyrelsen er otte ansatte bortvist og meldt til politiet. Og i SKAT fik Sven fem års fængsel for bedrageri. Kan vi stole på staten? Og nytter det at kulegrave alle styrelser og kontorer? Deltagere: Britt Bager, statsrevisor og MF for V, Flemming Møller Mortensen, statsrevisor og gruppeformand for S, Rosa Lund, retsordfører i Ø, David Rehling, lederskribent på Information, og Martin Ågerup, direktør i Cepos. Vært: Bille Sterll. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Radio Information
Krig i Washington. Kaos i London. Men fred og fordragelighed i Downton Abbey

Radio Information

Play Episode Listen Later Sep 27, 2019 39:43


Man bliver ikke klogere af Naomi Kleins nye bog, On Fire, men man bevæges. Og det er måske lige netop det, der er brug for i den krise som vi befinder os i, siger Rune Lykkeberg. At vi hver især bevæges lidt mere. Som en ros til bogen, men ikke mindst som en personlig erkendelse oven på en uge, hvor en 16-årig svensk skolepige viste sin bevægelse. Og mindede os andre om, at vores følelsesmæssige reaktion på klimakrisen er helt ude af trit med dens alvor. Læs også det interview med Naomi Klein, som vi bragte for nylig. Og vi skal naturligvis tale om den mulige rigsretssag mod den amerikanske præsident, Donald Trump, men vi kan jo ikke sidde den britiske premierminister Boris Johnsons kriseoverhørig. Den britiske højesteret fandt nemlig tirsdag, at Boris Johnsons suspendering af parlamentet var ulovlig og ugyldig, og underkendte dermed premierministerens fem uger lange suspendering af parlamentet. Heldigvis har vi ved hånden David Rehling, der foretager en sammenlignende analyse. For de to kriser minder ikke bare om hinanden. De har også til dels samme rødder. Men nu skal det jo ikke være bulder og ballade det hele. På Downton Abbey hersker ro, renlighed og iver efter at passe sin plads i hierarkiet og derved sikre den britiske landadels fortsatte relevans. Filmen, der afslutter seks sæsoner om livet på og omkring godset Downton Abbey, er reaktionær sødsuppe. Og Lone Nikolajsen slubrer den lystigt i sig.Hør hvorfor. (Og gider du ikke at gense serien, så gider du i hvert fald godt at læse Lones genfortælling.)

Radio Information
Valgpodcast med Lasse Jensen: Fra David Rehlings valgnederlag i 1973 til københavneravisen Informations møde med Gram i 2019

Radio Information

Play Episode Listen Later May 15, 2019 46:29


David Rehling fyldte 70 forleden – midt i sit livs 25. valgkamp. Han skriver valgkampserindringer i Information og fortæller om jordskredsvalget i 1973, hvor en tredjedel af Folketinget blev skiftet ud. Det trækker lange tråde frem til den valgkamp, der er i gang nu. Informations valgredaktion i den sønderjyske by Gram i fuld gang med at kortlægge sønderjydernes valghumør. Og journalisterne Sebastian Abrahamsen og Laura Friis Wang samt fotograf Peter Nygaard er nu også blevet en stor, regional historie. I sluthalvfemserne var Jokeren og Den gale pose hitmagere. Nu har Jokeren, Szhirley og Alternativets folketingskandidat Sikkandar Siddique taget et gammelt nummer og genindspillet det til en valgkampvideo med titlen Den grønne pose. Kulturanmelder Lone Nikolajsen er normalt ikke begejstret for valgvideoer, men den her er hun lidt vild med. Valgkampens anden uge er i gang, og de to store partier er i fuld gang med at kopiere hinandens velfærdspolitik. Det koster penge, og derfor er det såkaldte økonomiske råderum blevet et hovedbegreb i valgkampen. Det er svært, men det er vigtigt, forklarer Anton Geist og Mette-Line Thorup. I den afsluttende kommentar På falderebet kigger Lasse Jensen på Ekstra Bladets folkelighed, og hvordan en ekstremt højreorienteret amerikansk hackergruppe fik ødelagt lidt af den gode stemning på det engang så store dagblad. Alt sammen i den nyeste udgave af Radio Informations særlige valgpodcast. Lyt med.

alt gram lyt folketinget ekstra bladets alternativets jokeren szhirley lasse jensen peter nygaard anton geist david rehling
Radio Information
Mueller-undersøgelsen, et blankpoleret portræt af Mette Frederiksen og Rasmus Paludans ytringsfrihed

