Podcasts about fysioterapeut

Dilemmaer og potentialer i det ungdomspædagogiske klubarbejdeHvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag?Det ungdomspædagogiske klubarbejde i Danmark er i konstant forandring, og klubberne står i dag over for en kompleks opgave: De skal både favne en stor mangfoldighed af unge med vidt forskellige behov og ønsker – og samtidig gøre sig attraktive i en virkelighed, hvor digitale fællesskaber, sociale medier og andre fritidstilbud tiltrækker de unges opmærksomhed. Formålet med klubber og andre fritidstilbud for større børn og unge er, at de – sammen med de unge selv – skal lave aktiviteter og samvær, der hjælper dem med at udvikle sig, blive mere selvstændige og få en forståelse for, hvad det vil sige at leve i et demokrati og tage ansvar i relationer med andre. Samtidig skal klubberne gøre de unge bekendt med andre muligheder inden for kultur, sport og fritid, så de selv kan finde ud af, hvad de gerne vil lave i deres fritid – også uden for klubben. Til sidst skal klubberne også hjælpe de unge med at finde vej i forhold til uddannelse og jobmuligheder senere i livet. Da klubberne er en del af kommunernes generelle fritidstilbud, kan en kommunalbestyrelse ydermere beslutte, at de også skal kunne støtte børn og unge, som har brug for lidt ekstra hjælp.  I denne episode af Velfærdsproften dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i det mangefacetterede ungdomspædagogiske klubarbejde og undersøger særligt to spørgsmål: Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag? Til navigation bruger velfærdsprofeterne et 'kompas' fra den ungdomspædagogiske forskning, der giver nye perspektiver på, hvordan klubber organiseres og opleves. Den består af tre analytiske klubkonfigurationer (udviklet af docent Helene Falkenberg samt lektorerne Lone Bæk Brønsted, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott fra pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole): AktivismecentretKompetenceværketBeskyttelsesrummet De tre figurer er ikke billeder på konkrete klubber – men tænkeredskaber, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan pædagogiske medarbejdere orienterer sig i hverdagen, og hvordan forskellige tilgange kan inkludere eller udelukke bestemte former for ungeliv. I episoden udfoldes klubkonfigurationerne i en samtale med Lone Bæk Brønsted og Katrine Scott – som også kommer forbi samspillet mellem politiske ambitioner, kommunale strategier og pædagogiske idealer. Sidst i udsendelsen dukker også lektor Lisbeth Madsen fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole op ved mikrofonen. Lisbeth, der blandt andet arbejder med udviklingsprojekter på det fritids- og klubpædagogiske område, giver et indblik i kommunernes arbejde med at udvikle attraktive og relevante klubtilbud for unge.Udover Lone Bæk Brønsted, Helene Falkenberg, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott, har Maj Borggaard Hansen og Jacob Graack-Larsen bidraget til indsamling af den empiri, der ligger til grund for de tre klubfigurer, som du kan læse mere om her: Ungdomspædagogisk klubarbejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge • Dansk pædagogisk Tidsskrift

Ashkan och Linnea har bjudit in Louise Cederblad för att snacka träning, rehab och inte minst myter! Med tunga meriter som leg. Fysioterapeut, Specialist i fysisk aktivitet och idrottsmedicin samt utbildad idrottslärare blir det en timmes intensiv grillning där Lollo bjuder på klokheter och sticker hål på myter, underbyggt av vedertagna forskningsresultat och mångårig erfarenhet.  Ska man verkligen undvika knäböj med knäproblem? Är vila alltid bäst vid smärta? Och förstör CrossFit verkligen kroppen? Med mera! Ett avsnitt för rutinerad som ny inom träning!  

Musklerne, vores kemiske motorer, er på alle måde nogle fantastiske maskiner. De, kan med et utroligt bredt udvalg af typer brændstof arbejde i både kortvarig og kraftfuldt eller i timevis ved lav intensitet. Men, en gang imellem går de også i stykker i form af fibersprængninger. Almindelige motionister mærker det med alderen, mens visse sportsgrene er meget plaget af dem, særligt fodbold. Fysioterapeut og idrætsstuderende Louise Bang er i studiet og fortælle om det forskningsprojekt på Bispebjerg hun er involveret i, mens Kristian Thorborg, (prominent) fysioteraput og Phd, kommer og fortæller om den danske forskning der har været indenfor fibersprængninger i fodbold og hvordan man både forebygger og behandler dem.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-09-17. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Hvordan navigerer udsatte borgere i en stadig mere digitaliseret offentlig sektor?Mindst én ud af fire voksne borgere i Danmark kæmper med de digitale krav, og det kan føre til øget marginalisering af de allerede udsatte.Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men mindst én ud af fire voksne borgere kæmper med de digitale krav, der følger med. For dem, der allerede befinder sig i en udsat position, kan digitaliseringen af velfærdsstaten skabe endnu flere barrierer – og i værste fald føre til øget marginalisering. I denne episode vi skarpt på de udfordringer, som digitale velfærdsløsninger skaber for udsatte borgere. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to gæster i podcaststudiet: Lektor og ph.d. Stella Mia Sieling-Monas ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker i digitalisering af velfærdsstaten og undersøger, hvilke konsekvenser det har for både borgere og fagprofessionelle – samt Sofie Bach Lundgaard, daglig leder af caféen Grace, der drives af Blå Kors. Grace er dog mere end bare en café. Det er et fristed for hjemløse og andre udsatte borgere. Her kan de kan få mad, varme og ikke mindst hjælp til at navigere i den digitale verden. Café Grace er dermed et eksempel på, hvordan lokal støtte kan gøre en forskel. I episoden deler Sofie sine erfaringer med at hjælpe hjemløse med digitale udfordringer. Det giver anledning til at diskutere behovet for håndholdt støtte og personlige hjælpere samt opkvalificering af frivillige og professionelle. Desuden fremhæves vigtigheden af alternativer til de digitale løsninger, når borgere har behov for at kommunikere med offentlige myndigheder. Det gennemgående spørgsmål er: Hvordan sikrer vi, at ingen lades i stikken i den digitale omstilling af velfærdsstaten?

Hvordan kan vi som voksne støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for denne episode af podcasten Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius dykker ned i børns tøven og de affektive processer, der ligger bag.Valgbaseret pædagogik og børns beslutningsprocesserI denne episode undersøger Velfærdsprofeten, hvordan valgbaseret pædagogik påvirker børns beslutningsprocesser og sociale dynamikker. Værterne sætter fokus på børns overgange fra skoleliv til fritidsklub og diskuterer, hvordan tøven kan forstås som en måde for børn at navigere i de voksnes organisering af deres skole- og fritidsliv.Derfor har de inviteret lektor og ph.d. Sofie Sauzet fra Københavns Professionshøjskole i studiet. Sofie Sauzet forsker i børns tøven som en affektiv praksis og deler sine indsigter om, hvordan børn navigerer mellem tilknytning og løsrivelse i deres daglige uddannelsesliv.Hvordan kan vi støtte børn?Podcasten giver også konkrete råd til, hvordan voksne kan støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser. Det handler om at skabe pædagogiske miljøer, der anerkender og respekterer børns affektive udtryk, og om at være opmærksom på de subtile tegn på tøven.Lyt medLyt med til denne episode af Velfærdsprofeten og få nye perspektiver på, hvordan vi kan støtte børn i deres komplekse følelsesliv og beslutningsprocesser. 

Compassion i det professionelle arbejdsliv defineres som evnen til at rumme og være der for borgere, som har svære følelser eller befinder sig i vanskelige situationer. Forskning på området har vist, at træning i compassion kan hjælpe den professionelle til at forbinde sig til et andet menneske uden at blive overvældet af den pågældendes lidelse. Men hvordan hænger træning i compassion egentlig sammen med stress, forråelse og udbrændthed? Er det en løsning, et svar eller måske et supplement? Hvad kan compassion egentlig tilbyde i en tid, hvor velfærdssektoren – og især den professionelle omsorg – er presset? I denne episode af Velfærdsprofeten zoomer værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius ind på denne særlige disciplin, der ifølge forskningen på området har potentiale til at påvirke både vores professionelle og personlige virke. Det handler kort fortalt om at udvikle evnen til at passe på sig selv og andre. Til at kaste lys over temaet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i podcaststudiet: Nanja Holland Hansen, psykolog og ph.d. med speciale indenfor compassion og mental sundhed – samt Katinka Anna Fomsgaard Kjær, der er oversygeplejerske på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

Gæst: Fysioterapeut og PhD Troels Mark ChristensenVi taler om livet med kunstigt knæ (TKA) og en masse deromkring, herunder Troels egen forskning.

I denne episode af Velfærdsprofeten dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i konceptet bag Uddannelseshospitalet på Nordsjællands Hospital i Frederikssund.  Uddannelseshospitalet er et medicinsk afsnit med 22 sengepladser. Det blev etableret i 2020 som et praksislaboratorium i samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital. 144 sygeplejerskestuderende har gennem de sidste fire år været i praktik på Uddannelseshospitalet.Det særlige ved Uddannelseshospitalet er, at undervisere fra Københavns Professionshøjskole er til stede på afsnittet og deltager aktivt i den kliniske del af uddannelsen. Det giver de sygeplejerskestuderende mulighed for at kombinere teori og praksis på en unik måde, som har vist sig at øge de studerendes motivation og faglige sikkerhed markant.Følgeforskningen viser, at uddannelseshospitalet ikke kun gavner de studerende, men også bidrager til en kvalitetsforøgelse i klinisk praksis.  understreger, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og klinisk praksis skaber en dynamisk læringskultur, hvor både studerende og personale kontinuerligt udvikler deres kompetencer.I udsendelsen fortæller lektor og ph.d. Lotte Evron om, hendes erfaringer med at deltage som underviser på projektet, mens Lektor og ph.d. Karin Højbjerg, deler pointer fra følgeforskningen.Du kan også høre de sygeplejerskestuderende Sanne Hansen og Katrine Bundgaard fortælle om deres erfaringer om at være studerende på et uddannelseshospital.

I veckans avsnitt får vi träffa Anna Havsjö som är fysioterapeut och vi pratar om vad som egentligen krävs av hästen för att bära en ryttare. Vi börjar att titta lite på hästen från marken och sedan berättar Anna vad som händer när man sätter sig på hästen. Utifrån det pratar vi om hur vi kan lära hästen att använda sin kropp på rätt sätt. Vi kommer också in på vad som inte är så fördelaktigt arbete och vi resonerar om vad vi som ryttare eller hästmänniskor behöver kunna och tänka på för att hjälpa hästen på bästa sätt.Vi hinner också i slutet att prata lite om när det blivit fel med rehab som följd. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I veckans avsnitt får vi träffa Anna Havsjö som är fysioterapeut och vi pratar om vad som egentligen krävs av hästen för att bära en ryttare. Vi börjar att titta lite på hästen från marken och sedan berättar Anna vad som händer när man sätter sig på hästen. Utifrån det pratar vi om hur vi kan lära hästen att använda sin kropp på rätt sätt. Vi kommer också in på vad som inte är så fördelaktigt arbete och vi resonerar om vad vi som ryttare eller hästmänniskor behöver kunna och tänka på för att hjälpa hästen på bästa sätt.Vi hinner också i slutet att prata lite om när det blivit fel med rehab som följd. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Årets første episode af Velfærdsprofeten handler om udfordringerne med at tiltrække og tilknytte (nogle kalder det rekruttering og fastholdelse) af sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og mange andre vigtige fagprofessionelle i Danmark. Til det formål har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius inviteret Tove Hvid Persson til en samtale i podcaststudiet. Tove er direktør for Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.  Problemstillingen er ikke ny, men det er 6. del af regeringens uddannelsesreform fra oktober 2024: Forberedt på fremtiden, der netop handler om de professions- og erhvervsrettede uddannelser til fremtiden – og hvor regeringen lægger op til investeringer i at skabe bedre mulighe­der for uddannelse gennem hele arbejdslivet. Regeringsudspillet kommer i kølvandet på, at det er blevet stadig sværere at besætte ledige stillinger inden for vitale områder af vores velfærdssystem, hvilket har store konsekvenser for børn, familier og øvrige borgere – samt ikke mindst de professionelle, som mangler kollegaer i det daglige arbejde. I episoden udfolder Tove sine perspektiver og idéer til, hvordan efter- og videreuddannelse kan være en nøgle til at løse disse udfordringer. Hun deler tillige erfaringer og giver konkrete eksempler på, hvordan Københavns Professionshøjskole medvirker til at skabe attraktive karriereveje og faglig udvikling.

Gymnasielæreres arbejdsliv under lupDenne særepisode fra Velfærdsprofeten, der handler om det psykiske arbejdsliv blandt gymnasielærere – med særligt fokus på, hvad der henholdsvis nærer og nedslider. I udsendelsen afdækker vi arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden blandt danske gymnasielærere, og undersøger, om der mon findes en modgift til moralsk stress. Værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen får besøg af Docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole, som er en af forfatterne bag en ny rapport om gymnasielærernes arbejdsliv og Susanne Ekman: antropolog og ledelsestænker fra RUC.  Nana har sammen med sine kolleger – lektor Niels Borch Rasmussen og faglig koordinator Sofie Skovdal Mouritzen – skrevet rapporten "Gymnasielæreres arbejdsliv under lup: Arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden". Rapporten bygger på 702 skriftlige besvarelser og tre fokusgrupper, hvor gymnasielærerne har delt deres oplevelser og udfordringer. Nana Vaaben udfolder i denne bonusepisode de udfordringer, gymnasielærerne står overfor, fx stigende arbejdspres, komplekse arbejdsopgaver og følelsen af konstant at være bagud. Med den søde juletid som anledning fortæller Nana dog også om de glæder, der driver gymnasielærerne i deres arbejde – især samspillet med eleverne.  Susanne Ekman bidrager med sin store viden om den offentlige sektors udfordringer, herunder hvordan urealistiske forventninger og giftig gæld påvirker arbejdsglæden og værdigheden i den offentlige sektor med moralsk stress som følge. Susanne giver også et bud på, hvordan vi kan skabe bedre arbejdsvilkår og forebygge stress i fremtiden. Disse temaer er selvsagt også særdeles relevante for andre faggrupper, fx sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og politifolk. Andre undersøgelser har tillige afdækket de selvsamme udfordringer med urealistiske og komplekse krav samt oplevelsen af utilstrækkelighed og moralsk stress på tværs af velfærdsprofessionerne. Ved at forstå og finde fælles løsninger på problemstillingerne kan vi arbejde hen imod bedre arbejdsvilkår og øget trivsel for alle, der arbejder med at støtte og hjælpe andre mennesker.

Et børneliv fyldt med leg og bevægelse, gode børnefællesskaber samt trygge og støttende relationer, der klæder barnet på til at håndtere udfordringer, er fundamentet for et sundt voksenliv med høj livskvalitet.  Selvom Danmark bestræber sig på at modvirke ulighed i børns trivsel, ligger vi under OECD-gennemsnittet. Udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde og problemer med at omsætte viden til praksis er nogle af årsagerne. Derfor opretter Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden et nyt tværfagligt forskningscenter – Center for Bedre Børneliv – med særlig fokus på de mindste børn. Med et budget på 250 millioner kroner over ti år, skal centret bidrage til mere praksisnær forskning, der kan forbedre velfærden for de mindste. I denne denne episode af Velfærdsprofeten, har vi inviteret centerchef Janne Hedegaard Hansen i studiet til en samtale, hvor hun deler sine visioner for centret og forklarer, hvordan det nye forskningscenter skal styrke brugen af forskning i praksis. 

I denne episode af Velfærdsprofeten har vi inviteret Martin Storm Andersen – der er lektor ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og underviser på matematikvejlederuddannelsen – i studiet for at dele sine erfaringer og indsigter om undersøgende matematik. Undersøgende matematik handler om at lade eleverne opdage og udforske matematiske sammenhænge. Dette gør ikke kun undervisningen mere interessant og engagerende. Det hjælper også eleverne med at udvikle kritisk tænkning, kreative problemløsningsevner og en dybere forståelse af matematiske begreber, hvilket er afgørende for deres dannelse og livsduelighed. En af de store didaktiske fordele ved undersøgende matematik er, at det motiverer eleverne. Når eleverne selv får lov til at undersøge og finde sammenhænge, bliver de mere engagerede i undervisningen. Dette skaber en dynamisk læringsproces, hvor eleverne ikke blot lærer at løse opgaver, men også forstår de underliggende principper og anvendelser af matematik.  I udsendelsen kan du blandt meget andet høre, hvordan Martin bruger Platons hulelignelse til at beskrive, hvad matematik er. I hulelignelsen ser vi skyggebilleder af idealernes verden. Når vi arbejder med matematik, laver vi repræsentationer af virkeligheden gennem konkrete eksempler og metoder – fx retvinklede trekanter. Martin understreger, at undersøgende matematik giver eleverne mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer til at navigere i en kompleks verden. Og han foreslår, at man starter med åbne aktiviteter, hvor eleverne selv kan definere problemstillinger og metoder. Dette kan være en udfordring for både lærere og elever. Derfor er det vigtigt at skabe trygge rammer med plads til eksperimenter og fejl.Her er de væsentligste referencer, som Martin Storm-Andersen refererer til i interviewet:Blomhøj, M. (2021). Samspil mellem fagdidaktisk forskning og udvikling af matematikundervisning-belyst gennem erfaringer fra et udviklingsprojekt i undersøgende matematikundervisning. Sammenlignende fagdidaktik, (6), 29-50.Boaler, J. (2022). Mathematical mindsets: Unleashing students' potential through creative mathematics, inspiring messages and innovative teaching. John Wiley & Sons.Brousseau, G., Sarrazy, B., & Novotná, J. (2020). Didactic contract in mathematics education. Encyclopedia of mathematics education, 197-202.Systemisk Klassekammerathjælp sykl.kp.dk  Yackel, E., & Cobb, P. (1996). Sociomathematical norms, argumentation, and autonomy in mathematics. Journal for research in mathematics education, 27(4), 458-477.

Samtal mellan Cecilia Winberg och vinnaren av utmärkelsen Årets fysioterapeut 2024: Maria A Hilberth, enhetschef på Socialstyrelsen.

Tejpa över rödblinkande lampor på instrumentbrädan och fortsätta köra, hur smart är det egentligen? Men tyvärr är vi ofta bättre på att ta hand om våra bilar än våra kroppar. Vi får besök av sjukgymnasten och ultralöparen Ola Klackenberg från Agilokliniken, som också är den som har hjälpt mig mycket med både ryggen och höften. Rune berättar om kortisonsprutan som hjälpte honom att klara ultraloppet Lejonbragden, men är kortison en hållbar strategi i längden? Malin erkänner att hon gärna överbehandlar känningar och Erik berättar om hur han fick sin första (och typ enda) löparskada. Den historien involverar betongliknande löparskor och rejäla inlägg. Vad är grejen med stötvåg och laser? Och vilken är den vanligaste frågan Ola får av de patienter som kommer in med samma ryggdiagnos som jag? Det och mycket mer i ett lärorikt och roligt samtal som också är ett betalt samarbete med Agilokliniken, som har mångårig erfarenhet av att behandla rygg- och nackrelaterade skador, idrottsskador samt skador och smärta i muskelfästen och senor.Följ Spring med Petra & CO i sociala medier:Instagram: https://www.instagram.com/springmedpetraFacebook: https://www.facebook.com/springmedpetraFölj Petra:Instagram: https://www.instagram.com/maratonpetra Vill du lyssna reklamfritt? Då är du välkommen till Spring med Petra & CO+. Det kostar 23 kronor i månaden plus moms (29 SEK ink moms) och du kan självklart avsluta din prenumeration när du vill. Läs mer här: https://plus.acast.com/s/maratonpodden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fitness mythbuster. Fysioterapeut og personlig træner Poul Haacker og vært Anders Nedergaard afliver myter fra fitnessmiljøet. Fitnesstræning har altid været en meget personlig oplevelse og det giver også ophav til nogle “personlige” forklaringsmodeller for hvorfor ting virker, som de gør. Hør blandt andet myter og fakta om, hvor tungt du skal træne, hvor tæt på udmattelse du bør komme, med stort bevægeudslag og om hvordan du skal udføre bestemte typer øvelser. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Denne episode af Velfærdsprofeten er den første af i alt to udsendelser om Demokrati i børnehøjde.. I Danmark spiller grundskolen en vigtig rolle i at introducere børn til demokratiet. Ifølge folkeskoleloven skal skolens virke således ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det foregår ofte gennem fx debatter, elevråd, skolevalg og besøg på rådhuse eller i Folketinget.  Denne tilgang er imidlertid udtryk for en særlig måde at gøre sin stemme gældende, hvor børns synspunkter systematisk bliver underordnet voksnes. Det siger forsker Maria Louise Larsen Hedegaard, som velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret i podcaststudiet til en samtale. Her udfolder forskeren argumenterne i sin ph.d.-afhandling, der tager afsæt i den nye forskningsretning 'childism'.  Udgangspunktet i 'childism' er, at barnet allerede lever et liv, som det oplever og deltager i, og som det tænker og taler om og har holdninger, meninger og ideer til. Barnet er med andre ord allerede et politisk subjekt, ligesom voksne, det vil sige en borger i samfundet, som kan tænke, handle, føle og udtrykke sig.

I det här avsnittet får du lära dig allt om dina fötters naturliga funktion av fysioterapeut Rasmus Svärd. Visste du tex att värk i knän, höfter, axlar och nacke kan komma från problem med dina fötter? Vad är egentligen en naturlig fotfunktion? Varför tappar vi den och vad kan vi göra själva för att försöka återfå fotens naturliga styrka och funktion? Detta och mycket mer kommer vi in på i dagens samtal. ******************** Tyckte du avsnittet var givande? Jag blir väldigt glad om du vill hjälpa mig sprida det genom att prenumerera, dela och ge mig 5 stjärnor

Er tidens idealer for forældreskab foreneligt med et realistisk og rimeligt skole-hjem-samarbejde? Snart åbner dørene til et nyt skoleår. For en lang række forældre og børn er det også begyndelsen på et forhåbentlig godt og frugtbart skole-hjem-samarbejde. Men forældresamarbejdet er ikke altid en let størrelse.  Undersøgelser blandt lærerne peger på, at mange ikke føler sig godt nok klædt på til samarbejdet; at de ikke har tilstrækkelig tid; og at forældrene blander sig meget i deres guldklumpers trivsel – til tider for meget.  På den anden side oplever 38 procent af forældre til børn, der mistrives, at skolen direkte eller indirekte giver dem skylden for dette. Det viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra oktober 2022 med besvarelser fra 1.031 forældre til børn i folkeskolen.  På hjemmesiden hørende til magasinet Skolebørn – som udgives af organisationen Skole og Forældre – kan man således med få klik læse sig ind i overskrifter som ”5 forældre-tiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen” eller ”5 grunde til at du skal engagere dig i klassefællesskabet”. Men har forældrene bevæget sig for meget ind på de fagprofessionelles domæne? Og er forældresamarbejdet overhovedet nyttigt i forhold til at styrke trivsel og inklusion?  Disse spørgsmål granskes i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret forfatter, sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll i studiet til en samtale om, hvilken betydning tidens idealer for forældreskab har i forhold til skole-hjem-samarbejdet.  Velfærdsprofeterne får også besøg af adjunkt Mia Lund Kongsbak fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Mia har tidligere arbejdet med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), og hun fortæller blandt meget andet, hvordan børn i udsatte positioner ofte bliver ekstra udsatte, når forældrene skal stå for trivselsarbejdet. Værterne kommer naturligvis også omkring AULA og den til tider endeløse række af trivselsarrangementer. Og om behovet for flere grænser og rammer – sat fra de professionelles side – så samarbejdet bliver både realistisk og rimeligt.

I dagens udsendelse runder vi vores tur rundt på Folkemødet af bag den smukke gule kirke i Allinge, hvor vi mødes med Louise Torp Kristensen og Marie Sølling Jørgensen, som begge er ansat som sagsbehandlere i Bornholms Regionskommunes Center for Børn og Familie. De har lukket afdelingen ned til minimumsbemanding fredag for at kunne deltage i Folkemødet her i Allinge.Temaet i denne udsendelse af Velfærdsprofeten er et blik på Folkemødet fra et sagsbehandler perspektiv. Vi spørger Camilla og Louise, hvad de har hørt og set, der har været særligt spændende. Og så taler vi om, hvad det sætter gang i af tanker om egen praksis. Vi kommer bl.a. omkring både skriftlighed i sagsarbejde, moralsk stress og forråelse samt en masse andre spændende tematikker. 

Sundhedsstrukturkommissionen har netop udgivet deres afsluttende rapport med anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenets struktur kan se ud i fremtiden.  En af de gennemgående anbefalinger i Sundhedsstrukturkommissionen er, at flere opgaver skal udlægges til primærsektoren – med henblik på at sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi hører rigtig meget om, hvordan det vil få konsekvenser for de praktiserende lægers arbejde, men det nære sundhedsvæsen er så meget mere end lægerne.  At sikre et sammenhængende borgerforløb omfatter også sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. I dagens udsendelse fra Velfærdsprofeten undersøger vi, hvad kommissionens anbefalinger kan få af betydning for de professionelle i sundhedssektoren, samt hvilke kompetencer det kalder på.    Vi har sat Jesper Fisker stævne til en samtale om, hvilket sundhedsvæsen patienterne og de professionelle kan forvente i fremtiden. Jesper har siddet for bordenden som formand i Sundhedsstrukturkommissionen, og så er han direktør i Kræftens Bekæmpelse og så er han også formand for Københavns Professionshøjskoles bestyrelse. 

Forskning viser, at når medarbejdere og ledere står med ansvaret for små mennesker, der mistrives, og ikke har mulighed for at hjælpe dem – så mistrives de også selv. Velfærdsprofeten er taget til Bornholm, hvor medarbejdere og ledere i de bornholmske vuggestuer og børnehaver dagligt kæmper for at sikre alle børn en god hverdag. Men det er ikke nemt. Bornholm er præget af mange underretninger og en stram økonomi, som præger dagligdagen. I denne udsendelse fra Velfærdsprofeten på Folkemødet, har vi sat Camilla Finne Holm stævne til en samtale om social ulighed, mistrivsel og moralsk stress i Bornholms dagtilbud.  Camilla er ansat som faglig pædagogisk leder i Bornholms Regionskommune, og så er hun forkvinde for BUPL's lokale lederforening her på Bornholm. Vi spørger Camilla, hvad hun er mest bekymret for, hvilke sprækker hun får øje som fungerer og hvad det kræver at skabe bæredygtige dagtilbud i fremtiden.

Stötta oss på Patreon: http://patreon.com/tombola Som patreon så får du tillgång till TombolaTvå på fredagar! Ett extra avsnitt! Mer Tombola varje vecka! Skicka in ämnen till tombolan: tombolapodcast@gmail.com Instagram: @carlstanleyy & @_marcusberggren Tombola Podcast klipps av Niklas Runsten @niklasrunsten 

Tomas Waldegren, Msc, arbetar som sjukgymnast på en psykiatrisk klinik och har över 20 års erfarenhet av kroppsbaserad behandling. Tillsammans med sina kollegor har Tomas utarbetat en ”Jönköpingsmodell” där behandlingen bygger på fysiologisk grundforskning (mekanismbaserad behandling) och i podden förklaras några av de basala behandlingsprinciperna. Tomas är aktuell som medförfattare i boken ”Psykiskt trauma - utifrån ett kroppsligt perspektiv” om fysioterapeutisk traumabehandling, tex vid posttraumatiskt stressyndrom (PTSD).

I det här avsnittet pratar vi om barns utveckling och behov av motorisk och social stimulans för sin normala utveckling. Att låta barn ligga på mage när de är vakna, ge utmaningar och inte bygga bort all utmaning i livsmiljön pratar vi om.  Ska barn skyddas från all frustration eller ska vi se till att barn tar sig igenom frustration? Vad händer när barn sätts i gåstolar för tidigt och är det rimligt och bra att ta bort gungor från lekplatser av rättviseskäl?  En hel del annat pratar vi också om som rör barns motoriska utveckling.  Ulrika Myhr är fysioterapeut som arbetat i över 35 år med barns utveckling. Hon har träffat friska barn och barn med utvecklingsförseningar och är van att ge barn utmaningar för att utvecklas vidare i sin motorik.  För kontakt med Kristina skickar du lättast mail till kristina@exist.se  

Utforsk hvordan fysioterapeuter bruker CPAX for å kartlegge funksjonsnivået til intensiv-, intermediær- og sengepostpasiennter. Først gjennomgår vi praktiske eksempler på CPAX i bruk og har en case-gjennomgang.Fysioterapeut Charlotte Skanke forteller også om prosessen med å oversette CPAX til norsk og hvordan dette verktøyet nå brukes for å forbedre pasientbehandlingen på norske sykehus.Support the Show.Relevant litteratur og lenker knyttet til episoden finner du på: https://fysi.no/

Ny undersøgelse af lærernes flugt fra folkeskolen sætter fokus på skoleledelse og angiver fire vigtige roller, som skal varetages bedre. Hvert år dimitterer tusindvis af nye lærere. Desværre forlader alt for mange hurtigt faget. Ifølge Fagbladet Folkeskolen siger fire ud af ti nyuddannede lærere således farvel og tak til folkeskolen inden for fem år.  Det er selvsagt et alvorligt problem for det danske samfund, at – ikke alene de nyuddannede men også mange af de mere erfarne lærere – vælger at forlade faget. Hvis udviklingen fortsætter, kommer de danske folkeskoler til at mangle 13.000 uddannede lærere i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics. Der er derfor god grund til at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for, om lærerne vælger at blive i lærergerningen eller forlade den. Og det er netop temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret to eksperter fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: Docent Anja Svejgaard Pors og lektor Kristian Gylling Olesen. Anja og Kristian har sammen med deres kollega docent Nana Vaaben besøgt en række folkeskoler for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig – samt hvilke former for ledelse, det kalder det på. I undersøgelsen har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget: Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse. Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.  Desuden peger undersøgelsen på særligt én væsentlig faktor, som går på tværs. Den handler om betydningen af at være del af et fællesskab og behovet for, at skoleledelse udøves som et værtskab. Projektet er finansieret af LB Fonden.

I den senere tid har vi set flere eksempler på, hvordan en række offentlige institutioner med stor betydning for vores infrastruktur har været udsat for hackerangreb.De fleste sektorer og organisationer regner i deres aktuelle beredskabsplanlægning med, at en hændelse er kortvarig og geografisk begrænset – måske fordi vi ikke har fantasi til at forestille os, at naboen eller nabobyen ikke kan hjælpe os.Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme problemer for driften af samfundskritiske funktioner i meget lang tid. Vi er nemlig dybt afhængige af de digitale velfærdsinstrumenter, fx vores digitale kommunikationssystemer – men også konkrete redskaber som fx dialysemaskiner og respiratorer, hvis hospitalerne skal fungere.Hvordan kan vi i velfærdssektoren ruste os til det nye trusselsbillede?Det undersøger værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor de til formålet har inviteret to eksperter i podcaststudiet: Lektor Laurits Rauer Nielsen ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt Anders Lolk Vestergaard, som er Sikkerheds- og Beredskabskoordinator i Odense Kommune.

I dagens avsnitt samtalar docent Wim Grooten med professor Lena Nilsson-Wikmar som under fem decennier har arbetat för att utveckla yrket och ämnet fysioterapi. Vi tar ett historiskt perspektiv på ryggforskning, kvinnohälsa, internationalisering och den biopsykosociala modellen mm. Om fysioterapins framtid säger Lena så här: ”Fysioterapi har en ljus framtid med klar himmel och fräscha moln".

De mange trivselsudfordringer på børne- og ungeområdet kalder på et fornyet fokus på omsorg og trivsel i pædagogikken.Omsorg er et kerneområde i alle dele af det velfærdsprofessionelle arbejde, men vi mangler et fagligt sprog for den professionelle omsorg. Hvordan kan vi forstå omsorg som en grundlæggende kompetence for pædagogisk arbejde? Med andre ord: Hvorledes kan vi skabe et bedre fagligt sprog for omsorg på rød stue?  Det er temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger, hvad professionel omsorg er for en størrelse.  Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i studiet til en samtale om moralsk fantasi, omsorgsetik samt fælles faglige standarder for omsorg i det professionelle arbejde og meget mere: Ditte Winther-Lindqvist (ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet) samt Anne Suhr (ph.d. og adjunkt ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) Hvis du vil læse mere om professionel omsorg, kan du finde inspiration i nedenstående bøger, artikler, podcast, youtube-klip:Duncan-Bendix, J. (2023. Polyadic Caring in Early Childhood Settings. (upubliceret speciale). DPU. Aarhus Universitet. Minnesota Broadcast (u.å). A Discussion of Care - Interview with Prof. Joan C Tronto. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: https://youtu.be/H-utAjZ_obc?si=o6kfB_K0GkUOgWrz Nielsen, A. M., Kousholt, D., & Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Verdensomsorg i dagtilbud: grøn omstilling og opdragelse til noget andet end de fleste voksne kender er vanskeligt. 0-14, (3), 68-71. Suhr, A. (Udøver), Andersen, L. (Udvikler), & Bruzelius, S. R. (Udvikler). (2023). Velfærdsprofeten #88: Godhedsmagt: når de gode intentioner tager over. Podcast, musik- og lydproduktion, KP Alumne. https://share.transistor.fm/s/785e7e71 Tronto, J.C. (1993). Moral Boundaries: A Political Argument for an Ethic of Care. New York: Routledge Tronto, J. C. (2013). Caring democracy: markets, equality, and justice. New York: New York University Press.Tronto, J. C. (2005), An ethic of care. In: Cudd, A E.; Andreasen, R, O. (eds.), Feminist theory: a philosophical anthology, Oxford, UK Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, pp. 251–263 Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Bæredygtighedspædagogik - Omsorg er nøglen til forandring og trivsel. Abstract fra 9. årlige småbørnskonference på DPU, Copenhagen, Danmark. Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Behovet for en reformulering af den professionelle omsorg på 0-6 års området. Oplæg på konferencen.Omsorgskrise i dagtid d. 5. april 2022.https://youtu.be/7k6-zcAzVHo?si=rc3aStecgNXt21cL Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Kærlighed og omsorg: for børn i professionelle og private relationer. I A. B. Sköld (red.), Kærlighedens kartotek (s. 161-197). Klim. Winther-Lindqvist, D. A (2023): Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag Winther-Lindqvist, D. A. (Accepteret/In press). Omsorg. Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. (1. udg.) Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Professionel omsorg. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (2 udg., s. 556-570). Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2024).  Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik – det er Pandoras æske. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: Replik: Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik - det er Pandoras æske - skolemonitor.dk 

Bliver ældreplejen bedre, når den udføres af små selvstyrende teams i landets kommuner? Det undersøger vi i denne episode fra Velfærdsprofeten.Regeringen har varslet grundlæggende forandringer af ældreplejen. Ændringerne betyder, at de ældre får mere selvbestemmelse og mere omsorg – samt at medarbejderne i ældreplejen skal bruge mere tid med borgerne og mindre tid på regler og kontrol. Reformudspillet indeholder også en ny ældrelov, som skal sikre, at hjemmehjælpen i kommunerne som udgangspunkt skal gives af små faste teams, så de ældre, der modtager hjælpen, ikke skal møde så mange nye ansigter. Og det er netop denne del af ældrereformen, der er temaet for denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger potentialet i faste teams i den kommunale ældrepleje.  Mange kommuner er allerede begyndt at organisere deres hjemmepleje i små selvstyrende teams. Formålet er at understøtte en tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov – samt at udnytte og optimere de begrænsede ressourcer i ældreplejen.  Kommunerne har hentet inspireret fra den hollandske Buurtzorg-model, der er bygget op omkring små teams, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter samt SOSU-hjælpere i fællesskab selv tilrettelægger deres arbejde. På denne måde skæres forbruget af tid på ledelse og administration ned til et minimum, så ressourcerne kan anvendes i den direkte pleje.  Selvom de danske kommuner har organiseret deres selvstyrende faste teams lidt forskelligt, så er der alligevel en række fælles gennemgående træk, som især handler om planlægning, visitering og styring. Og det er særligt disse erfaringer, som denne episode vil kaste lys på. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet: Lektor Gry Segoli fra området SUND ved Videreuddannelsen samt og docent og ph.d. Benjamín Olivares Bøgeskov fra sygeplejerskeuddannelsen.  Gry og Benjamin forsker og underviser i ældrepleje, og i de seneste år har de sammen været særligt optaget af, hvordan faste selvstyrende og tværfaglige teams kan styrke kvalitet for både borgere og velfærdsprofessionelle i den kommunale hjemmepleje. NB. Som supplement til denne episode har velfærdsprofeterne også udgivet en 'explainer', hvor de vigtigste elementer i ældrereformen bliver gennemgået. Den kan du finde der, hvor du plejer at finde dine podcast.

Helene Henriksson, hälsostrateg inom Region Skåne fick Fysioterapeuternas utmärkelse Årets fysioterapeut 2023. Genom sitt arbete har Helene lyft betydelsen av levnadsvanor till en strategisk nivå i regionen, för att öka hälsan i befolkningen.

D 30. januar 2024 præsenterede regeringen sit udspil til en ny ældrereform under overskriften  ”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”. Reformudspillet har helhedspleje som bærende princip, som er udfoldet i fem temaer, som skal udmøntes i en helt ny ældrelov.. I dagens udsendelse af velfærdsprofeten gennemgår vi hovedtrækkene i den kommende reform, så du kan blive lidt klogere på, hvordan reformudspillet kommer til at påvirke hverdagen for de ældre, deres pårørende og de professionelle, der er ansat i ældreplejen. Din vært er Lotte Andersen, som har fået besøg af  lektor Gry Segoli, som underviser og forsker i ældrepleje her på Københavns Professionshøjskole.

Velkommen til nyeste episode av podcasten. I dag skal vi dykke inn i en historie om motstandskraft og helbredelse. Bare én måned etter at COVID-19 pandemien rammet Norge, stod Marit Nyrud overfor en kritisk vendepunkt i sitt liv. Hun ble rammet av en alvorlig smertelidelse, en tilstand som truet hennes helse og velvære.Marit oppsøkte en rekke behandlere og prøvde utallige medisiner, men ingenting syntes å gi den nødvendige lindringen. Det var da hun fant boken "The Way Out" av Alan Gordon, et øyeblikk som skulle vise seg å bli et avgjørende snupunkt i hennes liv. Boken åpnet døren til en ny måte å forstå og håndtere hennes lidelse på, og ledet henne på en reise for å bearbeide flere traumer fra både barndommen og voksenlivet.Marits reise er ikke bare en historie om å overvinne fysisk smerte, men også en fortelling om indre styrke og selvoppdagelse. Med sitt naturlige skrivetalent har hun begynt å bearbeide sine traumer, og i prosessen har hun funnet en ny måte å uttrykke seg på og dele sine erfaringer. Hennes mål er nå å utgi en bok, for å kunne gi håp og støtte til andre som befinner seg i lignende situasjoner.I denne episoden vil Marit dele sin inspirerende historie med oss, om hvordan hun fant veien ut av smertens fengsel og tok tilbake kontrollen over sitt eget liv. Bli med for en rørende samtale med Marit, et levende eksempel på at det finnes håp, selv i de mørkeste tider.Følg meg gjerne påDoktor Laila Five (@doktorfive) • Instagram-bilder og -videoerSmerte | Doktorfivelailafive (@doktorfive) | TikTokmail: laila@doktorfive.comDisclamer: innholdet i podcasten er ment som generell helseopplysning og erstatter ikke medisinske råd eller behandling. Har du spørsmål om din medisinske tilstand må du kontakte egen lege. Selv om mange alvorlige symptomer som deles i denne podcasten er nevroplastiske, så bør annen fysisk sykdom alltid utelukkes av lege, før legen din kan vurdere om tilstanden er nevroplastisk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Med Patrick Greve og David Magnussen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velfærdsprofetens sidste adventsepisode byder på gode råd og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden.  Tekst:Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og gaver – men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger. Men hvordan står det egentlig til med omsorgen i den danske velfærdssektor. Og hvad sker der, når de professionelle svigter?  Det har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius undersøgt i de første tre episoder af årets adventskalender. I år falder fjerde advent på selve juleaften. Derfor står denne sidste adventsepisode i gavernes tegn. Værterne har bedt gæsterne i adventskalenderen om at medbringe en gave – og de skal så åbnes nu. Hver gave indeholder gode råd, ideer og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden.  Ida Marie Mundt var gæst i den første adventsepisode. Her beskrev hun de små men afgørende skridt, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt. I denne episode får du hendes bud på en mere fagligt refleksiv og nærværende arbejdsgang. I anden adventsepisode havde velfærdsprofeterne besøg af Nana Vaaben og Kristian Gylling Olesen. De fortalte, hvordan tid har betydning for udøvelsen af professionel omsorg – både den tid, der er til rådighed i den aktuelle omsorgssituation, men også en bredere forståelse af begrebet tid og temporalitet, fordi den mening, vi tillægger nutiden, er formet af den erfaring, vi lever med og af den fremtid, vi forventer vil komme. I denne sidste udsendelse giver de en gave, som du kan finde via dette link:https://www.kp.dk/lp/rekruttering-og-fastholdelse/  I denne episode giver Nana og Kristian deres bud på, hvordan moralsk stress kan forebygges gennem etablering af et stærkere og mere omsorgsfuldt system. Og så uddeler de nogle dialogkort, som medarbejdere og ledere på velfærdsområderne med fordel kan tage i brug. Den tredje adventsepisode handlede om omsorg i sundhedsvæsenet, hvilket blev pakket ud af Lotte Evron. Hun fortalte om vigtigheden af at tage ansvar og om en gang i mellem at finde modet til at stå imod nogle arbejdsgange, der kan lede til omsorgssvigt og forråelse. Lottes gaver handler både om ansvar men også om at standse op.  Lyt til episoden her – og hør, hvordan du kan bringe julens glade budskab om omsorg med ind i det nye år.

Denne dama tok 30 pushups før vi startet podcast episoden (et genialt hack), vil du vite hvorfor, lytt til episoden da vel. Silje ⁠er fysioterapeut, jobber på SATS og driver kontoen⁠ ⁠physiocool⁠. Jeg DIGGER denne dama her, hun er helt rå og skikkelig dyktig i det hun gjør. I denne podcasten deler Silje gode tips og hacks til deg.

Mail: likaolikapodden@gmail.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Julen er hjerternes fest - en podcast om omsorg. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten, hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.Vores 1. adventsgæst er Ida Marie Mundt, som er lektor i specialpædagogik her ved Københavns Professionshøjskole.Lyt med & hør, hvad hun svarer, når vi spørger hende, hvad det er for en kultur, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt.  

Der er fut i Mød en Mover segmentet og denne gang er gæsten moderne fysioterapeut Andreas Lorentzen, som også var en del af den oprindelige scene for movement kultur i København.Vi hører naturligvis om Andreas' rejse i bevægelse og lidt mere specifikt hvad der er så fedt ved hop og spring. Andreas beskæftiger sig med skadesforebyggelse og genoptræning, hvorfor hans perspektiver er særligt interessante ift de store skader han selv har måttet opleve på egne knæ.Vi runder også zen buddhisme og Andreas' inspirationskilder.

Denne episoden har mange ventet på! Hva er egentlig delte magemuskler? Forårsaker de smerter? Når skal de vokse sammen igjen? Og hva om de ikke gjør det? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velkommen til en ny episode med Lilalife.I dag er du så heldig å få møte jentene bak Funkmed; Ina som er fysioterapeut og helsecoach og Margrethe som er lege.Begge brenner for hvordan helsen påvirkes av livet du lever og hvor stor makt du selv har til å påvirke egen helse. De ønsker å jobbe med årsakene bak i stedet for å lindre symptomer og  brenner for å formidle og motivere mennesker til å finne styrken til å ta styring i eget liv. I denne episoden snakker vi om det spennende nervesystemet som i stor grad er med å regulere hvordan du har det.Vi kommer innom:Hva du kan gjøre for å regulere eget nervesystem?Viktigheten med balanse mellom den parasympatiske og sympatiske delen av nervesystemet ditt.Hvordan komme ut av autopilot og bli mer bevisst.Hvordan bli venn med tankene dine.Vi har alltid et valg.Viktigheten av å sette grenser.En indre jobb, som å skrelle en løk.Og mye mer.Du kan treffe Ina og Margrethe på Masterklasse i Lilagjengen i august. Da vil lære mer om hvordan og hvorfor det er så viktig å regulere eget nervesystem. Du får også muligheten til å stille Ina og Margrethe spørsmål underveis.Bli med i Lilagjengen her https://www.lilalife.net/lilagjengen/blimedDu treffer damene på Instagram @funkmedHjerteklem Lilahttps://www.instagram.com/lila_life/

Det möjligen kontroversiella temat är “Varför du som fysioterapeut /sjukgymnast lärt dig fel”.  Såklart inte bara ett avsnitt för sjukgymnaster – det blir konkreta tips och övningar för alla. Men Markus Greus, som själv är utbildad sjukgymnast i grunden och expert på postural träning, förklarar vad man missar under fysioterapiutbildningen och i arbetsmetodiken som sjukgymnast. Vi går också igenom hur man kan göra istället. Genom de exempel vi pratar om … läs mer Inlägget 308: Markus Greus – Varför du som fysioterapeut /sjukgymnast lärt dig fel dök först upp på 4Health.se by Anna Sparre.

I podcastserien “Trænerportrætter” kan du møde Maxers personlige trænere - i denne episode møder du Jonas Elhaj, der også er fysioterapeut. Formålet med denne podcastserie er at du kan lære vores trænere bedre at kende - i et mere personligt format. På sociale medier deler vi primært faglig viden, videnskabelige studier og vores klienters oplevelser - men vi fylder ikke selv så meget personligt på profilerne. Med bevidstheden om, at et godt træningsforløb har rødder i en god relation mellem træner og klient, vil vi derfor gerne give dig muligheden for at lære os endnu bedre at kende. Fjerde episode handler om Jonas Elhaj. Jonas bor i København, er uddannet fysioterapeut og personlig træner og har arbejdet med træning siden 2016 - og hos Maxer siden sensommeren 2021. I denne episode kan du høre om: * Hvordan en workshop hos Maxer såede de første frø i Jonas' interesse for smerter. * Hvordan Jonas' rejse ind i personlig træning startede. * Hvilke klienter Jonas typisk arbejder med. * Hvorfor Jonas ikke altid var lærernes favorit på fys-studiet. * Hvilke indflydelser, der siden fys-studiet har sendt Jonas i den retning han er på i dag. * Hvad Jonas ville ændre i forhold til træning og kost, hvis han kunne gå 5 år tilbage i tiden. * Hvad der gør Jonas mest glad for sit arbejde på klienternes vegne. * Hvad Jonas bruger tiden på, når det ikke handler om træning og kost. Læs podcasten som artikel eller se Jonas' profil.