BYLYD

Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed. Samtalen her er med Camilla Ryhl, der allerede som ung arkitektstuderende stødte på, at der manglede viden om, hvad god arkitektur er for mennesker med funktionsnedsættelser. Fordi vi som mennesker har forskellige kroppe, kræves der noget særligt at de fysiske omgivelser for at kunne tilgodese alles behov. Camilla Ryhls beslutning om at gøre universelt design til hendes arbejdsfelt førte hende ud på en forskningsrute, som først bragte hende til USA i en årrække og siden til Norge som professor. I mange år var Camilla Ryhl den eneste dansker, der arbejdede indenfor feltet, og hun er stadig i dag Danmarks førende ekspert. I 2024 udgav hun bogen Universal Design in Architecture, og hun er i dag forskningsdirektør i Bevica fonden, som arbejder for at bedre forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser. I samtalen her får vi historien om Camilla Ryhls arbejde, erkendelser og det holistiske og komplekse menneskesyn, hun brænder for at få udbredt indenfor design og arkitektur.

Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed. Dette afsnit er en dobbeltsamtale med Ole B. Jensen, professor i byteori og urban design, og Zakaria Djebbara, arkitekt, ph.d. og hjerneforsker. Begge arbejder på Aalborg Universitet, og de har fat i meget forskellige aspekter af mennesket - den ene undersøger hjernen, den anden menneskestrømme i byen - men de arbejder netop med at bringe deres forskning sammen til et mere helstøbt og komplekst menneskesyn i arkitekturen.

Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed. Første afsnit er en dobbeltsamtale med de to cykeleksperter og strategiske mobilitetsrådgivere Sidsel Birk Hjuler og Marie Kåstrup. Begge er fyldt med eksempler, tal og fortællinger om, hvordan vi ved at designe byerne til cyklisme kan få en lang række positive gevinster for mennesker og få gjort byen venlig, blød og inkluderende for alle.

I det sjette afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD vil vi gerne tale om, hvordan kirkens arkitektur kan være med til at massere os eller skubbe os i retning af bestemte oplevelser eller erfaringer. Og hvordan rum – som for eksempel kirkens rum – måske kunne være med til at muliggøre oplevelser, vi kunne kalde guddommelige?

I det femte afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD skal det handle om orglet – og hvad musik i et kirkerum kan gøre ved os. Vi har derfor talt med både organister, musiker og forskere: organist og domkantor i Aarhus Domkirke Anne Agerskov, den danske komponist og salmedigter Janne Mark, den canadiske musiker Sarah Davachi og arkitekturformidleren Line Marschner.

Det fjerde afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE handler om stemmen. For det viste sig – i takt med at vi bevægede os længere og længere ind i forskellige kirkerum i Danmark – at hvis vi fortæller historien  om stemmen, så forfølger historien om, hvad der sker med kirkerum og kirkerums indretning, når ens forhold til Gud ændrer sig. Nemlig da store dele af de danske kirker blev luthersk-protestantiske.

I det tredje afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD træder vi sammen med kunsthistoriker og arkitekturformidler Line Marschner ind i en moderne, danske kirke, hvis historie er betydeligt kortere end de mange middelalderlige landsbykirker, vi oftest ser i landskabet. Nemlig Islev Kirke fra 1970, der er tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner.

I det andet afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD mødes Kasper Mikael Jacek med restaureringsarkitekt, ph.d., og projektleder ved Folkekirkens Videnscenter Maj Bjerre Dalsgaard. Hun har skrevet en afhandling om de danske middelalderlige landsbykirker, om deres arkitektur og hvordan vi forstår dem – og hvad deres fremtidspotentiale er. Sammen træder de ind i lille middelalderlige landsbykirke i Kasted på jagt efter både de store og små historier, som rummet kan fortælle.

I det første afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD nærmer Maiken Vibe Bauer og Kasper Mikael Jacek sig spørgsmålet om, hvad en kirke i Danmark overhovedet er – og hvordan kirker som arkitektur, akustik, materiale og som religiøst, kulturelt og socialt rum sætter os i bevægelse. Og så er vi på jagt efter det helt store spørgsmål: Kan det endda være et sted, hvor vi kan have helt særlige oplevelser?

I BYLYDs portrætserie med toneangivende, danske landskabsarkitekter, portrætteres Stine Poulsen, stadsgartner i Frederiksberg Kommune. Stine Poulsen er opvokset i Hillerød med Frederiksborg slot og slotshaverne som sin baghave. Hun er ud af en slægt af landskabsmalere og har en livslang kærlighedsaffære med træer.

Rosa Lund står - sammen med sin makker Martin Hjerl - bag en af Danmarks toneangivende, nyere landskabstegnestuer. Fra begyndelsen vandt de konkurrencer og fik succes, men efter seks års succes, stoppede de op og spurgte sig selv: Var det egentlig det her, vi ville? For Rosa er livet et, hun handler sig igennem. Hun sætter sig ikke ned og tænker. Det karaktertræk mener hun skyldes en fri barndom i Hareskoven nord for København, hvor virkelystne forældre og en lilleskole med plads til alle og en legende og praktisk tilgang til læring udstyrede hende med både selvtillid og handletrang. Rosa Lund er femte portræt i BYLYDs serie med portrætter af toneangivende, danske landskabsarkitekter. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Original musik til serien komponeret og indspillet af: Eske Nørrelykke

Ellen Braae er landskabsarkitekt og professor på Københavns Universitet. Hun var en af de første, som i 1990erne begyndte at interessere sig for transformation af industriområder og leverede forskning og tænkning, der gav værdi til de gamle bygninger og viste, hvordan historien kan give værdi til nutiden, hvis vi tør bygge lag på og omdanne med respekt for både, hvad det har været, og hvad det skal blive. Ellen Braae er opvokset på en gård på Mols, hvor hendes forældre arbejdede så intenst med jorden og dyrene, at ferie kun lod sig gøre mellem to malkninger. Ellen tilbragte barndommen på hesteryg og på cykel i Mols' bløde bakker. Det var matematikken, som havde hendes interesse, indtil hun en dag som ung stødte på betegnelsen "landskabsarkitekt" og i Den gule telefonbog tilfældigt fik fat i professor Svend Hansen, som brugte en dag med at folde faget ud for den unge Ellen, så hun på bagkant af dagen vidste, at det var det, hun ville.

I det tredje afsnit af portrætserien med toneangivende, danske landskabsarkitekter undersøger BYLYD sammen med Stig Lennart Andersson, hvad han kommer ud af, hvilke steder der har præget ham, og om der er forbindelsestråde mellem barndommens landskaber og det natursyn, han som professor og som leder af tegnestuen SLA praktiserer.

Kristine Jensen er en af de seneste årtiers mest fremtrædende, danske landskabsarkitekter. Professor på Kunstakademiets Arkitektskole og egen tegnestuer i mange år, indtil foråret 2023, hvor det pludselig forlød, at tegnestuen var erklæret konkurs. Hendes mail og telefon blev lukket, og hun blev forbudt at tale med sine nu tidligere ansatte. Et halvt år efter tager hun med BYLYD tilbage til sin barndoms midtjyske landskaber. Undervejs fortæller hun om, hvad hun kommer ud af, hvordan hendes blik på landskab og natur blev til, og om konkursen.

I serien Barndommens landskab tager BYLYDs tilrettelægger Niels Bjørn en række toneangivende landskabsarkitekter med tilbage til deres barndoms steder. På rejsen undersøger de, hvordan landskaberne har været med til at forme dem som mennesker og som fagpersoner. I første afsnit portrætteres Adam Bang, partner og medstifter af en af Danmarks mest succesfulde, nyere landskabstegnestuer BOGL. Adam er vokset op to meget forskellige steder i Danmark. Dels i en sydsjællandsk landsby, hvor hans kunstneriske forfædre har sat præg på huse og haver. Dels i det vestjyske, hvor han på en gård lærte at arbejde med jorden og fik kærligheden til sit fag.

I tredje og sidste afsnit af BYLYDs serie om byfornyelsen af København, skal vi til nordvestkvarteret og se på nogle af de nyeste afprøvninger af, hvordan byen kan renoveres og fornyes på måder, der skubber på den grønne omstilling på innovative måder. Vi skal høre om energifællesskaber, røde solceller og cirkulær økonomi. Serien er udviklet af BYLYD i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommune i anledning af verdens arkitekturhovedstad 2023. Serien er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. TIlrettelæggelse og klip: Niels Bjørn

I andet afsnit af BYLYDs podcastserie om byfornyelsen af København skal vi ind bag kontorerne, hvor byfornyelse foregår. Vi skal med ud og se på, hvornår boliger bliver så farlige og usunde at bo i, at kommunen beslutter at kondemnere dem og finde erstatningsboliger til beboerne. Og vi skal høre om, hvordan renoveringer foregår på måder, der sætter det gamle byggeris kvaliteter i højsædet. Blød by er produceret af BYLYD i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommune i anledning af at København er verdens arkitekturhovedstad 2023. Serien er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse: Niels Bjørn

I BYLYDs nye podcastserie på tre afsnit tager vi dig med ind i arbejdet med byfornyelsen af København. Her i første afsnit har BYLYDs vært Niels Bjørn sat Øystein Leonardsen fra Københavns Kommunes byfornyelse i stævne til en gåtur på Vesterbro for at høre om historiens mest omfattende og bekostelige renovering af et kvarter. Undervejs får du også historien om, hvad der gik forud, hvor gamle huse og hele kvarterer blev revet ned, indtil først slumstormerne og senere BZ'erne begyndte at indtage husene og forsvare dem mod nedrivning.  Blød by er produceret i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommunes byfornyelse og er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse og klip: Niels Bjørn  

I sjette og sidste afsnit af De glemte arkitekter tager vi til to danske sydhavsøer, Lolland og Nyord, for at gå i fodsporene af to kvinder, som har haft stor betydning for en bevaringsmæssig tilgang til udviklingen af kulturarven. På Lollands sydkyst stod byplanlægger Annemarie Rubin bag en over 40 km lang kyststrækning i en tid, hvor sommerhusene blev hvermandseje i Danmark. Hun var optaget af at bevare landskabskvaliteter og sikre alle adgang til vandet, og anlagde derfor sin store landskabsplan sådan, at grupper af sommerhuse havde kiler af landskab mellem sig. På Nyord opsøger vi en lille landsby, øens eneste, der er usædvanlig velbevaret, fordi byplanlæggeren Vibeke Dalgas udviklede måder at registrere og formidle stedets kvaliteter på, hvor det ikke bare var enkeltbygninger, som blev set som bevaringsværdige men hele bymiljøet. Det stoppede en udstykning af øen til sommerhuse, og sikrede en bevaring af landsbyen, så den i dag stadig står som et helt unikt sted i Danmark.

I femte afsnit af De glemte arkitekter tager vi med arkitekturhistorikerne Henriette Steiner og Svava Riesto til Rødovre for at se på velfærdsarkitektur fra en tid, hvor der blev bygget enorme mængder boliger, skoler, rådhuse og parker. De finder frem til Agnete Muusfelt, en af de mange landskabsarkitekter, som har designet mange fine og mindre landskabsanlæg, der giver små lommer af grønt og rekreative muligheder i  en tid, som ellers især huskes for et enormt byggeboom.

I fjerde afsnit af De glemte arkitekter tager arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen på besøg i Kollektivhuset i Høje Søborg, et bofællesskab, som blev opført i 1950erne, og som nævnes som et hus designet af mænd. Arkitekturhistorikeren har dog gravet frem, at tre kvinder var særdeles afgørende for udviklingen af bygningens arkitektur. De sikrede en stor grad af fælles rum og funktioner, som hjalp familierne i hverdagen, og en af dem, køkkenarkitekt Ulla Tafdrup, gjorde køkkendesign til en videnskab, med opmålinger og tidstagninger for at indrette køkkenerne på måder, der sparede kvinderne tid. Det var en tid med nye visioner for boligbyggeri.

I tredje afsnit af podcastserien De glemte arkitekter møder vi en kvinde, som ikke er glemt, men som især huskes som billedkunstner, mens hendes eksperimenterende og innovative arkitektoniske arbejder har været lidt overset. Susanne Ussing var en arkitekt, som i 1960erne og 1970erne var optaget af at opstille alternativer til det, hun så som den mandsdominerede byggebranches u-sanselige tilgang til arkitektur. I afsnittet møder vi to personer, som har kendt og arbejdet sammen med Susanne Ussing, den ene af dem var hendes livspartner, Carsten Hoff, som i dag stadig driver egen tegnestue og vedligeholder en website med Ussings arbejde.

I andet afsnit af serien om de kvinder, som aldrig er blevet skrevet ind i arkitekturhistorien - og nu endelig bliver det - hører vi om arkitektægtepar, hvor kvinden i parret har skullet balancere hjemmeliv og arbejdsliv, og hvor det bl.a. har ført til meget innovativ arkitektur, hvor kvinderne især fandt på designløsninger, som hjalp dem i deres arbejde. Vi lærer også en arkitekt at kende, som brugte hele sin karriere på at anlægge en villavej og hus efter hus på vejen - en vej som blev kåret som Danmarks smukkeste - hvilket alligevel ikke førte til, at kvinden har fundet plads i arkitekturhistorien. Før nu.

Bylyd har produceret en podcastserie for Realdania, som følger tre arkitekturhistorikeres arbejde med at grave glemte kvinder frem og skrive dem ind i arkitekturhistorien. Forskningsprojektet er i fuld gang, og over seks afsnit følger Bylyds Niels Bjørn med forskerne ud på gravearbejde i arkiver, hos private kilder og på steder, der kan vise, hvordan en lang række arkitekter har sat sig spor men aldrig er blevet skrevet ind i historiebøgerne. Måske blot fordi de var kvinder. Første afsnit er en introduktion til forskningsprojektet og fortæller om de utraditionelle metoder, som forskerne er nødt til at benytte for som detektiver at finde frem til kvinder, der er blevet glemt.

Arkitekt Lin Skaufel mistede sine sanser efter en fejloperation i hjernen. Lyt til hendes historie i dette bonusafsnit i serien "Sansernes arkitektur".

Hvad er menneskets sjette sans? Er det vores intuition? Sidder den i hjernen, som arkitekt og arkitekturforsker Lars Brorson Fich mener, den gør? Eller er den snarere et udtryk, der samler alle andre sanser, som koreograf og kropsperformer Kitt Johnson formulerer det? I afsnittet Den sjette sans fortæller de to om deres arbejde og virke, og deler ud af deres særlige viden om, hvordan kroppen fungerer i relation til steder. Kitt Johnson har altid gået sine egne vegne som danser og performer. Gennem hele karrieren har hun udviklet sit eget udtryk og har i dag et internationalt ry som en performer med et helt unikt udtryk. I årtier har hun arbejdet med stedsspecifikke performances. Hun står bag festivalen Mellemrum, som hun beskriver som en vandring i et kvarter, hvor 20 mennesker inviteres til at gå sammen, og undervejs støder på performere, der interagerer med forskellige steder i kvarteret.  Mellemrum er lavet for flere kvarterer i København, og har siden rejst til en række andre byer i forskellige lande. Kitt fortæller, hvordan hun måtte bede bander om lov før hun lavede Mellemrum på Nørrebro, og om Mellemrum i Macau i et kvarter beboet af migrantarbejdere, der ikke havde noget forhold og ingen kærlighed til kvarteret. Lars Brorson Fich arbejdede som arkitekt og partner på en tegnestue, hvor han byggede hospitaler, da han læste en artikel, som fik ham til at skifte spor. Det var en forskningsartikel, der påviste, at patienter på en sengestue med udsyn til et grønt område i gennemsnit var indlagte en dag kortere, end mennesker indlagte på en sengestue med udsyn til en bygning. Patienterne med udsyn til grønt rapporterede også, at de havde mindre ondt, og de fik mindre smertemedicin. For Lars Brorson Fich var det som om hans hoved eksploderede. Var arkitektur virkelig så afgørende for menneskers heling og velbefindende?  Den helt direkte forbindelse mellem krop, psyke og arkitektur har siden da været hans arbejdsfelt. Lars Brorson Fich er i dag forsker på Aalborg Universitet, hvor han og en gruppe forskere benytter virtual reality til at undersøge, hvordan kroppen reagerer i forskellige rum og i forskellige sociale situationer. Især er det stressreaktioner, de måler, fordi stress er muligt at måle forholdsvis enkelt. Allerede med sin ph.d.-afhandling påviste Lars Brorson Fich, at mennesker i rum uden vinduer og andre synlige åbninger blev mere stressede af en jobsamtale-lignende situation, end mennesker i rum, hvor der var udsyn til et uderum. For forskeren handler resultatet om, at mennesket under pres klarer sig bedre, hvis det identificerer en flugtmulighed. Siden det forskningsresultat, har Lars Brorson Fich opbygget et mindre center på Aalborg Universitet, hvor en række forskere nu arbejder tværfagligt sammen om nye tilgange til arkitekturforskningen, der skal finde frem til, hvordan krop og psyke reagerer på arkitektur.

Hvorfor sænkes støjniveauet i en børnehave, når lyset dæmpes og koncentreres på nogle få steder i stedet for at oplyse hele rummet? Det ved arkitekt og lysdesigner Asger Bay Christiansen en masse om. I en menneskealder har han nørdet i synssansen og hjernens reaktion på synsindtryk.  Billedkunstner Anette Harboe Flensburg er også optaget af forholdet mellem synssansen og rum. I sine malerier skildrer hun rum uden mennesker. Men malerierne er sidste led i en kæde, der for hende begynder med modelbyggeri, og siden fotografi. Hvor er det, der sker noget spændende i rummet, når hun kigger på det gennem sin model? De to - Anette Harboe Flensburg og Asger Bay Christiansen er gæsterne i Sansernes arkitektur 5 - synssansen. Tilrettelæggelse: Niels Bjørn. Musik: Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup.  Tak til Dreyers Fond og Statens Kunstfond for støtte til serien.

Rasmus Bredahl er kok og neurogastronom. Dvs. han ved alt muligt om, hvad der sker i hjernen, når vi spiser. Samtidig er han optaget af arkitektur og siger, at hvor vi indtager et måltid er afgørende for, hvor godt maden smager. I afsnittet Smagssansen har Bylyd bedt Rasmus om at lave en frokost og spise den sammen med en række mennesker, der alle ved noget særligt om arkitektur og mad: lektor Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitet, arkitekt Rosa Lund, partner i tegnestuen STED og arkitekt David Bülow, partner i tegnestuen Primus. Original musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn

I tredje afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur medvirker Jacob Fabricius, som er leder af Kunsthal Aarhus, og Casper Holm, som er strategisk designanalytiker. Begge har en særlig viden om lugtesansen og har begge lavet projekter, hvor lugtesansen blev sat i spil i forhold til arkitektur.

I andet afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur taler tilrettelægger Niels Bjørn med filmkunstner Kassandra Wellendorf og tekstildesigner Kristine Mandsberg, som begge har et taktilt forhold til steder, bygninger og rum. Serien er støttet af Dreyers Fond. Musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Grafik af David Bülow. Lydmix af Maiken Vibe Bauer.

I første afsnit af BYLYDs serie "Sansernes Arkitektur - Høresansen" fortæller Nina Gram om, hvordan vi bruger musik til at farve oplevelser af byen, og lydforsker og musiker Marie Højlund om at vælge steder på grund af lydrummet og om musik, som skal gengive stedets lyde. Musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn og udviklet med støtte fra Dreyers Fond.    

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet.  Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten. Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser? Afsnit 3 handler om de unge mænd, som fylder meget i de politiske diskussioner og i mediernes historier om de socialt udsatte områder. De unge mænd skældes ud som kriminelle og utryghedsskabende af nogle, men forsvares af andre for at blive uretfærdigt stigmatiserede. Vi går på jagt efter at finde ud af, hvordan det boligsociale griber de unge mænd an, og om der er noget i deres arbejde, som virker.

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten. Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser? Afsnit 2 handler om, hvordan en ny og ambitiøs folkeskole i det socialt udsatte boligområde Gellerup-Toveshøj tænkes som et løft af området, og hvordan det boligsociale arbejde kan understøtte folkeskolen.

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten. Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser? Afsnit 1 handler om snitfladen mellem de kommunale, sociale ydelser og det boligsociale arbejde. Vi dykker ned i, hvorfor og hvordan det boligsociale arbejde opstod, og hvordan det i dag er organiseret. Og vi er med i Urbanplanen og Hørgården i København, hvor der er et eksperiment i gang, som bruger fysisk udvikling af området som social løftestang.

Det er afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal implementere Parallelsamfundsloven. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstår forvirring om forskningsresultater og diskussion om anbefalinger er gode eller dårlige. I seriens sidste afsnit inviterer Niels Bjørn en medvært med i studiet og fortæller om to undersøgelser, der har skabt uenighed og forvirring. Medvirkende: Ane Skak, Mogens A. Morgen, Tom Nielsen, Birgitte Mazanti, Claus Bech-Danielsen, Gunvor Christensen

Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark? I niende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at finde svar, som er holdbare. Medvirkende: Gunvor Christensen, Clas Bech-Danielsen, Birgitte Mazanti, Jens Kvorning  

Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Altsammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. I ottende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder undersøger Niels Bjørn, hvor kommer pengene fra? Er det rigtigt, at det i sidste ende er de fattigste, nemlig beboerne i de udsatte områder, som skal betale for omdannelser dikteret af staten? Medvirkende: Flemming Stenhøj Andersen, Sven Buch, Bodil Henningsen

I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark. Omdannelsen sker ud fra udenlandske forbilleder, hvor et ensartet boligblokområde ændres til forskelligartet by. Omdannelsen har krævet meget store investeringer fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og nu er private investorer kommet til, som opfører private boliger i området. Pludselig er Gellerup ved at blive det eksempel, som landets øvrige udsatte områder finder inspiration fra. Men der er også kritikere. Medvirkende: Stephen Willacy, Keld Laursen, Anna Mette Exner, Tom Nielsen, Per Frølund

For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet. I sjette afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder besøger Niels Bjørn Kildeparken, taler med boligforeningen og kommunen og undersøger, hvad strategien har været. Hvorfor tør vi poste milliarder i sådan et forsøg, hvis det virkelig er et eksperiment, hvis udfald vi umuligt kan forudsige, som forskerne insisterer på? Medvirkende: Bodil Henningsen, Sven Buch, Jens Kvorning

Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte hårde ghettoer sat under pres, da parallelsamfundsloven blev vedtaget i 2018 og lagde magt væk fra beboerne og over til kommunerne. Niels Bjørn undersøger, hvad loven har haft af konsekvenser for beboerdemokratiet samt hvilket pres, det giver, at beboerdemokrater i stigende grad skal tage stilling til omfattende, komplekse bystrategiske spørgsmål. Medvirkende: Keld Laursen, Tina Saaby, Björn Emil Härtel Jensen, Annesophie Hansen

Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. I fjerde afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder undersøger Niels Bjørn, hvad det gør ved mennesker, at det kvarter, de bor i, har et dårligt image? Og hvordan undgår man at komme til at forstærke det dårlige ry, hvis man fortæller om de reelle problemer, man oplever i områderne? I fjerde afsnit får vi vidnesbyrd fra fire mennesker, som på forskellig vis bokser med konsekvenserne af deres områdes dårlige ry. Medvirkende: Anna Mette Exner, Kaltumo Gora, Conny Berling, Morten Pape

Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I tredje afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn til Tingbjerg, hvor boligorganisationerne grunde mellem de almene boligblokke sælges til en developer, der skal bygge private rækkehuse ud fra nutidige boligdrømme. Er det farbar vej ud af den såkaldte ghettoliste? Medvirkende: Mark Vacher, Pia Nielsen, Lene Vennits, Pernille Schyum-Poulsen, Jan Albrechtsen, Anders Berg Sørensen, Michelle Svendsen, Kim Krogh

I andet afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at afdække, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver vi klogere på, om de kritierier, som i dag bruges til at identificere, om et område er socialt udsat, eller endda defineres som en ghetto, er fagligt begrundede, eller ren politik. Medvirkende bl.a. Morten Pape, Conny Berling, Gunvor Christensen, Claus Bech-Danielsen, Jens Kvorning, Hans Skifter Andersen

I første afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn livtag med den ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hjælpe med at omdanne de udsatte områder til steder, som flere har lyst til at bo i, hvad stiller man så op med det dilemma? Medvirkende: Tom Nielsen, Helle Hansen, Per Frølund, Jan Gehl

I denne bonusudsendelse til portrætserien om Danmarks stadsarkitekter reflekterer Københavns tidligere stadsarkitekt, Tina Saaby, over de syv portrætter, over stadsarkitekternes forskellige roller og over, hvorfor der kun er otte danske kommuner, som har en stadsarkitekt.

Tre måneder efter, Camilla Richter Friis van Deurs tiltrådte stillingen som Københavns nye stadsarkitekt i foråret 2019, blev hun kørt ned i en alvorlig ulykke. Hun var på cykel, og ikke langt fra Rådhuspladsen, på HC Andersens Boulevard, blev hun overset af en højresvingsbilist, “en turist”, som hun siger, og havnede på hospitalet med brækket ankel. Vi forbyder derfor nu højresving i København, siger stadsarkitekten med et grin. I noget tid måtte hun udføre sit arbejde fra hospitalssengen, og siden på krykke, noget der ærgrede hende. For hun er glad for at jobbet fører hende rundt i byen og se byens udvikling på egen hånd lige som hun sætter pris på at besøge mange af de arkitekter, som tegner projekterne, for så kender hun deres argumenter og kan bedre indgå i dialogen med politikerne senere. Før hun blev stadsarkitekt var Camilla Richter Friis van Deurs partner i tegnestuen Gehl Architects og har her arbejdet med at gøre storbyer i hele verden mere menneskevenlige og bløde. I Københavns nyeste bydel, Nordhavn, var hun som rådgiver med til at sikre et stort fokus på kantzoner - arealet hvor bygningen møder uderummet, og det private rum det offentlige. Camilla Richter Friis van Deurs har forsket i danskernes brug af uderum, både i byerne og på landet. Generelt bruger vi byens rum mere, når vi bor i små boliger, mens folk på landet, der priser den skønne natur, de bor i, sjældent er ude i den. Som tidligere partner hos Gehl Architects er hun skolet i, at godt menneskeligt bydesign handler om skala, detaljer og materialer mere end om enkeltstående bygningers totalform.   Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer

Esbjerg er den seneste kommune, som har fået en stadsarkitekt. Det skete i juni 2019, hvor Morten Harder tiltrådte og blev kommunens første af slagsen. Selv ser Morten Harder oprettelsen af stillingen som udtryk for, at Esbjerg Kommunes politikere er optaget af byudvikling og af, at der skal bygges af god kvalitet. I modsætning til de andre af landets store byer er der nemlig ikke synderlig tilflytning til Esbjerg by. På trods af, at der er masser af arbejdspladser, og der også er kommet flere uddannelsesinstitutioner til byen, er det svært for Esbjerg at holde på tilflytterne. De savner byliv og bykvalitet, viser undersøgelser. Derfor er det en af stadsarkitektens vigtigste opgaver at sørge for, at Esbjerg udvikler sig med de kvaliteter, som efterspørges. Det betyder blandt andet også at fortætte bymidten med nye boliger og dermed gøre op med den tendens til parcelhusudstykninger, som har præget byen i mange år. Et af de første eksempler på den ændrede tilgang står allerede klar. Det er et nyt, muret boligbyggeri med butiksfunktioner i stueetagen, som ligger på gågaden i Esbjerg. Karéen er byggeriet døbt, fordi det er en sluttet karré. Byggeriet veksler i højden fra syv på det højeste sted og til toenhalv etage, hvor det nye hus rammer sin gamle nabo. Før han blev stadsarkitekt har Morten Harder siddet i kommunen og har arbejdet med at fremelske kvaliteterne i Karéen sammen med bygherren. Og han er i dag glad for resultatet - et byggeri med en høj detaljeringsgrad og mange kvaliteter i arkitekturen. Ud over Esbjerg by, som Morten Harder kalder Danmarks nyeste, opført efter Chicago-grid-struktur, er stadsarkitekten også manden, som fremover skal sikre kvalitet i udviklingen af Danmarks ældste by, Ribe. De to byers historie og identitet er nærmest diamentralt modsatte. Mens det i Esbjerg handler om forandring og tilpasning til nutidens behov, er arbejdet i Ribe hængt op på bevaring og fastholdelse af en ganske særlig kulturarv.   Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer

Aalborg er i fuld gang med at transformere sin havnefront og dermed sit ansigt mod verden. De seneste år er ikoniske huse skudt op som Musikkens Hus, tegnet af Coop Himmelblau og Utzon Center, der er tegnet af far og søn i fællesskab, Jørn og Kim Utzon. Samme transformation er i gang i mange andre af de større danske byer, men hvad der adskiller Aalborg er, at der side om side med de store, prestigefyldte kulturhusbyggerier, ikke kun ligger dyre ejerlejligheder med store altaner men også billige ungdomsboliger opført af den almene boligorganisation Himmerland. Den blanding er byens stadsarkitekt Peder Baltzer glad for. Da Aalborg i 1970erne fik et universitet, blev det placeret et stykke udenfor byen, og studielivet kom derfor ikke i første omgang til at præge bymidten, hvor Jomfru Anegade er berømt og berygtet som en ungdommelig festgade. Da han tiltrådte som stadsarkitekt i 2010 var det noget af det første, han kastede sig over. Der var allerede ønsker om at opføre mange flere ungdomsboliger. Men i stedet for at placere dem alle ude omkring universitetet, foreslog han at lægge nogen ind i byen, og endda helt ind på byens mest prominente steder og adresser. På den måde var det ønsket at skabe liv på havnefronten, så det ikke blev et langsomt og fredeligt pensionistkvarter. Peder Baltzer har en lang karriere bag sig i politiske organisationer såvel på kommunalt som nationalt niveau, samt som byudvikler i foreningen Realdania. Han trives i strategisk byudvikling, hvor han både kan få lov at være byplanfaglig og politisk. Han bruger kræfter på at sætte en dagsorden for byen og kommunen, men siger også, at han som nordjyde er udstyret med en sindighed, der gør, at han har brugt god tid på at opbygge tillid.   Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer

Irmabyen er Rødovres nyeste bydel, udviklet massivt de seneste år med boliger i mange forskellige typer og med så stor efterspørgsel, at folk ikke alene har sovet i kø for at blive skrevet op men endda betalt studerende for at sove i kø for dem, fortæller stadsarkitekt Bjarne Rieckmann med et smil. Irmabyen er udviklet af en privat developer, som opkøbte Irmas gamle hovedsæde, kaffetårn og lager og har omdannet det til et nye boligområde. Så stor efterspørgsel er usædvanlig for Rødovre, men det er ikke usædvanligt at nye boliger hurtigt sælges. Rødovre er en del af hovedstadsområdet og mærker som alle andre kommuner i regionen den urbanisering, som præger hele landet, hvor de større byer oplever tilflytning, mens de små steder har vanskeligt ved at holde på borgerne. At Rødovre som en omegnskommune har en stadsarkitekt er usædvanligt. Faktisk er Rødovre den eneste af landets otte kommuner med en stadsarkitekt, som varetager jobbet for, hvad man med et københavnerblik kan kalde en omegnskommune. Det gør Bjarne Rieckmanns job usædvanligt. Han er den stadsarkitekt i landet, som har siddet længst. Han fik hvervet i 2006 og har siden sørget for både at sikre høj kvalitet i det, som bygges, og en strategisk retning på de store udviklingstræk. Bjarne Rieckmann er opvokset på Frederiksberg og syntes som barn og ung, at omegnskommuner som Søborg og Rødovre var ufatteligt langt ude og kedelige steder. I dag bor han i Søborg og arbejder i Rødovre og har skiftet holdning. Alligevel er der noget af det, Frederiksberg kan, som han forsøger at tage med til Rødovre. Det gælder især nogle klare og skønne byrum, der er klart afgrænsede og giver identitet og liv.   Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer

Ved studiestart i 2019 var der for første gang i mange år ingen kritiske artikler om unge, der skulle begynde på en uddannelse i Aarhus og ikke havde noget sted at bo. De seneste år er der bygget masser af ungdoms- og kollegieboliger, og stadsarkitekt Stephen Willacy er stolt over, at byen nu kan sikre husly til alle. Aarhus er i den grad ungdommens by. For første gang er der i september 2019 målt en dansk bydel, hvor over 50% af indbyggerne er unge mellem 18 og 29. Det gælder i den centrale bydel, 8000 C. Men også andre aldersgrupper bliver der flere af. 5000 nye borgere vokser Aarhus med hvert eneste år, og det giver byen en særlig opgave: Hvor skal de alle bo og arbejde? Hvordan finansieres skoler, idrætsfaciliteter og plejehjem til alle de nye borgere? Og det, som er stadsarkitekt Stephen Willacys fokus: Hvordan skal Aarhus by og hele kommunen udvikles, så de mange nye borgere ikke alene får tag over hovedet, men så der skabes de bedst mulige forudsætninger for gode liv og stærke lokalområder? Stephen Willacy er optaget af, at der ikke drives rovdrift på Aarhus’ skønne naturområder, og af at alt det nye byggeri opføres som fortætning på kloge måder. Han har haft byrådet med på studietur til Canada for at se på gode eksempler og er blandt andet kommet hjem med tanker om, at parcelhusområder kan fortættes på den måde, at der bygges et ekstra hus på hver parcelhusgrund. Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer

Frederiksberg Kommune ligner ikke nogen anden i Danmark. Frederiksberg er omgivet af by hele vejen rundt, og endda af en enkelt by, nemlig København, som Frederiksbergs stadsarkitekt Claus Sivager med et grin kalder “omegnskommunen”. Samtidig er Frederiksberg ikke hoppet på den togvogn, som ellers gælder i resten af landet, nemlig kampen om at få flere borgere i den skattebetalende alder. Frederiksberg er så attraktivt et bo- og arbejdssted, at de kommer helt af sig selv. Hvad giver det af muligheder og udfordringer for stadsarkitekten? Hvad er de vigtige dagsordner for byens videre udvikling, og hvordan varetager Claus Sivager den opgave?   Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Research: Tue Sørensen Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer