Velfærdsprofeten

Hvordan navigerer udsatte borgere i en stadig mere digitaliseret offentlig sektor?Mindst én ud af fire voksne borgere i Danmark kæmper med de digitale krav, og det kan føre til øget marginalisering af de allerede udsatte.Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men mindst én ud af fire voksne borgere kæmper med de digitale krav, der følger med. For dem, der allerede befinder sig i en udsat position, kan digitaliseringen af velfærdsstaten skabe endnu flere barrierer – og i værste fald føre til øget marginalisering. I denne episode vi skarpt på de udfordringer, som digitale velfærdsløsninger skaber for udsatte borgere. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to gæster i podcaststudiet: Lektor og ph.d. Stella Mia Sieling-Monas ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker i digitalisering af velfærdsstaten og undersøger, hvilke konsekvenser det har for både borgere og fagprofessionelle – samt Sofie Bach Lundgaard, daglig leder af caféen Grace, der drives af Blå Kors. Grace er dog mere end bare en café. Det er et fristed for hjemløse og andre udsatte borgere. Her kan de kan få mad, varme og ikke mindst hjælp til at navigere i den digitale verden. Café Grace er dermed et eksempel på, hvordan lokal støtte kan gøre en forskel. I episoden deler Sofie sine erfaringer med at hjælpe hjemløse med digitale udfordringer. Det giver anledning til at diskutere behovet for håndholdt støtte og personlige hjælpere samt opkvalificering af frivillige og professionelle. Desuden fremhæves vigtigheden af alternativer til de digitale løsninger, når borgere har behov for at kommunikere med offentlige myndigheder. Det gennemgående spørgsmål er: Hvordan sikrer vi, at ingen lades i stikken i den digitale omstilling af velfærdsstaten?

Hvordan kan vi som voksne støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for denne episode af podcasten Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius dykker ned i børns tøven og de affektive processer, der ligger bag.Valgbaseret pædagogik og børns beslutningsprocesserI denne episode undersøger Velfærdsprofeten, hvordan valgbaseret pædagogik påvirker børns beslutningsprocesser og sociale dynamikker. Værterne sætter fokus på børns overgange fra skoleliv til fritidsklub og diskuterer, hvordan tøven kan forstås som en måde for børn at navigere i de voksnes organisering af deres skole- og fritidsliv.Derfor har de inviteret lektor og ph.d. Sofie Sauzet fra Københavns Professionshøjskole i studiet. Sofie Sauzet forsker i børns tøven som en affektiv praksis og deler sine indsigter om, hvordan børn navigerer mellem tilknytning og løsrivelse i deres daglige uddannelsesliv.Hvordan kan vi støtte børn?Podcasten giver også konkrete råd til, hvordan voksne kan støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser. Det handler om at skabe pædagogiske miljøer, der anerkender og respekterer børns affektive udtryk, og om at være opmærksom på de subtile tegn på tøven.Lyt medLyt med til denne episode af Velfærdsprofeten og få nye perspektiver på, hvordan vi kan støtte børn i deres komplekse følelsesliv og beslutningsprocesser. 

Compassion i det professionelle arbejdsliv defineres som evnen til at rumme og være der for borgere, som har svære følelser eller befinder sig i vanskelige situationer. Forskning på området har vist, at træning i compassion kan hjælpe den professionelle til at forbinde sig til et andet menneske uden at blive overvældet af den pågældendes lidelse. Men hvordan hænger træning i compassion egentlig sammen med stress, forråelse og udbrændthed? Er det en løsning, et svar eller måske et supplement? Hvad kan compassion egentlig tilbyde i en tid, hvor velfærdssektoren – og især den professionelle omsorg – er presset? I denne episode af Velfærdsprofeten zoomer værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius ind på denne særlige disciplin, der ifølge forskningen på området har potentiale til at påvirke både vores professionelle og personlige virke. Det handler kort fortalt om at udvikle evnen til at passe på sig selv og andre. Til at kaste lys over temaet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i podcaststudiet: Nanja Holland Hansen, psykolog og ph.d. med speciale indenfor compassion og mental sundhed – samt Katinka Anna Fomsgaard Kjær, der er oversygeplejerske på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

I denne episode af Velfærdsprofeten dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i konceptet bag Uddannelseshospitalet på Nordsjællands Hospital i Frederikssund.  Uddannelseshospitalet er et medicinsk afsnit med 22 sengepladser. Det blev etableret i 2020 som et praksislaboratorium i samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital. 144 sygeplejerskestuderende har gennem de sidste fire år været i praktik på Uddannelseshospitalet.Det særlige ved Uddannelseshospitalet er, at undervisere fra Københavns Professionshøjskole er til stede på afsnittet og deltager aktivt i den kliniske del af uddannelsen. Det giver de sygeplejerskestuderende mulighed for at kombinere teori og praksis på en unik måde, som har vist sig at øge de studerendes motivation og faglige sikkerhed markant.Følgeforskningen viser, at uddannelseshospitalet ikke kun gavner de studerende, men også bidrager til en kvalitetsforøgelse i klinisk praksis.  understreger, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og klinisk praksis skaber en dynamisk læringskultur, hvor både studerende og personale kontinuerligt udvikler deres kompetencer.I udsendelsen fortæller lektor og ph.d. Lotte Evron om, hendes erfaringer med at deltage som underviser på projektet, mens Lektor og ph.d. Karin Højbjerg, deler pointer fra følgeforskningen.Du kan også høre de sygeplejerskestuderende Sanne Hansen og Katrine Bundgaard fortælle om deres erfaringer om at være studerende på et uddannelseshospital.

Årets første episode af Velfærdsprofeten handler om udfordringerne med at tiltrække og tilknytte (nogle kalder det rekruttering og fastholdelse) af sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og mange andre vigtige fagprofessionelle i Danmark. Til det formål har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius inviteret Tove Hvid Persson til en samtale i podcaststudiet. Tove er direktør for Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.  Problemstillingen er ikke ny, men det er 6. del af regeringens uddannelsesreform fra oktober 2024: Forberedt på fremtiden, der netop handler om de professions- og erhvervsrettede uddannelser til fremtiden – og hvor regeringen lægger op til investeringer i at skabe bedre mulighe­der for uddannelse gennem hele arbejdslivet. Regeringsudspillet kommer i kølvandet på, at det er blevet stadig sværere at besætte ledige stillinger inden for vitale områder af vores velfærdssystem, hvilket har store konsekvenser for børn, familier og øvrige borgere – samt ikke mindst de professionelle, som mangler kollegaer i det daglige arbejde. I episoden udfolder Tove sine perspektiver og idéer til, hvordan efter- og videreuddannelse kan være en nøgle til at løse disse udfordringer. Hun deler tillige erfaringer og giver konkrete eksempler på, hvordan Københavns Professionshøjskole medvirker til at skabe attraktive karriereveje og faglig udvikling.

Gymnasielæreres arbejdsliv under lupDenne særepisode fra Velfærdsprofeten, der handler om det psykiske arbejdsliv blandt gymnasielærere – med særligt fokus på, hvad der henholdsvis nærer og nedslider. I udsendelsen afdækker vi arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden blandt danske gymnasielærere, og undersøger, om der mon findes en modgift til moralsk stress. Værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen får besøg af Docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole, som er en af forfatterne bag en ny rapport om gymnasielærernes arbejdsliv og Susanne Ekman: antropolog og ledelsestænker fra RUC.  Nana har sammen med sine kolleger – lektor Niels Borch Rasmussen og faglig koordinator Sofie Skovdal Mouritzen – skrevet rapporten "Gymnasielæreres arbejdsliv under lup: Arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden". Rapporten bygger på 702 skriftlige besvarelser og tre fokusgrupper, hvor gymnasielærerne har delt deres oplevelser og udfordringer. Nana Vaaben udfolder i denne bonusepisode de udfordringer, gymnasielærerne står overfor, fx stigende arbejdspres, komplekse arbejdsopgaver og følelsen af konstant at være bagud. Med den søde juletid som anledning fortæller Nana dog også om de glæder, der driver gymnasielærerne i deres arbejde – især samspillet med eleverne.  Susanne Ekman bidrager med sin store viden om den offentlige sektors udfordringer, herunder hvordan urealistiske forventninger og giftig gæld påvirker arbejdsglæden og værdigheden i den offentlige sektor med moralsk stress som følge. Susanne giver også et bud på, hvordan vi kan skabe bedre arbejdsvilkår og forebygge stress i fremtiden. Disse temaer er selvsagt også særdeles relevante for andre faggrupper, fx sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og politifolk. Andre undersøgelser har tillige afdækket de selvsamme udfordringer med urealistiske og komplekse krav samt oplevelsen af utilstrækkelighed og moralsk stress på tværs af velfærdsprofessionerne. Ved at forstå og finde fælles løsninger på problemstillingerne kan vi arbejde hen imod bedre arbejdsvilkår og øget trivsel for alle, der arbejder med at støtte og hjælpe andre mennesker.

Et børneliv fyldt med leg og bevægelse, gode børnefællesskaber samt trygge og støttende relationer, der klæder barnet på til at håndtere udfordringer, er fundamentet for et sundt voksenliv med høj livskvalitet.  Selvom Danmark bestræber sig på at modvirke ulighed i børns trivsel, ligger vi under OECD-gennemsnittet. Udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde og problemer med at omsætte viden til praksis er nogle af årsagerne. Derfor opretter Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden et nyt tværfagligt forskningscenter – Center for Bedre Børneliv – med særlig fokus på de mindste børn. Med et budget på 250 millioner kroner over ti år, skal centret bidrage til mere praksisnær forskning, der kan forbedre velfærden for de mindste. I denne denne episode af Velfærdsprofeten, har vi inviteret centerchef Janne Hedegaard Hansen i studiet til en samtale, hvor hun deler sine visioner for centret og forklarer, hvordan det nye forskningscenter skal styrke brugen af forskning i praksis. 

I denne episode af Velfærdsprofeten har vi inviteret Martin Storm Andersen – der er lektor ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og underviser på matematikvejlederuddannelsen – i studiet for at dele sine erfaringer og indsigter om undersøgende matematik. Undersøgende matematik handler om at lade eleverne opdage og udforske matematiske sammenhænge. Dette gør ikke kun undervisningen mere interessant og engagerende. Det hjælper også eleverne med at udvikle kritisk tænkning, kreative problemløsningsevner og en dybere forståelse af matematiske begreber, hvilket er afgørende for deres dannelse og livsduelighed. En af de store didaktiske fordele ved undersøgende matematik er, at det motiverer eleverne. Når eleverne selv får lov til at undersøge og finde sammenhænge, bliver de mere engagerede i undervisningen. Dette skaber en dynamisk læringsproces, hvor eleverne ikke blot lærer at løse opgaver, men også forstår de underliggende principper og anvendelser af matematik.  I udsendelsen kan du blandt meget andet høre, hvordan Martin bruger Platons hulelignelse til at beskrive, hvad matematik er. I hulelignelsen ser vi skyggebilleder af idealernes verden. Når vi arbejder med matematik, laver vi repræsentationer af virkeligheden gennem konkrete eksempler og metoder – fx retvinklede trekanter. Martin understreger, at undersøgende matematik giver eleverne mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer til at navigere i en kompleks verden. Og han foreslår, at man starter med åbne aktiviteter, hvor eleverne selv kan definere problemstillinger og metoder. Dette kan være en udfordring for både lærere og elever. Derfor er det vigtigt at skabe trygge rammer med plads til eksperimenter og fejl.Her er de væsentligste referencer, som Martin Storm-Andersen refererer til i interviewet:Blomhøj, M. (2021). Samspil mellem fagdidaktisk forskning og udvikling af matematikundervisning-belyst gennem erfaringer fra et udviklingsprojekt i undersøgende matematikundervisning. Sammenlignende fagdidaktik, (6), 29-50.Boaler, J. (2022). Mathematical mindsets: Unleashing students' potential through creative mathematics, inspiring messages and innovative teaching. John Wiley & Sons.Brousseau, G., Sarrazy, B., & Novotná, J. (2020). Didactic contract in mathematics education. Encyclopedia of mathematics education, 197-202.Systemisk Klassekammerathjælp sykl.kp.dk  Yackel, E., & Cobb, P. (1996). Sociomathematical norms, argumentation, and autonomy in mathematics. Journal for research in mathematics education, 27(4), 458-477.

Denne episode af Velfærdsprofeten er den første af i alt to udsendelser om Demokrati i børnehøjde.. I Danmark spiller grundskolen en vigtig rolle i at introducere børn til demokratiet. Ifølge folkeskoleloven skal skolens virke således ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det foregår ofte gennem fx debatter, elevråd, skolevalg og besøg på rådhuse eller i Folketinget.  Denne tilgang er imidlertid udtryk for en særlig måde at gøre sin stemme gældende, hvor børns synspunkter systematisk bliver underordnet voksnes. Det siger forsker Maria Louise Larsen Hedegaard, som velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret i podcaststudiet til en samtale. Her udfolder forskeren argumenterne i sin ph.d.-afhandling, der tager afsæt i den nye forskningsretning 'childism'.  Udgangspunktet i 'childism' er, at barnet allerede lever et liv, som det oplever og deltager i, og som det tænker og taler om og har holdninger, meninger og ideer til. Barnet er med andre ord allerede et politisk subjekt, ligesom voksne, det vil sige en borger i samfundet, som kan tænke, handle, føle og udtrykke sig.

Er tidens idealer for forældreskab foreneligt med et realistisk og rimeligt skole-hjem-samarbejde? Snart åbner dørene til et nyt skoleår. For en lang række forældre og børn er det også begyndelsen på et forhåbentlig godt og frugtbart skole-hjem-samarbejde. Men forældresamarbejdet er ikke altid en let størrelse.  Undersøgelser blandt lærerne peger på, at mange ikke føler sig godt nok klædt på til samarbejdet; at de ikke har tilstrækkelig tid; og at forældrene blander sig meget i deres guldklumpers trivsel – til tider for meget.  På den anden side oplever 38 procent af forældre til børn, der mistrives, at skolen direkte eller indirekte giver dem skylden for dette. Det viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra oktober 2022 med besvarelser fra 1.031 forældre til børn i folkeskolen.  På hjemmesiden hørende til magasinet Skolebørn – som udgives af organisationen Skole og Forældre – kan man således med få klik læse sig ind i overskrifter som ”5 forældre-tiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen” eller ”5 grunde til at du skal engagere dig i klassefællesskabet”. Men har forældrene bevæget sig for meget ind på de fagprofessionelles domæne? Og er forældresamarbejdet overhovedet nyttigt i forhold til at styrke trivsel og inklusion?  Disse spørgsmål granskes i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret forfatter, sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll i studiet til en samtale om, hvilken betydning tidens idealer for forældreskab har i forhold til skole-hjem-samarbejdet.  Velfærdsprofeterne får også besøg af adjunkt Mia Lund Kongsbak fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Mia har tidligere arbejdet med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), og hun fortæller blandt meget andet, hvordan børn i udsatte positioner ofte bliver ekstra udsatte, når forældrene skal stå for trivselsarbejdet. Værterne kommer naturligvis også omkring AULA og den til tider endeløse række af trivselsarrangementer. Og om behovet for flere grænser og rammer – sat fra de professionelles side – så samarbejdet bliver både realistisk og rimeligt.

I tidligere udsendelser fra Velfærdsprofeten har vi undersøgt, hvordan fænomenet moralsk stress er gennemgående som en afgørende forklaring på, at lærere forlader eller overvejer at forlade folkeskolen. På Brønshøj Skole er – eller rettere var – man også bekendt med moralsk stress, og som en række andre skoler har man også her oplevet mange sygemeldinger, samt mistrivsel blandt medarbejdere og elever.  Og det er her vi nok bør indskyde, at hvis du allerede har stiftet bekendtskab med fænomenet (moralsk stress), vil du vide, at en af de store udfordringer ift. løsninger er, at moralsk stress mærkes individuelt, og ofte strander hos den enkelte medarbejder - der så må justere egne forventninger eller udvikle et tykkere lag 'teflon' i en presset hverdag, hvor den nære omsorg sjældent er tilstrækkelig.  Der er altså mere end god grund til at spidse ører, når vi i denne udsendelse kigger nærmere på, hvordan Brønshøj Skole er lykkedes med at finde organisatoriske løsninger til gavn for både medarbejdere og elevers trivsel.  Da dørene åbnede til et nyt skoleår i 2023, åbnedes også dørene til en ny måde at gøre skole. Kom med indenfor! I denne udsendelse af Velfærdsprofeten spørger vi, hvordan Brønshøj skoles omorganisering og frisættelse fra traditionelle strukturer kan hjælpe med at forebygge moralsk stress? Vores gæst i dag er lektor ph.d. Kristian Gylling fra Københavns Professionshøjskole.  Kristian har, sammen med Anja Svejgaard Pors og Nana Vaaben, besøgt en række folkeskoler, heriblandt Brønshøj Skole, for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig ift. at blive eller forlade lærergerningen. I dag taler vi med Kristian om omorganiseringer og frisættelse som fastholdelsesstrategi, herunder professionel og kollegial autonomi.I undersøgelsen 'Should I Stay or Should I go' – der er støttet af LB Fonden – har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget:1.     Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.2.     Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse.3.     Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser. Du kan høre om de tre faktorer i udsendelse nr. 111, hvor vi også kigger nærmere på betydningen af ledelse som et værtsskab.  Du kommer også til at høre fra skolelederen på Brønshøj Skole samt hvordan lærerne og forældrene oplever den nye skolehverdag.  Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen 

I dagens udsendelse runder vi vores tur rundt på Folkemødet af bag den smukke gule kirke i Allinge, hvor vi mødes med Louise Torp Kristensen og Marie Sølling Jørgensen, som begge er ansat som sagsbehandlere i Bornholms Regionskommunes Center for Børn og Familie. De har lukket afdelingen ned til minimumsbemanding fredag for at kunne deltage i Folkemødet her i Allinge.Temaet i denne udsendelse af Velfærdsprofeten er et blik på Folkemødet fra et sagsbehandler perspektiv. Vi spørger Camilla og Louise, hvad de har hørt og set, der har været særligt spændende. Og så taler vi om, hvad det sætter gang i af tanker om egen praksis. Vi kommer bl.a. omkring både skriftlighed i sagsarbejde, moralsk stress og forråelse samt en masse andre spændende tematikker. 

Sundhedsstrukturkommissionen har netop udgivet deres afsluttende rapport med anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenets struktur kan se ud i fremtiden.  En af de gennemgående anbefalinger i Sundhedsstrukturkommissionen er, at flere opgaver skal udlægges til primærsektoren – med henblik på at sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi hører rigtig meget om, hvordan det vil få konsekvenser for de praktiserende lægers arbejde, men det nære sundhedsvæsen er så meget mere end lægerne.  At sikre et sammenhængende borgerforløb omfatter også sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. I dagens udsendelse fra Velfærdsprofeten undersøger vi, hvad kommissionens anbefalinger kan få af betydning for de professionelle i sundhedssektoren, samt hvilke kompetencer det kalder på.    Vi har sat Jesper Fisker stævne til en samtale om, hvilket sundhedsvæsen patienterne og de professionelle kan forvente i fremtiden. Jesper har siddet for bordenden som formand i Sundhedsstrukturkommissionen, og så er han direktør i Kræftens Bekæmpelse og så er han også formand for Københavns Professionshøjskoles bestyrelse. 

Forskning viser, at når medarbejdere og ledere står med ansvaret for små mennesker, der mistrives, og ikke har mulighed for at hjælpe dem – så mistrives de også selv. Velfærdsprofeten er taget til Bornholm, hvor medarbejdere og ledere i de bornholmske vuggestuer og børnehaver dagligt kæmper for at sikre alle børn en god hverdag. Men det er ikke nemt. Bornholm er præget af mange underretninger og en stram økonomi, som præger dagligdagen. I denne udsendelse fra Velfærdsprofeten på Folkemødet, har vi sat Camilla Finne Holm stævne til en samtale om social ulighed, mistrivsel og moralsk stress i Bornholms dagtilbud.  Camilla er ansat som faglig pædagogisk leder i Bornholms Regionskommune, og så er hun forkvinde for BUPL's lokale lederforening her på Bornholm. Vi spørger Camilla, hvad hun er mest bekymret for, hvilke sprækker hun får øje som fungerer og hvad det kræver at skabe bæredygtige dagtilbud i fremtiden.

Selv om det i 25 år har været et politisk mål at reducere ulighed i sundhed, så går udviklingen desværre den forkerte vej. I denne episode af Velfærdsprofeten skal du høre om 42-årige Maria, som i mange år kæmpede med en psykisk lidelse. Siden hun i 7. klasse havde sin første kontakt med sundhedsvæsenet, har hun svinget ind og ud af forskellige psykiatriske afdelinger og botilbud – og efter en årrække fik hun tilkendt førtidspension. På den måde minder Marias historie om så mange andres. Og så alligevel ikke. For efter otte år på førtidspension skete der noget, som fik Marias liv til at tage en ny og vigtig drejning. Maria fik tildelt en kontaktperson, som tog afsæt i hendes ønsker, drømme og kompetencer. Det fik Maria i gang med i uddannelse, som gør, at hun i dag har et arbejde og er blevet selvforsørgende. I dag har Maria er Marias kommet sig over sin lidelse, men vejen dertil har været lang, benhård og fuld af udfordringer.   Desværre er det ikke alle, der er så heldige som Maria. For der er ulighed i sundhed i Danmark, selv om det er 25 år siden, at det første gang blev et erklæret politisk nationalt mål at reducere ulighed i sundhed. Alligevel bliver mennesker i sårbare udsatte positioner tidligere og mere syge end resten af befolkningen. De oplever flere komplikationer, og de dør tidligere. Det gælder mennesker med handicap, og det gælder mennesker med psykiske lidelser. Hvorfor er det sådan? Og hvordan kan vi bekæmpe ulighed i sundhed? Det undersøger velfærdsprofeterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode, og de har derfor inviteret to gæster i studiet: Den ene gæst er sundhedsfaglig konsulent Flemming Bøchmann Andersen fra Gentofte Kommune, som med støtte fra Social- og Boligstyrelsen har igangsat en udviklingsproces, der skal bidrage til større fokus på sundhed i de sociale tilbud.  Den anden gæst er Linn Sofie Aabling, der er specialkonsulent i sundhed og psykiatri ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Linn har erfaring fra den regionale behandlingspsykiatri, hvor hun har arbejdet som sygeplejerske i akutpsykiatrien samt fra Bedre Psykiatri, som er en landsforening til pårørende til mennesker med psykisk sygdom.  I udsendelsen fortæller Linn og Flemming, hvorfor det er afgørende at styrke det tværfaglige samarbejde indenfor og på tværs af de sektorer, der skal støtte og behandle mennesker i udsatte positioner – herunder at sikre, at det pædagogiske personale på de sociale tilbud i kommunerne får tilført sundhedsfaglige kompetencer, hvis vi skal reducere ulighed i sundhed. 

Ny undersøgelse af lærernes flugt fra folkeskolen sætter fokus på skoleledelse og angiver fire vigtige roller, som skal varetages bedre. Hvert år dimitterer tusindvis af nye lærere. Desværre forlader alt for mange hurtigt faget. Ifølge Fagbladet Folkeskolen siger fire ud af ti nyuddannede lærere således farvel og tak til folkeskolen inden for fem år.  Det er selvsagt et alvorligt problem for det danske samfund, at – ikke alene de nyuddannede men også mange af de mere erfarne lærere – vælger at forlade faget. Hvis udviklingen fortsætter, kommer de danske folkeskoler til at mangle 13.000 uddannede lærere i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics. Der er derfor god grund til at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for, om lærerne vælger at blive i lærergerningen eller forlade den. Og det er netop temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret to eksperter fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: Docent Anja Svejgaard Pors og lektor Kristian Gylling Olesen. Anja og Kristian har sammen med deres kollega docent Nana Vaaben besøgt en række folkeskoler for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig – samt hvilke former for ledelse, det kalder det på. I undersøgelsen har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget: Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse. Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.  Desuden peger undersøgelsen på særligt én væsentlig faktor, som går på tværs. Den handler om betydningen af at være del af et fællesskab og behovet for, at skoleledelse udøves som et værtskab. Projektet er finansieret af LB Fonden.

Dilemmaer og utilsigtede konsekvenser skal med i overvejelserne, når vi indfører digitale løsninger og nye teknologier på velfærdsområderne.Danmark scorer højt på digitalisering af vores offentlige tjenester, når vi sammenligner os med resten af EU. Faktisk er vi kun overgået af Finland. Digitalisering af den offentlige sektor har da også været højt politisk prioriteret siden årtusindeskiftet – og er det fortsat.Stat, regioner og kommuner har aftalt en fælles offentlig digitaliseringsstrategi, der beskriver, hvordan digitalisering – herunder AI – er en væsentlig del af svaret på de store samfundsudfordringer, som Danmark står over for.Strategien udspringer altså af en forventning om, at digitalisering kan bidrage til at effektivisere og optimere den offentlige service og på den måde skabe velfærd og vækst. Det har betydet, at digitaliseringen er accelereret med rekordfart gennem løsninger som fx Digital Post, MitID, sundhed.dk og borger.dk. Ambitionen om et mere digitalt Danmark er i udstrakt grad også blevet omfavnet af befolkningen. Ifølge Danmarks Statistik brugte 65 procent af borgere mellem 15 og 89 år således de offentlige, digitale tjenester mindst én gang om ugen i 2023.Danskerne har da også en høj grad af tillid til de digitale løsninger. I 2023 svarede 78 procent i undersøgelsen it-anvendelse i befolkningen, at de er enige eller meget enige i udsagnet: ”Jeg har generelt tillid til offentlige, digitale løsninger.” I samme undersøgelse udtrykker 84 procent, at de er trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via Digital Post og e-Boks. Det kan skyldes, at danskerne har ret gode digitale færdigheder. Det vurderes, at 70 procent af den danske befolkning har enten 'basale' eller 'over basale' digitale færdigheder.  Så vi kan vel kun være begejstrerede for digitaliseringen – eller er der alligevel grund til skepsis?  Det undersøger vi i denne episode af Velfærdsprofeten, der sætter fokus på, hvad digitalisering betyder for opgaveløsning på velfærdsområdet – og blandt andet kommer omkring 'kernefaglighed', 'digital kompetence' og 'teknologimæthed'. Derfor har vi inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet, som begge forsker i dig digitalisering af velfærdsstaten: Docent Anja Svejgaard Pors fra området Ledelse, Organisation og Forvaltning ved Videreuddannelsen samt lektor Stella Mia Sieling-Monas fra socialrådgiveruddannelsen.

I den senere tid har vi set flere eksempler på, hvordan en række offentlige institutioner med stor betydning for vores infrastruktur har været udsat for hackerangreb.De fleste sektorer og organisationer regner i deres aktuelle beredskabsplanlægning med, at en hændelse er kortvarig og geografisk begrænset – måske fordi vi ikke har fantasi til at forestille os, at naboen eller nabobyen ikke kan hjælpe os.Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme problemer for driften af samfundskritiske funktioner i meget lang tid. Vi er nemlig dybt afhængige af de digitale velfærdsinstrumenter, fx vores digitale kommunikationssystemer – men også konkrete redskaber som fx dialysemaskiner og respiratorer, hvis hospitalerne skal fungere.Hvordan kan vi i velfærdssektoren ruste os til det nye trusselsbillede?Det undersøger værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor de til formålet har inviteret to eksperter i podcaststudiet: Lektor Laurits Rauer Nielsen ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt Anders Lolk Vestergaard, som er Sikkerheds- og Beredskabskoordinator i Odense Kommune.

De mange trivselsudfordringer på børne- og ungeområdet kalder på et fornyet fokus på omsorg og trivsel i pædagogikken.Omsorg er et kerneområde i alle dele af det velfærdsprofessionelle arbejde, men vi mangler et fagligt sprog for den professionelle omsorg. Hvordan kan vi forstå omsorg som en grundlæggende kompetence for pædagogisk arbejde? Med andre ord: Hvorledes kan vi skabe et bedre fagligt sprog for omsorg på rød stue?  Det er temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger, hvad professionel omsorg er for en størrelse.  Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i studiet til en samtale om moralsk fantasi, omsorgsetik samt fælles faglige standarder for omsorg i det professionelle arbejde og meget mere: Ditte Winther-Lindqvist (ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet) samt Anne Suhr (ph.d. og adjunkt ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) Hvis du vil læse mere om professionel omsorg, kan du finde inspiration i nedenstående bøger, artikler, podcast, youtube-klip:Duncan-Bendix, J. (2023. Polyadic Caring in Early Childhood Settings. (upubliceret speciale). DPU. Aarhus Universitet. Minnesota Broadcast (u.å). A Discussion of Care - Interview with Prof. Joan C Tronto. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: https://youtu.be/H-utAjZ_obc?si=o6kfB_K0GkUOgWrz Nielsen, A. M., Kousholt, D., & Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Verdensomsorg i dagtilbud: grøn omstilling og opdragelse til noget andet end de fleste voksne kender er vanskeligt. 0-14, (3), 68-71. Suhr, A. (Udøver), Andersen, L. (Udvikler), & Bruzelius, S. R. (Udvikler). (2023). Velfærdsprofeten #88: Godhedsmagt: når de gode intentioner tager over. Podcast, musik- og lydproduktion, KP Alumne. https://share.transistor.fm/s/785e7e71 Tronto, J.C. (1993). Moral Boundaries: A Political Argument for an Ethic of Care. New York: Routledge Tronto, J. C. (2013). Caring democracy: markets, equality, and justice. New York: New York University Press.Tronto, J. C. (2005), An ethic of care. In: Cudd, A E.; Andreasen, R, O. (eds.), Feminist theory: a philosophical anthology, Oxford, UK Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, pp. 251–263 Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Bæredygtighedspædagogik - Omsorg er nøglen til forandring og trivsel. Abstract fra 9. årlige småbørnskonference på DPU, Copenhagen, Danmark. Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Behovet for en reformulering af den professionelle omsorg på 0-6 års området. Oplæg på konferencen.Omsorgskrise i dagtid d. 5. april 2022.https://youtu.be/7k6-zcAzVHo?si=rc3aStecgNXt21cL Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Kærlighed og omsorg: for børn i professionelle og private relationer. I A. B. Sköld (red.), Kærlighedens kartotek (s. 161-197). Klim. Winther-Lindqvist, D. A (2023): Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag Winther-Lindqvist, D. A. (Accepteret/In press). Omsorg. Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. (1. udg.) Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Professionel omsorg. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (2 udg., s. 556-570). Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2024).  Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik – det er Pandoras æske. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: Replik: Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik - det er Pandoras æske - skolemonitor.dk 

Bliver ældreplejen bedre, når den udføres af små selvstyrende teams i landets kommuner? Det undersøger vi i denne episode fra Velfærdsprofeten.Regeringen har varslet grundlæggende forandringer af ældreplejen. Ændringerne betyder, at de ældre får mere selvbestemmelse og mere omsorg – samt at medarbejderne i ældreplejen skal bruge mere tid med borgerne og mindre tid på regler og kontrol. Reformudspillet indeholder også en ny ældrelov, som skal sikre, at hjemmehjælpen i kommunerne som udgangspunkt skal gives af små faste teams, så de ældre, der modtager hjælpen, ikke skal møde så mange nye ansigter. Og det er netop denne del af ældrereformen, der er temaet for denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger potentialet i faste teams i den kommunale ældrepleje.  Mange kommuner er allerede begyndt at organisere deres hjemmepleje i små selvstyrende teams. Formålet er at understøtte en tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov – samt at udnytte og optimere de begrænsede ressourcer i ældreplejen.  Kommunerne har hentet inspireret fra den hollandske Buurtzorg-model, der er bygget op omkring små teams, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter samt SOSU-hjælpere i fællesskab selv tilrettelægger deres arbejde. På denne måde skæres forbruget af tid på ledelse og administration ned til et minimum, så ressourcerne kan anvendes i den direkte pleje.  Selvom de danske kommuner har organiseret deres selvstyrende faste teams lidt forskelligt, så er der alligevel en række fælles gennemgående træk, som især handler om planlægning, visitering og styring. Og det er særligt disse erfaringer, som denne episode vil kaste lys på. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet: Lektor Gry Segoli fra området SUND ved Videreuddannelsen samt og docent og ph.d. Benjamín Olivares Bøgeskov fra sygeplejerskeuddannelsen.  Gry og Benjamin forsker og underviser i ældrepleje, og i de seneste år har de sammen været særligt optaget af, hvordan faste selvstyrende og tværfaglige teams kan styrke kvalitet for både borgere og velfærdsprofessionelle i den kommunale hjemmepleje. NB. Som supplement til denne episode har velfærdsprofeterne også udgivet en 'explainer', hvor de vigtigste elementer i ældrereformen bliver gennemgået. Den kan du finde der, hvor du plejer at finde dine podcast.

D 30. januar 2024 præsenterede regeringen sit udspil til en ny ældrereform under overskriften  ”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”. Reformudspillet har helhedspleje som bærende princip, som er udfoldet i fem temaer, som skal udmøntes i en helt ny ældrelov.. I dagens udsendelse af velfærdsprofeten gennemgår vi hovedtrækkene i den kommende reform, så du kan blive lidt klogere på, hvordan reformudspillet kommer til at påvirke hverdagen for de ældre, deres pårørende og de professionelle, der er ansat i ældreplejen. Din vært er Lotte Andersen, som har fået besøg af  lektor Gry Segoli, som underviser og forsker i ældrepleje her på Københavns Professionshøjskole.

Første januar 2024 får Københavns Professionshøjskole ny rektor. Hun hedder Anne Vang Rasmussen og vi har inviteret hende i studiet for at blive lidt klogere på, hvem der i fremtiden skal lede Danmarks største Professionshøjskole.Anne Vang Rasmussen kommer fra en stilling som direktør for børne- og kulturområdet i Ballerup Kommune. Hun har tidligere været direktør på uddannelsesinstitutionen Niels Brock, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune og bestridt mange forskellige bestyrelsesposter. Bl.a. har hun været formand for Børne- og Kulturchefforeningen.Lyt med i dagens udsendelse, hvor vi spørger Anne Vang Rasmussen, hvad hun ser som velfærdsområdet største udfordringer og potentialer, og hvad hun ser som sin vigtigste opgave som rektor.

Velfærdsprofetens sidste adventsepisode byder på gode råd og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden.  Tekst:Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og gaver – men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger. Men hvordan står det egentlig til med omsorgen i den danske velfærdssektor. Og hvad sker der, når de professionelle svigter?  Det har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius undersøgt i de første tre episoder af årets adventskalender. I år falder fjerde advent på selve juleaften. Derfor står denne sidste adventsepisode i gavernes tegn. Værterne har bedt gæsterne i adventskalenderen om at medbringe en gave – og de skal så åbnes nu. Hver gave indeholder gode råd, ideer og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden.  Ida Marie Mundt var gæst i den første adventsepisode. Her beskrev hun de små men afgørende skridt, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt. I denne episode får du hendes bud på en mere fagligt refleksiv og nærværende arbejdsgang. I anden adventsepisode havde velfærdsprofeterne besøg af Nana Vaaben og Kristian Gylling Olesen. De fortalte, hvordan tid har betydning for udøvelsen af professionel omsorg – både den tid, der er til rådighed i den aktuelle omsorgssituation, men også en bredere forståelse af begrebet tid og temporalitet, fordi den mening, vi tillægger nutiden, er formet af den erfaring, vi lever med og af den fremtid, vi forventer vil komme. I denne sidste udsendelse giver de en gave, som du kan finde via dette link:https://www.kp.dk/lp/rekruttering-og-fastholdelse/  I denne episode giver Nana og Kristian deres bud på, hvordan moralsk stress kan forebygges gennem etablering af et stærkere og mere omsorgsfuldt system. Og så uddeler de nogle dialogkort, som medarbejdere og ledere på velfærdsområderne med fordel kan tage i brug. Den tredje adventsepisode handlede om omsorg i sundhedsvæsenet, hvilket blev pakket ud af Lotte Evron. Hun fortalte om vigtigheden af at tage ansvar og om en gang i mellem at finde modet til at stå imod nogle arbejdsgange, der kan lede til omsorgssvigt og forråelse. Lottes gaver handler både om ansvar men også om at standse op.  Lyt til episoden her – og hør, hvordan du kan bringe julens glade budskab om omsorg med ind i det nye år.

Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten. Hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.Dagens adventsudsendelse handler om omsorg i sundhedsvæsenet. Omsorg har altid været en vigtig del af sygepleje. Allerede 400 år før vor tidsregning formulerede Hippokrates den første læge ed, som stadig er gældende i dag:Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skadeOg det er en god ide at huske på det gamle lægeløfte, for i følge Etisk Råd, er omsorg et fundamentalt behov hos alle patienter og brugere i af sundhedsvæsenet. Men omsorg har også stor betydning for personalet, der ser omsorg som en vigtig kilde til arbejdsglæde. Så hvilken rolle bør omsorg spille i pleje og behandling i det danske sundhedsvæsen? Det undersøger vi i dagens 3. adventsudsendelse, hvor vi har besøg af Lotte Evron, som er lektor, ph. d. på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker og underviser på Sygeplejerskeuddannelsen.Lyt med og hør, når Lotte Evron fortæller, hvordan vi generobrer omsorgen i sundhedsvæsenet. 

Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten. Hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.Hvem er de primære omsorgsgivere? & hvordan løser de opgaven? og hvad sker der, når de professionelle svigter?Det og meget mere kan du få svar på i årets adventskalender.Dagens adventsudsendelse handler om, hvad der sker, når vi ikke har rammerne til at yde omsorg til dem, der er i vores professionelle varetægt.Vores to gode kollegaer lektor ph.d. Kristian Gylling Olesen og docent Nana Vaaben har forsket i, hvordan rammerne for velfærdsarbejdet kan føre til moralsk stress.Vi har inviteret dem i studiet til en snak om, hvordan moralsk stress kan have betydning for omsorg og faglig forråelse. 

Julen er hjerternes fest - en podcast om omsorg. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten, hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.Vores 1. adventsgæst er Ida Marie Mundt, som er lektor i specialpædagogik her ved Københavns Professionshøjskole.Lyt med & hør, hvad hun svarer, når vi spørger hende, hvad det er for en kultur, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt.  

1. januar 2024 træder Barnets Lov i kraft.  Det er første gang, at børn og unge i udsatte positioner får deres egen lov, og der er ingen tvivl om, at loven kommer til at få stor betydning for det fremtidige myndighedsarbejde med børn og unge i udsatte positioner.Hvad er er det nye, og hvad er velkendt i den kommende Barnets Lov? Hvilke nye rettigheder får børn og unge i og med loven, og hvordan stiller det rådgivernes arbejde? Til at få svar på de spørgsmål har velfærdsprofeterne talt med jurist og ph.d. Idamarie Leth Svendsen. Idamarie er ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun bl.a. underviser kommende socialrådgivere. Derudover forsker og skriver Idamarie om retsregler og retsanvendelse i myndighedsarbejdet med børn og unge i udsatte positioner.Selvom en del af de eksisterende regler fra Serviceloven bliver opretholdt i Barnets lov, så er der en række væsentlige ændringer. Idamarie beskriver f.eks. hvordan børns rettigheder styrkes, og samtidig sætter loven rådgiverne mere fri til at udføre selvstændige faglige skøn.I udsendelsen undersøger vi hvad det vil sige at rådgiverne sættes fri, og her er Idamarie både optaget af, hvordan dette er en generel trend i velfærdssektoren, men hun fortæller også hvilke mulige dilemmaer denne frisættelse bringer med sig:Lyt med og bliv klogere på både de helt konkrete ændringer i den offentlige myndighedsudøvelse, og hvilke muligheder og begrænsninger for både barnet, familien og rådgiverne, som den nye lov lægger an til. Sammen med Hanne Hartoft, som forsker i børneret på Aalborg Universitet har Idamarie netop udgivet et oversigtsnotat om Barnets Lov, som du kan finde her:  https://tidsskrift.dk/arbejdspapirerkp/article/view/140085 . 

Danmark er det land i verden, hvor flest småbørn går i dagtilbud. Dermed spiller dagtilbuddene en vigtig rolle i danske børns udvikling, trivsel og læring.Men gode er vores daginstitutioner egentlig? Det ved vi ikke så meget om. Eller det vil sige; det vidste vi ikke såmeget om indtil VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Danmarks Evalueringsinstitut EVA udkom med en rapport baseret på den førstete nationale undersøgelse af kvaliteten af det dagtilbudsliv, de mindste børn møder. Undersøgelsen resultater er ret nedslående. Den viser nemlig, at 38% af de kommunale dagtilbud for 0-2-årige børn er utilstrækkelige.I dagens udsendelse af Velfærdsprofeten undersøger vi, hvorfor kvaliteten i så mange daginstitutioner er utilstrækkelig og ikke mindst hvad vi kan gøre for at øge kvaliteten i pasningstilbuddene, så de i højere grad understøtter de yngste børns udvikling og trivsel.Vores gæst i studiet, som skal hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi styrker kvaliteten i de danske daginstitutioner er uddannelsesleder Anne Kjær fra Københavns Professionshøjskole. Anne Kjær har nemlig siddet med i den ekspertgruppen, som er tilknyttet undersøgelsen af kvalitet i dagtilbud. Velkommen til Anne. Senere i udsendelsen taler vi med områdeleder Stine Kart Skytte fra Roskilde Kommune. Stine deltog i en paneldebat om kvalitetsrapporten, som VIVE var vært for på årets Folkemøde på Bornholm. Vi bad Stine fortælle, hvordan hun læser og forstår rapporten om kvalitet i de kommunale dagtilbud.

Snart skal Stefan Hermann være chef for LIFE Fonden. Dermed stopper han som rektor for Københavns Professionshøjskole efter 15 år på posten. Velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret Stefan Hermann til en samtale om hans tid som rektor på Københavns Professionshøjskole – en post, han har bestridt i 15 år. Hvad er hans mest stolt af – og er der noget, han fortryder? I udsendelsen beder værterne også Stefan Hermann om en status – eller måske snarere en temperaturmåling på velfærdsprofessionerne. Hvad ser han i krystalkuglen? 

Demens er en folkesygdom, som kan føre til social isolation. Men sådan behøver det heldigvis ikke være. Forklaringen får du i denne udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi taler med  docent Diana Schack Thoft fra Professionshøjskolen UCN.  Lektor Ida Marie Mundt fra Københavns Professionshøjskole. . 

Psykologisk tryghed på arbejdspladsen skaber arbejdsglæde og trivsel. Kan det være en redningskrans til vores hårdt pressede velfærdsstat? Psykologisk tryghed refererer til en kultur, hvor medarbejderne føler sig sikre på, at de ikke vil blive nedgjort eller ydmyget, hvis de fremsætter idéer, spørgsmål, bekymringer eller påpeger fejl. Forskning viser tillige, at oplevelsen af psykologisk tryghed på arbejdspladsen har en positiv effekt på arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne, som tilmed også lærer mere og er mere innovative – og dermed skaber bedre resultater. Det er derfor en nærliggende tanke, at et øget fokus på at skabe arbejdspladser med psykologisk tryghed kan være en vigtig brik i en hårdt tiltrængt genopretningsplan for et voldsomt presset velfærdssystem, som mange steder er præget af en galopperende personaleomsætning og akutte rekrutteringsvanskeligheder.   Men hvad betyder psykologisk tryghed egentlig i praksis? Og hvad udfordrer den psykologiske tryghed blandt de velfærdsprofessionelle?  Det undersøger vi i denne udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi har fået besøg af forfatter og ledelsesforsker Karsten Mellon.  Karsten Mellon – som er medforfatter og redaktør på antologien Perspektiver på psykologisk tryghed, som udkom i begyndelsen af 2023 – er især optaget af at nuancere fænomenet. Dels for at understrege at psykologisk tryghed ikke er et koncept man bare kan implementere over natten, og desuden for at indkredse nogle af de paradokser det skaber for ledere og medarbejdere at have tryghed som kulturel forudsætning. Karsten Mellon fortæller blandt meget andet, hvordan arbejdet med psykologisk tryghed også afhænger af det kollegiale fællesskab – og hvorvidt vi føler os trygge nok til at forholde os kritisk til hinandens arbejde. Dermed er vejen til tryghed i nogle henseender brolagt med utryghed 

Mad og måltider er en vigtig del af menneskers liv. Mad dækker mere end blot vores ernæringsbehov. Det handler også om sociale oplevelser, om livskvalitet og funktionsevne. Derfor er det relevant at undersøge, om der er potentiale i at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen i forhold til mad og måltider. Derfor er Fremfærd Sundhed og Ældre gået med Københavns Professionshøjskole og tre kommuner i et projekt, som skal bidrage til at videreudvikle den kommunale rehabiliteringsindsats i forhold til mad og måltider.Projektet tager udgangspunkt i den nye hvidbog om rehabilitering og vil undersøge potentialet for at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen inden for tre områder: at understøtte digitale kompetencer hos borgeren for at fremme selvhjulpenhed i relation til mad og måltider  at samtænke eksisterende fokus på selvhjulpenhed og ernæring med fokus på at styrke sociale relationer og livskvalitet for fx at forebygge ensomhed  at iværksætte aktivitetstræning i hverdagen, som kan have synergieffekt til selvhjulpenhed i forhold til mad og måltider Lyt med i denne udsendelse, hvor lektor Gry Segoli og adjunkt Birgitte Møller Stamp fortæller om, hvordan fokus på mad og måltider kan hjælpe ældre borgere til at opretholde et meningsfuldt hverdagsliv.

Store dele af den offentlige sektor oplever udfordringer med at rekruttere velfærdsmedarbejdere. Faktisk står det så slemt til, at hvis udviklingen fortsætter kommer vi til at mangle 35.000 velfærdsprofessionelle i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics.Det betyder, at færre skal passe flere. Det øger presset på dem, der skal løfte opgaven, for hvis vi som samfund ikke kan løfte de opgaver, de velfærdsprofessionelle står med, så svigter vi både børn, syge, ældre og udsatte borgere.Og selvom vi kunne ønske os endnu flere ansøgere, så er heldigvis tusindvis af unge, der hvert år søger ind på pædagog, lærer og sygeplejerskeuddannelserne landet over. Men hvem er disse fremtidens velfærdshelte, der skal sikre, at vi kan få passet og uddannet vores børn, og som står klar til at passe og helbrede os, når vi bliver syge, ældre eller af andre årsager har brug for pleje?Det undersøger vi dagens udsendelse, hvor vi har inviteret tre studerende i studiet til en samtale om faglig stolthed og uddannelsessnobberi. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor der stadig findes unge med mod og hjerte til at uddanne sig til lærer, pædagog og sygeplejerske.

Kan leg, trivsel og alvor gå hånd i hånd? Blog klogere på det spørgsmål i denne udsendelse, når programchef for Playful Learning Tobias Heiberg, beskriver hvordan legende tilgang i folkeskolen, kan være et muligt svar på stærkere fællesskaber og når Wilja Blankholm fra Danske Skoleelever kommer med sit bud på, hvordan legende tilgange kan bidrage til trivsel. Legen er også central i interviewet med Thomas Frandsen, der er lægelig projektchef på Mary Elizabeths hospital ('Børneriget'), der fortæller om at bruge legen til at opbygge relationen og skabe det bedste grundlag for behandling og rehabilitering.

Det er stor mangel på sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen. Stillinger er svære at få besat med uddannet personale, studiepladser står tomme, og sygeplejersker søger mod jobs i andre sektorer.Men hvorfor er det sådan? Hvorfor er det blevet så uatraktivt at være sygeplejerske & hvad skal der til for at vende udviklingen? Det spørgsmål forsøger vi at finde svar på i dagens udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi har inviteret vores to gode kollegaer docent Nana Vaaben og lektor ph.d. Elvi Weinreich med herind i studiet. De har nemlig udgivet rapporten ”Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen? – og hvad skal der til for, at de bliver?”.Rapporter bygger på en undersøgelse, hvor de sammen med deres forskerkollegaer Lisa Dahlager, Sofie Skovdal Mouritzen og Simon Manstrup, har været i kontakt med 435 sygeplejersker, som har forladt det offentlige sundhedsvæsen for at undersøge deres bevæggrunde for at forlade jobbet som sygeplejerske i den offentlige sektor.

”Jeg er blevet til en traumepatient. Jeg bor i hospitalsverdenens anonymiserede rammesætning, hvor mennesker ligger på rad og række med ens tøj på, i ens dyner, i ens senge, på ens stuer. Kropsligt fungerer jeg slet ikke. Jeg er som et hjælpeløst lille barn. Med et er al begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i mit hidtidige liv sat ud af spil. Pist-væk!”, sådan skriver Heidi Honig Spring i sin bog ”Fortællinger fra stue 62 – en traumepatients møde med hospitalsverdenen”Hun er vores gæst i denne episode af Velfærdsprofeten, som handler om omsorg i det danske sundhedsvæsen. Det danske sundhedsvæsen er effektivt. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen produktiviteten i sundhedsvæsenet steget 81 pct. I perioden 2001 -2018. I samme periode er antallet af sygeplejersker kun er steget med 20 pct. Sygeplejersker er altså markant mere effektive end tidligere. Og de gør det godt. Tal fra Dansk Traumeregister viser, at overlevelsesraten blandt patienter i de danske traumecentre er højere end internationale standarder. Men hvad med omsorgen? Den er sværere at måle. Selvom vi ved, at vi har brug for omsorg, når vi bliver syge, plejekrævende eller på anden vis er i kontakt med sundhedsvæsenet. 

Denne udsendelse handler om projekt Reconnect. Reconnect er en ny metode, som skal hjælpe unge i mistrivsel i job eller uddannelse ved at tage udgangspunkt i den enkelte unges behov og drømme for fremtiden. I denne udsendelse taler vi med Maja, som er en af de knap 500 unge, der har deltaget i projektet. I udsendelsen kan du høre Majas historie. Vi taler også med Majs Reconnectkonsulent Camilla Dørge og docent Inge Bonfils, som er projektleder på Reconnect.Mange unge har, som Maja, svært ved at finde vej ind i voksenlivet. Hver sjette danske unge mellem 15 og 29 år er hverken i job eller under uddannelse. Det kan have store konsekvenser for livskvaliteten. Forskning viser, at mere end halvdelen af de unge, der ikke er i arbejde eller under uddannelse, har psykiske sundhedsproblemer. De har desuden øget risiko for langtidsledighed, social udstødelse og kriminel adfærd.Men forskningen viser også, at det har en positiv effekt for de unge, når der igangsættes forskellige indsatser parallelt for at få de unge i uddannelse eller beskæftigelse. Derfor er der god grund til at rette opmærksomheden henimod metoder, der kan hjælpe udsatte unge godt ind i voksenlivet.Reconnect tilbyder de unge et individuelt tilrettelagt forløb målrettet ordinært job eller uddannelse koblet med støtte til at forbedre den unges generelle trivsel. Indsatsen er udviklet med afsæt i IPS-metoden (Individuelt Planlagt job med Støtte), der oprindeligt er målrettet voksne med svære psykiske lidelser. Det er en integreret uddannelses-, beskæftigelses-, og psykosocial indsats målrettet unge (18-29 år) med tegn på angst eller depression. Projektet skal bidrage til, at flere unge kommer i uddannelse eller arbejde, og så skal det støtte til at forbedre den unges generelle trivsel. For at blive inkluderet i projektet screenes den unge for tegn på angst eller depression under en samtale med en Reconnect-konsulent, som herefter vurderer, om den unge kan tilbydes deltagelse i projektet. Deltagelsen i projektet er frivillig og forudsætter, at den unge er motiveret for at arbejde hen mod at komme i arbejde eller uddannelse.Reconnect gennemføres og evalueres af Københavns Professionshøjskole (KP) i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Roskilde Universitet (RUC), Rødovre Kommune, Københavns Kommune og Bornholms Regionskommune. Projektet løber over en seksårig periode fra 2019 til 2024. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

De fleste velfærdsprofessionelle vil gerne gøre det så godt som muligt for de mennesker, de tager vare på. Og så længe intentionen er god og de faglige argumenter er på plads, så kan det ikke være helt galt. Eller kan det? Og kan de gode intentioner ligefrem være skadelige? Denne undersøger vi i denne uges podcast, hvor Velfærdsprofeten har fået besøg af adjunkt og ph.d. Anne Suhr, som fortæller os om begrebet godhedsmagt.Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen

ChatGPT og andre lignende nye sprogmodeller får radikal betydning for fremtidens undervisning, som både åbner for helt nye muligheder og udfordringer.Det er vigtigt, at du som underviser og forældre er vidende om, hvad det er for en teknologi, vi har med at gøre og hvad sprogmodeller betyder for fremtidens undervisning og elevernes fremtidige lærings- og kompetencebehov.Det kaster vi lys på i denne udsendelse af Velfærdsprofeten, hvor It-konsulenterne Kristian Nøhr Jensen og Troels Peter Mourits Jensen også kommer med ideer til, hvordan sprogmodeller kan fungere som din nye undervisningsmakker, der bidrager til at kvalificere din undervisning.

Hvad skal der ske, når jobcentrene lukker i 2030? Det undersøger vi i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor vi får besøg af chefkonsulent Ole Mølholm Jensen fra Københavns Professionshøjskole:Episoden indeholder også uddrag fra et fyraftensmøde på Københavns Professionshøjskole, som blev afholdt 17. januar i samarbejde med Socialpolitisk Forening og magasinet Social Kritik. Her gav Magnus Paulsen Hansen – som er lektor ved RUC – et historisk rids over tiden fra introduktionen af den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1994 og frem til etableringen af jobcentrene i 2007. Og lektor Merete Monrad fra Ålborg Universitet delte viden fra et forskningsprojekt, hvor hun har talt med 75 ledige om deres erfaringer med jobcentrene: Hvad fungerer og hvad fungerer ikke i mødet mellem borger og jobcenter fra et borgerperspektiv.

I denne udsendelse undersøger vi sammenhængen mellem leg og læring i folkeskolen. Er det muligt at stilladsere leg på en måde, som fremmer bestemte læringsmål, eller ødelægger overdreven voksenstyring hele formålet med at lege?Dagens gæster er af lektor Stine Rahr Bruzelius. Stine er involveret i Playful Learning-programmet, som er et samarbejde mellem de seks professionshøjskoler i Danmark støttet af LEGO Fonden. Formålet med samarbejdet er at udvikle og fremme en legende tilgang til børns udvikling og læring.Vi har også besøg af lærer Karina Purlund og eleverne Vigga Holten Olsson og Ingrid Sofie Andreasen fra Usserød skole, som har arbejdet med legende læring på forskellig vis.

I denne episode taler vi om moralsk stress i folkeskolen. Du er lærer i en folkeskole. Du har fire børn i klassen, som ikke trives. Hvis du giver bare ét af de børn, hvad de har brug for, svigter du resten af klassen. Du har flere gange forsøgt at få hjælp, men er hver gang blevet sendt tilbage med opfordring til at prøve andre indsatser først. Samtidig har du fået flere undervisningstimer hen over årene, flere dokumentationsopgaver og andre ekstra funktioner. Selvom du tænker, at det egentlig er en umulig opgave, hjælper det ikke meget, når du skal se børnene i øjnene. Det giver dig en følelse af at mislykkes som lærer – og svigte børnene som menneske. Måske har du endda overvejet at finde et andet arbejde, fordi det forgifter din arbejdsglæde. Det er moralsk stress. I denne episode har vi fået besøg af docent Nana Vaaben og lektor og ph.d. Kristian Gylling her fra Københavns Professionshøjskole. De har over flere forskningsprojekter beskæftiget sig med moralsk stress i forskellige professioner – og særligt blandt lærere. Vi hører også fra lærerne - dem der står midt i det hele.

I dag skal vi tale om de forbudte følelser. De tabuiserede følelser, vi som professionelle kan opleve i vores arbejde. Vi skal tale om skam, vrede og kollegiale konflikter. Følelser en legitim og integreret del af de velfærdsprofessionelles arbejde. Men mens følelser som empati og omsorg er vurderes som en forudsætning for velfærdsarbejdet, er andre følelser mere tabuiserede. Det er følelser som fx vrede, skam og frustration, der ofte opfattes som uprofessionelle, og som vi derfor nødig anerkender som en uundgåelig del af det relationelle arbejde. I denne udsendelse bryder vi tabuet og kigger både på tabuiserede følelser i relationen mellem den professionelle og borgerne – og de professionelle imellem. Til at hjælpe os med at blive klogere på de forbudte følelser har vi besøg af tre gæster, som på forskellig vis har lettet låget på pandoras æske med de tabuiserede følelser. Vi taler med Merete Monrad, som er ansat som lektor på Ålborg Universitet. Hun har forsket i kollegiale relationer indenfor omsorgsarbejde på plejehjem og i daginstitutioner, og har beskæftiget sig særligt med vrede. Vi taler også med Katja Balslev Nielsen, som er forfatter til bogen ”Skam i professionelle relationer”. Og så taler vi med vores gode kollega lektor Helle Kloppenborg, som har beskæftiget sig meget med kollegiale konflikter.

Alvorlig sygdom og død er blevet professionaliseret og institutionaliseret i dagens velfærdsstat. Vi har udviklet et effektivt, teknologisk og behandlingsfokuseret sundhedsvæsen. En udvikling, som har haft mange positive effekter, men som også har medført tab af omsorgens betydning for lindring og trøst, skriver Etisk Råd. Netop lindring og trøst er væsentlige elementer af behandling af uafvendeligt døende. I dag skal vi tale om, hvordan frivillige udgør en vigtig – men overset – ressource i den lindrende indsats for døende på danske plejehjem. Dagens gæster er sygeplejerske og ph.d. Karen Marie Sangild Stølen fra Københavns Professionshøjskole og sygeplejerske og faglig koordinator Ida Hornshøj Kristiansen fra plejecentret Sølund.

Typologi over refleksiv ledelse | lederliv