Radio Information

Play Episode Listen Later Apr 26, 2019 39:00


I denne uge blev Mueller-rapporten offentliggjort. David Rehling kommer i studiet og fortæller om Robert Muellers rapport om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor Donald Trump kom til magten. For hvad er egentlig op og ned i den undersøgelse, som flere efterhånden ser som en drejebog til at undersøge Trump yderligere? Knap så ventet, men voldsomt godt timet var den politiske kommentator Thomas Larsens bog om  Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen. Vores debatredaktør Gry Inger Reiter har læst den,og hun kalder bogen et blankpoleret portræt af Danmarks potentielt kommende statsminister. Bo Elkjær stikker også hovedet ind og giver en update på, hvordan det går med Informations store serie om pensionsselskabernes kontroversielle investeringer. Gad viiiiiide hvilken pensionskasse, der denne gang har fået kolde fødder over våben, tobak og besatte områder? Og husk nu, at du selv kan gå din egen pensionskasse efter i sømmene og tjekke, om dine penge er forsvarligt investeret. Og så har Niels Ivar Larsen og jeg haft en spøjs oplevelse på vores delekontor. Altså ham Niels Ivar, der gennem tiden har været en markant stemme som forsvarer for ytringsfriheden i forhold til f.eks. Flemming Rose og Lars Vilks, og som jeg i den forbindelse har haft ikke så få diskussioner med. Han mener nemlig ikke, at Rasmus Paludans ytringsfrihed krænkes, hvis han ikke får lov til at brænde koraner af, hvor end han vil. Hvordan hænger det nu sammen? Niels Ivar forklarer.  

Radio Information
Gadens vold, kunstens væsen, og påskens budskab

Radio Information

Play Episode Listen Later Apr 20, 2019 43:38


Så er der påskeradio. Og det er så sandt, som det er sagt. David Rehling kommer nemlig forbi og forsøger at bringe lidt eftertanke til værten. Han har talt med sognepræst Mikkel Woldom påskens budskab og forsøger at få mig til at mærke det– og ikke bare snapsen i halsen og havearbejdet i ryggen. Mærke, sådan rigtig mærke, at jeg faktisk kan bruge alle de lidelser og genopstandelsen til eftertanke. Og så heller ikke mere påske. For det var jo ugen, hvor Rasmus Paludan fik en hel masse unge til at hærge rundt i gaderne i København. Men hvad driver dem?Mette-Line Thorup og Mathias Sindberg har ringet til kloge hoveder i England, Frankrig og Sverige, tre lande med en hel del mere erfaring med den slags end Danmark. Vores mand med indsigt i Mellemøsten Lasse Ellegaard er igennem på telefon. I sidste uge var der nemlig Israelsk valg, hvor højrefløjen løb med sejren, men hvor det alligevel er blevet svært at se forskel på den og oppositionen, når det kommer til spørgsmålet om Palæstina. Og så har litteraturredaktør Peter Nielsen været i biffen og set Værk uden skaberaf den tyske instruktør Florian Henckel von Donnersmarck – I ved, ham med De andres liv. Denne gang har han kastet sig over den tyske kunstmaler Gerhard Richters liv. Filmen forsøger at male den biografiske Richter frem i kunstværkerne, men kan man nu også det? Er kunsten ikke altid meget mere end summen af kunstnerens erfaringer?

Radio Information
Om Socialdemokratiets enegang, De Radikales overlevelse og netavisen Pios uafhængighed

Radio Information

Play Episode Listen Later Jun 9, 2018 33:51


Det var slet ikke planen, at det hele skulle handle om Socialdemokratiet, men så skrev Mette Frederiksen i en kronik, at hun ville gå i regering med sig selv, hvis hun fik muligheden, og så skrev Rune Lykkeberg, at det strategisk set var en dårlig analyse: Man skal ikke som Socialdemokratiet håne sit parlamentariske grundlag. Man skal erkende og anerkende, at man skylder dem magten. Og så kom han i studiet og talte om det, og så kom han for skade at lægge De Radikale i graven, og det ville David Rehling ikke bryde sig om, tænkte jeg og gik på jagt efter ham. Men han var til svømning. Til sidst lykkedes det mig at finde ham, og så kom han i studiet og gav en imponerende hurtigtsnakkende gennemgang af den lange radikale overlevelseshistorie. Og havde vi så ikke fået nok af sosserne, så viste det sig [...]

Radio Information
Rådnende lig hjælper med at løse mordgåder

Radio Information

Play Episode Listen Later Jun 1, 2018 25:19


Så der podcast – om døde kroppe. På en bjergside i North Carolina har journalist Line Vaaben og fotograf Sigrid Nygaard besøgt en ’body farm’, hvor 12 lig i forskellige stadier af forrådnelse skal gøre forskere og efterforskere bedre til at opklare mord. Hør en reportage fra stedet. Anderledes levende var det i Irland i denne uge, da aborten den blev fri. Rune Lykkeberg har en optur over de irske kvinders frie valg, men også over, at vi ikke skal være så bange for udfaldet, når folket stemmer. For trods et par grimme valg er hovedtrenden større frihed. Og så kan vi melder om en regulær sensation. David Rehling har fået aktindsigt i Lars Løkkes helt private tanker. H [...]

Radio Information
Danmarks Naturfredningsforening | Tre store, russiske forfattere, du bør kende | Lykkeberg om Pentagonpapirerne

Radio Information

Play Episode Listen Later Apr 7, 2018 33:44


Radio Information får for første gang besøg af avisens store litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen, der giver en kvik-indføring i tre af de store russiske forfattere som del af Informations serie om det skønne Rusland. David Rehling er tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening og ser med rædsel på, at regeringen pønser på at fratage foreningerne deres ret til at rejse fredningssager – en ret, de har haft siden 1937. Det kommer han forbi og fortæller om. Rune Lykkeberg har set Steven Spielbergs The Post om

rusland russiske forfattere danmarks naturfredningsforening rune lykkeberg erik skyum nielsen steven spielberg's the post radio information david rehling
Radio Information
Står vi i en ny ’de store bevægelsers tid’?

Radio Information

Play Episode Listen Later Mar 24, 2018 35:43


I dag skal vi snakke om asbest. For en række beboere i Tingbjerg i det nordvestlige København kan være blevet udsat for farligt asbeststøv i ugevis. Det viser en gennemgang, som Information har foretaget af boligselskabet FSB’s renoveringsprojekt, hvor 120 lejligheder skulle renoveres for skimmelsvamp. Københavns største almene boligselskab undlod nemlig at informere beboerne om, at deres køkkener skulle asbestsaneres – for ikke at gøre dem ’forvirrede’, lyder begrundelsen. Journalisterne bag afsløringen, Mathias Menche og Ulrik Dahlin, kommer i studiet. Det gør også David Rehling, der er bekymret. For det rabler lidt ekstra for den amerikanske præsident for tiden. Men kan Trump tæmmes? Til gengæld er der gang i

donald trump men enny fsb tingbjerg journalisterne ulrik dahlin david rehling
Radio Information
Den neoliberale økonomi | Kvindernes internationale kampdag | Dansk miljøpolitik

Radio Information

Play Episode Listen Later Mar 9, 2018 50:03


De sidste ti år har den neoliberale økonomi som bekendt fået en del kritik. Højrefløjen siger, den har skabt en stigende ulighed, venstrefløjen, at den har skabt en økologisk krise, og alle andre ved, at den har skabt finanskrisen. Ph.d. fra Københavns Universitet Rune Møller Stahl har forsket i emnet i fire år og er i studiet for fortælle, hvorfor han mener, at kritikken kan være første skridt på vejen mod formuleringen af et nyt økonomisk paradigme. Rune Lykkeberg er også med. Som altid, og som altid med en optur – denne gang over den canadiske psykolog og forfatter Steven Pinkers nye bog, Enlightenment Now, som handler om 1) hvor mange fremskridt der er sket de seneste århundreder, og 2) hvor lidt vi taler om disse fremskridt. Journalist Louise Schou Drivsholm og lederskribent David Rehling samler op på den seneste uges artikler om kampen om dansk miljøpolitik. Kort sagt: Esben Lunde Larsen (V) samler magten i ministeriet. Elle [...]

Radio Information
100 år for Finland og Emma Gad

Radio Information

Play Episode Listen Later Dec 1, 2017 40:14


På onsdag er det 100 år siden, at Finland erklærede sig uafhængig. Moderne Tider har derfor dedikeret hele nummeret til vores nordiske søsternation. Mikkel Vuorela, redaktør og stolt halvfinne kommer i studiet og fortæller historien – den store om nationen og den mindre om hans familie og deres blodige anekdoter. Rune Lykkeberg kommer også. Han har læst Emma Gad og har opturens optur over hendes samfundsanalyse og progressive syn på mennesker i fællesskab. Hendes ’Takt og Tone – Hvordan vi omgaas’ udkom i 1918. Vi taler om bogen og om, at Dagbladet Information i årets julekalender giver lidt tilbage i form af 24 nye sociale påbud. Lyt med og gå ikke glip af, at David Rehling skal forsøge at få en 90’er-ironisk feminist som yours truly til at grine ad det lumre vittighedsblad Hudibras. Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhe [...]

finland lyt tilmeld dagbladet information rune lykkeberg emma gad mikkel vuorela moderne tider david rehling
Radio Information
Konflikten i Spanien, seneste nyt i tolkesagen, Lykkebergs optur og Netflix fylder fem

Radio Information

Play Episode Listen Later Oct 27, 2017 38:47


I denne uges udsendelse kan i høre, hvad David Rehling mener om konflikten i Spanien. I kan få Christian Monggaards tips til egenproducerede film på Netflix, der har 5 års fødselsdag i Danmark. Ordet ’revolution’ kan forekomme. Merle Barré kommer forbi og fortæller om den seneste udvikling i sagen om de midest talt mangelfulde tolkning i det danske sundhedssystem. Og Rune Lykkeberg er her da også. Med en optur ud over det sædvanelige. For måske er ’det barske Danmark’, der vil straffe hårdere og presse mere, bare et overfaldefænomen. Fordi vi i praksis hver dag alle sammen går på arbejde og møder andre mennesker med stadig mere forståelse og tolerance.  Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.  Du kan finde flere podcasts fra Information i

Radio Information
Amager fælled, ukendte danskere i Hollywood og optur over tysk valg

Radio Information

Play Episode Listen Later Sep 22, 2017 42:36


Kender du Carl Brisson? Nej? Hvad så med Ann Forrest? Heller ikke? Ej, men så må du da have hørt om Jean Hersholt? NEJ!? Nåh, men så er vi to. Og så er det jo heldigt, at vi i ugens Radio Information har besøg af filmredaktør Christian Monggaard. Han er sammen med filmjournalist Jacob Wendt Jensen aktuel med bogen Drømmen Om Hollywood og vil fortælle om de danske stjerner Brison, Forrest og Hersholt. David Rehling kommer også forbi, sprælfrisk efter endnu en cykeltur ude i verden. Han nåede lige hjem til en politisk kovending i spørgsmålet om boligbyggeri på Amager Fælled. Hør ham fortælle om dengang, han som direktør i Danmarks Naturfredningsforening blev narret af politikerne på spørgsmålet om fredning af naturen på Amager. Og så er der jo tysk valg på søndag. Rune Lykkeberg har en optur over, at det ikke gik så galt med de europæiske skæbnevalg som vi frygtede. For nu kan vi komme i gang med at kritisere status quo.

Radio Information
Trumps første 100 dage, Thornings portræt, gode råd fra Habermas’ yndlingselev & blasfemiparagraffen

Radio Information

Play Episode Listen Later Apr 28, 2017 38:40


Fjerde afsnit af Radio Information sætter fokus på Donald Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Hurtig-analytiker og chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet. Kunstanmelder Pernille Matzen opfordrer dig til at kigge én gang til på statsministerportrættet af Helle Thorning-Schmidt. For har en kvinde med magt egentlig samme frihed til at vise ’mennesket bag’? Du får kvit og frit og uden stillingtagen tre argumenter for og tre imod at afskaffe blasfemiparagraffen– leveret loyalt af skribent David Rehling. Journalist Christian Bennike har talt med Jürgen Habermas’ favoritelev Axel Honneth, som har et par gode råd til en famlende socialisme. Det har vi også. Derfor har avisens helt egen lejlighedssangskribent Rasmus Bo Sørensen genbesøgt 1. maj-klassikeren Internationale og omskrevet den, så den passer bedre til en mere hjemligt orienteret dansk venstrefløj.  Tilmeld dig [...]

Radio Information
Trump bomber Syrien, optur over ombudsmanden, S-Town og sure Sass

Radio Information

Play Episode Listen Later Apr 7, 2017 37:40


Der gik 77 dage, så opgav Donald Trump ’America first’. Informations chefredaktør Rune Lykkeberg ser på perspektiverne i at angribe en syrisk diktator, der kan tåle meget mere ødelæggelse, end vi kan. Indlandsredaktør Anton Geist får optur i studiet over ombudsmanden, der har udtalt, at man ikke kan nægte aktindsigt til medier, fordi de skriver kritisk journalistik. S-Town er en ny podcastserie fra folkene bag megasuccessen Serial. Vi lytter med, og Informations Lone Nikolajsen anmelder. Og så er avisens David Rehling – en af Socialdemokratiets kritikere, Henrik Sass Larsen sammenlignede med svin – i studiet for at forklare, hvorfor han alligevel godt kunne finde på at stemme på S. Anna von Sperling er din vært.  Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar.  Du kan finde flere podcasts fra Information i

donald trump serial bomber syrien sass sperling s town socialdemokratiets rune lykkeberg donald trump america henrik sass larsen ombudsmanden anton geist david rehling