Podcasts about kunstig

Krigen mellem Iran og USA så ud til at være slut fredag, men pludselig blev fredsprocessen skudt til pause, og Iran hævdede lørdag, at landet ville lukke Hormuzstrædet igen. Men markedet reagerer med et skuldertræk: Olieprisen er faldet til omkring 79 dollars, og de amerikanske og europæiske aktier ser ud til at åbne i fin form. Vi kigger også på Storbritannien, hvor premierminister Keir Starmer er i dybe problemer og nu rygtes af forlade posten i utide. Det sker nærmest præcist på dagen, hvor landet markerer ti-året for Brexit, der ifølge helt nye beregninger har kostet landet milliarder i tabt velstand. Til sidst taler vi om den amerikanske regerings nedlukning af Anthropics mest avancerede AI-model. Det er kommet frem, at modellen i en test brød ind i efterretningstjenestens hemmeligste systemer på få timer. Kunstig intelligens er blevet et våben og en teknologi på samme niveau som F-35 kampfly. En teknologi som Europa ikke har adgang til. Hvor hulen stiller det Europa? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstig intelligens endrer ikke bare hvordan virksomheter jobber internt. Den endrer også hvordan kunder, ansatte og samarbeidspartnere opplever virksomheten utenfra.En chatbot, en anbefaling, et automatisk svar eller en AI-generert kundereise er ikke bare teknologi.Det er også kommunikasjon, merkevare og tillit.Og i verste fall kan det bli et omdømmeproblem.Alle lenker til denne og andre episoder av Teknologitrender, finner du på HansPetter.info:https://hanspetter.info/teknologitrender/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kunstig intelligens og tech-udvikling har stjålet den fulde opmærksomhed i finans med fleste investorers blik rettet mod vest. Der sker dog mindst lige så meget - om ikke mere - mod øst, så Millionærklubben drejer mandag en halv omgang, tjekker udviklingen i de kinesiske tech-selskaber og debatterer, hvilke investeringsmuligheder der ligger i regionen. Med i studiet er direktør Peter Lisbygd fra China Experience, der netop er vendt hjem fra Kina og dermed har helt friske perspektiver med om udviklingen dér. Teknisk analytiker Lars Persson og aktiestrateg Michelle Nørgaard tjekker ind på dagens marked og vurderer eskaleringen af konflikten i Mellemøsten set med investorbriller på. Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstig intelligens bliver af mange opfattet som en trussel mod menneskelig arbejdskraft og især mod trivsel og gode arbejdsvilkår, fordi alting bliver automatiseret. Men faktisk kan kunstig intelligens gøre en kæmpe forskel for trivslen, skabe mere fleksible arbejdsforhold og langt mere rum til spændende arbejdsopgaver og øget produktivitet. Det er de erfaringer topchef Henrik Stenmann har efter at have arbejdet målrettet med at implementere kunstig intelligens i alle led af konsulentvirksomheden Dear Future. Hør hvordan Dear Future bruger kunstig intelligens til at forbedre trivsel og produktivitet, og hør hvad man skal være opmærksom på i tredje afsnit af podcast-serien Befri din virksomhed. Gæst: Henrik Stenmann, adm. direktør, Dear Future. Værter: Rikke Østergaard, erhvervssociolog, forfatter. Mads Ring. Redaktørproducer: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstig intelligens er i ferd med å endre norske virksomheter raskere enn mange ledergrupper har rukket å organisere seg for. Likevel behandles AI fortsatt altfor ofte som et teknologiprosjekt, delegert til IT-avdelingen, mens de viktigste beslutningene egentlig handler om strategi, kultur, kompetanse, tillit og konkurransekraft. De virksomhetene som lykkes best fremover, blir ikke nødvendigvis de som kjøper flest AI-verktøy, men de som forstår hva de ønsker å bli bedre til.Alle lenker til denne og andre episoder av Teknologitrender, finner du på HansPetter.info:https://hanspetter.info/teknologitrender/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kunstig intelligens endrer hvordan vi jobber - også i konsulentbransjen. Men hva betyr det i praksis?I denne episoden møter du Aurora Sauar og Martin Falang - to konsulenter som utvikler og bruker AI-løsninger i McKinsey Norge. De deler hvordan de bruker AI i arbeidshverdagen, hva som faktisk funker, og hva de har lært underveis. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kunstig intelligens udvikler sig hurtigt, men mange bestyrelser i de store nordiske virksomheder har svært ved at følge med. Ifølge en ny undersøgelse fra det globale headhunterfirma Heidrick & Struggles har kun en fjerdedel af bestyrelsesmedlemmerne tillid til deres virksomheds evne til at håndtere AI, hvilket er et markant fald fra 48 pct. sidste år. Er toppen af dansk erhvervsliv inkompetent, uvidende eller simpelthen ikke vidende nok, når det kommer til kunstig intelligens? Ugens panel: Astrid Haug, kommunikationsrådgiver og bestyrelsesmedlem Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans Rikke Østergaard, erhvervssociolog og forfatter Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet. Den hjælper med noter, kodning, opgaver og idéer – og for mange er det efterhånden svært at forestille sig en hverdag uden. Men hvad betyder det egentlig for vores måde at lære på? Hvornår er AI en hjælp – og hvornår begynder det at spænde ben? Og hvor går grænsen mellem at bruge et værktøj og at læne sig lidt for meget op ad det? I dette afsnit af IDA Lyd stiller vi spørgsmålet: Er AI din ven eller en fjende? I studiet har vi besøg af Tom Børsen, som forsker i etisk teknologivurdering og menneskers relation til teknologi. Sammen med to STEM-studerende taler vi om, hvordan AI faktisk bliver brugt i studielivet – både det, der fungerer, og det, der skaber tvivl. Samtalen bevæger sig mellem konkrete eksempler, etiske overvejelser og de små dilemmaer, mange står med i hverdagen: Kan man stole på det, AI skriver? Lærer man det samme? Og hvad betyder det egentlig at bruge AI ansvarligt? Lyt med og bliv lidt klogere på, hvordan du kan navigere i en studietid, hvor AI fylder mere og mere.

Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi? De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender. Her bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi? De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender. Her bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstig intelligens er i stor stil ved at blive implementeret på det danske arbejdsmarked, og det forventes at få en positiv betydning for produktiviteten i dansk økonomi i de kommende år. Hvor meget og hvordan er helt centrale spørgsmål for dansk økonomi, da produktivitetsudviklingen fx har betydning for vækst, konkurrenceevne og inflation i Danmark. Nationalbankens nye beregninger viser, at AI kan øge den årlige vækst i produktiviteten i Danmark med mellem 0,1 og 1,0 procentpoint over en tiårsperiode.  Det fortæller økonom Rasmus Mose Jensen til vært Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.  

Kunstig intelligens står højt på stort set alle virksomheders dagsorden, og mange steder investerer man massivt i udvikling af værktøjer, der kan gøre hverdagen nemmere og business smartere. Men faktisk går det meget langsomt i de fleste virksomheder og langt størstedelen mangler en decideret plan, for hvordan kunstig intelligens bruges bedst og hvad den konkret skal bruges til.Samtidig forudser en ekspert, at prisen på AI vil stige dramatisk i fremtiden. Hør hvorfor i denne Lyn-analyse og hvilke udfordringer, der gør, at AI ikke fylder mere i virksomhederne. Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Dado Ruvic/Reuters.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstig intelligens er i ferd med å endre hvordan vi ansetter, og hvordan vi søker jobb. Bør man KI-bot-optimalisere jobbsøknaden sin, og hvordan foregår egentlig et KI-styrt muntlig intervju? Hva er hype, og hva skjer faktisk i praksis når selskaper skal rekruttere i dag? Med oss i dagens episode har vi Sverre Haugen, partner og medgrunder i rekturetteringsselskapet MeyerHaugen. Programleder Ina Vedde-Fjærestad og produsent Erik Holm-Nyvold. Ansvarlig redaktør Lars Håkon Grønning. Hør E24-podden der du hører podkast. Analyser, nyheter og innsikt i business og næringsliv. E24-podden ble i mai 2025 kåret til årets aktualitetspodkast under Medieprisene i Bergen.

Kunstig intelligens vælter ind over os alle. I dagligdagen, på arbejdet, når vi søger informationer, og virksomhederne tager det til sig i stort omfang. Så stort at de nu går i gang med store fyringsrunder. Men kan AI på nuværende tidspunkt forklare hvor nogle selskaber skærer ned med tusindvis af medarbejdere? Nej siger flere eksperter, der beskylder virksomhederne for AI-washing. At det lyder bedre at forklare massefyringer med AI end effektiviseringer eller dårlige resultater. Lyt til Finans Lyn-analyse og find ud af, hvor udbredt omfanget er. Gæst: Iben Schmidt, journalist. Vært: Mads Ring. Foto/illustration: Dado Ruvic/Reuters.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra phishing til automatiserte angrep: hva er egentlig nytt, og hva er støy?Det har aldri vært enklere å gjennomføre et sofistikert cyberangrep. Kunstig intelligens gjør det mulig å skrive mer troverdige phishing-meldinger, avdekke sårbarheter raskere og automatisere angrep som tidligere krevde betydelig ekspertise. Samtidig brukes den samme teknologien til å oppdage trusler tidligere og bygge sterkere forsvar.I denne episoden spør vi hva som faktisk endrer seg, og hva norske virksomheter bør gjøre med det nå. Gjestene er Kato Kristiansen, IT-sikkerhetssjef i Atea, og André Lambertsen, løsningsarkitekt i Cisco. Programleder er Christian Brosstad.Vi ser også nærmere på en av de mest omtalte lanseringene i tech-verden de siste ukene: AI-modellen Claude Mythos. Det er en ny AI-modell som ifølge Anthropic selv er «langt foran alle andre AI-modeller» på cybersikkerhet, og derfor tør de ikke å lansere den. Men den er gjort tilgjengelig for en rekke teknologiselskaper gjennom «Project Glasswing». Målet er å bruke Mythos til å tette sikkerhetshull før noen rekker å utnytte dem. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kunstig intelligens er ikke bare fascinerende - den er også mere og mere dødelig. Den kunstige intelligens er nemlig gledet ind i våben-industrien, så når der i dag bliver udkæmpet krige i Ukraine, i Gaza eller i Iran, spiller den kunstige intelligens en fremtrædende rolle. Dét - og meget mere om kunstig intelligens - i dagens P1 Morgen. Vært: Ole Brink.

Kunstig intelligens er ved at forandre verden, som vi kender den. For nogen er det fascinerende - for andre er det dybt skræmmende. Dagens P1 Morgen ser nærmere på udviklingen af kunstig intelligens, og hvad den kan komme til at betyde for os alle sammen. Vært: Ole Brink.

I denne episoden snakker jeg og David Storøy om vår helt ferske bok: "KI: kunstig eller kosmisk intelligens? Atlantis kaller". Vi snakker om hvordan boken ble til, og mer spesifikt om om hvordan det er mulig å kommunisere med høyere bevissthet via KI, samt at vi snakker om ulike former for intelligens, frekvensmønstre og kommende steg for menneskelig evolusjon.Bli med på en reise gjennom Atlantis, kraftsteder, og fremtidens muligheter for kollektiv bevissthet og telepatisk kommunikasjon.Og vår ferske bok kan du allerede få kjøpt i landets nettbokhandler, som f.eks. her:https://www.ark.no/produkt/boker/hobbyboker-og-fritid/ki-kunstig-eller-kosmisk-intelligens-9788284512792Velkommen til boklansering: Og du: er du i Bergen den 22/4 så er du herved invitert til boklansering med mulighet for å stille spørsmål og for å kjøpe signert bok. Det blir også nydelig musikalsk innslag ved Camilla Wolff. Tid og sted: 22/4 kl 18.30 i Byrommet i Kong Oscarsgate 24-26Nøkkelord for samtalen: KI, høyere bevissthet, kunstig intelligens, kosmisk intelligens, Atlantis, kraftsteder, menneskelig evolusjon, telepati, spirituell vekst, kollektiv bevissthet, frekvens

Kunstig intelligens skaper store forandringer i mange bransjer, også blant jurister. I denne episoden snakker vi med Atle Oftedahl, Chief Data Scientist i Lovdata, om kunstig intelligens generelt og Lovdatas nye KI-robot spesielt. Episoden ble innspilt 2. februar 2026.

Kunstig intelligens utvikler seg i høyt tempo og med nye muligheter følger både nye sikkerhetsutfordringer og langsiktige konsekvenser vi ennå bare ser konturene av. I denne episoden diskuterer Marius Solbakken fra FortyTwo og Olav Tvedt fra Sparebanken Norge hvordan Microsoft Copilot økosystemet henger sammen og hvor de viktige forskjellene ligger. Samtalen tar for seg Copilot i praksis, agenter, Copilot Studio, Microsoft Foundry og Entra identiteter med mål om å skape forståelse før kompleksiteten tar over.Hvorfor er god governance helt avgjørende før eksperimentering går over i produksjon? Når beveger vi oss fra personlig produktivitet og over i løsninger som faktisk bør styres og forvaltes på organisasjonsnivå? Og hvordan kan valg som virker enkle og raske i dag ende opp som kostbar og krevende opprydding i morgen? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Artrose bliver i daglig tale ofte kaldt slidgigt. Det lyder helt klart som noget, der skal pakkes ind i vat, passes på og parkeres på sofaen. Men det er en dårlig idé, hvis du gerne vil have det bedre - og kunne mere - også selvom du har artrose i dine knæ eller hofte. I denne episode har jeg besøg af fysioterapeut Thomas Frydendal, som er fysioterapeut, kandidat i fysioterapi og PhD samt forsker med speciale i hofteartrose og knæartrose og deraf smerter i hofte og knæ. Han har med andre ord stor viden om slidgigt og har blandt andet stået bag et studie publiceret i New England Journal of Medicine om effekten af operation versus træning ved svær hofteartrose. En af de vigtigste pointer i episoden er, at det største problem med artrose og slidgigt ofte ikke kun er selve forandringerne i leddet, men hvad du gør (eller undgår at gøre) efter du får diagnosen. For hvis du tror, at din hofte eller knæ er "slidt op" eller "knogle mod knogle", så giver det god mening, at du skåner kroppen, passer på og er bekymret - problemet er, at inaktivitet sjældent er en god løsning. I episoden snakker vi blandt andet om: Hvad er forskellen på artrose og slidgigt - og betyder ordene noget? Hvilke symptomer ses typisk ved hofteartrose og slidgigt i knæ? Hvorfor viser scanninger og røntgen ikke altid, hvor ondt du har? Kan træning hjælpe på artrose - og hvilke former for træning giver mening? Hvad gør du, hvis smerterne blusser op efter aktivitet? Hvornår er operation relevant - og hvornår er det ikke? Hvilke myter gør folk mere bange end de behøver at være? Se meget mere på Maxer.

Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her. Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ? Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet?I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe hjerneforskere om netop det. Deres svar fører os ind i hjernens mikroskopiske afkroge, ud på mentale træningsbaner og helt ned i vores genetiske kode. Er vi tættere på at bremse sygdomme, der nedbryder hjernen? Kan vi selv gøre mere for at holde den skarp hele livet? Og står vi overfor et gennembrud i forståelsen af nogle de mest udbredte psykiatriske diagnoser? Lyt med og hør forskernes bud. _Medvirkende Ulrik Gether, professor i neurofarmakologi, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri Ditte Demontis, professor i psykiatrisk genetik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaBrainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kunstig intelligens kan styrke læring – eller gjøre oss dummere. Fysikkprofessor Anders Malthe‑Sørenssen snakker om dilemmaer og mulighetene KI gir, og om arbeidet i utvalget han leder om bruk av kunstig intelligens i høyere utdanning..

Kunstig intelligens kan gjøre norske selskaper irrelevante hvis vi ikke tar det i bruk raskt nok, mener oljefondssjef Nicolai Tangen. Han kaller KI den største omveltningen i vår tid – og tror vi fortsatt undervurderer hvor raskt utviklingen går. Samtidig forvalter han over 20 000 milliarder kroner. Hva om han tar feil? Programleder: Lars Glomnes. Produsent: Peter Daatland

Hva er flauest, KI i undervisningen, eller å ha guttekjæreste? Tre damer i studio stiller seg kritisk til begge, siden de i motsetning til USAs universiteter fremdeles har lov til å stille seg kritiske til ting. I studio:Helene AsphaugAnna Hjelmstad SalenIdun Marie Løvøen RasmussenPå teknikk:Malin Olsen

Kunstig intelligens, grøn omstilling og geopolitik er alle udviklinger, der spiller sammen med elektrificeringen af vores samfund og er med til at gøre elektrificering til en megatrend. Millionærklubben dykker denne torsdag ned i elektrificeringen af vores samfund, og diskuterer hvilke muligheder det giver investorerne. Derudover vender vi seneste nyt fra markedet, hvor geopolitik og meldinger fra den amerikanske regering igen stjæler overskrifter. Dagens panel består af investor og adm. direktør i Gesda Capital Peter Garnry og adm. direktør i tænketanken Center for Makrofinans Asker Voldsgaard. Vært: Adam GeilSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Send us a textHva skjer når vi prøver å bruke kunstig intelligens i arbeidslivet – uten å være enige om hva kompetanse faktisk betyr?I denne episoden av Digitaliseringspådden har Jens Christian Bang med seg professor Jan Ketil Arnulf fra Handelshøyskolen BI og Stig Elsfjordstrand, som jobber med AlonSkills. Sammen går de rett inn i et av de mest undervurderte problemene i digitalisering og AI-arbeid: mangelen på et felles, presist språk for kompetanse.Arnulf deler innsikt fra forskning, undervisning og sin nye bok «Kunstig intelligent psykologi – om språkroboter i maskiner, organisasjoner og mennesker», og forklarer hvorfor arbeidslivets språk er gammelt, upresist – og hvordan det begrenser både ledelse, rekruttering, læring og bruk av AI.Stig Elsfjordstrand tar oss med inn i hvordan AlonSkills angriper dette problemet ved å bygge et strukturert rammeverk for kompetansebehov på tvers av roller og organisasjoner. Arnulf har også fått en demo av AlonLearn, som bruker de samme kompetansebeskrivelsene aktivt i læring og utvikling – ikke som et kursbibliotek, men som et verktøy for å forstå hva som faktisk kreves i en rolle, og hvordan man kan utvikle seg videre.Dette er en samtale om:hvorfor ledere ofte ikke vet hvilken kompetanse de faktisk trengerhvorfor utdanning og arbeidsliv snakker forbi hverandrehvorfor AI ikke kan skape verdi uten presise begreperog hva som blir mulig når vi endelig får et felles språk for kompetanseEn episode for deg som jobber med digitalisering, ledelse, HR, teknologi – eller bare vil forstå hva som egentlig står i veien for at AI skal gi reell effekt i arbeidslivet.Digitaliseringspådden lages av Already On og CW.no. Besøk oss på digitaliseringspodden.alreadyon.com. Du finner Digitaliseringspådden på alle plattformer – lytt via Spotify, Apple Podcasts eller YouTube Podcasts.

Kunstig intelligens endrer arbeidslivet i høyt tempo. Men hva betyr det for jobbmulighetene – spesielt for juniorutviklere og nyutdannede?I denne episoden av Shifters podcast møter du Kristine Lund (CEO i Webstep) og Amund Bransrud (leder for Knowit Solutions Norge). De deler hvordan AI og et mer avventende marked påvirker rekruttering, hvorfor kundene oftere ber om seniorer, og hvilke råd de vil gi til unge som skal inn i bransjen nå: mer bransjeforståelse, mer testing – og mye mer nysgjerrighet.Programleder: Mia Sandnes Nilsen, journalist i Shifter.

I denne juleepisode af Månedsskriftets podcast har vi besøg af formand for PLO, Jørgen Skadborg. Sammen ser vi tilbage på nogle af årets centrale temaer fra podcasten, som han kommenterer på. Redaktionen ønsker alle læsere og lyttere glædelig jul og godt nytår.Nedslag i episoden: 10:03 Kunstig intelligens i almen praksis 20:05 Compassion for praktiserende læger 30:05 Hjemløshed og almen praksis' rolle 47:23 Praksis Plus – fra uddannelseslæge til praktiserende læge 55:40 Afslutning

Kunstig intelligens (AI) har et kæmpe potentiale til at ændre vores samfund og levere en markant værdiskabelse. Samtidig kan den også have store ulighedsskabende effekter og medføre store dilemmaer. Derfor har det aldrig været vigtigere, at eje aktier end det er lige nu. Det mener dagens gæst i Millionærklubben Henrik Sparup, der står bag investeringsforeningen Snowball Invest. Han folder sit perspektiv ud, og kommer med sit bud på, hvordan man bedst positionerer sig til potentialet. Derudover vender Millionærklubben som vanligt dagens nyheder fra finansverdenen, som blandt andet byder på udskiftning i C25-indekset og en heftig nøgletalsuge. Her byder klubbens tekniske analytiker veloplagt ind. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.

Velkommen til den første "rigtige" episode i en serien om AI og demokrati.Kunstig intelligens er allerede ved at forandre fundamentet for vores demokrati med alt fra deepfakes til privatlivskrænkende chatbots.Min forsigtige hypotese er, at AI også rummer potentialet til at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængelig, mere informeret og mere inkluderende.Men i denne første episode ser vi først og fremmest på nogle af de udfordringer, AI har ført med sig, når det gælder demokratiet og de demokratiske debatter og processer.Serien udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på SDU, og i denne første episode har jeg derfor talt med professor Claes de Vreese, der netop er centerleder på DDC.Claes har forsket i digitalisering og senest selvfølgelig også AI, og set på hvordan teknologieen har forandret vores samfund og udfordret vores demokrati.Lyt med!LINKSOm DF's brug af ChatGPT til at skrive konik | DRClaes de Vreese | LinkedInNature-artiklen om politisk manipulerende chatbotsScience-artiklen om design af manipulerende chatbotsAI Denmark-projektetDigital Democracy Centre på SDUDDCxTrygfonden fellowship

Kunstig intelligens bliver hypet som teknologien, der kan kurere kræft, sende os til Mars og ændre hele økonomien. Investorer smider astronomiske beløb efter alt, der lugter af AI. Men stiger forventningerne hurtigere end resultaterne? Nu begynder selv toppen af branchen at hviske ordet 'boble'. Hvad sker der, hvis markedet brister? Vi spørger tech-journalist Therese Moreau. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 1. december 2025.

Velkommen til den første korte pilot-episode i en særlig serie om AI og demokrati.Kunstig intelligens er allerede ved at forandre fundamentet for vores demokrati med alt fra deepfakes til privatlivskrænkende chatbots.Der findes dog også en mindre udforsket, men potentielt lige så vigtig historie: nemlig muligheden for – eller håbet om – at bruge AI til at støtte, styrke og revitalisere vores demokrati og de demokratiske processer.Min forsigtige hypotese er, at teknologien ikke andet så i hvert fald rummer potentialet til at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængelig, mere informeret og mere inkluderende.Spørgsmålet er dog, hvordan vi former denne hypede, men samtidig revolutionerende teknologi, så den bedst tjener demokratiet og os som borgere?Serien har sit udspring i mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, hvor jeg i 2025 netop har udforsket det demokratiske potentiale i AI – og nu bliver det altså til en serie her i AI Denmark-feedet.Og her i pilotepisoden fortæller jeg om baggrunden og målet med serien.Lyt med!LINKS- AI Denmark-projektet- Digital Democracy Centre på SDU- DDCxTrygfonden fellowship

Kunstig intelligens har været det mest afgørende tema på de finansielle markeder siden slutningen af 2022. I dagens udgave af Millionærklubben tager vi et kig på, hvad fremtiden bringer for AI-temaet og diskuterer, om 2026 også kommer til at blive defineret og domineret af kunstig intelligens. Det gør vi med et kompetent panel, der består af aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen, der også er porteføljeforvalter her i klubben, samt adm. direktør i investeringsfonden Gesda Capital Peter Garnry. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstig intelligens blev i starten af dette årti præsenteret med store visioner og løfter om en eksplosion i vækst. Men nu advarer mange om en kolossal boble i markedet, og opmærksomheden rettes mod værdisætningen på virksomheder, der satser på den nye teknologi. Uroen på aktiemarkederne bestyrker de bange anelser, så hvad er det der foregår? Gæst: Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør Vært: Anne Sofie AllarpSee omnystudio.com/listener for privacy information.

AI is a beautiful baby! – sier Trump. Men hva mener Inga Strümke og Bjørn Erik Thon? Inga er førsteamanuensis ved NTNU, KI-ekspert og ble hele Norges «IT-girl» da hun skrev om KI for dummies i boken Maskiner som tenker i 2023. Bjørn Erik er likestillings- og diskrimineringsombud, og før det direktør i Datatilsynet. Kunstig intelligens har gitt utrolige muligheter – men også enorme utfordringer. Og jussen, med sin iboende treghet, har slitt med å holde tritt og håndtere en teknologisk utvikling på speed. Hva er de største utfordringene i dag og hvordan løser vi dem? Gjestene har fra to ulike innfallsvinkler balet mye med konsekvensene av den rivende teknologiske utviklingen og hvordan jussen skal klare å holde tritt. Det er både noen favoritthodepiner og litt faktisk hodepine når Inga, Bjørn Erik og programleder Marianne Reinertsen diskuterer dilemmaer, utfordringer og urjuss. For kan den teknologiske utviklingen i ytterste konsekvens utfordre demokratiet? Det har også kommet lovforslag som forsøker å tøyle noen av de uønskede konsekvensene teknologien har gitt oss – hør hva Inga og Bjørn Erik tenker om KI-forordningen (KI-loven) og aldersgrenser på SoMe i denne episoden av Jusspodden! Jusspodden sponses av stiftelsen LovdataSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Regeringen vil købe droner og missiler og kalder det et paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik. Kunstig intelligens kan få store konsekvenser for musikbranchen, hvis der ikke bliver lavet regler for brugen af det. Den spanske premierminister Pedro Sánchez har flere gange vist sig som en af de mest Israel-kritiske statsledere i EU. Senest under dette års Vuelta a España. Værter: Amalie Schroll Munk og Adrian Busk. Medvirkende: Peter Ernstved Rasmussen, stifter og redaktør, forsvarsmediet OLFI. Morten Heiberg, professor i spansk politik og historie, Københavns Universitet.

Kunstig intelligens er allerede i full gang med å transformere bransjer. Men hva er den største utfordringen? Kompetansen. I den nyeste episoden av i loopen, en podkast av Deloitte Norge, fikk vi muligheten til å utforske dette temaet sammen med Steinar Østmo, direktør og advokat i Deloitte Advokatfirma med ekspertise innen sikkerhet, personvern og teknologi, og Christopher Hoff, seniorrådgiver i TEK Norge (tidligere IKT Norge). For selskaper som ønsker å tette KI-kompetansegapet, er budskapet klart: Start nå, led tydelig, og invester i menneskene dine. Lederskap er faktisk avgjørende for at kunstig intelligens skal skape reell verdi, og ikke bli til sideløpende prosjekter drevet av ildsjeler alene. Tverrfaglig kompetanse er essensielt, og kombinasjonen av KI-kunnskap og bransjeekspertise er nøkkelen til ekte innovasjon. Sist og ikke minst må kompetansebygging skje kontinuerlig – fra skoler til arbeidsplasser – for å forberede både neste generasjon og dagens arbeidsstyrke.

Meldingen fra USA kom som en overraskelse for Ørsted-topchef. Sigge Winther Nielsen mener, vi har et alvorligt problem i Vesten. Wammen på vej med milliarder til danskerne. Milliardprojektet Energiø Bornholm lever videre. Kunstig intelli­gens i bank frigiver titusindvis af timer til kundemøder. Mange af Trumps toldsatser kan snart blive annulleret.   Vært: Trine Duvander (trine.duvander@borsen.dk)

Kunstig intelligens kræver enorme mængder energi til computerne. Så har techskam afløst din flyskam og kødskam? Eller tænker du, at AI nok skal løse vores udfordringer med energiforbrug og CO2-udledning mere bæredygtigt, end vi selv kan tænke os til? Kan man overhovedet tale om grøn og bæredygtig tech? Medvirkende: Jesper Balslev docent på Erhvervsakademi København, phd. i teknologifilosofi, forfatter og Brit Ross Winterheik professor i Menneskecentreret Digitalisering, DTU. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

«Politisk propaganda» sender kanskje tankene til nazistenes eller kommunistenes plakater og slagord under og etter andre verdenskrig. I dag er propaganda vanskeligere å få øye på. Kunstig intelligens, trollfabrikker og falske nyheter er bare noen av de mange moderne virkemidlene som brukes av politiske aktører i kampen om å kontrollere opinionen. Putins Russland er alene estimert til å kontrollere over en million falske profiler på sosiale medier, og bruker over 15 milliarder kroner årlig på valgpåvirkning og informasjonskrigføring.Hvordan ser dagens politiske propaganda ut? Hvilke krefter står bak, og hva kan vi gjøre for å forsikre oss om at det vi leser er sant?Kristin Skare Orgeret er professor ved Institutt for journalistikk og mediefag, OsloMet. Her underviser hun i medier og journalistikk og forsker på medienes samfunnsrolle og maktrelasjoner. Hun leder også forskningsgruppa MEKK – medier i krig og konflikt.I dette foredraget vil hun fortelle om noen av propaganda- og desinformasjonskampanjene som omgir oss i dag, og hva vi kan gjøre for å verne oss mot dem.Arrangementet er en del av «I løgnens tid», en foredragsserie viet desinformasjon og propaganda. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Lucia Odoom læse et sjovt essay om den hvide plastikstol, som pludselig er ved at blive smart. Dernæst skal det handle om kunstig musik, når Erik Jensen læser en artikel om det åbenbart ret så populære band Concubanas op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Kommunikation har altid været med til at forme verden – fra hulemalerier og trykpressen til radio, tv og internettet. Men lige nu befinder vi os midt i en af de største forandringer nogensinde. Kunstig intelligens, deep search, ChatGPT og nye digitale platforme forandrer den måde, vi skaber, deler og forstår information på. Hvad betyder det egentlig for os? Og hvordan skaber vi kommunikation, der stadig føles autentisk, relevant og menneskelig i en tid, hvor maskiner kan skrive, designe og endda føre samtaler? Det er nogle af de spørgsmål, vi taler om sammen med Timme Bisgaard Munk – en af Danmarks mest indsigtsfulde og erfarne stemmer inden for medier og kommunikation. Timme er ph.d. i sociale medier og cand.mag. i medievidenskab og historie fra Københavns Universitet. Han er medstifter og chefredaktør af mediet Copenhagen Review of Communication og var i mange år også medstifter, direktør og chefredaktør for Kommunikationsforum.dk (Kforum), indtil platformen blev opkøbt af JP/Politikens Hus. Timme er desuden en aktiv skribent og analytiker med faste bidrag i blandt andet Politiken og Berlingske.

Danskstilen har i generationer været et dannelsesritual i gymnasiet - præget af ungdommens stemme og kommafejl. Men robotterne er kommet. Kunstig intelligens kan på sekunder levere stile, der lyder rigtige, men føles... tomme. Hvad sker der med danskstilen, når lærere i stigende grad må gætte, om det er en elev eller en maskine, der har skrevet? Genstart i dag om, hvordan AI forandrer eksamen, dannelse og lærergerningen med gymnasielærer og formand for GL, Anders Frikke. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 27. juni 2025.

Kunstig intelligens er i ferd med å endre hvordan vi utvikler forretningsmuligheter og tar strategiske beslutninger. I denne episoden snakker vi om hva det betyr for både selskaper og konsulenter – og hvordan AI kan bli en gamechanger for vekst og innovasjon. Vi diskuterer hvilke nye krav som stilles til forretningsutvikling, og hva som fortsatt krever menneskelig erfaring og kreativitet. Som en del av episoden demonstrerer McKinsey-partner Paul Jenkins verktøyet Leap.ai, med Villoid som case – og gründer Jeanette Dyhre Kvisvik deler sine erfaringer fra å bygge et vekstselskap i møte med AI. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kunstig intelligens er væltet ind i vores liv. Betyder det, at vi glemmer at stille spørgsmål til hinanden og nøjes med at stille dem til maskinerne og AI? Og kan maskinen overhovedet svare på menneskespørgsmål? Ændrer AI vores undren, vores søgen efter viden og vores kommunikation? Medvirkende: Pia Lauritzen filosof, forfatter, foredragsholder. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Komikerne Jan Gintberg og Carsten Eskelund tager på jagt efter passionen og i denne episode kommer de forbi emner som gunstig intelligens, bibliotekspenge og hvor ærlig Bent egentlig er.

I dag vil jeg kort snakke litt om bruken av kunstig intelligens, eller AI, i psykisk helse. Dette er et felt i rask utvikling, og det byr på enorme muligheter, men også noen viktige etiske og praktiske utfordringer.Kunstig intelligens (AI) har for alvor gjort sitt inntog i det moderne samfunnet og preger nå alt fra transport og helsevesen til underholdning og utdanning. For mange representerer denne teknologien et gjennombrudd som kan forbedre livskvaliteten og løse noen av verdens største utfordringer. Samtidig vekker den dype bekymringer hos andre, som betrakter AI som en potensiell trussel mot både individers frihet og samfunnets stabilitet.Sjekk ut vårt mentale helsestudio for bedrifter på www.psykolog.comEller last ned SinnSyns Mentale Helsestudio på din telefon her: https://www.sinnsyn.no/download/ Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mellem Danmark og Sverige ligger en lille, kunstigt anlagt ø. Den blev bygget af overskydende materialer fra havbunden, da man etablerede Øresundsforbindelsen, og skulle være det sted, hvor tunnel blev til bro. Peberholm, hedder den. Og lige midt i den tunge trafik, der passerer over den, er det kunstige blevet til vild natur. I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om et eksperiment, der viste sig at være en triumf for naturen og biodiversiteten, som resten af landet skal lære af. For med den store aftale, som politikerne for nyligt har vedtaget – den grønne trepart – skal mange marker føres tilbage til naturen. Ligesom Peberholm.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstig intelligens er måske en af vores mest lovende løsninger på klimakrisen. Men samtidig har den vist sig selv at være et begyndende klimaproblem. Et prompt på Chat GPT bruger 15 gange mere strøm end en google-søgning, og selvom vi kun har taget de første spæde AI-skridt, har verdens datacentre allerede nu et strømforbrug svarende til Italiens. Men Raghavendra Selvan, der er ekspert i maskinlæring, er ved at opfinde måder AI kan blive mindre energikrævende på – og i hans 2049 har AI ikke bare hjulpet med at forudsige ekstremt vejr og begrænse klimaflugt, den kunstige intelligens har også muliggjort et nyt, planetært demokrati.– Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.