Podcasts about godhavn

Karoline kan ikke tilgive den danske stat. Den danske stat har frarøvet hende det, hun ønsker sig allermest: børn. Nu vil hun vil have en undskyldning, og i seriens sidste afsnit skriver Karoline derfor et brev til Mai Mercado - og får svar. Politiken taler også med advokat i Godhavn-sagen, Bjørn Elmquist, om, hvorfor det er så svært at få en undskyldning af den danske stat.See omnystudio.com/listener for privacy information.

SPECIEL: MIO – AGENTEN, DER FIK NOK Den tidligere FCK-anfører er færdig med fodbolden og har taget et markant sporskifte. Michael Mio Nielsen er en sand F.C. København-legende. Otte år og 284 kampe blev det til i København-trøjen for Mio, der i flere omgange bar anførerbindet for løverne. Efter sin aktive karriere var han med til at etablere FCKs nye talentafdeling, School of Excellence, og han var leder af FCK Talent i næsten 15 år. På trods af sine mange år i klubben har Mio også haft et arbejdsliv efter F.C. København. Han har dog nu fuldstændig forladt fodbolden, hvor han senest var fodboldagent med store navne i folden. “For mig er det ikke et ærligt miljø,” siger Mio om agentbranchen, som fik ham til at kvitte fodbolden efter mere end 35 år. Mio har nemlig skiftet spor, og han nu viet sit arbejdsliv til anbragte børn på døgninstitutionen Godhavn. Et arbejde han tydeligvis er meget glad for. Vi har besøgt den tidligere midtbanegeneral på institutionen i Nordsjælland, til en snak om en uærlig agentbranche og et arbejdsliv med mening. Optaget december 2024. Udgivet på video og som podcast. Lyd: Kristian Mølgaard. Klip: Simon Alkin. Tilrettelæggelse: David E. Bastian-Møller. Partner: Unibet. Copenhagen Sundays (C) 2024 #fcklive #sldk #fck #fckøbenhavn #copenhagensundays #superligaen 

Jonas Eriksson debuterer med romanen 'Vejen hjem'. Jonas har levet et lidt anderledes liv end så mange andre. Som ung var han på behandlingsinstitutionen Godhavn, senere blev han dørmand og en af de første generationer af danske professionelle MMA-kæmpere. Jonas gæster AFTENKLUBBEN til en snak om hans bog, samt hvordan hans liv har formet den forfatter han er blevet. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Johnny Krøl Clausen er en af de mange drenge, der blev udsat for vold, ydmygelser, overgreb og medicinske forsøg på børnehjemmet Godhavn i slutningen af 1960'erne. I august 2019 får Johnny og de andre Godhavnsdrenge en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen. Men nu - godt to år senere - må Johnny og 27 andre Godhavnsdrenge stævne staten, for at omsætte undskyldningen til en konkret erstatning. Dét på trods af, at staten allerede har lagt sig ned, og udbetalt erstatning til 17 andre tidligere Godhavnsdrenge med samme oplevelser som Johnny. Hvilke konsekvenser vil det få for dem? Det spørger Genstart Johnny Krøl Clausen om. Vært: Knud Brix.

Konge Honningæder er en lille fugl, der lever i den sydøstlige del af Australien. Der er ikke mange af dem tilbage og forskere har fundet ud af, at de derfor ofte heller ikke lever sammen med deres egne artsfæller, hvilket har gjort, at de er begyndt at synge anderledes end deres oprindelige lyd og det kan gå ud over deres forplantning. Forleden kunne man læse i Politiken, at en forsvindende lille del af de danske statuer og monumenter forestiller kvinder. Faktisk kun 28 ud af næsten 2500 monumenter, statuer og mindesmærker forestiller kvinder - og der er kun seks deciderede statuer, der forestiller kvinder i Danmark. Hovedskader er en erhvervsrisiko i elitesport og man hører efterhånden ofte om atleter, der må udgå pga. en hjernerystelse. Vi taler med en læge og en fodboldspiller om problematikken. I aften viser TV 2 andet afsnit af dokumentarserien "Nødråb fra børnehjemmet". Dokumentaren giver et trist indblik i en tilværelse med vold, trusler og krænkende adfærd mod de børn, der har haft den allersværeste start på livet. Dokumentaren viser et personale, der trods det kun er i yderste konsekvens, ofte bruger fysisk magtanvendelse over for de 15-årige drenge på Godhavn. Medvirkende: Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening, Michael Thouber, direktør for Kunsthal Charlottenborg, Niels-Christian Kaldau, læge, bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og tidligere badmintonspiller på eliteniveau, Simon Skou Jakobsen, professionel fodboldspiller i Hobro i 1. division, David Adrian Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår og tidl. anbragt.

I årevis bad de om en undskyldning for de år, de var udsat for omsorgssvigt og mishandling på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland. Skiftende regeringer ville ikke tage ansvar, først da Mette Frederiksen blev statsminister fik de deres undskyldning. Og i dag har 17 tidligere Godhavn-drenge fået tilkendt hver 300.000 kr. i erstatning. Ved en ceremoni tidligere i dag fejrede Kinas præsident Xi Jinping sejren over fattigdom. Over 100 millioner mennesker er blevet løftet ud af fattigdom under Xis regeringsperiode, men er der virkelig ikke nogle fattige tilbage i Kina? Det forsøger vi at få et svar på. Ifølge regeringens egne eksperter kan genåbningen føre til, at der vil være 870 indlagte med Covid-19 den 15. april. Og med 870 indlagte kommer vi op i nærheden af det antal indlagte, som der var tilbage i begyndelsen af januar, da pandemien toppede herhjemme med over 900 indlagte. Men hvem bliver de indlagte (uanset om det bliver 200 eller 1000)? Og hvordan bliver deres sygdomsforløb, når de nu er smittet med den britiske variant B117? Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

I årevis bad de om en undskyldning for de år, de var udsat for omsorgssvigt og mishandling på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland. Skiftende regeringer ville ikke tage ansvar, først da Mette Frederiksen blev statsminister fik de deres undskyldning. Og i dag har 17 tidligere Godhavn-drenge fået tilkendt hver 300.000 kr. i erstatning. Ved en ceremoni tidligere i dag fejrede Kinas præsident Xi Jinping sejren over fattigdom. Over 100 millioner mennesker er blevet løftet ud af fattigdom under Xis regeringsperiode, men er der virkelig ikke nogle fattige tilbage i Kina? Det forsøger vi at få et svar på. Ifølge regeringens egne eksperter kan genåbningen føre til, at der vil være 870 indlagte med Covid-19 den 15. april. Og med 870 indlagte kommer vi op i nærheden af det antal indlagte, som der var tilbage i begyndelsen af januar, da pandemien toppede herhjemme med over 900 indlagte. Men hvem bliver de indlagte (uanset om det bliver 200 eller 1000)? Og hvordan bliver deres sygdomsforløb, når de nu er smittet med den britiske variant B117? Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Sarah Smed er om nogen en person, der har vist en ny retning for kulturformidling og sat en ny standard for samme i de seneste år. Hun er uddannet historiker og kulturformidler og forsker i[...]

Sarah Smed er om nogen en person, der har vist en ny retning for kulturformidling og sat en ny standard for samme i de seneste år. Hun er uddannet historiker og kulturformidler og forsker i dag i bl.a. socialhistorie. Som leder af Danmarks Forsorgsmuseum har Sarah Smed været med til at sætte fokus på, hvordan museer og andre kulturinstitutioner kan og bør øge deres samfundsrelevans. Det har ført til en nominering til hovedprisen ved Artbeatprisen 2020. I 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn. En undersøgelse, som Forsorgsmuseet ved Svendborg Museum stod bag. Det resulterede i Godhavnsrapporten, som Sarah Smed kunne fremlægge resultater fra på Marienborg, da Statsminister, Mette Frederiksen, gav Godhavnsdrengene en officiel undskyldning i 2019. I denne udgave af KuturHave fortæller Sarah Smed blandt andet om museers rolle i samfundet og forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan kan nutiden komme på museum, når det endnu ikke er blevet fortid?

Ole Tornbjerg har skrevet romanen Drengen fra Godhavn, som blev udgivet i 2015. I denne uge er Tid til bøger taget med Ole ud for at besøge to af de mænd han har ladet sig inspirere af i historien om hovedpersonen Kalles ophold på børnehjemmet Godhavn. Bogen blev genudgivet efter  Poul Erik Rasmussen, Arne Roel Jørgensen og alle de andre anbragte mænd fik en undskyldning af staten og det skal fejres på behørig vis hjemme hos Poul.  Tilrettelagt af Elisabeth Eskildsen Vært: Janus Camara

Drengehjemmet Godhavn var et drengehjem i Tisvildeleje for unge, der af forskellige årsager ikke kunne blive i deres eget hjem. Under deres ophold på hjemmet blev børnene udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg. I ti år har flere af de mænd, som var drenge på Godhavn, kæmpet for at få en undskyldning fra staten. Den fik de i år fra statsminister Mette Frederiksen. I dag taler vi med formand for landsforeningen Godhavnsdrengene Poul-Erik Rasmussen om, hvorvidt han stadig tror på den danske velfærdsstat.

Drengehjemmet Godhavn var et drengehjem i Tisvildeleje for unge, der af forskellige årsager ikke kunne blive i deres eget hjem. Under deres ophold på hjemmet blev børnene udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg. I ti år har flere af de mænd, som var drenge på Godhavn, kæmpet for at få en undskyldning fra staten. Den fik de i år fra statsminister Mette Frederiksen. I dag taler vi med formand for landsforeningen Godhavnsdrengene Poul-Erik Rasmussen om, hvorvidt han stadig tror på den danske velfærdsstat.

Fredagstaler nr. 73 er Alex Frank Larsen som taler under overskriften: Giver det mening at undskylde?. Drenge på Godhavn, kvinder på Sprogø, børn ud af Grønland, slavegjorte i Dansk Vestindien, samt hemmelige overgreb på patienter med LSD og de hvide snit. Den danske stat har historisk efterladt et omfattende synderegister med tvang og mishandling, som nutiden har det svært med. Hvad har vi lært? Hvad stiller vi op? Alex Frank Larsen har som vedholdende reporter, forfatter og TV-producent bragt en lang række af sådanne forhold frem i lyset. Det har blandt andet udløst det historiske retsopgør i tamilsagen, en særlov til psykiatriske patienter, samt Cavling- og andre priser til journalisten. København d. 8. november 2019 Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse: Anna Ida Häggquist Speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

Det buldrer løs med skarpe vinkler, afsporede debatter og påståede krænkelser, når historier om højskolesange, trafiklys og sombreroer fylder i medierne. Såkaldt "identitetspolitik" optager os mere og mere - måske fordi det er nemt at være enten for eller imod. Silas Marker, medforfatter til "Os og dem", som udkommer i næste uge, diskuterer chefredaktør Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad. Et af de medier, som prioriterer identitets-historier højt. 24syv på DAB? Den populære radios ejere - Berlingske og People Group - besluttede torsdag at søge sendetilladelse som udelukkende digital kanal efter 1. november. Forud er gået et speget politisk spil med detalje-regulering i hidtil usét omfang. Men måske det bare er et vilkår, når journalistik skal betales af skatteyderne? Interview med Berlingske Medias koncernchef Anders Krab-Johansen, der egentlig har som ambition at klare sig uden offentlig støtte. Fra journalist til aktivist: For snart 15 år siden lavede hun den skelsættende dokumentar "Drengehjemmet" om forholdene på Godhavn. Dokumentaren var første skridt frem mod den undskyldning, som statsminister Mette Frederiksen i denne uge gav til tidligere Godhavndrenge. Men den ændrede også tilværelsen for tilrettelæggeren, DR-journalist Rikke Skov Kristensen. Klima- eller mediesynd? Det vakte opsigt, da DR forleden slog fast i radioen og på nettet, at "alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød". Men konklusionen var ikke bare en stramning, den var også baseret på en rapport, finansieret af landbrugets kvægavlere. Og dét burde nok have været deklareret tydeligt, erkender redaktionschef Mads Vesterby Damm. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

De vågner stadigvæk af mareridt om natten, hvor de bliver voldtaget og slået. Og de tidligere børnehjemsbørn, fra blandt andre statsbørnehjemmet Godhavn, har længe kæmpet for at få en officiel undskyldning fra den danske stat. Den kom i denne uge fra vores statsminister Mette Frederiksen. Men det er sjældent, at den danske stat går ud og undskylder for noget, der er sket i fortiden - det er faktisk kun sket to gange tidligere. Så hvad skal der egentlig til, for at Danmark siger 'undskyld'? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Søren Bech-Pedersen.

I mere end 40 år har Hansine Broberg Geisler, 71 år, boet i den grønlandske hovedstad. Hun har arbejdet i butik som ekspedient og som vinduesdekoratør, og så kender hun alle. Hansine har fulgt udvikling i byen. Hun har stadig et par private rengøringsjob, og så er hun udlejer. Hver sommer åbner hun sit hjem for turister og synes, det er sjovt og underholdende at få besøgende fra Kina og USA. Hansine nyder det så meget, at hun nu taler engelsk med sin gæster og hygger om dem med sin egen æblekage. Adressen er Blok 14, smukt beliggende højt over den gamle del af byen, men samtidig en af Nuuks nedslidte bolig-karreer. Hansine Broberg Geisler er utilfreds med blokkens tilstand. Den er nedslidt, og man har lovet snarest at renovere og sætte i stand - et arbejde, der begyndte i 2007, fortæller hun. Der sker bare ikke rigtig noget, mener Hansine. Der er varmt, farverigt og hyggeligt indenfor hos Hansine i det hjem, hun har indrettet og holder i pertentlig orden, ligesom hun har et praktisk håndelag og selv kan holde møblerne ved lige. Hansine er fra Godhavn. Hun er tredje barn ud af en børneflok på syv. Og en måned efter hendes konfirmation blev hun sat på båden til Danmark. Hun skulle i huset hos sin tidligere lærer, som var gift med en grønlænder. Men i stedet kom Hansine i huset i Esrum og senere i Hillerød. Det var nogle sjove og festlige år blandt andet med et kostskole-ophold, gode veninder, sjove fester – og det første kys. Hansine fik en datter i Grønland midt i en travl tid, da hun kom i handelslære. Hun måtte rejse fra datteren i halve år ad gangen for at passe sin uddannelse, og det var hårdt. Det var også et stort personligt slag, da Hansine mistede datteren i en alt for ung alder. Det er en sorg, hun bærer med sig. I dag holder hun sammen med barnebarnet, Christa, som bor hos Hansine, mens hun arbejder i Nuuk. Som en af dem, der har stået i forretning i mere end 40 år, så kender Hansine næsten alle i byen. Og alle kender hende. Hun møder hele tiden nogle som hilser på. Der er sket meget med Grønlands hovedstad igennem årene, endnu flere butikker, et center og masser af mennesker er kommet til. Engang imellem tager hun ud at sejle med nogle veninder, og det hænder også, at hun fisker. Ikke fordi hun kan lide fisk. Hun er faktisk holdt op med at spise fisk, og der skal ingen bestemme over hende. Kom med på besøg i Hansine Broberg Geislers hyggelige lejlighed og hør om barndommen i Godhavn, ungdommen i Danmark, og de mange år bag disken i Nuuks butikker, samt hvordan en aktiv pensionist har det i Nuuk i dag, i 2019.

Karoline kan ikke tilgive den danske stat. Den danske stat har frarøvet hende det, hun ønsker sig allermest: børn. Nu vil hun vil have en undskyldning, og i seriens sidste afsnit skriver Karoline derfor et brev til Mai Mercado - og får svar. Politiken taler også med advokat i Godhavn-sagen, Bjørn Elmquist, om, hvorfor det er så svært at få en undskyldning af den danske stat.'Karoline, journal 5305' er en podcastdokumentar i tre dele. Gennem avisartikler, journaler, billeder og små lægenotater forsøger vi at give indblik i et stykke Danmarkshistorie fra 20’erne til slut 50’erne, hvor isolation, tvangsindgreb, racehygiejne, mænd i kitler, spædbarnsfjernelse og spændetrøjer var en del af hverdagen på de mange danske anstalter.Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Hanne Budtz-JørgensenTilrettelæggelse og produktion: Anne JeppesenResearch og sparring: Sille Westphal og Kathrine Eggert WadsholtStemmer: Mikkel ReenbergTak til Birgit Kirkebæk, Jesper Vaczky, Stine Grønbæk Jensen og Jacob Knage RasmussenSangen om Sprogø er skrevet og sunget af Louise Støjberg og spillet af bandet ZenobiaLydkunst: Sandra Boss og Jonas OlesenPolitikens podcastredaktør: Nina Kragh

Forfatteren Iben Mondrup fortæller om sin roman ”Godhavn” (2014).  Tre danske søskende vokser op i Grønland i 1970'erne. Venskaber og naturen betyder meget for dem, og efterhånden også det andet køn. Lån bogen Lån ebogen  Lyt til lydbogen  på Københavns Biblioteker

I dette afsnit kan du høre Mathias Ruthner fra Norhtlit fortælle om bøgerne ’Godhavn’ af Iben Mondrup og ’No knives in the kitchens of this city’ af Khaled Khalifa.

I dette afsnit kan du høre Mathias Ruthner fra Norhtlit fortælle om bøgerne ’Godhavn’ af Iben Mondrup og ’No knives in the kitchens of this city’ af Khaled Khalifa.