God Stil?

Follow God Stil?
Share on
Copy link to clipboard

Kan I huske alt det guld, I skrev i folkeren? Vi kunne ikke huske vores. Vi er tre søskende, der har genfundet vores gamle og falmede stilehæfter, og for første gang siden de blev skrevet, ser de nu dagens lys. Genrerne spænder lige fra bloddryppende horror, klassisk eventyrskrivning, til fremtidsagtig sci-fi. Spørgsmålet er så bare: Er der tale om en god stil..? Følg os på Instagramprofilen ‘Godstil_podcast’, og send os gerne dine egne gamle folkeskolestile på: godstilpodcast@gmail.com Udkommer hver anden onsdag.

Jacob, Maria & Mathias


    • Dec 13, 2023 LATEST EPISODE
    • monthly NEW EPISODES
    • 36m AVG DURATION
    • 59 EPISODES


    Search for episodes from God Stil? with a specific topic:

    Latest episodes from God Stil?

    Skraldemaain

    Play Episode Listen Later Dec 13, 2023 40:51


    Vi har endnu engang optaget live foran et skønt publikum - denne gang fra Plads23 i Valby. Som sædvanlig er der lidt startvanskeligheder, og vi skal lige runde, HVOR svært det i grunden er, at finde Danmark på et kort lavet af det pureste kork. Men så er vi ellers også i gang, og denne gang med en ganske ny forfatter: Christian Gottschalk. Christian har skrevet en håndfuld stile, og måske bliver der stemt om, hvilken stil der skal læses op, og måske er det aftalt spil. Det er vi stadig lidt i tvivl om. Men dagens stil ender med at blive stilen med den fængende titel ‘Helten - Skralde-man', så hvis du også er nysgerrig på, hvorfor man navngiver en helt Skralde-Man, når han i virkeligheden blot er en gemen buschauffør, så lyt med!

    Frygten for havet

    Play Episode Listen Later Nov 24, 2023 57:37


    Vi er endelig tilbage i æteren, og Maria har fået adgang til en bunke stjernegode stile, via jobcentret. Men inden vi når så vidt, så skal vi lige høre om Mathias' nylige lactose-nedfrysningsperiode (fordele og ulemper). Dagens forfatter i skysovs, er plukket fra den aller aller ALLER øverste hylde: Laura Bøgelund Gravesen har nemlig igennem flere år, beskæftiget sig med fanfiction, og hendes historier er læst af flere millioner mennesker verden over. Dagens gode stil, er dog ikke blevet blottet for så mangt et øje, så I får her mulighed for at høre en sjælden perle fra Lauras hånd. En perle bestående af bl.a. engelske navne, en mystisk fremmed i en baskettrøje, samt en (måske) underliggende romantisk tone. Lyt med og find ud af, om vores hovedkarakter, Lia, monstro nogensinde får kureret sin frygt for vand, samt om Jacob er lykkedes med at genfinde sine forsvundne Jumbobøger.   Oplæsning starter 28:26 minutter inde. Rigtig god stil!

    Mit Liv - En Skræmmende Fortid

    Play Episode Listen Later Aug 30, 2023 46:40


    Inden forfatteren Michael Frisk igen skal tapetsere vores episode, skal vi lige runde alskens siden-sidst-oplevelser, inklusive en manglende fødselsdagsgave, to styks pilsnermandsøl og en skærmflue på fire celler, som koster 6000 bananer at få fjernet, og som muligvis er udsendt fra National Geographic, som podcast-spion. Michael Frisk forkæler vores stile-hjerter med en stil om en mystisk irsklærer, hvis navn ingen kan huske, samt en hovedkarakter med en forkærlighed for gamle borge. Lyt med og find ud af, om læderjakker og store støvler er almindelige beklædningsgenstande i Middelalderen, og eventuelt også, hvis du gerne vil til en Oregon-baseret koncert med keltiske kvinder.

    Damen og den begærlige læge

    Play Episode Listen Later Aug 2, 2023 44:38


    Dagens episode er optaget ude fra sommerlandet, så hvis der er lidt knas med lyden (mere end der plejer, tøhø), så bær lige over med os - stilen er det hele værd Før vi kommer så langt,  skal vi dog lige runde en mageløs fulskave-sang (fulskaver = Sejerøs nationalret), en snak om mimosaer/samosaer og Jacobs forestående 40-års fødselsdags planlægning og en veloverstået surprisefest. Lytteren Christina Konoy har sendt os dagens gode stil - og hold nu fast - den har næsten 70 år på bagen! Christinas morfar Ebbe har skrevet en helt vanvittigt intelligent lille historie, om en fransk læge, og en dame der netop har ladet sig kurere for en meget farlig sygdom. Der er indbygget en finurlig lille matematisk gåde, omhandlende pengesedler gemt i en nysseligt indbundet bog, som kun franske damer kan indbinde. Lyt med og få svar på, hvad det koster at blive kureret for en meget farlig sygdom, samt gæt med på hvorvidt stilens forfatter var 9 eller 19 år, da han forfattede ‘Damen og den begærlige læge'.

    Indbrud i huset

    Play Episode Listen Later Jul 19, 2023 37:33


    Jacob lokker med indbydelse til sin forestående 40-års fødselsdagsfest, og måske trakterer han endda med en hel halvstegt pattegris til lejligheden. Måske var der også pattegris på tapetet, tilbage i 2007, da Cecilie Poulsen skrev dagens gode stil, omhandlende Jesper og Lone, som blev nægtet at komme med deres mor til fest.  I stedet for fest, bliver de to sure børn vidne til et vaskeægte indbrud i huset. Og hvis du også er nysgerrig efter at høre, om man bevæbnet med en grydeske og en lillebror som kanonføde, kan sende indbrudstyve på deroute + hvordan man eventuelt fanger en indbrudstyv i en sort affaldssæk, så anbefaler vi på det kraftigste, at du lytter med.

    Ud af 70'erne, ind i 80'erne + Kære Fremtid

    Play Episode Listen Later Jul 5, 2023 40:43


    Efter verdens længste pause, er vi endelig tilbage. Maria har resideret i Århus, Jacob har været forulykket med en bil i Sverige og er måske indgået i et polyamorøst ægteskab med Polly Pocket. Men ellers går det ok. Men apropos tid, så har vi to stile med, omhandlende netop dette emne: Vores helt egen morbror Peter, har i starten af 1980'erne, skrevet om overgangen fra 70'erne til 80'erne. Det lyder tørt, og det er det måske også. Men lyt lige med alligevel, for bagefter læser vi lytteren, Olivia Noels' stil op, og hun har også haft et par fremtidsbriller på, når hun forudser det nye årtusinde - evt. med et lidt skeptisk fortegn.  Tak fordi du lytter med + send os meget gerne din egen gode stil på: Godstilpodcast@gmail.com.

    SERVICEMEDDELELSE

    Play Episode Listen Later Jun 2, 2023 2:45


    Skulle det være gået henover hovedet på nogen, så udkom vi i starten af året med tre spritnye afsnit. Det gjorde vi i samarbejde med R4dio og de kan findes, der hvor du lytter til podcasts under 'Applaus'. Første afsnit udkom 15/1, andet afsnit er 5/2 og trejde d. 19/2. God lyt og God Stil! PS. vi er snart tilbage i vore vante rammer. PPS. vi vil så gerne læse jeres gode stile op, så send dem afsted på godstilpodcast@gmail.com 

    Skænderier

    Play Episode Listen Later Dec 14, 2022 52:12


    Dette afsnit forsyner dig både med en god historie, samt klæder dig på til at kunne tackle diverse skænderier, på den bedst mulige måde. Efter at Maria er færdig med at forklare om 1kg bland-selv-slik, som måske er blandet af én der hedder Pia, er vi nemlig klar til at kunne præsentere noget, der minder om en god gammeldags projektopgave.  Magnus Brunebjerg guider os via to forskellige - og meget livagtige scenarier - igennem skænderiets kunstart, og det går ikke stille for sig. Lyt med hvis du elsker at skændes, og hvis du også synes, at dine forældre altid bestemmer lige lovlig meget.

    Folmer Jensens Westernrejse

    Play Episode Listen Later Nov 30, 2022 29:04


    Vi er ENDELIG tilbage i vores vante form, og der er lagt i kakkelovnen til et brag af en reunion.  Jacob holder eventuelle nye lyttere i hånden, via en kyndig gennemgang af vores koncept, og efterfølgende oplæser han en sand lytter-darling: Nemlig ‘Folmer Jensens Westernrejse. Har du også en forkærlighed for supermarkeds-smagsprøver og heste med damenavne, og vil du høre Mathias' forklare Jacob hvad det moderne udtryk ‘spurgt' betyder, så anbefaler vi på det kraftigste, at du lytter med. God lytter!

    SPECIAL - Aarhus Festuge

    Play Episode Listen Later Oct 26, 2022 72:07


    Vi er tilbaaaage! Det her afsnit er lidt specielt (deraf titlen, ikk'), for det er optaget til Aarhus Festuge, som vi var så heldige at blive inviteret med til, i slutningen af august. Hele to stile læses op, og måske kommer der også spørgsmål fra publikum undervejs. Og så LOVER vi, at vi snart er retur med nye og helt normale afsnit igen.  Tak for at lytte med!

    Parkessyge

    Play Episode Listen Later Jun 1, 2022 45:35


    FEAT stilens forfatter, Amalie. Jacob kan næsten ikke være i sin egen krop, da han får lov at være oplæser af dagens gode stil, som udspiller sig i et univers, som ville gøre J.K Rowling grøn af misundelse. Forfatteren er IKKE Mathias' lillebror, men derimod kæreste/forpagterpartner, som heldigvis har anskaffet sig et par venner, siden stilens tilblivelse, hvor hun var (ak) ganske venneløs. Lyt med og vurder selv, om du er magiker eller Vandpjasker!

    Telekims Eventyr

    Play Episode Listen Later May 18, 2022 33:21


    Dagens optagematrikel er Mathias' residens, og der lugter så vederstyggeligt fra enzymspaltninger fra Novozymes. Men ak, intet kan naturligvis hindre os i højtlæsning - end ikke ketokaffe med rigelige mængder smør. Dagens gode stil er forfattet af Mikkel Pedersen (aka: Mikkel Den Store), og den er ikke blot god, men også decideret vanvittig. Vi skal høre historien om Tele Kim som arbejder som professionel batterislikker, og ved et tilfælde kommer i besiddelse af en yderst indbringende lottokupon, som fører ham på en farefuld safarifærd i Afrika.  Hvis du vil høre om Tele Kim overlever sit møde med Lille-Mikkel-Klanen på det afrikanske kontinent, så må vi på det kraftigste anbefale dig at lytte med.

    Kære Anette + Min Bedste Dag

    Play Episode Listen Later May 4, 2022 56:17


    Der er smæk på dagens anekdoter, og hvis du bare gerne vil undgå smalltalk og gå direkte til dagens gode stil(e), så spol frem til 32:28. I så fald skal du bare vide, at du går glip af at høre om Mathias' nye forpagterliv, at Maria breaker en nær familiær-relation til Kaya Brüel OG at vores familie potentielt er ansvarlige for Gustav Wincklers død (!).   Dagens stil(e) er et lille potpourri af to skønne perler fra lytteren Nannas hånd, og vi skal både omkring en løgnehistorie i novelleformat OG høre hvordan det går til Kong Vinters skønjomfrufest, som koster den nette sum á 12.000 danske kroner.

    Andrea på mission med MVE

    Play Episode Listen Later Apr 20, 2022 35:22


    Efter en kort snak om historiske vandhaver og skøjteløbere fra barndommens Albertslund, skal Jacob oplæse en god stil fra en gammel kending. Mikael Frisk er igen på banen med et rendyrket sci-fi univers. Andrea (som udtales ‘André', og faktisk er et yndigt drengenavn i Italien) må kigge langt efter ekstra-matematik og ligninger, når han bliver kastet ud på en farefuld mission for at redde verdensfreden. Hvis du også er spændt som en flitsbue på at finde ud af, hvorvidt André og MVE (den Magiske Verdens Efterretningstjeneste)  lykkes med at finde et magisk æg fra nisserne i Østrig, så lyt med!

    Vi flytter hjemmefra

    Play Episode Listen Later Mar 30, 2022 24:47


    Mathias byder velkommen til stilenes højborg,  og Maria efterlyser et ord for en blanding mellem en kam og en børste, så meld endelig ind derude, hvis I har et ord som blot er halvt godt som ‘Skaffel'. Denne gang har vi været professionelle og på forkant lavet et interview med forfatteren til dagens gode stil, Mathilde Schou. Mathilde har skrevet en billedskøn (se billeder på instagram) fantasyfortælling om at flytte hjemmefra, fordi man er rigtig grundtræt af sine mobbende forældre. Den er fuld af skønne replikker, som både Jacob og Maria er meget begejstrede for at være oplæsere på.   I øvrigt producerer Mathilde musik under kunstnernavnet ‘Maththegamergirl' - Og vi kan på det varmeste anbefale at give det et lyt! (efter at I har hørt dagens afsnit, naturligvis).

    Mellem midnat og morgen

    Play Episode Listen Later Mar 16, 2022 28:05


    Maria springer ud som brændende kærligheds-tapetseringsartist, og lokker med en spændende fernisering, som lugter en lillebitte smule af brystmælk krydret med Poul Krebs. Jacob overvejer til gengæld at tage springet som popsanger, med det velklingende artistnavn ‘Jacob learns to pop'. Mathias vil bare gerne hurtigst muligt til stile-truget, og med god god grund for der venter os allesammen et lille stykke kunstprojekt af en stil. Forfatteren, Katrine beskriver selv værket som en ‘følsom 9. klasses reportage', og det løfte bliver i den grad indfriet. Hvis du også ofte har spekuleret på, om det overhovedet er muligt at observere stjerner på den københavnske nattehimmel (okay, det lyder faktisk ikke særlig spændende, men det er stilen - vi lover! ), så lyt med!

    Overvåget

    Play Episode Listen Later Mar 2, 2022 33:42


    Efter en lang og ufrivillig pause, er vi endelig klar med nyt afsnit. VELKOMMEN til alle nye som gamle lyttere! Mange ting skal debatteres, inden dagens gode stil endelig kan påbegyndes: Jacob er sikker på, at Maria i fordums tid har stjålet hans elskede No Doubt CD, og Mathias minder Maria om en decideret ubehagelig oplevelse, med Jehovas Vidner som omdrejningspunkt. Lytteren Olivia Noel har indsendt os en stil, som formentlig er den allerførste stil, skrevet i det nye årtusinde, da hun var 16 år gammel. Udover stilen, har Olivia også indsendt os en form for skrivemaskine-skrevet notat, som er skrevet et par år tidligere.  Hvis du, ligesom os, er nysgerrig efter at vide, hvor mange penge Olivia tjente som 13-årig, og om det overhovedet kan betale sig at være bagage-ansvarlig på Midtfyns Festivalen i 90'erne, så vil vi på det kraftigste anbefale dig at lytte med!

    4. advent - Det Skjulte

    Play Episode Listen Later Dec 19, 2021 33:17


    God Stil's adventskalender del 4. Imens jule-attributterne uddeles for sidste gang, og der udveksles både chokoladeovertrukne Tvillingeringe og alkoholfri øl, fortsætter Mathias med at læse julen ind. Historien går ind i sin afgørende fase, og da det første plothul er blevet forceret - en undren omkring farven på James Thomsons bil, for er den egentlig rød eller grøn? - er vor detektiv langt om længe klar til at opklare forbrydelsen. Bliver det mon jul på Carrick Road i år? Lyt med og find endelig ud af hvem morderen er! Kan du ikke holde spændingen ud meget længere, så spol frem til 10:19 hvor oplæsningen starter. Er du mere den visuelle type, så kan du i stedet vælge at se dagens afsnit på vores Instagram @godstil_podcast. Husk at send dine egne gode stile til os på godstilpodcast@gmail.com, så vi kan læse dem op i det nye år! God 4. advent, god stil, glædelig jul og godt nytår!

