MANDAT

Follow MANDAT
Share on
Copy link to clipboard

Skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik. Radio4’s nye politiske magasin ’Mandat’ åbner hver onsdag porten til Christiansborg, når vært Pernille Rudbæk og politisk kommentator Thomas Larsen tager dig med helt ind i det politiske maskinrum. Men ’Mandat’ bringer dig ikke kun tæt på magthaverne.’Mandat’ afdækker også, hvad politikernes valg betyder for vælgerne uden for Borgens mure. ’Mandat’ fokuserer på balancen mellem land og by. ’Mandat’ går bag den grønne omstilling af landbruget. ’Mandat’ analyserer styrker og svagheder i dansk økonomi. ’Mandat’ tester argumenter og afdækker spin. ’Mandat’ er dit nødvendige perspektiv til en travl nyhedsstrøm. Og så dækker vi hele Danmark.

Radio4


    • Jan 10, 2025 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 51m AVG DURATION
    • 180 EPISODES


    More podcasts from Radio4

    Search for episodes from MANDAT with a specific topic:

    Latest episodes from MANDAT

    Lyt til 'Sig det' løgn' - ny podcast om dansk politik

    Play Episode Listen Later Jan 10, 2025 0:52


    Sæt kikkerten for det andet øje og gå med på opdagelse i alle de overraskende og vigtige detaljer i dansk politik. Politisk kommentator Brian Weichardt finder sprækkerne i en verden af forskønnelse og udenomssnak. Og kalder tingene, hvad de er. Hvis du råber ad fjernsynet, så er ‘Sig det’ løgn’ din nye ven.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Teaser: Lyt til 'Børsen brænder' med Magnus Barsøe

    Play Episode Listen Later Sep 12, 2024 0:54


    Penge er jordens salt og verdens lys. I ‘Børsen brænder' dykker journalist Magnus Barsøe ned i tidens mest presserende og fascinerende historier inden for økonomi, erhvervsliv og finans. På skift er han flankeret af de to analytikere Sara Sjølin og Mikael Olai Milhøj. Sammen stiller de skarpt på de økonomiske skandaler, tendenser og beslutninger, der ikke blot påvirker markederne, men også samfundet, mennesker og vores forståelse af værdi. Økonomi er ikke kun tal og transaktioner, men også en dybt forankret del af vores fælles eksistens. Barsøe og co. hjælper dig med at forstå tidens økonomiske problemstillinger, både dem, der er skelsættende for verdensøkonomien og dem, der har betydning for din hverdag, din lønseddel og din boligpris.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    bars nder sammen penge sara sj magnus bars mikael olai milh
    Lyt til det nye Radio IIII

    Play Episode Listen Later Aug 12, 2024 1:04


    Radio IIII har fire år tilbage at leve i. Dem har vi tænkt os at bruge på at lave vild, voldsom og til tider poetisk radio. Vi vil være et samlingssted for stærke meninger og store følelser. Dermed kan vi også nærmest garantere, at vi kommer til at lave fejl, for vi vil give plads til det uventede, det uforudsigelige, og være alt andet end kedelige og konsensus. Det markerer vi med de fire streger. Lyt med når Radio IIII sender live fra Banegårdspladsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Teaser – lyt til 'Brændende broer' fra Radio4

    Play Episode Listen Later Jul 1, 2024 0:47


    Vil du som klimaaktivist og vegetar kunne forstå en konventionel landmand? Kan du som døende forstå et synspunkt, hvor værdier er vigtigere end liv? Og vil du som minoritet kunne forstå, hvorfor nogen bruger et sprog der samtidig gør dig ked af det? Vi er gode til at råbe ad andre, der har holdninger langt fra vores egne, både på nettet og i debatten i medierne. Men måske er vi danskere ikke så forskellige endda, og måske - kun måske - vil du i denne podcastserie opdage, at ingen er onde, og at der er en grund til, at man har den holdning, man har. Og ikke mindst at sympati ikke er afhængigt af, om man deler synspunkt, men om man forstår den menneskelige fortælling bag. Vært: Silas MoodySee omnystudio.com/listener for privacy information.

    En trepart, en kabale og et farvel

    Play Episode Listen Later Jun 27, 2024 51:13


    Så landede den grønne trepart, der siden februar har forhandlet og diskuteret en CO2-afgift for landbruget – endelig med sine anbefalinger. Mandat kaster sig over den kritik, der er kommet af CO2-anbefalingerne – og forholder regeringen, om den her aftale overhovedet er ambitiøs nok og vil gøre en forskel for klimaet. Moderaternes gruppeformand og klimaordfører Henrik Frandsen svarer på kritikken. Og så slutter Mandat med et kig frem på den politiske sæson, der venter efter sommerferien – det er nemlig allersidste udgave af programmet – og det skal naturligvis lukkes med et kig i krystalkuglen med husven og kommentator, Benny Damsgaard. Medvirkende: Henrik Frandsen, Maj Thorsen og Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sundhedssiloer og grønne fly

    Play Episode Listen Later Jun 20, 2024 51:13


    Sommerferielæsningen er sikret hos Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin. Hun skal tygge sig igennem de 600 tætskrevne fra Sundhedsstrukturkommisionen, før Moderaterne kan tage stilling til, om regionerne skal lukkes. Men det ligger helt fast, at sundhedssystemet skal have en anden, mere effektiv styreform, for det nuværende system har masser af problemer, siger Rubin, der også selv er læge. Hør også, hvordan det går med den grønne indenrigsflyrute, som statsminister Mette Frederiksen lovede os i nytårstalen for 2,5 år siden. Den skal være klar i 2025… men det bliver den ikke. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Dansk politik indefra og udefra på folkemøde 2024

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2024 51:15


    Mandat har besøg af to garvede politiske strateger og kommentatorer, der selv har en fortid på Christiansborg. Benny Damsgaard og Jacob Bruun analyserer og diskuterer, hvad status er på dansk politik nu, hvor folketingsåret er slut, EP-valget er overstået, og både opposition og regering står over for politiske milepæle omkring både sundhed og CO2. Mandat har typisk besøg af politikere, der debatterer eller forklarer og kommentatorer, der analyserer, men på folkemødet vender vi også bøtten og forsøger at se politik lidt mere udefra. Det sker, når Mandat har besøg af en tidligere hjemløs, der sætter ord på, hvordan det er at stå uden for og kigge ind på et samfund, man ikke altid føler sig som en del af. Tidligere hjemløs Philip René Andresen, bestyrelsesmedlem i SAND fortæller om sin fortid, hvordan han ser dansk politik – og hvad der skal til for at trænge igennem den politiske dagsorden, når man ikke er en del af den politiske elite. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Grøn omstilling, landbrugsstøtte og en beef om atomkraft

    Play Episode Listen Later Jun 6, 2024 51:44


    Klimadagsordenen er fortsat et af de vigtigste emner, når man spørger danskerne forud for Europaparlamentsvalget. Men hvad mener partierne om atomkraft, landbrugsstøtte, tempoet for den grønne omstilling og behovet for nye klimamål? Det fokuserer Mandat på med et program dedikeret til klimadagsordenen i EU-regi med kandidater fra Enhedslisten, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Medvirkende: Frederikke Hellemann (Enhedslisten, Mads Strange (Liberal Alliance) og Anne Sophie Callesen (Radikale Venstre) Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Krudt og kugler med EU-briller

    Play Episode Listen Later May 30, 2024 51:44


    Efter krigen er vendt tilbage til Europa, med Ruslands invasion af Ukraine, er forsvars- og sikkerhedspolitik blevet et endnu mere relevant i EU-sammenhænge. Det kan man helt konkret se, når man spørger danskerne, hvad de vigtigste emner til det kommende Europaparlamentsvalg er. Denne udgave af Mandat handler netop om EU's sikkerheds - og forsvarspolitik, om en fælles EU-hær, en mulig cyberbrigade, støtten til Ukraine og en evt. udløbsdato på støtten, og om der skal ændres på, hvordan EU-landene i fællesskab griber sikkerheden an med en ny sikkerhedspolitik. Medvirkende: Europa-parlamentskandidat Marcus Knuth fra Konservative og Europa-parlamentskandidat for SF, Villy Søvndal. Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Muligt nyt parti på vej og en kamp mod sociale medier

    Play Episode Listen Later May 23, 2024 51:44


    Flere politikere har udtrykt bekymring efter, at en ny rapport fra Børns Vilkår har vist, at hvert andet barn er på et socialt medie i 10-års alderen, selvom aldersgrænsen er væsentligt højere. Men hvad vil politikerne gøre ved det, og kan de overhovedet gøre noget? Det spørger Mandat om i dag, og taler også med en far, der har startet en forældrebevægelsen for at sætte fokus på netop børn og sociale medier. Løsgænger i folketinget Theresa Scavenius har for nyligt skrevet i sit nyhedsbrev, at hun flere gange er blevet opfordret til at starte sit eget parti – og det tidligere medlem af Alternativet vil ikke afvise, at det godt kan være interessant for hende, hvis hun kan finde opbakning til projektet. Medvirkende: Anders Lemke-Holstein fra forældrebevægelsen for en skærmsund barndom, Lisbeth Bech-Nielsen, SF's it - og erhvervsordfører, Birgitte Vind, indenrigsordfører fra Socialdemokratiet, løsgænger Theresa Scavenius og politisk kommentator på Berlingske, Bent Winther. Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Skal ulven skydes - og hvad gør Alternativet nu?

    Play Episode Listen Later May 16, 2024 51:13


    Alternativet har netop holdt årsmøde, og det gør partiet på en baggrund af faldende meningsmålinger, en erklæring om at den grønne omstilling er død og i hård konkurrence med andre partier om klimadagsordenen. Mandat spørger Alternativets leder, Franciska Rosenkilde om, hvad partiets berettigelse er nu – og hvordan vælgerne skal vindes tilbage. Og så diskuterer to Europa-parlamentskandidater, med hvert sit forhold til ulve i den danske og europæiske natur, EU-kommissionens forslag, der skal gøre det muligt med jagt på ulven. For hvad vejer tungest biodiversitet eller landmændenes dyr? Mandat analyserer også det anspændte forhold mellem Venstre og Liberal Alliance, der endnu engang er blusset op. Hvad er det, der foregår og hvad betyder det for blå blok, når de liberale brødre skændes? Medvirkende: Franciska Rosenkilde, Asger Christensen, Rasmus Nordqvist, Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Det politiske ungdomsbord

    Play Episode Listen Later May 9, 2024 51:26


    Hvordan ser dansk politik ud set fra regeringens ungdomsorganisationers perspektiv? Det sætter Mandat fokus på i dag, hvor Venstres Ungdom, DSU og Unge Moderater er samlet for at give deres syn på nogle af voksenbordets helt store politiske knaster, nemlig udlændingedebat, CO2 og uddannelsespolitik. Og så forholder de tre ungdomsformænd sig også til, om de synes, det var det rigtige af deres moderpartier at gå i et SVM-regeringssamarbejde. Medvirkende: Ellen Emilie, Katrine Evelyn Jensen og Lasse B. Sørensen Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Deep-fake og sandhedsapati

    Play Episode Listen Later May 2, 2024 51:13


    Forsvarsaftalen er landet efter meget ballade og noget, der nærmest mindede om en nervekrig. Mandat spørger i dag: Hvad betyder det for den store og vigtige aftale, der skulle lande - de investeringer, der skal laves og de mange milliarder kroner, der skal fordeles, at værnepligten er endt med at fylde så meget, både i forhandlingerne og i medierne? Og så skal det også handle om Dansk Folkeparti deep fake-video af Mette Frederiksen. For spørgsmålet er, om den netop beviser, at der er behov for regler og retningslinjer for, hvordan politikere må bruge deep fakes og kunstig intelligens? En ekspert giver sit bud på, hvorfor det er så vigtigt, at politikerne ikke laver falske videoer, og Mandat tager også den politiske debat omkring regler og retningslinjer. Medvirkende: Lise Bech (Danmarksdemokraterne), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Peter Kofod (DF), Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen og Christiane Vejlø, digital trendanalytiker Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Debatten er vågnet fra hi og en ny formand

    Play Episode Listen Later Apr 25, 2024 51:13


    Udlændingedebatten har fyldt i dansk politik i den seneste tid efter at have haft nogle år på udskifterbænken. Nu er dagsordenen trukket i trøjen og er klar til at blive spillet på banen igen. Hvorfor og hvad kan det betyde for dansk politik er spørgsmålet, som Mandat analyserer nærmere på med politisk analytiker Niels Th. Dahl fra Jyllandsposten. Nye Borgerlige er reddet på ekstraordinært landsmøde, og partiet har fået ny formand. Men hvad er det for en politik, partiet vil føre, og er der overhovedet brug for Nye Borgerlige. Det er spørgsmålet i en uge, hvor tidligere medlem og kortvarigt formand Lars Boje Mathiesen har varslet, at han kommer til at skabe et nyt parti. Medvirkende: Martin Henriksen, Niels Th. Dahl Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Hvad har Mette gang i?

    Play Episode Listen Later Apr 18, 2024 51:13


    Mette Frederiksen er i den grad er stemplet ind i den danske debat - og spørgsmålet er, hvorfor? Mandat ser på, om det har nogen form for sammenhæng med den interne kritik, der har været af statsministeren blandt socialdemokratiske folketingsmedlemmer den seneste tid? Eller hænger det sammen med de vedvarende rygter, der er om, at Mette Frederiksen faktisk er på vej væk fra dansk politik? Og så debatterer en række røde politikere vores arbejdsmarked og arbejdsliv. For hvordan hænger det sammen, at vi på den ene side ikke skal gå tidligere hjem fra job, samtidig med at vi skal lave mere mad selv og få nogle flere børn, flere skal have lov til at trække sig tilbage, inden de bliver nedslidte? Det undrer en række politikere sig over, mens regeringspartier omvendt godt kan se, hvordan regnestykket går op. Medvirkende: Erik Holstein, politisk analytiker på Altinget, Jens Joel, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Samira Nawa, Radikales finansordfører, SF's skatteordfører Sigurd Agersnap og erhvervsordfører for Liberal Alliance, Lars-Christian Brask. Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Ny kurs og det evige spørgsmål

    Play Episode Listen Later Apr 11, 2024 51:13


    Når vi skal til valg næste gang, så kommer Liberal Alliance ikke til at kæmpe for at få topskatten væk, som ellers har været en af partiets helt store mærkesager. For partiet har lagt en ny økonomisk kurs, og Mandat spørger i dag politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen om: Hvad det er partiet vil med den nye plan, og hvordan den hænger sammen med at storme frem i meningsmålingerne. Forsvaret skal have en ny struktur. Dét er et bredt ønske – fra både fagfolk og politikere, men spørgsmålet: Hvordan skal den se ud, og hvad skal den kunne? Mandat tager debatten med Radikale og Dansk Folkeparti, der langt fra enige om, hvor meget magt og ansvar, de er klar til at tage fra det politiske liv og give til Forsvaret. Medvirkende: Alex Ahrendtsen, Christian Friis Bach, Solbjørg Jakobsen, Peter Ernstved Rasmussen. Vært: Kathrine Ejdum. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Forsvarsskandale og fadøls-rally

    Play Episode Listen Later Apr 4, 2024 51:13


    Endnu en skandale har ramt dansk forsvar og dansk forsvarspolitik. Skandalen om fregatten Ivar Huitfeldt, der under et droneangreb oplevede, at forsvarssystemerne var defekte, har skabt ballade på Christiansborg og i Forsvaret. To forskellige redegørelser og en hjemsendt forsvarschef er også en del af balladen. Samtidig spøger spørgsmålet: Hvem vidste hvad og hvornår? Hvad kommer det her til at betyde politisk - både for det genåbnede forsvarsforlig, der netop skal forhandles om - og for forsvarsminister Troels Lund Poulsen? Det analyserer politisk kommentator Lars Trier Mogensen. Og så spørger Mandat Danmarksdemokraterne: Hvorfor er det, at CO2-afgift, fadøl og hotdogs skal blandes sammen? Medvirkende: Lars Trier Mogensen og Susie Jessen Vært: Kathrine Ejdum Tilrettelæggelse: Søren Berggren Toft og Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mandat i EU-politiske klæder

    Play Episode Listen Later Mar 28, 2024 51:21


    Valget til Europa-Parlamentet står for døren – der er omkring 10 uger til, at vi skal stemme.Det er den 9. juni, hvor vi skal vælge de 15 personer, som de kommende fem år skal repræsentere Danmark i Bruxelles.Mandat sætter fokus på det kommende valg og taler med to spidskandidater om, hvad der er på spil til det kommende valg, og hvad det betyder, at valget bliver udlagt som et midtvejsvalg. Og så fortæller Altingets politiske redaktør netop om, analysen af, at EP-valget er et midtvejsvalg, der kan få betydning på den hjemlige politiske scene.Medvirkende: Stine Bosse (M), Christel Schaldemose (S), Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget.dk og Alberte Bové Rud, ph.d. og forsker i politisk iscenesættelse ved DIIS.Vært: Kathrine EjdumSee omnystudio.com/listener for privacy information.

    Til topmøde med to kasketter og Venstres svære fremtid

    Play Episode Listen Later Mar 21, 2024 51:13


    Hundredvis af kommunalpolitikere er torsdag-fredag samlet til topmøde i Kommunernes Landsforening i Aalborg. Og det store punkt på dagsordenen er: Fremtidens velfærd. På den ene side står kommunalpolitikerne med nogle ønsker - og på den anden side står folketingspolitikerne med deres agenda. Mandat taler med to, der bærer begge hatte – både som kommunalpolitikere og folketingsmedlemmer om, hvad der er på spil i Aalborg. Regeringen er blevet et medlem fattigere - da Mads Fuglede tidligere på ugen valgte at sige farvel til Venstre. Det efterlader regeringen med 86 mandater - og ikke længere et indenrigspolitisk flertal. Hvad betyder det for, hvordan der fremover bliver forhandlet politik på Christiansborg - og hvad betyder det for Venstre og den retning, partiet vælger at gå, især i forhold til den meget omdiskuterede CO2-afgift? Det vurderer to politiske kommentatorer, der kender Venstre rigtig godt. Medvirkende: Helle Bonnesen (K), Hans Kristian Skibby (DD), Sofie Lippert (SF), Jarl Cordua, politisk kommentator og Rikke Lyngdal, tidligere politisk rådgiver. Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Kvinder i trøjen – og en ny politisk leder

    Play Episode Listen Later Mar 14, 2024 51:13


    Fremover er det ikke længere kun mænd, der bliver indkaldt til Forsvarets dag. For med regeringens forslag om at styrke Forsvaret med 40 milliarder kroner, er der også en udmelding om, at værnepligten skal ligestilles. Men hvordan skal det i praksis lade sig gøre at få uddannet flere: Både når fagfolk i Forsvaret siger, at de har rigelig travlt allerede og i forvejen mangler det personale, der skal uddanne både kvinderne og mændene? Det spørger Mandat Venstres forsvarsordfører Kristian Pihl Lorentzen om. Mona Juul bliver ny politisk leder for Konservative efter Søren Papes Poulsens pludselige død den 2. marts. Og nu er spørgsmålet: Hvem er Mona Juul egentlig, og hvad er hendes politiske projekt og visioner for Konservative. Det taler Mandat med Benny Damsgaard, tidligere pressechef for Konservative om. Medvirkende: Kristian Pihl Lorentzen, Henrik Frandsen, Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Hvor er fronten i dansk ligestillingspolitik?

    Play Episode Listen Later Mar 7, 2024 51:13


    Kvinder er ved at sejre sig selv ihjel - og det store fokus på ligestilling er ved at skabe en kløft mellem kønnene. Det er nogle af de holdninger, der har været fremme den seneste tid - og ligestillingsdebatten - og debatten om debatten, har igen, igen fået nyt liv herhjemme. Samtidig så mener flertallet af alle kvinder, at ligestillingen halter. Så hvor er fronten egentlig henne, når det gælder ligestillingsdebatten - og er der brug for, at politikerne blander sig mere eller mindre? Det diskuterer ligestillingsordfører for Danmarksdemokraterne Susie Jessen og for Socialdemokratiet Trine Bramsen. Mandat ser også nærmere på, hvor der egentlig er plads til det Konservative Folkeparti i dansk politik. Partiet, der på sørgelig vis mistede sin formand Søren Pape Poulsen den 2. marts, skal ikke bare finde en ny formand, men måske også en ny plads i dansk politik. Historiker og forfatter til ”Borgerlig krise” Christian Egander Skov kommer med sit bud på, hvorfor Konservative bliver ved med at havne i kriser, og hvilken vej der ligger foran partiet nu. Medvirkende: Susie Jessen, Trine Bramsen, Christoffer Melson, Christian Egander Skov. Vært: Kathrine Ejdum. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Manden for den grønne bordende – og skoleleder med opråb

    Play Episode Listen Later Feb 29, 2024 51:13


    Den danske folkeskole fylder igen i den politiske debat efter sagen om overgreb på Borup skole har sat gang i en strøm af beretninger om vold, trusler og generel forråelse i den danske folkeskole. Og det har i den grad fået politikerne på banen, men er det den hurtige handling og de skarpe udmeldinger, som den danske folkeskole har brug for – det forholder en skoleleder sig til. Knap var Svarer-rapporten om CO2-afgiften kommet, før regeringen sparkede beslutningen videre til den grønne trepart, der har frem til juni til at komme med sit bud på, hvor afgiften skal skrues sammen. Mandat spørger manden for bordenden, ekstern formand Henrik Dam Kristensen, hvordan arbejdet kommer til at foregå i den grønne trepart. Medvirkende: Marco Damgaard, Henrik Dam Kristensen, Sigurd Agersnap Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Model 1, 2 eller 3 til debat, og Martin vil være formand

    Play Episode Listen Later Feb 22, 2024 51:13


    Så kom den længeventede Svarer-rapport med sine modeller for, hvordan politikerne kan skrue en CO2-afgift på landbruget sammen. Men hvilken model er den bedste, og hvad skal der til for at sikre landbrugets overlevelse på den anden side af en indført afgift – det debatterer Venstres Stephanie Lose, Signe Munk fra SF og Danmarksdemokraternes Hans Kristian Skibby i dagens program. Martin Henriksen har efter lang tids dansen om den varme grød nu meldt ud, at han gerne vil være formand for Nye Borgerlige – Mandat spørger: hvorfor nu og er han dygtig nok til at sikre partiets overlevelse? Medvirkende: Stephanie Lose (V), Signe Munk (SF), Hans Kristian Skibby (DD), Martin Henriksen (NB), Trine Pertou Mach (Enh.) og Peter Nielsen, mælkebonde. Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Kan man blive for gammel til politik? Og hvordan går det i Blå Blok?

    Play Episode Listen Later Feb 15, 2024 51:13


    I den amerikanske præsidentvalgkamp er alder blevet det altoverskyggende tema. Kan man blive for gammel til politik? spørges der i USA. Det samme spørgsmål stiller vi socialdemokraten Bjarne Laustsen. Han er 70 år og dermed en af de ældste i politikere i det danske folketing. Partilederne i Blå Blok er igen begyndt at holde faste møder. Men hvem er leder af blokken? Og hvilke sager kan de friste vælgerne med? Det taler vi med Steffen Hjaltelin om, han er tidligere toprådgiver i Venstre. Medvirkende: Bjarne Laustsen, Steffen Hjaltelin, Özlem Cekic. Vært: Michael Robak.See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Madpakker mod skolemad og rasende landmænd

    Play Episode Listen Later Feb 8, 2024 51:13


    Agurkestænger, skrællede gulerødder og spegepølsemadder er blevet en debat om, hvor meget staten skal blande sig i folks private valg – og hvad det offentlige egentlig skal betale for. Både Radikale og Moderaterne vil have skolemad i folkeskolerne, men det er den helt forkerte vej at gå og en unødvendig brug af de midler, Danmark har til skolerne. Det mener både Konservative og Liberal Alliance, og Mandat tager debatten om for og imod skolemad. Og så smutter vi en tur til de europæiske veje, der har været blokeret af dyttende, råbende og rasende landmænd, der demonstrerer mod EU's klimatiltag og omlægning af landbruget. Hvad er det, der sker – og hvordan kan det påvirke det danske landbrug og utilfredshed? Det spørger Mandat Europa-parlamentsmedlem for Venstre og landmand, Asger Christensen, om. Medvirkende: Rasmus Lund-Hansen, Lise Bertelsen, Helena Artmann, Anders Frandsen og Asger Christensen. Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Nye Borgerliges dødskamp og New public…hvad for en fisk

    Play Episode Listen Later Feb 1, 2024 51:13


    Regeringen lover igen, igen, igen et opgør med New Public Management – senest da den præsenterede ældrereformen. Men hvorfor er det egentlig, det endnu ikke har kunne lade sig gøre at vinke farvel til den effektiviserende ledelsesform, og hvad er det, den kan og ikke kan. Det zoomer Mandat ind på i dag. Og så tager vi en opdatering på, hvordan det går med Nye Borgerliges overlevelseskamp. For onsdag meddelte Lars Boje Mathiesen, at han ikke kommer tilbage som formand for Nye Borgerlige, og det har rent faktisk stor betydning for partiets videre mulighed for at gøre sig gældende i dansk politik, vurderer partiets tidligere pressechef. Medvirkende: Lars Kaaber, Benedikte Kiær og Michael Aastrup Jensen Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    På med EU-brillerne

    Play Episode Listen Later Jan 25, 2024 51:13


    Mens det stadig er uklart præcis, hvem der har ansvaret for miljøskandalen ved Randers - og også hvem der i sidste ende står med regningen, så bliver det nu diskuteret, hvor opgaven med at lave miljøgodkendelserne ligger bedst? For har kommunerne overhovedet evnerne og viljen til at stå for miljøgodkendelserne og tilsynene – det vender Mandat sammen med en kommunalpolitiker, der er rigtig tæt jordskredsskandalen, helt geografisk. Og så skifter vi bagtæppet til blåt med gule stjerner og tager de europæiske briller på. For der er rigtig meget på den EU-politiske dagsorden i 2024, og vi dykker ned i, hvad der bliver vigtigt at holde øje med. Medvirkende: Erling Kvist Andersen, formand for teknik- og miljøudvalget for Socialdemokraterne i Favrskov Kommune og Iben Schacke, analytiker og kommunikationschef i Tænketanken Europa Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Transfer i dansk politik og en kop kaffe til de ældre

    Play Episode Listen Later Jan 18, 2024 51:13


    Pernille Vermund har meldt ud, at hun skifter til Liberal Alliance, og formand Alex Vanopslagh byder hende velkomne med åbne arme. Men er det egentlig så oplagt et skifte, for der er trods meget enighed også politiske forskelle på den tidligere Nye Borgerlige-formand for Liberal Alliance? Og hvad betyder Vermunds skifte for blå blok og Vanopslaghs rolle som eventuel leder af blå blok – det spørger Mandat om i dag. Og så ser vi nærmere på det udspil, der er kommet om ældres mulighed for selv at vælge mere frit, i regeringens senest serverede skive af den kommende ældrereform. Moderaterne er begejstrerede, mens Liberal Alliance savner svar på, hvordan ældre skal få mere valgfrihed. Medvirkende: Rosa Eriksen ældreordfører for Moderaterne, Katrine Daugaard ældreordfører for Liberal Alliance, Søren Egge Rasmussen landbrugsordfører for Enhedslisten og Benny Damsgaard, politisk kommentator. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Et parti i opløsning og en politisk flirt

    Play Episode Listen Later Jan 11, 2024 51:13


    Det kan godt være, at Pernille Vermund vil opløse Nye Borgerlige og forlade partiet, men det betyder ikke partiets endelige. Det mener tidligere pressechef for Nye Borgerlige, Lars Kaaber, som også har et bud på, hvilket parti Pernille Vermund nu vil banke på døren hos. Mandat ser også nærmere på flirten mellem Liberal Alliance og Radikale Venstre, og hvad døren på klem fra det borgerlige Danmark, betyder for Radikales drømme om at være kongemager. Medvirkende: Lars Kaaber, Tine Lund-Bretlau og Simon Emil Ammitzbøll-Bille Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Karbonader og levebrød: 40 år på Christiansborg

    Play Episode Listen Later Jan 4, 2024 51:13


    Pia Kjærsgaard har 40-års jubilæum som Christiansborgpolitiker og fortæller, hvordan man bevarer kontakten til dem, man repræsenterer, når man er blevet en del af den etablerede elite. I sine første år som politiker for Fremskridtspartiet rejste hun riget rundt, og det har givet en forståelse for, hvordan folk lever, bor og tænker. Og så følger Mandat op på et af de emner, der ikke blev meget plads til i statsministerens nytårstale, selvom det eller var varslet som hovedemnet. Nemlig ældreområdet, hvor du kan høre, hvilke forventninger og ønsker oppositionen har til regeringens kommende ældrereform. Medvirkende: Pia Kjærsgaard (DF), Fie Hækkerup (S), Marlene Harpsøe (DD) og Kirsten Normann Andersen (SF). Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Årets ord og Christiansborgs bedste kollega - Året, der gik i dansk politik

    Play Episode Listen Later Dec 28, 2023 55:14


    Hvordan har 2023 været for et år for nogle af dem, der har brugt rigtig mange af deres vågne timer på dansk politik. Sammen med to politiske ordførere kigger vi tilbage på året, der er gået i dansk politik og på de politiske sager, der har fyldt meget. Ordførerne kåret årets ord i dansk politik og udpeger årets kollega på Christiansborg. Medvirkende: Sólbjørg Jakobsen (LA) og Monika Rubin (M) Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    En ny minister og en kunstig nytårstale

    Play Episode Listen Later Dec 21, 2023 55:14


    For fire uger siden blev Morten Dahlin udnævnt minister for kirke, by – og landdistrikter samt nordisk samarbejde. Inden da har han været Venstres politiske ordfører i et turbulent år, hvor partiet især har skulle forsvare, hvorfor det gik med i SVM-regeringen. Morten Dahlin fortæller, hvordan han har oplevet første år med regeringen som først politisk ordfører og nu minister. 1. januar skal statsminister Mette Frederiksen holde sin årlige nytårstale, og i den forbindelse har hun på sine sociale medier bedt sine følgere komme med bud på, hvad talen skal handle om. Mandat har taget nogle af de mange emner, der går igen og igen i følgernes input, og lavet det om til en nytårstale ved hjælp af kunstig intelligens. Gæst: Morten Dahlin Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Lunkne karakterer og Mike Tyson-citat

    Play Episode Listen Later Dec 14, 2023 55:14


    Mandat fejrer regeringens et års fødselsdag med et kig på, hvordan det går SVM-samarbejdet – og der er lunkne karakterer og boksemetaforer i vente til regeringen fra de politiske kommentatorer Steffen Hjaltelin og Benny Damsgaard. Den danske delegation til COP28 havde meget mindre at lave, end delegerede og løsgænger i Folketinget, Theresa Scavenius havde håbet på. Hun fortæller, hvordan det var at være med til COP28, og hvad hun rent faktisk kunne bruge sig deltagelse til. Og så kan du høre SF's politiske ordfører Signe Munk sætte ord på, hvad den massive fremgang i meningsmålingerne kan bruges til, når partiet sætter sig til forhandlingsbordet med regeringen. Medvirkende: Signe Munk (SF), Theresa Scavenius (UFP), Steffen Hjaltelin Fast kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Godtfredsen i ny møgsag, ministercomeback og koran-afstemning

    Play Episode Listen Later Dec 7, 2023 55:14


    Efter blot 14 dage som minister trækker Mia Wagner sig som digitaliserings- og ligestillingsminister. Hun skriver selv, at hendes krop ikke passer med hendes livsdrøm. Mandat vender, hvad afskeden betyder for regeringen. Koranloven er til afstemning i folketingssalen i dag, og det er uden clearing, så derfor er salen fuld af debatterende politikere. Oppositionen er ikke færdig med at stille spørgsmålstegn ved L65, koranloven – og Mandat følger med i debatten, som betyder, at alle skal stemme. Nu rammes Moderaterne af endnu en møgsag efter, at Socialstyrelsen nu undersøger en sag om en "belastende" video med Moderaternes Nanna Gotfredsen. En video, der skulle have indeholdt “belastende” optagelser af folketingsmedlemmet, er blevet købt og destrueret af politikerens retshjælpsorganisation, Gadejuristen, der hvert år modtager et millionbeløb i støtte fra det offentlige. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Klimaknas og Jordskredsjubilæum

    Play Episode Listen Later Nov 30, 2023 55:13


    Fem partier truer med at forlade klimaforhandlingerne om 2025 målene, fordi de forslag, der ligger på bordet er for ringe, og fordi det hele går for langsomt. Men regeringen forstår ikke kritikken og mener, at oppositionen bør blive ved forhandlingsbordet og tage ansvar. Og så kan jordskredsvalget i 1973 fejre 50-års jubilæum mandag den 4. december. Mandat får besøg af én af dem, der blev valgt ind ved det særlige valg og kan fortælle, hvordan tiden efter var. For det er ikke bare en begivenhed, der hører fortiden til, den trækker nemlig også tråde til nutidens politiske virkelighed. Gæster: Henrik Frandsen (M), Signe Munk (SF), Ole Gerstrøm Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Rokade roulade

    Play Episode Listen Later Nov 23, 2023 55:13


    Ny Venstre-formand Troels Lund Poulsen har skiftet ud på ministerposterne. Der er kommet to nye ansigter, blandt andet iværksætter og erhvervskvinde Mia Wagner til. Mandat analyserer på regeringsrokaden, og hvad den betyder. Unge Moderater mener ikke, at tidligere medlem af Moderaterne, Jon Stephensen er værdig til at sidde i Folketinget, og derfor er det også et dilemma for dem, hvis regeringens parlamentariske grundlag fremover skal bygge på valgforbund med Jon Stephensen, fortæller leder af ungdomsafdelingen. Medvirkende: Max Manøe Bjerregaard, Morten Reimar og Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Hvor meget klapper Venstrefolket?

    Play Episode Listen Later Nov 16, 2023 55:13


    Når Venstre i weekenden holder det landsmøde, der officielt skal gøre Troels Lund Poulsen til formand for partiet, så er det helt afgørende, hvor meget der bliver klappet ad de forskellige politikere, der går på talerstolen. Det fortæller Venstrerådgiver gennem 15 år, Steffen Hjaltelin, som forklarer, hvad der er på spil i weekendens landsmøde i det kriseramte Venstre. Og så zoomer vi ind på, hvorfor regeringen har valgt ikke at hæve cigaretpriserne i sin nye forebyggelsesplan, der ellers gerne vil gøre op med børn og unges brug af alkohol, nikotin og tobak. For der er egentlig flertal for at hæve priserne på cigaretter, men alligevel er det ikke en del af aftalen – og argumenterne er grænsehandel og økonomi. Medvirkende: Stinus Lindgreen (R), Matilde Powers (S), Steffen Hjaltelin. Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Når du blander rød og blå….

    Play Episode Listen Later Nov 9, 2023 55:14


    Får du skattelettelser, du kan forstå. Sådan lyder Moderaternes kække slogan om regeringens skatteudspil, men er det nu også helt rigtigt? Moderaternes skatteordfører debatterer udspillet med Liberal Alliance, der egentlig ser fornuftige elementer i udspillet, men stadig væk ikke kan se sig selv i Lars Løkkes top-topskat. I to timer stod statsminister Mette Frederiksen, Peter Hummelgaard og Christian Rabjerg Madsen på skift på Folketingets talerstol for at svare på oppositionens spørgsmål om FE-sagen i en hasteforespørgsel, som Dansk Folkeparti havde indkaldt til. Men hvilke svar kom der ud af forespørgslen, og hvad er oppositionens mål med den massive kritik, som den sender mod regeringen? Det svarer retsordfører og initiativtager Peter Kofod på. Medvirkende: Peter Kofod (DF), Mohammad Rona (M), Steffen Frølund (LA) Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Skandalesag droppet og en politisk gåtur på Christiania

    Play Episode Listen Later Nov 2, 2023 55:14


    Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen skal alligevel ikke for retten. For anklagemyndigheden har droppet sagerne imod dem, fordi Højesteret ikke vil føre sagen for lukkede døre. Oppositionen lugter blod og ballade og vil både have udvidet Undersøgelseskommissionen og hive Mette Frederiksen i salen til en hasteforespørgsel. Lige nu bliver en ny bandepakke forhandlet på plads blandt partierne på Christiansborg – og imens har Enhedslistens og Socialdemokratiets retsordfører sat hinanden stævne til en gåtur på Christiania for at se, hvordan det står til med Pusher Street. Og så råber Mandat: Hulubulu, skatteudspil, hvor er du henne? For det var egentlig meningen, at regeringen skulle præsentere skattelettelser og 2030-plan i denne uge, men de lader vente på sig. Medvirkende: Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på Olfi og vært på Frontlinjen, retsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg, retsordfører for Enhedslisten Rosa Lund. Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Hvis Troels Lund Poulsen var fodboldspiller

    Play Episode Listen Later Oct 26, 2023 55:14


    Fødevarer – og landbrugsminister Jacob Jensen var en af de første til at pege på Jakob Ellemann-Jensen som ny formand i 2019, og det har været svært at skulle sige farvel til den nu tidligere formand, fortæller ministeren. Jacob Jensen sætter også ord på, hvorfor CO2-afgiften på landbruget skaber så stor splittelse, og hvordan han gerne så, at den kunne diskuteres. Og så tegner Mandat et portræt af den måske kommende formand for Venstre, i hvert fald den eneste kandidat på nuværende tidspunkt, Troels Lund Poulsen med hjælp fra hans tidligere rådgiver Frank Laybourn, der fortæller, hvem Troels Lund Poulsen var, hvis han var en fodboldspiller. Gæster: Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri og Frank Laybourn, tidligere rådgiver for Troels Lund Poulsen og partner i public affairs-virksomheden Substantia. Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Politisk storm om Israel-støtte, skattereform og succesmålinger

    Play Episode Listen Later Oct 19, 2023 55:13


    Der er vendt op og ned på procenterne, som vi kender dem i danske meningsmålinger. Mens nogle partier bare stryger op, op, op, så er andre på vej ned i rasende fart. Mandat kigger i dag på, hvad der sker på den politiske scene, når der bliver ændret på partiernes størrelser i målingerne. Vi spørger, hvorfor det fx går så godt for Liberal Alliance, og om successen kan holde. Og så skal vi også forbi den kommende skattereform. For hvem er den egentlig for og holder regeringen det, den lover. Nej, lyder kritikken, men er den ikke bare helt forudsigelig? Gæster: Morten Reimar, selvstændig rådgiver og Sigurd Agersnap, skatteordfører for SF. Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Folkeskolen version X.0

    Play Episode Listen Later Oct 12, 2023 55:13


    Folkeskolen skal endnu engang laves om. Regeringen har præsenteret 35 forslag, der skal sikre, at de mål, der aldrig blev opnået med folkeskolereformen fra 2014, nu kan blive en realitet. Det handler blandt andet om færre bindende mål, færre timer og mere praktiske folkeskole. Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring fortæller, hvorfor hun og regeringen mener, det er vejen frem mod målene om bedre trivsel og større faglighed. Og så fortæller Kristendemokraternes landsformand Jeppe Hedaa, hvad der skal til for at genstarte partiet. Kristendemokraterne skal nemlig være mere moderne, og det arbejde tages der hul på, når partiet holder landsmøde i weekenden. Medvirkende: Sara Emil Baaring og Jeppe Hedaa Kommentator: Benny Damsgaard Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Claim MANDAT

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel