Rosas liv. Som podcast.
I dag er det min fødselsdag. Jeg burde tilføje HURRA HURRA HURRA og det prøver jeg så. Lidt.Selvom jeg endte med at tage mine første 10, meget korte podcast-episoder ned, startede Rosas Liv som podcast faktisk på min 49 års fødselsdag, altså for præcis et år siden. Fra nu af kalder jeg derfor podcast-episoderne sæson 2. Bare fordi.Det er aldrig rigtig rart at runde et skarpt hjørne (og så lige fredag den 13. november!), men man må jo få det bedste ud af lortet. Det prøver jeg. Så.Jeg blev sjovt nok også født en fredag og er blevet drillet, især af mine søskende, med min kiksede fødselsdagsdato. Nogle ting kan det ikke nytte noget over at skamme sig over. Men nogle gange gør jeg det alligevel. Lidt.Det digt jeg taler om, er dateret den 8. november 2020 og ligger her: DigteJeg nævner, men taler ikke rigtig om "noget" der skete den 11. november 2020. Det kan læses her: Øjeblikke#fådetbedsteudaflortet #50år #coronaliv #sæson2
Her sker ikke en sk... , så jeg har skrevet et digt og er ved at lære at give mig selv zoneterapi. Om det på nogen måde giver mening, må tiden vise. #coronaliv #mitførstedigt #trykogglad #KatrineBirk
Ferie med den pukkelryggede i et stort, men på ingen måde luksuriøst lejet sommerhus, mindre end en times kørsel hjemmefra. Det lyder muligvis ikke særlig spændende - men det var det, det var helt perfekt! Vi har haft den mest vidunderlige ferie. For første (og måske eneste) gang, har jeg lyst til at sige tak til corona-krisen. Uden den, havde vi nok tilbragt vores ferier i hver sit verdenshjørne, men i år var vi sammen: Min mor, mine søskende, mine svogre, min søn, mine nevøer og niecer og deres kærester og børn. Helt vidunderligt feriekoncept, prøv det! #familielykke #coronaliv #hjerterum
Skam er en rædselsfuld følelse. En destruktiv følelse. Man krymper, når man skammer sig. Bliver lille. En undskyldning for sig selv.Jeg har brugt og bruger stadig for meget energi på at gemme mine skamfulde følelser væk. Måske fordi jeg skammer mig over, at jeg skammer mig. Skammer mig overfor mig selv, skammer mig overfor andre. Jeg ved snart ikke, hvad der er værst?Jeg har skammet mig alt for meget i alt for mange år. Hvordan jeg slipper af med min skam, ved jeg ikke, men nu prøver jeg at lufte min skam for andre. Først overfor min mor for et par uger siden (det gik rigtig godt!), nu overfor jer. Måske hjælper det. Måske ikke. #skam #skamfuldhed
I Fredericia ved enhver, hvad en 6.-juli-fest er. Eller, man ved i hvert fald at den findes, og at det betyder fakkeloptog, mennesker i soldatuniformer ala 1849 og blomster omkring Landsoldaten. I år bliver 6. juli-festen ikke som den plejer, præcis som alt andet, der indebærer mange mennesker, der mødes. Eller ikke mødes, fordi corona-virus tvinger os til at lægge låg på. Jeg tager alligevel til Fredericia og regner med, at det bliver hyggeligt alligevel. #coronaliv #naboer #6juli
Verden er i gang med åbne igen. Sommeren er her. Der er al mulig grund til at være glad. Det er jeg egentlig også. Når jeg altså ikke lige har travlt med at have kvababbelse over mine naboer. Jeg prøver at lade være med at tænke (og tale!) dårligt om dem. Jeg prøver. Virkelig! #coronaliv #naboer
Naboer er gode at have. Eller: Gode naboer er gode at have. En af ulemperne ved de lukkede grænser og coronakrisens bliv-hjemme-mantra har gjort det irriterende tydeligt, hvor træt jeg er af at høre mine naboer sidde på altanen og snakke hadefuldt om andre kulturer.Hvor kommer mine naboers had dog fra? Jeg tror, der bag had ligger angst. Hvis man i stedet for at kigge indad, når man er bange, kigger ud i verden for at findet nogen eller noget at skyde skylden på. Så kan man gå rundt og hade så meget, at man næsten ikke kan mærke angsten. #naboer #coronaliv #angstskaberhad
Fik i dag smagsprøver på eid-lækkerier = mere end almindeligt heldigt for en, der eeeelsker mellemøstlig mad. Ellers er jeg såmænd bare tilbage i hamsterhjulet, og det er fint, men jeg er træt som et alderdomshjem, og selvom Danmark er i gang med at genåbne, giver coronakrisen stadig irriterende begrænsninger. Satser dog på at overleve. Trods alt. #eidmubarak #coronaliv #ShammFood.dk
I dag er det præcis to måneder siden, jeg blev sendt hjem. Min største (og eneste?) præstation i de to måneder må være, at jeg er overlevet. Det er da meget godt. Synes jeg.At Rosas Liv har rundet 50 podcast-episoder lagde jeg først mærke til, da jeg ville dele endnu en småsnak-episode med jer her på Podbean. Det er da også en slags præstation. Eller en milepæl. Jeg regner med at overleve lidt endnu. Meget endnu, egentlig. Til den 13. november. Mindst. Da er det nemlig MIG, der runder 50. Gisp! #rosasliv #coronaliv #blæsevejr
Jeg grubler. Har for meget tid til at gruble. Burde nok lade være med at gruble så meget, men der er en del gammelt lort, der har været gemt væk i mange år, der på grund af et meget kort møde er blevet revet frem i lyset. Så lidt skulle der åbenbart til. Også lidt om altanpotter, ingefær-dyrknings-forsøg og ... nå ja, flere grublerier. Satser på at få ro på de der grublerier og både håber, g-l-æ-d-e-r mig til og frygter lidt, at jeg snart kan komme på arbejde igen.
Der findes regler - og der findes leveregler. Det er ikke altid de spiller harmonisk sammen, men man kan jo ikke gøre mere end at gøre sit bedste. Jeg er rundtosset og forvirret og trænger til at komme på arbejde. Også noget om Hambros Alle 7-9-13, Skyggedanseren og at prøve at forbinde #MeToo med noget, der skete for mere end 30 år siden.#rosasliv #leveregler #coronaliv
Kærlighed. Hvad ved jeg egentlig om det? Ikke ret meget. Det der med langvarige forhold har jeg i hvert fald ikke rigtig haft held med. Og så lidt om regnvejret, opholdsforbud og et uhelet sår, der er revet op.
Kærlighed er sin egen herre. For det meste. Uanset hvor vidunderlig kærlighed kan være, kan den også være besværlig. Uforståelig. Flygtig. Mærkværdig.Pas godt på kærligheden. Måske er den der, lige foran dig. Måske er den væk, før du når at reagere på den. Så gør det. Reager på kærligheden. Også selvom coronoakrisen gør hvad den kan for at sætte dagsordenen.
Det skulle være så godt, men ... Ja, jeg er stadig sendt hjem, der er for få mennesker på gaden til at det giver mening at holde butikken åben med lønnet personale. Så jeg er hjemme igen. I weekenden næsten bogstavelig talt, for min mors hjem er stadig også "hjem" for mig. Lidt ulogisk, faktisk, mit barndomshjem er solgt for længst og min mor bor i et sødt lille hus, der ikke kræver mere end hun kan overkomme, heldigvis med fin plads til overnattende gæster. Det var vist ikke helt efter myndighedernes anbefaling at jeg drog vest på, men jeg savnede min mor, fik pip i min lejlighed, vi havde det mega-hyggeligt og det er vel også vigtigt ikke at sumpe helt væk i isolation og hvad deraf følger at corona-delle, corona-hjerne, corona-hvadsomhelst. Til sidst lidt opdatering om de mennesker, jeg har snakket om tidligere.Håber I nyder det fine vejr!
Fra trist og grå i søndags til glad og fuld af farver i dag - det må kræve mindst 3x HURRA: HURRAx2 til 2xMargrethes fødselsdag OG HURRA, jeg skal jeg på arbejde for sammen med chefen at gøre butikken klar til genåbning. Jeg glæder mig MAX!!!!Jeg er selvfølgelig lidt ked af, at jeg ikke kan fejre min mor på dagen, men man må følge dronningens og statsministerens anbefalinger. Jeg håber så bare, at når det den 16. april 2021 bliver MIN mors tur til at fylde 80, så kan vi fejre hende som det sig hør og bør.
Jeg savner. Savner. Savner. Savner. Jeg savner min familie. Min påskedag plejer at være sammen med min dejlige familie. I år er det bare mig herhjemme. Jeg håber. Håber. Håber. Håber. Jeg håber, påsken 2021 bliver som en påske, når den er allerbedst: Med familie fra nær og fjern. Fordi Danmark og verden i påsken 2021 forlængst er hoppet over på anden side af corona-krisen. Glædelig påskedag til alle jer. Jeg håber, jeres påskedag er bedre end min.
Indtil i går forholdt jeg mig ret strengt til de påbud, regler og anbefalinger, de danske myndigheder har udstukket for sikre at Danmark kan (forsøge at) styre corona-virus-invasionen. Jeg er bare ikke sikker på, jeg ville overleve påsken, hvis jeg holder fast i at være alene hjemme. Hele tiden. Så nu slækker jeg på mine egne fortolkninger. Det er (forhåbentlig!) ikke ulovligt at gøre, som jeg gør, men jeg bliver sindsyg af aldrig at se andre mennesker. Så nu ser jeg et par OINK'ies. Indimellem. Med god afstand. Uden kram. Uden håndtryk. Med masser af håndsprit og dejligt samvær. Jeg håber, det går alligevel. Det hele. Både for Danmark og for mig. Også lidt om: Nadias morfar, der er indlagt med Covid-19, Lukasjenkos corona-kur og Storbritanniens statsleder, der er indlagt på intensiv. Rigtig god bedring, mr. Johnson! PS: Coronadelle i stabil fremgang. Suk.
Verden er mærkelig lige nu. Så mærkelig, at da jeg, på bedste selvhjælps-maner, skrev tre gode ting ned for at afstive humøret, kunne jeg bagefter se, at de 3 gode ting, jeg havde skrevet, lige så godt kunne have stået på en liste over 3 dårlige ting. Ihhh!!!!Også lidt om: En løsning på at sætte fut i corona-flok-immuniteten I Danmark (don't try this at home!), statsministeren og morgensang med Phillip Faber.
Hvordan hænger maskeringsforbuddet lige sammen med, at mange nu går rundt med masker? Ellers sker der nul og en sk.. her. Håber der sker bare en lille smule mere hos dig. Det eneste gode at sige om hjemsendelse pga coronakrisen er, at jeg ikke spilder nær så meget energi på at være bange, når jeg hele tiden er herhjemme. Lidt mærkeligt, faktisk, for der ER da virkelig mange ting at være bange for for tiden.
Jeg er gået i stå, der er ikke andet end grød i mit hoved. Det er så slemt, at jeg ikke kan finde på en eneste aprils-nar. Sørgeligt, sørgeligt. Noget om bamsejagt: Teddy bear hunt helping kids have fun amid coronavirus lockdownBamsejagtens fader om bamsejagt-bogen: Michael Rosen performs We're going on a Bear Hunt PS: Min coronadelle har det desværre fint :/
Jeg føler mig numb. Følelsesløs, hvis ordet oversættes direkte til dansk, men jeg kan bedre lide det engelske ord. Formentlig fordi jeg føler mig som Pink i The Wall, når han er comfortably numb. Det er ikke rart for Pink at være comfortably numb, men for ham er alternativet værre.Jeg har ikke gjort noget aktivt for at lukke mine følelser ned, det har de selv fundet på. Det irriterende er, at det ikke kun er svære følelser, der lukkes ned, de gode er også forsvundet. For mig er det ukomfortabelt at være så følelsesløs, som jeg føler mig lige nu, spærret inde som jeg er i min lejlighed på grund af corona-krisen. Jeg håber, det snart går over. Måske går det først over, når verden åbner igen. Så det gør den forhåbentlig snart.Klippet fra The Wall: Comfortably numb
Der sker vilde ting i verden, men hos mig sker der i-n-g-e-n-t-i-n-g. Jeg holder coronadellen ved lige, streamer lyd og billeder, vedligeholder coronadellen, snakker med Nadia, keder mig, snakker i telefon, keder mig lidt mere, spiser for meget. #coronadelle #telefonsnakomingenting #matador #skyggetante #Coronavirusrhapsody #LinedanserDagens links: - Coronavirus Rhapsody på youtube - Kære linedanser på youtube
Min coronadelle er ikke blevet mindre af, at jeg har været nødt til selv at spise mig igennem resterne af fødselsdagslagkagen fra i lørdags. At være sendt hjem gør mig lad og konstant sulten. Måske er det min coronadelle, der kræver kalorier for at holde sig i form? Også noget om: Persisk nytår, samanu, Sygeplejeskolen på TV2 og at det ikke er let at være nyforelsket og bo i hvert sit land under corona-krisen.
Mine bagdørs-naboer har iranske rødder, men selvom deres yngste datter, Nadia, har været meget hos mig, har hun aldrig rigtig snakket om sin iranske baggrund. For eksempel vidste jeg ikke, at når man som hun er født den 21. marts, er man født midt i det persiske nytår. Det svarer nogenlunde til, at et dansk barn er født juleaften. At det er corona-krisens skyld, jeg fik et lille indblik i hendes iranske liv betyder ikke, at jeg takker corona-krisen for at være her. Men altså, det gælder om at huske på, at midt i al jammer og uvished ER der også lyspunkter. Et andet lyspunkt er Morgensang med Phillip Faber. Syng med i morgen: Morgensang med Phillip Faber
Jeg er sendt hjem. Aner ikke, hvad der skal ske. Verden er af lave. Corona-lave. Sang I med i morges? Ellers husk at tænde for DR1-tv i morgen klokken 9.05 og syng med. I går sang vi Det er i dag et vejr og Forårssang. I dag sang vi Den blå Anemone og Svantes lykkelige Dag. Hvad vi skal synge i morgen, må tiden vise, men der er noget hyggeligt og trygt ved at synge sammen. Selvom man står i hver sin ende af landet, så får Phillip Faber seerne til at tro, at vi sidder i samme stue som ham. Midt i en isolations-tid er det ikke så ringe endda. Morgensang kan streames her: Morgensang med Phillip Faber
Verden træder vande i ukendt, oprørt vand. Vi træder vande. Min chef træder vande. Jeg træder vande. Der er brug for redningsbælter og svømmeteknikker, der endnu ikke opfundet. Vi finder dem. Det gør vi! For vi skal op igen. Vi KOMMER op igen. Når krisen er ovre skal vi feste. Virkelig feste. Det fortjener vi. Og det trænger vi til. Jeg er sendt hjem. Ikke fyret. Endnu. Kærlighed til jer alle. Kærlighed til verden. Der skal kærlighed til. Ciao.
De lyse sider ved corona: - Det er godt for klimaet, at vi rejser mindre - Vi har rig lejlighed til at føle os stolte af vores land og vores regering - Nu er det helt normalt at bruge håndsprit og holde afstand Det tofu, jeg hentede i Kødbyen i går, var købt gennem Coop Crowdfunding: Økologisk tofu lavet i Danmark
Jeg havde den dejligste weekend med besøg af min storebror Peter og min mor, men nu er virkeligheden her igen. Jeg er bange for den dumme virus, bange for at miste mit arbejde og et eller andet sted er jeg nok også bange for at miste forstanden. Hvad er egentlig værst: At miste sit liv eller at miste sin forstand?
Jeg har den skønneste weekend. Min bror har været her siden i fredags, og jeg er bare så glad og rolig og tryg. Han gør et eller andet godt for min angst og min søvnløshed. Der bliver lissom mindre af alt det besværlige og jeg kan sige CORONA uden at tude eller få åndenød. PS: Jeg kom til at kalde hudsult for hudtørst. I ved nok godt, hvad jeg mener :)
Uden nyheder og sociale medier har jeg pludselig en masse tid til overs. Jeg prøver at lade være med at tænke for meget. Især på den der dumme virus og på idioten, der nappede min dagbog. Det er lidt svært, men jeg prøver. Den korte, lidt barske lydbog, jeg snakker om: Maja Lucas: Gennem natten og vinden
Min søster siger, jeg skal give mig selv fred for nyheder fra verden, så jeg ikke er så bange hele tiden. Det er ikke nemt, men nu prøver jeg. En uge, prøver jeg. Måske lykkes det. Når jeg ikke skal bruge så meget energi på at være bange, kan jeg måske få øje på nogle af de gode ting. De rare ting. Måske hjælper det at fokusere på andre ting. Det håber jeg.
Min søde lægesøster var her i søndags og kunne, med al sin ekspertise, erklære mig rask. Jeg fejler ikke noget alvorligt og jeg er tilbage på arbejde. Det ændrer selvfølgelig ikke ret meget på, at jeg stadig er ved at skide grønne grise af skræk for at blive smittet med corona. Men altså. Hvorfor skulle jeg blive smittet. Og HVIS jeg bliver smittet, så er det usandsynligt, at jeg dør af det. Det prøver jeg i hvert fald at få mig selv til at tro på. Fingers crossed.
Jeg er stadig syg og det er, om muligt, endnu mere synd for mig nu. Jeg kan ikke slippe tanken om corona-virus. Om det er angsten for at dø af det eller angsten for at smitte andre, der fylder mest, ved jeg faktisk ikke. Begge dele fylder lissom det hele. Bortset fra den tid, jeg bruger på at bekymre mig om, at jeg risikerer at miste mit arbejde. De to lydbøger, der har været med til at holde mig i live, mens jeg har været syg: Maren Uthaug: En lykkelig slutningHanya Yanagihara: Et lille liv
Jeg har influenza (ØV!!!) og har panikket en del over, at jeg et par dage før, jeg blev syg, gav hånd til et par asiatisk udseende kunder. Undskyld, hvis jeg lyder racistisk, det er angst, ikke fornuftige Rosa, der snakker. Jeg har intet imod mennesker, der kommer fra fjerne egne, jeg er bare mega-bange for, at de har smittet mig med Corona-virus. Og mindst lige så bange for at komme til at smitte venner og familie og resten af Danmark. Vil. Gerne. Være. Rask. NU!!!
Min søn, Jonathan, har i weekenden været "hjemme" fra London for anden gang siden jul. Ikke (kun) for at besøge sin mor, men når det regner på præsten, drypper det på degnen. Eller hvordan er det nu lige ... Heldigvis er det verdens sødeste kvinde, der har lokket ham øst på noget oftere end vanligt. I går, lørdag, fik jeg lov at møde hende og må konstatere, at min søn har virkelig god smag, når det gælder kvinder :)
I sidste uge dukkede en stor del af min savnede dagbog op på et usb-stik i min brevsprække. I søndags dukkede ham, jeg mistænker for at have fiflet med min elektroniske dagbog, så op i den butik, hvor jeg arbejder. Lidt af en forskrækkelse, faktisk, som desværre ikke har gjort noget godt for min i forvejen ret sølle nattesøvn. Hrmpf. Link til den TED-talk, jeg snakker om til sidst: The secret to living longer may be your social life
Min dagbog er retur. Næsten. Det er selvfølgelig dejligt, men stadig møgirriterende, at den overhovedet har været væk. Vedrørende episode 21: Det er en finger. EN FINGER!!!
- og jeg har FRI og alt er godt. Jeg håber, I OGSÅ får den dejligste weekend!
Jeg kan ikke sove. Jeg. Kan. Ikke. Sove.Måske er det ikke en hamster, jeg skal anskaffe mig, men en bjørn. Sådan en, der sover hele vinteren. Bare ligger der og slumrer. Sådan en kunne jeg godt ønske mig.
Der sker ikke det helt store i MIT liv, men jeg hænger på. Der er ligesom ikke andet at gøre.Måske er det bare de sædvanlige januar-er-lang-og-mørk-frustrationer, der plager. Er stadig uden hamster.
Et lidt trist indlæg, for i dag er det 9 år siden, min far døde. Jeg savner ham. Kender I det med, at ens humør er med til at bestemme, hvad man får øje på i det, der sker omkring én? I dag kom jeg til at tude over et debatindlæg om ensomhed. Jeg synes egentlig ikke, jeg er ensom, men det indlæg ramte mig altså. Selvom det debatindlæg, jeg snakker om, ligger bag Politikens betalingsmur, får I linket alligevel. Måske kan nogle af jer læse det: Amia Miang: Ensomheden er en kraft, der er med til at farve hele min tilværelse
Velkommen i et nyt, næsten ubrugt årti. Med så smukt et årstal, MÅ 2020 blive et smukt år. Selvom OINK'ie-festen startede med en navnekrise, var vores nytårsaften både sjov og lang og inkluderede, traditionen tro, utraditionel brug af andefedt og sovsekulør. Der blev snakket om vigtige emner som hamster-hold, fængselsstraf til tumper, der negler dagbøger og lykken ved at lave noget, hvor store numser er et plus.
Traditionen tro holder jeg oinkie-nytår. Oinkie-fest betyder en aften med overraskelser og en nat, hvor søsters sovepiller kan få lov at hvile i fred. Må 2020'erne blive lige så svingende og festlige, som 1920'erne. Dog uden at slutte med det samme store krak, tak! Pas på hinanden derude!
Jeg har haft den dejligste jul - det håber jeg også, alle andre har!Fik ikke nævnt, at min juleaften var hjemme hos mig selv med besøg af mine 3 yndlingslondondrenge: Min søn Jonathan, min bror Peter og min britiske svoger Anthony.Hvis du vil prøve Danmarks bedste julequiz: Husk at købe Weekendavisen lige før jul 2020. Svarene på de spørgsmål, der er nævnt i klippet: På grund af klimaet. Greta Thunberg. Omkring 100 år. De gule Veste.
Det er lillejuleaften og jeg glæder mig til i morgen! Når jeg snakker min dagbog i stedet for at skrive den, er jeg meget flinkere, end når jeg skriver. Jeg taler pænere om mig selv, om andre og om livet, når jeg snakker til jer, der lytter med, end når jeg skriver noget, der kun vil blive læst af mig selv. Jeg holder faktisk mere af mig selv og mit liv, når jeg taler dagbog i stedet for at skrive. Så det bliver jeg måske ved med. Hvem ved!GLÆDELIG JUL!!!
Er så træt (og beruset og Tinder-træt) at jeg ikke kan kende forskel på ugedagene. Og for træt til at lave noget om. Sorry! Satser på at sove efter nattens 3. afsnit af Venner.
Fredag den 13. BLEV en lykkesdag. Sådan nogenlunde, i hvert fald. Godkendt. Lørdag var også god. Søndag startede godt, men sluttede mindre godt. Hvorfor er det nødvendigt at minde mig om, at min dagbog ikke kun er min mere?
Fredag den 13. er altså ikke pr definition en ulykkesdag. Jeg tror i hvert fald på, at i dag bliver ved med at være en dag fuld af lykke. Nyd den, der hvor du er!
Kan. Ikke. Sove. I. Min. Lejlighed. Har. Prøvet. Alt. Måske.Om gode og dårlige sovehjerter og en savnet storebror, der kan nogle tricks.
© 2020-2025 Ivy Podcast Discovery LLC
