Månedens forfatter

Follow Månedens forfatter
Share on
Copy link to clipboard

Hovedbiblioteket i København inviterer hver måned til et arrangement med 'Månedens forfatter', som holder et foredrag eller bliver interviewet fra scenen..

Københavns Biblioteker LYD


    • Aug 26, 2024 LATEST EPISODE
    • monthly NEW EPISODES
    • 1h 3m AVG DURATION
    • 148 EPISODES


    Search for episodes from Månedens forfatter with a specific topic:

    Latest episodes from Månedens forfatter

    Peter Adolphsen om Ellepigen Pif

    Play Episode Listen Later Aug 26, 2024 40:22


    ”Ellepigen Pif og 42 – den tavse Guru” er en blanding af folketro, fantasy og drama Forfatteren Peter Adolphsen debuterede i 1996 med Små Historier og lige siden er der kommet en blanding af små tekster, romaner, vers og billedbøger for børn. Hans fortællinger er ofte meget fantasifyldte universer, skæve fortællinger som baserer sig på utraditionelle ideer. Hans bog”Ellepigen Pif og 42 – den tavse Guru” fra 2024 blander for eksempel gammel dansk folketro om ellefolk ind i det moderne samfund. Ellepigen bor sammen med sin familie i et lyskryds i Ålborg. De bor i lyssignalerne og kassen med elektriske forbindelser. Samtidigt fortæller Peter Adolphsen historien om den amerikanske landinspektør Dennis, der tager et LSD-trip som åbner hans fantasi. Han vågner op ved et vejnummerskilt, hvor der står 42, og han tror at det er ”porten” til paradis. Derfor køber han den tomme grund og beslutter at leve der. Han bliver Phorty Two – den tavse guru. Bogen skaber på underlig vis en forbindelse mellem den tavse guru i Arizona og den lille elle-pige i lyskrydset i Ålborg. Hør Peter Adolphsen fortælle om sin historie i podcasten Månedens Forfatter, Tilrettelæggelse og interview: Claus Vittus, Københavns Biblioteker Musik: Mountain Air af Cody Francis   Litteraturliste: Ellepigen Pif & 42 den tavse guru             https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:138184846?type=bog År 9 efter Loopet      https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:29820317?type=bog Rynkekneppesygen                      https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:53335349?type=bog Brummstein               https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:24870545?type=bog

    Dennis Gade Kofod om bornholmsk folketro

    Play Episode Listen Later Jul 29, 2024 39:37


    Månedens Forfatter er samtidigt en sommertur til Bornholm, hvor forfatteren Dennis Gade Kofod er vokset op, og som også er emne for en stor del af hans bøger. Dennis Gade Kofods interesse i fantasy-litteraturen har gjort at han har skrevet en del om de underjordiske eller bakkefolket som man også kalder de væsner, der bor i de bornholmske bakker og gravhøje. Både hans seneste roman Power to X og hans tidlige roman Brøndtjætten tager udgangspunkt i bornholmsk folketro, og han har gendigtet folketroen på klippeøen – historier om de underjordiske – i bogen Det Levende Land, der kom i 2019. Vært & interview: Claus Vittus, Københavns Biblioteker. Musik: Mountain Air- af Cody Francis LITTERATURLISTE: (8 links) Det levende land https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:47096669?type=bog Brøndtjætten https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:26423791?type=bog Power to X https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:134144394?type=lydbog+%28online%29 Nexø Trawl https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:26923638?type=bog Nancy https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:52052254?type=bog Charlotte Weitze      https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:137512009?type=podcast Manden som træerne elskede og andre fortællinger https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:47296943?type=bog Den store Gud Pan https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:61642404?type=e-bog

    Maja Lee Langvad om Tolk

    Play Episode Listen Later Jun 28, 2024 52:30


    Podcasten Månedens Forfatter er samtidigt en tur til Syd-Korea, og en indføring i hvordan det er som adoptivbarn at møde sine biologiske forældre og bevare forholdet til sin biologiske familie igennem mange år. Forfatteren Maja Lee Langvad har i flere af sine udgivelser – digte og romaner – skrevet om adoption bl.a. Hun er Vred der handlede om et adoptionskritisk miljø. Hendes seneste roman hedder Tolk og handler om forholdet mellem en dansk-koreansk pige, der er i Korea og taler med sin biologiske familie, selvom hun ikke kan tale koreansk. Derfor er der en tolk med, og det har givet navn til romanen. Maja Lee Langvad er født i Sydkorea, men blev 3 måneder gammel adopteret til Danmark og har siden boet i København. Hun debuterede i 2006 og fra 2007 boede hun i nogle år i Seoul i Sydkorea for at lære det samfund, hun stammer fra. Under sit ophold var hun en del af et adoptionskritisk miljø. Vært & interview: Claus Vittus, Københavns Biblioteker. Musik: Mountain Air, It´s been so Long - af Cody Francis Litteraturliste (alle kan lånes på biblioteket): Tolk                                                                   Maja Lee Langvad Hun er Vred                                                      Maja Lee Langvad Hvor er Holger Danske?                                    Maja Lee Langvad Dødens Selvbiografi                                                  Kim Hyesoon Prinsesse Bari                                                             Hwang Sok-yong Kim Jiyoung, født 1982                                             Nam-Joo Cho Dage med galopperende hjertebanken            Maja Lee Langvad Madalfabet: digte                                              Maja Lee Langvad, Kristina Nya Glaffey

    Daniel Dalsgaard om Vulkanø

    Play Episode Listen Later Jun 7, 2024 52:41


    Daniel Dalgaard var i begyndelsen af juni 2024 inviteret til Hovedbiblioteket som månedens forfatter i anledning af hans seneste bog ”Vulkanø” som var stillet op så publikum kunne se den. "Vulkanø" er en humoristisk og poetisk roman om, hvad det vil sige at være mand i dag. Samtalen til arrangementet på Hovedbiblioteket kom også til at handle om hans andre bøger, Titler som interviewer og forfatter Victor Boy Lindholm begyndte arrangementet med at gennemgå. Tilrettelæggelse Claus Vittus – Københavns Biblioteker Musik: Mountain Air af Cody Francis

    vulkan samtalen tilrettel dalsgaard titler victor boy lindholm cody francis hovedbiblioteket
    Lone Hørslev om Svømmende, Rygende, Grædende

    Play Episode Listen Later May 8, 2024 60:26


    Forfatter Lone Hørslev udgav i starten af 2024 romanen ”Svømmende, rygende, grædende”, hvor læseren møder den 47-årige forfatter og alkoholiker Anna Mette Hansen. Romanen fortæller med sort humor om en kvindes alkoholmisbrug. Hun blev interviewet af litteraturredaktør på Weekendavisen, David Jacobsen Turner ved et publikumsarrangement på Hovedbiblioteket. Tilrettelagt af Claus Vittus Se link til litteratur og mere lyd Kendingsmusik: Mountain Air – Cody Francis

    Suzanne Brøgger om På Væggen

    Play Episode Listen Later Apr 5, 2024 47:09


    April måneds forfatter Suzanne Brøgger er aktuel med bogen ”På væggen”, som er essays med læsninger af værker, om møder med forfattere og kulturpersonligheder. Som ung flyttede Suzanne Brøgger fra København ud på landet for at leve et skrivende liv. Her satte hun fotos op på væggen af sine forbilleder for at have nogen at tale med. Og det er disse forbilleder, hun i sin seneste udgivelse ”På væggen” går i dialog med, sammen med de nye, der er kommet til. Over flere årtier har Suzanne Brøgger skrevet på sit eget liv, været prisme for forskellige tiders tanker og ideer. Hun har igen og igen skrevet og aktualiseret sin emnekreds – kvindeligt begær, kærlighed, tradition, at blive sig selv med flere. Interviewer på scenen til Live-arrangementet er Bodil Skovgaard Nielsen, litteraturkritiker og kulturjournalist på Dagbladet Information. Tilrettelagt af Claus Vittus, Københavns Biblioteker Se litteraturliste Musik: Mountain Air af Cody Francis

    Kirstine Reffstrup om Jernlungen

    Play Episode Listen Later Mar 11, 2024 30:06


    Kirstine Reffstrup kan nærmest kaldes en skandinavisk forfatter – hun er dansk født, uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen i Norge  og den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg. Hendes seneste bog hedder Jernlungen og er to unge menneskers beretninger der flettes sammen . Den ene hedder Agnes og hende møder læseren i 1952 – hun er indlagt på Blegdamshospitalet i København under polio-epedemien. Hun ligger isolation i en såkaldt Jernlunge, der skal hjælpe hende til at trække vejret. Den anden er navnløs og forældreløs og bor på et børnehjem i Ungarn i 1913. Bogen er skrevet på både dansk og norsk, da Kirstine behersker begge sprog lige meget. Kirstine Reffstrup udgav i 2023 Jernlungen som blev nomineret til Politikens Litteraturpris. Hendes debutroman, JEG, UNICA fra 2016, er en litterær fantasi om tegneren og forfatteren Unica Zürn. Læs mere Tilrettelagt af Claus Vittus, Københavns Biblioteker Musik: Mountain Air af Cody Francis

    bergen hun norge jeg bogen ungarn litter unica hendes kirstine gestaltning cody francis unica z politikens litteraturpris
    Ditte Holm Bro om Støv-bogen og Fladland

    Play Episode Listen Later Feb 12, 2024 38:07


    I 2023 kom Ditte Holm Bros anden roman – en bog hun selv kalder for Støv-romanen, fordi den har en meget lang titel ”Hver gang du trækker vejret indånder du støvet fra vores Knogler”. Det handler om hvad der sker bag hjemmets fire vægge hos to kvinder – to veninder – to husmødre, der er forbundet med hinanden. Og Ditte Holm Bro har henlagt romanen til 1950erne. Romanen er i 2024 indstillet til DRs romanpris. Og det er bare den 38-åriges anden roman. Debuten hed ”Fladland” (2021). Se litteraturliste Tilrettelagt af Claus Vittus, Københavns Biblioteker Musik: Cody Francis Foto: Daniel Hjorth

    Kristian Bang Foss om Manden der bar Solen og flere

    Play Episode Listen Later Jan 18, 2024 36:48


    Månedens Forfatter er i denne podcast Kristian Bang Foss – født i 1977 – og han debuterede som forfatter i 2004.  Jeg taler med ham om hans tre bøger Døden Kører i Audi (2012), Frank Vender Hjem (2019) og den seneste Manden der bar solen (2023). Der er stor forskel på de tre bøger. Den ene er inspireret af hans tid som handicaphjælper, den anden fik han ideen til på en fisketur og de foregår begge i en realistisk nutid – altså noget som man umiddelbart kan genkende, og Kristian Bang Foss skriver så man  både se det tragiske og det komiske i situationerne. Den seneste Manden der bar Solen er dog helt anderledes, og den er blevet indstillet til Politikens Litteraturpris for 2023. Den foregår i bronzealderen hvor tvillingebrødrene Raudon og Hauhon skal overtage magten i stammen som lever ved Limfjorden. Men det er svært at skaffe den nødvendige bronze, som man henter længere nede i Europa. Og stammer fra Middelhavet erpå vej mod nord, da klimaforandringer har tvunget dem væk. Tilrettelagt af Claus Vittus Se litteraturliste Musik: Mountain Air af Cody Francis 

    Mathilde Walter Clark om Hvordan man laver Dyr og Det blinde Øje

    Play Episode Listen Later Dec 15, 2023 49:16


    Månedens forfatter er Mathilde Walter Clark der er i 2023 både har udgivet to bøger Det Blinde Øje og den lidt mindre bog Hvordan man Laver Dyr. I begge bøger er de danske husdyr i fokus. Bogen Det Blinde Øje har undertitlen ”beretningen om det efterår hvor minkene forsvandt ud af minksagen”. Det er en roman der har fokus på minkene , og ikke på papirsagen, som Mathilde Walter Clark kalder det. Altså alt det med Mette Frederiksen, politik og jura. Den 53årige Mathilde Walter Clark har skrevet adskillige romaner og eksperimenterer med de traditionelle genrer. Hun udkom i 2020 med essaybogen Huset uden ende, som skildrer hendes personlige iagttagelser af f.eks. amerikanske seriemordere, Kirkegaard og kulturkritik. Tilrettelagt af Claus Vittus , Københavns Biblioteker Se link til lyd og litteratur Musik: Mountain Air af Cody Francis

    Kirsten Thorup om Mørket bag Dig og Indtil Vanvid, Indtil Døden

    Play Episode Listen Later Nov 21, 2023 41:00


    Den 81-årige forfatter Kirsten Thorup udgav i 2020 bogen ”Indtil vanvid, Indtil Døden” som handler om kvinden Harriet , der har mistet sin mand under 2. verdenskrig. Han var pilot i det tyske luftvåben Luftwaffe. I 2023 kom så hendes anden roman om Harriet  ”Mørket bag dig”. Nu er Harriet enke i Danmark under besættelsen  i de sidste år 1944 – 1945. Tilrettelagt af Claus Vittus, Københavns Biblioteker Se litteraturliste

    Peter Øvig om Dem der ikke Tier

    Play Episode Listen Later Nov 1, 2023 40:24


    Forfatteren Peter Øvig har skrevet en dokumentarisk bog om seksuelle overgreb og voldtægt på danske børnehjem. Børnehjemmet Solgården i Tarm er en af de to cases, og i oktober 2023 tog Peter Øvig til Tarm for at holde et foredrag for en stopfyldt festsal på Vestjysk Gymnasium i Tarm. Podcastredaktør Claus Vittus fulgte med. Hør reportagen og interview med Peter Øvig. Tilrettelagt af Claus Vittus for Københavns Biblioteker. Hør mere og se litteraturliste

    Katrine Marie Guldager om Lotte og Birgithe

    Play Episode Listen Later Sep 18, 2023 26:59


    Forfatter Katrine Marie Guldager har indenfor det sidste år skrevet to bøger om vrede desperate retfærdighedssøgende kvinder over 50 år. - Jeg har fundet de her desperate, retfærdighedssøgende kvinder i mig selv, fortæller Katrine Marie Guldager om hovedpersonerne i hendes seneste to romaner. ”Endnu en dag i Guds Skaberværk” handler om Lotte Andersen, en temmelig kontant socialrådgiver, stedmor, nabo og veninde, der pludselig befinder sig i en situation, som hun for en gangs skyld ikke selv har kontrol over. Hun vågner op med tømmermænd, en fyreseddel og en død ekskæreste. Den anden bog som Katrine Marie Guldager fortæller om er  "Birgithe med th" Om Birgithe, mor til tre og desillusioneret folkeskolelærer, der mister sin mor og skal tømme hendes hus. Sorgen ripper op i fortiden og sårene fra ungdommen, hvor faren forlod familien. Læs mere og se litteraturliste Tilrettelagt af Claus Vittus, Københavns Biblioteker Musik: Mountain Air af Cody Francis/Silver Dollar af Roy Edwin Williams

    sorgen hun jeg endnu lotte andersen katrine marie guldager
    Peder Frederik Jensen om Rans Vilje

    Play Episode Listen Later Aug 22, 2023 50:47


    Peder Frederik Jensens roman Rans Vilje (2023) tager udgangspunkt en flodbølge, der i november 1872 ramte Lolland voldsomt og efterlod død og ødelæggelse. På nær hos hovedpersonen Roar, som har sikret sit hus på en lille ø ved Rødby Fjord. Efter flodbølgen finder han en lille pige, der driver omkring i en kasse. Han tager hende til sig. Interview med Peder Frederik Jensen om bogen Rans Vilje og hans tidligere romaner f.eks. Læretid (2012) og Det Danmark Du Kender (2020). Tilrettelagt af Claus Vittus, Københavns Biblioteker. Se litteratur- og linkliste Oplæsning fra Mofibo Lydbog. Musik: Epidemic Sound

    Stærke kvinder i centrum

    Play Episode Listen Later Jul 17, 2023 29:30


    Podcasten Månedens Forfatters sommerkavalkade 2023 handler om romaner om kvinder der tager magten og styringen skrevet af kvindelige forfattere. Du skal høre tre forskellige bud på nye romaner, hvor den stærke kvinde står i centrum. Jernalderfortællingen om vølven Snehild af  AnneMarie Vedsø Olesen, beretning om den danske billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba skrevet af Hanne-Vibeke Holst og den satiriske dystopi om et samfund hvor mænd kun er avlsdyr af  Maren Uthaug Tilrettelæggelse: Claus Vittus Link til bøger og oprindelige podcast Musik: Mountain Air , It´s Been So Long (Epidemic Sound)

    centrum kvinder hanne vibeke holst
    Eva Tind om Citronbjerget

    Play Episode Listen Later Jun 22, 2023 61:27


    Eva Tind var 22. juni 2023 inviteret til Hovedbiblioteket i København for at fortælle om romanen Citronbjerget, der handler om kvinden Sui, som uden helt at kunne forklare hvorfor - forlader sin mand. Og da hun modtager et brev om, at hendes ukendte bedstefar har ladet hende arve en hytte på Citronbjerget i Korea, beslutter hun sig for at rejse fra Danmark. Samtale mellem Eva Tind og radiojournalist og P1-vært Nanna Mogensen ved publikumsarrangementet  Månedens Forfatter på Københavns Biblioteker. Eva Tind er født i 1974 og har udgivet fire romaner, to digtsamlinger og en portrætbog om stumfilmstjernen Asta Nielsen. Eva Tinds forrige roman 'Kvinden der samlede verden' handlede om zoologen Marie Hammer. Se litteraturliste og links Tilrettelæggelse:  Claus Vittus, Københavns Biblioteker LYD Musik: Epidemic Sound

    Kim Blæsbjerg om De Bedste Familier

    Play Episode Listen Later May 26, 2023 60:56


    I maj 2023 var forfatteren Kim Blæsbjerg på Hovedbiblioteket for at fortælle om sin roman De Bedste Familier. En fortælling fra Lemvigegnen som handler om konsekvenser for familierne og hele egnen, da virksomheden Cheminova der producerer landbrugskemikalier, flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland. Fabrikken er arbejdsplads for både ingeniøren Jørn og arbejderen Niels – og der opstår et tæt bånd mellem deres to familier. Det er en historie som ligger meget tæt på Kim Blæsbjergs liv og familie: Kim Blæsbjerg, født 1974 og vokset op i Lemvig. Blæsbjerg debuterede med kortprosabogen 'Fælder' , fik sit gennembrud med romanen 'Rådhusklatreren' i 2007 og Har siden skrevet bl.andet trebindsværket 'Desertørerne' (2016-2018), som tegner et billede af Danmark i perioden 2007 til 2012. Og senest altså romanen De Bedste Familier som anmelder og journalist Tonny Worm interviewede ham om på Hovedbiblioteket. Podcast tilrettelagt af Claus Vittus Se litteraturliste Musik: Epidemic Sound

    sj danmark niels bedste familier vestjylland lemvig fabrikken hovedbiblioteket
    Anna Elisabeth Jessen om Hjemsted

    Play Episode Listen Later May 17, 2023 50:19


    Sønderjylland og det dansk-tyske grænseland danner dramatisk baggrund, da journalisten og forfatteren Anna Elisabeth gæster Københavns Hovedbibliotek den. 16. maj til en snak om sine sønderjyske romaner. Anna Elisabeth debuterede i 2019 med slægtsromanen 'Om hundrede år', der via skiftende perspektiver fortæller en sønderjysk families historie gennem flere generationer i årene 1914-2014. Bogen blev en kæmpe bestseller, og efter at have udgivet en række andre bøger vender Anna Elisabeth Jessen nu indholdsmæssigt med sin nye roman 'Hjemsted' tilbage til Sønderjylland. Romanen er en fortælling om kærlighed og identitet i Sønderjylland fra 1930'erne til i dag. Og om at træffe valg – også de forkerte. Anna Elisabeth Jessen er oprindeligt journalist og har lavet dokumentarudsendelser for DR i mange år. Efter sin debut som skønlitterær forfatter     i 2019 har hun også skrevet arbejdspladsromanen 'Huset' (2021) om DR , og senest  i 2023 hendes fjerde roman 'Hjemsted'. Til arrangementet på Hovedbiblioteket i maj , var der adskillige sønderjyder blandt publikum – det kan man høre tydeligt – blev hun interviewet af Maria Månson, journalist og tidligere DR-ansat. Tilrettelagt af Claus Vittus, Københavns Biblioteker LYD Litteratur- og lydlink Musik: Epidemic Sound

    efter bogen romanen maria m jessen tilrettelagt hovedbibliotek hovedbiblioteket
    Caspar Eric om Nye Balancer

    Play Episode Listen Later Apr 26, 2023 65:07


    ”At være spasser er at leve i ensomheden. Vi har ingen familier eller kulturhistorie at spejle os i”, skriver Caspar Eric i sin nye digtsamling Nye Balancer. Han var gæst i publikumsarrangementet Månedens Forfatter på Københavns Hovedbibliotek, i slutningen af april 2023. NYE BALANCER kommer i forlængelse af hans tidligere digtsamling NIKE (2015), hvor Caspar Eric skrev om at være en handicappet krop i verden. Han har cerebral parese det som man også kalder spastisk lammelse. I den nye samling – som han selv giver genrebetegnelsen 'handicapdigte' - italesætter han handicappet meget  direkte  - og beskriver samtidigt samfundets diskrimination af ‘det anderledes'. Interviewer ved publikumsarrangementet var journalist og forfatter Lucia Odoom. Se litteraturliste Tilrettelagt af Claus Vittus Musik: Epidemic Sound

    interviewer forfatter caspar eric lucia odoom hovedbibliotek
    Afvigernes Ø om Livø-anstalten

    Play Episode Listen Later Mar 1, 2023 53:53


    Forfatterne Poul Duedahl & Maria Clement Hagstrup fortæller om deres  dokumentarbog ”Afvigernes ø”, der handler om institutionen Livø Anstalten. En institution hvor man fra 1911 og frem til 1961 anbragte over 700 drenge og mænd på en ø i Limfjorden. Drengene og mændene på Livø var ofte dem som var stukket af fra andre institutioner. Eller dem som man ikke vidste hvad man ellers skulle gøre noget ved. En af dem var Oluf Nyrup Rasmussen Han blev som dreng stemplet 'moralsk åndssvag' og var kun 15 år, da han den 11. november 1924 blev tvangsanbragt på Livø. Et ophold der skulle komme til at vare 7 år. Senere fik Oluf en uddannelse som filmoperatør, blev gift og far til sønnen Poul. Danmarks senere statsminister. Til arrangementet "Månedens Forfatter" på Hovedbiblioteket i februar 2023 medvirkede også Poul Nyrup Rasmussen – sammen med Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup. Tilsammen havde de tre også været hovedpersoner i en DR-dokumentarfilm, men baggrunden for arrangementet var altså den aktuelle bog ”Afvigernes ø”. De blev interviewet af Liv Thomsen (Historieselskabet). Podcasten er tilrettelagt af Claus Vittus Musik: Epidemic Sound Læs mere

    eller podcasten danmarks forfatter senere poul drengene anstalten limfjorden oluf tilsammen poul nyrup rasmussen poul duedahl hovedbiblioteket
    Lykke Friis om Tårernes Europa

    Play Episode Listen Later Jan 24, 2023 57:40


    Politiker, forfatter og direktør for tænketanken Europa Lykke Friis udgav i 2022 bogen ”Tårernes Europa” med sine refleksioner om den krise, der har ramt Europa efter Ruslands invasion af Ukraine. Om hvordan den verdensorden, vi i Europa troede, vi kendte, er ved at blive en helt anden. Hendes Europa-karriere begyndte i 1996 som forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut, hvor hun også blev chef. Senere prorektor ved Københavns Universitet og klima- og energiminister og ligestillingsminister – begge som Venstre-politiker. Denne podcast er bygget op om et arrangement på Hovedbiblioteket i København i januar 2023, hvor hun blev interviewet af journalist Troels Heeger fra Berlingske. Tilrettelæggelse: Claus Vittus – Københavns Biblioteker Musik: Cody Francis – Mountain Air Foto: Thomas Howalt Andersen Læs mere  

    Hanne-Vibeke Holst om Kriger uden Maske

    Play Episode Listen Later Nov 30, 2022 55:48


    Hanne-Vibeke Holsts første roman i fem år ”Kriger uden maske” - er et kunsthistorisk og feministisk portræt af den dansk-franske billedhugger, tegner og maler Sonja Ferlov Mancoba. Sonja Ferlov blev inspireret meget tidligt i sin barndom, da hun oplevede afrikansk Fang-kunst – som man kender primært fra masker og statuer. Det gjorde at hun som voksen billedkunstner skabte halvabstrakte væsener, krigerfigurer og masker af ler og gips. I dag kan man oplever Mancobas kunst mange steder i København – f.eks. på Statens Museum for Kunst. Romanen ”Kriger uden maske” er en fiktionsroman bygget over Sonja Ferlov Mancobas tidlige liv mellem 1930-1944, fra mellemkrigstidens København, Gudhjem og Birkerød til nazisternes Berlin og det besatte Paris. I slutningen af november 2022 var Hanne Vibeke Holst på Hovedbiblioteket for at fortælle om romanen og hun blev interviewet af dagbladet Politikens anmelder Jes Stein Pedersen Tilrettelagt af Claus Vittus Se litteraturliste Musik: Mountain Air af Cody Francis (Epidemic Sound) Foto: Sara Galbiati

    berlin kunst fang maske uden politiken kriger statens museum birker hanne vibeke holst hovedbiblioteket
    Klassikeren Karin Michaëlis

    Play Episode Listen Later Nov 18, 2022 70:53


    Forfatteren Karin Michaëlis blev i 2022 fremhævet som en af Danmarks vigtigste forfattere på Klassikerdagen. Hun er født for 150 år siden. Opnåede internationalt anerkendelse for 100 år siden. Blev hyldet af europæiske koryfæer som Bertolt Brecht og Thomas Mann. Men selvom hun stadig er kendt i udlandet , så blev hun efterhånden nærmest fuldstændig glemt hjemme. I 2022 blev hun valgt til at være årets klassiker af komiteen Klassikerdagen, som hvert år sætter fokus på en dansk forfatter. I årene før havde det været Agnes Henningsen, Ole Lund Kierkegaard og Inger Christensen. På det tidspunkt var der allerede begyndt at blive mere bevidsthed om den glemte store danske forfatter – bla. igennem Karin Michaëlis-selskabet der var blevet stiftet af en række forfattere og litteraturfolk. Ved et foredrag på Hovedbiblioteket i september 2022 fortalte forfatteren Merete Pryds Helle og litteraturforsker Karen Klitgård Povlsen om Karin Michaëlis. Se litteraturliste Tilrettelagt af Claus Vittus Københavns Biblioteker Musik: Mountain Air, It´s Been So Long og Seven Falls/Epidemic Sound

    Peder Frederik om Hundene i Thessaloniki

    Play Episode Listen Later Oct 20, 2022 50:49


    Den prisvindende norske forfatter Kjell Askildsen har inspireret mange skandinaviske forfattere. Han debuterede i 1953 og efterlader sig et imponerende forfatterskab bestående af såvel noveller og romaner, der har sat sig dybe spor hos en lang række andre forfattere – her blandt andre den danske forfatter Peder Frederik Jensen. Kjell Askildsen døde den 23. september 2021. Han er igennem tiden blevet kaldt meget – bl.a. minimalismens nestor og novellens nordiske mester – og det er netop novellesamlingen ”Hundene i Thessaloniki” fra 1996, som Peder Frederik Jensen har valgt at stille skarpt på i podcasten. Tilrettelagt af Claus Vittus Se litteraturliste Musik: Epidemic Sound

    Maren Uthaug om ”11%”

    Play Episode Listen Later Oct 7, 2022 60:09


    Fremtidsvision hvor kvinderne har magten, og mænd er avlsdyr Maren Uthaugs roman 11% er en fremtidsvision hvor samfundets befolkning (næsten) udelukkende består af kvinder. I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland. Maren Uthaug er kendt for sine satiriske og skarpe tegninger i dagbladet Politiken – noget som er en videreudvikling af hendes blog ”Marens Blog”. Hun har fået DR Romanprisen 2018 og Læsernes Bogpris i 2020 Maren Uthaug var i oktober 2022 inviteret til at tale om ”11%” på Hovedbiblioteket, og hun blev interviewet af bibliotekar Caroline Enghoff Mogensen fra Københavns Biblioteker, Blågården. Tilrettelæggelse: Claus Vittus Link til litteraturliste Musik: Mountain Air af Cody Francis

    hun ud politiken tilrettel lolland biblioteker maren uthaug romanprisen cody francis hovedbiblioteket
    Anne-Marie Vedsø Olesen om Vølvens Vej

    Play Episode Listen Later Sep 23, 2022 61:59


    Denne måneds forfatter er Anne-Marie Vedsø Olesen, der er aktuel med romanen ”Vølvens vej – Misteltenen” Misteltenen er en fortsættelse til den første roman ”Vølvens vej – Snehild”.  Anne-Marie Vedsø Olesen debuterede med den prisvindende middelalderroman ”Salernos sol” og har siden udgivet en lang række romaner og noveller på tværs af genrer. De fleste er med historisk afsæt og med elementer af magi og myter.  Anne-Marie Vedsø Olesen modtog før sommerferien ”DR Romanprisen 2022” for ”Vølvens vej - Snehild”.  'Vølvens vej'-serien foregår i Danmarks jernalder, hvor vi følger pigen Snehild på hendes dramatiske vej fra barndommen i byen Himlinge til livet som magtfuld vølve. I første bog følger vi Snehilds opvækst og hendes synske evner. I den anden bog fortsætter fortællingen, hvor vi er med på Snehilds færd mod Niflheim og Helheim i jagten på den gådefulde runemagi.  Den 21. september var hun gæst på Hovedbiblioteket i København, hvor hun overfor et levende publikum blev interviewet af Sebastian Wittrock – journalist på Politiken. Læs mere og se litteraturliste Tilrettelagt af Claus Vittus, podcastredaktør Københavns Biblioteker Musik: Epidemic Sound

    Bo Reinholdt om Rubruk

    Play Episode Listen Later Aug 23, 2022 43:57


    Poul Vads roman "Rubruk" har fascineret forfatteren Bo Reinholdt siden han første gang læste den. Romanen handler om Rubruk, der er en middelaldermunk, der drager fra Konstantinopel til Østastien og ender i Paris.  Romanen foregår i 1200-tallet, og Rubruk bliver sendt af Ludvig den Hellige på sporet af den legendariske præstekonge Johannes. Selve romanen kommer dog til at handle om netop at klare selve rejsen.  På sin rejse møder Rubruk mange forskellige personer fx religiøse galninge, magtpolitikere, åndemanere, kapitalister og mystikere.  Podcasten baserer sig på et foredrag ”Noget om Helte” på Københavns Hovedbibliotek i 2022, hvor den 74-årige Bo Reinholdt havde fået stillet opgaven at fortælle om en anden forfatters værk. Han valgte Poul Vad (1927-2003) Se litteraturliste Podcasten er tilrettelagt af Marie Lund Boltau og Claus Vittus Musikken er leveret af Epidemic Sound

    Sommerkavalkade af bibliotekserindringer

    Play Episode Listen Later Jul 25, 2022 25:33


    Sommerkavalkade er en lang række udsagn fra forfattere, der i det sidste års tid har været inviteret til Københavns Hovedbiliotek for at fortælle om deres aktuelle bøger. Næsten alle live-interview på Hovedbiblioteket er begyndt med spørgsmålet "Hvad betyder biblioteket for dig ?" - og svarene er samlet til denne special udgave ,hvor du kommer til at høre de danske forfattere Morten Pape, Iben Mondrup, Jesper Stein, Helle Helle, Anne Lise Marstrand Jørgensen,Tine Høeg og Knud Romer fortælle deres bibliotekserfaringer. Tilrettelagt af Claus Vittus Se litteraturliste Københavns Biblioteker LYD Musik: Cody Francis 

    hvad tilrettelagt knud romer helle helle tine h morten pape anne lise marstrand j jesper stein hovedbiblioteket
    Tine Høeg om SULT

    Play Episode Listen Later Jun 14, 2022 57:38


    Tine Høegs tredje roman SULT er en fortælling om Mia og Emil, der gennem et år har forsøgt at få et barn og nu starter i fertilitetsbehandling, der bliver stadig mere gennemgribende og truer med at få alt til at falde fra hinanden. Podcasten er baseret på at Tine Høeg i midten af juni 2022 var 'Månedens forfatter' til en samtale om den nye bog med journalist Lærke Kløvedal på Københavns Hovedbibliotek. Tine Høeg (f. 1985, Albertslund) brød stort igennem med 'Nye rejsende', som hun modtog Bogforums Debutantpris for. En roman om en ung kvindes vej ind i voksenlivet. I maj 2020 fulgte Tine Høeg debuten op med bestsellerromanen 'Tour de chambre', der kredser om venskab, forelskelse og død. Podcasten tilrettelagt af Claus Vittus Musik:  Mountain Air/It´s Been So Long - Cody Francis

    Kristian Leth om En vej ud af Tågen

    Play Episode Listen Later May 20, 2022 40:03


    I foråret 2022 udgave Kristian Leth bogen  ”En vej ud af tågen” – en bog hvor han ser tilbage på sin barndom og sine forældre skuespilleren Hanne Uldal og filmmanden Jørgen Leth. ”Et landskab slugt af tåge. Sådan er min barndom. […] meget af det har jeg fået genfortalt. Jeg kan ikke selv huske det.” Sådan åbner Kristian Leths fortælling, om at prøve at komme til bunds i, hvad det egentlig er for en barndom han har haft, hvorfor han ikke kan huske særligt meget af den og hvordan det han så kan huske, tager sig ud i dag fra en position hvor han selv er voksen og far. Bogen ”En vej ud af tågen” er en række korte kapitler, oplevelse af sin familie, og af at blive far, refleksioner over erindring eller manglende erindring,. Kristian Leth er både forfatter, digter, musiker og skuespiller. Han blev uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og har skrevet i alt ni bøger og hans forfatterskab tæller både på digtsamlinger, faglitteratur og romaner. Interview af Torben Sangild Tilrettelagt af Claus Vittus Musikken: It´s Been So Long og  Mountain Air af Cody Francis, Seven Falls af Hara Noda

    Matias Faldbakken om Vi er Fem og The Hills

    Play Episode Listen Later Apr 21, 2022 56:35


    Matias Faldbakken er en af Norges nyere forfattere, som indenfor de seneste år både har skrevet en horror-inspireret roman om en lerklump, der langsomt får liv og bliver en slags husdyr og familiemedlem og  en afdæmpet roman om en tjener på en hæderkronet gammel restaurant. To meget forskellige bøger som han fortalte om ved et arrangement på Hovedbiblioteket i København d. 20.april. Her blev han interviewet af Gudrun Marie Schmidt fra dagbladet Politiken. Den 48-årige Matias Faldbakken er søn af den kendte norske forfatter Knut Faldbakken og keramiker Gro Skålveit, og han besluttede sig til at blive billedkunstner, da han var ung i 80erne. En ungdom der mest var præget af lilleby-livet med dårlige horrorfilm på videoen og heavymetal musik på grammfonen. Efter at være uddannet som billedkunstner begyndte han at skrive. Først den voldsom brutal og barsk trilogi ”Skandinavisk Misantropi”  under dæknavnet Abo Rasul. Tre bøger der udstiller det moderne menneskes mest afstumpede sider. Senere kom The Hills (2017) og Vi er Fem (2020). Podcasten er tilrettelagt af Claus Vittus Musik: Mountain Air/It´s been so Long (Cody Francis)

    hills efter podcasten norges fem politiken senere matias faldbakken hovedbiblioteket
    Jesper Stein om Ædru

    Play Episode Listen Later Mar 31, 2022 64:00


    I marts 2022 udkom romanen Ædru hvor forfatteren Jesper Stein skriver om sit livs sværeste kursskifte. Om at holde op med at drikke alkohol. Og om at skrælle alle de lag af hans personlighed som forfatter, løgne, benægtelser og drømmebilleder som fulgte med alkoholismen af. Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist og i dag  fuldtidsforfatter. Han debuterede for ti år siden med krimien 'Uro', som præsenterede vicepolitikommissær Axel Steen som den politimand, han siden skrev adskillige bøger om. I november 2020 kom hans meget personlige roman 'Rampen', hvor han ser tilbage på forældrenes opslidende skilsmisse og forsøger at forstå dem og sig selv, mens han ser sine egne dæmoner i øjnene. Romanen blev hædret med Læsernes Bogpris 2021. Romanen "Ædru" er i samme spor. Hovedpersonen er en 54-årig krimiforfatter med kone og fire børn, stor succes og anerkendelse.  Og et misbrug af alkohol der har taget styringen. Romanen begynder en halv time før end han skal starte sin behandling for alkoholisme. Podcasten baserer sig på arrangementet Månedens Forfatter på Københavns Hovedbibliotek som Jesper Stein besøgte 30. marts  2022. Tilrettelagt af Claus Vittus, Københavns Biblioteker Musik: Cody Francis  

    Iben Mondrup om Vitus

    Play Episode Listen Later Feb 25, 2022 62:13


    Iben Mondrups bog Vittu handler om den grønlandske dreng Vitus på fem år, som bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig.  Han kommer med ar på sjælen, og hans adoptivmor Alice har en drøm om at gøre en forskel Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin adoptivsøn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Og den leg udvikler sig og bliver til et psykologisk spil om kærligheden. Podcasten baserer sig på arrangementet Månedens Forfatter på Københavns Hovedbibliotek som Iben Mondrup besøgte i slutningen af februar 2022 og blev interviewet af kulturjournalist ved dagbladet Information Bodil Skovgaard-Nielsen.   Tilrettelagt af Claus Vittus Find litteraturliste Musik: It´s Been So Long og  Mountain Air af Cody Francis.  

    Jeanette Varberg om Urtid

    Play Episode Listen Later Feb 3, 2022 35:29


    Den arv som vores forfædre har efterladt os, skal oversættes til nutiden. Det gøres bedst ved et lag af fortælling, er mantraet for Jeanette Varberg. Hun er uddannet arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet. Hun har skrevet adskillige bøger om tidligere tiders samfund, konflikter og begivenheder. F.eks bogen 'Den fjerde rytter' om 10.000 års epidemihistorie og bogen 'Urtid' fra oktober 2021, der fortæller om, hvordan det var at leve i urtidens samfund og særligt om kvindens rolle. I januar 2022 fortalte hun om bøgerne til et publikumsarrangement ”Månedens Forfatter” på Hovedbiblioteket i København, hvor hun blev interviewet af Tine Kirkensgaard, historieredaktør på Politiken. Podcast er optagelser fra det arrangement. Tilrettelagt af Claus Vittus Musikken : It´s Been So Long og Mountain Air af Cody Francis.

    Knud Romer om Pigen i Violinen

    Play Episode Listen Later Dec 27, 2021 57:55


    Forfatteren Knud Romers roman ”Pigen i violinen” (2021) er fortællingen om en ung piges smertefulde kamp for at udtrykke sig og finde sin plads i et hårdt, elitært miljø. Da hendes far forærer sin datter en violin bliver det begyndelsen på en livslang rejse ind i musikkens verden. Turen går via Mozarts Salzburg, Chopins Katowice og alle de klassiske koryfæers Wien. Knud Romer fik sin romandebut i 2006 med Den som blinker er bange for døden, som beskriver forfatterens opvækst i Nykøbing Falster med en dansk far og tysk mor. I 2018 kom forsættelsen Kort over Paradis. Udover at skrive så har Knud Romer også været vært for radioprogrammet Romerriget på Radio 24Syv. Knud Romer blev i december 2021 inviteret til at være Månedens Forfatter på Hovedbiblioteket i København og blev interviewet af Elisabeth Skou Pedersen, lærer på forfatterlinien på Borups Højskole. Podcasten er tilrettelagt af Claus Vittus Musik: It´s Been So Long og  Mountain Air af Cody Francis.(www.epidemicmusic.com)

    Vigdis Hjorth om Er Mor Død

    Play Episode Listen Later Nov 15, 2021 59:47


    Vigdis Hjorth er blevet kendt for sine stærke portrætter af familien - især om det svære familiebånd hvor "det at blive elsket" er som en kold dukkert. Vigdis Hjorth skrev i 2016  bogen "Arv og Miljø" som handler om familiens ældste datter Berglot, der ender i en voldsom arvediskussion med sine søstre efter at faderen er død. I sin seneste bog "Er Mor Død?"  handler det om Johanna der er kunstner og har levet i USA sammen med sin mand og søn. Langt fra resten af sin familie. Da manden vender hun tilbage til Norge...og mødes med sin mor og søster og de gamle familie-forhold. Begge bøger har i Norge givet voldsomme diskussioner om de snærende familiebånd - ikke mindst i Vigdis Hjorths egen familie, som føler sig udstillet. Hendes søster har sågar skrevet en roman som svar på det som hun føler som anklagerne. Vigdis Hjorth seneste bog "Er mor død?" var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2021 og hun var i den forbindelse i Danmark og blev på Hovedbiblioteket interviewet af P1-kulturjournalist Nanna Mogensen i forbindelse med "Månedens Forfatter" - arrangeret af Ellen Ingerslev og Tanne Søndergaard. Podcasten er tilrettelagt af Claus Vittus

    Morten Pape om Amagerbankens krak

    Play Episode Listen Later Oct 20, 2021 59:27


    Morten Papes tredje bog om Amager ”I Ruiner” handler om Amagerbankens krak oplevet igennem en middelklasse Amagerfamilie. Da Amagerbanken krakkede mistede mange små aktionærer på Amager deres opsparing. De tabte senere en sag mod staten, der havde kendt til bankens situation. ”Det tændte min indignationsknap.  Jeg var nødt til at skrive om hvordan Amagerbankens krak påvirkede alle på Amager. Det var jo en skelsættende begivenhed” fortalte Morten Pape, da han var gæst i arrangementet Månedens Forfatter på Hovedbiblioteket i København i oktober 2021. Podcasten er tilrettelagt af Claus Vittus Musikken: Mountain Air/ It´s Been So Long  af Cody Francis (www.epidemicsound.com)

    podcasten jeg krak forfatter amager been so long morten pape cody francis hovedbiblioteket
    Dorthe Nors fortæller fra Skagen til Holland

    Play Episode Listen Later Oct 8, 2021 58:18


    Forfatteren Dorthe Nors er kendt både i Danmark og udlandet for sine noveller og romaner, og i 2021 udkom Nors med 'En linje i verden', hvor hun gennem 15 tekster følger Vestkysten – fra Skagen i Danmark til Den Helder i Holland. Hendes tekster er en blanding af personlige refleksioner, historiske nedslag og portrætter af mennesker og landskaber Dorthe Nors besøgte Hovedbiblioteket i København i sensommeren 2021 til et publikumsarrangement hvor hun blev interviewet af kulturjournalist på Dagbladet Information, Anita Brask Rasmussen. Podcasten er tilrettelagt af Claus Vittus Musik brugt i podcasten; Mountain Air/ It´s Been So Long  af Cody Francis (www.epidemicsound.com) Lån romanen på de københavnske biblioteker:  

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen om kvinden der samlede norden

    Play Episode Listen Later Jul 21, 2021 53:59


    Hør Anne Lise Marstrand-Jørgensen i samtale med historiker Gry Jexen om romanen Margrete 1. I denne podcast interviewes Anne Lise Marstrand-Jørgensen af historikeren og kvinden bag podcasten og bogen 'Kvinde Kend Din Historie', Gry Jexen. I en fascinerende samtale kommer de rundt om en af middelalderens allermest betydningsfulde kvindeskikkelser, Margrete I - hendes skæbne, drømme og politiske evner. Og ikke mindst, hvordan hun som ung kvinde har været i stand til at trodse rammerne for et kvindeliv i middelalderens Norden. Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller indlevende om arbejdet med bogen; om hvordan, man researcher på en tid og et menneskeliv så fjernt fra vores; om hvordan man skriver en levende og troværdig karakter frem ud fra de historiske kilder, der er tilgængelige; og om hvilket samfund, trossystemer og forpligtelser Margrete I har stået i. Podcasten er tilrettelagt af Claus Vittus Musik brugt i podcasten; Mountain Air/ It´s Been So Long  af Cody Francis (www.epidemicsound.com) Lån romanen på de københavnske biblioteker: Her finder du bogen Her finder du Ebogen Her finder du lydbogen (net)  

    norden podcasten kvinden margrete been so long anne lise marstrand j gry jexen cody francis
    Charlotte Weitze fortæller om romanen 'Rosarium'

    Play Episode Listen Later Jun 14, 2021 54:18


    ”Hvad er et rosarium? Og kan mennesker komme til at leve af sollys, ligesom planter? Få svar på det og meget mere i podcasten her, hvor Charlotte Weitze fortæller om romanen 'Rosarium' der udkom i februar 2021. 'Rosarium' er en magisk slægtsroman om køn, videnskab og ikke mindst menneskets forhold til naturen, der i den grad har taget anmelderne med storm og markeret Weitzes internationale format. Charlotte Weitze interviewes af idéhistoriker Steffen Krejberg fra den københavnske natur- og videnskabsfestival Bloom. I samtalen rundes også tidligere udgivelser i forfatterskabet og Weitze giver en boganbefaling til de Københavnske læsere.” Tilrettelæggelse: Claus Vittus Lån romanen på Københavns Biblioteker.

    Månedens forfatter: Svend Brinkmann

    Play Episode Listen Later May 5, 2021 67:32


    Psykolog Svend Brinkmann (f. 1975), udgav i 2021  bogen ”Vi er det liv vi lever” på baggrund af en række samtaler med den over 90-årige Lili. Svend Brinkmann har tidligere udgivet blandt andet bøger som alle har cirklet omkring livsværdier. Han holder også foredrag, har et radioprogram Brinkmanns Briks på DR P1 og skriver klummer som også handler om livsværdier, moral og skæbne. Denne podcast er en optagelse fra et interview på Hovedbiblioteket i København Tilrettelagt af Claus Vittus Musik: Mountain Air/ It´s Been So Long af Cody Francis. (www.epidemicsound.com) Du kan låne bogen på Københavns Biblioteker.  

    denne lili forfatter svend brinkmann been so long biblioteker cody francis hovedbiblioteket
    Bob kommer til hovedstaden - samtale med Helle Helle

    Play Episode Listen Later Apr 6, 2021 54:44


    Månedens forfatter er Helle Helle. Hendes roman fra 2021 hedder ”Bob” og handler om Bob og hans kæreste, der flytter fra Lolland til København. Bob blev allerede introduceret i Helle Helles forrige roman ”de”. Helle Helle (født Helle Olsen, december 1965 i Nakskov på Lolland) debuterede i 1993 med Eksempel på Liv og har siden i gennemsnit udgivet en roman hvert tredje år. Noget af de kendteste er Rødby-Puttgarden, Dette bør skrives i Nutid og Ned til Hundene. Tilrettelæggelse: Claus Vittus Musik: Mountain Air – Cody Francis (https://www.epidemicsound.com)

    Martin Kongstad om hans Casper Christensen-biografi

    Play Episode Listen Later Feb 24, 2021 42:41


    Den 57-årige Martin Kongstad har skrevet en biografi om komiker og manuskriptforfatter Casper Christensen. ”Casper Christensen har ændret sig radikalt i løbet af bogen. Han siger nu : Intet slår at vågne op med god samvittighed.” fortæller Martin Kongstad, københavnsk madskribent og rockjournalist, forfatter til ”Kokken der holdt op med at rødme” ( 2018). Biografien beskriver udførligt Tidligere i hans liv – ret udførligt beskrevet i bogen – Casper Christensens vilde liv, hans flygtige venskaber og kærester. ”Han er vågnet mange morgener og haft dårlig samvittighed. Han er blevet fri fra de løgne som han var spundet ind i tidligere", fortæller Martin Kongstad i podcasten ”Månedens Forfatter”. Interview: Rune Skyum-Nielsen Tilrettelæggelse: Claus Vittus Oplæsning af “Casper” : Claus Vittus Musik: Mountain Air – Cody Francis + Say More - Tilden Parc (Epidemicsound.com) Lån bogen på Københavns Biblioteker.

    Katrine Marie Guldager om hendes roman 'Det samme og noget helt andet'

    Play Episode Listen Later Feb 11, 2021 39:51


    Det er farligt at skrive om sit eget liv I denne podcast fortæller forfatteren Katrine Marie Guldager om sin seneste roman ”Det samme og noget helt andet”, der tager udgangspunkt i begivenheder i hendes eget liv. Da hun var 21 år mistede hun både en veninde og sin far indenfor få uger. Romanen ”Det samme og noget helt Andet” handler om oplevelsen af at være i en familie. På godt og ondt. Tiden efter faderens dødsfald var både den periode hvor Katrine Marie Guldager begynder at gå på Forfatterskolen, og samtidig også en række smertefulde oplevelser med hendes egen familie. ”Det er farligt at skrive om sit eget liv. Alle de følelser man går ned i. Der er skyld, skam, fortrydelse, usikkerhed, tvivl. Det er hårde følelser at være i.” fortæller Katrine Marie Guldager i podcasten ”Månedens Forfatter”. Tilrettelæggelse: Claus Vittus Oplæsning af “Det samme og noget helt Andet” : Susanne Bertelsen Musik: It´s Been So Long /Mountain Air – Cody Francis (Epidemicsound.com) Lån bogen på Københavns Biblioteker

    helt tiden noget samme forfatter hendes tilrettel andet biblioteker katrine marie guldager forfatterskolen
    Hassan Preisler om Hans Kirks roman "Fiskerne"

    Play Episode Listen Later Feb 3, 2021 49:16


    I denne podcast fortæller forfatteren Hassan Preisler om Hans Kirks roman Fiskerne – en af dansk litteraturhistories klassikere – og en roman der har næsten 100 år på bagen, men alligevel er aktuel. Derfor vil teatret Nordkraft i Ålborg lave en teateropsætning af romanen, og derfor har de henvendt sig til Hassan Preisler, som oprindeligt er uddannet skuespiller. Han skal så dramatisere romanen til teater. Det var baggrunden for at han blev bedt om at holde et foredrag på Hovedbiblioteket i København i december 2020. Foredraget på Hovedbiblioteket er lavet i samarbejde med foreningen Danske Skønlitterære Forfattere. Tilrettelæggelse: Claus Vittus Musik: Mountain Air/ It´s Been So Long – Cody Francis (Epidemic Sound) Lån bogen Lån ebogen  Lyt til lydbogen  på Københavns Biblioteker

    Dy Plambeck om Tove Ditlevsen

    Play Episode Listen Later Feb 3, 2021 63:13


    Forfatteren Dy Plambeck er inspireret og fascineret af Tove Ditlevsen. Da Ditlevsens erindringsroman Gift genudkom i 2012 skrev Dy Plambeck: ”Bogen er .. fyrre år efter den udkom, moderne og nutidig”. Tove Ditlevsens forfatterskab kredser om opvækst, ægteskab, moderskab og misbrug. Hun er født i 1917 og voksede op på 4. sal i baghuset i Hedebygade i arbejderkvarteret Vesterbro i København - et kvarter med stor arbejdsløshed og fattigdom, og præget af 1920erne og 30ernes verdensomspændende økonomiske krise. Hun debuterede med digtsamlingen 'Pigesind' i 1939 og fik sit store gennembrud med debutromanen 'Man gjorde et barn fortræd' i 1941, og er måske i dag allermest kendt for romanen 'Barndommens gade' der udkom i 1943. Dy Plambeck debuterede selv i 2005 med 'Buresø-fortællinger' og vandt i 2019 Politikens Litteraturpris for romanen 'Til min søster'. Hun skrev forordet til genudgivelsen af Tove Ditlevsens erindringsbog Gift som var en af de bøger som hun havde taget med til foredraget på Københavns Hovedbibliotek. Foredraget på Hovedbiblioteket er lavet i samarbejde med foreningen Danske Skønlitterære Forfattere. Tilrettelæggelse: Claus Vittus Musik: Mountain Air – Cody Francis (Epidemic Sound) Tove Ditlevsens forfatterskab på Københavns Biblioteker

    gift hun tilrettel vesterbro tove ditlevsen forfattere foredraget tove ditlevsens biblioteker hovedbibliotek hovedbiblioteket politikens litteraturpris
    Iben Mondrup om romanen 'Tabita'

    Play Episode Listen Later Feb 27, 2020 68:38


    Prisbelønnede Iben Mondrup er aktuel med romanen Tabita, der allerede nu har høstet mange anmelderroser og i februar var hun på Hovedbiblioteket som Månedens forfatter. I Tabita skildrer Iben Mondrup med klarhed og ømhed livet i en familie hvor børnene må kæmpe for sig selv, og hinanden. Vi befinder os i midten af 60'erne, efter en årrække i Grønland kommer Eva og Berthel hjem til Danmark med to adopterede børn. Både forholdet mellem Eva og Berthel, og mellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor man ikke taler om fortiden, fordi den er sprængfuld af farlige spændinger mellem de to kulturer og mellem de voksne, der skulle forestille at passe på børnene. Iben er i samtale med podcastredaktør på Politikens Forlag, Janus Camara Lån bogen Lån ebogen  Lyt til lydbogen  på Københavns Biblioteker

    danmark romanen vitus iben tabita prisbel biblioteker politikens forlag hovedbiblioteket
    Iben Mondrup - Tabita

    Play Episode Listen Later Feb 27, 2020


    I Tabita skildrer Iben Mondrup med klarhed og ømhed livet i en familie hvor børnene må kæmpe for sig selv - og hinanden. Hovedbiblioteket i København inviterer hver måned til et arrangement med 'Månedens forfatter', som holder et foredrag eller bliver interviewet fra scenen.

    litteratur iben tabita hovedbiblioteket
    EKSTRA. Auschwitz-dag 75 år – foredrag af Salle Fischermann

    Play Episode Listen Later Feb 5, 2020 84:47


    I anledning af Auschwitz-dag 2020 har Københavns Hovedbibliotek haft besøg af Salle Fischermann. Auschwitz-dag, den 27. januar, er Danmarks officielle mindedag for Holocaust og andre folkedrab. Datoen markerer årsdagen for befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz i Polen i 1945. Salle Fischermann talte ikke om sine oplevelser i Theresienstadt, før benægtere af Holocaust fik ham til at beslutte at fortælle så meget om nazisternes forfølgelse af jøderne, at ingen kan være i tvivl om, at de har fundet sted. Salle var 13 år gammel, da han blev taget til fange og deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. Her kom han  til at opholde sig de næste 18 måneder, indtil han sammen med lejrens øvrige overlevende danske fanger blev bragt til Sverige med “De hvide busser”.

    EKSTRA. Salle Fischermann - Auschwitz-dag 75 år

    Play Episode Listen Later Feb 5, 2020


    Foredrag med Salle Fischermann i anlednnig af Auswitz-dag 2020 Hovedbiblioteket i København inviterer hver måned til et arrangement med 'Månedens forfatter', som holder et foredrag eller bliver interviewet fra scenen.

    auschwitz salle ekstra foredrag hovedbiblioteket auswitz
    Svend Åge Madsen om romanen 'Enden på tragedie'

    Play Episode Listen Later Jan 30, 2020 73:04


    "Et veloplagt svendestykke af en roman, med en velplaceret humor", skrev anmelderne blandt andet.   Romanen foregår i en nær fremtid, hvor bevidstheden kan frigøre menneskets inderste fortællinger. Sammen med Elisabeth Skou Pedersen, der er journalist og ph.d. i litteraturhistorie fortæller Svend Åge Madsen om bogen og besvarer spørgsmål fra det fremmødte publikum. Lån bogen Lån ebogen  Lyt til lydbogen  på Københavns Biblioteker

    Claim Månedens forfatter

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel