Podcasts about kommunernes landsforening

(01:00): Venstre lyver om ulvedræbt trøffelhund. Medvirkende: Erling Bonnesen, landbrugs- og dyrevelfærdsordfører for Venstre. (15:00): Blå partier vil give skoleledere ret til at smide elever ud. Medvirkende: Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune for Venstre og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening. (30:00): Lige op til forhandlinger om fred er Ukraine gået i offensiven i Rusland. Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. (50:00): Hjerteforeningen: Der skal være tydelige sundhedsoplysninger på alle fødevarer. Medvirkende: Morten Ørsted Rasmussen, direktør i Hjerteforeningen. Værter: Mathias Wissing & Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

(03:00): Grønlands nye turisme-lov splitter vandene. Medvirkende: Christian Keldsen, Direktør i Grønlands Erhverv. (12:00): Drengene er bedre til matematik end pigerne i folkeskolen. Medvirkende: Rune Müller Kristensen, medforfatter på TIMMS-undersøgelsen og lektor ved DPU v. Aarhus Universitet. (30:00): Politisk kaos i Sydkorea. Medvirkende: Camilla Nørup Sørensen, phd og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. (42:00): Næstformand i Kommunernes Landsforening melder sit stop efter en måned ved posten. Medvirkende: Thomas Gyldal Petersen, Borgmester i Herlev og næstformand for KL indtil årsskiftet. Værter: Anne Philipsen & Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Lidt over en måned skulle der gå, før næstformand for Kommunernes Landsforening, Thomas Gyldal Petersen, vælger at fratræde sin post. Det gør han samtidig med, at han også stopper som borgmester i Herlev Kommune. Men hvorfor skulle der kun gå en måned? Værter: Kasper Harboe og Anne Phillipsen. Gæst: Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev og næstformand for KLSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne POVcast går politisk redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen tæt på den grønne trepart - hvad går den ud på, hvad var formålet, og hvorfor ser det ud til, at Mette Frederiksen er tæt på at tabe sit prestigeprojekt på gulvet. Og dermed selve SVM-regeringen, vurderer de to politiske eksperter. Den grønne trepart skal – for nu at citere regeringen selv - understøtte, at der gennem dialog, samtænkning og fælles forpligtelser skabes grundlag for en samlet løsning for fremtidens landbrug i Danmark. Eller sagt på en anden måde. Hvordan begrænser vi landbrugets kvælstofudledning - med landbruget ved hånden? Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart. Men det knirker i samarbejdet. Reelt er de fælles forhandlinger, der skulle være begyndt, kuldsejlet - og minister for den grønne trepart Jeppe Buus er på overarbejde. Hør mere i POVcasten - og læs mere i Frank Korsholms analyse. Hør desuden Frank Korsholm og Bjarke Larsen diskutere om der overhovedet er et parti ved navn Moderaterne tilbage - og desuden sagen om de mange socialdemokratiske borgmestre, der forlader deres poster ved næste kommunalvalg.

Sofie Plenge havde aldrig siddet i direktørstolen før. Faktisk havde hun kun begrænset ledelseserfaring at trække på, da hun sad der i familiens lejede autocamper i den amerikanske ødemark, og forberedte sig på sit hidtil største karrierespring. Sofie var nemlig sprunget ind i ferien som konsulent i Kommunernes Landsforening, men skulle nu lande på begge ben i rollen som kulturdirektør i Vejle Kommune på den anden side.En akrobatisk øvelse, som nok ville give de fleste koldsved. Men med sig i springet havde Sofie en vision om en moderne kommune og et fundament i religionspsykologien. Og det var nok. For knap 1½ år og en nedlukning af landet senere, blev hun også Sundhedsdirektør i kommunen med ansvar for en faggruppe, der nu talte alt fra arkæologer til tandplejere. Hvad der fik Vejle Kommune til at satse på Sofie, og hvordan hun er lykkedes på trods af hendes i starten begrænsede ledelseserfaring, corona-nedlukninger og et enormt bredt fagfelt, kan du høre om i dagens podcast. Lyt med og hør:hvordan du kan forberede dig på direktørrollenhvordan du kan skabe trivsel for både medarbejdere og lederehvordan religion og det spirituelle kan hjælpe dig i retning af en mere menneskelig ledelsesform.

Dagsorden:-Kommer AI-robotterne og tager vores jobs? Otto indleder dagens afsnit med en vigtig og anelse teknisk gennemgang af Googles nye rapport om vækstpotentialet i kunstig intelligens. -Den store armlægning om kommunale besparelser er i fuld gang mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Spørgsmålet er: Hvordan kan det være, at man hvert år kan stille sit ur til den kommunale klagesang om sparekrav, når der år for år bliver tilført flere midler til den offentlige sektor? -Derudover giver Otto en public-service værdig forklaring af, hvordan man skønner det økonomiske råderum og hvad det kan bruges til. ... Og hvorfor griner en borgmester af Jes i gårsdagens Debatten? Lyt med til dagens afsnit og få svaret. Panelet består af direktør og vært Jes Brinchmann, analysechef Otto Brøns-Petersen og forskningschef Karsten Bo Larsen. Produceret og tilrettelagt af Raurel AdamsLinks:https://t.co/qZXlqFOZDVhttps://nyheder.tv2.dk/politik/2024-05-17-vi-foeler-os-som-en-lus-mellem-to-negle-lyder-opraab-fra-borgmestre

Der skal flere frivillige til at løfte ældreplejen, der mangler hænder. Sådan lyder budskabet fra Kommunernes Landsforening. Men er det en god idé? Eller er det forkert at lægge mere ansvar over til frivillige? Vi tager debatten i dagens program, der også handler om, hvem der har ansvaret for de små dagligvarebutikker, der ikke kan løbe ude i landdistrikterne? Medvirkende: Maria Durhuus (Ældreordfører for Socialdemokratiet) Katrine Vinther Nielsen (Medlem af Sundhed- og Omsorgsudvalget i Århus Kommune for SF) Helle Hygum Espersen (Chefanalytiker hos Vive) Kirsten Rasmussen (Frivillig på Plejecenter Elmehøj i Brønderslev) Rita Eriksen (Bestyrelsesmedlem i Dagli' Brugsen Tebstrup) Tobias Gandrup (Forsker i landdistriktsudvikling på SDU) Henning Bahl (Næstformand i Falsled - Millinge - Svanninge Lokalråd)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hundredvis af kommunalpolitikere er torsdag-fredag samlet til topmøde i Kommunernes Landsforening i Aalborg. Og det store punkt på dagsordenen er: Fremtidens velfærd. På den ene side står kommunalpolitikerne med nogle ønsker - og på den anden side står folketingspolitikerne med deres agenda. Mandat taler med to, der bærer begge hatte – både som kommunalpolitikere og folketingsmedlemmer om, hvad der er på spil i Aalborg. Regeringen er blevet et medlem fattigere - da Mads Fuglede tidligere på ugen valgte at sige farvel til Venstre. Det efterlader regeringen med 86 mandater - og ikke længere et indenrigspolitisk flertal. Hvad betyder det for, hvordan der fremover bliver forhandlet politik på Christiansborg - og hvad betyder det for Venstre og den retning, partiet vælger at gå, især i forhold til den meget omdiskuterede CO2-afgift? Det vurderer to politiske kommentatorer, der kender Venstre rigtig godt. Medvirkende: Helle Bonnesen (K), Hans Kristian Skibby (DD), Sofie Lippert (SF), Jarl Cordua, politisk kommentator og Rikke Lyngdal, tidligere politisk rådgiver. Vært: Kathrine Ejdum See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kommunernes Landsforening vil gerne fjerne regler for spare på bureaukratiet og administrationen. Men vifter KL med sparekniven i blinde?De kan nemlig ikke lige sige, hvor meget de i hverken tid eller penge kommer til at spare på trimningen.Sammen med regeringen er de blevet enige om at fjerne reglen om, at kommunerne skal tælle, hvor mange pædagoger der er per barn i daginstitutionerne. Det sker som et led i en større plan om afbureaukratisering, hvor der i alt skal afskaffes i alt 56 regler på det kommunale område.Men både pædagoger og forældre tvivler på, at der bliver sparet tid og penge ved at fjerne reglen. Gæster:Peter Pannula Toft, Børne- og skolechef i KLTilrettelægger:Alexander BrøndumVært:Niels Frederik RickersProducer:Mille Ørsted Redaktør:Mille Ørsted

Det skal være slut med at kunne se, hvordan det går med normeringerne i hvert enkelt dagtilbud.Kommunernes Landsforening og regeringen har lavet en aftale, der skal nedbringe  bureaukratiet.En af de regler de gerne vil fjerne er kravet om, at der lige nu skal indsamles data om normeringer for hvert enkelt institution. Det bekymrer både forældre og pædagoger, der ikke kan se, hvordan det skulle give de ansatte mere tid til børnene. Tværtimod vil det ifølge dem give et ringere overblik over, hvordan det står til med hvert enkelt vuggestue og børnehave.Gæster:Elisa Rimpler, Formand for fagforengen for pædagoger, BUPL Mette Wolf Eikelund, talsperson for Forældre Bevægelsen #HvorErDerEnVoksenTilrettelægger: Alexander BrøndumVært: Majlinda Urban KuciProducer: Jacob PedersenRedaktør: Mille Ørsted

Kommunernes Landsforening vil gøre op med gyldne håndtryk og stiller krav til overenskomstforhandlinger.Sådan har det lydt i flere overskrifter i denne uge.Men kravene, KL kæmper for, vil blot sørge for, at de matcher vilkårene i staten og regionerne, hvor det tager længere tid at optjene en fuld fratrædelse.Vilkår, som i regionerne, ikke har stoppet to chefer i region midtjylland i at tage 7,5 millioner kroner med ud af døren, da de blev fyret efter kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital, da de lod mindst 293 syge tarmkræftpatienter vente for længe, inden deres operation.Gæster:Michael Ziegler (K), KL's chefforhandler og formand for KL's løn- og personaleudvalgHenning Jørgensen, forskningsansvarlig på Professionshøjskolen UCN og tidligere professor i offentlig forvaltning på Aalborg UniversitetVært:Alexander BrøndumTilrettelægger:Alexander BrøndumProducer:Peter Schwarz NielsenRedaktør:Mille Ørsted

Vi kan godt indstille os på, at vi må skrue forventningerne ned til velfærdssamfundet, mener Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening. For vi kommer til at mangle både hænder og penge. Men det er Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, ikke helt enig i - det er et spørgsmål om prioritering, mener han. Den debat tager vi først i programmet. Og så debatterer vi også, om folk med polititilhold skal i fodlænke, og om samfundet gør for lidt for at hjælpe folk, der har svært ved digitaliseringen. For en ny undersøgelse viser nemlig, at det faktisk er hver tredje voksne, der er udfordrede på den front. Medvirkende: Pelle Dragsted (Finansordfører for Enhedslisten). Karina Lorentzen (Retsordfører for SF). Kristian Mølgaard (Forsvarsadvokat). Laurids Møller (Psykolog hos Dansk Stalking Center). Anne-Marie Bunster (Pensionist). Marie Bjerre (Digitaliseringsminister fra Venstre).See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Befolkningen må snart forstå, at vi ikke kan bevare niveauet af velfærd'. Sådan lyder beskeden fra formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm. I takt med at velstanden stiger, stiger forventningerne til velfærdssamfundet. Og Statsministeren anerkender, at den demografiske udvikling og manglende arbejdskraft presser kommunerne. Derfor spørger vi i dagens P1 Debat, om vi i fremtiden skal forvente mindre velfærd? Eller kan mindre bureaukrati og en frisættelse af kommunerne indfri befolkningens forventninger? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919. Medvirkende: Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet, Jens Klarskov, Tidl. direktør i Dansk Erhverv og Dansk Byggeri, Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, HC Østerby, borgmester i Holstebro Kommune (S), Kirsten Gunvor Løth, Formand for LFS, Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten, Sólbjørg Jakobsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, Ida Rindorf sygeplejerske Rigshospitalet, Lisbeth Bech Nielsen finansordfører for SF. Vært: Mathias Pedersen.

Vi har hele ugen forsøgt at få svar på, hvem der skal have de 18 millioner vacciner, der i alt er bestilt til danskerne fra efteråret 2022 til og med august 2023. På trods gentagne henvendelser til Sundhedsministeriet, har vi intet hørt endnu. Vi har heller ikke fået svar på, om sundhedsminister Sophie Løhde vil stille op til interview og svare os.  Til gengæld kan du senere i udsendelse her høre nu tidligere formand i Nye Borgerlige, Lars Boje, give sit bud. Din vært i dag er Kristian Henriksen. Tidskoder: [04:00] : Finn Rudaizky, Byrådsmedlem i København for Dansk Folkeparti // Om Københavns Kommune skal bryde ud af Kommunernes Landsforening. [13:00] : Kasper Saugmann, Journalist på Frihedsbrevet // Om Udenrigsministeriet har opfundet en regel for at beskytte sig selv og Rasmus Prehn. [22:00] : Mikael Olai Milhøj, Chefstrateg hos Sterna Capital // Om vi skal være bekymrede over de mange bankkollaps. [30:00] : Lars Boje Mathiesen, Løsgænger og medlem af Folketinget // Om hvad det skal have af konsekvenser, at der er bestilt 18 millioner vacciner til Danmark på et år. [47:00] : Jonas Herby, Specialkonsulent for CEPOS // Om hvordan det går med regeringens plan om at rydde ud i bureaukratiet. [54:00] : Isla Tusindstråle, Medarrangør af demonstrationen “Vi slår ring om børnenes uskyld”. // Om børn ikke må se på mænd i dametøj.See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Befolkningen må snart forstå, at vi ikke kan bevare niveauet af velfærd'. Sådan lyder beskeden fra formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm. I takt med at velstanden stiger, stiger forventningerne til velfærdssamfundet. Og Statsministeren anerkender, at den demografiske udvikling og manglende arbejdskraft presser kommunerne. Derfor spørger vi i dagens P1 Debat, om vi i fremtiden skal forvente mindre velfærd? Eller kan mindre bureaukrati og en frisættelse af kommunerne indfri befolkningens forventninger? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919. Medvirkende: Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet, Jens Klarskov, Tidl. direktør i Dansk Erhverv og Dansk Byggeri, Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, HC Østerby, borgmester i Holstebro Kommune (S), Kirsten Gunvor Løth, Formand for LFS, Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten, Sólbjørg Jakobsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, Ida Rindorf sygeplejerske Rigshospitalet, Lisbeth Bech Nielsen finansordfører for SF. Vært: Mathias Pedersen.

'Befolkningen må snart forstå, at vi ikke kan bevare niveauet af velfærd'. Sådan lyder beskeden fra formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm. I takt med at velstanden stiger, stiger forventningerne til velfærdssamfundet. Og Statsministeren anerkender, at den demografiske udvikling og manglende arbejdskraft presser kommunerne. Derfor spørger vi i dagens P1 Debat, om vi i fremtiden skal forvente mindre velfærd? Eller kan mindre bureaukrati og en frisættelse af kommunerne indfri befolkningens forventninger? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919. Medvirkende: Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet, Jens Klarskov, Tidl. direktør i Dansk Erhverv og Dansk Byggeri, Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, HC Østerby, borgmester i Holstebro Kommune (S), Kirsten Gunvor Løth, Formand for LFS, Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten, Sólbjørg Jakobsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, Ida Rindorf sygeplejerske Rigshospitalet, Lisbeth Bech Nielsen finansordfører for SF. Vært: Mathias Pedersen.

Liberalismen legitimerer tidens destruktive individualisme og nydelsessyge. Den fører til mistrivsel, mener kronikørerne i Weekendavisen DFs formand Morten Messerschmidt og Mitchel Oliver Vestergaard, der er en af partiets yngre ideologer. Begge savner flere fællesskaber. Vestergaard uddyber kronikkens budskab. Vi bliver nødt til at tale anderledes om dansk forsvars- og udenrigspolitik. Det mener Mikkel Vedby Rasmussen, professor i Statskundskab & Dekan ved Københavns Universitet. Han mener, at vi ikke kan blive ved med at sladre om forsvars- og udenrigspolitik på den måde, hvor det enten handler om, at Forsvaret har rod i økonomien eller historier om Udenrigstjenesten, hvor ambassader har brugt penge eller ansat personale forkert og ofte bunder i en implicit kritik af overklassen. Mikkel Vedby er gæst.I den kommunale top, hos Kommunernes Landsforening, er man ved at være træt af regeringen, der beder kommunerne om at slanke bureaukratiet og beder dem holde igen med at ansætte medarbejdere til administration, så der kan spares tre milliarder kr. For imens kan KL konstatere, at ministerierne og de statslige styrelser hyrer løs af medarbejdere. Debat mellem Jakob Bundsgaard, næstformand KL og borgmester i Aarhus (S) og tidligere minister og finansordfører for S, Benny Engelbrecht.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Interesseorganisationen Kommunernes Landsforening (KL) har i årevis været utilfredse med loven om danmarkskortet, som udstiller antallet af sager på social- og handicapområdet som borgerne får medhold i, efter de har klaget. Dét kalder man omgørelsesprocenten, og tallet er højt, og har været stigende i årevis.KL er utilfreds med denne måde at opgøre tallene på. De ønsker i stedet, at man sammenligner antallet af sager borgerne får medhold i med det samlet antal afgørelser en kommune træffer på et år. Det vil resultere i en markant lavere omgørelsesprocent.Dette kaldes for ‘tællemetoden', som en professor i socialret kalder for “meningsløs”.Ifølge ham er der omfattende dokumentation på, at der er mindst lige så mange fejl i de sager, der ikke bliver klaget over.Vi har forelagt kritikken til KL i et interview, men de fastholder stadig, at det er en god idé.Gæster: John Klausen, professor i socialret på Aalborg UniversitetChristian Harsløf, direktør for KL på socialområdetVært:August Stenbroen Tilrettelægger:Peter Marstal Producer:Camilla Michelle MikkelsenRedaktør:Mille Ørsted

Vi kommer til at mangle 16.000 SOSU'er i 2030. Det viser tal for Kommunernes Landsforening. Men måske kan vi afhjælpe problemet ved at hente inspiration fra Holland, hvor borgerne hver især hjælper de ældre med rengøring, indkøb og vasketøj. Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi, er der nemlig ikke mange andre løsninger tilbage. Men bør det være vores allesammens ansvar at hjælpe de ældre? Og hvor langt er vi villige til at gå, når det gælder de mere intime opgaver sm toiletbesøg og bad? Den debat tager vi med lytterne i dagens program, hvor vi også debatterer, hvor langt kommunen må gå for at afsløre borgere, der bor ulovligt i deres kolonihavehuse. Og så runder vi også et forslag om at forbyde reklamer for biler og fly i klimaets navn. Medvirkende: Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace. Mikkel Hansen, kommunikationschef i Rejseselskabet TUI. Steen Pedersen, leder af Ballerup Kommunes kolonihaveteam. Inge Holtkøtter, formand i kolonihaveforeningen Stuvehøjgaard i Ballerup. Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældresagen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kommunernes Landsforening har i årevis modarbejdet loven om ‘danmarkskortet'. Det viser en række aktindsigter, som 24syv har modtaget. Loven forpligter lokalpolitikerne i landets kommuner til at følge op alvorlige, omgjorte socialsager. Men flere kommuner er ikke tilfredse med loven, som de kalder for en “gabestok”. Derfor har Kommunernes Landsforeningen længe ønsket at bruge en anden metode. Men KL's forslag er “meningsløst” og "bagatelliserer” alvorlige sager, lyder det fra en professor i socialret.Vært: Niels Frederik RickersTilrettelægger:Anna Munch HeydornPeter MarstalProducer: Camilla Michelle MikkelsenRedaktør: Mille Ørsted

Solrød Kommune bryder loven i flere social- og handicapsager, og gør alt hvad de kan for ikke at lære af deres fejl. Sådan lyder kritikken i dagens Reporterne fra tidligere socialminister, Mai Mercado, en chefjurist og et byrådsmedlem. Men Solrøds borgmester nægter at have brudt loven. For kommunen har nemlig bedt deres egen interesseorganisation - Kommunernes Landsforening - vurdere sagen. Og KL har altså pure frifundet Solrød Kommune.Vi stiller Solrøds borgmester de kritiske spørgsmål i dagens udgave af Reporterne.Vært: Alexander Wils LorenzenGæster: (01.41) Mads Silberg, kommunalpolitiker for Konservative i Solrød Kommune(13.17) Sanne Møller, partner i Embedsværket(19.03) Mai Mercado, folketingsmedlem for Konservative(23.01) Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune, Liberal AllianceReportere: Anna Munch HeydornToke Twistmann GrippingRedaktør: Andrea Sandahl Skov Bøtker

Hør også Lars Aslan, Per Clausen og meget andet i dagens En Uafhængig Morgen, Danmarks uafhængige radios morgenflade. Dagens værter er Kristoffer Lind og Camilla Boraghi. Medlemmer kan lytte til udsendelsen uden reklamer i vores app - download via duah.dk/app Vi rykker ind på Christiansborg, hvis vi kan få 500 nye medlemmer inden sommerferien - bliv medlem på www.duah.dk Tidskoder:  [00:06:00] Per Clausen, medlem af KLs bestyrelse fra Enhedslisten og byrådsmedlem i Aalborg //  Ødsler Kommunernes Landsforening skatteborgernes penge på gyldne håndtryk for millioner, til fyrede kommunaldirektører? [00:22:00] Bjarne Hansen, miljøforkæmper, Thyborøn // Om der endelig bliver ryddet op efter Danmarks største forureningsskandale [00:32:00]  Claus Borg, direktør for Teknik og Miljø fra Lemvig Kommune // Om forureningen ved Thyborøn er ved at sprede sig ned langs Vesterhavets badestrande [00:50:00] Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole // Om Kommunernes Landsforening ødsler skatteborgernes penge på gyldne håndtryk for millioner, til fyrede kommunaldirektører? [01:00:00] Jesper W. Rasmussen, næstformand, Dansk Regnbueråd // Om LGBT+ er blevet for ekskluderende over for homoseksuelle, der ikke går op i identitetspolitik [01:10:00] Christoffer Koch Andersen, transmand og aktivist // Om LGBT+ er blevet for ekskluderende over for homoseksuelle, der ikke går op i identitetspolitik [01:20:00] Vores journalist Kristian Henriksen tager til KL med gyldent håndtryk // Hvad laver han ude ved KL?  [01:30:00] Lars Aslan Rasmussen, MF, Socialdemokratiet. LGBT-ordfører // Om LGBT+ er blevet for ekskluderende over for homoseksuelle, der ikke går op i identitetspolitik [01:45:00]  Joakim Grundahl, journalist og madanmelder ved Politiken // Bruger voldelige køkkenchefer de hæderkronede, danske gourmetrestauranter som fristed til at terroriserer deres ansatte?   

Organisationer: Butikker skal kunne nægte at tage imod kontanter. Regeringen og Kommunernes Landsforening indgår økonomiaftale. Tusindvis af døde delfiner skyller op på kysterne - de er en del af krigens ofre. Tour de France i Danmark giver ikke nødvendigvis økonomiske gevinster. Værter: Dagmar Eben Østergaard & Nicolai Dupont. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der bliver brug for alle, også dem, der er gået på pension, når der skal skaffes nok pædagoger og lærere til at tage sig af ukrainske børn på flugt fra krigen. Pædagogernes fagforening BUPL foreslår derfor en særlig jobbank, hvor folk på pension eller efterløn kan melde sig som arbejdskraft, vel at mærke uden at skulle trækkes i pensionen. Både Kommunernes Landsforening, Ældresagen og nu også Dansk Arbejdsgiverforening støtter forslaget, hvor betingelsen er, at det ikke må koste på folkepensionen. Venstre og Socialistisk Folkeparti støtter forslaget og opfordrer regeringen til at handle hurtigt for at skaffe pædagoger og lærere til de ukrainske børn. Vi spørger regeringen, hvad de siger til forslaget. Statsoverhoveder, ministre og menige politikere valfarter til Ukraine for at vise deres solidaritet. Det ville den tyske præsident Frank Walter Steinmeier også. Men Ukraine vil ikke have ham på besøg. Det måtte han konstatere, da han stod i Polen og ellers var klar til at fortsætte rejsen til Ukraine i en fælles delegation sammen med Polen og de tre baltiske lande. Den ukrainske ambassadør i Tyskland siger, at ukrainerne derimod gerne vil have besøg af den tyske kansler Olaf Scholz. Det er en pinlig sag for Tyskland, men måske også for Ukraine. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/orientering

Der mangler klasselokaler, undervisningsmaterialer og lærere. Og nogle steder er der endda hul i taget. Sådan bliver forholdene beskrevet af elever på flere af landets FGU'er, der er en forberedende grunduddannelse til unge, der ikke er parate til at tage andre ungdomsuddannelser eller er parate til arbejdsmarkedet. Målet bag uddannelsen bygger på en årelang politisk ambition om, at andelen af unge, der har brug for støtte til at komme videre i livet, skal halveres. Men Orientering har i den sidste måneds tid kunne fortælle historier om dybt kritisable forhold på flere af skolerne. Vi taler med Kommunernes Landsforening om, hvorfor kommunerne ikke løfter opgaven godt nok. Når folketingsmedlemmer fremover skal på sygeorlov, så er det ikke nok at sende en mail til Folketingets formand. Fremover skal folketingsmedlemmer kunne fremvise en lægeerklæring, som skal afleveres til partiets gruppeformand. De nye regler kommer efter en diskussion tidligere på året, hvor der var kritik af, at folketingsmedlemmer ikke har samme krav om at kunne dokumentere sygdom, som man har på resten af arbejdsmarkedet. Vi dykker ned i de nye regler. Under afhøringerne i granskningskommissionen i går var det endnu engang Barbara Bertelsen, der løb med al opmærksomhed, selv om hun ikke var til stede ved retten på Frederiksberg. I en række hidtil ukendte sms'er lufter hun sin utilfredshed med, at regeringens beslutning om at slå alle mink ned, ikke blev bakket mere op af den tidligere faglige direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak. Sms'erne har vakt opsigt. Vi spørger, hvor opsigtsvækkende det overhovedet er, og så får vi seneste nyt fra kommissionen i dag. Astrid Berg og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Der mangler klasselokaler, undervisningsmaterialer og lærere. Og nogle steder er der endda hul i taget. Sådan bliver forholdene beskrevet af elever på flere af landets FGU'er, der er en forberedende grunduddannelse til unge, der ikke er parate til at tage andre ungdomsuddannelser eller er parate til arbejdsmarkedet. Målet bag uddannelsen bygger på en årelang politisk ambition om, at andelen af unge, der har brug for støtte til at komme videre i livet, skal halveres. Men Orientering har i den sidste måneds tid kunne fortælle historier om dybt kritisable forhold på flere af skolerne. Vi taler med Kommunernes Landsforening om, hvorfor kommunerne ikke løfter opgaven godt nok. Når folketingsmedlemmer fremover skal på sygeorlov, så er det ikke nok at sende en mail til Folketingets formand. Fremover skal folketingsmedlemmer kunne fremvise en lægeerklæring, som skal afleveres til partiets gruppeformand. De nye regler kommer efter en diskussion tidligere på året, hvor der var kritik af, at folketingsmedlemmer ikke har samme krav om at kunne dokumentere sygdom, som man har på resten af arbejdsmarkedet. Vi dykker ned i de nye regler. Under afhøringerne i granskningskommissionen i går var det endnu engang Barbara Bertelsen, der løb med al opmærksomhed, selv om hun ikke var til stede ved retten på Frederiksberg. I en række hidtil ukendte sms'er lufter hun sin utilfredshed med, at regeringens beslutning om at slå alle mink ned, ikke blev bakket mere op af den tidligere faglige direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak. Sms'erne har vakt opsigt. Vi spørger, hvor opsigtsvækkende det overhovedet er, og så får vi seneste nyt fra kommissionen i dag. Astrid Berg og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Dramaet på Christiansborg spidser til - udadtil. For bag kulisserne er julefreden faktisk ved at sænke sig: Inden for få dage ventes finansminister Nicolai Wammen (S) at kunne præsentere en finanslovsaftale sammen med støttepartierne. En særlig ‘vinterpakke' med flere penge til sygeplejersker tegner til at blive det største slagnummer. Ellers er justeringerne ganske små.   I dagens specialudgave medvirker Benny Damsgaard som stand-in for Jarl Cordua - som er på krigshistorisk ekspedition til Hawaii. Herhjemme handler tidens største slagsmål om formandsopgøret i Dansk Folkeparti: Hvad har Morten Messerschmidt gang i? Og vil Inger Støjberg overhovedet kunne passe ind i det EU-kritiske og velfærdsglade parti? Er DF'erne parat til at skifte politisk kurs for at få Støjberg som formand? Eller skal hun pludselig til at mene noget helt andet?   De Radikale rumsterer i kulissen. Sofie Carsten Nielsen er ved at frigøre sig for Socialdemokratiet, og i ugens løb valgte De Radikale at bruge deres afgørende stemmer til at gøre Venstremanden Martin Damm til ny formand for Kommunernes Landsforening, i stedet for socialdemokraten Jacob Bundsgaard. Er De Radikale også ved at vende ryggen til Mette Frederiksen?   Se ugens udgave af BorgenLateNight med Benny Damsgaard og Lars Trier Mogensen

Kommunerne i hele landet har massive problemer med at finde medarbejdere til ældreplejen. Og i takt med at antallet af ældre stiger, så vil manglen på arbejdskraft bare vokse. Kommunernes Landsforening vurderer, at der skal uddannes 3000 sosu-assistenter mere hvert år, hvis niveauet i ældreplejen skal fastholdes. Og FOA har forudset at der vil mangle 42.000 indenfor området i 2030. Men måske ligger en del af løsningen lige for næsen af os. For hvis alle deltidsansatte blev tilbudt at gå på fuld tid, så ville det svare til 2.100 ekstra ansatte i en presset sektor. Sådan lyder det fra fagforeningen FOA. Men er det så enkelt? Den tidligere fødevareminister Mogens Jensen blev i dag ved retten på Frederiksberg afhørt i den igangværende minkkommission. Hidtil er en række af embedsmænd blevet afhørt om forløbet op til beslutningen blev truffet om at alle mink i Danmark skulle aflives. I dag var det så den første minister, som sad i vidnestolen. Mogens Jensen tog for et år siden det politiske ansvar og gik af som fødevareminister. I dag gentog han, at han ikke vidste at der manglede lovhjemmel og han gentog kritikken af ministeriets embedsmænd. Det er nok de færreste, der ved det, når de planlægger at flytte. Men man kan faktisk miste sin stemmeret i flytterodet, hvis man flytter fra én kommune til en anden for tæt på valgdatoen. Op mod 5.000 vælgere står netop i den situation. De er flyttet fra en kommune til en anden her kort inden kommunalvalget og har så mistet muligheden for at stemme. Vi hører fra politikere, flytteramte danskere og en valgforsker, som alle undrer sig over, at man ikke kan gøre det smartere i et stort, gennem-digitaliseret offentligt system. I Polen fortsætter presset på den polske grænse. Ligesom i de seneste dage, har migranter forsøgt at trænge igennem grænsehegnet. Mindst én polsk soldat er såret, melder polske medier. Astrid Berg og Maria Dohn er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Kommunerne i hele landet har massive problemer med at finde medarbejdere til ældreplejen. Og i takt med at antallet af ældre stiger, så vil manglen på arbejdskraft bare vokse. Kommunernes Landsforening vurderer, at der skal uddannes 3000 sosu-assistenter mere hvert år, hvis niveauet i ældreplejen skal fastholdes. Og FOA har forudset at der vil mangle 42.000 indenfor området i 2030. Men måske ligger en del af løsningen lige for næsen af os. For hvis alle deltidsansatte blev tilbudt at gå på fuld tid, så ville det svare til 2.100 ekstra ansatte i en presset sektor. Sådan lyder det fra fagforeningen FOA. Men er det så enkelt? Den tidligere fødevareminister Mogens Jensen blev i dag ved retten på Frederiksberg afhørt i den igangværende minkkommission. Hidtil er en række af embedsmænd blevet afhørt om forløbet op til beslutningen blev truffet om at alle mink i Danmark skulle aflives. I dag var det så den første minister, som sad i vidnestolen. Mogens Jensen tog for et år siden det politiske ansvar og gik af som fødevareminister. I dag gentog han, at han ikke vidste at der manglede lovhjemmel og han gentog kritikken af ministeriets embedsmænd. Det er nok de færreste, der ved det, når de planlægger at flytte. Men man kan faktisk miste sin stemmeret i flytterodet, hvis man flytter fra én kommune til en anden for tæt på valgdatoen. Op mod 5.000 vælgere står netop i den situation. De er flyttet fra en kommune til en anden her kort inden kommunalvalget og har så mistet muligheden for at stemme. Vi hører fra politikere, flytteramte danskere og en valgforsker, som alle undrer sig over, at man ikke kan gøre det smartere i et stort, gennem-digitaliseret offentligt system. I Polen fortsætter presset på den polske grænse. Ligesom i de seneste dage, har migranter forsøgt at trænge igennem grænsehegnet. Mindst én polsk soldat er såret, melder polske medier. Astrid Berg og Maria Dohn er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

PFAS-forurenet vand kan renses med over 99 procent. Kommunernes Landsforening opfordrer borgere til at brevstemme. Sjælden fugl har slået sig ned i Nordsjælland. Mobiltelefoner eller iPads skal løbende overdrages til politiet. COP26: Hvilken forskel kan Danmark gøre? Værter: Kasper Harboe og Astrid Date. See omnystudio.com/listener for privacy information.

PFAS-forurenet vand kan renses med over 99 procent. Kommunernes Landsforening opfordrer borgere til at brevstemme. Sjælden fugl har slået sig ned i Nordsjælland. Mobiltelefoner eller iPads skal løbende overdrages til politiet. COP26: Hvilken forskel kan Danmark gøre? Værter: Kasper Harboe og Astrid Date.

Digital gnidningsløshed og arbejdet bag. Det var emmet for et CBS-symposium på museet Kunsten i Aalborg den 4 oktober 2021. Her fortalte forskere, praktikere og medarbejdere fra fra hele landet om deres undersøgelser af den gnidningsløse digitale offentlige sektor, en sektor, der dog stadig synes at have en række kanter, man stadig kan slå sig på og friktioner, man må arbejde med. 
 
I denne podcast har jeg talt med en række af deltagerne og sat det sammen med en debat fra scenen. 
 I Podcasten medvirker: 
Jan Nielsen, Direktør for Ældre-handicapforvaltningen, Aalborg kommune. Pia Færch, Kontorchef, Digitalisering og Teknologi, Kommunernes Landsforening. Marie Paldam, Leder af Telepsykiatrisk Center, Region Syddanmark
. Ursula Plesner, Lektor CBS. Frank Meier, PostDoc, Copenhagen Business School (Department of Organization). Kasper Trolle Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet. Naja Holten Møller, adjunkt, Datalogisk Institut, Københavns Universitet. 
 Pernille Bertelsen, lektor aalborg universitet og 
Kasper Knudsen, PHD-studerende, Ålborg universitet. Anders Kjærulff har stillet spørgsmål og tilrettelagt

14 børn er nu hentet fra den kurdisk kontrollerede Roj-lejr i det nordlige Syrien. De landede i nat i Krarup lufthavn sammen med deres mødre, som i dag er blevet fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Tidligere i dag delte en række myndigheder dog lidt flere detaljer om selve evakueringen og om de tre kvinder og deres 14 børns fremtid i Danmark. Vi får seneste nyt, og så kaster vi blikket mod Tyskland. For ombord på samme fly som de danske kvinder og børn sad otte tyske kvinder og deres til sammen 23 børn. Men den ankomst fylder ikke nær så meget hos vores naboer som herhjemme. Vi ser på, hvorfor Danmarks og Tysklands holdning til at hjemtage kvinder og børn fra Syrien er vidt forskellig - også når det kommer til tilliden til, at domstolene kan håndtere de højpolitiske sager. I dag begyndte granskningskommissionen sit arbejde med at afhøre de centrale beslutningstagere under minkforløbet, der resulterede i at alle mink i Danmark skulle aflives - uden lovhjemmel. Kommissionen skal finde ud af, hvem der vidste hvad, og hvornår. Vi taler med en minkavler for at høre, hvad hun håber der kommer ud af kommissionens arbejde, og så skal vi høre, hvor meget klogere vi er blevet efter kommissionens første dag. Kommunernes Landsforening har pålagt alle landets 98 kommuner at spare 0,4 procent i budgetterne for 2022, da de samlet ligger for højt. Det skal de også, selvom de i forvejen har haft sparekniven fremme i første omgang. Men en række kommuner, blandt andet Kerteminde og Odsherred, er ikke med på den solidariske løsning. De mener, at de har ageret solidarisk i første omgang - i modsætning til andre kommuner. Vi dykker ned i den økonomiske hovedpine. Brita Kvist og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer www.dr.dk/orientering

14 børn er nu hentet fra den kurdisk kontrollerede Roj-lejr i det nordlige Syrien. De landede i nat i Krarup lufthavn sammen med deres mødre, som i dag er blevet fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Tidligere i dag delte en række myndigheder dog lidt flere detaljer om selve evakueringen og om de tre kvinder og deres 14 børns fremtid i Danmark. Vi får seneste nyt, og så kaster vi blikket mod Tyskland. For ombord på samme fly som de danske kvinder og børn sad otte tyske kvinder og deres til sammen 23 børn. Men den ankomst fylder ikke nær så meget hos vores naboer som herhjemme. Vi ser på, hvorfor Danmarks og Tysklands holdning til at hjemtage kvinder og børn fra Syrien er vidt forskellig - også når det kommer til tilliden til, at domstolene kan håndtere de højpolitiske sager. I dag begyndte granskningskommissionen sit arbejde med at afhøre de centrale beslutningstagere under minkforløbet, der resulterede i at alle mink i Danmark skulle aflives - uden lovhjemmel. Kommissionen skal finde ud af, hvem der vidste hvad, og hvornår. Vi taler med en minkavler for at høre, hvad hun håber der kommer ud af kommissionens arbejde, og så skal vi høre, hvor meget klogere vi er blevet efter kommissionens første dag. Kommunernes Landsforening har pålagt alle landets 98 kommuner at spare 0,4 procent i budgetterne for 2022, da de samlet ligger for højt. Det skal de også, selvom de i forvejen har haft sparekniven fremme i første omgang. Men en række kommuner, blandt andet Kerteminde og Odsherred, er ikke med på den solidariske løsning. De mener, at de har ageret solidarisk i første omgang - i modsætning til andre kommuner. Vi dykker ned i den økonomiske hovedpine. Brita Kvist og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer www.dr.dk/orientering

Der er på forhånd lagt op til ballade til weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti. En magtkamp ruller sig ud i fuld offentlighed. Noget som tidligere var uhørt i partiet. Hvad er der sket? Vi får en analyse. Unge i bydelen Nordvest i København klarer sig langt bedre, end de selv tror. For selvom en stor del af de unge har travlt med at studere, passe fritidsjob og sportsaktiviteter, så oplever de selv, at de bor i bydel fyldt med unge bandekriminelle. De tror blandt andet, at det er ti gange mere almindeligt at være bandemedlem, end det er tilfældet. Men hvorfor har de så lave forventninger til sig selv og deres kammerater? Det tager en ny undersøgelse fat på, og den dykker vi ned i. Alvorlige syge patienter kan ikke få deres fysioterapi, selv om de er henvist af egen læge. Der er nemlig ikke penge nok i kommunekasserne. Sundhedsministeren blander sig nu og siger, at alle skal have deres behandling. Vi spørger Kommunernes Landsforening og Danske Fysioterapeuter, hvordan de vil leve op til ministerens forventninger. Australien går med i en ny forsvarsalliance med USA og Storbritannien og får blandt andet adgang til avanceret atom-ubåds-teknologi. Alliancen er rettet mod den stigende trussel fra Kina og repræsenterer et totalt skift i australsk sikkerhedspolitik, der hidtil har tilstræbt et fredeligt forhold til Kina. Vi ser nærmere på, hvad der har fået australierne til nu at vælge side, ligesom vi dykker ned i, hvorfor den nye alliance har gjort den franske udenrigsminister rasende og kalder det "en kniv i ryggen". For med den nye alliance taber Frankrig over 400 milliarder kroner og graver grøften mellem USA og de europæiske medlemmer af NATO endnu dybere. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Der er på forhånd lagt op til ballade til weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti. En magtkamp ruller sig ud i fuld offentlighed. Noget som tidligere var uhørt i partiet. Hvad er der sket? Vi får en analyse. Unge i bydelen Nordvest i København klarer sig langt bedre, end de selv tror. For selvom en stor del af de unge har travlt med at studere, passe fritidsjob og sportsaktiviteter, så oplever de selv, at de bor i bydel fyldt med unge bandekriminelle. De tror blandt andet, at det er ti gange mere almindeligt at være bandemedlem, end det er tilfældet. Men hvorfor har de så lave forventninger til sig selv og deres kammerater? Det tager en ny undersøgelse fat på, og den dykker vi ned i. Alvorlige syge patienter kan ikke få deres fysioterapi, selv om de er henvist af egen læge. Der er nemlig ikke penge nok i kommunekasserne. Sundhedsministeren blander sig nu og siger, at alle skal have deres behandling. Vi spørger Kommunernes Landsforening og Danske Fysioterapeuter, hvordan de vil leve op til ministerens forventninger. Australien går med i en ny forsvarsalliance med USA og Storbritannien og får blandt andet adgang til avanceret atom-ubåds-teknologi. Alliancen er rettet mod den stigende trussel fra Kina og repræsenterer et totalt skift i australsk sikkerhedspolitik, der hidtil har tilstræbt et fredeligt forhold til Kina. Vi ser nærmere på, hvad der har fået australierne til nu at vælge side, ligesom vi dykker ned i, hvorfor den nye alliance har gjort den franske udenrigsminister rasende og kalder det "en kniv i ryggen". For med den nye alliance taber Frankrig over 400 milliarder kroner og graver grøften mellem USA og de europæiske medlemmer af NATO endnu dybere. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Status på ligestilling efter WorldPride: I sidste uge havde vi besøg af drag-aktivisten Mizz Privileze, som fortalte, at WorldPriden blandt andet havde budt på et udbytterigt møde med de nordiske ligestillingsministre. Men det var ikke alle der mødte op... Færøernes minister for ligestilling Elsebeth Mercedis Gunnleygsdóttir blev væk, fordi hun mener, at et ægteskab er mellem en mand og en kvinde. Og vi skal ikke mange år tilbage for at møde den samme holdning herhjemme, fortæller Lars Henriksen, forperson for WorldPride. Kulturens analyseinstitut: Danske Kulturbestyrelser, Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv, Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet og Augustinus Fonden vil oprette et analyseinstitut på kulturområdet, som skal give et bedre indblik i kulturens betydning for den enkelte og for samfundet som helhed. Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv var som kulturminister med til at etablere Idrættens Analyseinstitut, og han forklarer i dagens udsendelse, hvordan et tilsvarende institut på kulturområdet kan styrke kulturlivet og ruste det til fremtiden. Det Afghanske flags historie: En uge efter Talibans indtog i hovedstaden Kabul vajer islamisternes hvide flag i hele byen. Dermed er det røde, grønne og sorte flag blevet et oprørssymbol. Men hvad er egentlig historien om det afghanske flag, som er blevet udskiftet mere end 16 gange de seneste 100 år. Veksillolog Anton Pihl har svaret. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

Sammenbruddet i Afghanistan så hurtigt efter NATO-styrkernes tilbagetrækning har sat gang i en debat om fornuften i den hurtige tilbagetrækning. NATOs udfordring er, at når USA trækker sig, er de andre lande nødt til at følge trop. Men er den totale afhængighed af USA holdbar i længden? Og bør præsident Bidens tale få de danske politikere til at vælge mellem at følge et USA, der ikke længere kan regnes med, eller gå andre veje? Og hvad med det danske bidrag på 400 millioner kroner, som vi hvert år giver til den afghanske befolkning? "Vi har alle - både regeringen, nyhedstjenesterne og det internationale samfund - taget fejl i denne sag", sådan siger Tysklands udenrigsminister Heiko Maas, og han er blot en af de politikere, som erkender, at man langtfra har forstået, hvordan situationen har udviklet sig i Afghanistan. Vi ser nærmere forsøget på at placere et ansvar for den fejlslagne håndtering af evakuering fra Afghanistan, som finder sted i disse dage over hele verden. Hvert år henviser læger omkring 80.000 patienter til gratis fysioterapi som et led i deres behandling for handicap eller sygdomme som Parkinson, sklerose, diabetes eller KOL. Men nu er der, blandt andet på grund af corona, så mange patienter, at der ikke er nok penge til at betale for dem alle. Så selv om lægen siger, at du kan få fysioterapibehandling, vil der i følge Danske Fysioterapeuter være et sted mellem 10 og 12.000 patienter, der alligevel ikke kan få behandling til vinter, fordi Kommunernes Landsforening har sat et maksimalt loft over, hvor mange penge der må bruges på fysioterapi til den her gruppe. Og det har konsekvenser. Parkinson patienter vil få det værre, sklerose patienter risikerer at miste førlighed. Lægerne er frustrerede, men nu vil et flertal uden om regeringen sikre, at alle får deres retmæssige behandling. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Sammenbruddet i Afghanistan så hurtigt efter NATO-styrkernes tilbagetrækning har sat gang i en debat om fornuften i den hurtige tilbagetrækning. NATOs udfordring er, at når USA trækker sig, er de andre lande nødt til at følge trop. Men er den totale afhængighed af USA holdbar i længden? Og bør præsident Bidens tale få de danske politikere til at vælge mellem at følge et USA, der ikke længere kan regnes med, eller gå andre veje? Og hvad med det danske bidrag på 400 millioner kroner, som vi hvert år giver til den afghanske befolkning? "Vi har alle - både regeringen, nyhedstjenesterne og det internationale samfund - taget fejl i denne sag", sådan siger Tysklands udenrigsminister Heiko Maas, og han er blot en af de politikere, som erkender, at man langtfra har forstået, hvordan situationen har udviklet sig i Afghanistan. Vi ser nærmere forsøget på at placere et ansvar for den fejlslagne håndtering af evakuering fra Afghanistan, som finder sted i disse dage over hele verden. Hvert år henviser læger omkring 80.000 patienter til gratis fysioterapi som et led i deres behandling for handicap eller sygdomme som Parkinson, sklerose, diabetes eller KOL. Men nu er der, blandt andet på grund af corona, så mange patienter, at der ikke er nok penge til at betale for dem alle. Så selv om lægen siger, at du kan få fysioterapibehandling, vil der i følge Danske Fysioterapeuter være et sted mellem 10 og 12.000 patienter, der alligevel ikke kan få behandling til vinter, fordi Kommunernes Landsforening har sat et maksimalt loft over, hvor mange penge der må bruges på fysioterapi til den her gruppe. Og det har konsekvenser. Parkinson patienter vil få det værre, sklerose patienter risikerer at miste førlighed. Lægerne er frustrerede, men nu vil et flertal uden om regeringen sikre, at alle får deres retmæssige behandling. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Flere end 380.000 danskere føler sig ensomme ifølge den seneste måling fra Røde Kors og Kommunernes Landsforening, og nedlukningen under corona har ikke gjort problemet mindre. Er danskerne for dårlige til at række ud efter nye venskaber, og prøve at bekæmpe den ensomhed som mange danskere sidder med. Medvirkende: National chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt og psykolog, Neela Maria Sris.

Strejke! Mandag den 14. juni forkastede sygeplejerskerne det forslag til en mæglingsskitse til en ny overenskomst, som parterne; Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening blev enige om i Forligsinstitutionen. Af den grund blev der varslet konflikt. Natten til lørdag nedlagde 5.000 danske sygeplejersker arbejdet og gik i strejke. Men hvor lang tid kan konflikten holde, hvorfor blev det et nej og hvilken betydning kan konflikten få for andre offentligansatte grupper, der måske også drømmer om en lønstigning i fremtiden? Det taler vi om i denne udgave af Faglige Stemmer. Vi skal også vende arbejdsmiljø og nedslidning. Hver fjerde dansker føler sig nedslidt. Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Voxmeter. Paneldeltager Maria Højgaard Andersen, er smedelærling og hun undre sig over, hvorfor nedslidning ikke fylder mere i undervisningen på erhvervsskolerne. For hvem har pligt til at løfte opgave, når det kommer til at bekæmpe nedslidning på det danske arbejdsmarked og hvordan kan fagbevægelsen blive mere offensive i forhold til at få det på dagsordenen?I studiet: Signe Hagel, kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd HovedstadenMaria Højgaard Andersen, smedelærling Bitten Peterson, medlem af forretningsudvalget i BUPLVært; Niels Jespersen, chefredaktør hos Netavisen Pio

I seneste udgave af Indsigt mødte vi en tidligere hjemløs ung – og lærte, at hun ikke er den eneste, der er uofficielt hjemløs i Danmark.I denne udgave ser vi på, hvorfor det er så svært at finde, registrere og hjælpe de hjemløse børn og unge under 18 år. Og så spørger vi, hvad der skal gøres for at hjælpe de børn og unge, der ikke har noget sted at tage hen. Og hvem har ansvaret? Medvirkende: Jette Wilhelmsen, leder af Joannahuset.Birgit Mortensen, Socialstyrelsen.Lars Benjaminsen, seniorforsker hos VIVE - Det nationale forsknings og analysecenter for velfærd. Camilla Fabricius, socialordfører for Socialdemokratiet.Henrik Vinther, socialordfører for Radikale.Pernille Skipper, socialordfører for Enhedslisten.Socialminister Astrid Krag og Kommunernes Landsforening ønskede ikke at medvirke. Tilrettelæggere: Jonas Emil Jakobsen og Laura Bruun.Vært: Theis Eriksen.Redaktør: Charlotte Bjerrekær.

I denne episode af podcastserien Adfærdsledelse på lyd har Henrik Dresbøll været så heldig at kunne låne Christian Harsløf. Christian er som direktør for KL, altså Kommunernes Landsforening, med ansvar for sundhed, digitalisering og ældre en af de helt centrale personer i forhold til at få DK gennem en af nyere tids største forandringer. Spørgsmålet er ikke, hvordan man får forandringer til at ske - de sker nemlig hele tiden i form af nye Corona-mutanter og forsinkelser i leverance af vaccinen. Spørgsmålet er, hvordan man håndterer forandringer og samler de mange aktører, incitamenter og processer, så vi tilpasser ændringer i adfærd til et fælles mål. Hør mere om de ofte banale forhold, vi som organisation i vores handlingsiver glemmer eller overser og få et indblik i krisers tranformative potentiale i den helt store skala.Musik: Peter Aagard Krabbe: Komponist/keys:Guy Moscoso: Sax/BasHenrik Dresbøll: Trommer 

Mens vi alle på den ene eller anden måde er ramt af nedlukningen af Danmark, så er det vigtigt at vi passer på hinanden. Det kan man gøre ved at ringe til hinanden og spørge: “Er du okay?”. I dag har vi ringet til en præst for at høre, om hun er okay, og hvad hun går og bakser med og måske er taknemmelig for under nedlukningen af Danmark. En rundspørge blandt landets jobcenterchefer i juni sidste år viste, at 71% brugte Zoom, Skype, Facetime eller andre løsninger - og 94% af jobcentercheferne mente, det ville være en styrkelse at få lov til at fortsætte med det efter corona. Og det åbner Kommunernes Landsforening nu op for. Og til slut skal Annamette Fuhrmann udvælge dagens historier som Simon Brix har med. Hør blandt andet om halsbåndet der kan lade dig tale 'hund'

Kommunernes Landsforening ser bekæmpelse af sexisme i byrådene som den enkelte kommunes ansvar. Globetrotter fortæller om, hvilke af de syv lande du pt. kan rejse til, der rummer de fedeste oplevelser. Og så er tre havørne fundet forgiftet og døde på Fyn.

Kommunerne har ikke gjort nok for at forhindre smitte med covid-19 hos indvandrere, lyder kritikken fra flere fagfolk og politikere. Eksperter efterlyser nu en samlet plan fra kommunerne for, hvordan man bedre kan forebygge smittespredning. Vi taler med direktør i Kommunernes Landsforening, Christian Harsløf, om kritikken. Vi hører også fra en lokal ildsjæl i Gellerup, som mener, at myndighederne skulle have brugt mere energi på at række ud til frivillige i de områder, der har været særligt hårdt ramt. Onsdag var programmet på Demokraternes konvent i USA fyldt med taler fra en lang række kendte ansigter, herunder Barack Obama og Hillary Clinton. Aftenen kulminerede med præsentationen af Kamala Harris som vicepræsidentkandidat. Vi får en analyse af dagens begivenheder fra vores korrespondent i USA Steffen Kretz. Vi får også besøg af den tidligere hacker "Le Cerveau", som i en alder af 17 år, tilbage i 1993, hackede sig ind i Pentagons systemer. Hør hvorfor og hvordan det kunne lade sig gøre. Værter er Anders Bech-Jessen og Maria Dohn. www.dr.dk/p1morgen

Ifølge nye beregninger fra Kommunernes Landsforening er det sket en stigning i antallet af børn og unge, som har modtaget en eller flere psykiatriske diagnoser. Martin Blicher taler med Thorstein Theilgaard,der er generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri.

Når der skal forhandles en ny sundhedsreform skal kommunerne og regionerne påny forsøge at nå til enighed. Altinget Ajour ser på, hvorfor det er så svært at finde en løsning. ________________________________ Lars Løkke Rasmussen fik aldrig muligheden for at gennemføre den sundhedsreform, som han præsenterede inden Folketingsvalget i 2019. I stedet skal der laves en ny aftale med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ved bordenden - det blev aftalt i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne. Her skal både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening komme med input til, hvordan man løser de mest iøjnefaldende problemer på sundhedsområdet. Det er eksempelvis overgangen imellem regionerne, kommunerne og de praktiserende læger, samt hvordan flere patienter bliver behandlet udenfor sygehusene. Men de to parter har en lang historik for at være uenige om meget og enige om lidt, og optakten til de næste forhandler har ikke ændret på det. Hvorfor er det så svært at blive enige for KL og Danske Regioner? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor sundhedspolitisk analytiker Ole Toft er gæst. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Mange medier skrev, at der nu bor flere på Sjælland end i Jylland, men det er kun rigtigt, hvis man optæller landsdelene på en særlig måde. Vi ser også på, om jobcentrene fortjener den ros, som Kommunernes Landsforening giver dem. Og har Morten Østergaard ret, når han siger til sine Facebook-følgere, at man som udlænding klarer sig lige så godt med en dansk uddannelse, som alle andre med en dansk uddannelse? Vært Camilla Stampe.

KL har fremlagt en skitse til, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. Hvad siger regionerne, og hvornår kommer regeringen med et forslag til en ny struktur? ____________________ Den daværende VLAK-regering fremlagde inden valget deres udspil til, hvordan sundhedsvæsnets nye struktur skulle se ud. Men efter valgnederlaget er den debat nu påny aktuel, og i denne uge fremlagde Kommunernes Landsforening deres bud på, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes. Det bygger på et centralt element fra det sundhedsudspil, som blev præsenteret, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Danske Regioner er bekymret for centrale detaljer i kommunernes udspil, der bliver præsenteret imens alle parterne på sundhedsområdet venter på, at regeringen præsenterer en sundhedsreform eller sundhedsaftale. Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, er gæst. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Dokument: Retfærdig retning for Danmark2. Danmark skal være verdens bedste land at være barn iTakket være de stærke, forpligtende fællesskaber vi har bygget i Danmark, har hver ny generation kunne gå en bedre fremtid i møde end den forrige. Stadig flere har fået muligheder, som deres forældre ikke havde.Bliver det også sådan for vores børn? Får de et bedre liv end os? Bliver fællesskabet stærkere for dem? På papiret er mulighederne der. Men ulige vilkår og betingelser i opvæksten findes stadig i vores samfund.Gode vuggestuer, dagplejere og børnehaver spiller en helt afgørende rolle i forhold til kvaliteten af børns hverdag og relationer, deres tidlige læring og udvikling. Daginstitutionerne bidrager i høj grad til at modvirke negativ social arv blandt de børn, der kommer fra ressourcesvage familier. Samtidig er de vigtige for integrationen af børn med anden etnisk baggrund.Det samme er folkeskolen. Folkeskolen er fællesskabets skole, og den er fundamentet for at alle elever får kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Folkeskolen er afgørende for at forberede alle elever til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Folkeskolen – og vores velfærdsinstitutioner i øvrigt – skal også bidrage til at sikre, at børn med funktionsnedsættelser får gode udfoldelsesmuligheder.I det hele taget er fri og lige adgang til uddannelse en grundpille i det danske velfærdssamfund. Det er ikke kun retfærdigt – det er også økonomisk klogt. En veluddannet befolkning, der til stadighed bliver dygtigere, er en forudsætning for, at danske virksomheder kan klare sig i en hårdere global konkurrence. Alligevel er der i de senere år gennemført årlige besparelser, hvilket har forringet kvaliteten af uddannelserne.Som samfund oplever vi en stadig større psykisk sårbarhed blandt børn og unge. Det er et af det moderne samfunds største problemer – og derfor en af samfundets største opgaver. Ikke et eneste barn, ikke en eneste ung, skal stå alene med sine problemer.En ny regering skal føre en børne-, unge-, skole- og uddannelsespolitik, der gør Danmark til verdens bedste land at være barn i, som satser på uddannelse, tager livtag med den stigende psykiske sårbarhed og har som erklæret mål at give alle børn lige muligheder i livet.Et af de enkeltstående mest betydningsfulde forhold for vores børns muligheder her i livet er, om de er omgivet af dygtige og engagerede voksne. Og om der er nok voksne, så der er tid og plads til at se det enkelte barn. Det vil tage tid at uddanne og derpå ansætte mere pædagogisk personale og flere undervisere, men det er af afgørende betydning, at vi går i gang.En ny regering vil: Fremlægge en ambitiøs børneplan. Målet skal være at forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner gennem en langsigtet investeringsplan frem mod 2025, der sammentænker normeringer, uddannelse, kvalitet og ledelse og som indeholder, at der:o Indføres lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.o Sikres uddannelse af mere pædagogisk personale.o Som følge af, at der indføres minimumsnormeringer, ansættes mere pædagogisk personale udover den forøgelse, der følger af det demografiske trækBekæmpe børnefattigdom. Uanset børns baggrund og deres forældres situation skal det sikres, at alle børn i Danmark vokser op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. En ny regering vil bekæmpe fattigdom, og vil derfor indføre en fattigdomsgrænse, så udviklingen kan følges. Blandt andet med henblik på at bekæmpe fattigdom nedsættes endvidere en ydelseskommission, som efter senest 12 måneder skal foreslå anbefalinger på ydelsesområdet. Anbefalingerne skal afhjælpe problemerne med børnefattigdom og understøtte, at flere kommer i beskæftigelse og at ydelsessystemet indrettes mere enkelt. Anbefalingerne skal også anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet, således at det afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Indtil kommissionen har fremlagt sine anbefalinger ydes en målrettet hjælp til de berørte børnefamilier. Der afsættes 250-300 mio. kr. årligt til et midlertidigt, kontant børnetilskud som indføres hurtigst muligt og målrettes børn fra 0-14 år i familier, der er omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Det midlertidige, kontante tilskud udløber når et fremtidigt ydelsessystem træder i kraft. Såfremt midlerne udmøntes således, at børnetilskuddet udgør omkring 60 pct. af den nuværende børne- og ungeydelse vil det svare til, at en enlig mor med to børn på 2 og 4 år vil modtage et skattefrit beløb på cirka 1.700 kr. om måneden. Tilskuddet skal udbetales på månedlig basis og træde i kraft hurtigst muligt. Finansieringen findes på udisponerede reserver på finansloven for 2019. Den nærmere udmøntning af tilskuddet aftales mellem partierne. Udover det midlertidige børnetilskud sættes den tidligere regerings planlagte ændringer i kontanthjælpssystemet i bero indtil ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger. Derfor annulleres den vedtagne reduktion af integrationsydelsen pr. 1. januar 2020, hvilket også er indeholdt i den afsatte finansiering. Styrke folkeskolen. Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet. Derfor vil en ny regering aktivt bakke op om den aftale, som Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har indgået om en ”Ny Start”. En ny regering ønsker blandt andet at afskaffe de nationale test i de mindste klasser og generelt nytænke anvendelsen af test, give bedre muligheder for senere skolestart, afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse samt styrke vejledningsindsatsen. En ny regering vil endvidere afsøge muligheden for at sætte de nationale test i bero indtil de er blevet mere retvisende for elevernes færdigheder. Satse på uddannelse. Med den førstkommende finanslov vil en ny regering foreslå at afskaffe omprioriteringsbidraget og dermed stoppe de årlige nedskæringer på uddannelse. I takt med at der kan anvises den nødvendige finansiering, vil en ny regering investere i uddannelse. Ved samtidig at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser skal det bidrage til, at de op imod 50.000 unge, der i dag står uden uddannelse eller job, kommer i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. En ny regering vil også understøtte de unges muligheder for fleksibelt at tage en uddannelse ved at tage initiativ til en meritreform. Det er et mål for en ny regering, at skoler og ungdomsuddannelsers elevoptag bedre afspejler befolkningssammensætningen. Blandt andet derfor vil en ny regering undersøge muligheden for, at indføre et socialt taxameter på det statslige tilskud til fri- og privatskoler, som vil sikre, at flere skoler i Danmark påtager sig et større samfundsansvar. Fremme børn og unges trivsel. En national handlingsplan for mental sundhed og en gennemgang af særligt uddannelsessystemet skal identificere tiltag, der fremmer børn og unges trivsel og mindsker ”præstationskulturen”. Det skal blandt andet omfatte en vurdering af, om karakterer kan fylde mindre i uddannelsessystemet, om karakterskalaen skal ændres, om der skal indføres andre prøveformer samt færdiggøre den igangsatte evaluering af optagesystemet. En ny regering vil også afskaffe uddannelsesloftet. Sikre uddannelser i hele landet. Alle unge skal have gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor. Derfor vil en ny regering udarbejde en plan med henblik på en bedre geografisk spredning afvelfærdsuddannelserne og adgang til ungdomsuddannelser i hele landet samt sikre at de lukningstruede VUC’ere kan fortsætte. Styrke fremtidens løsninger. Det er gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for. Derfor skal vi styrke forskningen, værne om forskningsfriheden og sigte mod Barcelona-målet, så de offentlige investeringer i forskning er mindst en pct. af BNP.

Chefredaktør Troels Mylenberg er overbevist om, at der var aftalt spil mellem regeringen og Kommunernes Landsforening tilbage i foråret 2013, da lærere landet over blev lockoutet. Man ville gerne have konflikten ind, så man havde mulighed for at lave et lovindgreb, siger han. Hvad mener politisk redaktør Elisabet Svane om den sag? Og hvordan går det i det hele taget med folkeskolen her fire år senere? Folkeskolen bliver taget under kærlig behandling i dagens udgave af Svane & Mylenberg. I studiet: Elisabet Svane og Troels Mylenberg Producer: Lone Schaumann

I premiereafsnittet af podcasten Mandehulen møder vi Odenses borgmester Anker Boye, til en snak om livet som folkevalgt, hvor man er "på prøve" i 37 år. Facts om Anker: Anker Boye er født i februar i 1950 - i Odense. Anker er socialdemokrat og har været borgmester for Danmarks trediestørste by fra 1994 - kun afbrudt fire år fra 2005, hvor han tabte posten til den konservative Jan Boye. I 2001 satte han rekord med det højeste antal personlige stemmer i dansk kommunalpolitisk historie. Mere end 35.000 odenseanere satte dengang kryds ved Anker Boye. 17. november 2009 var han retur i borgmestersædet og har der siden. Ved det kommende kommunalvalg er det helt sikkert slut - Anker Boye har meldt, at han ikke stiller op igen. Siden 1994 har han været medlem af Kommunernes Landsforening - i perioden fra 1998 til 2002, som formand og har derefter fungeret som både næstformand og bestyrelsesmedlem. Han har sat sit mærke på mange politiske aftaler - også af de helt store.