Der er tusindvis af nyheder derude, men kun én historie er vigtig for dig i dag. Den daglige dosis er P3s daglige nyhedspodcast. Vi dykker ned i den historie, der fylder og forundrer i verden lige nu. Så du kan tale med om det vigtige. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Megastjerner som Kim Kardashian, Beyonce og Rihanna er alle gået ind i kampen for at forhindre, at den drabsdømte amerikaner Rodney Reed får dødssprøjten den 20. november. De mener nemlig, at han er uskyldig - og de forsøger at råbe politikerne op, inden det er for sent. Men kan indflydelsesrige superstjerner stoppe en henrettelse? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Væltede gravsten, jødestjerner og andre antisemitiske symboler. På årsdagen for Krystalnatten blev der over hele landet begået hærværk - rettet specifikt mod jøder. Et tydeligt bevis på, at antisemitismen stadig eksisterer mere end 1.000 år efter, den blev til. Men hvor stammer hadet fra - og hvorfor lever det stadig? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
Når danske politikere taler om Rusland, så er det sjældent for at rose - i stedet handler det om et land, der udgør en militær trussel og vil påvirke vores folketingsvalg - og sådan er fortællingen også i medierne. Men Danmark og Rusland har jo før været på samme side - så hvad er forklaringen på, at vi nu har sådan et anstrengt forhold til hinanden? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
Tusinder er blevet evakueret, huse er brændt ned til grunden og mennesker har mistet livet. Lige nu opsluger voldsomme skovbrande alt, hvad de kan komme i nærheden af i USA's delstat Californien. Staten har kæmpet mod flammerne længe, men de seneste tre år er skovbrandene steget i antal og intensitet. Men hvad er forklaringen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
I mørke afkroge af internettet sidder unge mænd og opbygger et stærkt kvindehad. Incels bliver nogle af dem kaldt - det er mænd, der lever i ufrivilligt cølibat og lider under det. Frustrationerne er i flere tilfælde endt i voldelige angreb, og nu vil regeringen til bunds i, hvor omfattende de internetmiljøer er herhjemme. Men hvem er disse incels - og hvordan er hele den kultur opstået? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Om lidt under et år skal amerikanerne bestemme, hvem der skal være landets næste præsident - og hos det demokratiske parti er man allerede i fuld gang med at finde ud af, hvem der skal være den kandidat, der skal forsøge at slå Donald Trump. De tre bedste bud hedder Joe Biden, Elisabeth Warren og Bernie Sanders - og de er 76, 69 og 78 år gamle. Men hvorfor er de demokratiske top-kandidater så gamle? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Overlægen tager hornhinderne frem fra en plastikbeholder, hvor de ligger i en rød væske. De skal give en ældre kvinde synet tilbage efter hendes øjne har været ramt af øjensygdommen grå stær. Og vi har fået lov til at komme med til hornhindetransplantationen. Hornhinderne kommer fra en organdonor, som har sagt 'ja' til, at en anden kunne overtage hornhinderne, når døden kom. Noget som mange danskere har svært ved. 10% vælger faktisk hornhinderne fra, når de melder sig til donorregistret. Så hvorfor har vi det svært med at donere vores hornhinder? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Mens tyrkerne og kurderne kæmper i Syrien, har de danske politikere kigget med herhjemmefra. Og de er bange. Bange for at danske IS-krigere i Syrien vil vende hjem til Danmark igen. Derfor har Folketinget netop vedtaget en ny lov, der giver vores udlændinge- og integrationsminister carte blanche til at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab - uden en rettergang. Men den nye lov er i den grad blevet kritiseret. Så hvorfor er den et problem? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Vi ved alle sammen, hvor stor indvirkning alkohol har på vores krop og hjerne - men promillen betyder ikke kun noget, når vi tager i byen i weekenden. Faktisk er alkohol afgørende for meget af vores sociale liv - og mange af de relationer vi har, siger eksperter. Og hvis du pludselig ændrer på dine drukvaner, så kan det ende med at ændre på, hvem der er dine venner. Det skete for 21-årige Christian, som Den daglige dosis taler med i dag. Reporter: Sille Ugelvig. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Det bliver kun dyrere at bo i landets største byer - uanset om du er på jagt efter en ejer-, andels- eller lejebolig. I København er det de sidste fem år blevet over 30 procent dyrere at bo til leje i en toværelses - og lige nu diskuterer politikerne, hvordan de kan ændre lovgivningen, så priserne ikke løber endnu mere løbsk. Men hvilke muligheder har vi så overhovedet, hvis vi vil ind på boligmarkedet lige nu? Det guider Den daglige dosis dig igennem i dag. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Det er ikke kun vælgerne, der flygter fra Liberal Alliance. For siden katastrofe-valget i juni, hvor man endte med kun fire mandater, har flere af partiets profiler også valgt at sige farvel og tak. Det liberale eventyr startede ellers meget godt; partiet fik to kanon-valg, og i de år var der masser af hype omkring partiet. Men hvad er det, der siden er gået så galt? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
De seneste to år er demonstranter strømmet til gaderne i Barcelona for at kæmpe for selvstændighed i Catalonien. Det har ført til voldelige sammenstød med det spanske politi, for Spanien ønsker nemlig ikke at lade Catalonien blive sin egen stat. Derfor har den spanske højesteret netop fængslet 12 catalanske politikere for at have opildnet til oprør under uafhængighedsafstemningen, der fandt sted i 2017. Og det får demonstrationerne til at fortsætte protesterne i gaderne. Men hvorfor vil Catalonien så gerne løsrive sig fra Spanien? Og kan det overhovedet lade sig gøre? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Der er stor ros til to whistleblowere i USA, der beskylder Donald Trump for magtmisbrug i forbindelse med et opkald til den ukrainske præsident. Men det er sjældent uden konsekvenser at stå frem med hemmelighedsstemplede oplysninger. Det mærkede den danske whistleblower Anders Kærgaard, da han offentliggjorde en video fra det danske forsvar. Den daglige dosis har talt med ham om, hvordan han mistede store dele af sin omgangskreds - og hvordan hele hans lange karriere i forsvaret smuldrede, fordi han delte sandheden. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Vi downloader apps, der tracker, hvor hurtigt vi løber, hvor meget vi spiser, og hvordan vi sover. Dermed giver vi også - helt frivilligt - virksomhederne bag adgang til nogle af vores mest personlige oplysninger - og den data er guld. Men hvilke konsekvenser har det for dig og mig, at vi deler løs af vores data i bytte for gratis apps? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Laura Aller Jónasdóttir. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
I efteråret 2018 arbejdede Britta Nielsen i Socialstyrelsen - ingen i offentligheden kendte hende - hun var blot en helt almindelig kontorfuldmægtig fra Hvidovre. Dog var hun en betroet medarbejder. Men det skulle alt sammen ændre sig 9. oktober 2018. For her stod daværende socialminister Mai Mercado frem og fortalte, at man mistænkte Britta Nielsen for at have overført millionsummer til sin sig selv - penge der skulle være gået til de svageste i Danmark, er ifølge Anklagemyndigheden i stedet gået til Britta Nielsens luksusliv på første klasse. Nu skal Britta Nielsen i retten - men hvordan endte vi her? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
I årevis har der været krig i Syrien - men da der endelig begyndte at komme lidt ro på, brød en ny konflikt ud. Denne gang i det nordøstlige Syrien, hvor Tyrkiet og kurderne har trukket linjerne op mod hinanden. Kurderne er den her gruppe , der har ikke sit eget land - derfor bor mange i Tyrkiet. Men hvorfor skændes de to grupper, når de faktisk bor side om side? Det undersøger Den Daglige Dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Skraldeposer fyldt med rådden mad og stanken af gammelt affald hober sig op i den italienske hovedstads gader. Men for at skraldet kan forsvinde skal der ryddes op i den korruption, der har plaget Rom de seneste år. Mafiaen har nemlig stadig stor indflydelse, også politisk - og indflydelsen bruges til at tjene ulovlige penge, blandt andet på den affaldshåndtering, der nu har forvandlet Rom til en svinesti. Men hvor meget magt har den italienske mafia? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Bulimi, angst, personlighedsforstyrrelse og PTSD. Det er bare nogle af de diagnoser, man kan læse om i 25-årige Christine Thomsens lægejournal. På trods af adskillige psykiske lidelser har Christine kæmpet for at få sit første fuldtidsjob - og nu er det lykkedes. Men hvad betyder jobbet for Christine? Og hvor vigtigt er det for personer med psykiske lidelser at have et arbejde at stå op til? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup-Hansen.
Under en kamp gav ishockey-spilleren Kristian Jensen en modspiller en knytnæve lige i ansigtet. Han er nu sigtet for vold - og han er langt fra den eneste i Danmarkshistorien, der har lagt den sportslige opførsel i omklædningsrummet. Flere fodboldspillere har gennem tiden modtaget domme for vold. Men hvor går grænsen egentlig mellem en hård tackling og decideret vold? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Når vi hører hvor slemt det står til med klimakrisen, er det svært at holde humøret oppe. For som det ser ud lige nu bliver vejret mere og mere ekstremt. Men hold lige på bekymringerne lidt endnu. For løsningerne er i gang, og der er endnu flere på vej. Vi skal bare lige finde ud af, hvilke løsninger der kan løse problemet. Så hvordan kommer kloden på rette spor igen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Isen smelter - vandstanden stiger - verden bliver varmere - og naturkatastroferne kommer oftere og er mere ekstreme. Vi hører konstant og hele tiden om de konsekvenser, klimaforandringerne har - eller kommer til at have - for vores klode. Men hvor meget af det her er skræmmescenarier? Og hvilken tilstand er vores klode egentlig i lige nu? Det undersøger Den daglige dosis på klimamissionens dag to. Tilrettelægger: Theodora Renard. Reporter: Agnes Rasmussen. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
Klimakatastrofen nærmer sig med hastige skridt. Det bekymrer os mere end nogensinde før - og mens havene stiger og vejret bliver mere ekstremt, så svømmer klimadebatten rundt i fakta, der kan være svær at finde hoved og hale i. De næste tre dage går Den daglige dosis i klimaterapi for at få styr på tankemylderet. Vi får en klimaforsker til at lægge de helt rigtige facts på bordet - og vi får en psykolog til at hjælpe os med at håndtere den fakta, vi får, bedst muligt. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Når mænd går ud fra soveværelset er det i de fleste tilfælde med armene i vejret og en afslappende følelse i kroppen. De har fået deres orgasme. Det har kvinderne til gengæld ikke. Men bare rolig, det er hverken mændenes eller kvindernes skyld. Ifølge forskning kommer mænd langt oftere end kvinder. Og de fleste kvinder går slet ikke ind til sex med en forventning om at komme. Så hvordan får vi mere ligestilling i sengen? Ved at tale om det. Så det gør Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Anmeldere verden over har allerede udnævnt filmen 'Joker' som et nybrud inden for superheltegenren - og måske er hovedrolleindehaver Joaquin Phoenix allerede i gang med at skrive et udkast til en Oscar-tale. Men filmen møder også kritik - nogle mener, at filmens portræt af den forskruede hovedkarakter 'Jokeren' er for sympatisk - og at det i sidste ende kan få unge, vrede mænd til at retfærdiggøre og begå voldelige angreb. Er der noget om snakken - har vi noget at frygte? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Rune Stürup Hansen og Theodora Renard.
I Frankrig bliver 12 kvinder hver eneste måned dræbt af deres partner eller ex-partner - og nu har demonstrationer fået politikere til at handle. Men det her problem eksisterer overalt i Europa - fra Spanien til Rumænien - og Danmark. Men hvad er det, der får særligt mænd til at dræbe partnere, de har elsket og levet sammen med? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Rune Stürup Hansen og Theodora Renard.
"Føj for satan, hvor er du klam - du får ikke én kammerat herude!" Sådan sagde to baggagemedarbejdere til en vikar, da han ikke ville melde sig ind i den samme fagforening som resten af flokken. Sagen har skabt stor debat både blandt politikere og fagforeningsfolk. Det giver sig selv, at kollegerne her er gået langt over grænsen - men hvorfor reagerer bagage-arbejderne så stærkt, når det handler om valget af fagforening? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Rune Stürup Hansen og Theodora Renard.
Vi ved, at mobning er et problem i folkeskolen - og på arbejdspladsen. Det er til gengæld sjældent, at vi taler om mobning på gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser - men det betyder ikke, at den ikke eksisterer. Mobningen er bare anderledes og nemmere at overse, og eksperter frygter, at problemet er langt større, end det tallene viser. Men hvorfor er det sværere at tale om - og få øje på - mobning, når de sker på ungdomsuddannelserne? Det undersøger Den daglige dosis i dag. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Donald Trump har før været i vælten for upassende kommentarer, tys-tys-penge til en pornostjerne og mistænkelige russiske forbindelser. Men denne gang er præsidenten for alvor presset. Han bliver nemlig beskyldt for afpresning, korruption og magtmisbrug for at bruge sit embede til at finde snavs på en politisk modstander. Så nu står den amerikanske præsident overfor en mulig rigsretssag, som kan koste ham jobbet i Det hvide hus. Så hvordan fyrer man en præsident? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Mange af os er ret bekymrede over, hvad der møder os, når vi engang er klar til at indtage arbejdsmarkedet - og den bekymring starter allerede i folkeskolen, viser forskningen. Vi ved, at arbejdsmarkedet kommer til at se anderledes ud - men det kan være svært at forestille sig præcis hvordan. Det prøver Den daglige dosis at give dig et svar på - ligesom du også får et par råd til, hvordan du kan navigere på det nye arbejdsmarked. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Argentina står lige nu på randen af en statsbankerot - landet er simpelthen ved at gå fallit. Det er niende gang, det sker for Argentina, og vi forbinder nok efterhånden mest af alt landet med økonomisk kaos og korruption. Sådan har det ikke altid været - for i begyndelsen af 1900-tallet var Argentina faktisk et af de rigeste lande i verden - så hvad er forklaringen på, at Argentina siden er kommet i så store økonomiske problemer så mange gange? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Skuddrab, eksplosioner og visitationszoner i flere dele af Storkøbenhavn. Det er lige nu konsekvenserne af uvenskabet mellem de to bander Brothas og NNV - der begge hører til på Nørrebro i København. Men hvorfor er konflikten opstået? Og er der nogle generelle grunde bag, når forskellige bandegrupperinger ryger i totterne på hinanden? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Ni skamferede mexicanere blev fundet dinglende fra en motorvejsbro. Et resultat af narkokartellernes brutale vold. Noget vi har set utallige gange, når narkokartellerne slås om at sidde på narkomarkedet i Mexico. Men denne gang handlede mordene ikke om stoffer - men avocadoer. Kartellerne har nemlig bevæget sig ind på avocadomarkedet - og det går ikke fredeligt for sig. For narkokartellerne bruger nøjagtigt samme metoder, som de altid har gjort, for at få penge i lommen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Det er næsten umuligt ikke at blive fanget af et kamera, hvis vi går uden for hjemmets fire vægge. Der er omkring 1,5 millioner af dem i Danmark - og vi kan hverken tage S-toget eller gå i supermarkedet uden at blive set af linsen. Overvågningen er med til at forebygge kriminalitet, og så er den vigtig i politiets efterforskning - men hvordan bruger politiet de her kameraer i deres arbejde? Og hvad må de egentlig? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Hun hældte benzin udover sin krop, tændte en lighter, og satte ild til sig selv. Det var, hvad den 29-årige Sahar Khodayari gjorde, da hun blev smidt ud fra et fodboldstadion i Iran. Siden 1979 har kvinder nemlig ikke haft adgang til tribunerne, og selvmordet blev en protest for den unge fodboldfan. Men det er blot én af de mange rettigheder, som iranske kvinder har fået taget fra sig gennem tiden. For en gang var det ikke sådan i Iran. Så hvorfor er det endt sådan her? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Den næste tid skal retten tage stilling til, om tre mænd, der er tiltalt for at have købt drone-udstyr i Danmark og sendt det til Islamisk Stat, har medvirket til terror. De sidste år har vi set flere terrorsager herhjemme, der ikke kun har handlet om et konkret angreb, men også om planlægningen af det - og mulig medvirken fra andre end dem, der udfører terroren. Så hvad skal der til, for at man kan blive dømt efter terror-paragraffen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Demonstrationerne i Hong Kong, der har stået på i flere måneder, har fået hele verdens opmærksomhed - og det har fået Hong Hongs leder, Carrie Lam, til at trække det lovforslag tilbage, der satte gang i protesterne i første omgang. Alligevel går demonstranterne stadig på gaden hver weekend - og en af dem er 28-årige Jaco Lam. Men hvad er det for et pres fra Kina, som hongkongerne kan mærke - og som får dem til at fortsætte protesterne? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Der landede en milliardbøde på medicingiganten Johnson & Johnson's skrivebord. For de har fået skylden for at skabe en dødelig epidemi med smertestillende medicin i USA. Ifølge dommeren har de nemlig nedtonet hvor afhængig, man kan blive af den slags medicin. Og det er ikke helt unormalt i medicinalindustrien. De private virksomheder tester nemlig deres egen medicin af, inden vi kan købe den nede på apoteket. Og der er tale om en milliardforretning. Så hvor meget magt har medicinalindustrien egentlig? Det undersøger den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og SF's Kira Peter Hansen har så småt pakket kufferterne ud, efter de landede i Bruxelles. De er nemlig nogle af de nye danske Europa-parlamentsmedlemmer. Aldrig før er der valgt så mange nye medlemmer ind i parlamentet, og en stor del af dem er unge. Og det kan spille ind på den politik, der laves i Bruxelles og ryger ud til alle medlemslandene. Så hvordan har "Peter og Peters" første tid som parlamentsmedlem været i Bruxelles? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Reporter: Lasse Winther og Agnes Rasmussen. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Olga Misik er iført en skudsikker vest og Ruslands forfatning, da hun sætter sig foran en gruppe kampklædte politifolk og begynder at læse op. Selvom hun kun er 17 år, er hun blevet et symbol på den kamp for demokratiet, som foregår i Rusland lige nu. Men hvordan er det endt sådan - og hvad er det egentlig, hun kæmper for? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen. Reporter: Cecilie Kallestrup.
Det er præcis 18 år siden terrorangrebet den 11. september 2001, der ramte World Trade Center og Pentagon i USA. Og lige så længe har der været alternative forklaringer på, hvad der egentlig skete den dag - og hvem der egentlig stod bag. Konspirationsteorierne lever nemlig i bedste velgående - uanset om det handler om 9/11, holocaust eller rapperen Tupac Shakurs død. Men hvordan opstår de her teorier? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
I mange år er antallet af unge hjemløse, der lever på gaden, steget. Men nu er kurven vendt - for første gang i flere år er antallet af hjemløse mellem 18 og 24 nemlig faldet, viser en ny rapport. I dag følger Den daglige dosis 22-årige Lasse Østergaard, der har været hjemløs siden han var 18, men nu er kommet væk fra livet på gaden. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Regeringen har lovet, at Danmark skal nedbringe udslippet af drivhusgasser med 70 procent inden år 2030 - og netop det løfte var med til at sikre, at Mette Frederiksen kunne indtage statsminister-kontoret efter folketingsvalget i juni. Men hverken Mette Frederiksen - eller hendes klimaminister Dan Jørgensen - kan sige, hvordan vi skal nå det mål. Der er simpelthen ingen, der ved det. I dag undersøger Den daglige dosis, hvad vi mangler for med sikkerhed at kunne sige, at vi rammer målet om 11 år. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Det er ren kaos i det britiske parlament i de her uger. Det forestående Brexit splitter tilhængere og modstandere, der tager alle tænkelige - og utænkelige - tricks i brug for at få netop deres dagsorden presset igennem. Men det her hårde politiske spil er faktisk ret normalt i det britiske parlament - så hvordan bliver politikerne dér nogensinde enige om noget som helst? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Da Jonathan Petersen er kun 19 år gammel, sætter han for første gang sine ben i Afghanistan. Han er en af de knap 11.000 mænd og kvinder, som har kæmpet mod Taliban. Og han tog endda af sted to gange. Men hvorfor vælger man at drage i krig og sætte sit liv på spil? Det undersøger Den Daglige Dosis.
I løbet af årets første otte måneder har der været 251 masseskyderier i USA - og i weekenden skete endnu et i Texas. Og hver gang sådan et skyderi finder sted, blusser debatten om USA's milde våbenlovgivning op på ny. Men hvad er amerikanernes bedste argumenter for, at alle skal have ret til at bære et skydevåben - og holder de argumenter? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Medicinalfirmaet Johnson & Johnson er dømt medansvarlig for det, som er blevet kaldt den største menneskeskabte helbredskrise i USA´s historie. Krisen handler kort sagt om, at amerikanerne er på stoffer - afhængige af den smertestillende medicin, der kan købes på apoteket. De såkaldte opioider dræber knap 50.000 amerikanere årligt - men hvordan virker den her medicin? Og hvorfor er den så stor en dræber? Den daglige dosis taler i dag med en dansker, der selv var misbruger af stoffet fentanyl. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Det er oplagt at tænke, at det er de politiske ledere - Lars Løkke Rasmussen, Mette Frederiksen, Kristian Thulesen Dahl - der sidder på magten i deres partier. Men i weekenden trak Lars Løkke Rasmussen sig som formand for Venstre efter et stort pres fra baglandet. Det skete, selvom Løkke gerne selv ville forsætte. Men hvem bestemmer egentlig i de politiske partier på Christiansborg? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Der er godt gang i introfesterne rundt omkring på gymnasierne i de her uger. Ofte er 3.g'ernes jagt på de nye 1.g-elever en del af festerne - og de her "putte-fester" er før blevet kritiseret for at være seksualiserende og grænseoverskridende. Men er festerne så problematiske, som de er blevet gjort til - eller kan de også lære os noget om vores egne grænser? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Når vi tænker på vores retssystem, så regner de fleste af os med, at det fungerer - og at det er grundigt og retfærdigt. Men de seneste måneder er den opfattelse kommet på prøve. En IT-fejl hos Rigspolitiet betyder nemlig, at man nu skal gennemgå over 10.000 sager, hvor der allerede er faldet dom - fordi man er bange for at den teledata, der indgår i sagen, ikke er korrekt. Men hvor vigtig er de her tekniske beviser fra mobiltelefonen egentlig? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
I Amazonas bliver der futtet et område på størrelse med en fodboldbane af i minuttet - og både politikere og kendisser råber op og står klar med millioner af kroner for at stoppe brandene i verdens største regnskov. Men vi har før set skovbrande hærge - for eksempel i Sverige og Californien - så hvorfor blander vi os ekstra meget, fordi det lige sker i Amazonas? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Ølstafet, shots og druklege. Sådan lyder skemaet ofte, når de nye studerende møder ind til de første introdage på de videregående uddannelser. Og langt de fleste drikker sig fulde ved studiestart. Men dem, der ikke gør er i større risiko for at droppe ud. Det viser en ny undersøgelse. Ædru studerende har det nemlig ikke ligeså godt med venner og studiekammerater, som dem, der drikker. Så hvad betyder dåseøllene for de studerendes trivsel på studiet? Det undersøger Den daglige dosis. Reporter: Søren Bech-Pedersen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.