    3. advent - Det Skjulte

    Play Episode Listen Later Dec 12, 2021 39:08


    God Stil's adventskalender del 3 James Thomson fortsætter jagten på morderen, og denne gang skal han en tur forbi patologisk/patalogisk (Mathias mener bestemt, at det hedder det sidste) afdeling, hvor en retsmediciner ganske belejligt, har fundet fingeraftryk på den myrdede Brian Johnsons maltrakterede brystkasse. Men er James på vildspor, eller er han tættere på morderen end nogensinde før? Hvad har det hele at gøre med en opskåret ko-mave? Og bliver oplæsningen bedre af, at Mathias fremfører stilen, iført diverse rekvisitter/attributter undervejs? Lyt med og kom med dit bud på, hvem morderen er, på vores Instagram @godstil_podcast, hvor dagens afsnit også bliver lagt ud som film. Hvis du bare vil i gang med oplæsningen, så spol frem til 10:43. God 3. advent, god stil og god jul!

    2. advent - Det Skjulte

    Play Episode Listen Later Dec 5, 2021 34:12


    SPECIAL: God Stil's adventskalender del 2. Vi fortsætter hvor vi slap sidst, og er stadig igang med - via vores alles yndlings detektiv, James Thompson - at opklare mordet på savværksmedarbejderen, Brian Johnson. I denne episode bevæger vores detektiv sig ind på nye jagtmarker, og møder bl.a. en skattet ven af Mr. Johnson, hvis tårekirtler er i frygtelig udu. Lyt med og kom med dit bud på, hvem morderen er, på vores Instagram @godstil_podcast, hvor dagens afsnit også bliver lagt ud som film. God 2. advent, god stil og god jul!

    1. advent - Det Skjulte

    Play Episode Listen Later Nov 28, 2021 43:47


    SPECIAL: God Stil's adventskalender del 1. Vi læser julen ind med Mathias' længste stil nogensinde og vil man springe direkte til oplæsningen, så spol frem til 12:50! ‘Det Skjulte' er en klassisk julekrimi, hvor detektiven James Thomson, efter bedste evne, forsøger at opklare hvem, der har myrdet den afholdte savværksmedarbejder, Brian Johnson. I vanlig Mathias-stil venter der både engelske navne, alt godt fra synonymordbogen og bestialske beskrivelser af bloddryppende mord. Lyt med og kom med dit bud på, hvem morderen er på vores Instagram @godstil_podcast, hvor dagens afsnit også bliver lagt ud som film - tro os, det vil I ikke gå glip af! God stil, god 1. advent og god jul!

    Den NØDvendige jul

    Play Episode Listen Later Nov 3, 2021 42:29


    Matilde Wagtberg Hansen har igen skrevet et sandt festfyrværkeri af en god stil. Du skal holde tungen lige i munden, når du lytter til denne godte fra 2017, for hvis du synes at ‘Carbonmor og Fængselskenneth' var vanvittig, så kan du godt tro om igen. Hvis denne stil var et menneske, så var den både på speed, mdma og.. (fortsæt selv med diverse drugs her). Matilde smider om sig med substitut-navne, vegansk bacon, et nobelt egern med talekundskaberne i orden, og en julemand med en forkærlighed for lilla læbestift. Og så finder vi også ud af, hvordan man kan kommunikere med sin mor, som er i Vejle for at handle ind, UDEN mobiltelefon.    Kan du ikke vente til at komme i gang med oplæsning, så start ved 13:05 hvor stilen begynder!   Den her vil du IKKE gå glip af, så skynd dig at lytte med!

    Frygten

    Play Episode Listen Later Oct 20, 2021 49:46


    SPECIAL - Med Sofie Jo Kaufmanas. Vi har endnu engang besøg af skuespiller/manuskriptforfatter/instruktør Sofie Jo Kaufmanas, som igen har medbragt en god stil.   Sofie har, siden sidst, indkøbt aktier i e-boks-koncernen, og rejser nu land og rige rundt med sloganet:  “Don't do drugs, do your e-boks'” - og med det på plads, så er det tid til dagens gode stil. ‘Frygten' er fra 2006, og Sofie beskriver levende og poetisk, hvordan den lille stakkels moderløse og digt-skrivende Thomas, bor i et kammer på førstesalen hos den lede plejemor, Kirsten Piskeris.  Lyt med og find (måske) ud af, om Thomas nogensinde kommer hjem til faderen igen, eller om han dør af misrøgt inden.

    Batman + Den Grimme Prinsesse

    Play Episode Listen Later Oct 6, 2021 26:50


    Dagens stil(e) kommer fra Nikolaj Rinder Jakobsen, som i sine unge dage har skrevet hvad Mathias betragter som ‘adskillige prequels'.  Vi skal bl.a. høre om hvorfor Saddam Hussein aldrig fik sin middagsmad i 2003/2004, og hvad Batman lavede i Klasselokalet, da Batgirl blev dræbt på bestialsk vis af Two-Face.

    Special - Marias drømme

    Play Episode Listen Later Sep 22, 2021 23:23


    Inden dagens oplæsning kan påbegyndes, skal vi lige runde Mathias' sprogkundskaber, samt lære at stave til ‘goddag' ved hjælp af en klassisk kugleramme. Maria er ved at løbe tør for gode stile, men til gengæld har hun fundet en gammel notesbog, som indeholder sirligt nedfældede drømme. En lille disclaimer inden du hører dagens afsnit: Hvad der foregår i Marias underbevidsthed, står INGEN til ansvar for. Men vi skal blandt andet forbi en løbeklub startet af Keld og Hilda Heick, en mindre apoteks-krise, samt en redningsmand i spidermankostume.

    Tre onde hekse

    Play Episode Listen Later Sep 8, 2021 45:46


    Endnu engang kigger vi dybt i eventyrgryden. Vi skal høre om nogle spændende hekserier, og finde ud af, om alle tre tapre ungersvende kommer retur fra de syv bjerge i Afrika, og om de lykkes med at ophæve heksenes forbandelse over prinsessens forstenede moder og fader. Til sidst skal vi også have styr på, hvad det egentlig betyder, når man vinder et halvt kongerige, for det er åbenbart ikke helt så ligetil.

    Stamtræet

    Play Episode Listen Later Aug 25, 2021 45:46


    Mathias er ansvarlig for dagens gode stil, som han har forfattet i 2009. Og det er en uhyggelig én af slagsen.    Da den nye dreng Ralph Clayton starter i Phillips klasse, er et spirende venskab hurtigt under opsejling. Men da Phillip skal overnatte hos Ralph, opdager han hvorfor Ralphs herskabsvilla har haft så mange forskellige logerende i løbet af de sidste par år... Hvad der udspiller sig i Ralphs kælder, er ikke for sarte sjæle! LYT med hvis du tør.

    Efterårsaften

    Play Episode Listen Later Aug 11, 2021 42:36


    Denne sæsonåbner byder på en form for special. For første gang i denne podcasts historie, har vi nemlig en special guest med i studiet. Vi præsenterer og byder velkommen til ingen ringere end den sagnomspundne SOFIE JO KAUFMANAS!! Sofie er et sjovt menneske, og kun få ved, at hendes historie-portefølje tager udgangspunkt i en meget dyster og trist fortælling om stakkels lille Gretha, som skal så grueligt meget igennem i sit lille fyrtårn, inden kræften (måske) får bugt med hende.  Lyt med og find ud af, om gårdskarlen redder hende, eller om Gretha bliver kvalt i sit meget stramt ombundne tæppe.

    Snekuglen

    Play Episode Listen Later Jun 9, 2021 28:58


    Dagens forfatter var blot 10 somre gammel, da hun udkom med denne lille genistreg af en novelle. Det skete i øvrigt det selvsamme år, som Tinkas nissehue var i rigtig høj kurs, og vi kan lige så godt slå fast med det samme: Hvis filmrettighederne nogensinde kommer til salg, så vil vi altså rigtig gerne byde ind. Ikke til Tinka, men til Snekuglen, naturligvis.

    Hej, jeg hedder Elia

    Play Episode Listen Later May 25, 2021 42:35


    Dagens stil er fra 2018, og det skal volde oplæseren de frygteligste kvaler, at  fremfinde eklatante begivenheder fra netop dette år. Sara Rifbjerg er på banen igen, og denne gang skal vi ikke høre om gule rødder, men derimod om Elia, som er ude i en kriminel løbebane. Vi møder også håndlangeren med verdens fedeste navn, Klaphans, og hans leder; Else Pelse Chihuahua Carsten.  Vi er stadig lidt i tvivl om hvordan denne stil egentlig ender, så lyt med og byd hjertens gerne ind med din skarpe analyse!

    Kærlighed - hvorfor er kærlighed så vigtigt for dit liv

    Play Episode Listen Later May 11, 2021 35:27


    DISCLAIMER!! Dagens stil er en projektopgave, og nogen vil mene, at den er af seksuel karakter. Så hvis du er lidt sart anlagt, og ikke har lyst til at høre Jacob oplæse noget der minder om et afsnit af det hedengangne ‘Bodybio', så skal du ikke lytte med. Hvis du derimod synes at det lyder fedt, så tøv ikke med at slå de gode gamle lyttelapper ud.

    Bubba

    Play Episode Listen Later Apr 27, 2021 24:10


    Maria har taget en stil med fra egne jagtmarker, og den er skrevet i selvsamme år, som Sydøstasien blev ramt af SARS, og Mathias blev døbt Åse. Stilen omhandler den ualmindeligt tykke 13-årige dreng, Bubba, og udspiller sig halvt i Ikast og halvt i Nothingville. Bubba bliver både hevet og sledet i, offer for buksevand, og hvervet som tyveknægt. Lyt med og find ud af, om han overlever sine pinsler, eller om han må lade livet ved byens prægtige vandtårn.

    Ondskab

    Play Episode Listen Later Apr 13, 2021 35:36


    Mathias og Jacob udveksler spændende anekdoter, fra deres hedengangne fritidsjobs. Pornodværge fanget i igloer, chokolademundvige, og slap arbejdsmoral er alle emner, der tages under kærlig behandling, inden dagens gode stil kan påbegyndes. Esther Christensen er igen på banen, og denne gang under den stærke genre ‘socialrealisme'. Hun portrætterer elegant en kompleks kærlighedsrelation mellem to socialklasse 5-typer, hvoraf den ene netop er kommet på fri fod, efter at have afsonet en dom (det er stadig lidt uklart, hvad dommen egentlig går ud på). Hvis du elsker en stil, som indbyder til videre analyse og fortolkning, så er denne din hedeste drøm

    hun hvis ondskab
    Ude fra havet

    Play Episode Listen Later Mar 30, 2021 36:25


    Jacobs gamle kollega har leveret dagens gode stil det selvsamme år, som Yussuf Poulsen muligvis solgte huller til vaniljekranse i Egypten; nemlig 1999. Hovedkarakteren Lillian (ej at forveksle med Jacobs gamle børnehaveklasselærer) er dødeligt syg, og får natlige besøg af en spøgelsesagtig fregat, og en mand ved navn Emmanuel. Måske er det febervildelser, eller måske er Lillians rejse til de evige jagtmarker tættere på end hun aner. Sikkert og vist er det i hvert fald, at Mathias er ekspert i Jobs bog, og at du skal alliere dig med en pakke kleenex, når du lytter til denne tåreperser af en god stil.

    Annas år

    Play Episode Listen Later Mar 17, 2021 31:51


    Året er 2001, og Danmark har netop været vært på Eurovision Song Contest, da denne perle af en dagbogs-stil kommer til verden.   Maria Asmussen kommer kækt omkring et klassisk årshjul, da hendes hovedkarakter Anna, oplever alle fire årstider, og dertilhørende højtider. Vi kommer bl.a. omkring fordelene ved henholdsvis udendørs/indendørs idræt, roe-høstning, veldækkede påskeborde med perfekt tilberedt fjerkræ fra mormor Ruth og romantiske sommernætter i bållysets skær.   Lyt med hvis du også elsker årstider, og mangler inspiration til aktiviteter du kan fylde dit eget årshjul med.

    Hjertet

    Play Episode Listen Later Mar 2, 2021 40:52


    Kristine Riis har skrevet en stil i 2009/2010 over emnet ‘dystopi', som hun selv kalder ‘En emostil helt uden selvironi.' Og hvilken stil! Måske den mest prætentiøse stil til dato, spækket med symbolik og metaforer, så det halve kunne være nok. Lyt med på dagens gode stil, hvis du vil med på Kristines digterrejse in spe, hvor sart ferskenfarve, 15 murersvende, en kubistisk betonbakke, og smilet som en lydløs glædesform blot er nogle af denne stils mange dejlige omdrejningspunkter.

    lyt hjertet kristine riis
    Mysteriet om de to millioner

    Play Episode Listen Later Feb 16, 2021 27:52


    I 1995 blev Bjarne Riis den første dansker på podiet i Tour De France, og samme år blev dagens gode stil forfattet (måske! - der er nemlig en minimal chance for, at den er fra ‘96). Stilen er skrevet på skrivemaskine (det gjorde man i jylland), af Pia og Marie, og vi bliver vidne til en sand detektivroman, i ægte Guldregn's stil. Ivan og Knud jagter, af uransagelige årsager, gerningsmændene/kvinderne til en hulens masse stjålne penge. Hvis du vil vide om gerningsmændene/kvinderne bliver indfanget og stillet til regnskab for deres ugerninger, samt om Morten Olsen har haft en fortid som privatdetektiv, og ikke mindst, om vores hovedpersoner får deres største ønsker opfyldt (cykler, penge og dukker), så tøv ikke med at lytte med!

    En ny vinkel af Døven

    Play Episode Listen Later Feb 2, 2021 38:16


    Cecilie Poulsen, som tidligere har været i denne podcasts søgelys med den sagnomspundne ‘Drengebanden', har forfattet dagens gode stil, tilbage i 2007. Et sandt mysterie gemmer sig i stilens titel, for hvis denne skal oplæses på jysk, og stilen dermed omhandler en ven der er død, så skal man nok på forhånd alliere sig med en pakke kleenex. Så hvis du er nysgerrig på at vide, om Christoffers nye ven er døv eller død, og om den farlige lømmel Gert er en dreng eller pige, og om han/hun nogensinde får has på vores hovedperson, så lyt med!

    enny christoffers
    Butterflies på åben gade

    Play Episode Listen Later Jan 20, 2021 36:50


    Per Arnoldi sagaen bliver endelig afrundet, og det nylige plakatfund bliver fejret med skål i Mathias' hjemmedyrkede Kombucha. Maria læser dagens gode stil op, og får strenge reprimander om,  ikke at placere laptop på lårbasserne, inden hun overvejer, hvorvidt hun skal investere i mursten eller gris. Magnus Brunebjerg har skrevet dagens gode stil i 2007, og den er spækket med drama og vidunderlige navne. Magnus tager os med på en socialrealistisk rejse i et snusket Mexico, hvor gadedrengen Argon er ude på en personlig deroute. Stilens navn refererer ikke til små farverige flyvende væsner, og ej heller til mandlig halsudsmykning, men derimod til butterflyknive, som flittigt bruges af Mexicos hårdføre drengebander. Hvis du vil vide, om Argon nogensinde bliver adopteret, og hvorfor det er en dårlig idé at sniffe lim, så vil vi kraftigt anbefale dig at lytte med.

    En Hemmelig Dør

    Play Episode Listen Later Jan 6, 2021 37:23


    Jagten på Per Arnoldi plakaten fortsætter, og nye spor i sagen bliver endevendt i selskab med honninghjerter, inden Jacob kan give sig i kast med dagens stil. Mikael var 10 år, da han skrev dette pragteksemplar af en stil, som foregår i en dyster verden under jorden, hvor han selv spiller hovedrollen. Denne verden ledes af Djævelen, og befolkes af flyvende små lyserøde grise på gyngeheste, og en masse mennesker med microchip indopereret i nakken.  Det vil vise sig, om Mikael, Zelda og de andre venner, kan vinde over Djævelen, og få bugt med de drilske microchip. Og, ikke mindst, om Mikael nogensinde finder sin jakke..

    Gyser-roulette

    Play Episode Listen Later Dec 22, 2020 35:47


    Først og fremmest, så inviteres lytterne i dette afsnit, med ind i jagten på en sagnomspunden plakat, af den eftertragtede kunstner, Per Arnoldi.   Og med det på plads, så tager Esther os med på en uhyggelig færd med hendes ‘Gyser-roulette'. Gyseren udfoldes mestendels i en forladt skolegård, hvor omdrejningspunktet er en forsvundet jakke, og to piger på afveje. En dyster hemmelig skal frem i lyset, og bliver bl.a. båret frem af rustne sakse og en løbsk hårtørrer med morderiske intentioner. Og hvis DU også er nysgerrig efter at vide, hvorvidt Islands Brygge vrimlede med tørklosetter i det herrens år 2011, så lyt med!

    roulette gyser islands brygge per arnoldi
    Carbonmor og Fængsels-Kenneth

    Play Episode Listen Later Dec 8, 2020 33:20


    Matilde Wagtberg Hansen har skrevet en stil i 2015, da hun gik i 3. klasse, og kære lyttere - I må selv regne jer frem til, hvor gammel Matilde er i dag, for den slags regneri forstår vi os ikke på. Til gengæld er vi eksperter i at anmelde stile, og denne er muligvis den bedste vi nogensinde har haft i vores små fedtede hænder. En sand perle af en krimi, hvor Karl og Albert skal så grueligt meget igennem, inden de kan trække i deres kostumer og få den is, som deres løsslupne mor har lovet dem. Hvis du har en forkærlighed for trekantsdramaer, kidnapnings-scenarier, uduelige politibetjente og N/T-timer, og du er nysgerrig efter at vide HVOR dyrt det egentlig er at besøge de danske fængsler, så slå lige lyttelapperne ud!

    Rumrejsen 2002

    Play Episode Listen Later Nov 24, 2020 22:38


    Lytteren Ida tager os med på en gedigen rumrejse. Hendes datter, samt en random dreng, skal sikre artens overlevelse, da de i 2002 drager ud i en fjern galakse. På rejsen har de ingen mad med, men rigtig rigtig meget medicin. Alle ved nemlig, at 0 mennesker i Rummet spiser, men derimod er de storforbrugere af medicin. Vi døber Ida til en form for ‘kosmonom', og krydser fingre for, at de mærkelige væsener på ‘Firkantplaneten' ikke bliver vores arts undergang. Lyt med, og kryds fingre sammen med os.

    Broderkærlighed

    Play Episode Listen Later Nov 10, 2020 33:00


    Der er lidt startvanskeligheder, mestendels grundet en form for flødebollefadæse fra Jacobs mund. Vi skal også lige have styr på, om det er faktuelt, at man i datidens Danmark, formulerede opskrifter ved hjælp af “Langt ud' i skoven” - princippet. Dagens stil er af Mathias' forfatterskab, og forfattet 26. november 2010. Inden vi rigtig kan komme ud over stile-stepperne, så skal vi også lige runde Sankt Jørgens sø, og en papmacheudgave af det klassiske monster: Reptilicus.  Mathias tager os endnu engang med ind i en dyster socialrealistisk fortælling, hvor ca. 0 mennesker får kappet hovederne af, men hvor folk bliver mobbet i hobetal, og der generelt bare er rigtig dårlig stemning.  Her gælder kun junglelov, men hvad gør den mobbede hovedperson, når hans største ønske er, at kunne ‘vise sit værd' overfor sin nyreudfordrede storebror, aka. den ægte junglekonge?  Hvis du har en forkærlighed overfor organhistorier og diverse æggehvidestoffer, og kan genkende det typiske billede af en læge som udråber kroppen til ‘et indviklet system', så lyt med!

    12 gule rødder, ikke gulerødder men gule rødder

    Play Episode Listen Later Oct 27, 2020 24:44


    Inden episodens egentlige påbegyndelse, omtales diverse danefæ, med særligt udgangspunkt i Stig Tøftings rolle i den famøse saga omkring Guldhornene. Også Dronningens gobeliner bliver vendt, og især Mathias har været meget optaget af, hvorfor prinserne er afbildet med usandsynligt lange fingre. Er det en subtil hentydning til ‘noget langt pivtøj'? Dagens stil er ikke ‘grebet i egen barm', men kommer derimod fra ‘en lytters barm'. Eller, ikke bogstaveligt, det er naturligvis bare noget, man siger. Jacob læser op af stilen, som er forfattet i Abens År - 2016, og skrevet af lytteren Sara Rifbjerg. I stilen møder vi 12 gule rødder, som er omgærdet af mystik. Sara tager os omkring diverse matematiske fælder, før vi ender i en klassisk parringsdans, mellem diverse rodsorter. Hvorom alting er, så peger alle pile henimod en form for juleeventyr. Så hvis du har en stærk interesse i grantræers biologi, eller hvis du bare gerne vil høre en god historie, så lyt med!

    Bolinda

    Play Episode Listen Later Sep 30, 2020 22:40


    Inden dagens stil kan påbegyndes, diskuteres heftigt, hvorvidt drengen fra 90'er børneprogrammet ‘Os - det er bare os', var mere cute end den hvide is med pandebåndet fra den velkendte hjem-is kampagne ‘Vennernes Vej'. Det er der vist delte meninger om. Dagens stil bevæger sig elegant udenfor den etablerede stilegenre. Der er nemlig  ikke tale om en klassisk stil, men nærmere en historie, i form af en sammenklipset billedbog. Den er skrevet i ca. 1998, og stammer fra Marias hedengangne forfatterskab. I stilen møder vi en række karakterer, som er tegnet i en meget original naivistisk streg, og bedst beskrives som ‘pastinakker i trompetbukser'. God lyttelyst og god stil!

    Under Overfladen

    Play Episode Listen Later Sep 15, 2020 32:57


    Dagens stil er forfattet af Mathias, i det herrens år 2012. En lyngennemgang af året åbenbarer en masse dårlighedsting, og spørgsmålet er jo så, om Mathias' stil passer som fod i hose, eller om den er en af de få gode ting, som skete i året 2012.   Stilen udspiller sig på en skole med det romantiske navn ‘Bøgelyskolen', men der er lagt op til alt andet end romantik. Og dog.. Stærkt inspireret af Jan Guillous ‘Ondskab'', bliver vi vidne til en dyster fortælling om morbid mobning, af en dreng med et meget svensk navn. Der er lagt i kakkelovnen til en socialrealistisk basker, og man kan blandt andet glæde sig til en fyldig beskrivelse af et smukt snelandskab, og en dreng som bliver klippet, som en lysende glorie. God lyttelyst!

    Løsepenge for to børn

    Play Episode Listen Later Sep 1, 2020 64:26


    I dagens afsnit er vi vidne til en vaskeægte face off. Jacob og lytteren Maria Asmussen, har begge forfattet en stil med titlen “Løsepenge for to børn”.   Spørgsmålet er så bare hvilken der er bedst? I Jacobs stil møder vi en rig medicinalforhandler fra Vesttyskland, hvorimod Maria Asmussens stil kredser meget om et gennemresearchet nærmiljø, i omegnen af Køge.   Der bliver også højlydt debatteret hvorvidt det er normalt, at børn tvinges til at veksle sten til lammeskind, og om uldbolde er udvundet af analkirtler. Lyt med!

    lyt vest tyskland
    Ude..

    Play Episode Listen Later Aug 18, 2020 32:19


    Hvis man steg en karakter, hver gang man namedroppede diverse personager i sin danske stil, så ville Mathias sprænge alle skalaer med denne historie. Stilen er en terminsprøve fra 2011, og 9.klasses Mathias har forfattet en novelle over et meget kunstnerisk digt af Niels Barfoed. Mathias smider om sig med navne som Hitler, Terminator, Pinocchio og Sussi & Leo, og nogen vil måske kalde stilen for en omgang ‘kunstnerisk pis', og sende lange øjne efter de klassiske Mathias' stile med blod, horror og makabre dødsmetoder.   Men hvis du er klar på at udfordre dine stile-smagsløg, så vil vi anbefale dig at lytte med i denne episode, hvor du også kan blive klogere på hvad det vil sige at have “Poul Glargaards modsatte stemmebånd”.

    Drengebanden

    Play Episode Listen Later Aug 4, 2020 50:01


    Dette afsnit starter med en undskyldning fra Jacobs hånd. For selvom han har svært ved at indrømme det, så er det hans ene-og-alene skyld, at vi har døjet med en lidt skidtmas lyd, på vores tidligere episoder. Det beklager vi, og det burde være fixet fremadrettet.   I dette afsnit er der tale om en sand verdenspremiere, idet dagens gode stil ikke er forfattet af bagmændene bag denne podcast, men i stedet af en udefrakommende lytter/fan. Maria har æren af at læse Cecilie Poulsens ‘Drengebanden' op, som er skrevet samme år som Stein Bagger fik sin fængselsdom, og de tre søskende mindes med glæde en dejlig sang, som Mathias engang lavede omhandlende netop: Stein Bagger.    Stilen er spækket med sprogblomster, og finurlige formuleringer, og hvis du vil vide om Rasmus vælger at gå med eller mod strømmen, og om ‘dreng og mor' overlever deres alvorlige slag med bilen, så vil vi anbefale, at du lytter med. 

    Dragen i bjerget

    Play Episode Listen Later Jul 7, 2020 19:13


    Efter lidt startvanskeligheder, hvor begivenheder fra det herrens år 1993 bliver heftigt diskuteret, får Jacob endelig lov til at starte dagens episode. Der bliver sagt et par ord om de tre søskendes Onkel Peter, og i forbifarten nævnes også flygtigt en famøs knallert-tur, hvor Marias øre blev så frygteligt skamferet, inden vi endelig er klar til dagens gode stil.   Jacobs stil er et eventyr, som er forfattet i en form for forfatterskab, bestående af ikke blot Jacob selv, men også op til flere klassekammerater. I eventyret skal tre modige brødre igennem nogle rædsomme prøvelser, som både indbefatter kryptiske labyrinter og sultne krokodiller.   Og uden at sige for meget, så er det ikke dem alle der overlever...

    Claim God Stil?

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel